Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om permanent opholdstilladelse som betingelse for familiesammenføring til flygtninge.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det. Efter beslutningsforslaget her pålægges regeringen at ændre udlændingeloven, så flygtninge, der bor i Danmark, som udgangspunkt skal have permanent opholdstilladelse i Danmark for at få en familiesammenføring.

For regeringen er det vigtigt, at vi har balance i reglerne på asyl- og indvandringsområdet. Det skal naturligvis sikre, at Danmark på den ene side som et lille land og et lille samfund kan påtage sig den svære integrationsopgave, der følger med eksempelvis flygtninge, både af hensyn til vores kommuner, af hensyn til den danske befolkning og sådan set også af hensyn til de flygtninge, som vi yder beskyttelse i Danmark.

På den anden side har vi en menneskelig og medmenneskelig og international forpligtelse i en situation, hvor millioner af mennesker er sendt på flugt. Vi skal således både kunne give et realistisk svar på de udfordringer, og så skal vi hjælpe mennesker, der er på flugt. Efter regeringens opfattelse lever den lov, som Folketinget vedtog for kort tid siden, om midlertidig beskyttelsesstatus op til de målsætninger. Derfor stemmer vi nej til beslutningsforslaget her.

Det er derudover Justitsministeriets vurdering, at beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, navnlig den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet. Samlet set siger vi nej til beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Hvis nu regeringen ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag, sådan som regeringen desværre ikke kan, har regeringen så andre forslag på vej? For det, man har vedtaget indtil videre, har jo vist sig ikke at være tilstrækkeligt i forhold til at begrænse tilstrømningen, og jeg havde forstået det sådan, at da regeringen fremlagde sit forslag til ændring af asylreglerne, var formålet at begrænse tilstrømningen til Danmark.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvilket ambitionsniveau regeringen har på det her område – det synes jeg man har holdt godt for sig selv – men der kommer fortsat rigtig mange mennesker hertil, og der er også rigtig mange mennesker, som får en opholdstilladelse på den baggrund, og de vil jo også hente familien herop. Så har man en ambition – og det kunne være det ene spørgsmål – om at få antallet længere ned? Og det andet spørgsmål er: Hvordan vil man så gøre det?

Justitsministeren.

Vi har jo netop strammet op på asylområdet. Vi har også haft den her diskussion i Folketinget ad mange omgange, og jeg er ikke sikker på, at vi opnår en enighed ved at tage diskussionen igen og igen. Der er strammet op på asylområdet.

Samtidig ønsker vi, og det har vi gjort meget klart fra regeringens side, 1) at leve op til vores internationale forpligtelser og 2) selvfølgelig at bidrage i en situation, hvor rigtig mange mennesker står i en svær situation. Der er strammet op, og det er det, der er vores svar.

Hr. Martin Henriksen.

Men så kan jeg stille det første spørgsmål igen: Er det regeringens ambition at få antallet bragt ned?

Justitsministeren.

Ja, det er det jo på den måde, at vi ønsker, der skal være en god balance i vores asylpolitik. Og det er derfor, vi allerede har foretaget de opstramninger på asylområdet, vi har, ved i højere grad at arbejde med et midlertidighedsbegreb på asylområdet.

Tak til justitsministeren. Hr. Martin Geertsen som Venstres ordfører.

Et af de argumenter, der ligger bag det her forslag fra Dansk Folkeparti, som vi behandler nu, er, at vi skal sikre, at flygtninge, der opholder sig i Danmark midlertidigt, ikke tilskyndes til at gøre deres ophold permanent ved at få en familiesammenføring.

Jeg må sige klart, at Venstre udmærket forstår forslagsstillernes bekymring på området, og derfor er det jo også vigtigt, at vi helt principielt holder fast i, at flygtninge drager tilbage til deres hjemland, når det er muligt rent faktisk at vende tilbage. Og vi synes ikke, at regeringen har delt den bekymring til fulde. I al fald har de med en lang række lempelser af dansk udlændingepolitik gjort det noget mere attraktivt at komme til Danmark som asylansøger – en efter vores opfattelse uansvarlig politik, når vi ser på de massive udfordringer, vi har integrationsmæssigt og på asylområdet i al almindelighed.

I Venstre foreslår vi i lighed med forslagsstillerne stramninger på området for familiesammenføring. Bl.a. har vi jo foreslået, at betingelserne for familiesammenføring skal være afhængige af vurderingen af den pågældendes integrationsegnethed. Der skal altså med andre ord stilles flere betingelser, før en tilladelse til familiesammenføring kan gives, når udlændingen kun vurderes som værende potentielt integrationsegnet i Danmark.

Men når alt det er sagt, ønsker Venstre, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, og selv om der jo kan være megen fornuft i det forslag, som Dansk Folkeparti her har fremsat, tvivler Venstre overordentlig meget på, om vi her holder os inden for vores konventionsforpligtelser, og på den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

En kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Det er jo godt, at Venstre også vil stramme familiesammenføringsreglerne for flygtninge, så det vil jeg gerne kvittere for. Men så kommer den argumentation, som vi også har hørt et par gange fra ministerens side, altså at man ikke mener, at det her kan rummes inden for Danmarks internationale forpligtelser. Man kan selvfølgelig have en lang diskussion om, hvorvidt det kan det eller ej, men jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til den del af det, altså de internationale forpligtelser, for vi har jo også nogle forpligtelser over for vores egen befolkning, og hvad vejer så tungest? kunne jeg så fristes til at spørge Venstre. I Dansk Folkeparti ved vi i hvert fald godt, hvordan vi har det med det.

