Tak for debatten.
Nu indledte skatteministeren med sådan en minifinanslovsdebat.
Det har vi selvfølgelig rig lejlighed til at få senere, men jeg synes, at skatteministerens indledning fortjener en række betragtninger med på vejen.
Først, som jeg også forsøgte at tage hånd om i mit spørgsmål til finansministeren, er der påstanden om, at det løft, Venstre lægger op til på sundhedsområdet, kun er 1-årigt.
Det er notorisk noget vås, og jeg forstår ikke, hvorfor regeringen kan få sig selv til at rejse rundt med den samme påstand, når man notorisk ved, at den er et falsum.
Regeringen taler meget om, at man er åh så ansvarlig, og at der simpelt hen er styr på det hele.
Jeg synes bare, når vi skal lægge øre til den musik, at det så også for god ordens skyld skal nævnes, at regeringen jo er nødt til at udskyde dele af sit eget lovprogram, den såkaldte engrosmodel på elmarkedet, fordi den isoleret set vil øge underskuddet med en milliard kroner i finansåret 2015.
Og for ikke at komme i karambolage med budgetlov og andet skubber regeringen det til 2016.
Så meget for at have styr på sine finanser.
Man kan ikke gennemføre den lovgivning, man ellers havde lovet, men er nødt til at udskyde den.
Vi kan tage forslaget om at give fuld folkepension til flygtninge.
Der har regeringen fundet finansiering på 7, 8, 12, 15 mio.
kr.
i de første år, men derefter ligger der et varigt finansieringsbehov på 90 mio.
kr., og det har regeringen så valgt ikke at finansiere.
Man kan tage diskussionen om, hvorfor regeringen ikke har valgt at foretage den fulde inddrivelse af beløbet på udviklingsbistanden, som man skal bruge til asylansøgere, men det har man også behændigt valgt at skubbe til efter sommerferien.
Så meget for ansvarligheden i regeringens økonomiske politik, bare lige for god ordens skyld.
Når vi fra Venstres side sammen med Konservative mener, at der er brug for at gøre noget ved forbrugsafgifter og punktafgifter, så er der jo flere grunde til det.
Skatteministeren og særlig den socialdemokratiske ordfører sagde, at V og K rendte fra regningen med skatteaftalen i 2012.
Altså, jeg må nok sige, at det selvfølgelig er noget af en melding, når man som ordfører ikke selv er til stede i salen og lader en anden læse sin tale op, så at komme med sådan en voldsom beskyldning, for virkeligheden er, at der blev lavet en skatteaftale i 2012, og der har vi stemt for præcis de ting, vi har aftalt, uden undtagelse.
Regeringen er så på en række områder blevet klogere – vi har opfordret den til det – og har valgt at aflyse dele af skatteaftalen for 2012 og tro mig:
Der er ingen – ingen – sure miner fra Venstres side over, at regeringen afskaffede forslaget om at indføre en udstationeringsskat.
Al mulig ros til regeringen, fordi den kom på bedre tanker.
At regeringen droppede sin egen planlagte sukkerafgift, var også ganske fornuftigt, og at regeringen undlod at fordoble fedtafgiften, som man gik til valg på, var såmænd også ganske fornuftigt.
Men når regeringen gør det, så er det sådan rettidig omhu:
Man har lyttet og sådan.
Og når vi andre gør det, render vi fra regningen.
Der må altså være grænser for hykleriet i argumentationen herinde.
Vi løber ikke fra nogen regning.
Forslaget om at indeksere forbrugsafgifterne var et af de elementer, som vi accepterede.
Skatteaftalen fra 2012 ville naturligvis have set meget anderledes ud, hvis det alene havde været Venstre og Konservative, der havde bestemt.
Derfor var vi nødt til at tage forslag med, som vi ikke var begejstrede for, og hvis man læser aftalen, vil man også bemærke, at vi skriver præcis i forhold til det omkring indeksering, at vi er bekymrede for grænsehandelen.
Det er den ene del af det.
Den anden del er, at det altså også giver virksomhederne bøvl, når afgifterne ændres.
Det kan godt være, at skatteministeren mener, at det ikke er så bøvlet, når bare man ved det, men der skal alligevel laves om på emballage og priser og alt muligt andet, og derfor synes vi, at det ville være hensigtsmæssigt at lade virksomhederne slippe for det bøvl.
Og derfor forslaget om at lade være med at komme med en indeksering af afgifterne i 2015.
Det andet forslag, som handler om en pulje til sanering af punktafgifter, bygger jo på, som nogle ganske rigtigt var inde på, at vi har myriader af punktafgifter i Danmark.
