EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om vilkår for henholdsvis asylansøgere og asylansøgere med opholdstilladelse, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato: 13. maj 2015

Kontor: Kontoret for Internationalt

udlændingesamarbejde

Sagsbeh:

Maria Maxwell

Quinlan

Sagsnr.:

2014-0032-1580

Dok.:

1342148

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 4 (Alm. del), som Fol-

ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober

2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Mette Frederiksen

Sultana Baig

Slotsholmsgade

1216 København

Telefon

8400

Telefax

7226

3393

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om vilkår for henholdsvis asylansøgere og asylansøgere med opholdstilladelse, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 4 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes for hvert af de 28 EU-lande redegøre for følgende vilkår

for henholdsvis asylansøgere og asylansøgere med opholdstilladelse: soci-

ale ydelser, boligstøtte, adgang til skole og adgang til sundhed. Redegørel-

sen ønskes i skematisk form.”

Svar:

Efter aftale med spørgeren er besvarelsen begrænset til oplysninger om

forholdene i Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien,

Kroatien, Nederlandene, Polen, Rumænien, Sverige, Storbritannien, Tjek-

kiet, Tyskland og Østrig.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om at indhente de ønskede oplysninger gennem am-

bassaderne.

For så vidt angår Danmark har Justitsministeriet indhentet oplysninger hos

Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Beskæftigelses-

ministeriet og Undervisningsministeriet.

Oplysningerne er opstillet i skematisk form.

Belgien

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

According to the 2007 Reception Act, every asylum seeker

has the right to reception conditions — once they have reg-

istered their application — that allows him to lead a life in

human dignity. Since the adoption of this law the system of

reception conditions for asylum seekers has shifted com-

pletely from financial to purely material aid. This compris-

es accommodation, food, clothing, medical, social and psy-

chological help, access to interpretation services and to le-

gal representation, access to training, access to a voluntary

return programme, and a small daily allowance (so-called

pocket money). An asylum seeker can however also choose

not to accept the offered place in a reception centre and to

stay at a private address, but in that case they will not be

entitled to certain parts of this material aid (such as the ac-

commodation, food, clothing).

In a second phase, after four months, a transfer can be ap-

plied for to an individual accommodation structure. Asy-

lum seekers in this kind of accommodation all receive a

weekly amount in cash or in food vouchers, to provide for

their material needs autonomously.

Anerkendte flygtninge

Yes. The persons who receive the refugee sta-

tus in Belgium are entitled to social integration

revenue/welfare benefits as any Belgian citizen

with insufficient means of subsistence who

does not have any other means to support

him/herself.

Adgang til boligstøtte

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

No, see above: they have the right to stay in a reception

centre and only receive material aid.

Yes: School attendance is mandatory for all children under

eighteen in Belgium, irrespective of their residence status.

Classes with adapted course packages and teaching meth-

ods, the so-called “bridging classes” (in the French speak-

ing Community schools) and “reception classes” (in the

Flemish Community schools), are orga-nised for children

of newly arrived migrants and asylum seekers. Those chil-

dren are later integrated in regular classes once they are

considered ready for it. Some of the bigger collective re-

ception centres organise education within the centre itself,

but most asylum-seeking children are integrated in local

schools.

Yes: The material aid an asylum seeker is entitled to also

includes the right to medical care necessary to live a life in

human dignity. This entails all the types of health care

enumerated in a list of medical interventions that are taken

charge of financially by the National Institute for Health

and Disability Insurance (the so-called RIZIV/INAMI-

nomenclature).

Yes

Yes, school attendance is mandatory for all

children under eighteen in Belgium, irrespec-

tive of their residence status.

Yes, refugees have access to healthcare under

the same conditions as Belgian nationals.

Danmark

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver an-

søgning om asyl, får udgifterne til underhold, herunder

kost, logi og nødvendige sociale foranstaltninger, samt ud-

gifterne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af

Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles op-

holdstilladelse, udrejser eller udsendes, jf. udlændingelo-

vens § 42 a.

Nødvendige sundhedsmæssige ydelser omfatter almen

sundhedsbehandling.

Nødvendige sociale foranstaltninger omfatter bl.a. instituti-

onsanbringelse af børn, specialundervisning af fysisk og

psykisk handicappede børn og personlig pleje og praktisk

hjælp. Asylansøgere er ikke omfattet af den almindelige

lovgivning på det sociale område, herunder serviceloven.

Asylansøgere, der er omfattet af Udlændingestyrelsens for-

sørgelsespligt, modtager kontante ydelser. De kontante

ydelser består efter omstændighederne af en grundydelse,

Anerkendte flygtninge

Enhver, der har lovligt ophold her i landet, har

ret til ydelser efter lov om social service (ser-

viceloven). Flygtninge, som har lovligt ophold

her i landet, har derfor ret til ydelser efter ser-

viceloven på lige fod med alle andre borgere.

Social pension

Retten til dansk social pension er som hovedre-

gel betinget af, at modtageren



har dansk indfødsret



har fast bopæl her i riget samt



har haft mindst 3 års fast bopæl her i ri-

get mellem det fyldte 15. år og folke-

pensionsalderen.

Disse betingelser er fraveget i en række tilfæl-

de.

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden,

dvs. antallet af år med fast bopæl her i riget i

optjeningsperioden. Optjeningsperioden er for

en tillægsydelse og eventuelle forsørgertillæg. Taksterne

for disse kontante ydelser er reguleret i udlændingeloven,

jf. udlændingelovens § 42 b.

Grundydelsen dækker udgifter til mad og udbetales derfor

kun, hvis den pågældende asylansøger bor på center uden

kantineordning.

folkepensionister perioden fra det fyldte 15. år

til folkepensionsalderen. For førtidspensioni-

ster er optjeningsperioden fra det fyldte 15. år

til det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspensi-

on.

Retten til fuld folkepension er betinget af, at

bopælstiden her i riget i optjeningsperioden

Tillægsydelsen udbetales, hvis asylansøgeren overholder en udgør mindst 40 år. Hvis bopælstiden er min-

indgået kontrakt med det asylcenter, som han eller hun er

dre end 40 år, fastsættes en brøkpension sva-

tilknyttet. Kontrakten fastlægger, hvilken aktivering og un- rende til forholdet mellem bopælstiden og 40

dervisning ansøgeren skal deltage i, og hvilke opgaver i

år.

forbindelse med driften af asylcentret den enkelte ansøger

skal udføre. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten med Retten til fuld førtidspension er betinget af, at

asylcentret, udbetales tillægsydelsen ikke.

bopælstiden her i riget i optjeningsperioden

Asylansøgere, som har forsørgerpligt over børn under 18

udgør mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis

år, får udbetalt forsørgertillæg. Der gives ét tillæg pr. barn, bopælstiden er mindre, fastsættes en brøkpen-

og der udbetales højst to forsørgertillæg. Har en udlænding sion svarende til forholdet mellem bopælstiden

forsørgelsespligt over for mere end to børn, får udlændin-

og 4/5 af optjeningsperioden.

gen udbetalt et nedsat forsørgertillæg til det 3. og 4. barn.

Der gives ikke tillæg til forsørgelse af flere end fire børn.

Når en førtidspensionist overgår til folkepensi-

on, beregnes folkepensionen med samme brøk,

For asylansøgere omfattet af åbenbart grundløs haster-

proceduren gælder særlige vilkår.

Medmindre særlige grunde taler derimod, udbetales til-

lægsydelsen ikke, hvis udlændingen ikke medvirker til

asylsagens oplysning eller til udrejsen. Tilsvarende gælder

for forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, hvis udlæn-

dingen er indkvarteret på et center med kantineordning.

Taksterne reguleres hvert år. De aktuelle takster er:

Grundydelsen udgør 54,04 kr. pr. dag. For ansøgere,

som i asylcenteret bor sammen med en ægtefælle eller sam-

lever, udgør grundydelsen 42,79 kr. pr. dag. Grundydelsen

forudbetales hver 14. dag. Ydelsen udbetales ikke ved ind-

kvartering på et center med kantineordning.

Forsørgertillægget for 1. og 2. barn udgør i den ind-

ledende fase 63,06 kr. pr. barn pr. dag, dog 9,02 kr. pr. barn

pr. dag for udlændinge indkvarteret i et asylcenter med

kantineordning. Behandles asylsagen i Danmark, udgør

forsørgertillægget 85,57 kr. pr. barn pr. dag, dog 31,54 kr.

pr. barn pr. dag for udlændinge indkvarteret i et asylcenter

med kantineordning. Forsørgertillæg forudbetales hver 14.

dag.

som førtidspensionen hidtil er blevet beregnet

med.

Der kan ikke optjenes folkepension efter folke-

pensionsalderen, og der kan ikke optjenes før-

tidspension efter det tidspunkt, hvorfra der ydes

førtidspension.

Der gælder særlige regler for udlændinge, der

er meddelt opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens §§ 7 eller 8 for så vidt angår ret

til og optjening af pension:

a) Der stilles ikke krav om dansk statsborger-

skab.

b) Ved opgørelse af bopælstiden i riget med-

regnes bopælstid i oprindelseslandet. Det sam-

me gælder bopælstid i andre lande, hvori den

pågældende har haft bopæl på et grundlag sva-

rende til udlændingelovens § 7. Det gælder bå-

de i forhold til kravet om mindst 3 års fast bo-

pæl her i riget mellem det fyldte 15. år og fol-

Nedsat forsørgertillæg for 3. og 4. barn udgør 45,05

kr. pr. dag pr. barn. Der udbetales ikke forsørgertillæg for

3. og 4. barn for asylansøgere indkvarteret i et asylcenter

med kantineordning. Nedsat forsørgertillæg forudbetales

hver 14. dag.

