Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 12:

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 21.10.2014).

Vi var lige ved at få startet på dette punkt lidt tidligere, men nu tager vi det så. Værsgo til justitsministeren.

Tak for det. Jeg vil starte min tale, sådan som jeg også gjorde det før; nu er det så til det rigtige beslutningsforslag, og det er jo en fordel for debatten. Jeg gentager gerne, hvad jeg gik i gang med at sige før, nemlig at jeg synes, at der er al mulig grund til at tage endog meget, meget kraftigt afstand fra de holdninger, som enkeltpersoner med tilknytning til moskeen på Grimhøjvej har givet udtryk for i medierne; det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om.

Hvad er det så for et beslutningsforslag, vi har at gøre med her? Altså, Dansk Folkepartis intention er jo, at vi skal søge moskeen på Grimhøjvej og den bagvedliggende forening opløst ved dom på grundlag af et foreløbigt forbud meddelt af justitsministeren eller en anden myndighed, der er bemyndiget af justitsministeren.

Jeg tror, at der kan være god grund til lige at beskrive, hvad det er for regler, vi har at gøre med, jævnfør vores grundlov og den dertil knyttede mulighed for at opløse en forening. Vi skal have fat i de regler, der findes i grundlovens § 78. Bestemmelsen indebærer først og fremmest, at borgere kan danne foreninger uden først at skulle spørge om lov og tilladelse. Der er altså i den danske grundlov et grundliggende forbud mod foreningscensur. Der er dog i bestemmelserne principielt en mulighed for, at en forening, som allerede er dannet, kan opløses ved lov. En opløsning forudsætter, at foreningen har et ulovligt øjemed. Det betyder, at foreningen f.eks. skal have som sit formål at gennemføre eller medvirke til overtrædelser af straffeloven.

Ved den konkrete bedømmelse af, hvad der kan siges at være foreningens øjemed, må der anlægges en vurdering af den nærmere karakter af foreningens virksomhed. Det afgørende her vil være, hvad foreningen reelt står for. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt blot at vurdere det formål, som foreningen formelt har efter sine vedtægter. Det er på den anden side almindeligt antaget, at det forhold, at en forening en enkelt gang eller nogle få gange måtte have overtrådt lovgivningen, ikke i sig selv kan begrunde, at foreningens øjemed anses for ulovligt. Det samme gælder det forhold, at enkelte af foreningens medlemmer har begået lovovertrædelser. Opløsningen af en forening ved dom, under henvisning til at foreningen har et ulovligt øjemed, vil altså i almindelighed kunne komme på tale, hvis foreningen eller dens medlemmer som et almindeligt led i foreningens virksomhed udøver strafbare aktiviteter.

Grundlovsbestemmelsen indeholder i stk. 2 en særlig regel om, at foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver – som der står i bestemmelsen – at opløse ved dom. Det betyder bl.a., at regeringen i forhold til sådanne foreninger i hvert fald som udgangspunkt har pligt til at rejse en opløsningssag. Det må nok anses for uafklaret, om denne pligt er ubetinget, eller om grundloven levner plads til en vis vurdering af, om det i et bredere perspektiv nu også ville være en hensigtsmæssig fremgangsmåde at skride til opløsning i stedet for at gribe ind med andre midler. En forening kan ikke opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Det er altså ikke sådan, at det er overladt til regeringens frie politiske skøn, om der skal nedlægges et foreløbigt forbud mod en forening. En justitsminister – også selv om justitsministeren er mig selv – kan således efter grundloven kun nedlægge et foreløbigt forbud mod en forening, hvis de retlige betingelser herfor er opfyldt. Det betyder bl.a., at der skal foreligge et ordentligt bevismæssigt grundlag, før der kan nedlægges et foreløbigt forbud. En regering, der skal overholde grundloven – og det vil det være min anbefaling at vi gør – kan således ikke bare fare ud og nedlægge forbud uden at have sådan et grundlag. Og det er vurderingen i Justitsministeriet, at det er der ikke på nuværende tidspunkt i forhold til Grimhøjmoskeen. Derfor er der heller ikke lige nu grundlag for at bede Rigsadvokaten om at vurdere, hvorvidt der bør iværksættes en undersøgelse af de spørgsmål, som opløsningen af en eventuel forening bag moskeen indebærer.