Men det, jeg gerne vil spørge ind til, er det, som Venstres retsordfører, hr. Karsten Lauritzen, forleden dag var ude at sige om det, de britiske Konservative og premierminister David Cameron havde gang i i Storbritannien, hvor man lægger op til at ændre, revidere de internationale konventioner, så man trækker mere selvbestemmelse tilbage – i vores tilfælde til Danmark. Er det en proces, som Venstre mener at en dansk regering skal bakke Storbritannien op i?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil begrænse mig til her at sige, at vi synes, man skal lægge meget mærke til den engelske udvikling på det her område. Vi har sådan set ingen aversioner imod at sætte de internationale konventioner, som vi er en del af, til diskussion. Men det, jeg siger her, er, at så længe vi har bundet os til nogle internationale konventioner, skal vi naturligvis overholde de forpligtelser, indtil vi så at sige beslutter os for noget andet.

Men hr. Martin Henriksen får mig ikke trukket længere ind i den debat – og det ved hr. Martin Henriksen også udmærket godt – end til at sige, at vi gerne vil lægge mærke til den engelske udvikling, og at vi intet har imod, at de internationale konventioner bliver sat til diskussion, og slet ikke, hvis det kan foregå på europæisk plan.

Hr. Martin Henriksen.

Men nu har vi jo diskuteret de internationale konventioner i et godt stykke tid efterhånden, faktisk i rigtig mange år, og Venstre har også bidraget til den debat. Og jeg tænker på, om Venstre på et eller andet tidspunkt når frem til en konklusion, i forhold til hvad man så mener, der skal gøres ved de internationale konventioner. Vi kan jo diskutere herfra og til dommedag, uden at der sådan set kommer noget ud af det. Og jeg går jo ud fra, at når der er Venstrefolk, der diskuterer det og rejser det her som en problemstilling, er det, fordi man i Venstre mener, at de internationale konventioner på urimelig vis binder Danmark til nogle ting, som Venstre sådan set godt vil ryste Danmark løs af – det går jeg ud fra, for ellers diskuterede man det vel ikke på den måde, som Venstre gør.

Så hvis man vil gå fra ord til handling, må det vel også betyde, at Venstre mener, at en dansk regering så må sætte sig ned med den britiske regering og snakke om i fællesskab, hvordan man f.eks. kan gøre noget ved det på europæisk plan – i Europarådet kunne være et eksempel, men det kunne også være i EU.

Mener Venstre, at en dansk regering skal sætte sig sammen med den britiske regering og finde ud af, hvordan man gør noget ved sagen?

Ordføreren.

Som jeg sagde til hr. Martin Henriksen før, kan hr. Martin Henriksen ikke trække mig længere ind i den debat, og det ved hr. Martin Henriksen også godt, men jeg forstår godt spørgsmålet. Jeg vil dog sige, at hvis man skal gøre noget – og jeg vil gerne understrege, at jeg sagde, hvis man skal gøre noget – på det her område, giver det i mit hoved mest mening, hvis man gør det på europæisk plan, altså at det er der, man starter diskussionen, og hvis der skal foretages ændringer, for så vidt angår landenes tilknytning til de internationale konventioner, så er det også på europæisk plan.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Som det allerede er fremgået, ønsker Dansk Folkeparti med det her forslag at stramme asylreglerne ud over den stramning, som regeringen allerede fik igennem Folketinget i efteråret. Hvis man kigger på den stramning, må man jo i dag nøgternt konstatere, at den har virket, i hvert fald hvis man kigger på antallet, der søger asyl i Danmark. Det bekræfter for mig, at betingelserne for at få asyl og betingelserne for at få familien med er afgørende for, hvor mange der søger asyl – jævnfør netop den effekt, vi har set af stramningerne, der blev foreslået i efteråret og kom igennem lige efter årsskiftet.

Jeg tror i øvrigt ikke, at man i den forbindelse skal undervurdere, hvor meget signaler også kan betyde præcis på det her område. Altså, ét er de regler, der er, men det rygtes jo også videre, som eksempelvis Dansk Flygtningehjælp har påpeget. Hvor den stramning, som regeringen fik igennem, betyder, at familiesammenføring først kan ske, hvis opholdstilladelsen forlænges efter det første år, så bliver grænsen med det her forslag nu 5 år. Tilsvarende betyder dette forslag, at det gælder alle, altså både dem, der er personligt forfulgte, og dem, der får asyl, fordi de kommer fra urolige områder sådan mere generelt.

