PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 67
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2014-24864

3. november 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

190/14

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Danmark

Påstande: Det fastslås at Danmark, ved ikke at vedtage og

offentliggjort de love og administrative bestemmelser, der er

nødvendige for at efterkomme artikel 13, stk. 1, 2 og 6 og artikel 15,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Unionens

vandpolitiske foranstaltninger, har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til direktivet.

Kommissionen mod Rådet

Påstande: Afgørelse vedtaget af Rådet og repræsentan-terne for

regeringerne for Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i

Rådet, af 16. juni 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og om

midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Forenede Stater som den første part, Den Europæiske Union og

dens medlemsstater som den anden part, Island som den tredje part

og Kongeriget Norge som den fjerde part og om undertegnelse på

Unionens vegne og midlertidig anvendelse af en tillægsaftale mellem

Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den første part,

Island som den anden part og Kongeriget Norge som den tredje

part om anvendelsen af lufttrans-portaftalen mellem Amerikas

Forenede Stater som den første part, Den Europæiske Union og

dens medlems-stater som den anden part, Island som den tredje part

og Kongeriget Norge som den fjerde part (2011/708/EU) ( 1 ),

annulleres. Virkningerne af afgørelse 2011/708/EU opretholdes.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Processkridt

Dom

Dato

06.11.14

C-28/12

Mundtlig

forhandling

11.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

333/13

C-

146/13

C-

147/13

Dano

Sagen vedrører: 1) Omfatter det personelle anvendelsesområde for

artikel 4 i forordning nr. 883/3004 personer, der ikke ønsker at

fremsætte krav om ydelser af socialsikringsretlig eller

familieunderstøttende art som omhandlet i forordningens artikel 3,

stk. 1, men derimod om en særlig ikkebidragspligtig ydelse som

omhandlet i artikel 3, stk. 3, sammenholdt med artikel 70 i

forordningen [org. s. 2]? 2) For det tilfælde, at spørgsmål 1 besvares

bekræftende: er det som følge af artikel 4 i forordning nr. 883/2004

forbudt for medlemsstaterne helt eller delvis at udelukke dårligt

stillede EU-borgere fra at opnå ikkebidragspligtige sociale ydelser,

der muliggør et eksistensminimum, i henhold til forordningens

artikel 70, for derved at hindre, at der fremsættes urimelige krav om

sådanne ydelser, der bevilges egne statsborgere i en lignende

situation? 3) For det tilfælde, at spørgsmål 1) eller 2 besvares

benægtende: Er det i henhold til a) artikel 18 TEUF og/eller b)

artikel 20, stk. 2, andet punktum, litra a), TEUF, sammenholdt med

artikel 20, stk. 2, tredje punktum, TEUF og artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38 forbudt for medlemsstaterne helt eller delvis at

udelukke dårligt stillede EU-borgere fra at opnå ikkebidragspligtige

sociale ydelser, der muliggør et eksistensminimum, i henhold til

artikel 70 i forordning nr. 883/2004, for derved at hindre, at der

fremsættes urimelige krav om sådanne ydelser, der bevilges egne

statsborgere i en lignende situation? 4) For det tilfælde, at det følger

af besvarelsen af ovennævnte spørgsmål, at en delvis udelukkelse fra

at opnå ydelser, der muliggør et eksistensminimum, er i

overensstemmelse med EU-retten: må bevillingen af ikke-

bidragspligtige ydelser, der muliggør et eksistensminimum, til EU-

borgere i andre situationer end akutte nødstilfælde begrænses til at

stille de midler, der er nødvendige, for at vedkommende kan vende

tilbage til hjemlandet, til rådighed, eller kræver artikel 1, 20 og 51 i

chartret om grundlæggende rettigheder, at der stilles videregående

ydelser til rådighed, som gør det muligt at tage permanent opholdt?

Kongeriget Spanien mod Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union

Påstande: Det fastslås, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et

forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse er

en nullitet, subsidiært annulleres den i det hele. Subsidiært fastslås, at

følgende er en nullitet: a) Artikel 9, stk. 1, i sin helhed og artikel 9,

stk. 2, i det omfang, det er anført i dette søgsmåls femte

anbringende. b) Artikel 18, stk. 2, i sin helhed og alle forordningens

henvisninger til Den Fælles Patentdomstol som domstolsordning og

retskilde for det europæiske patent med ensartet retsvirkning.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Kongeriget Spanien mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december

2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse

af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende

oversættelsesordninger annulleres, og Rådet tilpligtes at betale

sagens omkostninger. Subsidiært annulleres artikel 4 og 5, artikel 6,

stk. 2, og artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af

17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde

om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende

oversættelsesordninger, og Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Dom

11.11.14

18.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-

137/13

Titel og kortsagsresumé

Herbaria Kräuterparadies

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.

