Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 159:

Forslag til folketingsbeslutning om, at udlændinge, som PET advarer imod, ikke skal tildeles statsborgerskab og ikke skal optræde på lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Af Christian Langballe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 07.04.2015).

Det er vistnok samme problemstilling, som vi netop har diskuteret. Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Det er netop præcis den samme problemstilling, og derfor bliver der også en vis gentagelse i, hvad jeg har tænkt mig at sige som justitsminister. Men lad mig bare gøre det klart fra starten, at personer, som PET vurderer kan være til fare for Danmarks sikkerhed, selvfølgelig ikke skal tildeles dansk indfødsret. De har sådan set ikke noget at gøre her.

Lad mig derefter knytte et par kommentarer til enkeltelementer i forslaget. Først er der forslagsstillernes ønske om, at Justitsministeriet skal indhente PET's sikkerhedsvurdering af de pågældende personer på et tidligere tidspunkt, end hvad tilfældet er i dag. Til det vil jeg gerne knytte et par ord, for det er sådan, at PET's sikkerhedsvurdering i dag indhentes umiddelbart forud for fremsættelsen af lovforslaget om indfødsrets meddelelse, og i forbindelse med det orienterer Justitsministeriet PET om de personer, der opfylder betingelserne for at blive optaget.

Når PET's vurdering indhentes så tæt på, at lovforslaget fremsættes, er det for at sikre det, vi kalder en aktuel sikkerhedsvurdering af de enkelte ansøgere om muligt. Hvis man, som forslagsstillerne ønsker det, skulle indhente den sikkerhedsvurdering på et tidligere tidspunkt, ville man også bede PET om at vurdere folk, som under alle omstændigheder slet ikke skal være med på lovforslaget, fordi de eksempelvis har begået kriminalitet inden fremsættelsen af lovforslaget. Jeg tror, det er vigtigt, at den sikkerhedsvurdering, der skal pågå, er så aktuel som overhovedet muligt.

Så er der det andet spørgsmål, som er det, der optager os alle sammen, nemlig indfødsretsspørgsmålet i det hele taget. Det vil være i strid med statsløsekonventionen, hvis personer, som i øvrigt opfylder betingelserne i konventionen, udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse alene med den i øvrigt i mine øjne gode begrundelse, at PET vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed. Her er der altså ikke noget at gradbøje i konventionen. Fordi det forholder sig sådan, er praksis jo, at Justitsministeriet i sådanne sager forelægger sagerne for Indfødsretsudvalget uden indstilling om udelukkelse fra statsborgerskab, og man gør samtidig udvalget opmærksom på de internationale forpligtelser, Danmark har efter konventionen. Derefter er det op til Folketingets Indfødsretsudvalg at træffe beslutning og ikke mig som minister. Som jeg sagde det før, har regeringen valgt, at vi lever op til vores internationale forpligtelser, og det gælder også på det her område.

Der er to korte bemærkninger. Først hr. Christian Langballe.

Jo, men jeg synes altså, at man kommer meget nemt om – og justitsministeren da bestemt også i forhold til forespørgselsdebatten – hvorvidt det ikke er et kolossalt stort problem, at man på den ene side har nogle personer, som PET advarer imod kan være potentielle terrorister, og på den anden side siger, at, okay, de skal så alligevel have dansk statsborgerskab. Jeg forstår det ikke.

Jeg kan ikke forstå, at det ikke er en kilde til, at man i hvert fald reflekterer over, om det ikke kunne være muligt, at justitsministeren, regeringen undersøger statsløsekonventionen for at se, om der ikke godt kunne laves nogle ændringer, i det mindste i forhold til de præmisser, der gælder for statsløsekonventionen. Altså, det ville være nok for mig, i hvert fald foreløbig – vi vil gerne helt ud af den.

Men jeg kan ikke forstå, at man tager så let på det og siger, at det sådan set er et problem, men så er det det ikke alligevel, fordi de jo får statsborgerskab under alle omstændigheder. Det kan jeg ikke forstå man accepterer.

