Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 27
Offentligt
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
21. maj 2015
EU-Kommissionen vil sætte gang i den digitale økonomi i EU
Et velfungerende digitalt indre marked er ifølge Europa-Kommissionen et af
de vigtigste midler til at fremme vækst og beskæftigelse i EU. Udviklingen af
et digitalt indre marked bremses dog ifølge Kommissionen af en lang række
lovgivningsmæssige barrierer i EU-landene, som skal nedbrydes, hvis 28
opsplittede nationale markeder skal blive til ét fælles europæisk digitalt indre
marked. Ifølge Kommissionens beregninger kan skabelsen af et fælles digi-
talt indre marked årligt bidrage med yderligere 415 mia. euro til det samlede
europæiske BNP samt 3,8 mio. nye arbejdspladser.
Europa-Kommissionen fremlagde derfor den 6. maj en ny strategi for, hvordan
EU over de kommende 2 år skal udvikle et fælles digitalt indre marked
1
. Stra-
tegien omfatter i alt 16 forskellige initiativer, som vil blive sat i søen inden
udgangen af 2016
2
.
Indhold
Kommissionen lancerer sin strategi under følgende tre hovedoverskrifter:
1. Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og
virksomheder:
2. Gunstigere betingelser for og lige konkurrencevilkår for digitale net og
innovative tjenester
3. Bedst mulig udnyttelse af den digitale økonomis vækstpotentiale.
1
2
KOM (2015) 0192 af 6. maj 2015.
De 16 initiativer er opregnet i bilag I til denne EU-note.
1/10