EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 21
Offentligt

Europaudvalget og Finansudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

16. april 2015

Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

Det Nationale reformprogram 2015 indgår både i

Det Europæiske Semester

Det Nationale Semester.

Regeringen fremsendte det meget detaljerede

og omfangsrige reformprogram til EU-kommissionen den 27. marts 2015.

I notatet findes et kort referat af indholdet.

Dansk økonomi er samlet set i gradvis bedring, med stigende BNP og en

fremgang i beskæftigelsen. Stigningen i beskæftigelsen hjælpes på vej af

reformer inden for førtidspension, fleksjobsordning, kontanthjælp og sygedag-

pengesystemet. Overordnet er der sket forbedringer på uddannelsesområdet,

hvor regeringens tiltag forventes at understøtte den positive udvikling.

På trods af forbedringerne mangler regeringen, ifølge EU-kommissionen,

stadig at øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og reducere de lov-

givningsmæssige krav. Det sker med henblik på at styrke konkurrencen i den

indenlandske servicesektor, som i første omgang blev anbefalet af produktivi-

tetskommissionen og sidenhen EU. Regeringen arbejder løbende med at

indfri produktivitetsudfordringen.

Desuden præsenteres regeringens nye integrationsudspil, som har særlig

fokus på, at flygtninge og indvandrere hurtigst muligt skal i arbejde.

1/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

1. Indledning

Det Nationale Reformprogram for 2015

redegør for Danmarks opfølgning på

EU’s tre landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2014.

Anbefalingerne fokuserede på behovet for

at sikre holdbare og vækst-

fremmende offentlige finanser,

at forbedre mulighederne for beskæftigelse

og uddannelse for personer på kanten af arbejdsmarkedet samt

at øge

konkurrencen.

Der er tale om et omfattende program. Nedenfor givet et kort referat af de

vigtigste punkter. Det Nationale Reformprogram indgår også i Det Nationale

Semester.

2. Landespecifik anbefaling for Danmark

Danmark modtog den 8. juli 2014, som led i det europæiske semester, Rådets

udtalelse om Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergenspro-

grammet og det nationale reformprogram 2014. Danmark modtog i alt

tre

anbefalinger,

jf. boks 3.1.

Danmark har samlet set gjort fremskridt i forhold til at følge op på anbefalin-

gerne. Det bekræftes af EU-kommissionens landerapport for Danmark offent-

liggjort i

februar 2015.

Heraf fremgår det, at Kommissionen vurderer, at

Danmarks Reformprogram 2015

2/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

Danmark fører en ansvarlig finanspolitik. Samtidig vurderer de, der er gjort

nogle

fremskridt

i forhold til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for perso-

ner på kanten af arbejdsmarkedet.

På den tredje anbefaling vurderer

Kommissionen derimod kun at der er blevet gjort begrænset med frem-

skridt.

3. Finanspolitik og udgiftsstyring

Baseret på seneste skøn vurderes Danmark også i de kommende år at opfyl-

de Stabilitet- og Vækstpagtens krav om faktiske offentlige underskud på højst

3 pct. af BNP,

jf. tabel 3.1 nedenfor og Danmarks Konvergensprogram, marts

2015.

1) De midlertidige forhold vedrører tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012 og særlige midlerti-

dige indtægter i 2013-15 primært afledt af omlægningen af kapitalpensioner.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram, marts 2015.

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort et

faktisk offentligt overskud på

1,3 pct. af BNP i 2014, mens der forventes underskud på ca. 1¾ pct. af

BNP i 2015 og ca. 2�½ pct. af BNP i 2016.

De skønnede offentlige underskud

i 2015 og 2016 holder dermed en vis afstand til Stabilitets- og Vækstpagtens

grænse på 3 pct. af BNP.

Den faktiske offentlige saldo er i 2013-15 påvirket af en række midlertidige

indtægter, herunder indtægter afledt af rabatordningen i forbindelse med om-

lægningen af eksisterende kapitalpensionsordninger. De forudsatte

midlerti-

dige indtægter forbedrer isoleret set de offentlige finanser med 1,9 pct.

af BNP i 2013, 3,4 pct. i 2014 og 0,7 pct. af BNP i 2015.

Den strukturelle saldo og mellemfristede mål

I perioden 2017-20 indebærer den mellemfristede fremskrivning en vis margin

i forhold til budgetlovens grænse for strukturelle underskud,

jf. Danmarks

Konvergensprogram 2015.