På baggrund af at stramningerne har virket, kan vi ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Altså, hvis det nu er ambitionen fra Socialdemokratiets side at begrænse tilstrømningen, må man sige, at det jo ikke går særlig godt med det. Jeg forstår på det, som ministeren sagde, og det, som hr. Ole Hækkerup siger i dag, at det faktisk er ambitionen at begrænse tilstrømningen til Danmark. Så kan man jo have en lang diskussion om, hvor effektiv den der stramning, som Socialdemokraterne og regeringen fremlagde her i Folketingssalen, egentlig var, men pointen er sådan set, at uanset om vi har den diskussion eller ej, kan man se, at tilstrømningen har været stigende igennem et godt stykke tid, og det forventes, at der er rigtig, rigtig mange mennesker, der får en opholdstilladelse i år.

Så hvis det er ambitionen, må hr. Ole Hækkerup vel også medgive, at uanset hvor begejstret hr. Ole Hækkerup er for regeringens ændringer af asylreglerne, er der behov for mere. Eller mener man bare, at nu er alting godt, som det er i dag, og at vi derfor sådan set ikke behøver at foretage os yderligere på udlændingeområdet?

Ordføreren.

Bare for at vi får faktadelen på plads, for den tror jeg ikke hr. Martin Henriksen og jeg kan diskutere meget, så vil jeg frit efter hukommelsen sige, at det omtrent er 1.500 brutto, der er kommet og har søgt asyl i Danmark i første kvartal af indeværende år. Det er ikke nødvendigvis det samme, som at de får asyl. Men lad os tage bruttoansøgertallet. I september måned var det, så vidt jeg husker, og det er igen frit efter hukommelsen, ca. 3.000 brutto, der søgte, alene i den måned.

Min pointe var bare – og jeg underbyggede den også med, at eksempelvis Dansk Flygtningehjælp har været ude at sige det – at i det øjeblik man laver en stramning og det rygtes videre, betyder det også, at bruttoantallet, der søger, falder. Jeg mener, der faktuelt er belæg for at sige, at det er det, der er sket, hvis vi kigger på, hvor mange der har søgt asyl i Danmark over det sidste halve til hele år. Det er det ene.

Det andet er så, hvad der er behov for på det her område. Sådan forstod jeg hr. Martin Henriksens spørgsmål sådan lidt bredere formuleret. Det, jeg først og fremmest synes der er behov for, er at kigge på dansk udlændingepolitik lidt i et helikopterperspektiv. Hvad er det for en udvikling, vi ser? Er der nogle områder, hvor der pludselig sker en voldsom stigning? Derfor er noget af det, der først og fremmest er behov for, at holde øje med, hvad det er, vi faktuelt ser, og så være parat til at melde ud, hvad vi så vil gøre for at håndtere den udvikling. Hvorfor det? Det er, fordi vi skal sørge for, at det antal, der søger og får asyl i Danmark, er af et omfang, hvor vi er sikre på at vi også selv kan følge med.

Hr. Martin Henriksen.

Det er rigtigt, at antallet, der søger om asyl, er faldet fra et ekstremt højt niveau til et højt niveau, og det er jo sket inden for nogle måneder. Men hvis man sammenligner de første måneder i år med de første måneder sidste år, kan man se, at det ligger på nogenlunde samme niveau. Hvis du kigger på den udvikling, der har været siden 2011, så kan du jo se, at antallet, der søger, og antallet, der får opholdstilladelse, er steget løbende. Man forventer op imod 12.000 i år, og hvis vi bare kommer i nærheden af det, er det jo faktisk et meget, meget højt tal. Så derfor forstår jeg ikke, at man fra Socialdemokratiets side er tilfreds med den nuværende udvikling.

Man siger hele tiden, at vi skal sørge for, at der ikke kommer flere, end at vi også kan nå at integrere dem. Men mener den socialdemokratiske ordfører, hr. Ole Hækkerup, at vi kan nå at integrere alle de mennesker, der kommer nu, når man kigger på de massive integrationsproblemer, vi har i de danske samfund med islamisk fundamentalisme, ekstremisme og parallelsamfund? Det kan man sige er det yderliggående, og ellers er det mere stille og roligt. Men det er efter vores opfattelse stadig problematisk, at der er et pres på vores kultur, vores institutioner osv. Mener man virkelig, at vi kan blive ved med at håndtere måske endda op mod 12.000 mennesker om året alene på asylområdet?

Tak! Ordføreren.

Tak. Der var to spørgsmål, og jeg har kort tid, så jeg skal gøre det kort. Hr. Martin Henriksen siger, at vi nu ser cirka det samme antal pr. måned eller her i første kvartal af indeværende år, som vi så forrige år, og at vi bare kan se på, hvor mange der kom forrige år. Men der er jo ikke – i hvert fald på nuværende tidspunkt – noget, der taler for, at vi i september og oktober vil se den samme stigning i indeværende år, som vi så forrige år.