Ministeren.

Det er et kolossalt stort problem, at der er udlændinge i Danmark, der ikke ønsker Danmark det godt, som kommer hertil med udemokratiske tankesæt, og som for nogles vedkommende også ønsker at sætte handling bag ordene. Om det er hadprædikanter, der deler deres fundamentalistiske islamiske tro, eller om det er folk, der kommer hertil med et ønske om at udøve terrorvirksomhed eller på anden måde undergrave vores åbne og frie danske demokrati, så er det et kolossalt problem. Derom kan der ikke været nogen diskussion. Det kan ikke gradbøjes, det kan ikke relativeres – det er et kolossalt problem.

Hr. Christian Langballe.

Jamen kære justitsminister, det er jo et problem, når det er sådan, at regeringen anerkender, at det er meget alvorligt, og så alligevel siger, at man også i fremtiden vil tildele statsborgerskab til folk, der er under mistanke for eksempelvis terror. Det er da et kæmpestort problem, at regeringen vil ikke påtage sig det ansvar at skabe orden i det her. For det er da grotesk, hvis en af de her personer i morgen eller om en uge eller om et år går ud og begår terror, og vi har belønnet vedkommende med et statsborgerskab. Så er det da et kæmpestort problem, så er det vores ansvar.

Ministeren.

Det er et problem, at der er udlændinge, der kommer til Danmark med ønsket om at omstyrte vores åbne, frie demokrati. Det er det, hvad enten de er kommet hertil for nylig eller har været her igennem en længere periode. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, efterretningsmæssigt, politimæssigt for at have et øje på de pågældende, modvirke og forebygge det, vi overhovedet kan.

Når det kommer til spørgsmålet, om vi skal opsige konventioner eller ej, har regeringen truffet det principielle valg, at vi ikke ønsker at opsige internationale konventioner, og med det følger der selvfølgelig også dilemmaer.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Men det er da altid noget, at vi nu med regeringens tredje justitsminister når frem til en anerkendelse af, at der er et problem, fordi to justitsministre før den nuværende har benægtet, at det var et problem, og har bare henholdt sig til, nærmest som et ritual, at vi skulle overholde de internationale forpligtelser, vi har.

Nu er internationale forpligtelser jo nogle, der kan ændres, og de kan også tolkes forskelligt. Jeg er vidende om, at Amnesty International har skrevet til Justitsministeriet den 9. oktober 2014 og endnu ikke har modtaget svar, og det, Amnesty International skriver, er:

Amnesty International skal på den baggrund venligst anmode Justitsministeriet om at oplyse om de relevante bestemmelser, forarbejder til konventionen eller generelle fortolkningsparadigmer, folkeretlige eller andre retssædvaner, som fører til denne forståelse – altså en forståelse af, at man end ikke i tilfælde, hvor der er begået en terrorhandling, men hvor der endnu ikke er faldet dom, da også i de helt absurde tilfælde er nødsaget til at give dansk statsborgerskab og end ikke kan udsætte behandlingen af sagen, indtil der er faldet endelig dom.

Hvad er baggrunden for, at Amnesty International ikke kan få et svar efter nu 7 måneder? Er Justitsministeriet virkelig så sikker på, at man fortolker konventionen korrekt, når selv Amnesty International sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt. De er jo ikke ligefrem kendt som modstandere af menneskerettighederne.

Justitsministeren.

Nej, det ville også være et mærkeligt sted at placere sig for nogen i diskussionen, altså at være modstander af menneskerettigheder. Jeg skal ikke på stående fod kunne redegøre for, hvorfor Justitsministeriet ikke har færdiggjort et svar til Amnesty International, men jeg vil meget gerne tilkendegive, at hvis der er nogen som helst mulighed for at ændre praksis inden for konventionen, ser jeg ualmindelig velvilligt på det.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er jo flot. Nu har vi haft en regering siddende i snart 4 år, og vi har på samråd og til debatter her i salen spurgt justitsministeren: Kunne man dog ikke tage kontakt til sine justitsministerkolleger i andre lande og høre, om man virkelig fortolker tingene på samme snævre måde rundtomkring i verden, som vi gør i Danmark, høre, om der kunne være forståelse for en ændring af konventionen, og vi er bare blevet fejet væk, og der er blevet sagt, at det er der ikke noget at gøre ved, at det ikke kan lade sig gøre, at det er for bøvlet, at det er for besværligt, og nu kommer ministeren så kort tid før et valg og siger, at det må vi da se på. Det er altså en tand for smart.

