Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 581
Offentligt
1536011_0001.png
Notat
15. juni 2015
J.nr. 15-1720926
Miljø, Energi og Motor
Notat til Folketingets Europaudvalg om intervention i
Rettens sag T-834/14, Forbruger-Kontakt A/S mod Kom-
missionen
Reklameafgiftsloven blev vedtaget ved lov nr. 1228 af 18. december 2012 om afgift på
husstandsomdelte reklamer.
Ifølge loven fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.
I en pressemeddelelse af 9. maj 2015 har Skatteministeriet oplyst, at regeringen ikke øn-
sker at sætte reklameafgiftsloven i kraft og indføre reklameafgiften, fordi de miljømæssige
målsætninger med afgiften – nedbringelse af mængden af papiraffald – allerede er indfriet
i kraft af, at mængden af husstandsomdelte reklamer er faldet mere end det, man forven-
tede, da reklameafgiften blev vedtaget i Folketinget i 2012.
Reklameafgiften skulle bidrage til reduktion af mængden af papiraffald til gavn for miljøet
ved at afgiftspålægge husstandsomdelte reklamer.
Ifølge § 1, stk. 1, finder loven anvendelse på ’husstandsomdelte reklamer’.
Det betyder, at f.eks. trykte dagblade mv., der sælges i abonnement, herunder indstik i
dagblade mv., der omdeles til modtageren som følge af abonnementsordninger, samt
gratisaviser, der ikke husstandsomdeles, falder uden for lovens anvendelsesområde.
En række tryksager er derudover fritaget for afgiftspligten, herunder ugeaviser, når de
opfylder en række betingelser.
Reklameafgiften blev notificeret til Kommissionen i overensstemmelse med EU’s stats-
støtteregler. Kommissionen har i en afgørelse af 9. juli 2014 (SA.35683) fastslået, at den
statsstøtte, der er indeholdt i reklameafgiftsloven i kraft af afgiftsfritagelserne og i kraft af
afgrænsningen af ordningens anvendelsesområde, kan godkendes som forenelig med det
indre marked.
Søndagsavisen A/S har den 23. december 2014 anlagt sag mod Kommissionen ved Ret-
ten med påstand om, at Kommissionens statsstøttegodkendelse skal annulleres.
RKW, NC
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 581: Notat om intervention i sag T-834/14, Forbruger-Kontakt A/S mod Kommissionen
1536011_0002.png
I henhold til de offentliggjorte oplysninger er de søgsmålsgrunde, som Forbruger-
Kontakt A/S har gjort gældende, i det væsentligste identiske med eller ligner dem, som er
fremsat af Søndagsavisen A/S i sag T-833/14, Søndagsavisen mod Kommissionen.
Søndagsavisen A/S gør overordnet gældende, at der var ”rimelig tvivl” om, hvorvidt
ordningen kunne statsstøttegodkendes, og at Kommissionen derfor var forpligtet til at
åbne en formel undersøgelsesprocedure, således at interesserede parter, herunder Søn-
dagsavisen A/S, i medfør af Rådets forordning 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæg-
gelse af reglerne for anvendelse af artikel 108, stk. 2, i traktaten om den Europæiske uni-
ons funktionsområde (procedureforordningen), kunne få anledning til at komme med
bemærkninger til sagen.
Til støtte for annullationspåstanden har Søndagsavisen A/S fremført følgende tre over-
ordnede anbringender:
1) Kommissionens sagsbehandlingstid var ekstraordinær lang og vidner i sig selv
om, at der forelå
rimelig tvivl,
ikke mindst i lyset af, at der er tale om en anmeldt
støtteordning efter artikel 108, stk. 3, i traktaten om den Europæiske unions
funktionsområde.
2) Kommissionens afgørelse lider af en
begrundelsesmangel
i relation til afgiftsfritagel-
sen for reklamer i ikke-husstandsomdelte tryksager og abonnementsaviser.
3) Kommissionen foretog en
mangelfuld og fejlbehæftet undersøgelse
af den danske rekla-
meafgiftslov med henblik på at vurdere, om afgiftsfritagelsen for reklamer i ikke-
hustandsomdelte tryksager og abonnementsaviser indebærer statsstøtte.
Regeringen er af den opfattelse, at Kommissionens statsstøtteafgørelse af 9. juli 2014 er
lovlig og korrekt. Regeringen er endvidere af den opfattelse, at statsstøtteordninger som
reklameafgiften principielt bør kunne godkendes af Kommissionen, uden at Kommissio-
nen er forpligtet til først at åbne en formel undersøgelsesprocedure.
Det er sandsynligt, at Forbruger-Kontakt A/S ikke har interesse i retssagen, og at For-
bruger-Kontakt A/S derfor vil hæve sagen, hvis reklameafgiftsloven ophæves.
Uanset at regeringen har besluttet ikke at sætte reklameafgiften i kraft, og uanset at det er
sandsynligt, at retssagen hæves på et tidspunkt, vil regeringen intervenere i retssagen til
støtte for Kommissionen. Regeringens tilkendegivelse om ikke at ville indføre reklameaf-
giften ændrer således ikke på, at en ordning som reklameafgiften bør kunne statsstøtte-
godkendes af Kommissionen. Hertil kommer, at det er naturligt, at regeringen støtter
Kommissionen under retssagen, idet regeringen selv har anmodet Kommissionen om at
godkende ordningen.
Fristen for at begære om intervention i retssagen er den 18. juni 2015.
Side 2 af 2