EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 24. oktober 2014

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

næstformand, Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen

(SF), Per Clausen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V),

Pia Adelsteen (DF) og Mette Bock (LA).

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg

Petersen og miljøminister Kirsten Brosbøl.

Desuden deltog:

1. Rådsmøde nr. 3342 (miljø) den 28. oktober 2014

Klima-, energi- og bygningsministeren

ville forelægge punktet om forberedelserne til

FN’s klimakonference COP20 i Lima til orientering.

Han ville også kort orientere om sag-

en om det europæiske semester og review af 2020-strategien, som ellers ville blive fore-

lagt af miljøministeren. Han henviste til det fremsendte samlenotat.

Miljøministeren

henviste til samlenotatet, som blev sendt til udvalget den 16. oktober.

Der var to miljøpunkter på rådsmødet: for det første vedtagelse af rådskonklusioner om

integration af miljødimensionen i semestret og i EU's 2020 strategi, som ville blive fore-

lagt til orientering; for det andet en orienterende drøftelse af Kommissionens nye affalds-

pakke, der også ville blive forelagt til orientering. Derudover ville hun forelægge Kommis-

sionens forslag til ændring af emballagedirektivet for at mindske forbruget af letvægtsbæ-

reposer med henblik på et tidligt forhandlingsoplæg.

Forberedelse af FN’s klimakonference COP20/CMP10, Lima, Peru, 1.

-12.

december 2014



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3342

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 76 (side 139, COP 19 behandlet i EUU 11/10-13)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

På miljørådsmødet den 28. oktober vil Rådet

vedtage rådskonklusioner om COP20, der afholdes i Lima den 1.-12. december. Jeg fore-

lægger

sagen til orientering. Rådskonklusionerne udgør EU’s forhandlingsmandat og fast-

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

lægger EU’s overordnede forhandlingsposition. Fra dansk side forventer vi ikke større

uenighed om vedtagelse af rådskonklusionerne.

Regeringen lægger generelt vægt på, at en samlet aftalepakke i Lima bliver ambitiøs,

balanceret og skaber fremdrift i forhandlingerne. Det gælder for det første forhandlingerne

om en global juridisk bindende klimaaftale for alle parter til vedtagelse på COP21 i 2015

samt ikrafttrædelse i 2020 og for det andet indsatsen for at øge den globale reduktion-

sindsats før 2020. Vi vil altså både have en god aftale i 2015 til ikrafttrædelse i 2020 og

en indsats før 2020.

Regeringen har herudover særligt haft fokus på, at EU i miljørådskonklusionerne kan

sende et signal om klimafinansiering. Klimafinansiering er afgørende for en øget global

reduktionsindsats og vil være centralt både på COP20 og frem mod COP21 i Paris næste

år. Regeringen har derfor arbejdet for, at EU i miljørådskonklusionerne kan sende et sig-

nal om fortsat tilslutning til ilandenes mål om at mobilisere klimafinansiering til ulandene

på 100 mia. USD om året.

Regeringen agter at støtte udkastet til rådskonklusionerne.

Per Clausen

bemærkede, at man ikke forventer, at de kommende bidrag kommer til at

leve op til 2-gradersmålsætningen, og at det af samme grund er vigtigt, at man kan opju-

stere ambitionsniveauet efter aftalens ikrafttrædelse. Hvad kan henholdsvis Danmark og

EU gøre for, at det sker? Den aftale, der dagen forinden var blevet indgået i EU, afspejle-

de nødvendigheden af, at man kan gøre mere.

Klima-, energi- og bygningsministeren

svarede, at den aftale, man indgår i Paris, for-

mentlig ikke vil være omfattende nok til at holde den globale temperaturstigning under to

grader, og derfor vil man gerne have, den bliver fleksibel, så man ikke bliver bundet til at

begrænse sig til en utilstrækkelig indsats, men kan højne ambitionsniveauet løbende.

Danmark har en 2050-strategi og en målsætning om 40 pct. allerede i 2020, hvor EU nu

har en 40-procentsmålsætning i 2030. Man har altså ikke lagt alle æg i en kurv. Man kan

arbejde videre med det på forskellige niveauer, og regeringen har tænkt sig at blive ved

med at gå forrest.