889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer kun

er et lovmæssigt krav, såfremt en EU-retlig eller en med EU retten

forenelig national bestemmelse vedrørende den fødevare, som de

nævnte stoffer skal tilsættes, direkte foreskriver tilsætningen af de

nævnte stoffer eller i det mindste angiver et minimumsindhold for

de nævnte stoffer, der skal tilsættes? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende: Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.

889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer også

er et lovmæssigt krav i de tilfælde, hvor markedsføringen af en

fødevare som kosttilskud eller under anvendelse af

sundhedsanprisninger, uden at mindst et af de nævnte stoffer er

tilsat, ville være misvisende og vildledende for forbrugerne, da

fødevaren på grund af for lav koncentration af et af de nævnte

stoffer ikke kan opfylde sit anvendelsesformål som næringsmiddel

henholdsvis det anvendelsesformål, der kommer til udtryk i

sundhedsanprisningen af den? 3. Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende: Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr.

889/2008 fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer også

er et lovmæssigt krav i de tilfælde, hvor en bestemt

sundhedsanprisning kun må anvendes på fødevarer, som indeholder

en bestemt, såkaldt betydelig mængde af mindst et af de nævnte

stoffer?

Processkridt

Dom

Dato

05.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

166/13

C-

402/13

Mukarubega

Sagen vedrører: 1) Skal retten til at blive hørt i forbindelse med

enhver procedure, hvilken ret udgør en integrerende del af det

grundlæggende princip om respekt for retten til forsvar og i øvrigt er

fastsat ved artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den pålægger en

forvaltning, som påtænker at træffe en afgørelse om tilbagesendelse

af en udlænding med ulovligt ophold – uanset om denne

tilbagesendelsesafgørelse er eller ikke er en følge af et afslag på

opholdstilladelse, og bl.a. under omstændigheder, hvor der er en

risiko for, at den pågældende vil forsvinde – at give den pågældende

lejlighed til at fremsætte bemærkninger? 2) Tillader den opsættende

virkning af den retslige procedure ved en forvaltningsdomstol at

fravige en udlænding med ulovligt opholds mulighed for

forudgående at kunne fremføre sine synspunkter i forhold til en

bebyrdende udsendelsesforanstaltning, som påtænkes truffet over

for vedkommende?

Cypra

Sagen vedrører »FØRSTE SPØRGSMÅL: Kan Republikken

Cyperns veterinærtjeneste som »kompetent myndighed« i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004, med

kompetence til at udpege de »embedsdyrlæger«, der udfører den af

forordningen fastsatte veterinærkontrol af slagtningen af dyr,

pålægge et lovligt slagteri en driftstid, idet veterinærtjenesten selv

fastsætter, hvornår slagteriet kan være i drift og foretage slagtninger?

ANDET SPØRGSMÅL: Kan Republikken Cyperns

veterinærtjeneste som »kompetent myndighed« i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004, med

kompetence til at udpege de »embedsdyrlæger«, der udfører den af

forordningen fastsatte veterinærkontrol af slagtningen af dyr, nægte

at sende en »embedsdyrlæge« til et lovligt slagteri, som anmoder?

Österreichischer Gewerkschaftsbund

Sagen vedrører: 1) Skal princippet om pro rata temporis i § 4, stk. 2,

i rammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15.

december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde (EFT

1998, L 14, s. 9), som ændret ved direktiv 98/23/EF (EFT 1998, L

131, s. 10), anvendes på et børnetillæg (»Kinderzulage«), der er

vedtaget i en kollektiv overenskomst (lønaftale) – idet der er tale om

en social ydelse fra arbejdsgiveren til delvis udligning af forældrenes

udgifter til underhold af det barn, for hvilket tillægget modtages – på

grund af denne ydelses (hensigtsmæssige) karakter? 2) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende: Skal § 4, stk. 1, i

rammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december

1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde (EFT 1998, L 14,

s. 9), som ændret ved direktiv 98/23/EF (EFT 1998 L 131, s. 10)