I den indledende fase (inden det er besluttet, om an-

søgningen skal behandles i Danmark) udgør tillægsydelsen

9,02 kr. pr. dag. Behandles asylsagen i Danmark, udgør til-

lægsydelsen 31,54 kr. pr. dag. Tillægsydelsen bagudbetales

hver 14. dag.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt gælder ikke, hvis

asylansøgeren forsørges på anden vis, fx fordi den pågæl-

dende allerede har opholdstilladelse på andet grundlag, har

indgået ægteskab med en herboende person eller har ret til

hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning, dog ikke efter

lov om aktiv socialpolitik. Har udlændingen tilstrækkelige

midler til at forsørge sig selv, kan Udlændingestyrelsen be-

stemme, at forsørgelsesudgifterne ikke dækkes af Udlæn-

dingestyrelsen, og at udlændingen skal betale udgifterne

hertil, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 4.

kepensionsalderen og selve optjeningen.

Der gælder følgende nærmere regler vedrøren-

de medregning af bopælstid i oprindelseslan-

det:



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder anvendelse, uanset om

den pågældende opnår dansk statsbor-

gerskab.



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder kun anvendelse, så

længe den pågældende har fast bopæl

her i riget. Dog har flygtninge, der er

omfattet af EF-forordningerne, ret til at

få samme beløb udbetalt som i Dan-

mark, hvis de flytter til et land inden for

EU/EØS-området eller Schweiz.



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder ikke anvendelse for pe-

rioder, hvor der er ret til pension fra op-

rindelseslandet eller andre lande, hvor

den pågældende har haft bopæl på et

For en beskrivelse af, hvilke ydelser der er omfattet af al-

men sundhedsbehandling, jf. udlændingelovens § 42 a,

henvises til punktet om adgang til sundhedsydelser.

grundlag svarende til udlændingelovens

§ 7.

Særlige tillæg til folkepensionen og førtidspen-

sion

Folkepensionister og førtidspensionister efter

gammel ordning (før 2003), der ikke har op-

tjent ret til fuld pension, men alene en brøkpen-

sion, har mulighed for at søge kommunen om

løbende supplement i form af personligt tillæg.

Herudover har folkepensionister og førtidspen-

sionister efter gammel ordning mulighed for at

søge personligt tillæg, helbredstillæg og varme-

tillæg. Afgørelse herom træffes af kommunen

efter en konkret individuel vurdering af de

økonomiske forhold.

Førtidspensionister efter ny ordning (fra 2003)

har mulighed for at søge om supplement til en

brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv social-

politik. Herudover har førtidspensionister også

mulighed for at søge om hjælp i særlige tilfæl-

de efter aktivlovens kapitel 10 og 10 a.

Størrelsen af den sociale pension

Førtids- og folkepensionens størrelse til den

enkelte pensionist afhænger af den optjente ret

på baggrund af bopælsår (herunder sidestilling

af bopælsår), det vil sige brøken, som pensio-

nen kan udbetales med, samlivsstatus, pensio-

nistens supplerende indkomster samt eventuelle

tillæg til pensionen, fx i form af personlige til-

læg, varmetillæg og helbredstillæg eller sup-

plement efter aktivlovens § 27 a.

De gældende satser for social pension fremgår

af Vejledning nr. 9039 af 23. januar 2015 om

regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Soci-

al-, Børne- og Integrationsministeriets område.

Ydelser efter lov om børnetilskud og forskuds-

vis udbetaling af børnebidrag

Der er en række betingelser, der skal være op-

fyldt for at kunne modtage ydelser efter børne-

tilskudsloven, herunder betingelser om dansk

indfødsret eller forudgående fast bopæl i Dan-

mark. Betingelsen om dansk indfødsret gælder

dog ikke for udlændinge, som har fået opholds-

tilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-

dingeloven.

Det er også en betingelse for ret til ydelser efter

børnetilskudsloven, at mindst en af de perso-

ner, der har forsørgelsespligt over for barnet,

har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år

her i riget inden for de seneste 10 år forud for

den periode, udbetalingen vedrører. Hvis denne

betingelser ikke er opfyldt, udbetales en for-

holdsmæssig andel af ydelsen, som er fastsat i

loven. Disse betingelser gælder ikke for udlæn-

dinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven.

De gældende satser for ydelser efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag fremgår af Vejledning nr. 9039 af 23.

januar 2015 om regulering pr. 1. januar 2015 af

satser på Social-, Børne- og Integrationsmini-

steriets område.

Ydelser efter aktivlovens kapitel 10 og 10 a

Hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 a

i lov om aktiv socialpolitik, kan ydes til alle,

der opholder sig lovligt her i landet, og som op-

fylder betingelserne for ret til hjælp.

Anerkendte flygtninge har således på lige fod

med andre ret til ydelser efter aktivlovens kapi-

tel 10 og 10 a.

For så vidt angår kontante ydelser på Beskæfti-

gelsesministeriets område henvises til vedlagte

faktaark med de satser, der er relevante for

flygtninge, der har behov for uddannelseshjælp

eller kontanthjælp.

Uddannelseshjælp er en

særlig ungeydelse, der tidligst er relevant for

anerkendte flygtninge efter integrationsperio-

dens udløb (efter tre års ophold som anerkendt

flygtning).

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden,

dvs. antallet af år med fast bopæl her i riget i

optjeningsperioden. Optjeningsperioden er for

folkepensionister perioden fra det fyldte 15. år

til folkepensionsalderen. For førtidspensioni-

ster er optjeningsperioden fra det fyldte 15. år

til det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspensi-

on.

Retten til fuld folkepension er betinget af, at

bopælstiden her i riget i optjeningsperioden

udgør mindst 40 år. Hvis bopælstiden er min-

dre end 40 år, fastsættes en brøkpension sva-

rende til forholdet mellem bopælstiden og 40

år.

Retten til fuld førtidspension er betinget af, at

bopælstiden her i riget i optjeningsperioden

udgør mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis

bopælstiden er mindre, fastsættes en brøkpen-

sion svarende til forholdet mellem bopælstiden

og 4/5 af optjeningsperioden.

Når en førtidspensionist overgår til folkepensi-

on, beregnes folkepensionen med samme brøk,

som førtidspensionen hidtil er blevet beregnet

med.

Der kan ikke optjenes folkepension efter folke-

pensionsalderen, og der kan ikke optjenes før-

tidspension efter det tidspunkt, hvorfra der ydes

førtidspension.

Der gælder særlige regler for udlændinge, der

er meddelt opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens §§ 7 eller 8 for så vidt angår ret

til og optjening af pension:

a) Der stilles ikke krav om dansk statsborger-

skab.

b) Ved opgørelse af bopælstiden i riget med-

regnes bopælstid i oprindelseslandet. Det sam-

me gælder bopælstid i andre lande, hvori den

pågældende har haft bopæl på et grundlag sva-

rende til udlændingelovens § 7. Det gælder bå-

de i forhold til kravet om mindst 3 års fast bo-

pæl her i riget mellem det fyldte 15. år og fol-

kepensionsalderen og selve optjeningen.

Der gælder følgende nærmere regler vedrøren-

de medregning af bopælstid i oprindelseslan-

det:



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder anvendelse, uanset om

den pågældende opnår dansk statsbor-

gerskab.



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder kun anvendelse, så

længe den pågældende har fast bopæl

her i riget. Dog har flygtninge, der er

omfattet af EF-forordningerne, ret til at

få samme beløb udbetalt som i Dan-

mark, hvis de flytter til et land inden for

EU/EØS-området eller Schweiz.



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder ikke anvendelse for pe-

rioder, hvor der er ret til pension fra op-

rindelseslandet eller andre lande, hvor

den pågældende har haft bopæl på et

grundlag svarende til udlændingelovens

§ 7.

Særlige tillæg til folkepensionen og førtidspen-

sion

Folkepensionister og førtidspensionister efter

gammel ordning (før 2003), der ikke har op-

tjent ret til fuld pension, men alene en brøkpen-

sion, har mulighed for at søge kommunen om

løbende supplement i form af personligt tillæg.

Herudover har folkepensionister og førtidspen-

sionister efter gammel ordning mulighed for at

søge personligt tillæg, helbredstillæg og varme-

tillæg. Afgørelse herom træffes af kommunen

efter en konkret individuel vurdering af de

økonomiske forhold.

Førtidspensionister efter ny ordning (fra 2003)

har mulighed for at søge om supplement til en

brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv social-

politik. Herudover har førtidspensionister også

mulighed for at søge om hjælp i særlige tilfæl-

de efter aktivlovens kapitel 10 og 10 a.

Størrelsen af den sociale pension

Førtids- og folkepensionens størrelse til den

enkelte pensionist afhænger af den optjente ret

på baggrund af bopælsår (herunder sidestilling

af bopælsår), det vil sige brøken, som pensio-

nen kan udbetales med, samlivsstatus, pensio-

nistens supplerende indkomster samt eventuelle

tillæg til pensionen, fx i form af personlige til-

læg, varmetillæg og helbredstillæg eller sup-

plement efter aktivlovens § 27 a.

