Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 37:

Forslag til folketingsbeslutning om ny forberedelsesskole for unge (reform af hf).

Af Marie Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 26.11.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til undervisningsministeren.

Tak for ordet. Det er jo i virkeligheden lidt pudsigt, at Dansk Folkeparti har valgt at genfremsætte et forslag, der er ændret en lille smule, men som minder meget om et forslag, som jeg i hvert fald mindst en gang har drøftet her tidligere. Men det er også i orden, at man genfremsætter forslag, men det er måske lidt pudsigt, i og med at vi i gymnasieforligskredsen faktisk netop nu er i gang med at drøfte udviklingen af de gymnasiale uddannelser, herunder også hf, og Dansk Folkeparti er jo en del af forligskredsen og har derfor fuldstændig indflydelse på, hvad der måtte ske også med hf.

Men nu har Dansk Folkeparti så valgt alligevel at genfremsætte stort set det samme forslag, og derfor vil jeg godt give det et par ord med på vejen, for vi synes af forskellige grunde, at det, Dansk Folkeparti har fremsat, er en rigtig dårlig idé, og regeringen kan derfor heller ikke støtte det. Men jeg synes alligevel, at der skal et par argumenter med, selv om det har været her i salen før.

Helt grundlæggende er vi ikke enige i, at der er behov for den her ekstra uddannelsesvej, især ikke fordi det er understreget, at det er en uddannelse, som er »uden akademiske og studieforberedende elementer«. Vi mener simpelt hen ikke, at der er brug for en ny bogligt orienteret ungdomsuddannelse, som oven i købet ikke skal være alment studieforberedende. Derfor vil den heller ikke kunne løse nogle af de uddannelsesmæssige udfordringer, som vi i øvrigt er interesseret i at diskutere, og som også er afspejlet i det udspil til fremtidens gymnasier, som regeringen har fremlagt.

Jeg har i øvrigt også hørt fra Dansk Folkeparti, at der er en række elementer i regeringens udspil, som Dansk Folkeparti faktisk synes giver god fornuft, uagtet at en af de store uenigheder er, at Dansk Folkeparti ønsker et adgangskrav på karakteren 7, hvis man skal ind på de gymnasiale uddannelser og hf, som i parentes bemærket nu, hvor vi diskuterer hf, jo vil betyde, at vi stort set vil nedlægge hf-uddannelsen en række steder i Danmark, fordi der vil være 75 pct. af de elever, der starter på hf, der simpelt hen ikke vil kunne komme ind på hf med det adgangskrav, som Dansk Folkeparti foreslår.

Dermed også sagt, at det måske siger noget om det, der er intentionen her, som vi simpelt hen er uenige i. Vi mener i regeringen, at hf er en rigtig vigtig uddannelsesvej. Det er en uddannelsesvej, som historisk har været med til at løfte muligheden for voksne, der ville tage springet til at tage en studieforberedende uddannelse, at de med hf får adgang til at kunne fortsætte på en videregående uddannelse. Der er stadig flere unge, der også anvender hf som vejen til videre uddannelse. Det er så noget af det, vi har adresseret i regeringens udspil, nemlig dels behovet for at fastholde hf, dels selvfølgelig også udvikle hf, bl.a. fordi det er blevet mere forskellige grupper af unge og voksne, der anvender hf. Vi mener derfor også, at vi skal kigge på, om den måde, det er skruet sammen på, er den rigtige. Det er bl.a. derfor, at vi har nedsat et ekspertudvalg, som kommer med deres anbefalinger til, hvordan vi skal udvikle hf. Ekspertudvalget vil have deres anbefalinger klar her til marts, så de kan indgå i de drøftelser, vi har i gymnasieforligskredsen.

Der er et par enkelte ting fra udspillet, som jeg vil fremhæve, som viser, at det er svært at se, at det overhovedet vil gøre nogen som helst gavn, ud over at det med garanti vil betyde, at flere med forberedelsesuddannelsen her er nødt til at dobbeltuddanne sig, fordi den jo så skal gøre, at man skal fortsætte på en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Her er spørgsmålet: Hvorfor så lave den, hvorfor ikke bruge de alternative veje, som allerede er der i dag, bl.a. den nye eud ti, hvis det er det, der ønskes fokus på, hvor man kan få et fagligt løft efter 9. eller 10. klasse, hvis man gerne vil ind på en ungdomsuddannelse?

