Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget til
udenrigsministeren af 18. november 2014.
Spørgsmål 29 ad EUU alm. del stillet af
Eva Kjer Hansen
Spørgsmål 29 ad EUU alm. del:
”Ministeren
bedes fremsende en oversigt, der for de sidste 5 år for alle forslag med
forhandlingsoplæg viser:
1) hvornår COREPER har givet formandskabet mandat til at indlede forhandlinger med
Europa-Parlamentet.
2) hvornår COREPER har givet formandskabet mandat til at indgå aftale med Europa-
Parlamentet.
3) hvornår Europaudvalget har givet mandat på forslaget.
4) i hvilke tilfælde regeringen er kommet tilbage til Europaudvalget for at indhente et fornyet
mandat.
Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af notatet fra Tænketanken Europa ”Folketingets EU-
beslutningsproces er utidssvarende” af 31. oktober 2014 (EUU alm. del (14) – bilag 87), der
stiller spørgsmålstegn ved, om Europaudvalget kommer for sent ind i den europæiske
beslutningsproces.”
Revideret svar:
Til brug for besvarelse af ovenstående spørgsmål vedhæftes ”Oversigt over timingen af
forhandlingsoplæg 2010-2014”. Oversigten er udarbejdet på baggrund af bidrag fra relevante
ministerier. Bidrag fra Miljøministeriet indgik ved en beklagelig fejl ikke i oversigten oversendt
den 20. januar 2015. Miljøministeriets besvarelse er nu indarbejdet i oversigten. Til brug for
læsning af oversigten skal følgende bemærkes:
-
Idet spørgsmål 29 henviser til lovforslag, hvori der indledes forhandlinger mellem Rådet
og Europa-Parlamentet, er oversigten afgrænset til lovforslag, der falder inden for den
almindelige lovgivningsprocedure (artikel 294 i TEUF). I overensstemmelse med
spørgsmålets fokus på mandatgivning til formandskabet for Ministerrådet for så vidt
angår forhandlinger og aftaler med Europa-Parlamentet er forslag behandlet inden for
EU's særlige beslutningsprocedurer (artikel 289 i TEUF) udeladt. En undtagelse hertil
angår budgetforhandlingsforslagene, der falder under en særskilt budgetprocedure, der
dog involverer Europa-Parlamentet, hvorfor budgetforslagene ligeledes fremgår af
oversigten.