Europaudvalget (EUU) Alm. del

Samling: 2014-15 (1. samling)

Europaudvalget, Alm. del samrådsspørgsmål B

Ministeren bedes give sin vurdering af den politiske udvikling i Ungarn, siden forfatningsændringerne trådte i kraft 1. januar 2012, med fokus på begrænsninger af ytringsfriheden, indskrænkelser af mediepluralismen, samt pres på domstolenes og nationalbankens uafhængighed. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvad man fra dansk side har gjort siden 1. januar 2012 for at lægge pres på Ungarn for at sikre, at Ungarn lever op til værdierne om frihed, demokrati, ytringsfrihed og pluralisme som beskrevet i Lissabontraktatens artikel 2, og hvad man fremadrettet vil gøre. Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af den planlagte internetafgift, som har udløst hård kritik fra EU’s afgående kommissær for digitale teknologier, Neelie Kroes (jf. artiklen ”Internet-afgift udløser skarp kritik mod Ungarn” i Jyllands-Posten den 28. oktober 2014).
Dato: 30-10-2014
Status: Besvaret
Emne: udenrigspolitik, it og teleforsyning, menneskerettigheder, folkeretten og andre internationale aftaler
Afholdelse af samrådet: Europaudvalget 14-11-2014 kl. 09:45
Dokumentdato: 30-10-2014
Modtaget: 30-10-2014
Omdelt: 30-10-2014

Samrådsspm. om udenrigsministerens vurdering af den politiske udvikling i Ungarn, siden forfatningsændringerne trådte i kraft 1. januar 2012, til udenrigsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version