De gældende satser for social pension fremgår

af Vejledning nr. 9039 af 23. januar 2015 om

regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Soci-

al-, Børne- og Integrationsministeriets område.

Ydelser efter lov om børnetilskud og forskuds-

vis udbetaling af børnebidrag

Der er en række betingelser, der skal være op-

fyldt for at kunne modtage ydelser efter børne-

tilskudsloven, herunder betingelser om dansk

indfødsret eller forudgående fast bopæl i Dan-

mark. Betingelsen om dansk indfødsret gælder

dog ikke for udlændinge, som har fået opholds-

tilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-

dingeloven.

Det er også en betingelse for ret til ydelser efter

børnetilskudsloven, at mindst en af de perso-

ner, der har forsørgelsespligt over for barnet,

har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år

her i riget inden for de seneste 10 år forud for

den periode, udbetalingen vedrører. Hvis denne

betingelser ikke er opfyldt, udbetales en for-

holdsmæssig andel af ydelsen, som er fastsat i

loven. Disse betingelser gælder ikke for udlæn-

dinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven.

De gældende satser for ydelser efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag fremgår af Vejledning nr. 9039 af 23.

januar 2015 om regulering pr. 1. januar 2015 af

satser på Social-, Børne- og Integrationsmini-

steriets område.

Ydelser efter aktivlovens kapitel 10 og 10 a

Hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 a

i lov om aktiv socialpolitik, kan ydes til alle,

der opholder sig lovligt her i landet, og som op-

fylder betingelserne for ret til hjælp.

Anerkendte flygtninge har således på lige fod

med andre ret til ydelser efter aktivlovens kapi-

tel 10 og 10 a.

For så vidt angår kontante ydelser på Beskæfti-

gelsesministeriets område henvises til vedlagte

faktaark med de satser, der er relevante for

flygtninge, der har behov for uddannelseshjælp

eller kontanthjælp.

Uddannelseshjælp er en

særlig ungeydelse, der tidligst er relevant for

Adgang til boligstøtte

Asylansøgere har ikke ret til boligstøtte, idet asylansøgere

ikke anses for at have fast bopæl her i landet.

anerkendte flygtninge efter integrationsperio-

dens udløb (efter tre års ophold som anerkendt

flygtning).

Anerkendte flygtninge har på lige fod med an-

dre ret til boligstøtte efter lov om individuel

boligstøtte.

Boligstøttens størrelse er bl.a. afhængig af hus-

lejens størrelse, husstandens indkomstforhold,

antallet af husstandsmedlemmer, boligens areal

mv.

Det fremgår af folkeskolelovens § 32, 1. pkt.,

at ”Ethvert barn, der bor her i landet, er under-

visningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35,

medmindre det omfattes af bestemmelser om

undervisningspligt i anden lovgivning.”

Adgang til skole

Asylansøgere har ret til undervisning og aktivering efter

reglerne i bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om under-

visning og aktivering af asylansøgere samt folkeskolelo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014. I over-

ensstemmelse hermed er det i kontrakterne med de enkelte

indkvarteringsoperatører angivet, hvilke undervisningstil-

bud operatøren skal tilvejebringe for børn i den undervis-

ningspligtige alder, for voksne asylansøgere og for asylan-

søgere, som har brug for særligt tilrettelagt undervisning og

aktivering, f.eks. til personer med psykiske lidelser.

Undervisning af børn i den undervisningspligtige alder skal

således ske i folke- eller friskoler eller i operatørens egne

skoler. Operatøren skal sikre, at der tilbydes undervisning i

dansk, engelsk og folkeskolens øvrige almene/obligatoriske

fag. Den ugentlige undervisningstid skal som minimum

svare til minimumstimetallet for de tilsvarende niveau-

er/klassetrin i folkeskolen. Herudover kan der til asylansø-

gerbørn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller

støtte, gives specialundervisning i det omfang, der er mu-

lighed herfor, ligesom der kan etableres særlige undervis-

ningsordninger for fysisk og psykisk handicappede asylan-

søgerbørn.

For asylansøgere over 17 år skal operatørerne tilbyde un-

dervisning, hvis asylansøgerne befinder sig i sagsbehand-

lingsfasen, udsendelsesfasen, samt hvis de befinder sig i

den indledende fase og har opholdt sig i Danmark i mere

end tre måneder fra tidspunktet for indgivelse af asylan-

søgningen. Operatøren kan tilbyde undervisning inden for

engelsk sprog, modersmål og fag, som bibringer asylansø-

geren færdigheder, der kan hjælpe til at starte selvstændig

virksomhed eller opnå beskæftigelse i hjemlandet. Opera-

tøren kan kun tilbyde undervisning i dansk, hvis det er

nødvendigt for gennemførelse af praktikophold uden for

centret eller for deltagelse uden for centret i ulønnet huma-

nitært arbejde eller andet ulønnet arbejde.

Undervisning for asylansøgere i aldersgruppen 17 år-21 år

skal så vidt muligt tilrettelægges som heltidsundervisning

på særlige hold, så undervisningen kan målrettes denne al-

dersgruppes modenhed, igangværende personlige udvikling

og erfaringsniveau.

Asylansøgere, der opholder sig i Danmark, har ret til akut

Anerkendte flygtninge som er registreret i

sygehusbehandling. Akut sygehusbehandling af asylansø-

CPR-registret med bopæl i Danmark, er lov-

gere påhviler regionerne, jf. sundhedslovens § 80.

mæssigt berettiget til sundhedsydelser på sam-

me vilkår som danske statsborgere med bopæl i

Herudover får asylansøgere i medfør af udlændingelovens

Danmark.

§ 42 a dækket udgifterne til nødvendige, men ikke akutte

sundhedsmæssige ydelser af Udlændingestyrelsen, indtil

udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller ud-

sendes.

Nødvendige sundhedsmæssige ydelser omfatter sundheds-

behandling, som er nødvendig. En sundhedsmæssig ydelse

Adgang til sundhedsydelser

eller behandling anses for nødvendig, hvis den er smerte-

lindrende eller uopsættelig. En behandling anses for uop-

sættelig, hvis den ikke kan vente, fordi tilstanden ellers kan

indebære ikke ubetydelige risici for livsvarige mén, udvik-

ling eller svær progression af sygdom, kronificering af til-

standen eller alvorlig smittefare. Der skal således foretages

en lægefaglig vurdering af, om behandlingen skal iværk-

sættes nu, eller om den kan vente til eventuel overgang til

integration eller tilbagevenden til hjemlandet. Asylansø-

gende børn gives som udgangspunkt samme ret til forebyg-

gende sundhedsordninger og sundhedsmæssige ydelser

som herboende børn.

Sundhedsbehandling omfatter alle former for behandling,

herunder hospitalsbehandling, tandbehandling samt konsul-

tationer ved psykolog, psykiater eller speciallæge.

Visse former for behandling, f.eks. behandling ved tandlæ-

ge eller speciallæge, er efter aftale med indkvarteringsope-

ratørerne udlagt til rammestyring. Dette indebærer, at ope-

ratørerne uden forudgående forelæggelse for Udlændinge-

styrelsen, men i overensstemmelse med retningslinjerne på

området, kan afholde udgifter til de omfattede sundheds-

ydelser inden for en aftalt økonomisk ramme. Andre for-

mer for behandling, f.eks. hospitalsbehandling, bevilges af

Udlændingestyrelsen typisk efter ansøgning fra indkvarte-

ringsoperatørerne. Bevilling af sundhedsmæssige ydelser

foretages på baggrund af retningslinjer udarbejdet af Ud-

lændingestyrelsen.

Det nævnte faktaark om satser på kontanthjælpsområdet (2015) er vedlagt som bilag 1.

Finland

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Asylansøgere har ikke ret til sociale ydelser, men de får

udbetalt såkaldt modtagelsespenge (sv. mottagningspen-

ning). Størrelsen på ydelsen varierer mellem asylansøgerne.

Hvis asylcentret byder på en måltidsordning, får asylansø-

geren således færre modtagelsespenge. Med modtagelses-

pengene skal asylansøgeren dække fx udgifterne til tøj,

mindre udgifter til sundhedspleje, telefonregning og offent-

lig transport. Madudgifter skal også dækkes af modtagel-

sespengene, hvis asylcentret ikke byder på en madordning,

men i så fald er de månedlige modtagelsespenge større.

Hvis en asylansøger nægter at deltage i sprogundervisnin-

gen (finsk eller svensk) eller anden form for undervisning

uden begrundelse, kan støtten formindskes midlertidig med

20 % (højst for to måneder). Hvis en asylansøger arbejder,

bliver modtagelsespenge reduceret i forhold til asylansøge-

rens indkomst. Hvis indkomsten er over et vist niveau, får

asylansøgeren ikke indbetalt modtagelsespenge. Asylansø-

Anerkendte flygtninge

En flygtning har ret til sociale ydelser betalt af

Folkepensionsanstalten (Kela), når vedkom-

mende har fået asyl i Finland og dermed op-

holdstilladelse i Finland. Ligesom alle andre,

der bor i Finland og har ret til sociale ydelser,

kan flygtninge få et sundhedskort (Kela-kort),

og kan søge om sociale ydelser fra Kela, det

kan være børnepenge, boligstøtte, osv. – en li-

ste over sociale ydelser kan ses på Kelas

hjemmeside (http://www.kela.fi/web/sv). De

første tre år kan flygtninge få indbetalt integra-

tionsstøtte, som inkluderer dagpenge og kon-

tanthjælp. Integrationsstøtte kan ligeledes søges

fra Kela.

gere har også mulighed for at søge om supplerende modta-

gelsespenge til at dække særlige behov, for eksempel bar-

nevogn eller til børnenes hobbyer.