Ministeren.

Vil hr. Jan E. Jørgensen over for Folketinget i dag påstå, at den her problemstilling først rejses i 2011, og at man ikke har været bekendt med den på et tidligere tidspunkt? Det vil jeg tillade mig at anfægte.

Dilemmaerne, problemstillingerne er velkendte, og der er dilemmaer og problemstillinger i relation til, at Danmark som et lille land vælger at leve op til sine internationale forpligtelser. Der er dilemmaer, og det er der da så åbenlyst på det her område, hvor jeg som landets justitsminister har én interesse, der overskygger alle andre, nemlig at sikre danskernes tryghed og sikkerhed. Der er et dilemma forbundet hermed.

Jeg tror også, at det måske er vigtigt for den videre diskussion, at dem, der lytter med til diskussionen, får at vide, at personerne jo er her. Her er det alene et spørgsmål om, om de skal tildeles statsborgerskab. Hvis ikke de får statsborgerskabet, er de stadig væk i Danmark i morgen, og det vil sige, at den risiko, der er eksempelvis i forhold til det, hr. Langballe rejste, er der, statsborgerskabet eller ej. Det er jo holdningerne, det er de mulige handlinger, det er fraværet af demokratisk forståelse, det er modstand mod det danske samfund, det er det, der er det egentlige problem.

Tak til ministeren. Så er det hr. Jan E. Jørgensen, der står her som Venstres ordfører.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at vi skal sikre os, at vi ikke længere er nødsaget til at give statsborgerskab til personer, som PET mistænker for at planlægge eller endog have udført terror. Og det er et spørgsmål, der også interesserer os rigtig meget i Venstre; vi har deltaget i samråd med skiftende justitsministre, vi har stillet spørgsmål, vi har boret rigtig meget i sagen. Og vi har fået det svar, at selv hvis en terrorist har begået en terrorhandling og pågældende er blevet dømt ved byretten, men har anket til landsretten – selv i sådan en situation – kan vi end ikke udsætte sagsbehandlingen og vente med at tildele den pågældende statsborgerskab, indtil det endeligt er fastslået i landsretten, at det altså var ham, som begik en terrorhandling. Det er en meget, meget snæver tolkning af konventionen, som vi har meget vanskeligt ved at forstå kan være rigtig. Og vi har haft drøftelser med bl.a. Institut for Menneskerettigheder og Amnesty, som deler vores undren.

Konventionen har efterhånden mange år på bagen. Man kan udelukke folk fra statsborgerskab, hvis de enten har begået forbrydelser mod rigets sikkerhed, eller hvis de har begået andre strafbare handlinger, som de har fået en fængselsstraf på minimum 5 år for. Men der er sket meget siden 1961, bl.a. er der jo sket det i rigtig mange lande, at det, der i 1961 gav 5 års fængsel, måske ikke længere giver 5 års fængsel. Så vi mener i Venstre, at tiden må være inde til en drøftelse af konventionen, dels i forhold til hvor snævert den skal tolkes, dels om der kunne opnås forståelse blandt de øvrige kontraherende stater om at ændre ordlyden af konventionen, sådan at den i højere grad giver medlemsstater mulighed for at nægte at tildele statsborgerskab.

