EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 20: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 20
Offentligt

Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

15. april 2015

Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

Sammenfatning

I næste uge indledes 9. forhandlingsrunde mellem EU og USA om en

frihandelsaftale. Mens kapitlet om investor-stat-konfliktløsning er fast-

frosset, sker der i varierende grad fremskridt på de øvrige 23 kapitler.

Tidshorisonten for en aftale er uklar. Denne note gør status.

Indledning

Forhandlingerne om en investerings- og frihandelsaftale mellem EU og USA

(TTIP) kører på højtryk. Det samme gør den offentlige debat. Hovedelemen-

ter, principper, interesser og dilemmaer i TTIP-forhandlingerne er behandlet i

EU-note 10 (14. februar 2014).

Denne note vil se på, hvor forhandlingerne

står nu, og hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid.

Se:

http://www.eu.dk/samling/20131/almdel/EUU/eu-note/10/index.htm

1/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 20: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

Et overblik over processen i EU

Der har nu været afholdt otte forhandlingsrunder mellem de amerikanske og

europæiske forhandlere om en transatlantisk frihandelsaftale. De afholdes

skiftevis i USA og Bruxelles og dækker bredt næsten alle emner. Mellem run-

derne afholder parterne møder om specifikke emner. Næste forhandlingsrun-

de foregår i New York den 20.-24. april 2015. Derudover er der planlagt end-

nu en forhandlingsrunde inden sommer. Den finder sted i Bruxelles i juli.

Rollefordeling

Kommissionen forhandler på EU’s vegne på baggrund af et forhandlingsman-

dat fra Rådet

og rådfører sig løbende med Rådet på forskellige niveauer. Når

aftalen er færdigforhandlet, skal den godkendes af Rådet og Europa-

Parlamentet samt muligvis også af de nationale parlamenter.

Europa-

Parlamentet har tilkendegivet, at de ikke vil godkende aftalen for enhver pris.

Derfor er Kommissionen lydhør overfor Parlamentets holdninger.

Behandling af TTIP i Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er nu i gang med at formulere sin holdning i form af en

betænkning. Den tyske socialdemokrat Berndt Lange er ordfører på betænk-

ningen. Udvalget for international handel (INTA) er ansvarlig for behandlin-

gen, mens 13 andre udvalg kommer med bidrag.

Betænkningen foreligger nu

i et udkast,

som blev drøftet i udvalget den 13. april og forventes sat til af-

stemningen i udvalget den 7. maj og to uger senere i Plenaren.

Særlig proces omkring investorbeskyttelse (ISDS)

Et element, nemlig investorbeskyttelse, er så kontroversielt, at Kommissionen

valgte at fastfryse forhandlingerne, mens man foretog en offentlig høring. I

januar 2015 fremlagde Kommissionen en rapport over de mange hørings-

svar.

I øjeblikket drøfter handelskommissær Malmström forskellige modeller

(se nedenfor) med Parlamentet, civilsamfundet, regeringerne, eksperter, m.fl.

Kommissionen vil fremlægge forslag i nærmeste fremtid, som EU-landenes

ministre skal drøfte på rådsmøde den 7. maj. Så længe denne interne EU-

debat kører, er dette aspekt ikke en del af forhandlingerne.

Forud for Rådets vedtagelse af forhandlingsdirektivet (der er offentliggjort) fik den danske han-

dels- og investeringsminister et mandat af Folketingets Europaudvalg den 8. maj 2013.

National ratificering er relevant, hvis den endelige aftale indeholder elementer, der er blandet

kompetence mellem EU og medlemsstaterne.

Ni udvalg har vedtaget udtalelser, mens fire udvalg vedtager udtalelser den 16. april 2015.

UDKAST TIL BETÆNKNING om TTIP (2014/2228(INI)). den 5. februar 2015

Kommissionen modtog næsten 150.000 svar, hvoraf 97 pct. var enslydende generet gennem

interesseorganisationernes elektroniske platforme. Der var svar fra mere end 3000 enkeltperso-

ner og 450 organisationer.

2/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 20: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

Hvornår kan man forvente en aftale?

På det seneste topmøde den 19.-20. marts gentog Det Europæiske Råd am-

bitionen om at nå et forhandlingsresultat ved udgangen af 2015. Både han-

delskommissær Cecilia Malmstöm og det lettiske formandskab har derimod

offentligt sagt, at målet er at få en aftale på plads under den nuværende

Obama-administration - underforstået inden januar 2017. EU’s chefforhandler

Ignacio Bercero har senest udtalt, at han håber, EU kan nå en aftale med

USA om nøgleparametre i TTIP i år, men at det er en illusion at tro, at den

samlede aftale kan indgås under Obama-administrationen.