Når alt det her så er sagt, kan det måske også være meget fint lige at understrege, at man skal passe på med ikke at have for store forventninger til, hvad man egentlig ville kunne opnå, hvis man opløste en eventuel forening bag moskeen på Grimhøjvej. For virkningen af en sådan opløsning ville jo være, at foreningen retligt ville holde op med at eksistere, at man ville kunne konfiskere foreningens formue, og at der ville være mulighed for at straffe personer, som deltager i fortsættelsen af foreningens virksomhed, efter at den måtte være opløst. Men de personer, som står bag udtalelser, som der er grund til at tage afstand fra, og de holdninger, der måtte herske i dele af miljøerne, vil jo fortsat være der. Og man kan ikke forbyde og ikke opløse hverken mennesker eller holdninger, selv om man en gang imellem måtte have lyst til det. Derfor er det også vigtigt for mig at sige, at vi ikke hermed har at gøre med en mirakelkur. De mennesker, som man ønsker at stoppe, vil givet fortsat have de samme holdninger.

Derfor vil det være min klare opfordring til Folketinget, at vi ikke stemmer for beslutningsforslaget her, men i stedet bruger vores kræfter, vores tid og vores energi på at bekæmpe den radikalisering og ekstremisme, som er farlig for Danmark og for vores demokrati, og som i øvrigt er en hovedprioritet for mig som justitsminister.

Derfor kunne jeg godt tænke mig bare lige at dvæle en lille smule ved den handlingsplan, vi har lagt frem, om radikalisering og behovet for at imødegå den ekstremisme, som vi ved findes i vores samfund. For det, der er vores ønske, er jo i højere grad at kunne gribe ind, eksempelvis hvis der er folk, der vælger – hvad der er mig helt uforståeligt – at drage til eksempelvis Syrien for at kæmpe på samme side som Islamisk Stat.

Det, der er vores tanke, er at tage passet fra dem, der måtte have lyst til at rejse af sted; at det skal være muligt at udstede udrejseforbud; og at det skal være muligt, hvis der er tale om herboende udlændinge, at inddrage opholdstilladelsen eller opholdsretten fra de pågældende. Derudover står vi over for forhandlinger med rigtig mange af Folketingets partier, alle med undtagelse af Enhedslisten, i regi af satspuljekredsen – for at diskutere en række konkrete initiativer af mere forebyggende karakter og for at sikre, at de danske myndigheder i alt er klædt på til opgaven.

Jeg vil også gerne sige helt generelt, at når vi taler om radikalisering og ekstremisme i vores samfund, betragter jeg det faktisk først og fremmest som en opgave for PET, altså vores efterretningstjeneste. For der er tale om meget, meget alvorlige udfordringer og problemer for både vores demokrati og potentielt også vores retssikkerhed. Og jeg har en meget klar forventning om – også når vi taler om konkrete steder i Danmark – at der selvfølgelig er et ualmindelig forstærket øje fra myndighedernes side i forhold til eksempelvis islamistiske radikale miljøer i Danmark, som desværre findes.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden afdækker, om vi også er i stand til at retsforfølge folk, der rejser ud og deltager, og det er vi også i gang med at se på lige nu.

Der er – skal jeg måske sige afslutningsvis – et samarbejde omkring Grimhøjmoskeen, hvad angår både PET og Østjyllands Politi. Jeg synes, at der er meget stor grund til at tage afstand fra nogle af de ytringer, vi har hørt fra enkeltpersoner omkring miljøet, og jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe det.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen, der har indtegnet sig for korte bemærkninger. Sådan er det nogle gange. Så er det ordføreren fra Venstre, og det er Fatma Øktem.

Mange tak. Lad mig starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne meget væsentlige debat om Grimhøjmoskeen i Aarhus. Dansk Folkepartis beslutningsforslag handler om, at Folketinget skal pålægge regeringen at søge Grimhøjmoskeen i Aarhus og den bagvedliggende forening opløst ved dom på grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeles af justitsministeren eller en anden myndighed, der er bemyndiget hertil af justitsministeren jævnfør grundlovens § 78.

Jeg har siddet over for de her mennesker. Jeg har hørt på deres fanatisme. Jeg har hørt deres modvilje over for vores demokrati. Jeg har set det i deres øjne, og de gør det uden at blinke. De passer sig selv og vil ikke det danske fællesskab, bruger demokratiet imod os og bruger deres frihed til at kæmpe for ufrihed. Vi ved, at de ikke vil vores demokrati. Vi ved, at de ikke vil vores frihed. Men det vil vi.

Når vi er frie, er vi frie til at udtrykke vores forskellighed og vores holdninger, og så er vi frie til at være uenige og diskutere. Det kræver tolerance af os, at vi kan tolerere den forskellighed. Også når den er så langt fra vores virkelighed og fra vores værdier. Det er nemlig kernen i vores demokrati, synes jeg. Og i det øjeblik, vi gradbøjer grundloven for at lukke en dybt, dybt skadelig forening, så har vi givet køb på vores demokrati.

Som vi kan forstå på svaret fra justitsministeren, kan det ikke lade sig gøre på det foreliggende grundlag. Ministeriet vurderer, at betingelserne i grundlovens § 78 ikke er opfyldt, og derfor må vi afvise beslutningsforslaget.

Det er også meget væsentligt at have for øje, hvad der egentlig vil kunne opnås ved at opløse Grimhøjmoskeen i Aarhus. De personer, som i dag er medlem af Grimhøjmoskeen, vil stadig være her, og de vil stadig have de samme holdninger, som de har i dag. De vil give udtryk for dem, selv om foreningen bliver opløst, de vil bare samles andre steder.

Derfor er det helt klart vores opfattelse, at der helt tydeligt er brug for, at politiet og PET og andre myndigheder holder godt øje med de personer, der kommer omkring moskeen. Og begår de ulovligheder, skal de naturligvis retsforfølges med det samme. Vi skal altså gå efter personerne og holdningerne – og ikke bygningerne.

Vi skal også tage afstand fra deres synspunkter. Vi skal igen og igen offentligt udfordre dem og diskutere de ytringer, aktiviteter og holdninger, som Grimhøjmoskeen giver udtryk for. Det, at den slags holdninger bliver udstillet og modsagt, har en rigtig effekt og er et godt våben mod den slags foreninger og de synspunkter.

Vi vil også opfordre regeringen til at give kommunerne flere redskaber, så de kan stresse og udfordre sådan nogle grupper. Vi kan ikke forstå, at der skal gives penge til den slags foreninger, og derfor ønsker Venstre, at kommunerne feks. skal kunne nægte at udleje lokaler eller skal kunne sige nej til at støtte foreninger, hvis det vurderes, at støtten eller udlejningen vil fremme ekstremisme, der er uforenelig med de grundlæggende danske værdier som demokrati, ligestilling osv.

Vi vil opfordre regeringen til at afsøge mulighederne for det, og vi foreslår, at det foregår i dialog med Justitsministeriet, Socialministeriet, Kulturministeriet og Kommunernes Landforening.

Til sidst vil jeg sige: Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi enige i og deler Dansk Folkepartis bekymring vedrørende Grimhøjmoskeen. Og jeg skal atter hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de har gjort sig de samme tanker.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg vil egentlig godt begynde med at citere grundlovens § 67, hvor der står:

»Borgere har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Jeg vil jo mene, at det, der foregår ude i Grimhøjmoskeen, og nogle af de udtalelser, der er kommet derudefra, da så sandelig strider imod den offentlige orden, bl.a. hvad angår opfordringen til mord på jøder. Og hvis man gerne vil forsvare friheden, må der være en stærk stat, der griber ind mod den form for bevægelser, der vil undergrave demokratiet og simpelt hen vil det til livs i hele dets omfang. Jeg er et frihedselskende menneske, men jeg forstår ikke, at man i de forskellige partier i Folketinget er så naive i forhold til de her bevægelser, for de har kun ét formål, og det er at undergrave det Danmark, som jeg holder af.

Så er det ordføreren.

Og det er det samme Danmark, som jeg holder rigtig meget af, og derfor vil jeg også sige, at vi hverken er naive eller dumme eller noget som helst andet, når vi siger, at vi godt ved, hvad det er, de står for. Vi ånder dem i nakken. Vi ved godt, hvad det er, de kæmper for. Det er en viden, vi har, og derfor skal vi også, når der kommer sådan nogle udtalelser – og så vidt jeg ved, er den pågældende imam også politianmeldt – retsforfølge dem.

Jeg vil bare understrege, at i det øjeblik vi vælger at rive bygningen ned, ændrer det jo ikke holdningerne. Vi kan være bekymret for, hvad der så sker, i forhold til de holdninger, for de bliver ikke fjernet. Jeg vil hellere udfordre dem åbent, udfordre dem gang på gang. Hver gang der kommer en udmelding fra dem, vil jeg spørge til den og udfordre deres ytringer og hele tiden komme med vores argumenter, som jeg synes er meget stærkere – også for at bevare det Danmark, vi alle sammen elsker.

Christian Langballe.

