Skatteministeren sagde i sin indledning, at det her bare var tilfældige skattelettelser uden retning, og det lader til, at det så er mantraet, vi skal høre fra skatteministeren, om samtlige forslag i dag.
Jeg tror, at det for skatteministeren, hvis han ville prøve at forholde sig en lille smule til virkeligheden, ville stå lysende klart, at det handler om at sikre, at det er bedre vækstvilkår i Danmark, der er på dagsordenen.
For når vi ønsker at fastholde boligjobordningen, når vi ønsker at gøre noget for turismeerhvervet, og når vi ønsker at afskaffe NO
x
-afgiften, så er det jo med det samme formål for øje, nemlig at sikre, at der kommer noget vækst og beskæftigelse i Danmark.
Som sagt står det i skærende kontrast til den finanslovsaftale, som regeringen har lavet med SF og Enhedslisten.
Det er 31 sider, som er fuldstændig spejlblanke i forhold til vækstfremmende initiativer, der er ikke et eneste.
Det kan selvfølgelig være, det er, fordi det er en retning, som regeringen har det svært med, at det volder skatteministeren så store problemer.
Jeg synes, at det er afgørende, at vi gør noget, og NO
x
-afgiften er et godt eksempel.
Jeg ved godt, Socialdemokraterne kalder det for en gratis omgang og siger, at der ikke er nogen finansiering.
Ja, det står jo så i skærende kontrast til, at vi fra Venstres side har finansieret vores ønsker gennem vores finanslovsudspil, som endda opererer med en større manko, end regeringens gør.
Men man må jo bare gøre tingene op, og som nogle forsøgte at sige, er det åbenbart en diskussion om en enkelt virksomhed i Danmark.
Men det er forkert.
Der er måske en virksomhed, som er mere eksponeret i debatten end andre, nemlig Aalborg Portland.
Man kunne også nævne Skamol, man kunne nævne de danske fiskemelsfabrikker, man kunne nævne de mange gartnerier på Fyn.
Der er mange virksomheder, der betaler NO
x
-afgift.
Der er mange, for hvem den danske NO
x
-afgift koster konkurrenceevne, og den truer danske arbejdspladser.
Det kan man selvfølgelig vælge at se let på, man kan også vælge at være bekymret.
Bekymret var 3F i hvert fald i sin tid, da NO
x
-afgiften blev indført.
Det advarede man kraftigt imod, man frygtede for danske arbejdspladser, og den socialdemokratiske ordfører havde en partikollega, hr.
Rasmus Prehn, som sagde, at det decideret var en afgift på ufaglært arbejdskraft i Udkantsdanmark.
Men både 3F og hr.
Rasmus Prehn kan jo så åbenbart være fuldstændig galt afmarcheret, kan vi forstå, når vi lytter til regeringen og Socialdemokratiet i dag.
For Venstre er det afgørende, at vi sørger for, at danske virksomheder har vilkår, der gør, at vi kan sikre danske arbejdspladser, og at vi sørger for, at danske virksomheder kan sikre sig i konkurrencen globalt.
Der er NO
x
-afgiften desværre et rigtig godt eksempel på et område, hvor vi har valgt at gøre det på en meget uhensigtsmæssig måde.
Jeg skal ikke gentage det regnestykke, som hr.
Ole Birk Olesen så glimrende redegjorde for, over, hvor beskeden effekt den danske afgift har, og hvor meget der stammer fra udlandet.
Men jeg synes, det er meget sigende, og det gælder også det, som hr.
Brian Mikkelsen nævnte om, at CONCITO, som ganske rigtigt normalt ikke plejer at holde sig tilbage med miljøønsker, jo måtte konstatere, at verden ikke ligefrem blev hjulpet af den danske NO
x
-afgift.
For hvis man er optaget af at gøre noget ved NO
x
-forureningen, er der altså ikke meget idé i, at vi vælger at sætte afgifterne så højt i Danmark, at produktionen flytter ud af Danmark.
For varer, der er produceret i andre lande, stammer som oftest, uden at jeg skal tale dårligt om andre lande, fra en produktion, hvor energiforbruget er større, og hvor miljøbelastningen er større.
Vi kan selvfølgelig vælge at sige, at vi så kan leve op til vores internationale forpligtelser, og der var en, der så ganske rigtigt refererede en kollega herindefra, som nu sidder på ministerbænken, der sagde, at vi kunne løse alle landets CO
2
-problemer og -udfordringer bare ved at lukke en enkelt større virksomhed, som vi også har talt om i dag.
Det er selvfølgelig rigtigt, at sådan kan man leve op til sine forpligtelser.
Jeg tror bare ikke, der kommer meget mere godt klima eller miljø ud af, at vi flytter arbejdspladser og produktion ud af Danmark og til andre lande, hvor miljøbelastningen er større.
Det er jo også sigende, når man ser tilbage på, hvad argumenterne var, da NO
x
-afgiften blev femdoblet.
Ja, det drejede sig om at skabe provenu til de udgiftskrævende forslag, man havde.
Jeg tror, hvis jeg husker rigtigt, at vi faktisk spurgte en del ind til sundhedseffekterne af femdoblingen af NO
x
-afgiften, for det blev sådan i overskriftsform sagt, at det havde meget, meget stærke sundhedsmæssige effekter.
Vi tænkte, at det jo måtte være rart at vide, for kan vi virkelig gøre noget ved danskernes levevilkår, kan vi sørge for, at danskerne lever længere, så vil det jo være meget interessant.
Men når man gik de flotte overskrifter igennem – hvis jeg ikke husker helt forkert – ville regeringens estimat tilbage i 2011 betyde, at vi i gennemsnit ville leve 9 minutter længere.
Og det må jeg selvfølgelig sige er det tætteste, regeringen er kommet på at opfylde sin 12-minuttersplan.
Det var altså 12 minutter længere, som danskerne skulle arbejde hver dag, men det blev så vekslet til en med stor usikkerhed behæftet mulig forlængelse af vores alle sammens levetid med 9 minutter.
Det er så fair nok at sige, at det er det hele værd; det står jo enhver frit for at lave den prioritering.
Fra Venstres side synes vi, at vi er nødt til at sikre, at virksomhederne har ordentlige vilkår, at vi er nødt til at gøre noget ved vores konkurrenceevne.
Og vi ser ikke noget som helst, der trækker i den rigtige retning i den finanslovsaftale, som regeringen har lavet sammen med Enhedslisten og SF.
Derfor kommer vi med et forslag, som har et klart sigte, nemlig at sørge for, at danske virksomheders konkurrenceevne bliver styrket, at vi kan sikre flere private arbejdspladser, som jo, når alt kommer til alt – og det ved selv regeringen og venstrefløjen – nu engang er forudsætningen for, at al den velfærd, som den offentlige sektor udbyder, kan finansieres; det er altså, at der er et velfungerende privat erhvervsliv, der hiver eksportkroner hjem til landet, der skaber privat beskæftigelse.
Og hvis man skal være sikker på, at der er noget at fordele af, er det også vigtigt – bare en gang imellem – at huske på, hvordan man gør kagen større.
Det er formålet med det her forslag, og jeg er selvfølgelig glad for de partier, der bakker op, men jeg kan så også – jo ikke overraskende – konstatere, at der ikke er flertal herfor.
Men så må vi jo se, om vi kan skaffe et flertal på den anden side af et folketingsvalg.