Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1415775_0001.png
Statsrevisorerne 2013-14
Beretning nr. 23 Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 21. oktober 2014
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 23/2013 om
Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde
På baggrund af Statsrevisorernes beretning nr. 23/2013 om Danmarks
udnyttelse af tilskud fra EU´s fonde vil jeg under henvisning til § 18, stk.
2 i lov om revision af statens regnskaber m.m. i det følgende redegøre for
de overvejelser og foranstaltninger, som beretningen giver anledning til.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevision anerkender Erhvervs-
styrelsens indsats for perioden 2007-2013 for at reducere risikoen for, at
Danmark ikke udnytter hele EU-rammen. Rigsrevisionen konkluderer, at
Erhvervsstyrelsen aktivt og løbende følger op og rapporterer på den fi-
nansielle gennemførelse for at undgå reduktioner af de finansielle rammer
som Danmark kan anvende under EU’s Regionalfond og Socialfond i
perioden. Rigsrevisionen skriver videre, at de ikke har grund til at kon-
kludere, at risikovurderingen er utilstrækkelig, eller at styrelsens forvalt-
ning i forhold til disse risici er uhensigtsmæssig. Rigsrevisionen finder
det positivt, at styrelsen handler i forhold til de risici, den har identifice-
ret.
Samtidig har jeg dog noteret mig, at Rigsrevisionen i sin beretning har
givet en række anbefalinger til at mindske risiciene for, at Danmark i den
kommende periode 2014-2020 ikke udnytter sine tilskudsmuligheder fra
EU’s Regionalfond og Socialfonden fuldt ud. Disse vil jeg adressere ne-
denfor.
Baggrund
Rigsrevisionens anbefalinger er baseret på en vurdering af hjemtaget fra
2000-2006 samt forventningerne til 2007-2013. Hvor stor en procentdel
man fra dansk side hjemtager af de midler, som EU stiller til rådighed,
afhænger overordnet set af to forhold:
-
-
For det første hvor mange af EU-midlerne, der er givet
tilsagn
om.
For det andet hvor stort et
tilbageløb,
der er af de midler, der er
givet i tilsagn. En række projekter bruger færre midler, end de op-
rindeligt har fået tilsagn til. Det kan fx skyldes, at man i projekter-
ne har sparet på udgifterne, eller at antallet af deltagende virksom-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415775_0002.png
2/4
heder eller kursusdeltagere blev mindre end planlagt. De uforbrug-
te midler ”løber tilbage” og kan genanvendes, men det skal dog
ske inden programmerne afsluttes og lukkes.
De midler, som EU hidtil har stillet til rådighed i ét år, skal være anvendt
senest to år efter (N+2-reglen). EU-midler stillet til rådighed i 2011 skal
derfor være anvendt senest i 2013 – dvs. midlerne skal være omfattet af et
tilsagn, aktiviteten gennemført og regnskabsafsluttet. Sker det ikke vil
Kommissionen fortage en reduktion i den finansielle ramme vi får stillet
til rådighed.
For 2000-2006 blev 10,7 pct. af midlerne under EU’s Regionalfond og
Socialfond ikke udnyttet. Det skyldes hovedsageligt en række væsentlige
strukturtilpasninger, fx kommunalreformen, som betød, at der ikke blev
givet tilsagn for alle midlerne, og at de midler, der løb tilbage, ikke alle
blev genanvendt.
Hvor stort hjemtaget for 2007-2013 bliver, kan først endeligt afklares
efter programmernes afslutning med udgangen af 2015. Erhvervsstyrelsen
har allerede taget en række tiltag i perioden 2007-2013, som skal sikre det
størst mulige hjemtag. Jeg har med tilfredshed noteret, at der for perioden
2007-13 ikke bliver tale om reduktioner i EU-rammerne på grund af N+2-
reglen og det er min forventning, at vi næsten kan hjemtage alle EU-
midlerne.
Målstyring
Rigsrevisionens første anbefaling er, at ministerierne fra programmernes
start fastsætter klare mål og milepæle for den finansielle gennemførelse af
programmerne i perioden 2014 – 2020, herunder i hvilken grad Danmark
skal udnytte de finansielle rammer for EU-tilskud.
Jeg vil gerne som udgangspunkt understrege, at jeg er enig med Rigsrevi-
sionen i, at der fortsat skal være en klar styring af den finansielle gennem-
førelse af regionalfonds- og socialfondsprogrammerne.
