Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24:

Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 12.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre er den første ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget her, B 24, bør kunne overbevise selv de mest såkaldt skeptiske EU-politikere om, at det ikke er alt, der kommer – i gåseøjne – nede fra Bruxelles, der er forfærdeligt, for med vedtagelsen af B 24 kan Danmark se frem til en årlig rabat på vores kontingent på 1 mia. kr. Det burde jo være noget, som alle partier kunne enes om her i Folketingssalen.

Man kan sige, at selv om den daværende opposition oprindelig kaldte sådan en EU-rabat for funny money, altså ikke morsomme likvide midler, men stærkt tvivlsomme likvide midler, valgte den nuværende regering med finansministeren i spidsen at forfølge VK-regeringens ambition om en korrektion til Danmark på EU's budget. Det er glædeligt, at det er lykkedes at komme i hus, så vi kan styrke de offentlige finanser i Danmark.

Venstre fremsatte oprindelig forslaget om en korrektion. Vi støttede regeringen under forhandlingerne, vi støttede regeringens forhandlingsoplæg i Europaudvalget, og derfor støtter vi naturligvis også vedtagelsen af B 24 her i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Morten Bødskov, Socialdemokraterne.

Jeg skal forsøge at gøre det tilsvarende kort. Det er jo rigtigt nok, som det er blevet sagt, at det her beslutningsforslag har sin begrundelse i, at retsgrundlaget for finansiering af EU's budget kræver en, som det så fint hedder, ratifikation i alle EU-medlemslande. Derfor skal vi også igennem en folketingsbehandling af det. Samtidig med det har vi jo haft forslaget til behandling i Folketingets Europaudvalg, hvor regeringen på baggrund af det mandat, som man fik, selvfølgelig har valgt at tilslutte sig den flerårige finansielle ramme for EU, som strækker sig fra 2014 til 2020. Socialdemokraterne kan selvfølgelig også her i Folketingssalen, ligesom vi gjorde i Europaudvalget, bakke op om det.

Sidst, men ikke mindst, skal der jo selvfølgelig lyde en lykønskning til den nuværende regering med, at det rent faktisk lykkedes at sikre en rabat på lige godt 1 mia. kr. om året. Det er jo rigtigt nok, som den forrige ordfører sagde, nemlig at det var, kan man rolig sige, et fromt, men ikkefinansieret ønske under den tidligere regering. Men så var det godt, at SR-regeringen og ikke mindst statsministeren fik kæmpet milliarden hjem.

Så Socialdemokratiet bakker selvfølgelig op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Martin Henriksen for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Denne sag var i Europaudvalget for 2 år siden. Den 2. november 2012 bad finansministeren om mandat i Europaudvalget. Det handlede bl.a. om, at finansministeren ville kæmpe for rabat til Danmark, 1 mia. kr. mindre i kontingent, og samtidig ville finansministeren kæmpe for, at budgettet blev mindre, altså at EU så at sige skulle være på samme måde, som de bad alle medlemslandene om at være, nemlig tilbageholdende.

Det lyder selvfølgelig alt sammen rigtig godt. Problemet er bare, at sådan går det aldrig, når det drejer sig om EU. Kutymen er, at finansministeren siger tilbageholdenhed, når det gælder Kommissionens forslag, og Europa-Parlamentet vil have flere penge, og i Dansk Folkeparti venter vi stadig på at se, at EU's budget bliver mindre. Dagsordenen i Europaudvalget fredag den 2. november 2012 illustrerer ganske glimrende, hvad det er, vi mener. Samme dag fremlagde finansministeren nemlig en sag, hvor budgettet for 2012 blev øget med en udgiftsstigning for Danmarks vedkommende på 1,3 mia. kr. i forhold til budgettet.