Det er blevet afvist. Det blev afvist, dengang hr. Morten Bødskov var justitsminister, det blev afvist, dengang fru Karen Hækkerup var justitsminister, men nu hører jeg så en mere positiv tilgang til tingene med den nuværende justitsminister. Det når justitsministeren nok ikke at gøre så meget ved inden valget, og derfor er det jo også forholdsvis let at komme med løfter, for der er jo i hvert fald en vis sandsynlighed for, at vi har en anden justitsminister efter valget, som så kan få lov til at indfri de løfter, som den nuværende justitsminister giver.

Vi kan ikke stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, selv om vi er helt enige i, at det er meget stødende, at vi er tvunget til at give statsborgerskab til de her personer. Når Venstre ikke kan det, er det, fordi Venstre mener, at har vi tiltrådt en konvention, overholder vi naturligvis konventionen. Vi må også acceptere, at det er de officielle fortolkninger, som kommer fra Justitsministeriet, som er dem, vi må rette os efter. Men vi synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at man nu har spildt 4 år, hvor man ikke har rejst spørgsmålet over for sine kolleger, på trods af at vi altså har en justitsminister her i dag, der siger, at den nuværende tilstand er dybt problematisk. Altså, det er dybt problematisk, men man vil ikke gøre noget ved det, og det synes vi er rigtig ærgerligt.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand, og tak for ordet. Man må jo sige, at det her beslutningsforslag i virkeligheden ligger i forlængelse af noget af det, som vi allerede netop har diskuteret under forespørgselsdebatten.

Det er jo rigtigt, at der ligger en problemstilling omkring det her med – som det i øvrigt også fremgik af den forrige debat – at det kan ske, at der er en person, som kan vurderes til muligvis at være til fare for rigets sikkerhed, hvor man så efter statsløsekonventionen alligevel kan blive tvunget til at give dansk statsborgerskab. Det er jo ikke det samme, som at alle dem, der får dansk statsborgerskab i overensstemmelse med statsløsekonventionen, er i kategori med dem, som er vurderet til at være til fare.

Jeg siger bare, som det også allerede fremgik under den forrige debat, at hele hovedgruppen af dem, der overhovedet har fået dansk statsborgerskab i medfør af statsløsekonventionen, omfattede henholdsvis tre og en i de 2 forgangne år. Så det er bare for at sige noget om, hvilket omfang problemstillingen har.

Når Socialdemokraterne ikke kan støtte det her forslag, ligger det i virkeligheden i forlængelse af den argumentation, som også hr. Jan E. Jørgensen brugte, nemlig at vi har tiltrådt konventionen. Det betyder, at vi som retssamfund er nødt til også at leve op til konventionen. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

I lighed med dagens tidligere debat er den radikale linje også i det her spørgsmål stadig helt klar. Vi er tilfredse med, at Danmark har tilsluttet sig statsløsekonventionen, og det betyder, at vi er forpligtet på at give statsborgerskab til en person, som er født statsløs i Danmark, medmindre den pågældende er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt fængselsstraf på 5 år eller derover.

Radikale Venstre synes stadig, at konventionen er aktuel og relevant, og vi kan derfor ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Jeg udtaler mig stadig på vegne af fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF's udlændingeordfører.

Forslagsstillerne foreslår med dette beslutningsforslag to ting. Det første går på en ændring af proceduren af behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab, således at PET's sikkerhedsvurdering indhentes på et tidligere tidspunkt. Det andet forslag handler om at nægte statsborgerskab til personer, der af PET vurderes til at være til fare for landets sikkerhed.

Hvad angår procedureændringer, er det SF's holdning, at der vil være en risiko for at bruge unødige ressourcer på at foretage sikkerhedsvurderinger af personer, som i forvejen skal meddeles afslag på deres ansøgning om statsborgerskab. Derudover kan vi, hvis det med procedureændringen kun er formålet at udelukke personer fra at få tildelt statsborgerskab, overhovedet ikke se behovet for en ændring, da det allerede sikres med den nuværende fremgangsmåde.