Målet
er stadig, at der gives tilsagn for alle regional- og socialfondsmid-
lerne i perioden. Samtidig skal det fortsat tilstræbes at reducere risikoen
for et eventuelt dansk underforbrug på grund af tilbageløb.
Jeg er ligeledes enig med Rigsrevisionen i, at der som led i en klar styring
bør være
milepæle
for den finansielle gennemførelse af programmerne.
N+2 reglen har hidtil fungeret som en effektiv milepæl for den finansielle
gennemførelse dvs. EU-reglen om, at EU-midlerne skal være anvendt
senest to år efter det år, hvor man får mulighed for at anvende dem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415775_0003.png
3/4
Yderligere styring ved brug af milepæle er allerede sat i gang for den
kommende periode. De regionale vækstfora skal som noget nyt for 2014-
2020 udarbejde handlingsplaner, der bl.a. omfatter bevillings- og udbeta-
lingsprofiler for den tilskudsramme, som de har fået tildelt. Kravet frem-
går af bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2014 om ansvar og kompetence-
fordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Euro-
pæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Jeg vil tilsvarende
bede Erhvervsstyrelsen om at opstille milepæle for den finansielle gen-
nemførelse af de indsatser, der udmøntes på national basis, dvs. den nati-
onale pulje, by-indsatsen og EURES.
Det fremgår af bekendtgørelsen, jf. ovenfor, at handlingsplanerne skal
forelægges Overvågningsudvalget for regionalfonds- og socialfondsprog-
rammerne. Overvågningsudvalget har i henhold til EU-forordningen til
opgave at følge gennemførelsen af programmerne, herunder forbruget af
de midler, der er til rådighed. Overvågningsudvalget skal desuden god-
kende de forslag til ændringer af programmerne, som Erhvervsstyrelsen
kommer med.
Erhvervsstyrelsen forventer, at Overvågningsudvalget på deres møde 29.
januar 2015 kan få et overblik over milepælene for den finansielle gen-
nemførelse af EU’s Regionalfond og Socialfond i 2014-2020, og udvalget
vil på kommende møder løbende kunne drøfte/vurdere om profilen er
fornuftig i forhold til N+3, som gælder for den ny periode, samt sikre at
der er rimelig tid til at genanvende midler, der løber tilbage.
Jeg vil ligeledes løbende følge udviklingen i forhold til at nå de opstillede
mål og milepæle og vurdere eventuelle anbefalinger fra Erhvervsstyrelsen
eller Overvågningsudvalget om tiltag, der kan reducere risikoen for un-
derforbrug af EU-midlerne. Erhvervsstyrelsens eller Overvågningsudval-
gets anbefalinger kan desuden indgå i mit grundlag for at vurdere, om der
er brug for at justere den finansielle ramme, herunder fordelingen mellem
de regionale vækstfora, jf. lov om administration af tilskud fra Den Euro-
pæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Justeringen af
rammer kan fx ske i lyset af væsentlige ændringer i udviklingen i regio-
nerne, at et vækstforum ikke anvender EU-midlerne rettidigt og/eller at et
vækstforum ikke opnår de ønskede resultater i den indsats, der gennemfø-
res.
Overbooking
Inden for de skitserede rammer ovenfor vil det være muligt at reducere
risikoen for et underforbrug – men det er ikke muligt helt at fjerne risiko-
en. Derfor anbefaler Rigsrevisionen, at ministerierne overvejer fordele og
ulemper ved at give tilsagn for flere EU-midler, end rammen forudsætter
(overbooker), for at imødegå risiciene for reduktioner af rammen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/4
Jeg har derfor bedt Erhvervsstyrelsen om nærmere at undersøge enkelte
andre EU-landes erfaringer med overbooking og i forbindelse hermed
vurdere, hvorvidt en tilsvarende løsning er hensigtsmæssig for EU’s Re-
gionalfond og Socialfond i Danmark. En eventuel model for overbook-
ning skal dog tilrettelægges, så statskassen ikke belastes og så der samti-
dig sikres en retvisende budgettering inden for budgetloven. Jeg forven-
ter, at resultatet foreligger i første halvdel af 2015.
Kopi af denne redegørelse er fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen,
[email protected].
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen