Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-1358
Den 5. marts 2015
Folketingets Europaudvalg har i brev af 6. februar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 63 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva
Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 63 (alm. del)
Når ministeren oplyser, at liste 2 indeholder de lovforslag, hvor det i forbindelse
med implementeringen i dansk ret i lovforslagets bemærkninger har været anført,
at der ved den foreslåede implementering er tale om ”overopfyldelse”, kan det så
tages som udtryk for, at ministeren kan forsikre, at der ikke er sket overopfyldelse i
de lovforslag, der er på liste 1, jf. svar på EUU alm. del - spørgsmål 14?
Svar
Miljøministeriet følger de retningslinjer, der fremgår af Justitsministeriets
vejledning om lovkvalitet, herunder de krav der i vejledningen stilles til oplysning i
lovforslags bemærkninger om eventuel overimplementering.
Miljøministeriet har således vurderet, at der ikke er tale om overopfyldelse i de
lovforslag, der alene er nævnt i svarets liste 1.
Som jeg også oplyste i mit svar på EUU alm. del spm. 14, skal dette ses i lyset af, at
det i de enkelte tilfælde kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om
”overopfyldelse”. Det gør sig f. eks. gældende ved implementering af direktiver, der
alene fastsætter overordnede bestemmelser og minimumsmål, som det er op til
medlemsstaterne nærmere at udmønte.
Kirsten Brosbøl
/
Paolo Perotti
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk