Justitsministeren udtrykte i januar, at de såkaldte syrienskrigere skal kunne straffes som landsforrædere, og lad mig starte med at kvittere for den melding fra regeringen.
Der er jo nogle, der vil sige, at det er en politisk kovending, men det er i hvert fald en af de positive af slagsen.
Så det vil vi gerne kvittere for.
For sagen er den, at bl.a.
Venstre allerede i oktober sidste år udtrykte et ønske om, at danske statsborgere, der rejser til Syrien for at kæmpe side om side med terrororganisationer som f.eks.
Islamisk Stat, skal kunne dømmes som landsforrædere.
Men den gang understregede den daværende justitsminister, at syrienskrigerne skal retsforfølges efter terrorparagrafferne og ikke efter landssvigerparagrafferne.
Så jeg er glad for, at det, justitsministeren her i dag har sagt, er, at vi har en justitsminister og en regering, der nu også mener, at syrienskrigere begår landsforræderi, når de rejser til eksempelvis Syrien og dele af Irak for at kæmpe imod bl.a.
danske soldater.
Jeg håber da også, at de fleste af os kan blive enige om, at frivillig krigstjeneste for Islamisk Stat er forkasteligt, og at vi på ingen måde skal acceptere det.
Islamisk Stat er en reaktionær, kvindefjendsk, fanatisk og voldspræget organisation.
Den mishandler og dræber mennesker, der ikke er enige med Islamisk Stat, uanset hvilken religion de så tilhører.
Mange af dem, der slutter sig til fra udlandet, heriblandt fra Danmark, risikerer at blive engageret i disse handlinger, og dermed bliver de også involveret i at begå krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og derfor har vi fra Venstres side længe ønsket at straffe syrienskrigere som landsforrædere.
Det udelukker dog ikke, at man også kan straffe dem efter terrorparagrafferne.
Det har dog i den seneste tid været diskuteret, om de danske statsborgere og herboende udlændinge, der melder sig til krigstjeneste for Islamisk Stat, overhovedet kan siges at være landsforrædere i forhold til straffeloven.
Begrebet er nemlig en smule mere komplekst end som så, og man kan godt sætte spørgsmålstegn ved – og det er jo det, Dansk Folkeparti bl.a.
gør med det her beslutningsforslag – om det er klart og tydeligt nok, at de handlinger, som bl.a.
syrienskrigerne foretager sig, også kan straffes efter bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13.
Derudover er der nogle uklarheder og et generelt problem, i forhold til hvordan man løfter en bevisbyrde.
Det er samlet set nogle ting, der gør, at der er behov for at se på straffelovens kapitel 12 og 13.
Det er også derfor, at vi i dag behandler det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti.
Forslaget handler jo netop om en modernisering af straffeloven, så vi sikrer os, at eksempelvis landsforræderi bliver en del af loven.
Det er naturligvis ikke til diskussion, at vi som samfund skal sige klart nej over for syrienskrigerne, og der skal ikke være nogen tvivl om vores lovgivning på dette område.
Derfor skal det naturligvis også fremgå af loven, at landssviger- og landsforræderparagrafferne er en del af kapitel 12 og 13.
I Venstre tror vi på, at det kan lade sig gøre at udarbejde en løsning, så der ikke er usikkerhed i straffeloven om landssviger- og landsforræderiparagrafferne, og vi tror også, det er muligt at finde en model, hvor der selvfølgelig er retssikkerhed for dem, der er tiltalt, men hvor det også rent praktisk er muligt at løfte en bevisbyrde.
Nu har vi jo på forsvarets område givet 400 mio.
kr.
med et bredt flertal i Folketinget til at løfte Forsvarets Efterretningstjeneste til bl.a.
at indsamle oplysninger om og overvåge syrienskrigere i Syrien og Irak, og det er da vores forventning, at de nye tekniske redskaber, som Forsvarets Efterretningstjeneste får adgang til, og at de mange ressourcer, man kan ombytte de 400 mio.
kr.
til over en 4-årig periode, fører til, at der bliver bedre muligheder for at løfte en bevisbyrde i nogle af de her sager, al den stund at de myndigheder, vi har, der skal indsamle beviserne, har bedre forudsætninger for det.
Der rejser sig selvfølgelig en relevant politisk debat om det felt, der handler om, om man kan bruge de oplysninger, der indsamles af Forsvarets Efterretningstjeneste, i straffesager mod nogle af de her syrienskrigere i forhold til landssvigerparagrafferne eller de militære paragraffer.
Og jeg må sige, at det da er vores opfattelse, at man skal gå langt i forhold til at bruge de oplysninger, der er indsamlet, for at løfte en bevisbyrde for nogle af de her ting.
Det bliver vi simpelt hen nødt til.
Men justitsministeren har jo – det vil jeg også gerne kvittere for – bedt Straffelovrådet om at se på landssvigerparagrafferne, hvilket ministeren også sagde i sin tale, og jeg er overbevist om, at man vil komme frem til, at der er behov for at ændre dem på en lang række områder.
I den forbindelse er det også min forventning, at Straffelovrådet bl.a.
kigger på den her problemstilling om bevisbyrden, så vi sikrer os, at syrienskrigerne – dem, der måtte være det – i fremtiden forhåbentlig kan straffes under landsforræderiparagrafferne.
Jeg vil også gerne kvittere og sige tak for, at justitsministeren har bedt Straffelovrådet om at skrue tempoet op, for vi synes, at det her er meget vigtigt.
Vi glæder os meget til, at der ligger et arbejde, vi kan tage stilling til.