Intern EU-debat om investorbeskyttelse (ISDS)

Det mest kontroversielle aspekt er investorbeskyttelse. En lang række organi-

sationer, borgere og parlamentarikere er bekymrede over, at forhandlingerne

sigter på at etablere en investor-stat-konfliktløsning (ISDS). Det er en tvistbi-

læggelsesmekanisme med voldgiftsinstitutioner, hvor investorer kan sagsøge

myndigheder og kræve erstatning for at indføre lovgivning, der truer deres

investeringer. Bekymringen går på lovgivernes frihed til at regulere.

Efter Kommissionens høring, der viste mange, meget negative holdninger til

ISDS, lufter handelskommissær Cecilia Malmström nu forskellige modeller,

der skal imødekomme den massive kritik

Sikring af ”retten til at regulere”



Man kan inkludere en artikel i teksten, som gør det klart, at regerin-

gerne er fri til at forfølge den offentlige politik, og at de kan vælge det

beskyttelsesniveau, som de finder passende.



Man kan inkludere en klausul, der siger, at investorerne ikke er garan-

teret et konstant reguleringsniveau. Dette skal imødekomme argu-

mentet om, at investorerne kan sagsøge staterne, når det lovgiv-

ningsmæssige miljø ændrer sig.

Forbedring af voldgiftsinstitutionerne



Man kan lade regeringerne (før sager iværksættes) udpege en be-

grænset liste over troværdige og kvalificerede voldgiftsdommere, som

kan træffe afgørelse om alle TTIP investerings-sager. Det skal imø-

Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts 2015. Agence Europe 21.

marts, 28. marts og 11. april 2015.

Følgende bygger på Malmströms drøftelse med EP’s handelsudvalg, INTA, den 18. marts 2015.

I frihandelsaftale med Canada (CETA), som er indgået men endnu ikke ratificeret, er dette

nævnt i præamblen og har derfor mindre vægt.

3/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 20: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

degå bekymringen om interessekonflikter for voldsgiftsdommer, som

også er advokater. Det bevæger sig i retning af en permanent dom-

stol, som Malmström støtter. Hun ser helst en multilateral tvistbilæg-

gelsesdomstol, hvilket dog har et længere tidsperspektiv. Derfor vil

Kommissionen arbejde for det parallelt med ISDS i TTIP.

Appelmulighed



Man kan inkludere en appelinstans med faste medlemmer indenfor

rammerne af TTIP for at imødekomme kritikken og sikre sammen-

hængende fortolkning og revision af afgørelser. Malmström har over-

for handelsudvalget, INTA, fremhævet, at Kommissionen parallelt vil

begynde at arbejde for en multilateral appelmulighed.

Forholdet mellem nationale domstole og voldgiftsinstitutionerne



Man kan tvinge investorer til at vælge mellem de nationale domstole

og ISDS fra begyndelsen. Dette kan dog tilskynde virksomhederne til

at undgå de nationale domstole fuldstændigt.



En anden mulighed er at sikre, at investorerne må opgive enhver sag,

der er begyndt i de nationale domstole, hvis de lancerer en ISDS-sag.

At udelade ISDS af aftalen er imidlertid ikke på tapetet ifølge handelskommis-

sær Malmström. Derimod indeholder Berndt Langes betænkningsudkast en

formulering om, at der ikke nødvendigvis er behov for en ISDS-mekanisme i

TTIP-aftalen, da EU og USA har veludviklede retssystemer. Imidlertid er der i

Parlamentet delte synspunkter på sagen. Således er den største, konservati-

ve gruppe (EPP) overvejende mere positivt indstillet overfor ISDS.

Andre elementer i forhandlingerne

Som et led i Kommissionens åbenhedsinitiativ offentliggør Kommissionen for

hvert kapitel i aftalen et faktaark og EU’s papirer til amerikanerne – først i form

af positionspapirer, der beskriver EU’s målsætning på området, dernæst i

form af konkrete tekstforslag.

Desuden offentliggøres en rapport efter hver

forhandlingsrunde. De 24 kapitler er inddelt i tre hovedelementer i forhandlin-

gerne

Et samlet overblik over alle papirerne findes på Kommissionens hjemmeside her:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1230#market-access

Følgende bygger bl.a. på Kommissionens: Report of the eight round of negotiations for the

transatlantic trade and investment partnership. 5. marts 2015.