Derfor hviler hele hr. Martin Henriksens forudsætning, nemlig at sige, at han må forvente, at der i 2015 vil komme det samme bruttoantal og søge asyl i Danmark, som der kom i 2014, på den falske præmis, at vi i 2015 vil se den samme eksplosion i antallet i august, september og oktober, som vi så forrige år, og det er der på nuværende tidspunkt ikke noget der taler for. Betyder det så, at det ikke kan ske? Nej, det kan sagtens ske, og det var derfor, jeg sagde det med, at man hele tiden skal holde øje med, hvad det er for en udvikling, vi ser, og være parat til at gribe ind over for den.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

I Radikale Venstre mener vi, at det er en helt grundlæggende rettighed at kunne leve sammen med sin familie, og det gælder naturligvis også for mennesker på flugt. Nogle gange er det nemlig sådan, at en hel familie ikke har mulighed for at flygte sammen, og så ser vi af og til, at kun den ene – det er ofte manden – flygter alene. Og kommer han til Danmark, og er han berettiget til asyl, så har han naturligvis også ret til at få sin familie hertil.

Vi synes derfor, det er et utrolig dårligt forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og vi kan ikke støtte det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for den korte og præcise ordførertale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Radikale Venstre og ordføreren, fru Marlene Borst Hansen, om Radikale Venstre mener, at det er en styrke for Danmark, at vi har et sprogligt og kulturelt fællesskab med hinanden. Og hvis Radikale Venstre mener, at det er en styrke for Danmark, hvor mange mennesker mener Radikale Venstre så Danmark kan håndtere år for år?

Der kommer rigtig mange mennesker til Danmark, det sætter sammenhængskraften under pres, og hvis ikke man ønsker at støtte det her forslag, må man jo komme med nogle andre bud på, hvordan man så kan regulere tilstrømningen på en mere effektiv måde, medmindre man er villig til at sige, at vi skal kaste det sproglige og kulturelle fællesskab, som vi har med hinanden i Danmark, ud i havet.

Ordføreren.

Radikale Venstre mener, at det er vigtigt, at vi i Danmark har et sprogligt og kulturelt fællesskab. Men det er ikke det samme, som at indvandring, hvad enten det er i form af flygtninge eller arbejdskraft, nødvendigvis udfordrer det sproglige og kulturelle fællesskab. De mennesker, der kommer hertil, skal lære dansk. De mennesker, der kommer hertil, skal overholde landets love. De har eller får i hvert fald de samme rettigheder og pligter, som både hr. Martin Henriksen og jeg har.

Det er bl.a. derfor, at vi i regeringen sammen med Socialdemokraterne har stået i spidsen for et integrationsoplæg, som udtrykker et ønske om, at man som udlænding, med det samme man kommer hertil, kommer ud på arbejdsmarkedet, fordi vi tror, at det er den bedste måde at integrere nye medborgere på.

Hr. Martin Henriksen.

Men det er jo uundgåeligt, når indvandringen har den størrelse, som den har – uanset om vi i øvrigt taler om indvandring i form af asyl eller arbejdskraft, og nu taler vi om asyl og familiesammenføring i dag – og hvis man vil bevare Danmark som et sprogligt og kulturelt fællesskab, at fællesskabet alt andet lige kommer under pres, når en stadig større andel af befolkningen har et tilhørsforhold til et andet sprog og en anden kultur. Den andel af befolkningen, som ikke har et førstetilhørsforhold til dansk sprog og kultur, bliver jo større og større. Det går rigtig stærkt i disse år. Det betyder alt andet lige, at så kommer der flere og flere mennesker i Danmark, som ikke er en del af det sproglige og kulturelle fællesskab, som jeg også kan forstå at Radikale Venstre faktisk synes er værdifuldt.

Så er spørgsmålet: Hvad ønsker man så at gøre ved det, hvis ikke man ønsker at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag? Eller håber man bare på, at det nok kommer til at gå af sig selv?

Ordføreren.

Jeg synes, at en af de største udfordringer for det danske kulturelle fællesskab, er den her opdeling mellem dem og os, altså at der er nogle, der er lidt mere med i fællesskabet end andre. Det synes vi fra radikal side faktisk er den største udfordring. Så derfor mener vi, at Folketinget og befolkningen bør stå sammen om at integrere de her mennesker på den allerbedste måde, så vi vedbliver med at have et sammenhængende Danmark, som ikke er delt op i os og dem, men som er et forpligtende fællesskab.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Jeg tror ligeledes, at jeg kan gøre min tale rigtig kort. Vi står jo i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig på nuværende tidspunkt, og det betyder, at der kommer rigtig mange flygtninge til Danmark, og at vi modtager en del af de mennesker.

Jeg synes, at retten til at være sammen med sin familie er grundlæggende, og derfor kan vi ikke støtte det forslag, som ligger her fra Dansk Folkeparti. Flygtninge er jo i den særlige situation, at de ikke bare kan tage til et andet land og opholde sig, at de ikke bare har et andet sted, hvor de kan være sammen som familie. Derfor er vi nødt til at sikre, at familien kan leve under trygge og fornuftige rammer i Danmark, og så må debatten stå om, hvordan vi får de her mennesker gjort selvforsørgende og får dem ind på arbejdsmarkedet. På det område har regeringen heldigvis fremlagt nogle bud på, hvordan vi gør det.