Så det er sammen med andre årsager grunden til, at vi siger nej i dag, ligesom vi sagde nej til mandatet i 2012.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste i rækken hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg står her faktisk på vegne af den nye radikale EU-ordfører, hr. Helge Vagn Jacobsen, som desværre er forhindret i at være her i dag. Han er i udlandet i embeds medfør, men jeg skal berette følgende på vegne af ham:

Det europæiske samarbejde handler om mennesker. Derfor skal vi sammen i Europa sikre vækst og beskæftigelse, gå forrest i kampen for et bedre klima og miljø og sikre freden i Europa. At have et arbejde betyder alt for os som mennesker. Det giver mulighed for, at man kan forsørge sig selv og sin familie; det giver en tro på sig selv og dermed en tro på fremtiden. Det gælder, uanset om man er dansker, portugiser eller polak, kvinde eller mand, ung eller gammel.

For danske arbejdspladser og dansk erhvervsliv er det helt afgørende, at Europa er konkurrencedygtigt, og derfor er vi glade for, at der med Europas nye budget sker en markant forøgelse af midlerne til forskning og udvikling for at fremme vækst og beskæftigelse. Det er penge til f.eks. udvikling af transportnet, energinet og digitale net. Det handler om arbejdspladser, også i Danmark.

Vores klima og miljø betyder alt for os som mennesker. Vi skal kunne se os selv og vores børn i øjnene, når vi cykler ned til børnehaven og går en tur i skoven eller bader i havet, og kunne sige, at vi faktisk gjorde en forskel i Europa. De alvorlige klima- og energiudfordringer kan kun løses på tværs af grænserne i Europa. De fælles klimamål for de europæiske lande er en milepæl i den forbindelse. Aftalen om EU's budget indeholder også en generel målsætning om, at mindst 20 pct. af EU's udgifter i perioden skal gå til at nå målene for klimaindsatserne. Dette skal vi fra dansk side holde øje med kommer til at ske.

Fred og sikkerhed i Europa betyder alt for os som mennesker. For Radikale Venstre er EU også fredens projekt. Det er gennem samarbejde, dialog og gensidig respekt for medlemslandenes forskelligheder, at vi sikrer freden i Europa.

EU's budget handler grundlæggende om at sikre dette fortsatte samarbejde. Regeringen har tilsluttet sig den samlede aftale, som vi behandler i dag, om EU's flerårige ramme for 2014-2020 på Danmarks vegne efter mandat fra Folketingets Europaudvalg. Dette støtter vi naturligvis fra Radikale Venstres side, og vi værdsætter også, at det i forhandlingerne er lykkedes at få en rabat til Danmark på 1 mia. kr. om året. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Karl H. Bornhøft for SF.

Tak. Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg her taler på vegne af SF's EU-ordfører, Holger K. Nielsen, som desværre ikke har mulighed for at være til stede i salen i dag.

SF støtter forslaget om den nye ordning for EU's egne indtægter. Med et samlet budget på 7.500 mia. kr. skal EU's budgetkampe jo gerne handle om, hvad EU skal leve af i fremtiden, og hvordan vi får skabt vækst i den skrantende europæiske økonomi med nødvendige investeringer inden for innovation, forskning og energi.

Men EU-budgettet viser et tydeligt behov for at gøre op med den absurde forskelsbehandling, som gør, at nogle af EU's mest velstående økonomier har sat sig tungt på urimelige rabatter.

SF delte derfor begejstringen, da det sidste år lykkedes statsministeren at sikre korrektioner af budgettet, så Danmark ikke længere skal betale andre rige landes rabatter. Det var en aftale, som resulterede i en dansk milliardbesparelse på betalingerne til EU de næste 7 år.

Derfor støtter SF forslaget, der gør det muligt for regeringen at tiltræde aftalen om EU's budget. Det gør vi ovenikøbet med lidt glæde.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen for Enhedslisten.

Tak. Det, vi skal behandle her i dag og stemme om om ikke så længe, er jo kontingentet til EU, simpelt hen. Enhedslisten er grundlæggende modstander af EU. Hvis man kigger på EU's grundlag, Lissabontraktaten, ser man, at der ikke findes nogen anden forfatning i verden, hvor kapitalens rettigheder i den grad er blevet indskrevet, og hvor det er blevet sikret, at disse rettigheder er overordnet alt, hvad der kunne komme befolkningen og vores klode til gode i form af at øge beskæftigelsen, bedre realløn, bedre velfærd, sikring af faglige og sociale rettigheder, en klima- og miljøvenlig politik og en solidarisk handelspolitik over for de fattige lande.