Samtidig ventes den forudsatte normalisering af

konjunkturerne gradvist at reducere det faktiske underskud frem mod 2020,

(jf.

figur 3.1 overfor).

Den forudsatte finanspolitik indebærer desuden, at

3/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

ØMU-gælden holder en bred sikkerhedsmargen til Stabilitets- og Vækstpag-

tens gældsgrænse på 60 pct. af BNP, (jf.

figur 3.2.

nedenfor)

Anm:

De vandrette stiplede linjer i figur 3.1 viser budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for det

strukturelle underskud ifølge budgetloven (der er sammenfaldende med Danmarks MTO) og

Stabilitets og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Den stiplede

linje i figur 3.2 angiver Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for ØMU-gælden på 60 pct. af BNP.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram, marts 2015.

4. Tiltag på beskæftigelsesområdet

Det grundlæggende formål med

reformen af førtidspension

fleksjob-

ordningen

er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Adgangen til

førtidspension

begrænses for personer under 40 år,

og der er fokus på, at

borgere får hjælp til at få et liv med uddannelse og beskæftigelse frem for at

få tilkendt førtidspension.

Der etableres med reformen rehabiliteringsteams i hver af landets kommuner

bestående af en tværfaglig gruppe af sagsbehandlere, som skal sikre, at bor-

gere med risiko for at ende på førtidspension får en individuel og helhedsori-

enteret indsats i form af et

ressourceforløb.

Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft d. 1. januar 2013. Kommu-

nerne arbejder efter reformen og har i vid udstrækning taget intentionerne bag

reformen til sig. Reformens organisatoriske rammer er således på plads, og

der er oprettet rehabiliteringsteams i alle kommuner.

Tilgangen til førtidspension er faldet markant, siden reformen af førtidspensi-

on og fleksjob trådte i kraft, og antallet af nye tilkendelser ligger nu på ca. 450

personer om måneden, hvilket er godt

en halvering af tilgangen før refor-

men.

Tilgangen til fleksjobordningen er marginalt større, end før reformen

4/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

trådte i kraft, og har i andet halvår af 2014 ligget på godt 500 personer om

måneden.

Tilgangen til ressourceforløb har således været stigende, siden reformen

trådte i kraft. I september 2014 blev der påbegyndt 924 ressourceforløb. Der

har siden reformens ikrafttræden således været en jævn bevægelse væk fra

passiv forsørgelse på førtidspension over mod mere aktive indsatser i form af

fleksjob og ressourceforløb.

Reform af kontanthjælpssystemet

Målet med

kontanthjælpsreformen

er, at unge under 30 år uden en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, som modtager offentlig forsørgelses-

ydelse, hurtigst muligt kommer i uddannelse, og at unge med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse og voksne (personer fyldt 30 år), som mod-

tager kontanthjælp, kommer i job. Unge skal med reformen ikke længere

modtage kontanthjælp, men derimod en lavere ydelse – uddannelseshjælp -

som er på niveau med SU (Statens Uddannelsesstøtte). Det understøtter

målet om uddannelse.

Der foreligger endnu ikke deciderede effektmålinger af kontanthjælpsrefor-

men. Beskæftigelsesministeriet har igangsat en evaluering af implementerin-

gen af reformen, der forventes færdig april 2015.

Antallet af kontant-

hjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere er stagneret og si-

den faldet i perioden efter reformens ikrafttræden,

(jf.

figur 3.4. nedenfor)

Kilde:

Jobbindsats.dk og egne beregninger på DREAM- databasen.

Reform af sygedagpengesystemet

5/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

Det er hovedformålet med sygedagpengereformen, at

sygemeldte skal hur-

tigere tilbage på arbejdsmarkedet

ved hjælp af en tidligere og mere virk-

somhedsrettet indsats og derved undgå langvarigt fravær og ledighed. Det er

samtidig centralt i reformen, at ingen sygemeldte må risikere at stå uden of-

fentlig forsørgelse

Sygedagpengereformen er trådt i kraft i to faser:

Første fase

trådte i kraft pr. 1. juli 2014. Heri indgår følgende elementer: Tids-

punktet for vurdering af, om sygedagpengene kan forlænges, er

fremrykket

til efter 22 uger, mod 52 uger hidtil.