Det siger sig selv, at SF er imod det her forslag. Vi var også uenige i regeringens strategi, som jo forhaler tidspunktet for familiesammenføring. Vi ved, at 94 pct. af dem, man rammer, er kvinder og børn. Det synes vi i SF er uacceptabelt. Vi bliver nødt til at tage ansvar for det her, og så må vi diskutere, også i Europa, hvordan vi f.eks. får nogle af østlandene, som ikke løfter ret meget på nuværende tidspunkt, til at tage en del af ansvaret.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Først vil jeg gerne sige til Dansk Folkepartis argumentation om, at det også bare er regeringens skyld, at der kommer mange flygtninge: Hvor er det dog usagligt, hr. Martin Henriksen. Jeg synes, man kan beskylde den her regering for alle mulige ting, og det har jeg da også gjort. Men ikke siden anden verdenskrig har så mange mennesker været tvunget på flugt. Det er dybt sørgeligt, at verden står i den situation. Det kan man da ikke give den nuværende regering skylden for. Jeg synes, det er usagligt.

Jeg vil også sige, at DF her taler imod islamistisk ekstremisme, og det kan jeg godt forstå. Islamistisk ekstremisme er kvindefjendsk og antidemokratisk og alt det modsatte af, hvad i hvert fald jeg står for. Men tænk, at Dansk Folkepartis svar til de mennesker, som flygter fra islamistisk ekstremisme, er: I skal i hvert fald ikke komme her. Det bliver sådan lidt hyklerisk, at man fra Dansk Folkepartis side holder den ene tale efter den anden om, hvor meget man vender sig imod den islamistiske ekstremisme, når man til kvinder og børn, der flygter fra Islamisk Stat, siger: Tilbage med jer.

Om forslaget vil jeg sige, at Enhedslisten ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag. Der stilles i dag en lang række krav til udlændinge, som ønsker at få deres ægtefælle og børn familiesammenført til Danmark. Blandt de krav er altså, at man skal have permanent opholdstilladelse. På mange måder synes jeg at kravene til familiesammenføring er for rigide. Heldigvis er der en undtagelse for flygtninge. Heldigvis skal de ikke leve op til kravet om permanent opholdstilladelse, før de kan få deres familie hertil. Det er der rigtig gode grunde til.

Flygtninge har ikke valgt at forlade deres land frivilligt. De er flygtet, de er tvunget til at forlade deres hjem på grund af krig, på grund af forfølgelse, på grund af undertrykkelse. De danske myndigheder har så anerkendt de her menneskers beskyttelsesbehov og sagt: Du er i fare, dit liv er i fare, du har krav på beskyttelse, du må gerne være her i Danmark. Mennesker som de her flygtninge står i en ekstremt sårbar situation. Rigtig mange af dem har krigstraumer og torturskader med sig i bagagen, og de har et påtrængende og meget forståeligt behov for at få deres børn, deres kone, deres mand i sikkerhed så hurtigt som muligt.

Jeg mener, at det her forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, og som vi behandler i dag, ikke alene er flygtningefjendsk. Det er i meget høj grad kvindefjendsk og børnefjendsk. For vi ved, det er sådan, at i mange tilfælde er det far, der flygter i forvejen. I familierne har man den antagelse, at der sandsynligvis vil være større chance for, at far overlever turen i en synkefærdig båd over Middelhavet, overlever mødet med menneskehandlerne, end at børn eller kvinder gør det. Vi ved, at mange kvinder, som forsøger at tage den her flugt, oplever seksuelle overgreb. Nogle bliver solgt til menneskehandlere osv. Så det er ikke underligt, at mange sender far i forvejen.

Dansk Folkeparti vil så fratage de her mennesker retten til at få deres børn, deres kone i sikkerhed bagefter. Som sagt synes jeg, det er et kvindefjendsk forslag, og jeg synes, det er et børnefjendsk forslag, ligesom jeg i øvrigt mener, at regeringens seneste lovforslag, som det første år fratager ægtefæller og børn retten til at komme i sikkerhed, til at blive forenet, er kvindefjendsk og børnefjendsk. Men der er da ikke nogen tvivl om, at det, Dansk Folkeparti har fremsat, er meget, meget værre.

Så nej, Enhedslisten stemmer ikke for Dansk Folkepartis forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. For god ordens skyld: Det her forslag forhindrer jo ikke, at folk flygter fra en krigszone til eksempelvis en flygtningelejr; det forhindrer sådan set, at de kommer til Danmark. Jeg synes, det er væsentligt lige at have den nuance med.

Når det så er sagt, kunne jeg godt tænke mig at høre, om fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke anerkender, at den indvandring, vi har haft og har til Danmark, og også de flygtningestrømme, vi har til Danmark, i et vist omfang faktisk fremmer islamisk fundamentalisme i det danske samfund. Anerkender fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke det?

Ordføreren.

Nu er der jo primært islamiske fundamentalister blandt mennesker, som tror på islam. Langt de fleste er ikke islamiske fundamentalister, men det er da klart, at hvis der findes mennesker i Danmark, som tror på islam, er der også en større sandsynlighed for, at nogle af dem så vil være islamiske fundamentalister.

