Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 28
Offentligt
1533822_0001.png
Europaudvalget og Skatteudvalget
Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
26. maj 2015
Skatteunddragelse og skattely – initiativerne på skatteområdet
Spørgsmålet om skatteunddragelse og skattely er højt på dagsordenen i
Kommissionen, Europa-Parlamentet, dele af Rådet, OECD og G20.
Regeringerne i EU mister årligt i omegnen af 1.000 mia. euro som følge
af skatteunddragelse.
Derfor har Kommissionen fremlagt en gennemsigtighedspakke på skatte-
området. Det centrale element er et forslag om automatisk udveksling af
skatteoplysninger. Næste skridt er en handlingsplan mod selskabsbe-
skatning, som vil blive fremlagt i sommeren 2015.
Denne note giver et overblik over initiativerne på skatteområdet.
Baggrund og formål
LuxLeaks og andre tidligere sager har skabt et fælles europæisk fokus på
skatteunddragelse og svig, som derfor er vigtige elementer i Kommissionens
arbejdsprogram for i år. Både i EU, OECD og G20 tales der om bekæmpelse
af skattesvig, skattely, skatteunddragelse og skatteundgåelse.
1
1
Skattesvig er når der bevidst forelægges falske erklæringer eller dokumenter for at undgå at
betale skat, hvilket er strafbart i henhold til strafferetten. Skatteunddragelse er ulovlige arrange-
menter, hvor oplysninger skjules eller skattepligt ignoreres for at betale mindre, mens skatte-
undgåelse er lovligt - fx udnyttelse af huller i skattelovgivningen.
1/5
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 28: Skatteunddragelse og skattely – initiativerne på skatteområdet
1533822_0002.png
LuxLeaks-afsløringerne
2
har særligt skabt udfordringer for kommissionsfor-
mand Jean-Claude Juncker, der var premiereminister i Luxembourg i 18 år
indtil 2013. Tænketanken Europa vurderer, at regeringerne i EU årligt mister i
omegnen af 1.000 mia. euro som følge af skatteunddragelse.
3
Det er nationalstaternes kompetence at regulere skattepolitikken, men flere
aktører efterspørger øget samarbejde og koordination internationalt og i EU.
Det skyldes en række former for skatteundgåelse, hvor nogle myndigheder
strækker sig så langt som muligt for at mindske selskabernes skattebidrag.
Enhver aftale om skatteforhold kræver enstemmighed i Rådet. I Lissabontrak-
taten er der kun begrænset hjemmel, som f.eks. forbud mod diskriminerende
skatter på andre medlemsstaters varer og hjemmel til at harmonisere indirekte
skatter.
4
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionen fremlagde den 18. marts 2015 en gennemsigtighedspakke på
skatteområdet. Pakken er en del af Kommissionens dagsorden for 2015, der
skal bekæmpe selskabers skatteundgåelse og skadelig skattekonkurrence i
EU. Initiativet består af et lovforslag om automatisk udveksling af skatteoplys-
ninger og en meddelelse, der har som målsætning at skabe større transpa-
rens.
Det centrale element i Kommissionens pakke er lovforslaget om automatisk
udveksling af skatteoplysninger.
5
Forslaget skal sikre, at oplysninger om for-
håndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger automatisk bliver udvekslet mellem medlemssta-
terne. Med indførelsen af den automatiske udveksling af oplysninger vil der
ske en revision af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsom-
rådet.
6
Kommissionen foreslår, at der skal oprettes et centralregister med oplysnin-
ger, som medlemsstaterne skal melde ind til. Dette centralregister skal gøre
2
Det er konsortiet af undersøgende journalister (ICIJ), der står bag lækket. Det beskriver, hvor-
dan over 300 selskaber samarbejdede direkte med skattemyndighederne i Luxembourg, så de
kunne nøjes med at betale 1 pct. i selskabsskat. De lækkede dokumenter afslører, at skattevæ-
senet i Luxembourg også har hjulpet kapitalfonde med at undvige skatteregler i Danmark.
3
Mikkel Høegh, 26. marts 2015:
Ryd ud i 3.000 europæiske skatteregler og halvér selskabsskat-
ten i EU.