Altså, det er jo interessant nok, at man nu i regeringen vil straffe folk, der tager til Syrien – det ved jeg så ikke hvordan Venstre forholder sig til – ved at inddrage deres pas. Det vil vi sådan set også gerne, men når nu det viser sig, at årsagen til, at folk tager ned og kæmper i Syrien, er, at der er en rugekasse, som hedder Grimhøjmoskeen, og hvor de her mennesker er blevet hjernevasket, synes jeg da sandelig, at det ville være en udmærket idé at tvangsopløse det her foretagende – hellere i dag end i morgen.

Ordføreren.

Altså, måske er det mig, der har misforstået noget, men når der ikke er tilstrækkelige beviser i forhold til at kunne lave sådan en opløsning, når der ikke er tilstrækkelig dokumentation, og når Justitsministeriet afviser det, så har vi ligesom ikke den juridiske del med til det.

Men det er rigtigt, at vi stiller enkeltpersonerne til regnskab; den enkelte, der rejser ud, den enkelte, der ytrer sig. Det er det, vi kan gøre nu, og det er det, vi gerne vil. For ellers kan vi være bekymret for, hvad det får af konsekvenser, plus at vi måske også går ind og piller ved noget, som står i grundloven.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne.

Forslaget her pålægger regeringen at opløse Grimhøjmoskeen i Aarhus og den bagvedliggende forening ved dom. Og jeg skal starte med at meddele, at vi Socialdemokrater ikke kan støtte forslaget. Vi deler sådan set forslagsstillernes bekymring over de unge, der bliver draget af ekstremistiske miljøer. Det er på ingen måde foreneligt med de danske demokratiske værdier, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at bekæmpe de holdninger, der ligger til grund for det samfunds- og menneskesyn, der eksisterer i de ekstremistiske bevægelser. Vi deler også bekymringen over, at meget tyder på, at religiøse trossamfund i såvel Aarhus som andre steder i landet er blevet anvendt som rekrutteringsbaser i forhold til deltagelse i hellig krig i eksempelvis Syrien og Irak. Men de usmagelige holdninger, som ligger til grund for ekstremistiske bevægelser, bor ikke i mursten, de bor i mennesker, og det er disse holdninger, der skal bekæmpes. End ikke den største bulldozer i verden kan ændre de forstokkede og udemokratiske holdninger.

Jeg medgiver forslagsstillerne, at det ville være rart, hvis der fandtes en sådan snuptagsløsning, men det gør der desværre ikke. Vil vi de ekstremistiske holdninger til livs, kræver det hårdt arbejde. Derfor har regeringen fra dag et haft fokus på bekæmpelse af ekstremistiske miljøer og radikalisering. Senest har vi haft vores redskabskasse til eftersyn og på den baggrund tilført den nye værktøjer. Vi ved, at forebyggelse er et af de mest effektfulde virkemidler. Hvis vi allerede tidligt får fat i de unge, der er på vej ind i de dårlige bekendtskaber, er det lettere at få dem på rette spor.

Dem, der bliver opslugt af de udemokratiske miljøer, er der også redskaber til at håndtere. Det er ikke let, men det er nødvendigt med det seje træk. Må jeg i den forbindelse ikke bemærke, at der fra politiets side har været rigtig gode erfaringer med samarbejdet med miljøet omkring Grimhøjmoskeen. De religiøse samfund skal og kan være med til at løse problemerne med de radikaliserede unge, og jeg kunne godt ønske mig, at de gik endnu længere i deres bestræbelser på at tage afstand fra det og afhjælpe problemerne.

I Aarhus har samarbejdet med Grimhøjmoskeen givet et godt udbytte. Antallet af unge, der sætter kurs mod hellig krig, er bremset, og forhåbningen må derfor være, at vi får kopieret den århusianske indsats til også at omfatte andre dele af landet.

Desuden skal jeg ligesom tidligere talere pege på, at der også er store grundlovsstridigheder i forslaget, som er fremlagt her i Folketinget i dag.

Jeg vil gerne gentage, at vi Socialdemokrater ønsker at bekæmpe enhver form for ekstremistiske tendenser i vores samfund. Vi tager afstand fra de islamister, der vil bekæmpe vores demokratiske værdier. Men at tro, at problemet er løst ved at rive en moské ned, tror vi ikke på, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er måske også for meget at forlange, at Justitsministeriet og Socialdemokraterne vil godkende, at to DF-forslag på en dag er inden for rammerne af grundloven. Men altså, det går i den rigtige retning, må man sige.

I forhold til det her kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ind til noget, som fru Trine Bramsen sagde, og jeg ved ikke, om jeg misforstod det: Fremhævede fru Trine Bramsen myndighedernes samarbejde med Grimhøjmoskeen som et foregangseksempel? Det skal jeg lige forstå.