fortolkes således, at en ulige behandling af de deltidsansatte i form

af en nedsættelse af børnetillægget i forhold til arbejdstiden – i

betragtning af den vide skønsmargin, som arbejdsmarkedets parter

råder over ved fastsættelsen af et bestemt socialt og økonomisk-

politisk mål og de foranstaltninger, der er egnede til at opfylde dette

mål – er sagligt begrundet, såfremt det antages, at et forbud mod

forholdsmæssig tildeling af ydelsen a) vanskeliggør eller umuliggør

deltidsansættelse i form af forældreorlov på deltid (»Elternteilzeit«)

og/eller ansættelse i ringe omfang under en forældreorlov

(»Elternkarenzurlaub«)og/eller b) fører til konkurrencefordrejninger,

fordi arbejdsgiveren belastes mere i økonomisk henseende ved et

større antal deltidsansatte, og til en ringere beredvillighed hos

arbejdsgiveren til at ansætte deltidsansatte og/eller c) fører til en

Dom

05.11.14

Dom

05.11.14

C-

476/12

Dom

05.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begunstigelse af deltidsansatte, der har flere deltidsansættelser og

flere krav på overenskomstmæssige ydelser såsom børnetillæg

og/eller d) fører til en begunstigelse af deltidsansatte, fordi disse har

mere fritid end de fuldtidsansatte og således har bedre

børnepasningsmuligheder? 3) Såfremt det første og det andet

spørgsmål besvares benægtende: Skal grundrettighedschartrets

artikel 28 fortolkes således, at hvor der er tale om et arbejdsretligt

system, i hvilket væsentlige dele af de arbejdsretlige

mindstestandarder tilvejebringes på grundlag af særligt udvalgte og

kvalificerede arbejdsmarkedsparters samstemmende socialpolitiske

vurderinger, og kun en detailbestemmelse (der strider mod et EU

retligt forbud mod forskelsbehandling) i en kollektiv overenskomst

(her forholdsmæssig beregning af børnetillæg ved deltidsarbejde) er

ugyldig (efter national praksis), medfører denne ugyldighed, at alle

den kollektive overenskomsts bestemmelser for dette område (her

børnetillæg) er omfattet af ugyldighedssanktionen?

C-

477/13

Angerer

Sagen vedrører: 1. a) Er »specifikke og særlige årsager« som

omhandlet i direktivets artikel 10 de forhold, der defineres i de

derefter nævnte tilfælde (litra a) til g)), eller skal der ud over disse

omstændigheder også foreligge »specifikke og særlige årsager«, som

gør, at ansøgeren ikke opfylder de forudsætninger, der er nævnt i

direktivets afsnit III, kapitel II og III? b) Hvilken karakter skal de

»specifikke og særlige årsager« have i sidstnævnte tilfælde? Skal der

være tale om personlige årsager – for eksempel forhold, der hænger

sammen med den pågældendes individuelle livsforløb der gør, at

migranten undtagelsesvis ikke opfylder forudsætningerne for en

automatisk anerkendelse af hans uddannelse i henhold til direktivets

afsnit III, kapitel III? 2. a) Forudsætter begrebet arkitekt i direktivets

10, litra c), at migranten i oprindelsesmedlemsstaten ud over at have

udøvet tekniske aktiviteter inden for byggeplanlægning, [org. s. 3]

tilsyn med bygge- og anlægsarbejder og bygværker også har arbejdet

kunstnerisk skabende og har udøvet aktiviteter vedrørende

byplanlægning, økonomi og i givet fald bevaringsværdige bygninger

eller ville have haft tilladelse til at udøve sådanne aktiviteter efter

endt uddannelse, og i givet fald i hvilket omfang? b) Forudsætter

begrebet arkitekt i direktivets artikel 10, litra c), at migranten har en

uddannelse på universitetsniveau, der hovedsagelig vedrører

arkitektur i den forstand, at den ud over at omfatte tekniske

spørgsmål vedrørende byggeplanlægning, tilsyn med bygge- og

anlægsarbejder og bygværker også omfatter kunstnerisk skabende

virksomhed og byplanlægning, økonomi og eventuelt

bevaringsværdige bygninger, og i givet fald i hvilket omfang? c) (i)

Er det afgørende for besvarelsen af spørgsmål 2 a) og b), hvorledes

titlen »arkitekt« sædvanligvis anvendes i andre medlemsstater

(direktivets artikel 48, stk. 1); (ii) eller er det tilstrækkeligt, at det

fastslås, hvorledes titlen »arkitekt« sædvanligvis anvendes i

oprindelsesmedlemsstaten og værtsmedlemsstaten; (iii) eller kan det

aktivitetsspektrum, der normalt er forbundet med titlen »arkitekt«

inden for Den Europæiske Unions område, udledes af direktivets

artikel 46, stk. 1, andet afsnit?