Sygemeldte, som ikke kan få forlænget

deres sygedagpenge, har med sygedagpengereformen fået mulighed for at

komme i et jobafklaringsforløb med en tværfaglig indsats.

Anden fase

af reformen er trådt i kraft 5. januar 2015. Heri indgår en væsent-

lig omlægning af indsatsen på sygedagpengeområdet. Der indføres en ny

model for visitation af og opfølgning på sygemeldte. Det betyder bl.a., at sy-

gemeldte med komplekse problemer og behov for en tværfaglig indsats skal

have deres sag behandlet i det kommunale rehabiliteringsteam. Sygedagpen-

gereformen er fortsat under indfasning. Det er endnu for tidligt at sige noget

om reformens effekter.

Beskæftigelsesreformen

Formålet med beskæftigelsesreformen er at sikre, at ressourcerne bruges på

en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varig

beskæftigelse. Reformens sigte er, at indsatsen i højere grad end i dag skal

tage udgangspunkt i den enkeltes behov og give plads til, at ledige er forskel-

lige og dermed har forskellige behov for hjælp og vejledning til at opnå varig

beskæftigelse.

Reformen ændrer beskæftigelsesindsatsen for alle ledige, herunder også

ledige med handicap eller funktionsnedsættelse.

Hovedparten af beskæftigelsesreformen træder i kraft d. 1. juli 2015, dog med

undtagelse af nogle elementer, som allerede er trådt i kraft d. 1. januar 2015.

Derudover træder en række it-værktøjer først i kraft fra 2016 og frem.

Carsten Koch II og det særlige fokus på personer med udenlandsk baggrund

Regeringen nedsatte i februar 2013 en uafhængig ekspertgruppe, under le-

delse af tidligere skatteminister Carsten Koch, der fik til opgave at udrede den

aktive beskæftigelsesindsats og komme med anbefalinger til en ny og bedre

indsats, der varigt løfter beskæftigelsen. Udredningsarbejdet bestod af to

6/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

faser: Udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige

samt udredning af den aktive beskæftigelsesindsats for de ikkearbejdsmar-

kedsparate ledige.

I januar 2015 offentliggjorde ekspertgruppen første delrapport i anden fase af

sin udredning og anbefalinger vedrørende integrationsprogrammet for ny-

ankomne flygtninge og familiesammenførte. Dette har indgået i regeringens

arbejde med udformningen af et nyt integrationsudspil, jf. nedenfor.

Ekspertgruppen har i marts 2015 offentliggjort sin sidste delrapport i anden

fase af udredningen om den øvrige aktive beskæftigelsesindsats, som om-

handler de ikkearbejdsmarkedsparate ledige.

Ekspertgruppens arbejde lægger sig i direkte forlængelse af de tre store re-

former, regeringen har gennemført for udsatte borgere - reformerne af førtids-

pension og fleksjob, kontanthjælp samt sygedagpenge – der gjorde op med

silotænkningen i kommunerne og indførte ressourceforløb, jobafklaringsforløb

og rehabiliteringsteam. Reformerne har dermed skabt rammerne for en tvær-

faglig og sammenhængende indsats, som ofte er nødvendig for at hjælpe de

mest udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet.

Nyt integrationsudspil

Regeringen præsenterede den 18. marts 2015 et nyt integrationsudspil. Ho-

vedsigtet med udspillet er, at

flygtninge og indvandrere hurtigst muligt

skal i arbejde.

Et jobrettet integrationsprogram skal derfor erstatte det nuvæ-

rende integrationsprogram, hvor effekterne ikke har været gode nok. Frem-

over skal der som et led i programmet stilles klare krav om, at nytilkomne

flygtninge og familiesammenførte skal tage et arbejde,

hvis det er muligt,

og at de ellers skal yde mere for den ydelse, de modtager,

ved

løbende

deltage i en jobrettet indsats på en arbejdsplads.

Indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og den skal så vidt

muligt tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfa-

ringer fra hjemlandet.

Regeringen vil desuden gøre noget ekstra for de flygtninge og indvandrere,

der har været i landet gennem flere år, men som stadig er på kontanthjælp og

ikke forsørger sig selv.

I udspillet foreslår regeringen, at alle tredjelands-

statsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder,

skal i gang med at arbejde.