Ordføreren.

Vi ved, at det er helt centralt, at de religiøse miljøer kommer på banen, når det handler om at stoppe eksempelvis den udrejse til hellig krig, som vi har set, og der er det helt afgørende at få fat i meningsdannere og centrale aktører i de religiøse miljøer. Det er også erfaringerne fra Aarhus, at det har bevirket, at politiet har været i stand til at sætte en stopper for det her.

Martin Henriksen.

Det lyder jo næsten, som om fru Trine Bramsen faktisk mener, at myndighedernes samarbejde med Grimhøjmoskeen er et foregangeksempel, og at det skal bredes ud til resten af landet. Jeg synes, det er en alternativ melding, men en ærlig melding. Jeg vil i hvert fald gerne kvittere for den ærlige del af det, men spørge: Mener fru Trine Bramsen virkelig, at det er et øget samarbejde med imamer og moskeer, som skal være med til at løse problemer med radikalisering i Danmark? Mener fru Trine Bramsen virkelig, når det handler om et øget samarbejde med en moské, hvis imam har opfordret til drab på jøder, at det er sådan nogle, vi skal samarbejde med?

Husk lige på, at formanden for moskeen og foreningen bag den har bakket imamen op, at deres talsmand har ytret noget, der kommer meget, meget tæt på at minde om opbakning til Islamisk Stat. Sådan nogle skal vi ikke samarbejde med, for når vi samarbejder med dem, opbygger vi dem – og vi skal rive dem ned.

Ja tak. Ordføreren.

Nu synes jeg, hr. Martin Henriksen trækker mine ord noget længere, end hvad de kan bære. Jeg vil gerne stå ved, at det er nødvendigt at samarbejde med religiøse fællesskaber, det gør vi sådan set i hele landet, og det har været særlig succesfuldt i Aarhus. Det er bestemt ikke det samme som at skulle samarbejde med imamer, der fremsætter fuldstændig vanvittige udtalelser. Selvfølgelig skal vi ikke det, dem skal vi tage afstand fra.

Men imamer med vanvittige udtalelser repræsenterer jo ikke hele miljøet, og det er altså afgørende, at vi har de religiøse miljøer med på banen, når vi skal sætte en stopper for, at de unge bliver en del af de ekstremistiske miljøer, og sørge for, at de har en sund religion og ikke bliver tiltrukket af ekstremerne.

Tak. Så er det hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at folkene i Grimhøjmoskeen i forhold til Socialdemokratiet vil tjene til en forbedret integrationsindsats i fremtiden. Det synes jeg da er mageløst. Vi vil gerne have foreningen opløst, og Socialdemokratiet siger så, at de her folk søreme tjener til en bedre integration. Kommer det til at stå i regeringens integrationsprogram eller hvad?

Ordføreren.

Det er der ikke blevet sagt her fra ordførerstolen, og det er heller ikke Socialdemokraternes holdning.

Hr. Christian Langballe.

I 2007 eller 2008 kom der en film, hvor man gik undercover i de her moskeer og også i nogle, der blev kaldt mainstream-moskeer, altså sådan almindelige moskeer, hvor der simpelt hen var opfordring til de værste ting, bl.a. omstyrtelse af det britiske demokrati, afhugning af hænder, burkapåbud og mange andre ting. Jeg er helt sikker på, at den her form for rugekasse i ekstremisme også foregår fra danske moskeer. Jeg tror i øvrigt, at PET ved det, og jeg kan ikke forstå, hvorfor det egentlig er så fremmed, at man siger, at den her rugekasse skal vi af med. Jeg mener ikke, at man skal sprænge bygningen i luften. Jeg mener bare, at man skal opløse foreningen.

Fru Trine Bramsen.

Lad mig lige slå det fast, bare så de sidste også kan få det med: Vi Socialdemokrater foragter de holdninger, der strider imod det danske demokrati. Det skal der ikke herske tvivl om. Men de udemokratiske ekstremistiske holdninger bor jo ikke i mursten, de bor i mennesker, og derfor er det de her holdninger, vi skal have fat i. Der må man bare sige, at samarbejde med de religiøse miljøer er noget af det, som politiet selv peger på har været afgørende i forhold til at stoppe eksempelvis rekrutteringen til de hellige krigere, der tager af sted og kæmper i eksempelvis Syrien.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det den næste i talerrækken, hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det relativt kort. Vi kan ikke bare fra politisk hold uden videre lukke foreninger. Det står ganske klart i grundloven. Justitsministeren kan nedlægge et foreløbigt forbud, men det kræver naturligvis et grundigt bevismæssigt grundlag, som efterfølgende skal testes ved de danske domstole. Og det mener vi ikke at vi har i forhold til Grimhøjmoskeen. Det vil være i strid med grundloven at gøre det, som Dansk Folkeparti inderst inde ønsker. Derfor kan vi ikke bakke op om Dansk Folkepartis forslag.