Men hvor er det en usaglig tilgang til det dybt alvorlige problem og den ulykkelige situation, som verden står i, hr. Martin Henriksen har: Ikke siden anden verdenskrig har så mange mennesker været tvunget på flugt. Hr. Martin Henriksen og jeg har sammen besøgt Jordan. Vi besøgte en af de flygtningelejre, der har taget imod hundredtusindvis af flygtninge fra Syrien. Hr. Martin Henriksen havde på det tidspunkt en idé om, at vi kunne sende de ganske få, som set i det store perspektiv kommer til Danmark, til Jordan. Hr. Martin Henriksen spurgte den jordanske indenrigsminister, som var høflig, men som svarede: Undskyld, vi har over en million flygtninge fra Syrien, mon ikke Danmark kunne tage de par tusinde, som Danmark får!

Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes da, det er interessant, at fru Johanne Schmidt-Nielsen også betragter det som et faktum, at indvandring fremmer islamisk ekstremisme i det danske samfund. Så langt er vi så kommet, og det kvitterer jeg for, for det er jo vigtigt, at man kan diskutere ud fra virkeligheden.

Men det her med, at fordi der er krige og konflikter ude i verden, er det en naturlov, at Danmark skal tage imod mange flygtninge, har jeg aldrig helt forstået. Der er jo masser af lande både i Europa, men også andre steder i verden, som stort set ikke tager imod nogen flygtninge. Så kan fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke se, at hvis man på den ene side vil undgå f.eks. parallelsamfund i det danske samfund og en masse integrationsproblemer og på den anden side samtidig gerne vil hjælpe nogle mennesker, kunne der være en idé i, at Danmark eller EU eller FN lagde pres på nogle af de lande ude i den store verden, som ikke har tradition for at modtage flygtninge, og som ikke har modtaget flygtninge i flere årtier? Der er også lande i nærområderne. Der er nogle, der modtager mange, men der er også lande i nærområderne, som stort set ikke modtager nogen.

Ordføreren.

Lad os lige starte med at slå fast, at over 90 pct. af de mennesker i verden, der er på flugt, er internt fordrevne eller lever i nærområderne. Så alt det der pjat med, at nærområderne ikke tager ansvar, giver simpelt hen ikke mening. Langt de fleste flygtninge lever som sagt som internt fordrevne i krigsplagede lande eller i nærområderne. F.eks. har Jordan taget over en million flygtninge, og det har Tyrkiet også.

Så siger hr. Martin Henriksen, at der er lande i verden, der ikke tager imod flygtninge. Det er fuldstændig korrekt. Nogle af dem er ikke i stand til at tage opgaven på sig, men andre er, og ja, der skal vi da i den grad gennem FN og EU og alt, hvad der ellers findes, forsøge at få disse lande til at tage ansvaret på sig. Men det bliver en børnehaveargumentation, hr. Martin Henriksen, hvis man siger: Hvis de andre ikke gider, så gider vi heller ikke.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Vi står i den situation, at der ikke har været flere flygtninge på noget tidspunkt siden anden verdenskrig. Det kræver, at verden hjælper, og det kræver, at Danmark påtager sig sit internationale medansvar. Det er en menneskelig forpligtelse at hjælpe folk i nød.

Det mest humanistiske svar vil jo være at hjælpe så mange som muligt. Det er derfor, vi i Liberal Alliance har foreslået, at Danmark i langt større grad hjælper flygtninge i nærområder i stedet for at tage imod få udvalgte her i Danmark. Ved at hjælpe flygtningene i nærområderne kan vi hjælpe mange, mange flere for de samme penge, som vi i dag hjælper færre for. Og det er altså bedre set i et humanistisk perspektiv at hjælpe flere mennesker, selv om vi så ikke kan se dem i dagligdagen, end at hjælpe færre her hos os.

Der er mange grunde til, at folk flygter. Det kan være krig, det kan være personlig forfølgelse, det kan også være noget så simpelt som håbet om en bedre fremtid i et økonomisk bedre stillet land. Det sidste kan vi jo selvfølgelig ikke give opholdstilladelse i Danmark på baggrund af, men vi kan jo ikke fortænke mennesker i at prøve at få et bedre liv, en bedre situation. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor mange mennesker der kan bo i Danmark, især i et system, hvor der ikke er krav om selvforsørgelse.

Vi skal også være ærlige over for hinanden og sige, at gruppen af asylmodtagere er sværere at integrere end gruppen af indvandrere og gruppen af familiesammenførte. Det siger statistikken ganske tydeligt. Herom kan der ikke herske nogen tvivl.

I Liberal Alliance ønsker vi, at der er færre, vi skal hjælpe med at få direkte asyl i Danmark – det skal være de egentligt forfulgte, der ikke kan hjælpes i nærområderne – men vi skal hjælpe mange, mange flere i konflikternes nærområde med gode, ordentlige danskfinansierede flygtningecentre, hvor det er muligt at have en tilværelse, indtil man forhåbentlig kan vende tilbage til det land, man kom fra, når situationen er blevet bedre.

Vi skal også sørge for, at de flygtninge, der så får asyl heroppe, ikke gøres til ofre for socialstaten, ved at man klientgør mennesker, der faktisk er i stand til at tage vare på sig selv fra dag et. Det er der desværre alt for mange historier om. For nylig mødte jeg en ung mand, som var flygtning fra Irak og havde fået opholdstilladelse, og han fortalte, at da familien for, jeg tror det var en 10 år siden, havde fået opholdstilladelse her i Danmark og skulle integreres, havde de fået besøg af en velmenende dame fra kommunen, der forklarede dem, hvordan både en vaskemaskine og et køleskab fungerede.