Tænketanken Europa.
4
Jf. Lissabontraktatens artikel 113-115.
5
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, KOM(2015) 135.
6
Jf. Rådets direktiv 77/799/EØF.
2/5
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 28: Skatteunddragelse og skattely – initiativerne på skatteområdet
1533822_0003.png
det lettere at udveksle information mellem medlemsstaterne, så de har mulig-
hed for at reagere på afgørelser.
Der lægges op til, at de nationale skattemyndigheder hver tredje måned skal
sende en kort rapport til alle andre medlemsstater om de grænseoverskriden-
de skatteafgørelser, de har truffet.
7
En række lande er modstandere af et
centralt register ud fra overbevisningen om, at det alene er et nationalt anlig-
gende at håndtere skattesager. De ønsker ikke indblanding fra Kommissio-
nen.
I 2014 skulle medlemsstaterne for første gang sende statistik til Kommissio-
nen om deres udveksling af oplysninger om skatteafgørelser. Kommissionen
har på den baggrund givet udtryk for, at der i praksis deles meget lidt informa-
tion mellem skattemyndighederne. Den frivillige udveksling af oplysninger har
været ganske ineffektiv.
Selve meddelelsen om gennemsigtighed og bekæmpelse af skatteunddragel-
se
8
omtaler en række initiativer:
-
Revision af transparens- og regnskabsdirektiverne med ”land-for-
land”-rapportering, der skal skabe øget gennemsigtighed i regnskaber
og skattebetalinger for børsnoterede selskaber;
Kommissionen vil revidere EU's adfærdskodeks om erhvervsbeskat-
ning, som ikke er retligt bindende og har fungeret mindre effektivt;
Kommissionen vil kvantificere omfanget af skatteunddragelse og skat-
teundgåelse, så der foretages et skøn af det såkaldte skattegab.
9
-
-
Gennemsigtighedspakken er første skridt i Kommissionens forslag, der skal
forsøge at håndtere virksomhedernes skatteunddragelse. Næste skridt er en
handlingsplan om selskabsbeskatning, som vil blive fremlagt i sommeren
2015.
Der er tale om en relancering af et gammelt forslag om det fælles konsolide-
rede selskabsskattegrundlag (CCCTB), som er en fælles metode til at bereg-
ne de multinationale selskabers skattepligtige indkomster til medlemsstaterne.
Forslaget om et fælles selskabsskattegrundlag har således været blokeret i
7
Forpligtelsen til automatisk at udveksle oplysninger er udvidet til afgørelser, der er udstedt inden
for ti år før datoen for, hvornår direktivet får virkning.
8
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om skattemæssig gennemsig-
tighed og bekæmpelse af skatteunddragelse, KOM(2015) 136.
9
Skattegabet er den forskel, der er mellem skyldig skat og det beløb, der rent faktisk opkræves af
de nationale myndigheder.
3/5
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 28: Skatteunddragelse og skattely – initiativerne på skatteområdet
1533822_0004.png
Rådet i en årrække. Kravet om enstemmighed gør det yderst vanskeligt at
lande ambitionen om et fælles selskabsskattegrundlag.
Andre initiativer fra Kommissionen
Kommissionen har siden sommeren 2014 indledt undersøgelser mod Irland
for landets aftaler om selskabsskat med Apple. Der er desuden indledt sager
om Luxembourgs aftaler med Amazon og Fiat samt Hollands aftaler med
kaffekæden Starbucks.
10
Sagerne handler ikke alene om en statsstøtteproblematik, men også om øget
åbenhed og forhindring af skatteunddragelse. Det er samtidig vigtigt at be-
mærke, at Kommissionen har enekompetence, når det gælder statsstøttesa-
ger.
11
Dette forklarer de mange statsstøttesager mod de nævnte multinationa-
le selskaber, mens Kommissionens handlemuligheder i skattesager er mere
begrænset.
Hvad er der sket tidligere?