Vi Radikale tager naturligvis afstand fra alle ytringer, som opfordrer til had og voldshandlinger, herunder dem, som er kommet fra personer med tilknytning til Grimhøjmoskeen. Men man kan også stille spørgsmålet, om holdningerne bor i murstenene på Grimhøjmoskeen. Det tror jeg ikke, og derfor er det nok i højere grad igen symbolpolitik fra Dansk Folkepartis side, vi her i dag står og behandler. Vi kan ikke bekæmpe radikalisering med foreningsforbud. Det skal der andre midler til, midler, som vi allerede bruger, og som jeg synes at justitsministeren for lidt siden redegjorde for på fineste vis. Derfor støtter vi Radikale ikke dette beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er Karl H. Bornhøft fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg skal på vegne af vores ordfører gøre opmærksom på, at vi i SF ikke kan støtte beslutningsforslaget, da det efter vores opfattelse er grundlovsstridigt. Det er det, fordi forslaget lægger op til et indgreb mod både religionsfriheden, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og den private ejendomsret. Men vi vil gerne udtrykke vores dybeste afstandtagen, når man opfordrer til vold og andre skadelige aktiviteter i forhold til vores demokrati. Vi er ovenikøbet enige i, at nogle af de personer, som færdes i Grimhøjmoskeen, og som støtter ISIS, har nogle skadelige og antidemokratiske holdninger, og det er særdeles ubehageligt, at de i en vis udstrækning kan være med til at påvirke unge mennesker, der jo så tager til Syrien; den trafik har vi jo set noget af.

Forsamlings- og religionsfriheden er det vigtigt at huske gælder for os alle, uanset om vi andre er enige med dem eller ej. Vi må også erkende, at det kan være svært, og at vi kan blive mægtig udfordret på vores demokratifølelse af rabiate grupperinger. Trøsten i den her sammenhæng er jo, at vi har en del lovgivning, vi kan tage i brug, når det handler om injurier, opfordring til had, terror og hvervning. Den støtter vi naturligvis at vi bruger, når vi kan, ligesom vi støtter, at man kan opløse foreninger, der virker ved vold. Ekstremisme skal under alle omstændigheder bekæmpes.

Til gengæld er vi noget usikre på, hvad en opløsning af moskeen egentlig ville medføre. Det ville jo næppe opløse radikale holdninger, og det er jo dem, det er interessant at bekæmpe. De radikale holdninger sidder jo ikke, som flere har gjort opmærksom på, i murstenene ...

Af hensyn til ordføreren vil jeg gerne bede om lidt mere ro i salen. Tak.

Tak. Det, der kort og godt er vigtigt i den her sag, er, at vi tør tage kampen op mod rabiate kræfter, diskutere med dem, få dem til at få en forståelse for den virkelighed, som er en del af vores her i landet. Det er altså den måde, man bekæmper de her miljøer på.

Vi vil heller ikke lægge skjul på, at selv om vi jo indimellem har givet udtryk for, at vi også kan have betænkeligheder omkring PET, så er vi da fuldt bevidst om, at PET i den her sammenhæng plejer at holde skarpt udkig med dem, der volder problemer, og det er så også en del af det forsvar, som det her samfund kan byde på, og det er lige præcis de grunde, der gør, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste i rækken er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti foreslår, at regeringen efter bestemmelserne i grundlovens § 78 tager skridt til at forbyde Grimhøjmoskeen i Århus og den forening, der står bag moskeen.

Det er meget sjældent, at vi i Danmark forbyder foreninger. Vi har en lang tradition for udstrakt foreningsfrihed, hvor både nazister og rockere lovligt kan danne foreninger, men hvor disse personer naturligvis straffes, hvis de begår ulovligheder. Hvis man forbyder nazister, rockere eller yderliggående islamister at danne lovlige foreninger, så opnår man først og fremmest, at de organiserer sig i det skjulte og måske derved opnår en øget tiltrækningskraft: De bliver interessante for nye grupper og opnår i nogens øjne et martyrium.