Månedlige

modtagelsespenge i 2015:

Ingen mad-

ordning

DKK 2.352,57

DKK 1.987,48

DKK 1.500,77

Madordning i

asylcentret

DKK 689,54

DKK 567,84

DKK 446,15

En enlig forsør-

ger/eneboende

Andre personer over

18 år

Et barn, bor med sin

familie

Hertil kommer visse ydelser, der har karakter af “lomme-

penge” og som udbetales månedligt (2015 niveau):

Under 16 år, indvandret

uden familie

16-18 år, indvandret uden

familie

DKK 202,83

DKK 365,01

Adgang til boligstøtte

Adgang til skole

Finland har anvendt omregningskurs 7,4432 til at omregne

EUR til DKK.

Asylansøgere har ikke ret til boligstøtte. En asylansøger får

logi i et asylcenter for den tid, der går til at behandle an-

søgningen om asyl. Som udgangspunkt er det gratis at bo i

et asylcenter, men ifølge loven om modtagelse af asylansø-

gere (http://www.finlex.fi/sv/laki/ajantasa/2011/20110746)

kan der kræves en rimelig husleje, som maksimalt er på

størrelse med de reelle omkostninger. Asylcentrene er dre-

vet af staten, kommunen eller Finlands Røde Kors. En

asylansøger kan også vælge at bo hos familiemedlemmer

eller venner, men i så fald skal den pågældende asylansøger

selv sørge for udgifterne til logi.

Asylansøgerbørn går i skole. I starten lærer børnene finsk

eller svensk, og senere lærer de også andre fag. Undervis-

ning og bøger er gratis på lige fod med alle andre børn, der

bor i Finland. Voksne asylansøgere kan deltage i kommu-

nal voksenuddannelse eller gå på et gymnasium for voksne.

Erhvervsuddannelsessteder kan i princippet selv beslutte,

om de vil have asylansøgere som studerende, men der kræ-

ves en vis sprogforståelse fra den studerende.

Flygtninge har ret til boligstøtte. Størrelsen og

alderen på boligen samt størrelsen på huslejen

afgører, hvor meget man kan få i boligstøtte.

Indkomst kan formindske boligstøtten.

Boligstøtten må maksimalt udgøre 80 % af

boligomkostningerne.

Flygtninge har ret til at gå i skole. Kommunen

er forpligtet til at sørge for undervisning af

børn, der er i den undervisningspligtige alder

(7-16 år).

Adgang til sundhedsydelser

Asylcentrene har ansvaret for at gennemføre sundhedstje-

nester til asylansøgere. Som udgangspunkt sørger asylcen-

trene for de såkaldte basis sundhedstjenester eller køber

tjenesterne fra en ekstern tjenesteyder, som asylcentret har

indgået en aftale med. De kommunale sundhedscentre har

pligt til at sørge for akut sundhedspleje for alle, der har be-

hov for det, uanset vedkommendes hjemkommune eller na-

tionalitet.

Hvis asylansøgeren bor i en anden kommune, end hvor

asylcentret ligger (hvor asylansøgeren har registreret sig),

kan asylansøgeren benytte sundhedstjenesterne i den kom-

mune, hvor han/hun bor. Dette bør dog kun ske med hen-

visning fra sygeplejersken i asylcentret.

I Finland er det kommunernes pligt at sørge for

sundhedstjenester for kommunens indbyggere.

Når en person har fået permanent opholdstilla-

delse i Finland pga. af flygtningestatus, får

vedkommende ret til kommunal sundhedspleje

ligesom alle andre indbyggere i kommunen.

Frankrig

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

I Frankrig har asylansøgere i overensstemmelse med EU-

direktivet 2003/9/CE af den 27. januar 2003 ret til at mod-

tage midlertidig økonomiske støtte som stipuleret ved lov

nr. 2005-1719 af den 30. december 2005 i hele den periode,

hvor asylansøgningen behandles. Støtten gives til myndige

asylansøgere, der endnu ikke har fået bolig stillet til rådig-

hed. Beløbet i 2014 udgør 11,35 euro om dagen, således

udbetales 340,50 euro for en måned på 30 dage.

Når en asylansøger bliver indlogeret i et modtagelsescenter

ændres beløbet og varierer mellem 91 euro og 718 euro om

måneden alt efter familie. For at være berettiget til ydelsen

skal den indlogerede person have en indtægt, der ligger un-

der ovenstående beløb.

I Frankrig eksisterer der på landsplan 21.689 pladser for-

delt på 270 modtagelsescentre (CADA).

Asylansøgere bliver tilbudt en plads i ét af de 270 modta-

Anerkendte flygtninge

Anerkendte flygtninge har ret til samme sociale

rettigheder som franske statsborgere.

Flygtninge har ret til familieydelser, så snart de

er i besiddelse af en kvittering med påtegnelsen

"anerkendt flygtning." Anerkendte flygtninge

over 25 år kan få økonomisk tilskud, straks de

har opnået flygtningestatus, og er således ikke

underlagt det sædvanlige krav om 5 års ophold

i landet.

Adgang til boligstøtte

Flygtninge har adgang til en social bolig under

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

gelsescentre i Frankrig. Ventetiden afhænger af centrets

forudsætning af, at de er i besiddelse af en kvit-

geografiske beliggenhed og under den periode udbetales

tering med påtegnelsen "anerkendt flygtning".

den føromtalte midlertidige ydelse på 11,35 euro om dagen. Tildelingen af en social bolig er ligeledes af-

hængig af indkomst. Boligstøtte kan opnås

ifølge samme kriterier som er gældende for til-

deling af familieydelser.

Ifølge uddannelseslovens artikel L.131-1 har asylansøgeres Anerkendte flygtninges børn har obligatorisk

børn som andre udenlandske børn obligatorisk skolegang

skolegang som franske statsborgere.

fra en alder af 6 år indtil det fyldte 16. år.

I akutte tilfælde har en asylansøger under behandling af sin Anerkendte flygtninge har samme rettigheder

sag ret til sundhedspleje på nogle hospitaler med en særlig

til sygesikring som franske statsborgere.

anordning kaldet PASS. De bliver taget i behandling af læ-

ger, og medicin udleveres i visse tilfælde gratis. Der er

ydermere foreninger, der tilbyder tandlægebehandling,

øjenundersøgelser og psykologisk hjælp uden krav om so-

cial sikring og børnebeskyttelsesmyndigheden (PMI) påta-

ger sig vaccinering og regelmæssig opfølgning af børn fra

0 – 6 år ligeledes uden krav om social sikring.

En asylansøger har adgang til sygesikring, som anses for at

være en fundamental rettighed i Frankrig. I overensstem-

melse med artikel R. 380-1 i sundhedsloven er asylansøge-

re fritaget fra bopælspligt på mindst 3 måneder, men de

skal ikke desto mindre kunne bevise opholdets lovlighed

ved at præsentere en mødeindkaldelse fra et præfektur eller

et midlertidigt opholdsdokument samt en bopælsattest.

Asylansøgeren skal have haft en indtægt på under 9.534 eu-

ro året inden for at kunne komme i betragtning til den uni-

verselle sygesikring. I tilfælde af, at ansøgeren ikke kan

fremskaffe dokumentation, accepteres en tro og love-

erklæring. Sygesikringen træder øjeblikkeligt i kraft. En

supplerende sygesikring (CMU-C), gør det muligt for asyl-

ansøgere at få betalt de sygeudgifter, der ikke er dækket af

CMU'en.

Ordningen træder først i kraft en måned efter anmodnin-

gen. I visse akutte tilfælde kan karenstiden annulleres.

Asylansøgere, som er underlagt en prioriteret procedure el-

ler en ”Dublin-procedure” og som ikke er støtteberettigede,

kan få dækning fra statens lægehjælp (AME) i overens-

stemmelse med dekret af 28. juli 2005.

(http://www.sante.gouv.fr/fichiers/bo/2005/05-

10/a0100023.htm)

Grækenland

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Asylansøgere vil blive tilbudt ophold og underhold i de ny-

oprettede ”open centres”, hvor der også ydes psykosocial

støtte. Asylansøgere har mulighed for at søge arbejde.

Anerkendte flygtninge

Anerkendte flygtninge opnår de samme ret-

tigheder som græske borgere, men da det græ-

ske sociale system er svagt udbygget, og gene-

relt baseret på forsikringsordninger, der afhæn-

ger af beskæftigelse, er tilbuddene til flygtnin-

ge også begrænset, og flygtningene er reelt

overladt til at klare sig selv, så snart de har fået

asyl.