I forhold til det andet forslag om at nægte statsborgerskab til personer, der af PET vurderes til at være til fare for statens sikkerhed, gælder denne regel allerede for udlændinge, som ansøger om dansk statsborgerskab. Reglen gælder dog imidlertid ikke for statsløse som følge af statsløsekonventionen, som der også henvises til. Den sag har vi lige diskuteret, og SF holder fast i, at vi skal efterleve statsløsekonventionen. SF kan derfor ikke stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Jeg synes sådan set, at overskriften til det her beslutningsforslag er misvisende, for overskriften lyder, og jeg citerer: »Forslag til folketingsbeslutning om, at udlændinge, som PET advarer imod, ikke skal tildeles statsborgerskab og ikke skal optræde på lovforslag om indfødsrets meddelelse«. Til det er der vel bare at sige, at sådan er det jo allerede i dag. Udlændinge, som af PET mistænkes for at være til fare for statens sikkerhed, bliver systematisk fjernet fra lovforslagene om indfødsrets meddelelse.

Det store flertal af Indfødsretsudvalgets medlemmer stemmer hver gang for at fjerne dem, og det gør de vel at mærke i blinde. De kender ikke indholdet eller styrken af den mistanke, som PET måtte have til de pågældende ansøgere. De stemmer bare, sådan som PET indstiller, i blind tillid til, at det er det rigtige at gøre.

Enhedslisten har i årevis kritiseret den praksis. Vi mener ikke, at den hører hjemme i et retssamfund. Ifølge grundlovens § 44 gives indfødsret ved lov. Lovgiverne her i landet er Folketingets medlemmer, og det siger vel nærmest sig selv, at lovgiverne ikke skal lovgive i blinde. Vi skal som lovgivere kende grundlaget for de beslutninger, vi træffer, og det gør vi ikke i de PET-sager, som med mellemrum forelægges for udvalget.

Beslutningsforslaget med den overskrift, som jeg altså synes er lidt misvisende, handler om en helt særlig kategori af PET-sager, nemlig dem, hvor ansøgeren er statsløs og født og opvokset her i Danmark; dermed er ansøgeren nemlig beskyttet af FN's konvention om begrænsning af statsløshed fra 1961. De her sager er meget sjældne. Forslagsstillerne skriver selv i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at der siden juni 2011 har været tre sager, hvor statsløse, der var under PET's mistanke, og som var omfattet af konventionen, har fået statsborgerskab.

Daværende integrationsminister hr. Søren Pind forsøgte jo i juni 2011 at lægge op til en debat om, hvordan Danmark kunne undgå at give statsborgerskab til den her type af ansøgere, og den daværende regering rettede henvendelse til FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, og fik det klare svar, at en statsløs, der er født og opvokset i Danmark, ifølge de konventionsmæssige forpligtelser, som Danmark har tilsluttet sig, skal være fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller være idømt en fængselsstraf på mindst 5 år, før han eller hun kan nægtes statsborgerskab. Dermed sætter statsløsekonventionen, mener jeg, en passende retssikkerhedsmæssig standard, som efter Enhedslistens opfattelse sådan set burde gælde alle, ikke kun dem, der er så uheldige at være født statsløse.

Jeg synes, det er problematisk, at PET, fordi de har nogen under mistanke, kan sige: Den her person bør ikke få statsborgerskab. Jeg synes, at det må være sådan, at hvis PET finder det problematisk, at en person får dansk pas, må PET sørge for at få vedkommende tiltalt ved en domstol, så domstolen kan tage stilling til, om den her person er skyldig eller ej. En mistanke på et hemmeligt grundlag bør ikke være nok til at afskære mennesker fra et statsborgerskab.

Så vi kan altså ikke støtte beslutningsforslaget. Vi er sådan set godt tilfredse med den retssikkerhed, som konventionen sikrer.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen hvad er så tilstrækkeligt, for at Enhedslisten mener, at en person ikke skal have statsborgerskab? Er det tilstrækkeligt for Enhedslisten, at vedkommende har begået terror? Mener Enhedslisten, at det skal afskære vedkommende fra statsborgerskab?

Ordføreren.