Som han fortalte, nænnede hans søde mor ikke at fortælle damen fra kommunen, at i Bagdad havde de faktisk haft et køleskab, der kunne lave isterninger, og ikke sådan et simpelt et, som de havde her i Danmark, for de havde desværre ikke råd til at købe et ordentligt køleskab, da de kom hertil. Men alligevel mente integrationsmedarbejderen, at hun skulle oplyse familien om, at det var et sted, hvor man opbevarede mad, så det ikke blev dårligt. Man klientgør altså folk alt for meget.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag her kan vi ikke støtte, for vi synes, at dem, der får asyl, selvfølgelig skal have mulighed for at leve sammen med deres familie, om end vi ønsker at ændre reglerne for asyl i Danmark markant.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Dansk Folkeparti har fremsat forslag om, at flygtninge, som søger familiesammenføring, først kan få det, når det er, at de har fået permanent ophold i Danmark, og det vil sige, at de altså skal have været her i mindst 5 år.

Lad mig bare sige, at i Det Konservative Folkeparti er vi først og fremmest interesserede i at begrænse antallet, som kommer hertil, og den mest vidtrækkende grund til, at vi afviser forslaget, er, at vi er bekymrede for, om forslaget er konventionsstridigt. For os er det vigtigt, at vi lever op til de konventioner, vi har forpligtet os til, eller i det mindste forsøger at ændre dem; det bakker vi gerne op om. Men som selve forslaget ligger her, kan vi altså ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for debatten, selv om den jo ikke rykker alverden, i hvert fald ikke i dag, men jeg synes dog, at der har været en udmærket diskussion om et meget alvorligt emne.

Det bliver nævnt så tit, at Danmark skal løfte sin del af ansvaret. Der vil jeg bare for god ordens skyld sige, at hvis man mener det, forstået på den måde, at det at løfte sin del af ansvaret betyder, at vi skal blive ved med at tage imod rigtig mange mennesker herhjemme, så har Danmark jo i årtier taget imod mange, mange tusinde mennesker, så jeg synes faktisk, at vi igennem meget lang tid har løftet vores del af ansvaret. Der er jo lande i verden, som stort set ikke tager imod flygtninge, også lande i nærområderne. Der er lande i nærområderne, som tager imod rigtig mange flygtninge, men der er også lande i nærområderne, som faktisk ikke tager imod flygtninge.

Det her forslag vil ikke forhindre, at folk flygter ud af en krigszone. Det forhindrer det jo ikke på nogen måde. Det forhindrer, at folk kommer til Danmark, og det er jo sådan set det, der er pointen fra vores side. Hvis forslaget blev vedtaget, ville det betyde, at regeringen blev pålagt at arbejde hen imod at sikre, at man først kunne hente familien her til landet, når man havde fået permanent opholdstilladelse.

Det har jo i årtier været et problem, at indvandrere og flygtninge til Danmark efterfølgende har taget deres familie hertil. I nyere tid begyndte indvandringen til Danmark i 1960'erne, den tog til i 1970'erne og er nærmest eksploderet som en konsekvens af lempelserne af udlændingeloven i 1983. Lige siden 1983 er en væsentlig del af indvandringen til Danmark sket, ved at der er kommet mange asylansøgere, som efterfølgende har fået familiesammenføring. Det fik vi strammet op på under den tidligere borgerlige regering, som var støttet af Dansk Folkeparti under VOK-flertallet. Det var det rigtige at gøre, og det var det nødvendige at gøre.

Denne regering har så desværre på en lang række områder lempet asyl- og udlændingepolitikken. Så er der kommet en mindre justering af asylreglerne her for nylig, som desværre ikke har haft den effekt, som man kunne have håbet på.

Efter de normale regler er det i dag sådan, at en flygtning kort fortalt kan søge om permanent opholdstilladelse efter 8 års lovligt ophold i Danmark, hvis flygtningen f.eks. har udvist vilje til integration og ikke har begået kriminalitet. Flygtninge kan dog også opnå permanent ophold allerede efter 5 år, hvis de opfylder de almindelige regler, som alle andre skal leve op til. Hvis det her forslag blev vedtaget, ville det være en betydelig stramning af reglerne for familiesammenføring, hvis det var en almindelig betingelse, at den herboende flygtning havde permanent opholdstilladelse.

Dansk Folkeparti mener, det er vigtigt at sondre mellem flygtninge, der opholder sig i Danmark midlertidigt, og andre udlændinge, der tager ophold i Danmark med henblik på mere permanent ophold.