Såfremt man har haft beskæftigelse, er der

samme adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse

som for grækere, men understøttelsen er be-

grænset til et år, hvorefter der ikke er yderlige-

re understøttelse. Der er kun meget begrænsede

tilbud om andre sociale ydelser. Den græske

regering er i færd med at introducere et socialt

Adgang til boligstøtte

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

Jf. ovenfor.

Der tilbydes visse former for undervisning i centrene, her-

under undervisning i det græske sprog. For børn er der ad-

gang til skolegang i de almindelige græske skoler.

Der er adgang til sundhedsydelser i centrene. Det bemær-

kes, at det offentlige system dog har svært ved at leve op til

ansvaret for at levere ydelserne, hvorfor en række NGOer,

bl.a. Médecins Sans Frontières, er trådt til.

sikkerhedsnet for de mest udsatte grupper af

borgere, men det er endnu kun i begrænset

funktion.

Der er ingen tilbud om boligstøtte.

Der er fuld adgang til uddannelsessystemet på

lige fod med grækere, og der er gratis adgang.

Adgang til sundhedssystemet er betinget af, at

man har en forsikringsordning. Såfremt man

ikke har en forsikring, har man dog altid ret til

akut behandling på sygehuse m.v.

Det bemærkes, at besvarelsen af spørgsmålene er baseret på forholdene under det nye græske asylsystem, som er under opbygning (og hvor der

fortsat hersker nogen usikkerhed om, hvad tilbuddene til både asylansøgere og flygtninge vil blive på sigt. Ovenstående oplysninger skal derfor også

tages med forbehold for, at der er usikkerhed om, hvilke regler, der faktisk er gældende og ikke mindst: gennemførte). For personer omfattet af de

ca. 36.000 uafsluttede sager under det gamle system gives der ikke nogen af ovenstående tilbud, udover at alle har adgang til akut behov for lægelig

behandling, og børn har (i princippet) adgang til skolegang.

Det bemærkes endvidere, at der gør sig særlige omstændigheder gældende for syrere. Kun et fåtal af disse - lidt over 500 ud af 26.000, der er an-

kommet i 2014 - søger asyl (og disse tildeles for over 99 pct. vedkommende asyl). Det langt overvejende flertal af syrerne, der ikke søger asyl, skal i

princippet forlade Grækenland, men deres udsendelsesordre suspenderes for 6 måneder ad gangen, så længe krisen i Syrien varer. I denne periode

har syrerne de samme rettigheder som anerkendte flygtninge, jf. ovenfor.

Der gør sig endvidere særlige forhold gældende for uledsagede mindreårige (og andre sårbare grupper så som syge, handicappede, gravide kvinder

mv.), som tilbydes indkvartering, støtte og uddannelse, også selvom de ikke anmoder om asyl. Tilbuddene begrænses dog af mangel på finansiering.

Italien

Adgang til sociale ydelser

Adgang til boligstøtte

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

Asylansøgere

Asylansøgere har ikke ret til sociale ydelser

Asylansøgere har ikke ret til boligstøtte

Ja. Skolegang tilbydes alle mindreårige i Italien, også de,

der bor i asylcentre.

Ja. Asylansøgere har adgang til det offentlige sundhedssy-

stem, som garanterer ambulatorisk og akut behandling.

Dette gælder også for eventuelle personer, der opholder sig

illegalt i Italien.

Anerkendte flygtninge

Flygtninge har ret til sociale ydelser på lige

vilkår med italienere

Flygtninge har ikke ret til boligstøtte

Flygtninge har ret til at gå i skole på lige fod

med italienere

Flygtninge har ret til sundhedsydelser på lige

vilkår med italienere

Kroatien

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Ifølge kroatisk lovgivning har asylansøgere uden egne

økonomiske midler ret til økonomisk støtte på 13 euro må-

nedligt.

Anerkendte flygtninge

Flygtninge og udlændinge under subsidiær be-

skyttelsesstatus har ret til samme sociale ydel-

ser som kroatiske statsborgere. De har som ud-

gangspunkt ret til minimumsydelsen på ca. 65

euro om måneden. Andre typer af ydelser kan

f.eks. være dækning af udgifter i forbindelse

med bolig, uddannelse, personlig handicap og

finansiel samt rådgivende hjælp.

Flygtninge og udlændinge under subsidiær be-

skyttelsesstatus uden egne økonomiske midler

skal forsørges med indkvartering i højst 2 år fra

fuldbyrdelse af afgørelse, hvorved asyl eller

subsidiær beskyttelse er blevet imødekommet.

Flygtninge og udlændinge under subsidiær be-

skyttelsesstatus har samme ret til at gå i skole –

folkeskole, gymnasium og universitet – som

kroatiske statsborgere, efter de særlige regler

der gælder herfor.

Flygtninge og udlændinge under subsidiær be-

skyttelsesstatus har som udgangspunkt samme

Adgang til boligstøtte

Adgang til skole

Under asylansøgningsproceduren har asylansøgeren ret til

indkvartering i modtagelsescentre. Asylansøgere, der er

indkvarteret i et modtagelsescenter, modtager tre måltider

om dagen, hygiejniske forsyninger og nødvendig beklæd-

ning samt fodtøj

En asylansøger under 18 år har samme rettigheder til at gå i

skole — folkeskole og gymnasium — som kroatiske stats-

borgere.

Adgang til sundhedsydelser

Asylansøgere er berettiget til akut lægehjælp. Akut læge-

hjælp omfatter akut transport til en sundhedsfacilitet og

sundhedspleje under transporten, som er nødvendig for at

fjerne en umiddelbar fare for liv og helbred. En asylansø-

ger, der er blevet udsat for tortur, voldtægt eller andre for-

mer for grov vold, og en asylansøger med særlige behov

skal modtage nødvendig behandling i forbindelse med

hans/hendes specifikke heldbredstilstand.

rettigheder til sundhedsydelser som kroatiske

statsborgere.

Nederlandene

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Under asylproceduren har en asylansøger ikke samme ret

og adgang til sociale ydelser som nederlandske borgere og

flygtninge. Under asylproceduren modtages der kostpenge

til mad og tøj, hvis asylansøgeren befinder sig på et asyl-

center. Pengene indsættes ugentligt på et bankkort, som

asylansøgeren modtager fra COA (centralt indkvarterings-

organ for asylansøgere).

Asylansøgere, hvis ansøgning ikke er imødekommet, har

ikke ret til boligstøtte. Asylansøgeren har først ret til at

modtage boligstøtte, når der rådes over en opholdstilladel-

se. Hvis asylansøgeren råder over tilstrækkelige mid-

ler/formue til selv at betale for bolig og leveomkostninger,

kan asylansøgeren bo udenfor asylcentret under asylproce-

duren. De fleste bor dog på et asylcenter, idet asylansøgere

som udgangspunkt har ret til at bo på et asylcenter under

asylproceduren.

I Nederlandene har alle børn i alderen 5 til 18 år undervis-

ningspligt, hvorfor også mindreårige asylansøgere har ret

til at gå i skole.

Anerkendte flygtninge

Flygtninge har samme rettigheder og adgang til

sociale ydelser — såsom kontanthjælp, børne-

tilskud og lejetilskud — som nederlandske

statsborgere.

Adgang til boligstøtte

Flygtninge har adgang til boligstøtte under

samme vilkår som nederlandske borgere.

Adgang til skole

I Nederlandene har alle børn i alderen 5 til 18

år undervisningspligt, hvorfor også mindreårige

flygtninge har ret/pligt til at gå i skole.

Adgang til sundhedsydelser

Asylansøgere har ret til samme ”normale” sundhedsydelser

som nederlandske borgere har. Det gælder f.eks. besøg hos

en praktiserende læge eller et sygehus. Alle borgere i Ne-

derlandene er forpligtet til at tegne en sygeforsikring, asyl-

ansøgere behøver dog ikke at betale et bidrag hertil. Udgif-

terne betales af staten.

Hvis asylansøgeren har fået afslag på sin ansøgning og be-

finder sig i et ’frihedsbegrænsende center’ (VBL) eller et

’familie center’ (gezinslocatie) — hvor udrejse forberedes

— har pågældende kun ret til at modtage ”nødvendig” me-

dicinsk behandling.

Flygtninge, hvis ansøgning er blevet imøde-

kommet, er berettiget til samme sociale og

sundhedsydelser og faciliteter, som nederland-

ske statsborgere. Idet alle borgere i Nederlan-

dene er forpligtet til at tegne en sygeforsikring,

gælder dette også for en flygtning. En sygefor-

sikring koster i gennemsnit 100 euro om måne-

den. Børn til 18 år er gratis forsikret. Hvis man

ikke har tilstrækkelig indkomst, kan man ansø-

ge om tilskud til at dække en del af omkostnin-

gerne til en sygeforsikring.

Polen

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Sociale ydelser kan gives både til asylsøgere indenfor og

udenfor asylcentrene. Det er op til asylansøgeren selv at

beslutte, hvorvidt vedkommende vil bo i asylcenteret eller

uden for centeret (egenbetaling for bolig uden for asylcen-

tret).