Ja, jeg synes sådan set, at de retningslinjer, som ligger i konventionen, er fornuftige. Altså, her afskærer man jo personer, som er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

Jeg synes, at det, som er problematisk i den praksis, som er i udvalget i dag, er det her med, at man afskærer mennesker fra statsborgerskab alene på baggrund af en mistanke – de er ikke sigtet eller tiltalt og ikke dømt for noget – og det synes jeg er en problematisk retssikkerhedsmæssig tilstand.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jamen det er ikke sådan, det tolkes i Justitsministeriet. I Justitsministeriet tolkes det så snævert, at selv en person, der har begået en terrorhandling og er dømt i byretten, men ikke endeligt dømt, fordi vedkommende har anket til landsretten, skal have statsborgerskab. Kan Enhedslisten se det problematiske i, at en person, som har slået mennesker ihjel, har begået en terrorhandling, men blot ikke endeligt er dømt ved domstolene, skal vi give dansk statsborgerskab? Jeg håber på et ja.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, der er noget, man fuldstændig overser i det her, og det er, at vi taler om mennesker, som er født og opvokset i Danmark. Og det er jo ikke sådan, at de her mennesker – hvis der er nogle, som begår en sådan forbrydelse, som hr. Jan E. Jørgensen taler om – ikke bliver straffet for den forbrydelse. Selvfølgelig bliver de straffet. De bliver bare ikke straffet, ved at de bliver nægtet et statsborgerskab. Og man kan sige, at de jo alligevel ville skulle afsone deres dom i Danmark. Det er meget, meget tvivlsomt, om man ville kunne udvise sådan en person. Jeg kan faktisk ikke forestille mig, at det ville kunne ske, eftersom de er født og opvokset i Danmark.

Så jeg synes egentlig, man gør en stor sag ud af noget, som i realiteten ikke er et stort problem.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. I den her sag kan vi i Liberal Alliance sådan set læne os fuldstændig op ad de argumenter, som Venstres ordfører har fremført i sin begrundelse for ikke at kunne støtte beslutningsforslaget. Det er sådan set de samme argumenter, vi kan lægge til grund her. Hvis der overhovedet skal arbejdes videre med det her, mener vi sådan set, at vi er nødt til at diskutere det alvorligt, for hovedoverskriften eller signalet i det her er, om det er Politiets Efterretningstjeneste, der de facto kan sige ja eller nej. Det er en politisk beslutning, og det skal det fremover også være. Der er heller ikke, hvis endelig PET griber ind her, nogen udløbsdato på. Så der er flere ting, der skulle arbejdes grundigt med, hvis man overhovedet skulle i nærheden af det.

Det er jo ikke, fordi der ikke er problemer nok i Danmark med den måde, vi i øvrigt tildeler statsborgerskab på, men nu får vi snart lejlighed til at diskutere det i forlængelse af et andet lovforslag, og det er jo sådan set vigtigere, at vi får set på den del af det. Vi har nemlig et rødt flertal, der her i Folketinget næsten uhæmmet giver statsborgerskab, selv om de, der får det, måske ikke har en levende chance for egentlig at blive integreret. Så der er god grund til at se på det hele, og det kan måske bedre løses med et andet politisk flertal, men det er så en anden sag. Men der er altså god grund til at være opmærksom på, at vi i Danmark sådan set tildeler statsborgerskab til nogle, som ikke skulle tildeles det, det er blot ikke med den her begrundelse og den lovgivning. Så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Dansk Folkeparti fremsætter her et interessant forslag om, at udlændinge, som mistænkes for at være til fare for rigets sikkerhed, ikke skal tildeles statsborgerskab, og at PET's mistanke skal veje tungere end hensynet til FN-konventionen om statsløshed.