Mayaleh mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/256/FUSP af 14.

maj 2012 om gennemførelse af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP

om restriktive foranstaltninger over for Syrien annulleres, for så vidt

som den vedrører Adib Mayaleh. Rådets gennemførelsesforordning

(EU) nr. 410/2012 af 14. maj 2012 om gennemførelse af artikel 32,

05.11.14

T-

307/12

og T-

408/13

Dom

05.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger

på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den

vedrører Adib Mayaleh. Rådet tilpligtes at betale sagens

omkostninger i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens

procesreglement.

C-42/13

Cartiera dell’Adda

Sagen vedrører: 1) Er fællesskabsretten til hinder for en fortolkning,

hvorefter den ordregivende myndighed i et tilfælde, hvor en

virksomhed, der deltager i en udbudsprocedure, i selve ansøgningen

om deltagelse har undladt at angive, at en teknisk direktør i

virksomheden ikke er genstand for en procedure eller er blevet

dømt som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b) og c), i lovdekret nr.

163/2006, skal træffe afgørelse om at udelukke virksomheden, også

selv om denne behørigt har godtgjort, at udtrykket teknisk direktør

er blevet anvendt ved en rent materiel fejl? 2) Er fællesskabsretten til

hinder for en fortolkning, hvorefter den ordregivende myndighed i

et tilfælde, hvor en virksomhed, der deltager i en udbudsprocedure,

har fremlagt relevant og behørigt bevis for, at de personer, med

hensyn til hvilke der skal afgives erklæringer i henhold til artikel 38,

stk. 1, litra b) og c), ikke er genstand for en procedure eller er blevet

dømt som omhandlet i denne bestemmelse, skal træffe afgørelse om

at udelukke virksomheden som følge af dens manglende

overholdelse af en bestemmelse i den lex specialis, i medfør af

hvilken den offentlige udbudsprocedure blev indledt?

Mac

Sagen vedrører: Er artikel 34 og 36 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde til hinder for en national lovgivning, der bl.a.

gør udstedelse af en markedsføringstilladelse ved parallelimport for

et plantebeskyttelses-middel betinget af, at det pågældende middel i

eksportstaten er omfattet af en i overensstemmelse med direktiv

91/414/EØF udstedt markedsføringstilladelse, og som følgelig ikke

tillader udstedelse af en markedsføringstilladelse ved parallelimport

for et middel, der i eksportstaten er omfattet af en

markedsføringstilladelse ved parallelimport, og som er identisk med

et godkendt middel i importstaten?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv

91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet det

ikke har sikret opsamlingen og rensningen af byspildevand fra 57

byområder med mere end 2 000 og mindre end 10 000

personækvivalenter. Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Altmann e.a.

Sagen vedrører: 1. Er det foreneligt med EU-retten, at obligatoriske

tavshedsforpligtelser, som påhviler de nationale myndigheder, der

fører tilsyn med finansieringsvirksomheder og som har hjemmel i de

relevante EU-retlige retsakter (her: direktiv 2004/109/EF, direktiv

2006/48/EF og direktiv 2009/65/EF) og er gennemført i

overensstemmelse hermed i national ret, således som dette er sket i

Forbundsrepublikken Tyskland ved § 9 i Kreditwesengesetz (lov om

bankvirksomhed) og § 8 i Wertpapierhandelsgesetz (lov om handel

Dom

06.11.14

C-

108/13

Dom

06.11.14

C-

395/13

Dom

06.11.14

C-

140/13

Dom

12.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med værdipapirer), kan brydes i forbindelse med anvendelse og

