Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Dato: 19. november 2014
Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettigheder ef-
ter den lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold,
spørgsmål 10 (EUU Alm. del)
Notatet vedrører vandrende arbejdstageres rettigheder under MBLIS’s ressort,
og indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for vandren-
de arbejdstagere i Danmark i perioden 2009-2013.
I det følgende redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrende
arbejdstagere og EU/EØS-borgeres samt borgere fra Schweiz adgang til ydel-
ser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regelgrundlaget for de enkelte ydelser sam-
men med opgørelser over antallet af modtagere og omkostninger herved for de
enkelte ydelser under MBLIS ’s ressort.
1. Grundlæggende EU-regler
Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig to grundlæggende retsak-
ter, der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:
Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning
492/11), der bl.a. fastlår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til
samme sociale fordele som danske arbejdstagere.
Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordnin-
ger (forordning 883/04), der fastslår et ligebehandlingsprincip og har
betydning for muligheden for at eksportere ydelser og forpligtelsen til
at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande.
De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for
EØS-landene (Island, Lichtenstein, Norge) og for Schweiz.
1.1. Arbejdskraftens frie bevægelighed
Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende
EU/EØS-arbejdstagere samt borgere fra Schweiz ret til samme sociale og skat-
temæssige fordele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Heraf følger
bl.a. ret til adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et ønske
om at sikre borgere i EU/EØS-landene samt Schweiz reelle muligheder for at
1