For flygtninge gælder det udgangspunkt – det synes jeg altså at vi skal holde fast i, og det vil jeg også opfordre de andre partier til at holde fast i, for der synes jeg at man flakker lidt en gang imellem – at de har forladt deres hjemland for en periode, indtil forholdene i hjemlandet er på en sådan måde, at de kan vende tilbage. De søger ophold i et andet land og skal så beskyttes der, indtil forholdene igen er tålelige og de som sagt kan vende tilbage. En flygtninge skal derfor som udgangspunkt meddeles midlertidig ophold uden mulighed for familiesammenføring. Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud og den midlertidige opholdstilladelse i Danmark forlænges, er det muligt for flygtningen at søge om permanent opholdstilladelse allerede efter 5 år. Opnås en permanent opholdstilladelse udløser det efter vores opfattelse en mulighed for familiesammenføring.

Formålet med dette forslag er at begrænse tilstrømningen af personer til Danmark samt at sikre, at alle parter forstår – også dem, der kommer hertil – at opholdet i Danmark er midlertidigt. Hvis familien hentes til Danmark, får det hurtig karakter af noget, som er mere permanent. Det siger al erfaring på området.

Vi ønsker generelt at stramme familiesammenføringsreglerne, men dette forslag forholder sig altså udelukkende til personer med flygtningestatus. Jeg kan godt se, at det ikke kan blive vedtaget i denne omgang, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fra Dansk Folkepartis side vil arbejde videre med at stramme op på reglerne for familiesammenføring og for asyl, for det har vi brug for, hvis vi vil fastholde Danmark som et fællesskab, der er baseret på, at vi i høj grad er en sproglig og kulturel enhed.

Der er en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Jeg undrer mig egentlig lidt i forhold til det her forslag i dag og det, vi havde i går, for i går diskuterede vi, om et forslag var grundlovsstridigt, og i dag diskuterer vi så, om forslaget her er konventionsstridigt. Så vil jeg egentlig bare spørge: Når nu Dansk Folkeparti godt ved, at der er partier i Folketingssalen, som lægger meget vægt på, at de internationale forpligtelser, man har påtaget sig, både i form af konventioner og også i forhold til vores grundlov, skal vi overholde – om ikke andet skal vi i hvert fald forandre grundloven, hvis man ønsker det, eller udtræde af konventionerne – hvorfor fremsætter Dansk Folkeparti så de forslag, som man ved at man er det eneste parti der støtter op om, fordi de andre partier synes, at de internationale forpligtelser er så vigtige, og at vores grundlov er så vigtig?

Ordføreren.

Jamen det er jo, fordi vi sætter vores forpligtelser over for det danske folk højere – det er ganske enkelt derfor. Det er selvfølgelig lidt naivt, det medgiver jeg, men når vi hører, hvordan de andre partier udtrykker sig i den offentlige debat, kunne vi godt få det indtryk, at de faktisk ønskede at begrænse tilstrømningen til Danmark, også Det Konservative Folkeparti. Og så tænker vi nogle gange: Jamen så må vi se, hvordan vi kan bevæge os fremad; så må vi jo sikre, at der rent faktisk også sker noget, sådan at det ikke kun er snak det hele, men at der også kommer noget handling.

Hvis det er sådan, at man ikke mener, at Dansk Folkepartis forslag kan gennemføres, fordi man mener, de internationale konventioner er vigtigere end forpligtelserne over for det danske folk, synes jeg, man skal komme med andre bud på, hvordan man så kan stramme op – konkrete bud, som man kan lægge frem i Folketingssalen, så vi kan tage udgangspunkt i det.

Fru Mai Mercado.

Jamen der skal da ikke herske nogen tvivl om, at Det Konservative Folkeparti også ønsker at værne om de danske værdier. Det har Dansk Folkeparti jo overhovedet ikke patent på. Men jeg undrer mig bare over karakteren af de forslag, man fremsætter, for hvis man nu fremsatte forslag om at ændre grundloven eller ændre konventionerne, kunne vi jo have en reel debat, men de forslag, som Dansk Folkeparti fremsætter, bliver symbolpolitik frem for egentlig at skabe en reel debat, hvor vi rent faktisk kunne flytte noget.

Ordføreren.

Men det her er jo ikke i strid med grundloven – det ved jeg slet ikke hvor den konservative ordfører har fra; det ved jeg simpelt hen ikke.

Jeg vil i øvrigt sige, at hvis man ønsker at værne om de danske værdier og ønsker at bevare Danmark som et sprogligt og kulturelt fællesskab, som jeg også havde et spørgsmål om til den radikale ordfører, så bliver man jo nødt til at gøre noget andet end bare at snakke om det – det er det, man bliver nødt til. Og hvis Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, hvilket er fair nok, så vil jeg opfordre til, at man fremlægger nogle andre konkrete forslag til, hvordan vi så rent faktisk begrænser tilstrømningen til Danmark.

Det eneste, jeg har set fra Det Konservative Folkeparti, når det handler om substansen, er, at der er en folketingskandidat fra Det Konservative Folkeparti, hr. Naser Khader, der har sagt, at flygtningestrømmen til Danmark er på et fornuftigt niveau, og så har man i øvrigt et forslag om at sænke en række beløbsgrænser, sådan at den ikkevestlige indvandring til Danmark bliver endnu større. Så man har faktisk leveret nogle forslag, som trækker i den modsatte retning. Men hvis man ønsker at værne om Danmark som en sproglig og kulturel enhed, skulle man jo fremlægge nogle forslag, som strammer op.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.