Selv den amerikanske forfatning, der jo er den juridiske ramme for det mest kapitalistiske land i verden, er i sin ånd mere demokratisk end Lissabontraktaten. I den amerikanske forfatning har man i det mindste fastholdt folkets ret til at gøre oprør, men det vil aldrig nogen sinde kunne indskrives i Lissabontraktaten, da det jo utvivlsomt vil kunne anklages for at udgøre en teknisk handelshindring. Det afspejler sig også i den førte politik, der på ingen måde har bidraget til at hjælpe de europæiske befolkninger ud af krisen. Tværtimod. Den stramme nedskæringspolitik har medført millioner af flere arbejdsløse, nedskæringer i velfærden og indgreb i fagforeningernes rettigheder, ikke mindst i de sydeuropæiske lande, der havde det svært nok i forvejen.

Trods megen snak om at bekæmpe arbejdsløshed og fattigdom er der ifølge EU's egne opgørelser langt over 20 millioner arbejdsløse og mere end 100 millioner EU-borgere, der trues af fattigdom. Hertil kommer, at EU's udvikling fra start og indtil nu har handlet om en systematisk underminering af det demokrati, som de europæiske befolkninger tilkæmpede sig op igennem 1900-tallet. Skridt for skridt har man lagt det ene politikområde efter det andet ind under EU-kompetence med det resultat, at der ikke er nogen væsentlige politikområder tilbage, som EU ikke kan blande sig i i den såkaldte frie markedsøkonomis hellige navn.

Resultatet er, at vi kan vælge en ny regering herhjemme i utilfredshed med den førte politik. Det har bare ingen konsekvenser, for lovgivningen i EU forberedes og fremlægges af bureaukrater og vedtages gennem flertalsafgørelser af et Ministerråd, som vi ikke har nogen indflydelse på sammensætningen af. I traktaten har man samtidig sikret sig, at det stort set er umuligt at rulle disse overgreb tilbage, fordi det vil kræve enstemmighed. For at sikre markedstænkningens dominans på alle områder har man oprettet en politisk domstol, EU-Domstolen, der igen helt uden for folkelig kontrol laver ny lovgivning på de områder, der ikke eksplicit er nævnt i traktaten. Resultatet af det har f.eks. været et angreb på de faglige og sociale rettigheder gennem en stribe domme, der har udhulet strejkeretten.

Det siger sig selv, at der skal ganske meget til, før Enhedslisten overhovedet kunne drømme om at stemme for kontingentet til den forening. Det ville kræve et langt mindre budget, at vi afskaffede landbrugsstøtteordningerne, at vi kulegravede de andre støtteordninger, og at der skete voldsomme besparelser på det kæmpe bureaukrati, der hersker i EU.

Det foreliggende budget er jo ikke i nærheden af at leve op til de krav. Vi anerkender, at regeringen, som den lovede, har skaffet Danmark en rabat på 1 mia. kr., men vi er ikke imponeret. For det første betyder det jo bare, at vi så er tilbage på det niveau, hvor vi var, før VK-regeringen begyndte at klatte med pengene til EU. For det andet er facit jo stadig, at Danmark betaler ca. 6 milliarder mere til EU, end vi modtager i støtte. En stor del af dette beløb går jo ikke til de fattige, men til at finansiere nogle yderst lukrative rabatordninger til nogle af de rige lande i EU, ikke mindst til Storbritannien. Det har jo ikke noget med solidaritet at gøre. Det har noget med tossegodhed at gøre, som professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard sagde i 2011. Alt i alt er det en ren underskudsforretning for Danmark, som gør, at vi ovenikøbet bliver svinebundet til en liberalistisk økonomisk politik, der sætter sig daglige spor i form af dårligere velfærd her i landet.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Vi siger tak til hr. Finn Sørensen. Så giver jeg ordet til den næste ordfører, og det er fru Mette Bock fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gerne sige, at Liberal Alliance støtter, og baggrunden for det er jo ikke, at vi ubetinget er begejstret for alt, hvad der foregår i EU, men vi er tilfredse med, at det er lykkedes at hente en besparelse på 1 mia. kr. hjem til Danmark. Til gengæld vil jeg sige, at vi vil holde meget nøje øje med, hvorvidt det faktisk lykkes at sikre realiseringen heraf. Vi er desuden ligesom andre partier her i Danmark optaget af at sikre, at EU's budget ikke stiger i de kommende år. Vi har den opfattelse, at det er godt at være med i det europæiske samarbejde, men at samarbejdet har udviklet sig på en måde, hvor man blander sig i flere og flere detaljer, som i virkeligheden burde ligge ude i de respektive medlemsstater.