EU-note 32 fra 30. april 2013
beskriver tidligere initiativer på området fra
Kommissionen. I 2012 fremsatte Kommissionen f.eks. en handlingsplan med
en række initiativer til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse. Sam-
tidig reviderede man direktivet om administrativt samarbejde, der blev vedta-
get af Rådet i december 2014.
Desuden er Kommissionen ved at færdiggøre forhandlinger om skatteaftaler
med Schweiz, Andorra, Monaco, San Marino og Liechtenstein. Det er et initia-
tiv, der længe har været undervejs, og som enten allerede er underskrevet
eller forventes at blive skrevet under i løbet af sommeren 2015.
Europa-Parlamentets behandling af skatteunddragelse
Europa-Parlamentets særlige parlamentariske TAXE-udvalg blev nedsat i
februar 2015 med to danske MEP’ere, Jeppe Kofoed (S) og Morten Messer-
schmidt (DF), som begge har udtalt sig kritisk overfor udvalgets arbejde.
12
Det midlertidige udvalg på 45 medlemmer har seks måneder med mulighed
for en forlængelse til at undersøge, om medlemsstaterne har favoriseret en
række virksomheder skattemæssigt. Kommissionen har givet TAXE-udvalget
en liste over 65 skatteafgørelser fra 1991 og frem, fra 15 forskellige lande
13
.
10
11
Kommissionen (11. juni 2014):
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-663_en.htm
Jf. Lissabontraktatens artikel 107 og 108.
12
Politiken, 26. maj 2015, 1. sektion, side 8.
13
Portugal, Nederlandene, Irland, Finland, Spanien, Luxembourg, Belgien, Sverige, Frankrig,
Tyskland, UK, Grækenland, Italien, Malta og Ungarn.
4/5
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 28: Skatteunddragelse og skattely – initiativerne på skatteområdet
Kun ti af de 65 sager blev anmeldt til Kommissionen. Resten har Kommissio-
nen af egen drift med hjemmel i statsstøttereglerne indsamlet.
Selvom Parlamentets kompetence på skatteområdet er yderst begrænset,
skal udvalget granske, om fortolkningen af national skatteret i Europa stem-
mer overens med reglerne for statsstøtte og skattelovgivning. Der vil blive
holdt høringer og besøg i Belgien, Luxembourg, Irland, Holland og Storbritan-
nien. Arbejdet vil blive afsluttet med en betænkning.
OECD’s behandling af skatteunddragelse
På internationalt niveau i OECD drøfter man at indføre frivillig udveksling af
skatteoplysninger, når der finder selektiv skattebehandling sted. Selvom
OECD-initiativet ikke vil være juridisk bindende, er det forhåbningen, at det vil
kunne danne grundlag for øget udveksling af skatteafgørelser på internatio-
nalt niveau.
De nye initiativer i Kommissionens gennemsigtighedspakke vil formentlig
starte en debat om, hvordan OECD’s såkaldte Base Erosion and Profit Shif-
ting-initiativ kan integreres på EU-plan. BEPS-projektet skal være klar i 2015
og har til formål at reformere det globale skattemiljø, så det bliver vanskelige-
re at undgå at betale skat og foretage ulovlig/spekulativ skatteplanlægning.
Næste skridt
G20-lederne blev i Brisbane den 15.-16. november 2014 enige om at slå ned
på det globale problem med skatteunddragelser. Selvom der endnu ikke er
kommet konkrete initiativer ud af mødet, har det været med til at skabe fokus
på problemstillingen.
Samtidig understregede Det Europæiske Råd i sine konklusioner fra 18. de-
cember 2014, at der er behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at be-
kæmpe skatteundgåelse og skatteplanlægning, både på globalt plan og i EU.
Kommissionen ser gerne at medlemsstaterne inden udgangen af 2015 når til
enighed om forslaget om automatisk udveksling af skatteoplysninger, så det
kan i træde i kraft senest 2016. Udviklingen vil også afhænge af de kommen-
de EU-formandskaber, som efter det nuværende lettiske formandskab overta-
ges af henholdsvis Luxembourg og Holland. Disse fremtidige formandskaber
ventes ikke at skubbe på for at fremme sagen.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
5/5