Per Clausen

var glad for, at regeringen ser de internationale udfordringer som en grund

til at lade Danmark gå foran frem for at svigte, bare fordi de andre gør det. Danmark måt-

te ved siden af EU- og FN-sporene samarbejde med lande og regioner på et andet øko-

nomisk udviklingstrin, eksempelvis om vedvarende energi, CO

-reduktioner osv. Dan-

mark kan på den måde vise, at man kan gøre noget, uanset hvilket økonomisk udviklings-

trin man er på. Nogle lande føler, at den vestlige verden forsøger at begrænse deres ud-

viklingsmuligheder med henvisning til klimaet. Man må derfor demonstrere udviklingsmu-

lighederne.

Klima-, energi- og bygningsministeren

var enig. Han nævnte, at Danmark ud over FN-

sporet bl.a. har et bilateralt samarbejde med Sydafrika. Her har man været med til at lave

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

et vindatlas over landet, så det ellers kuldominerede land kan se, at det kan svare sig for

dem at opstille vindmøller. Han nævnte også Den Grønne Klimafond, som Danmark har

forpligtet sig til at lægge 400 mio. kr. i.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

2. Rådskonklusioner om integration af miljø i EU's semester og 2020-strategi



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2014) 0130, KOM (2014) 0398

Rådsmøde 3342

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Punktet om Europa 2020-strategien fremlæg-

ges af miljøministeren, men jeg skal for en god ordens skyld nævne, at regeringen er til-

freds med, at inklusionen af EU’s 20-20-20

klima- og energimål i det europæiske seme-

ster skaber øget fokus på opfyldelsen af målene

–

ikke mindst på det ikkebindende mål

for energieffektivitet, der ikke som CO

- og VE-målene er omsat til nationale mål. Den

forestående forgrønnelse af strategien kan understøtte klima- og energidagsordenen

yderligere eksempelvis ved et øget fokus på udfasning af uhensigtsmæssige fossile sub-

sidier.

Miljøministeren:

Punktet vil blive forelagt til orientering, og jeg henviser til omtalen i sam-

lenotatet. På Rådsmødet skal vi vedtage rådskonklusioner, der fastlægger Miljørådets

indspil til den igangværende midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien. Evalueringen

forventes afsluttet i løbet af 2015.

Europas 2020-strategi er

EU’s 10-årige

vækststrategi og blev vedtaget på Det

Europæiske Råd i juni 2010. Strategien afløste Lissabonstrategien for vækst og

beskæftigelse. En af prioriteterne i strategien er, at EU skal fremme bæredygtig vækst,

herunder fremme en ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi.

Den grønne dimension i strategien er dækket af mål på klimaområdet og et

flagskibsinitiativ for ressourceeffektivitet. I forbindelse med midtvejsevalueringen af 2020-

strategien gennemfører formandskabet drøftelser i alle rådsformationer med henblik på at

levere input til evalueringen.

Rådskonklusionerne handler basalt set om, hvilken vægt miljøområdet skal have i EU’s

overordnede vækststrategi fra 2015 til 2020. Rådskonklusionerne understreger, at

bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og ressourceeffektivitet er en central del af

bæredygtig udvikling, hvilket også skal være et centralt element i FN’s kommende globale

bæredygtighedsmål

–

de såkaldte SDG’er. Det understreges samtidig, at bæredygtig

brug af naturressourcer er afgørende for, at EU’s langsigtede vækst og beskæftigelse

bliver bæredygtig. Rådskonklusionerne henviser til visionerne og målene i det syvende

miljøhandlingsprogram og gentager støtten til en række anbefalinger for at fremme grøn

vækst og ressourceeffektivitet. Konklusionerne anbefaler også, at man i 2020-strategien

inkluderer en ikkebindende europæisk målsætning for ressourceeffektivitet, uden at der

tages stilling til, hvad det konkrete mål kunne være. Konklusionerne peger også på, at det

europæiske semester skal inddrage bæredygtige vækstfremmende tiltag og jobskabende

initiativer relateret til naturressourcer og klima, og at Miljørådet skal inddrages i arbejdet

med det europæiske semester, hvor det er relevant. Endelig anbefaler konklusionerne, at

Kommissionen opprioriterer arbejdet med grønne nationalregnskaber og indikatorer for at

opgøre af værdien af naturkapitalen til brug for politiske beslutninger.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