Men en af de ting, der ligger i Dansk Folkepartis forslag, er, at man ikke kan få dansk på A-niveau, fordi de fag der er på B- og C-niveau. Der er det jo altså sådan, at man skal bruge dansk på A-niveau som en helt afgørende studiekompetence for at komme ind på f.eks. alle bacheloruddannelser. Men DF ønsker ikke, at hf'ere skal være optagelsesberettigede til bacheloruddannelser. Det er også svært at forstå, hvorfor der skal være den barriere for hf'ere.

Det fremgår også af DF's forslag, at det indebærer, at optagelseskravene på nogle af professionsbacheloruddannelserne skal sænkes. Det er også svært at forstå, for hvis vi f.eks. kigger på lærerstuderende og sygeplejerskestuderende, må man spørge: Hvorfor skal vi egentlig sænke adgangskravene her? Hvorfor ikke holde fast i det ambitionsniveau, der ligger, og i det faglige løft, som vi i øvrigt i fællesskab har lavet – det er både i forbindelse med folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreform, og nu kigger vi på de gymnasiale uddannelser – sådan at det er med det blik, vi går ind i det?

Vi synes simpelt hen, at Dansk Folkepartis forslag er forkert tænkt. Det synes vi også sidst, det blev fremsat, og vi synes i virkeligheden, at der er endnu mindre brug for, at vi diskuterer det nu, fordi vi i fællesskab på andre måder har givet flere unge en chance for, at de får et uddannelsesmæssigt løft. Det vil jeg så i øvrigt gerne kvittere for, så det her er alene en reaktion på det her forslag, som vi simpelt hen ikke synes bidrager til at styrke det danske uddannelsesbillede.

Der er en kort bemærkning fra forslagsstilleren fru Marie Krarup.

Tak, og tak for bemærkningerne, som jeg også får mulighed for at svare mere på bagefter. Men her kommer lige det første spørgsmål: Vil ministeren ikke mene, at der er forskel på den forberedelse, der er nødvendig på en ungdomsuddannelse for dem, der skal på universitetet og studere, og så dem, der skal have en kortere videregående uddannelse, f.eks. være pædagog eller politibetjent? Vil ministeren ikke mene, at man skal forberedes til de uddannelser på forskellig måde? Eller mener ministeren, at det er én stor grød, og at alle skal gå i den samme skole og have den samme forberedelse på ungdomsuddannelsen?

Ministeren.

Det ved spørgeren godt at ministeren ikke mener, for der er jo en grund til, at vi har alene fire gymnasiale uddannelser. Det er forskellige niveauer, man kan vælge studieretninger på, og det, der kendetegner f.eks. hf i dag, er, at der er flere fag i dag, der er på lidt lavere niveau, end hvis man tager en af de 3-årige gymnasiale uddannelser. Det giver jo også mening, fordi hf er en 2-årig uddannelse. Det er jo også derfor, vi kan se, at der er relativt mange af dem, der søger gymnasialt suppleringskursus, som kommer fra hf, og her giver det jo mening, fordi det netop er lidt lavere niveauer, deres fag er på, så hvis de vil ind på universitetet, hvor der er et højere niveaukrav, har de mulighed for at supplere. Så der er jo allerede de forskelle i dag.

Det, vi ikke kan se, er behovet for Dansk Folkepartis forslag, hvori det decideret understreges, at skolen ikke er rettet mod de videregående uddannelser, men skal fungere som ren forberedelsesskole. Vi kan simpelt hen ikke se meningen med det.

Marie Krarup.

Det er rettet mod de videregående uddannelser, men det er rettet mod de kortere videregående uddannelser, sådan at dem, der skal på universitetet, selvfølgelig skal igennem en af de gymnasiale uddannelser, som vi har i dag, eller det klassiske hf, men dem, der ikke skal på en akademisk uddannelse, men på en kort eller mellemlang videregående uddannelse, behøver ikke have alle de akademiserende tillæg, som der er i ungdomsuddannelserne i dag, og som er meget vanskelige for en meget stor del af dem, der går på ungdomsuddannelserne, at klare. Det er en måde at forsøge at komme dem i møde, som har ønske om mere uddannelse, men ikke magter det akademiske, og det er i realiteten sådan, som hf også allerede bliver brugt til en vis grad.