fortolkning af en national procesretlig bestemmelse, som § 99 i

Verwaltungsgerichtsordnung (lov om forvaltningsretspleje). 2. Kan

en tilsynsmyn-dighed som den tyske Bundesanstalt für

Finanzdienstleistungsaufsicht også påberåbe sig de

tavshedsforpligtelser, der bl.a. påhviler myndigheden i henhold til

EU-retten, og som er fastlagt i § 9 i Kreditwesengesetz og § 8 i

Wertpapierhandelsgesetz, over for en person, der har anmodet

myndigheden om adgang til informationer vedrørende en bestemt

udbyder af finansielle tjenesteydelser i henhold til den tyske lov om

informationsfrihed, når forret-ningskonceptet for det selskab, der

havde tilbudt finansielle tjenesteydelser, men i mellemtiden er blevet

opløst og er under likvidation, idet det er gået konkurs, var at begå

investeringsbedrageri i stort omfang, forbundet med bevidst

økonomisk skadevold-else over for investorer, og når personer, der

var ansvarlige i dette selskab, på retskraftig vis er blevet idømt flere

års fængsel?

C-

570/13

Gruber

Sagen vedrører: 1) Er EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EUT L

26 af 28. januar 2012, s. 1-12, (herefter »direktiv 2011/92«), navnlig

direktivets artikel 11, til hinder for en national lovgivning, hvorefter

en afgørelse, ved hvilken det fastslås, at der ikke skal foretages en

vurdering af et bestemt projekts indvirkninger på miljøet, også får

bindende virkning for naboer, som i den forudgående

kontrolprocedure ikke havde partsstatus, og kan gøres gældende

over for disse i efterfølgende tilladelsesprocedurer, selv om [org. s.

2] disse har mulighed for at rejse deres indsigelser mod projektet i

disse tilladelsesprocedurer (i hovedsagen nærmere betegnet, at

projektets indvirkninger udgør en trussel mod deres liv, sundhed

eller ejendom, eller at de udsættes for urimelige gener i form af lugt,

støj, røg, støv, vibrationer eller på anden måde)? Såfremt spørgsmål

1 besvares bekræftende: 2) Kræver EU-retten, navnlig direktiv

2011/92 som følge af den direkte virkning af dets bestemmelser, at

den i spørgsmål 1 beskrevne bindende virkning udelukkes?

Spanien mod Kommissionen

Påstande: Bilag I, del 2, afsnit VI, punkt D, femte led i

Kommissionens gennemførelses-forordning (EU) nr. 543/2011 af 7.

juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets

forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager

og forarbejdede frugter og grøntsager annulleres. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Photo USA Electronic Graphic mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af

13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og

endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af

bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse

i Folkerepublikken Kina (EUT L 131, s. 1) annulleres, for så vidt

som den pålægger sagsøgeren en antidumpingtold. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

ClientEarth

Sagen vedrører: 1. Where, under the Air Quality Directive

(2008/50IEC), in a given zone or agglomeration conformity with

the limit values for nitrogen dioxide was not achieved by the

deadline of 1 January 2010 specified in annex XI of the Directive, is

13.11.14

T-

481/11

Dom

13.11.14

T-

394/13

Dom

18.11.14

C-

404/13

Dom

19.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a Member State obliged pursuant to the Directive and/or article 4

TEU to seek postponement of the deadline in accordance with

article 22 of the Directive? 2. If so, in what circumstances (if any)

may a Member State be relieved of that obligation? 3. To what

extent (if at all) are the obligations of a Member State which has

failed to comply with article 13 affected by article 23 (in particular its

second paragraph)? 4. In the event of non-compliance with articles

13 or 22, what (if any) remedies must a national court provide as a

matter of European law in order to comply with article 30 of the

Directive and/or article 4 or 19 TEU?

T-

223/12

Ntouvas mod ECDC

Påstand: Sagsøgtes afgørelse af 27. marts 2012 om at nægte

sagsøgeren aktindsigt i de endelige rapporter om revision af ECDC,

der er foretaget af Kommissionens interne revisionstjeneste,

annulleres. Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Huawei Technologies