Der er tradition for, at barren for en opløsning af en forening efter grundlovens § 78 er placeret meget højt. Det forhold, at medlemmer af eller talsmænd for en forening begår ulovligheder, er altså ikke nok til, at grundlovens § 78 skal tages i anvendelse. I et svar for nylig til Retsudvalget skrev justitsministeren følgende, og jeg citerer:

»Opløsning af en forening ved dom, under henvisning til at foreningen har et ulovligt øjemed, f.eks. at udøve eller opfordre til vold, vil derfor efter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed alene kunne komme på tale, hvis foreningen eller dens medlemmer som et almindeligt led i foreningens virksomhed udøver de nævnte strafbare aktiviteter«.

Enhedslisten er enig i, at dette er og bør være retstilstanden, og jeg vil gerne minde om, at lovgivningen giver rige muligheder for at straffe personer, der begår vold eller terror eller opfordrer til det. Dertil kommer i den konkrete sag, at Østjyllands Politi for nylig i et brev til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold slog fast, at politiet og kommunen netop gennem Grimhøjmoskeen opretholder en dialog med unge mennesker, som er i risikogruppen for at blive syrienkrigere. En lukning af moskeen vil efter politiets opfattelse vanskeliggøre dette vigtige arbejde, og i denne sag mener vi at der er grund til at lytte til politiet.

Enhedslisten kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger. Så er det den næste i talerrækken, hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg tror, at der er stor enighed om at tage afstand fra de frygtelige udtalelser, der har været fra flere fra Grimhøjmoskeen, og der har også været en vis bekymring for, i hvilken grad Grimhøjmoskeen, kan man sige, er en rede for kommende Syriensfarere og dermed for folk, der deltager på den forkerte side i kampen i Syrien og i Irak, og det er en sag, som ligger os i Liberal Alliance meget på sinde. Derfor er vi sådan set ikke afvisende over for, at man kunne lukke moskeen, hvis det er muligt.

Men hvad betyder det at kunne lukke moskeen, hvis det er muligt? Efter vores bedste overbevisning er det ikke ved, at et flertal i Folketinget bestemmer det. Efter vores bedste overbevisning er det, at man gør det, som man har gjort tidligere i forhold til Hizb ut-Tahrir, nemlig at justitsministeren beder Rigsadvokaten om at lave en undersøgelse af, om det er muligt. Det ved jeg godt at Dansk Folkeparti tidligere har prøvet at få justitsministeren til – og uden held – det har jeg også godt læst i bemærkningerne. Men det kunne jo godt være – det ved jeg så ikke om det kunne efter at have lyttet til debatten, men det kunne jo godt være – at man f.eks. i udvalget i en beretning kunne blive enige om at pålægge justitsministeren at bede Rigsadvokaten om noget sådan.

Det synes vi ville være den gode fremgangsmåde herfra. Alternativet er jo, at man bare kaster sig ud i det. Og hvis man bare kaster sig ud i det, er der jo også en risiko. Der er jo sådan set den risiko, at domstolene kommer frem til, at Grimhøjmoskeen ikke kan lukkes. Og hvem har gavn af det? Har de unge mennesker, som bliver forført af tosserne i Grimhøjmoskeen, noget ud af det? Nej, de har ikke noget godt ud af, at Grimhøjmoskeen får en blåstempling af den danske stat. Har det omgivende samfund noget godt ud af, at vi siger: Yes, det er bare i orden? Det tror jeg ikke vi har noget godt ud af. Selvfølgelig kan det være, at der findes foreninger, som kan lukkes efter grundlovens paragraf om, at man kan lukke foreninger, der virker ved vold, men jeg tror, det er en farefuld vej at begive sig ud på, medmindre vi har Rigsadvokatens grundige vurdering af, at der er en realisme i det.

Jeg kan heller ikke helt gennemskue – men det kan man måske spørge justitsministeren om – hvilke konsekvenser det egentlig får for politiets og andres muligheder, hvis vi bare prøver at forbyde den, uden at det bliver til et forbud. Vil der være nogle efterforskningsmæssige konsekvenser fremadrettet? Det kunne jeg i hvert fald også godt tænke mig at få en vurdering af.

Vores udgangspunkt er, at vi overhovedet ikke har nogen sympati for Grimhøjmoskeen – overhovedet ikke – og derfor er der ingen men'er, men der er handling. Der er nemlig den handling, at Retsudvalget bør bede justitsministeren om at få lavet en rigsadvokatundersøgelse for at se, om foreningen bag Grimhøjmoskeen med al sandsynlighed hører ind under grundlovens paragraf om foreninger, der virker ved vold.