Så derfor er mit spørgsmål igen: Er det ikke rigtigt, at man skal kunne forskellige ting, hvis man skal være pædagog, og hvis man skal læse klassisk filologi på universitetet?

Ministeren.

Men svaret giver jo sig selv. Selvfølgelig er det forskellige ting, man skal kunne, men det, som er vigtigt med en ungdomsuddannelse, uanset om det er de gymnasiale uddannelser eller en erhvervsuddannelse eller den nye eux, hvor man får en dobbelt uddannelse med både en erhvervsuddannelse og en hf oveni, er, at den bredt skal give adgang til en række videregående uddannelser, ikke sådan at alle skal kunne det samme eller skal have det samme, og det afspejler de forskellige ungdomsuddannelser også.

Men det at lave en ny forberedelsesskole, som slet ikke giver noget ekstra, men tværtimod gør det sværere i forhold til at fortsætte på en videregående uddannelse, har vi simpelt hen svært ved at se der er behov for. Det er jo sådan, at hvis man tager en erhvervsuddannelse, har man også muligheden for, at man kan fortsætte på en akademiuddannelse, så der er nogle spor i dag, hvor det ikke er det akademiske, som er drivkraften i det. Så det er også af den grund, at vi har svært ved at se formålet med den her forberedelsesskole.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen.

Tak, formand. Venstre kan ikke støtte forslaget, og det er ud fra den begrundelse, at vi i den her tid sidder omkring forhandlingsbordet netop for at lave et stykke arbejde, som i bund og grund skal munde ud i, at vi styrker vores gymnasium. Og vedtager vi det her forslag, gør vi det på tværs af nogle forhandlinger, som vi i Venstre forventer os rigtig meget af. Der er stadig væk mange ubekendte i forhandlingerne, og sætter vi dette forslag i søen på dette tidspunkt, vil det blokere for vores forhandlinger.

Men vi er enige så langt, at såfremt forhandlingerne ender ud på en sådan måde, at vi ikke har mulighed for at lave et tilfredsstillende ungdomsuddannelsestilbud til alle, så kan vi selvfølgelig se på det igen. Målet er fra Venstres side, at ingen skal efterlades.

Jeg vil ikke gå dybere ind i forslaget, men blot gentage, hvad Venstre har sagt før, nemlig at vi nok meget snart bliver nødt til at se på hele ungdomsuddannelsessystemet i sammenhæng og ikke på de enkelte ungdomsuddannelser hver for sig. Tænketanken DEA havde deres ungdomsuddannelseskommission. Nu er jeg bornholmer, og der er vi ikke vant til at bruge så store ord, men vi bør på et tidspunkt nok nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på nogle af de udfordringer, vi står over for, altså med hensyn til at få bedre sammenhæng og bedre samarbejde mellem vores ungdomsuddannelser. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Tak for det. Ministeren har på fornemste vis redegjort for ambitionerne hos Socialdemokraterne og i regeringen om at udvikle og fastholde et hf – også for vores unge mennesker, der i dag fungerer godt – men hvor vi jo samtidig arbejder målrettet både via et udvalg, der skal kigge på at gøre det bedre, men også i de forhandlinger, vi sidder i lige nu.

Jeg synes, det er vigtigt, når vi beder vores unge mennesker tage en ungdomsuddannelse, at den så åbner flest mulige døre, at den giver muligheder i de unge menneskers liv. Sådan som jeg læser forslaget her, vil jeg frygte, at det vil give flere dobbeltuddannelser, flere barrierer i vores uddannelsessystem. Og samtidig frygter jeg, at det sænker niveauet på nogle af de korte og mellemlange uddannelser, som i dag har et heldigvis højt ambitionsniveau, som vi har været fælles om at sætte her i Folketinget. Så i forhold til indholdet har jeg svært ved at se det fornuftige i forslaget.

