Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1424211_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sagsnr.
2014-19935
Doknr.
178072
Dato
23-10-2014
Folketingets Europaudvalg har d. 8.10.2014 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del)
til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes sende en oversigt over Danmarks konkurrenceevne for årene
1990-2013. Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens udtalelse på
Twitter den 4. oktober 2014: "Venstre havde vind i ryggen i ti år, men så til mens kon-
kurrenceevne faldt [...]".
Svar:
Konkurrenceevne dækker over en lang række forhold og rammebetingelser
1
. Når der
tales om dansk økonomis konkurrenceevne, er det ofte lønkonkurrenceevnen inden
for industrien, der henføres til. Det skal ses i lyset af, at lønomkostningerne udgør en
forholdsvis stor andel af industrivirksomhedernes bruttoværditilvækst, og at industrien
i høj grad er internationalt konkurrenceudsat.
Lønkonkurrenceevne måles ofte ved de relative
enhedslønomkostninger,
som angi-
ver, hvor store lønomkostningerne er ved at producere én enhed af en vare/tjeneste
inden for industrien i Danmark i forhold til udlandet. Enhedslønomkostninger beregnes
som forholdet mellem lønsum og real bruttoværditilvækst, og derved tages der højde
for produktivitetsudviklingen. Enhedslønomkostningerne er baseret på nationalregn-
skabet, som er blevet hovedrevideret i efteråret
2
.
Lønkonkurrenceevnen – målt ved de relative enhedslønomkostninger inden for indu-
strien korrigeret for valutakurser – blev samlet set svækket med 13�½ pct. i perioden
2001-11 under VK-regeringen,
jf. figur 1.
Udviklingen i de relative enhedslønomkostninger er vist siden 1995. Det skyldes, at
der ikke er tilstrækkeligt data for udlandet til at kunne beregne en retvisende udvikling
for udlandet før 1995
3
.
1
2
Se også Økonomisk Analyse nr. 8 og 15 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (oim.dk).
I
Økonomisk Redegørelse,
august 2014, er udviklingen i de relative enhedslønomkostninger baseret på
det tidligere nationalregnskab (ESA 95).
3
I
Økonomisk Oversigt
findes en oversigt over lønkonkurrenceevnen i fælles valuta for 1991-1994. Se fx
tabel 1.1 i
Økonomisk Oversigt,
august 1995. Denne lønkonkurrenceevne angiver forskellen i lønstigning-
stakterne i Danmark (DA-området) og udlandet og korrigeret for ændringer valutakurser (det effektive kro-
nekursindeks).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424211_0002.png
Figur 1
Relative enhedslønomkostninger, akkumuleret
siden 1995 og valutakurskorrigeret, industrien
Pct.
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Enhedslønomkostninger (ULC)
Valutakurs
ULC, valutakurskorrigeret
Pct.
10
5
0
-5
Figur 2
Relativ lønstigningstakt, akkumuleret siden
1990, industrien
Pct.
Pct.
10
8
6
4
10
8
6
4
2
-10
-15
-20
-25
2
0
-2
-4
0
-2
-4
-6
91
93
95
97
99
01
03
05
07
09
11
13
-6
Anm.:
Figur 1
er baseret på det hovedreviderede nationalregnskab (ESA 2010). Andelen af lande med data
før 1995 er ikke tilstrækkelig til at beregne en retvisende udvikling for udlandet. En negativ værdi
betyder, at den samlede udvikling i enhedslønomkostningerne har været højere i Danmark end i
udlandet, og at Danmarks lønkonkurrenceevne - målt ved enhedslønomkostningerne - dermed er
svækket.
Figur 2
er baseret på lønstatistik. En positiv værdi betyder, at den samlede udvikling i løn-
stigningstakten har været højere i Danmark end i udlandet og at Danmarks lønkonkurrenceevne -
målt ved lønstigningstakten - dermed er svækket.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, OECD, BEA, DA og egne beregninger
Lønkonkurrenceevne kan også måles ved de relative
lønstigningstakter,
som angiver
lønudviklingen inden for industrien i Danmark i forhold til udlandet. Lønstigningstakten
er i modsætning til enhedslønomkostningerne afkoblet fra produktionen og derved
også produktiviteten. Lønstigningstakter er baseret på lønstatistik.
Målt på denne måde er lønkonkurrenceevnen svækket med ca.7 pct. i perioden 2001-
11,
jf. figur 2.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
2