Regeringen finder generelt, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien

fortsat er relevante og velbegrundede. Regeringen ønsker derfor som udgangspunkt ik-

ke, at der ændres på det eksisterende fokus i Europa 2020-strategien og det europæiske

semester. Regeringen støtter et øget fokus på, hvordan man konkret

kan styrke EU’s

vækstpotentiale. Regeringen arbejder i øjeblikket på konsekvensvurderinger af Kommis-

sionens scenarier for ressourceeffektivitet, som blev præsenteret i forbindelse med med-

delelsen om cirkulær økonomi. Regeringens holdning til et ressourceeffektivitetsmål er

således at afvente resultatet af disse konsekvensvurderinger. Generelt vurderer regerin-

gen, at linjen i rådskonklusionerne understøtter linjen i køreplanen for et ressourceeffek-

tivt Europa. Med disse bemærkninger kan regeringen acceptere rådskonklusionerne.

Pia Adelsteen

spurgte, om de gamle mål var nået. Hvis ikke, syntes hun, det var dumt at

sætte nye mål.

Per Clausen

spurgte, hvad det konkret betød, at sigtet er at afkoble den økonomiske

vækst fra brugen af ressourcer, dvs. at skabe mere økonomisk værdi ud af

naturressourcerne. Skal ressourceforbruget i EU reduceres, bevares på det nuværende

niveau eller bare stige mindre end den økonomiske vækst? Forudsætningen for, at man

kan vurdere resultaterne, er, at det er klart, hvad man har tænkt sig. Det var uklart, hvad

den ikkebindende og retningsgivende ressourceeffektivitetsmålsætning indebar. Ville den

få betydning, eller var det bare hensigtserklæringer? Det virkede mest som det sidste.

Mette Bock

spurgte, om det, der var sket aftenen før, havde indflydelse på resultatet.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig Mette Bocks spørgsmål. Han syntes, det var

noget luftigt med de ikkebindende målsætninger, uklarheden om, hvordan

ressourceproduktiviteten opgøres, osv. Ville man komme det nærmere på mødet?

Miljøministeren

svarede Pia Adelsteen, at Danmark var nået langt med de gældende

målsætninger, f.eks. var målsætningen for genanvendelse af kommunalt affald på 50 pct.,

og her var Danmark oppe på 45 pct. Definitionen på kommunalt affald var dog lidt

usikker. Danmark skal stadig gøre en væsentlig indsats for at nå op på det kommende

mål på 70 pct. Man var ved at lave en oversigt over, hvor langt man er nået med

opfyldelsen af gældende og kommende målsætninger.

Ministeren svarede Per Clausen, at der ikke var konkrete forslag på bordet, fordi der

lægges op til ikkebindende og retningsgivende mål, men regeringen ville opfordre til at

fremlægge et konkret forslag. De scenarier, der var stillet op i meddelelsen om cirkulær

økonomi, forsøger man at få et overblik over, men hvis man rigtig skal vurdere

konsekvenserne, må Kommissionen fremlægge et konkret forslag. Der var lagt op til en

diskussion om, hvorvidt der overhovedet skal være retningsgivende mål.

Ministeren svarede Mette Bock og Jakob Ellemann-Jensen, at det, der var sket aftenen

før, overordnet set var en styrkelse af den grønne dimension. Det kunne man glæde sig

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

over. Hun svarede også Jakob Ellemann-Jensen, at man netop skulle drøfte, om man

skal have retningsgivende mål.

Per Clausen

syntes, det var trist, at flagskibsinitiativet, Ressourceeffektivt Europa, fik så

usikker en behandling. Dagen før havde man også set, at det blev meget tyndt, når man kom

til energieffektivitet. Det var beklageligt, men ikke nødvendigvis overraskende.

Miljøministeren

ville på mødet opfordre Kommissionen til at gennemføre og implementere

handlingsplanen, flagskibet og det syvende miljøhandlingsprogram. Mere luftigt var det ikke.

Det, der lå i rådskonklusionerne, peger i den rigtige retning, hvis man gerne vil styrke

semestrets grønne profil. Derfor kunne regeringen også acceptere dem.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

1999/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer,

2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og

akkumulatorer og 2012/19/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr.



Orienterende debat

KOM (2014) 0397

Rådsmøde 3342

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

KOM (2014) 0397

–

bilag 4 (udtalelse fra Europaudvalget og Miljøudvalget)

EU-note (13)

–

E 35 (note om nyt forslag til ændring af seks affaldsdirektiver)

Miljøministeren:

Det italienske formandskab har besluttet, at vi på rådsmødet skal have

en første orienterende drøftelse af Kommissionens nye forslag om ændring af i alt seks

affaldsdirektiver

–

den såkaldte affaldspakke. Der er tale om et meget omfattende forslag.