Hvis ikke jeg husker helt galt, sagde den daværende skatteminister – det er så en 4-5 stykker siden – efter regeringens første finanslov, at regeringen ville lave en sanering af punktafgifterne.
Man ville igangsætte et udvalgsarbejde og få lavet en analyse for at se, om det alligevel – nu, hvor man havde lavet de markante skatte- og afgiftsstigninger, som regeringens første finanslov indeholdt – kunne fortjene et serviceeftersyn.
Det blev så efterfølgende aflyst, så der er ikke rigtig kommet noget serviceeftersyn.
Så meget for det.
Men vi må konstatere, at vi har en lang række punktafgifter, der har endog mange, mange år på bagen.
Skatteministeren siger:
Joh, men tingene er forbundne, og man kan ikke bare sådan lige.
Men det her er noget, jeg har beskæftiget mig en del med, og en af mine favoritafgifter – og jeg tror, folk ville bryde sammen i latterkramper, hvis de konstaterede, at vi har sådan en i Danmark, hvis altså der var stor opmærksomhed om det – er teafgiften.
Det er en afgift, som i bruttotal indbringer 8 mio.
kr.
om året, hvilket efter gængse regnemetoder måske er en 5-6 mio.
kr.
Tænk, et administrativt apparat, der er stablet på benene for at indbringe noget, der minder om 5 mio.
kr.
Det er suverænt den punktafgift, der giver mindst.
Det betyder, at der er virksomheder, der hvert kvartal skal lave opgørelser over, hvor meget te der er købt, og hvor meget der er solgt; hvad der er importeret, og hvad der er gået ud af varelageret.
Og så skal man indberette meget beskedne beløb pr.
virksomhed.
Det giver ikke meget mening.
Nu ved jeg selvfølgelig godt, at 5 mio.
kr.
svarer til det beløb, som regeringen nu vil opkræve i parkeringsafgift for at besøge naturseværdigheder i Danmark, men regeringen har jo ikke tænkt sig at bruge dem til at afskaffe teafgiften.
Men når man så foreslår at afskaffe teafgiften, fordi det da må være håndører, når vi gør regnestykket op, så kommer skatteministeren med nogle bekymringer:
Joh, men hvis man nu fjerner afgiften på te, vil alle kaffedrikkerne jo fuldstændig hæmningsløst begynde at drikke te, og det giver så en ulige konkurrence mellem de her produkter, og det vil ifølge EU-reglerne blive betegnet som ulovlig statsstøtte.
Okay, den havde jeg ikke lige set komme, og jeg tænkte, at der må være mange andre lande, der har kæmpet med den problemstilling.
Der er så ikke nogen andre lande i EU, der har en teafgift, men flere, der har en kaffeafgift.
Men sådan kan man selvfølgelig blive så oplyst.
En af skatteministerens forgængere lovede, at man ville rejse sagen over for Kommissionen, og det håber jeg er tilfældet, for det virker jo fuldstændig horribelt.
Der er al mulig grund til, at vi får ryddet op i en række punktafgifter.
Teafgiften er et godt eksempel.
Jeg kan også nævne nøddeafgiften som et eksempel – en afgift, som har, jeg ved snart ikke hvor mange forskellige satser, afhængigt af om det er saltede nødder, ristede nødder med skal eller uden skal, eller om de er tørrede, eller hvad man nu ellers kan finde på.
Og jeg tror faktisk, at man i den opgørelse er helt nede på, at de tre kategorier, der indbringer mindst, tilsammen giver 70.000 kr.
i afgift.
Altså, der må være mening med galskaben.
Så for at få lettet virksomhederne for noget bøvl, for at tage trykket af nogle varer, som kan være grænsehandelsfølsomme, og i øvrigt bare for at få lidt sund fornuft ind i dansk skattepolitik, så er det, at vi har foreslået, at der afsættes en pulje på 250 mio.
kr.
til at sanere i punktafgifterne.
Jeg er glad for, at der for nogle partiers vedkommende var opbakning; det var desværre ikke nok til et flertal, men jeg håber, at debatten er med til at udstille, at der er et fortsat behov.
Og der vil jeg ud fra en optimistisk synsvinkel sige, at der også var partier, der sagde, at det da godt kunne være, at man en gang imellem skulle kigge lidt på det.
Og det håber jeg så alligevel ad åre kan ramme flere partier og få dem til at sige, at vi er nødt til at rydde op og lade være med at opkræve skatter og afgifter på så små beløb, som gælder for nogle af de eksempler, vi ser.
Lad os droppe noget bureaukrati og noget bøvl og dermed sørge for, at tingene bliver lidt billigere for danskerne og lidt mindre bøvlede.
Det tror jeg der kunne være meget sund fornuft i.