Assistance inden for asylcentret inkluderer:

- Indkvartering

- Tre måltider om dagen i centrets kantine (for børn

under tre år og børn der er i daginstitution eller

grundskole kan der vælges et beløb på ca. 16. kr (9

PLN). pr. dag til mad)

- Permanente lommepenge til personligt brug (ca. 90

kr. (50 PLN) pr. måned)

- Permanent finansiel støtte til køb af toiletartikler

(ca. 36 kr. (20 PLN) pr. måned)

- Et engangsbeløb/Kuponer til at købe tøj og sko (ca.

250 kr. (140 PLN))

- Kursus i polsk og basismateriale til læring heraf

- Undervisningsmateriale til børn, der er under ud-

Anerkendte flygtninge

Anerkendte flygtninge har ret til sociale ydel-

ser, boligstøtte, adgang til at gå i skole og ret til

sundhedsydelser på lige fod med polske borge-

re.

Desuden har anerkendte flygtninge ret til et in-

tegrationsprogram på ikke længere end 12 må-

neder. Programmet inkluderer et kontant beløb

pr. måned på:

300 euro for én person

70 % af ovenstående beløb pr. person i en fa-

milie på to personer

60 % af ovenstående beløb pr. person i en fa-

milie på tre personer

50 % af ovenstående beløb pr. person i en fa-

milie på fire personer eller flere



dannelse og pleje i offentlige institutioner, folke-

skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner

Dækning af — så vidt som muligt — udgifterne til

børns fritidsaktiviteter og sport

Finansiering af billetter til offentlige transport i føl-

gende tilfælde:

For at kunne deltage i ansøgningsprocessen

For at kunne møde op til medicinske undersøgelser

eller forebyggende vaccinationer

I andre begrundede situationer

Beløbet skal bruges på:

At dække omkostninger til mad, tøj, sko, per-

sonlig hygiejne og husleje

Dække omkostninger relateret til at lære det

polske sprog

Betaling af sundhedsforsikring

Konsultation og rådgivning hos psykolog, ad-

vokat mm.

Omfanget og formen på støtten afhænger af de

individuelle omstændigheder omkring flygt-

ningen og dennes familie. Støtten fastlægges i

et individuelt integrationsprogram, der indgås

mellem flygtningen og det familie-support-

center der findes i det amt, hvor flygtningen

bor.

Assistance uden for asylcentret inkluderer:

Pengebeløb til dækning af leveomkostninger. Belø-

bet fastsættes i henhold til indenrigsministeriets be-

stemmelser. Satsen er:

For én person: Ca. 45 kr. (25 PLN) pr. dag

For hver person i en familie på to personer: ca. 36

kr. (36 PLN) pr. dag

For hver person i en familie på tre personer: ca. 27

kr. (15 PLN)

For hver person i en familie på fire eller flere per-

soner: ca. 23 kr. (12,50 PLN) pr dag

Kursus i polsk og basismateriale til læring heraf

Undervisningsmateriale til børn der er under ud-

dannelse og pleje i offentlige institutioner, folke-

skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Dækning af — så vidt som muligt — udgifterne til

børns fritidsaktiviteter og sport

Uanset om asylansøgeren får sociale ydelser inden for cen-

teret eller uden for centeret, så har vedkommende også ret

til:

Sundhedsydelser

Hjælp til frivilligt at vende tilbage landet der er

flygtet fra



Hjælp til at søge videre til et andet medlemsland

Det er muligt for asylansøgere at søge boligstøtte ved den

kommune, de er bosat i.



Adgang til boligstøtte

Anerkendte flygtninge har ret til sociale ydel-

ser, boligstøtte, adgang til at gå i skole og ret til

sundhedsydelser på lige fod med polske borge-

re.

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

Ja. Asylansøgere har adgang til offentlige børnehaver og

offentlige folkeskoler på samme vilkår som polske stats-

borgere. Det gælder både for asylansøgere inden for og

uden for asylcentrene. Desuden er der adgang til lærings-

centre og institutioner der organiserer polsk-undervisning.

Der er også mulighed for at organisere undervisning på

områder, som læreren finder nødvendig i op til 5 timer i

ugen. Reglerne giver også mulighed for, at asylansøgeren

kan få undervisning i sprog og kultur fra sit oprindelses-

land, og der kan ansættes en lærerassistent med samme et-

niske baggrund.

Ja. Omfanget af lægehjælp er det samme som den læge-

hjælp der tilbydes forsikrede polske borgere, med undtagel-

se af spa-behandling og rehabiliterings-spa. Der er indgået

aftale med et offentligt hospital der yder outpatient care di-

rekte på asylcentrene.

Anerkendte flygtninge har ret til sociale ydel-

ser, boligstøtte, adgang til at gå i skole og ret til

sundhedsydelser på lige fod med polske borge-

re.

Anerkendte flygtninge har ret til sociale ydel-

ser, boligstøtte, adgang til at gå i skole og ret til

sundhedsydelser på lige fod med polske borge-

re.

Rumænien

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Logi stilles til rådighed i asylcentre for asylansøgere (som

ikke har mulighed for at forsørge sig selv under asylansøg-

ningsproceduren)

Der ydes 3 RON (ca. 5 DKK) per person og dag til

kost

Der ydes 0,6 RON (ca. 1 DKK) per person og dag

til andre udgifter

Personlige hygiejneartikler (sæbe, tandpasta, tand-

børste, barberskum, ragekniv m.m.)

Køkkenudstyr og service

Rengøringsmidler

Anerkendte flygtninge

Generelt kan det oplyses, at de rumænske

myndigheder sigter mod at integrere anerkend-

te flygtninge i det rumænske samfund med det

formål at gøre flygtningene uafhængige af so-

ciale ydelser, og få dem til at deltage aktivt i

det rumænske samfund på et økonomisk, soci-

alt og kulturelt plan.

Ved opnåelse af flygtningestatus eller anden

form for beskyttelse i Rumænien tildeles man

samme rettigheder som rumænske statsborgere

på alle områder, herunder ret til arbejde, bolig,

uddannelse, sociale ydelser og gratis sundheds-

ydelser. Efter opnåelse af flygtningestatus gen-

nemgås et integrationsprogram på seks måne-

der (med mulighed for yderligere seks måne-

ders forlængelse), hvorunder den enkelte er be-

rettiget til:

Samme materielle ydelser som asylansøgere i

I tilgift har asylansøgere adgang til sociale ydelser under

samme betingelser som rumænske statsborgere (statsligt

børnebidrag, bidrag til enlige forsørgere og øvrige vel-

færdsydelser).

en overgangsperiode på to måneder (tilbagebe-

talingspligtigt) indtil juridiske formaliteter for

modtagelse af normale sociale ydelser er opnå-

et.

Herefter månedlig støtte (ej tilbagebetalings-

pligtigt) på 540 RON (godt 900 DKK) per per-

son og måned i seks måneder med mulighed

for tre måneders forlængelse.

Logi i et af Generalinspektoratet for Immigra-

tions centre; eller på egen hånd at leje en bolig

hvortil de rumænske myndigheder bidrager

med 50% af lejeudgiften i højst et år.

Adgang til boligstøtte

Logi stilles til rådighed i asylcentre for asylansøgere (som

ikke har mulighed for at forsørge sig selv under asylansøg-

ningsproceduren)

Der ydes 1,8 RON (ca. 3 DKK) per person og dag i støtte

til boligudgifter (hvis bolig ikke allerede er stillet til rådig-

hed af myndighederne i et asylcenter)

Mindreårige asylansøgere har ret til ti års skolegang på lige

fod med mindreårige, rumænske statsborgere.

Mindreårige asylansøgere tilbydes gratis et ét-årigt intro-

duktionsforløb til det rumænske sprog som foregår på en

almindelig rumænsk skole med læringsaktiviteter af teore-

tisk, praktisk og rekreativ karakter uden at de mindreåriges

Adgang til skole

Jf. overfor

Adgang til sundhedsydelser

tilstedeværelse registreres i officielle dokumenter. I slut-

ningen af introduktionsforløbet evaluerer en komite nedsat

af Ministeren for Uddannelse, Forskning og Unge den en-

keltes kenskab til det rumænske sprog og afgør på den bag-

grund, hvilket klassetrin den enkelte kan begynde på i den

rumænske skole.

Asylansøgere har gratis ret til følgende sundhedsydelser i

det offentlige rumænske sundhedsvæsen

Primærbehandling

Akut behandling

Akut hospitalsindlæggelse

Passende behandling for asylansøgere med særlige

behov (psykologbehandling)

Individer med international beskyttelse er på-

lagt at betale socialbidrag af den ikke-

tilbagebetalingspligtige del af den ovenfor

nævnte økonomiske støtte modtaget fra den

rumænske stat. Således modtager individer

med en form for international beskyttelse

samme sundhedsydelser som rumænske stats-

borgere med adgang til det offentlige sund-

hedsvæsen.

Asylansøgere har endvidere pligt til at gennemgå årlige

sundhedsundersøgelser påkrævet af de rumænske myndig-

heder

Generalinspektoratet for Immigration dækker udgifter til

lægekonsultation og behandling i de tilfælde, hvor der ikke

er adgang til lægehjælp i de regionale centre for logi og

sagsbehandling for asylansøgere (”Regional Centre for Ac-

commodation and Procedures for Asylum Seekers”).

Storbritannien

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Nej. Hvis de anses som nødlidende har de ret til at ansøge

om og modtage asylstøtte (bolig og kontantydelser) fra

Home Office.