I Liberal Alliance ønsker vi et smalt EU, der koncentrerer sig om kerneopgaverne, og det vil sige fred, frihed og frihandel. Det, der er fremlagt i dag, støtter vi. For det tyder på, at man så småt begynder at tænke smallere, og det bakker vi op om.

Tak til fru Mette Bock. Så giver jeg ordet videre til den næste ordfører fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Lars Barfoed.

Jeg synes da ikke, jeg vil undlade at starte med at rose hr. Finn Sørensen for første udkast – må jeg forstå – til 1. maj-talen. Jeg forstod, det var generalprøven, vi ligesom fik her i dag, og jeg er sikker på, at når hr. Finn Sørensen får trænet den tale tilstrækkelig mange gange her i Folketingssalen, så bliver det en rigtig god 1. maj-tale, vi kommer til at høre om nogle måneder. Men den havde jo ikke særlig meget at gøre med det, der er på dagsordenen her, som jo er EU's indtægter og budgettet, som vi skal tage stilling til nu.

Der må man jo sige, at det, vi sådan set skal tage stilling til, er, om vi vil have en millard. Og i Det Konservative Folkeparti er vi sådan set til fals for at sige: Ja tak, vi vil gerne have en milliard. Så vi støtter forslaget fra finansministeren og siger tak for milliarden.

Der er nogle bemærkninger i forslaget, som har at gøre med den tanke, som Kommissionen arbejder på, nemlig at lave en finansiel transaktionsafgift. Det er vi imod, men det er jo ikke sådan, at vi bliver omfattet af den. Det er heller ikke det, som er foreslået her, det er bare nævnt i bemærkningerne. Men når det nu er nævnt i bemærkningerne, vil jeg bare sige, at Det Konservative Folkeparti er imod sådan en finansiel transaktionsafgift, men vi støtter forslaget fra regeringen.

Den næste er så finansministeren.

Tak for det, og tak for ordførernes bidrag og den brede opbakning til forslaget. Jeg skal understrege, at den ordning, som vi her i Folketinget i dag lægger op til at ratificere, jo er en del af den samlede aftale, der er indgået om EU's flerårige finansielle rammer fra 2014 til 2020. Og der er det jo helt korrekt, som mange ordførere har fremhævet, at Danmark har opnået en korrektion af vores EU-bidrag på 1 mia. kr. om året. Når ordningen er ratificeret i alle 28 medlemslandes nationale parlamenter, får Danmark sin årlige rabat på 1 mia. kr. Det sker med tilbagevirkende kraft, og vi forventer, det kommer til at ske i løbet af 2016.

Regeringen har tilsluttet sig den her rådsafgørelse på Danmarks vegne, og det er sket efter mandat fra Folketingets Europaudvalg. Forslaget til folketingsbeslutning, som vi behandler, er fremsat, fordi ændringer i retsgrundlaget for finansieringen af EU's budget kræver ratifikation i alle medlemslande, også Danmark. Tidligere ratifikationer af ændringer i EU's indtægtssystem er også sket ved folketingsbeslutning.

Når ordningen om EU's egne indtægter er ratificeret, skal Danmark betale 1 mia. kr. mindre i EU-bidrag om året, end hvis den gamle ordning var fortsat. Måden, den her danske rabat er beregnet på, er, at den præcis udgør forskellen mellem, hvad Danmark skulle have betalt med det gamle indtægtssystem, og hvad Danmark skal betale med det nye indtægtssystem.