4/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 20: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

A) Markedsadgang:



Told og afgifter:

Generelt er toldsatserne allerede lave, men der er

dog i USA told på områder, hvor EU er meget konkurrencedygtig,

f.eks. forarbejdede fødevarer, tekstiler og keramik. Parterne er i grove

træk nået til enighed om målsætningerne på dette område.



Tjenesteydelser:

Den amerikanske handelsrepræsentant, Michael

Froman, og Cecilia Malmström fremsatte den 20. marts en fælles er-

klæring om, at aftalen ikke vil forhindre offentlige myndigheder i at le-

vere eller støtte tjenesteydelser som vand, uddannelse, sundhed og

sociale tjenesteydelser. Parterne har bl.a. drøftet telekommunikation

og amerikanernes forslag angående databehandling.



Offentlige udbud og indkøb:

Her har partnerne diskuteret enstren-

get indgang til offentlige udbud, gennemsigtighed, kontrakter og of-

fentlig-private partnerskaber.

B) Reguleringsmæssigt samarbejde:



Under ottende forhandlingsrunde lagde begge sider deres tekstfor-

slag på bordet angående horisontale emner som

god regulerings-

praksis.

EU’s forslag indebærer forslag om konsekvensanalyser og

offentlige høringer. Desuden indgår myndighedernes samarbejde på

tværs af Atlanten, når der udarbejdes ny lovgivning, standarder, og

regler. Det indebærer bl.a. et organ for samarbejde om regulering, der

løbende skal se på området. Nu gransker parterne hinandens tekst-

forslag inden næste forhandlingsrunde.



Tekniske handelsbarrierer:

Der er fremlagt tekstforslag, men drøf-

telserne med amerikanerne har vist behov for yderligere diskussioner,

før man kan nå til enighed om en fælles tekst.



Fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed (SPS):

Her har begge

parter fremlagt tekstforslag og er begyndt at arbejde på en fælles

konsolideret tekst.



Regulering inden for

specifikke sektorer:

Parterne har aftalt at acce-

lerere forhandlingerne om reguleringssamarbejde inden for ni nøgle-

sektorer, hvoraf EU har fremlagt positionspapirer på de seks:

farmaceutiske produkter

biler

kemiske stoffer

tekstiler

kosmetik

elektroniske og mekaniske produkter.

De resterende tre er:

medicinsk udstyr

informationsteknologi

pesticider.

5/6

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 20: Status på forhandlinger om en transatlantisk frihandelsaftale

C) Regler:



Bæredygtig udvikling:

EU’s positionspapirer handler bl.a. om sik-

ring af arbejdstagerrettigheder, bæredygtig brug af ressourcer, biodi-

versitet, bekæmpelse af illegalt fiskeri og klimaforandringer. Parterne

deler målet om gennemsigtighed og inddragelse af civilsamfund.



Energi og råstoffer:

Der er tekniske diskussioner, der går på mulig-

heden for at inddrage et kapitel om energi og råstoffer i TTIP – noget

der står højt på europæernes ønskeseddel.



Told og handelsfacilitering:

Der arbejdes med en fælles tekst, og

parterne har gjort fremskridt på artiklerne om toldinspektioner, risiko-

håndtering, dokumentation og samarbejde mellem toldmyndigheder.



Intellektuelle ejendomsrettigheder:

Her arbejder parterne på en li-

ste over, hvilke emner der skal inkluderes i dette afsnit. Det er en eu-

ropæisk prioritet, at få geografiske betegnelser (f.eks. parmaskinke

kun fra Parma) med i aftalen, hvilket USA endnu ikke har nikket til.



Små og mellemstore virksomheder:

Her er parterne nået frem til at

arbejde på en fælles tekst, der f.eks. handler om hvilke typer informa-

tion, der er relevante for SMV’er, der ønsker at eksportere til hen-

holdsvis USA og EU.



Konkurrence:

Kommissionen har fremlagt tekstforslag om statsstøt-

te, fusioner og statsejede virksomheder.



Oprindelsesregler:

Her identificeres fælles positioner bl.a. om,

hvordan oprindelsesregler anerkendes og verificeres.



Stat-til-stat konfliktløsning:

EU har fremlagt sit tekstforslag, og par-

terne har nået fremskridt, hvad angår de mekanismer, der skal afgø-

re uenigheder mellem EU og USA om fortolkning af TTIP-aftalen.

Der er med andre ord nok at tage fat på for forhandlerne, når de mødes næ-

ste uge i New York.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen

(3330)

6/6