Sagen vedrører: 1) Misbruger indehaveren af et standard-essentielt

patent, som over for standardiseringsorganet har erklæret at ville

give enhver tredjemand licens på rimelige og ikke-diskriminerende

[»FRAND«-] vilkår, sin dominerende stilling på markedet, når han

tager retslige skridt med henblik på nedlæggelse af forbud mod en

patentkrænker, selv om patentkrænkeren har erklæret sig villig til at

indlede forhandlinger om en sådan licens, eller kan der først antages

at foreligge et misbrug af den dominerende stilling på markedet, når

patentkrænkeren har forelagt indehaveren af det standardessentielle

patent et klart, ubetinget tilbud om at indgå en licensaftale, som

patentindehaveren ikke kan afslå uden utilbørligt at lægge hindringer

i vejen for patentkrænkeren eller at overtræde forbuddet mod

diskriminering, og patentkrænkeren – under foregribelse af den

licens, der skal tildeles, til den brug, han allerede har gjort – opfylder

de kontraktlige forpligtelser, der vedrører ham? 2) Såfremt der

allerede skal antages at foreligge misbrug af en dominerende stilling

på markedet som følge af den af patentkrænkeren udviste

forhandlings-vilje: Stilles der i henhold til artikel 102 TEUF særlige

kvalitative og/eller tidsmæssige krav til forhandlingsvilligheden? Kan

en sådan navnlig antages allerede at foreligge, når patentkrænkeren

kun på generel vis (mundtligt) har erklæret sig villig til at indlede

forhandlinger, eller skal patentkrænkeren allerede være indtrådt i

forhandlinger og eksempelvis have angivet konkrete betingelser,

hvorunder han er villig til at indgå en licensaftale? 3) Såfremt

afgivelsen af et klart, ubetinget tilbud om at indgå en licensaftale er

en forudsætning for, at der foreligger misbrug af den dominerende

stilling på markedet: Stilles der i henhold til artikel 102 TEUF

særlige kvalitative og/eller tidsmæssige krav til dette tilbud? Skal

tilbuddet indeholde samtlige bestemmelser, som sædvanligvis er

indeholdt i licensaftaler på det pågældende tekniske område? Kan

tilbuddet navnlig gives på den betingelse, at det standard-essentielle

patent faktisk bruges og/eller er retsgyldigt? 4) Såfremt

patentkrænkerens opfyldelse af forpligtelserne i henhold til den

licens, der skal tildeles, er en forudsætning for, at der foreligger

misbrug af en dominerende stilling på markedet: Stilles der i

henhold til artikel 102 TEUF særlige krav med hensyn til disse

opfyldelseshandlinger? Er patentkrænkeren navnlig forpligtet til at

aflægge regnskab om hidtidig brug og/eller at betale licensafgift?

Kan en pligt til at betale licensafgift i givet fald også opfyldes ved

hjælp af sikkerhedsstillelse? 5) Gælder betingelserne for, hvornår

indehaveren af et standard-essentielt patent må anses for at have

Dom

19.11.14

C-

170/13

20.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udøvet misbrug af dominerende stilling, også for fremsættelsen af de

øvrige krav, der er forbundet med en patentkrænkelse

(regnskabsaflæggelse, tilbagekaldelse, skadeserstatning)?

C-

507/13

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod

Europa- Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Artikel 94, stk. 1, litra g), artikel 94, stk. 2, og/eller artikel

162, stk. 1 og 3, i kapitalkravsdirektiv IV ( 1 ) annulleres. Artikel

450, stk. 1, litra d), i) og/eller j), og/eller artikel 521, stk. 2, i

kapitalkravsforordningen ( 2 ) annulleres. Europa-Parlamentet og

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

AKT

Sagen vedrører: a) Skal artikel 4, stk. 1, i vikardirektivet

(2008/104/EF) fortolkes således, at der pålægges de nationale

myndigheder, herunder retterne, en permanent forpligtelse til at gøre

brug af de midler, de råder over, for at sikre, at ingen nationale

retsforskrifter eller bestemmelser i kollektive overenskomster, der er

i strid med en bestemmelse i direktivet, er i kraft eller anvendes? b)

Skal direktivets artikel 4, stk. 1, fortolkes således, at den er til hinder

for en national ordning, hvorefter anvendelsen af vikaransatte kun

er tilladt i de særligt opregnede tilfælde, såsom udligning af

spidsbelastninger eller i forbindelse med arbejdsopgaver, der ikke

kan udføres af en virksomheds egne arbejdstagere? Kan en

længerevarende anvendelse af vikaransatte side om side med en

virksomheds egne arbejdstagere inden for rammerne af

virksomhedens sædvanlige arbejdsopgaver kvalificeres som forbudt

anvendelse af vikaransatte? c) Hvilke midler råder retten over,

såfremt den nationale ordning anses for at være i strid med

direktivet, med henblik på at nå direktivets mål, når der er tale om

en kollektiv overenskomst, der skal overholdes af borgere?

20.11.14

C-

533/13

20.11.14