Det centrale sigte er at skærpe de bindende målsætninger for genanvendelse af hus-

holdningsaffald og husholdningslignende affald fra virksomheder og institutioner samt af

emballageaffald. Forslaget er et vigtigt element i Kommissionens ønske om at styrke en

cirkulær økonomi i Europa. I et globalt perspektiv, hvor presset på jordens ressourcer

konstant forøges, skal øget genanvendelse lette de europæiske virksomheders adgang til

nødvendige råvarer og samtidig bidrage med tusindvis af arbejdspladser inden for gen-

anvendelsesindustrien. Kommissionen foreslår samtidigt en skærpelse af målsætninger-

ne i deponeringsdirektivet således, at det fra 2025 ikke bliver tilladt at deponere genan-

vendelsesegnet affald, og således at der fra dette tidspunkt højst må deponeres en af-

faldsmængde, der svarer til 25 pct. af husholdningsaffaldet på almindelige lossepladser

for ikkefarligt affald. For at nå disse mål foreslår Kommissionen desuden, at det gøres

obligatorisk at lave separat indsamling af det grønne organiske affald. Derudover foreslår

Kommissionen et forbedret system til løbende at kunne vurdere og bistå medlemslande-

ne med at overholde de opstillede målsætninger. Endeligt foreslås der også en række

administrative forenklinger af den eksisterende affaldslovgivning.

Overordnet flugter Kommissionens ambitioner godt med regeringens linje i ressourcestra-

tegien

”Danmark uden Affald” fra oktober 2013, særlig

når det handler om at øge genan-

vendelsen af husholdningsaffaldet og mindske den del af affaldet, der forbrændes, frem-

me den separate indsamling af det organiske affald og sikre en højere kvalitet i genan-

vendelsen. Jeg vil gerne understrege, at der er tale om et meget ambitiøst forslag. At

skulle genanvende 70 pct. af husholdningsaffaldet og 80 pct. af emballageaffaldet i 2030

er endog meget ambitiøst og vil kræve væsentlige nationale indsatser. For den relativt

store gruppe af EU-lande, der i dag deponerer størsteparten af deres husholdningsaffald,

vil det også være en voldsom opgave, hvis deponering af denne type affald skal bringes

næsten til ophør i 2025.

Når vi skal have vores første drøftelse af forslaget på rådsmødet, vil jeg rose Kommissio-

nen for at have fremlagt et modigt forslag med ambitiøse politiske mål, der har samme

retning som de mål, vi forfølger i dansk affaldspolitik. Vi er stadig meget tidligt i processen

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

for behandlingen af forslaget, og regeringen har derfor endnu ikke fastlagt sin holdning til

de konkrete målsætninger i forslaget. Før vi kan det, skal vi have foretaget en grundig

vurdering af forslagenes konsekvenser. Derfor kan jeg på Rådsmødet naturligvis ikke

sige noget om de konkrete målsætninger i forslaget, og det forventer jeg heller ikke mine

kolleger fra de andre medlemslande kan. Det er endnu for tidligt til en sådan diskussion,

så der bliver alene tale om en første udveksling af overordnede politiske synspunkter, og

det er min vurdering, at der forestår et langt forhandlingsforløb både i Rådet og Europa-

Parlamentet, før en enighed om dette forslag kommer i hus.

Pia Adelsteen

var klar over, at det var en orienterende drøftelse, men det var alligevel ret

omfattende. Samlenotatet siger, at revisionen af affaldslovgivningen vil berøre en række

nationale regler. Kunne man få en liste over, hvilke nationale regler der vil blive påvirket?

Jakob Ellemann-Jensen

syntes ministeren antydede, at man måske er lige lovlig

ambitiøs. Risikerer man med det høje ambitionsniveau, at man ikke når frem til noget,

fordi for mange vil stille sig på bagbenene?