Så det er Liberal Alliances svar i den konkrete sag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at Grimhøjmoskeen i Aarhus og den bagvedliggende forening skal opløses ved dom, jævnfør grundloven.

Grimhøjmoskeen i Aarhus har i flere år været genstand for megen offentlig debat. Blandt de mange uheldige markeringer i offentligheden og tendenser og markante udtalelser har vi hørt, at talsmanden, Fadi Abdallah, har bakket op om terrororganisationen Islamisk Stat. Talsmanden vil også nøje følge Koranen, når den taler om stening, piskning og flerkoneri i den islamiske stat, som han drømmer om. I juli 2014 talte imam Abu Bilal Ismail fra Grimhøjmoskeen ved en fredagsbøn i Berlin, hvor han opfordrede til drab på jøder. Han sagde bl.a.:

»Tæl dem og dræb dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt«.

Efterfølgende blev imamen bakket op af formanden for foreningen for Grimhøjmoskeen, som i TV 2 Nyhederne den 23. juli kl. 19 sagde, at Ismail ikke har gjort noget andet end alle andre imamer. De mener det samme verden over.

Der har vi det sådan i Dansk Folkeparti, at alene det, at man går ud og opfordrer til drab, jo er en opfordring til vold; det kan der vist ikke rigtig være nogen tvivl om. Alene det, at den opfordring bliver bakket op af vedkommendes formand, betyder, at det jo er en koordineret indsats, og dermed er der ikke tale om et enkeltstående tilfælde. Der er tale om noget, som man har talt sammen om, noget, som man mener dybt inde. Der synes jeg altså at det, uanset om man kalder de her jøder zionistiske eller kalder dem for noget andet, er en fuldstændig klar opfordring til at begå vold. Det synes jeg man skal tage afstand fra, og det synes jeg også man skal reagere på i Folketinget og også i regeringen og hos domstolene.

Tilbage står indtrykket af, at foreningen står for en ekstrem udgave af islam. Vi ved, at Politiets Efterretningstjeneste mener, at over 100 herboende muslimer er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe på islamisternes side. Vi ved, at Østjyllands Politi har udtalt, at 22 af de unge muslimer, der har meldt sig under fanerne til såkaldt hellig krig hos Islamisk Stat i Mellemøsten, har haft deres gang i den aarhusianske moské. Det synes jeg ærlig talt at man skulle tage bestik af.

Vi synes, og vi mener, at der må statueres et eksempel. Dansk Folkeparti mener, at der er mange eksempler på f.eks. udtalelser fra moskeen, der har påvirket og opfordret unge til at drage i såkaldt hellig krig og opfordret til, at man begår vold, opfordret til, at man begår drab, og det er sådan set meget klart beskrevet i grundloven, at hvis en forening gør det, er der faktisk en meget, meget klar mulighed for at forbyde den pågældende forening.

Grimhøjmoskeen og foreningen bag blåstempler og understøtter således handlinger, der er strafbare. I Dansk Folkeparti har vi tidligere fremsat forslag om opløsning af en islamistisk organisation, Hizb ut-Tahrir, som i øvrigt allerede er forbudt i en række andre lande, men indtil videre uden held, desværre. Nu synes vi, det må være slut med at være naiv og godhjertet. Med fremkomsten af terrororganisationen Islamisk Stat, der er et modbydeligt og forbryderisk foretagende, og som kun fortjener al den modstand, som den demokratiske vestlige verden kan levere, mener vi, at de arnesteder, der er for terrororganisationen Islamisk Stat, naturligvis ikke skal være fredet.

Det er i øvrigt også efter vores opfattelse en skærpende omstændighed, når der fra moskeens side gives opbakning til Islamisk Stat, som den danske stat og danske soldater bekæmper. Der bør statueres et eksempel på, hvor grænsen for almindelig anstændighed går. Derfor håber vi, at vi på et tidspunkt kan finde flertal for at gøre lige præcis det.

Så har flere i debatten sagt, at vi skal argumentere med og mod de ekstreme kræfter. Det er selvfølgelig helt i orden at argumentere og diskutere; det er jo en vigtig ting at gøre i et demokrati. Men hvis man kun gør det og ikke rigtig gør så meget andet, er vi bange for i Dansk Folkeparti, at det her er en kamp, som vi vil tabe. Så derfor er vi kommet med det her beslutningsforslag, og vi håber som sagt, at der på et tidspunkt vil være opbakning til at gå videre med sagen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.