Hvad angår den nationale side af sagen, er det sådan, at der i regeringens økonomiske prognoser er taget hensyn til, at Danmark modtager sin årlige EU-rabat med tilbagevirkende kraft i løbet af 2016. Og det vil sige, at der er taget højde for, at Danmark får de penge, vi har betalt for meget til EU i 2014 og 2015, tilbage i 2016.

Tak til finansministeren. Og den her gang var der en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Man skal jo bruge sin energi de steder, hvor det måske kan gøre lidt nytte, og det, jeg vil spørge om, er sådan set mere en faktuel oplysning, nemlig om finansministeren kan bekræfte, at på trods af rabatten er det stadig væk sådan, at der er tale om et underskud eller, hvad skal vi sige, et minus, når vi sammenholder Danmarks bidrag til EU med, hvad vi modtager fra EU. De tal, jeg har kunnet finde, viser, at det nu må være omkring de 6 mia. kr. Så har jeg trukket den rabat fra, som man har skaffet nu. Det er det ene spørgsmål, altså om det ligger på det lag.

Det andet spørgsmål er, om finansministeren også kan bekræfte, at det betyder, at Danmark jo bidrager uforholdsmæssigt meget til bl.a. at holde liv i nogle lukrative rabatter, ikke mindst til Storbritannien, der jo stadig væk har en utrolig favorabel rabat. Så jeg vil gerne lige høre, om ministeren kan bekræfte, at det hænger sådan sammen.

Finansministeren.

Hvis det skulle forstås sådan, at jeg anses for at være et sted, hvor det betaler sig at bruge sine kræfter, så er jeg da på en eller anden måde taknemlig for det. Det kan jo så også have været Folketinget, der blev henvist til – det ved jeg ikke.

Jeg har ikke sådan præsent som en del af min paratviden de eksakte tal på, hvordan stillingen er i forhold til vores nettobidrag. Men det er jo helt rigtigt, at vi over en årrække har været nettobidragydere til fællesskabet. Det hænger så også sammen med, at vi er et af de rigeste lande i EU. Og selv om vi naturligvis kæmper for vores interesse i, om jeg så må sige, at få mest muligt ud af det her, så hænger det jo sådan sammen i et fællesskab, at almindelig solidaritet ofte tilsiger, at de bredeste skuldre bærer mest, og det gælder også i den her sammenhæng.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu understregede jeg jo, at jeg brugte kræfterne på finansministeren, fordi jeg regnede med at kunne få et svar med en faktuel oplysning. Men jeg indrømmer, at det da også er sket, f.eks. på det seneste, at det har kunnet nytte sådan rent politisk at bruge kræfter på at snakke med finansministeren. Og det er selvfølgelig godt nok, lad os få noget mere af det.

Det, der var min pointe, var jo, at Danmark er det, der med et pænt ord hedder nettobidragyder. Det vil sige, at vi har et kodylt underskud i regnskabet mellem os og EU, og at en stor del af de milliarder, vi betaler for meget, eller hvordan man nu skal sige det, ikke går til de fattige, men til at finansiere en yderst lukrativ rabatordning til nogle af de rige lande, f.eks. Storbritannien. Det var det jeg gerne ville høre om ministeren kan bekræfte.

Finansministeren.

Det er bl.a. præcis det forhold, der rettes op på med den rabat, vi her tildeles. Det har været den drivende kraft fra dansk side, altså fra den danske regerings side, men jo med et enigt dansk Folketing i ryggen, at vi finansierer en uforholdsmæssig stor del af andre landes rabatter, hvis man ser på, hvordan det fungerede op til den beslutning, vi så lægger an til at ratificere i dag. Men ellers må man jo sige, at der er en vis sammenhæng i, at dem, der har mest, hjælper dem, der har mindst, også i forbindelse med EU.

Jeg siger tak til finansministeren.

Og da der ikke er flere, som har bedt om ordet til det her punkt, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.