Miljøministeren

henviste Pia Adelsteen til samlenotatet side 13, hvor de regler, der ville

blive omfattet af revisionen, stod beskrevet. Hvis der var behov for yderligere svar, kunne

hun vende tilbage med et skriftligt spørgsmål. Ministeren svarede Jakob Ellemann-

Jensen, at det var vigtigt, at Danmark kvitterer for Kommissionens høje ambitionsniveau

og på den måde er med til at drive udviklingen fremad, men at forventningerne til, hvad

landene kan nå, også skulle være realistiske. Hun forventede som sagt ikke en drøftelse

af de konkrete mål, for de andre lande var nok også ved at vurdere konsekvenserne.

Pia Adelsteen

kunne læse, at affaldsdirektivet ville medføre nogle ændringer i

miljøbeskyttelsesloven. Hun ville gerne vide, hvad der præcis skulle ændres, hvis ministeren

vidste det.

Miljøministeren

sagde, at det kom an på det endelige forhandlingsresultat. Regeringen var i

gang med at vurdere konsekvenserne af de målsætninger, der lægges op til. Det var for tidligt

at sige noget konkret.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

4. Kommissionens forslag til ændring af emballagedirektivet 94/62/EF med hen-

blik på at mindske forbruget af letvægtsbæreposer



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0761

Rådsmøde 3342

–

bilag 2 (samlenotat side 22)

Miljøministeren:

Forslaget behandles ikke på rådsmødet, men forelægges til et tidligt

forhandlingsoplæg, idet det italienske formandskab har anmodet om mandat til at indlede

forhandlinger med Europa-Parlamentet om en tidlig andenbehandlingsaftale. Jeg henvi-

ser i øvrigt til omtalen af forslaget i samlenotatet.

Kommissionens forslag har til formål at mindske forbruget af letvægtsbæreposer i EU.

Plasticposer udgør en meget væsentlig kilde til forurening af havmiljøet. Derfor er det helt

centralt, at vi på EU-niveau sikrer handling på dette område. Kommissionen vurderer, at

over 8 milliarder plasticposer årligt falder uden for affaldshåndteringen i EU. Det resulte-

rer i, at store mængder plasticposer hvert år ender i havene, hvor de klumper sig sam-

men i store affaldsøer til skade for havmiljøet. Kommissionen har analyseret forbruget af

plasticposer i medlemslandene og fremhæver Danmark og seks andre medlemslande

som gode eksempler på, at man med forskellige initiativer har nedbragt forbruget til under

20 pct. af det gennemsnitlige forbrug i EU.

Forslaget indfører på denne baggrund et krav i emballagedirektivet om, at alle medlems-

stater skal træffe foranstaltninger til at reducere forbruget af plasticposer. Medlemsstater-

ne kan selv vælge de virkemidler, som vurderes at være mest effektive. Der gives mulig-

hed for at anvende afgiftsinstrumenter og andre handelsbegrænsende tiltag, ligesom der

åbnes op for, at der kan opstilles nationale reduktionsmål. Medlemsstaterne skal desuden

løbende afrapportere om effekten af deres indsats. Europa-Parlamentet har førstebe-

handlet forslaget og stiller bl.a. et ændringsforslag om, at medlemslandene skal opfylde

et reduktionsmål på 50 pct. 3 år efter direktivets ikrafttræden og 80 pct. efter 5 år. Det

foreslås, at begge mål opgøres

i forhold til EU’s gennemsnitlige forbrug i 2010. Parlamen-

tet foreslår ligeledes, at det gøres obligatorisk, at der opkræves betaling for poserne i bu-

tikkerne.

Regeringen støtter Kommissionens forslag. Som sagt er Danmark et af de lande, der har

inspireret Kommissionen til forslaget. Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke vil

have nogen konsekvenser for vores hjemlige regulering. Men det vil få en væsentlig posi-

tiv miljøeffekt i de mange lande, der endnu ikke har reguleret området, og dermed også

en positiv miljøeffekt for Danmark og havene omkring os. I forhold til Europa-

Parlamentets forslag er regeringen af den holdning, at fastsættelse af et overordnet EU-

reduktionsmål og opstillingen af et fælles udgangspunkt for en sådan målsætning forud-

sætter tilstedeværelse af det fornødne ensartede datagrundlag om forbruget af plasticpo-

ser i de enkelte medlemslande. Et sådant datagrundlag findes ikke endnu, og det giver

derfor ikke mening allerede nu at lægge sig fast på en konkret reduktionsmålsætning.