Anerkendte flygtninge

Ja. Når en person er blevet anerkendt som

flygtning, vil han/hun være berettiget til den

generelle offentlige understøttelse, og vil have

de samme rettigheder, som enhver anden med

britisk opholdstilladelse.

Ja. Når en person er blevet anerkendt som

flygtning, vil han/hun være berettiget til den

generelle offentlige understøttelse, og vil have

de samme rettigheder, som enhver anden med

britisk opholdstilladelse.

Ja. Når en person er blevet anerkendt som

flygtning, vil han/hun være berettiget til den

generelle offentlige understøttelse, og vil have

de samme rettigheder, som enhver anden med

britisk opholdstilladelse.

Ja. Anerkendte flygtninge har ret til gratis fuld

behandling i det britiske sundhedsvæsen

(NHS).

Adgang til boligstøtte

Nej (se svar ovenfor).

Adgang til skole

Ja. Det er undervisningspligt for alle børn fra 5-16 år (For

yderligere information, se venligst vedlagte dokument).

Adgang til sundhedsydelser

Ja. Asylansøgere har ret til gratis fuld behandling i det bri-

tiske sundhedsvæsen (NHS).

For

yderligere information om det britiske asylsystem, se vedlagte bilag 2.

Sverige

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Såfremt asylansøgeren ikke har mulighed for at arbejde, el-

ler ikke har egne økonomiske midler, kan asylansøgeren

modtage økonomisk støtte i form af ”dagpenge”, som dæk-

ker udgifter til mad, tøj, lægebesøg og andre udgifter. Dag-

pengenes størrelse afhænger af, om der i tilknytning til den

bolig, asylansøgere har fået stillet til rådighed af Migrati-

onsverket, er en madordning. I så fald udgør dagpengene,

som udbetales pr. dag, SEK 24 pr. enlig voksen, SEK 19

pr. samboende voksen og SEK 12 per barn i alderen 0-17

år. Ved tre eller flere børn halveres dagpengene pr. barn.

Ved bolig uden madordning tildeles asylansøgeren SEK 71

pr. enlig voksen, SEK 61 pr. samboende voksen, SEK 37

pr. barn i alderen 0-3 år, SEK 43 pr. barn i alderen 4-10 år,

SEK 50 pr. barn i alderen 11-17 år. Ved tre eller flere børn

halveres dagpengene pr. barn. Udbetalingen af dagpenge

kan enten tilbageholdes eller reduceres, hvis asylansøge-

rens økonomiske omstændigheder forbedres samt hvis

asylansøgeren ikke samarbejder eller ligefrem forhindrer

Migrationsverkets behandling af asylansøgerens ansøg-

ning.

Anerkendte flygtninge

En asylansøger, hvis ansøgning om asyl imø-

dekommes, tildeles som regel permanent op-

holdstilladelse og har som udgangspunkt ret til

samme sociale ydelser som svenske statsborge-

re, herunder socialbidrag, boligbidrag og bør-

neydelser (barnbidrag). Foruden de kontant- og

sociale ydelser, som anerkendte flygtninge er

berettiget til på samme vilkår som gælder for

en svensk statsborger, kan anerkendte flygtnin-

ge også ansøge om såkaldt etableringsersätt-

ning, etableringstillägg og bostadsersättning.

Etableringsersättning ydes til anerkendte flygt-

ninge i alderen 20-65 år, som har en såkaldt

”etaberlingsplan” hos Arbetsförmedlingen, i op

til to år. Etaberlingstillägg ydes til anerkendte

flygtninge, som har et eller flere hjemmeboen-

de børn. Beløbet er på maks. SEK 4.500. Bost-

adsersätnning ydes til anerkendte flygtninge,

som bor alene i egen bolig og er på maks. SEK

3.900. Det noteres, at det ikke er muligt at

Hvis asylansøgeren har udgifter til særlige dokumenterede

behov, som ikke dækkes af dagpengene, kan asylansøgere

søge om tilskud.

modtage bostadsbidrag (som er den boligstøtte

der også ydes til svenske statsborgere, se ne-

denstående punkt om boligstøtte) og bostad-

sersättning samtidig.

Flygtninge har ret til at blive boende i den bolig

som Migrationsverket har tildelt dem, da de

ankom som asylansøgere, indtil den svenske

arbejdsformidling har fundet en ny bolig til

dem. Hvis flygtningen er i arbejde, er flygtnin-

gen selv ansvarlig for at finde ny bolig. Herud-

over gælder samme rettigheder til boligstøtte,

som gør sig gældende for svenske statsborgere.

Adgang til boligstøtte

Migrationsverket stiller bolig til rådighed for asylansøgere,

og asylansøgere kan ikke selv vælge, hvor i Sverige de vil

bo. Hvis asylansøgeren er i besiddelse af tilstrækkelige

økonomiske midler, eller hvis asylansøgeren vælger at bo

et andet sted end den bolig, som asylansøgeren tildeles af

Migrationsverket, forventes asylansøgeren selv at afholde

udgifter til bolig.

Adgang til skole

Hvis en asylansøger er i arbejde, har vedkommende mulig-

hed for at ansøge om boligstøtte, såfremt ansættelsesperio-

den er på mindst tre måneder og hvis asylansøgeren på

grund af arbejdet skal flytte til en by, hvor Migrationsver-

ket ikke kan tilbyde indkvartering. Boligstøtten udgør SEK

850 pr. måned pr. familie eller SEK 350 pr. måned pr. enlig

voksen.

Flygtninge og asylansøgere under 18 år har samme ret-

Flygtninge og asylansøgere har samme ret-

tigheder som svenske statsborgere under 18 år i Sverige og tigheder som svenske statsborgere under 18 år

Adgang til sundhedsydelser

har således ret til at gå i skole.

Asylansøgere er berettiget til akutte sundhedsydelser, her-

under tandlægebehandlinger, mod fremvisning af såkaldt

LMA-kort (Lagen om Mottagande av Asylsökande - asyl-

ansøgere tildeles et LMA-kort som kvittering på deres

asylansøgning). Der opkræves et gebyr på SEK 50 ved læ-

gebesøg (det bemærkes at svenske statsborgere betaler et

gebyr på mellem SEK 100-350 ved lægebesøg og maks.

SEK 1.100 pr. år), SEK 25 ved besøg af sygeplejerske eller

fysioterapeut og SEK 50 ved akutte tandbehandlinger.

Asylansøgere under 18 år har ret til gratis sundhedsydelser

på lige vilkår med svenske statsborgere under 18 år. Alle

asylansøgere tilbydes også en gratis helbredsundersøgelse

ved ankomst til Sverige. Asylansøgere kan ansøge om at få

dækket omkostninger ved lægebesøg, såfremt asylansøge-

ren har særlige dokumenterede behov. Hvis asylansøgere

har betalt mere end SEK 400 i løbet af seks måneder for

lægebesøg, receptpligtig medicin, sygetransport eller andre

behandlinger, har asylansøgeren mulighed for at søge om

tilskud til at dække alle beløb som overstiger SEK 400.

og har således ret til at gå i skole.

Anerkendte flygtninge, som har fået opholdstil-

ladelse, har som udgangspunkt samme ret-

tigheder og adgang til sundhedsydelser på

samme vilkår, som gælder for en svensk stats-

borger.

Tjekkiet

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Asylansøgere får en række sociale ydelser stillet til rådig-

hed indenfor flygtningecentrene, der overordnet dækker tre

områder:

Hjælp til tilpasning til de nye omgivelser

Hjælp til at facilitere de nødvendige ressourcer og ydelser

Effektiv og menneskelig støtte til den enkelte asylansøgers

udvikling

Desuden har asylansøgerne adgang til psykologer og andre

konsulenter, og de tilbydes en bred vifte af kulturelle og

sportslige aktiviteter, herunder workshops, børnehave og

adgang til sociale centre.

Adgang til boligstøtte

Der stilles gratis bolig til rådighed i asylcentrene, og om-

kostninger til kost og logi dækkes i det omfang, asylansø-

gerens indkomst ikke overstiger det specificerede beløb for

dagpenge.

Såfremt asylansøgeren vælger at bo uden for asylcentrene,

Anerkendte flygtninge

Når asylansøgeren har fået godkendt sin an-

søgning om asyl og således opnået status som

anerkendt flygtning, har pågældende ret til alle

sociale ydelser og rettigheder som tilbydes

tjekkiske statsborgere.

Som anerkendt flygtning får man ligeledes til-

bud om deltagelse i statens integrationsprogram

(SIP), der hjælper den enkelte til at optimere

integrationsprocessen gennem gratis sprogkur-

ser samt hjælp til at finde bolig og arbejde.

Såfremt man ikke har adgang til privat bolig, er

det muligt at søge om midlertidigt ophold i

asylcentrene i en periode op til 18 måneder.

Under visse omstændigheder kan denne perio-

de forlænges maksimum seks måneder. Flygt-

ningene har under dette ophold ret til at søge

forventes denne at afholde boligudgifter selv.

råd og assistance hos asylcentrenes ansatte.

Opholdet i asylcentret varetages med henblik

på at forbedre flygtningenes tjekkiske tale-

kundskaber samt at finde en lejlighed til den

enkelte flygtning, der stilles til rådighed af sta-

ten. Udgifter til møblering dækkes af flygtnin-

gene selv. Såfremt man vælger at søge privat

bolig, kan der søges om tilskud fra kommunen.

