Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 574
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen / Kemi og Fødevare-
kvalitet
Sagsnr.: 2015-29-22-00868 / 30785
Den 11. juni 2015
FVM 407
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til godkendelse af tilsætningsstoffet Erythritol (E 968) som smags-
forstærker i aromatiserede drikkevarer ved ændring af bilag II til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætnings-
stoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af tilsætningsstoffet Erythritol (E 968)
som smagsforstærker i aromatiserede drikkevarer (komitésag). Der er ikke sundheds-
mæssige betænkeligheder ved forslaget. Forslaget er i overensstemmelse med kriterierne
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008
om fødevaretilsætningsstoffer, som præciserer, at der skal være teknologisk begrundelse
for anvendelsen, og at anvendelsen ikke må vildlede forbrugeren. En vedtagelse af for-
slaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget skal
til afstemning den 23. juni 2015 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Fo-
der (SCoPAFF). Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som følge af en an-
søgning om godkendelse af tilsætningsstoffet Erythritol (E 968) som smagsforstærker i
aromatiserede drikkevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer samt
med hjemmel i artikel 3, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretil-
sætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget skal behandles i en forskriftprocedure med kontrol i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget,
forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager
forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har ud-
talt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 574: Grundnotat om komitésag om godkendelse af tilsætningsstoffet Erythritol (E 968) som smagsforstærker i aromatiserede drikkevarer
2
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 23. juni 2015.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale
om gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Formål og indhold
Forslaget fastsætter betingelser for anvendelse af tilsætningsstoffet Erythritol (E 968)
som smagsforstærker i aromatiserede drikkevarer. Erythritol ønskes anvendt for at for-
bedre smagsprofilen i energireducerede produkter og i produkter uden tilsat sukker. Der-
udover afhjælper Erythritol en eventuel bismag ved brugen af intense sødestoffer i aro-
matiserede drikkevarer.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i 2015 vurderet Erythritol i aro-
matiserede drikkevarer. EFSA konkluderer, at der ikke er sundhedsmæssige problemer
ved anvendelse af stoffet til den søgte anvendelse.
Kommissionen finder på den baggrund, at anvendelsen af stoffet er i overensstemmelse
med kriterierne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af
16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som præciserer, at:
- de skal være sundhedsmæssigt forsvarlige,
- der er en teknologisk begrundelse, samt
- anvendelsen ikke vildleder forbrugerne.
Såfremt forslaget vedtages, vil godkendelsen af Erythritol (E 968) som smagsforstærker i
aromatiserede drikkevarer finde anvendelse fra 20. dagen efter offentliggørelsen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol.
Gældende dansk ret
Fødevaretilsætningsstoffer reguleres af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer.
I medfør af forordningen er der vedtaget en EU-liste over godkendte tilsætningsstoffer og
deres anvendelsesbetingelser (bilag II).
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vur-
deres heller ikke at have administrative, samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige
konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes samlet set at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark og EU.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 574: Grundnotat om komitésag om godkendelse af tilsætningsstoffet Erythritol (E 968) som smagsforstærker i aromatiserede drikkevarer
1535848_0003.png
3
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen.
Bryggeriforeningen ser positivt på forslaget.
Dansk Cøliaki Forening har spurgt om Erythritol betragtes som et allergent stof i forhold
til sorbitol-intolerance.
Fødevarestyrelsen bemærker, at Erythritol ikke betragtes som et allergent stof, men at
der er en generel mærkningsregel om, at fødevarer, der indeholder over 10 % polyoler,
skal mærkes med angivelsen: ”Overdreven indtagelse kan virke afførende”.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at det er vigtigt at sikre harmoniserede regler for
tilsætningsstoffer, der kan anvendes i fødevarer, og at godkendelsen og anvendelsen af
tilsætningsstoffer sker ud fra kriterier fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer.
Disse kriterier vurderes at være opfyldt for det pågældende tilsætningsstof, og regerin-
gen agter på den baggrund at stemme for forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.