Praksis i dag er jo, at personer fjernes fra et lovforslag om statsborgerskab, hvis PET på forhånd advarer mod, at en given ansøger er til fare for rigets sikkerhed. Men i forhold til statsløsekonventionen er der mere lempelige regler for de statsløse personer, som kun får afslag, hvis de er idømt mere end 5 års fængsel eller specifikt er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

Vi mener grundlæggende i Det Konservative Folkeparti, at der er rigtig god ræson i, at Danmark aktivt søger at påvirke FN til at ændre konventionen om statsløshed, endog udtræde af den, fordi vi mener, at det er urimeligt, at kravene er så meget mere lempelige for statsløse. Men vi er også på linje med andre ordførere bekymrede over det her beslutningsforslag. Det er jo nedfældet i grundloven. Vi har jo i den foregående debat lige haft en diskussion om, at grundloven er den øverste lov, vi har, og der er det altså nedfældet, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Det er jo således en politisk beslutning, hvem der får statsborgerskab i Danmark.

Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti også bekymrede for, om det her forslag risikerer at være på kant med grundloven. For forslaget betyder, at PET ved en mistanke om, at en ansøger er til fare for rigets sikkerhed, kan foranledige, at behandlingen af ansøgningen afbrydes og ansøgningen helt afvises, og at det således bliver en administrativ vurdering og ikke en politisk vurdering. Og vi mener altså, at det er vigtigt med den politiske vurdering.

Så vi afviser forslaget, fordi vi er bekymrede for, om det er grundlovsstridigt, og fordi vi ønsker en politisk og ikke en administrativ stillingtagen. Men jeg vil til sidst blot understrege, at vi jo er meget enige med Dansk Folkeparti i, at hvis man har planer om at begå terror i Danmark eller på anden vis er til fare for rigets sikkerhed, skal man naturligvis ikke have statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Det har været en spændende debat, og jeg takker for debatten. Noget af det, jeg så har haft lidt svært ved at finde ud af, er, hvad man så egentlig mener. Justitsministeren gør opmærksom på, at vi står over for et meget, meget alvorligt dilemma og et alvorligt problem, og så har man alligevel ikke tænkt sig at gøre noget ved det. Det synes jeg er påfaldende, det synes jeg er mærkeligt, og jeg vil sige især i de her terrortider, at jeg faktisk mener, at det er grotesk og ringe, at man ikke gør, hvad man kan, for at sikre Danmarks sikkerhed og danskernes sikkerhed.

Jeg må så også sige til Venstres indlæg, at jeg udmærket godt kan forstå det groteske, der ligger i, at en person, der har begået terror og ikke er dømt endnu, via en konvention kan få statsborgerskab. Det mener jeg sådan set skriger til himlen, og det bør jo laves om. Hele den her problemstilling og hele den her debat viser jo, at der er god grund til at få lavet det om. Det, jeg så ikke kan forstå, er, om det bare er, fordi valget nærmer sig, at man i Venstre ikke vil stemme ja. Hvad er grunden til, at man ikke kan stemme ja til vores beslutningsforslag? Det er da for dårligt. Jeg synes, at de borgerlige i det her spørgsmål opfører sig som nogle skrog – det er for at sige det, som det er. Det er simpelt hen for ringe.

Det gælder også i forhold til De Konservative og Liberal Alliance. Hvad er det egentlig, man mener? Hvad er det for nogle skåltaler, man har holdt om, at det her er for dårligt, når man så ikke engang kan stemme for? Det, vi prøver at stadfæste, er jo en praksis, sådan at det, der gælder for alle mulige andre, også kommer til at gælde for dem, der er omfattet af statsløsekonventionen. Jeg håber så sandelig, at vi efter valget, hvis vælgerne vil det så, faktisk kan få lavet en ordentlig forhandling og få taget seriøst fat i det her problem.

De Radikales holdning undrer mig ikke, de er jo konventionsfundamentalister. Og jeg vil sige, at så er det da interessant, at Enhedslisten tilkendegiver, at man mener, at det er helt i sin orden, at folk, der har begået terror og ikke er dømt, skal belønnes med dansk statsborgerskab.

Men jeg takker for en god debat, selv om jeg havde forventet mig mere og da især af de borgerlige. Så tak for debatten.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er udsat. (Kl. 12:54).

Mødet er udsat. (Kl. 12:54).