Flygtninge har adgang til folkeskole, gymnasi-

um samt videregående uddannelser på samme

niveau som tjekkiske statsborgere.

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

Der tilbydes gratis grundskole for børn samt adgang til de

nærmeste gymnasier. De sekundære og videregående ud-

dannelser tilbydes umiddelbart ikke, men såfremt asylan-

søgerens tidligere uddannelse godkendes, har denne ret til

at gå på den relevante uddannelse udenfor flygtningecen-

tret.

Gratis lægebehandling på lige fod med tjekkiske statsbor-

gere stilles til rådighed for alle asylansøgere, mens ansøg-

ningen behandles, såfremt man kan fremvise det på forhånd

udstedte ’Replacement Medical Insurance Policy Holder

Card’. Dette gælder uanset indkvartering i asylcentrerene

eller anden privat bolig.

Flygtninge har ret til de samme sundhedsydel-

ser som tjekkiske statsborgere. Inden for otte

dage efter godkendt asyl er flygtninge pålagt at

tegne en sundhedsforsikring hos selvvalgt for-

sikringsselskab.

Det

bemærkes, at de relevante tjekkiske myndigheder ikke direkte har bidraget til besvarelsen af de stillede spørgsmål, men alene henvist ambas-

saden til at basere sin besvarelse på allerede tilgængelige åbne kilder, hvilket ambassaden i Prag tilskriver en igangværende intern politisk debat om

flygtningespørgsmålet.

Tyskland

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Asylansøgere har ikke adgang til sociale ydelser på lige fod med

andre personer med bopæl i Tyskland, men modtager ydelser efter

loven om ydelser til asylansøgere (”Asylbewerberleistungsgesetz”).

Asylansøgere uden tilstrækkelige egne midler, der bor i et modta-

gelses- eller asylcenter, modtager naturalydelser til dækning af

mad, husly, varme, tøj, sundhedspleje samt brugs- og hushold-

ningsgenstande, sidstnævnte evt. til låns. Som hovedregel gælder,

at der efter tre måneder udbetales kontantydelser i stedet for natu-

ralydelser. Kan der ikke stilles f.eks. tøj til rådighed, udstedes der

værdibon’er til køb af tøj. Ansøgeren modtager derudover et pen-

gebeløb (”lommepenge”), til dækning af det sociokulturelle eksi-

stensminimum.

Asylansøgere, der medvirker til oplysning af sagen og som har op-

holdt sig retmæssigt i mere end 15 måneder i landet, vil efter 15

måneder modtage ydelser parallelle til sociallovgivningens kapitel

om socialhjælp.

Se skemaet nedenfor for det fulde omfang af natural- og kontant-

Anerkendte flygtninge

Der findes omtrent 50 forskellige former

for opholdstilladelse, der hver især beretti-

ger til sociale ydelser.

Personer med en humanitær opholdstilla-

delse og personer med anden varig eller

midlertidig opholdstilladelse er berettigede

til sociale ydelser efter sociallovgivningens

kapitler om socialhjælp (grundsikring for

ikke-arbejdssøgende) eller Hartz-IV

(grundsikring for arbejdssøgende), dvs. de

er ligestillet med tyske statsborgere, hvis

de ikke af sig selv kan tjene til livets op-

hold. Hertil er knyttet en række forudsæt-

ninger og udelukkelseskriterier.

ydelserne.

Ydelser til

asylansøgere,

jf. seneste

ændringer pr.

1.3.2015

Enlige, også

enlige for-

sørgere

Grundydelser til

sikring af det fysi-

ske eksistensmi-

nimum

(i reglen natural-

ydelser, hvis an-

søgeren bor i et

center eller anden

fælles facilitet.

Bor ansøgeren i

egen bolig, udbe-

tales ydelsen kon-

tant.)

216 €

Pengebeløb til

Ydelser

dækning af det

i alt pr.

sociokulturelle

måned

eksistensminimum

(kontantydelser)

143 €

359 €,

eller

ca.

2672

DKK

Ægtefælle el- 194 €

ler partner

129 €

Voksne i fa-

milien

174 €

113 €

Børn ml 15

og 17 år

198 €

85 €

Børn ml 7 og

14 år

157 €

92 €

Børn indtil 6

år

133 €

84 €

323 €,

eller

ca.

2404

DKK

287 €,

eller

ca.

2136

DKK

283 €,

eller

ca.

2106

DKK

249 €,

eller

ca.

1853

DKK

217 €,

eller

ca.

1615

DKK

Adgang til boligstøtte

Nej, asylansøgere er ikke berettiget til boligstøtte.

Retten til boligstøtte vurderes individuelt,

men flygtninge har i princippet ret hertil,

hvis forudsætningerne foreligger.

Ja, der er skolepligt for børn ml. det 6. og

18. livsår.

Adgang til skole

Ja, der er skolepligt for børn mellem det 6. og 18. livsår.

Adgang til sundhedsydelser

Ja, men i ikke i fuldt omfang:

Ja, flygtninge har ubegrænset adgang til

sundhedsvæsnet, men skal på lige fod med

Til behandling af akutte sygdomme og smerter ydes der medicinske andre borgere være optaget i en statslig sy-

og tandmedicinske ydelser inklusiv forsyning med medicin, forbin- geforsikring. Bidrag til forsikringen retter

dinger og lignende til helbredelse, til bedring eller lindring af syg-

sig efter indkomsten.

domme eller følger af sygdomme. Tandproteser ydes kun, hvor det-

te efter en individuel vurdering fra et medicinsk perspektiv ikke

kan vente.

Vordende mødre og kvinder i barselsseng modtager medicinsk og

plejende hjælp og behandling, hjælp fra jordemoder, medicin, for-

bindinger og andre lægemidler.

Der ydes ligeledes statsligt anbefalede vaccinationer og statsligt

påbudte, forebyggende undersøgelser.

Personer med særlige behov, herunder mindreårige samt ofre for

tortur, voldtægt og anden psykisk og fysisk vold kan modtage yder-

ligere medicinsk hjælp og støtte.

Østrig

Adgang til sociale ydelser

Asylansøgere

Anerkendte flygtninge

Asylansøgere har i henhold til grundforsørgelsesaftalens ar- Anerkendte flygtninge har samme adgang til

tikel 6 adgang til grundforsørgelsesydelser. Disse omfatter sociale ydelser som østrigere eller EU-borgere.

forplejning, indkvartering, lommepenge, om nødvendigt

gennemførelse af lægeundersøgelse ved modtagelse efter

bestemmelserne ifølge sundhedsmyndighederne, sygesik-

ring, i konkrete tilfælde sikring af nødvendig behandling

uden dækning fra den offentlige sygesikring, pleje, infor-

mation og rådgivning samt socialt tilsyn gennem egnet per-

sonale under involvering af tolke til udlændinges introduk-

tion til Østrig og frivillige tilbagerejse, dækning af trans-

portudgifter ved forflyttelser internt i Østrig, dækning af

kørselsudgifter og skolemateriale i forbindelse med skole-

gang, natural- eller pengeydelser til nødvendig beklædning,

dækning af begravelsesudgifter eller udgifter til hjemtrans-

port af afdøde, sikring af rådgivning og overtagelse af rej-

seudgifter samt starthjælp i forbindelse med frivillig tilba-

gerejse.

Grundforsørgelsesaftalens artikel 9 beskriver maksimalsat-

serne for o.a. ydelser.

Adgang til boligstøtte

Asylansøgere får i henhold til grundforsørgelsesaftalens ar-

tikel 6 indkvartering i egnet bolig med respekt for menne-

skeværdighed og under hensyntagen til familieenhed, prin-

cipielt stillet bolig til rådighed, hhv. finansiel udligning.

Anerkendte flygtninge har samme adgang til

boligstøtte som østrigere eller EU-borgere.

I de første fire måneder efter tilkendelse af

asylstatus har anerkendte flygtninge ret til

grundforsørgelse.

Asylansøgere og anerkendte flygtninge har ad-

gang til det østrigske skolesystem.

Asylansøgere, se også punkt 1, og anerkendte

flygtninge har adgang til sundhedsydelser på

lige fod med østrigere eller EU-borgere.

Adgang til skole

Adgang til sundhedsydelser

Asylansøgere og anerkendte flygtninge har adgang til det

østrigske skolesystem.

Asylansøgere, se også punkt 1, og anerkendte flygtninge

har adgang til sundhedsydelser på lige fod med østrigere el-

ler EU-borgere.

Det bemærkes, at den østrigske regering arbejder på en omstrukturering af asylvæsenet i løbet af 2015. Dette betyder bl.a., at modtagelse af asyl-

ansøgere ikke som hidtil skal ske i de to centrale modtagelsescentre, men decentralt ved såkaldte fordelingscentraler i forbundslandene, hvor flygt-

ninge indleder deres asylansøgninger. Desuden er der planer om et budget til starthjælp for anerkendte flygtninge i forbindelse med arbejds- og bo-

ligsøgning samt sprogkurser. Yderligere information herom kan findes på

http://www.parlament.gv.at/PAKT/VHG/XXV/ME/ME_00092/index.shtml

Slotsholmsgade

1216 København

Telefon

8400

Telefax

7226

3393