Danmark vil i stedet arbejde for, at det fornødne vidensgrundlag etableres og på den

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

baggrund bede Kommissionen om at evaluere og eventuelt fremsætte forslag om bin-

dende reduktionsmål. Det er den rigtige rækkefølge at gøre tingene i. I forhandlingerne

med Europa-Parlamentet lægger regeringen derfor afgørende vægt på, at der ikke på

nuværende tidspunkt fastsættes et obligatorisk reduktionsmål som foreslået af Parlamen-

tet. Regeringen vil heller ikke kunne støtte Parlamentets forslag om, at det skal være ob-

ligatorisk for butikkerne at opkræve en pris for plastikbæreposer. Regeringen mener helt

principielt, at medlemsstaterne skal have metodefrihed, i forhold til hvilke økonomiske

styringsinstrumenter de ønsker at anvende.

Jeg vil holde udvalget orienteret om udfaldet af forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at regeringen lagde afgørende vægt på, at der ikke

skal være bindende mål, som Europa-Parlamentet foreslår, og på metodefriheden. Men

kommer Danmark, som der står i samlenotatet, til at indføre yderligere foranstaltninger?

Og får Kommissionen bemyndigelse til at stille flere krav?

Per Clausen

forstod på regeringen, at det positive ved forslaget var, at det ingen

betydning får i Danmark. Er Danmark virkelig i mål, hvad angår plasticposeforbrugets

omfang og genanvendelse af plasticposer? Han var skeptisk over for regeringens

afvisning af en række af Europa-Parlamentets forslag, f.eks. at forbrugerne skal have ret

til at aflevere plasticposer der, hvor de har fået dem. Og kunne man ikke fastlægge nogle

reduktionsmål? På den anden side var han enig med ministeren i, at der skulle være en

vis form for metodefrihed i landene. Hans holdning var dermed en anelse

modsætningsfyldt, men det måtte man leve med.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget. Det var

fornuftigt at lægge vægt på landenes metodefrihed og at anerkende forholdene i havene,

her er der brug for en fælles europæisk indsats.

Jakob Ellemann-Jensen

så emballagedirektivet som en sag, hvor Frans Timmermans

måske kunne se på, om nærhedsprincippet bliver overholdt. Venstre støttede dog

regeringens forhandlingsoplæg med det i mente, at Danmark er meget langt foran på

området, og at man skal undgå, at alle medlemsstater skal reducere med 50 pct. Det var

glædeligt, hvis de andre lande kunne komme op i nærheden af Danmarks begrænsning

af brug, udsmidning og henkastning af plasticposer.

Miljøministeren

svarede Pia Adelsteen, at hun som sagt ikke forventede, at Danmark

skal reducere yderligere. Over for Jakob Ellemann-Jensen gentog hun, at Kommissionen

havde taget udgangspunkt i Danmark og seks andre medlemslande, og derfor forventede

man ikke yderligere krav til Danmark. Det, man skal, er at indrapportere ligesom de andre

lande, så man får et datagrundlag. Her siger Danmark til Kommissionen, at man først da

kan vurdere, om der er brug for overordnede reduktionsmål. Det var den rigtige

rækkefølge. Per Clausen var i tvivl om, hvorvidt man skulle afvise Europa-Parlamentets

forslag, men man havde efter regeringens mening ikke det fornødne datagrundlag for at

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/10-14

4. Europaudvalgsmøde 24/10 2014

lave ambitiøse mål

–

60 pct. reduktion efter 3 år, 80 pct. efter 5 år. Regeringen gik som

Per Clausen ind for metodefrihed.

Pia Adelsteen

mente faktisk, at nærhedsprincippet var overholdt, fordi plasticposerne flyder

rundt ude i havene, og det kunne man kun gøre noget ved i fællesskab. Dansk Folkeparti

støttede forhandlingsoplægget, også fordi ministeren havde lagt afgørende vægt på nogle

ting, der er principielle for hende.

Per Clausen

var bekymret for at få Socialistisk Folkepartis europaparlamentariker på nakken,

men på trods af det og de miljømæssige bekymringer og på grund af metodefriheden gik

Enhedslisten gik ind for forhandlingsoplægget.

Klima-, energi- og bygningsministeren

kvitterede for Dansk Folkepartis og Enhedslistens

opbakning til regeringens linje. Hun var glad for den brede enighed om at sikre

nærhedsprincippet og om, at opgaven løses i fællesskab. Det var også til Danmarks fordel.

Formanden

konkluderede, at der var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen

partier havde ytret sig imod det.

5. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.48