Det kan være i virksomhedspraktik, ansættelse

med løntilskud eller nyttejob. Målet er at få et rigtigt job.

5. Tiltag på uddannelsesområdet

7/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

En reform af folkeskolen trådte i kraft fra skoleårets start i august 2014. Re-

formen har tre overordnede mål: (1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så

de bliver så dygtige, de kan, (2) folkeskolen skal mindske betydningen af so-

cial baggrund i forhold til faglige resultater og (3) tilliden til og trivslen i folke-

skolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionelviden og

praksis. En længere og mere varieret skoledag med alsidige og inspirerende

undervisningsformer, styrket undervisning i fagene samt ny tid til understøt-

tende undervisning skal forbedre rammerne for, at alle elever bliver så dygti-

ge, som de kan.

Som led i Aftalen om finansloven for 2013 indgik regeringen en

aftale om

bedre erhvervsuddannelse og styrket uddannelsesgaranti.

Aftalen skal bl.a.

bidrage til at reducere frafaldet i erhvervsuddannelserne og forøge antallet af

elever, der kommer i virksomhedspraktik. Med aftalen blev der prioriteret 3,1

mia. kr. over perioden 2013-16. Aftalens initiativer er nærmere beskrevet i

Danmarks nationale reformprogram 2013.

Aftalen var første led i indsatsen

for bedre erhvervsuddannelser.

Implementeringen af initiativerne er som forudsat gennemført i 2013, herun-

der bl.a. med oprettelsen af 50 praktikcentre på landsplan. Nye initiativer ind-

går i regeringens reform af erhvervsuddannelserne, jf. nedenfor, og får derfor

først virkning fra og med august 2015.

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Regeringen har i juni 2014 på baggrund af en bred politisk aftale om er-

hvervsuddannelserne (februar 2014) og i forlængelse af aftalen

bedre er-

hvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti

fået vedtaget en reform af

erhvervsuddannelserne i Folketinget. Reformen, som træder i kraft august

2015, har fire konkrete mål: (1) Flere elever skal vælge en erhvervsuddannel-

se direkte efter 9. eller 10. klasse, (2) flere skal fuldføre en erhvervsuddannel-

se, (3) erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygti-

ge, de kan, (4) tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Regeringens tiltag på uddannelsesområdet

forventes generelt at understøt-

te den positive udvikling,

hvor flere unge med udenlandsk herkomst opnår

bedre uddannelsesresultater, herunder en større andel af unge med uden-

landsk herkomst, som opnår mindst en ungdomsuddannelse,

6. Fjerne barrierer for konkurrencen og reducere lovgivningsmæs-

sige krav

For at reducere de lovgivningsmæssige krav har regeringen nedsat Virksom-

hedsforum for enklere regler, som har fået til opgave at stille konkrete forslag

8/9

EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 21: Det Europæiske Semester: Det Nationale Reformprogram (Danmark)

til forenklinger af regler, der kan lette byrderne for virksomhederne og dermed

frigøre ressourcer.

For at imødegå produktivitetsudfordringen fremlagde regeringen i februar

2013

Vækstplan DK,

som er en samlet plan frem mod 2020 med fokus på

øget produktivitet i den private sektor.

Ifølge planen skal BNP blandt andet

øges med 20 mia. kr. frem mod 2020

gennem reformer af vilkår for private

virksomheder og øget konkurrence.

Som led i at indfri dette mål indgik regeringen i juni 2014

Aftale om en vækst-

pakke

sammen med flere af folketingets partier. Aftalen følger op på Produkti-

vitetskommissionens anbefalinger, og fokuserer blandt andet på at øge kon-

kurrencen og produktiviteten i visse hjemmemarkedsorienterede erhverv,

herunder særligt bygge- og anlægsbranchen, forsyningssektoren og øvrige

hjemmemarkedsorienterede erhverv.

Sammen med aftale om

Vækstplan DK

fra foråret 2013

har regeringen der-

med foreløbigt indfriet 11�½ mia. kr. ud af den samlede målsætning på 20

mia.

kr. Regeringen arbejder løbende med denne dagsorden og med at indfri

den resterende del af målsætningen og har gennem det seneste år gennem-

ført en lang række initiativer, der styrker konkurrenceevnen inden for hjem-

memarkedsorienterede erhverv.

Med venlig hilsen

Emil Broberg Andersen / Niels Hoffmeyer (3602)

9/9