Samtidig, selv hvis jeg var enig i hele indholdet, ville jeg synes, det var en mærkværdig timing, når vi lige nu sidder omkring et forhandlingsbord, alle Folketingets partier, med det mål at gøre vores gode gymnasier endnu bedre. Det vil jeg meget gerne tage ved forhandlingsbordet, ligesom jeg også meget gerne vil gøre vores hf-spor endnu bedre, og det har regeringen også lagt op til. Så både i forhold til timing og i forhold til indhold må Socialdemokraterne sige nej tak til det her forslag.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så giver jeg ordet til fru Marie Krarup, som har bedt om at få delt sin taletid, så hun får 5 minutter nu og derefter 5 minutter til sidst som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak. Netop nu, hvor vi skal diskutere reform af gymnasiet og indførelse af adgangskrav til gymnasiet, er det så vigtigt at tale om, hvad de unge mennesker, som ikke kan eller ikke vil tage en gymnasieuddannelse eller en håndværkeruddannelse, skal gøre. Derfor er jeg også glad for, at Dansk Folkeparti har fået mulighed for at genfremsætte forslaget om oprettelse af en såkaldt forberedelsesskole.

Når Dansk Folkeparti har valgt at genfremsætte beslutningsforslaget om oprettelse af en ny ungdomsuddannelse, som ligger mellem gymnasiet og erhvervsskolerne – den såkaldte forberedelsesskole – via en reform af hf, så er det ikke for at tage livet af hf. Hf er en fremragende uddannelse, der brugt rigtigt giver unge mennesker, som er kommet i utakt med ungdomsuddannelsessystemet, en ny chance.

Hr. Bertel Haarder har sagt: Hvis hf ikke eksisterede, ville vi være nødt til at opfinde det. Og det er faktisk rigtigt. Derfor mener vi også, at hf skal bibeholdes, sådan som hf oprindelig var tænkt, nemlig som en 2-årig studentereksamen med samme faglige niveau som en studentereksamen fra et gymnasium, bare for voksne. Men i dag bliver hf brugt på nye måder, ofte som en studentereksamen light, hvor man godt nok har mange af de samme fag med de samme læreplaner, men hvor niveauet bare ligger et andet sted.

Jeg har selv undervist på hf og gymnasiet i samme fag og med samme læreplan, og jeg har derfor på egen krop mærket, hvor stor forskel der er. Alligevel gælder et hf-syvtal lige så meget som et gymnasie-syvtal. Derfor kan man også komme ind på længerevarende uddannelser på samme måde som på de andre uddannelser. Men det er nogle gange næsten som at lokke de unge i baghold, og vi ser derfor meget store frafald. Frafaldet for hf'ere på længerevarende uddannelser er betydelig større end for gymnasiasterne. Der er dermed noget, der tyder på, at en hf-uddannelse ikke ruster de unge godt nok til universiteterne.

Samtidig ser man også, at hf'ernes adgangskarakterer fra folkeskolen bliver lavere, og at flere og flere unge tager hf som en almindelig ungdomsuddannelse. Der er dermed i dag meget, der tyder på, at hf har udviklet sig langt væk fra det klassiske hf.

Det er der også lyse sider ved – der er nemlig hf-kurser, hvor man har tonet kurserne i retning af de uddannelser, som eleverne skal ud på. Nogle steder kan man læse hf med henblik på at blive politibetjent, pædagog eller arbejde i søfarts- eller sundhedsvæsenet. Det er fremragende ideer, der hjælper mange unge igennem og frem til den uddannelse, som de gerne vil i gang med. Det er bare ikke en universitetsadgangsgivende eksamen, men den virker. Det er denne udvikling, som Dansk Folkeparti gerne vil styrke med forslaget om en forberedelsesskole.

Samtidig vil vi gøre det helt klart, hvad uddannelsen er. Vi vil stoppe hykleriet med at kalde en uddannelse noget, som den ikke er. Det er altid klogt at kalde en spade for en spade. Det er vi heller ikke ene om. Dansk Industri har i en analyse i april 2014 skrevet, at hf udvikler sig i en kritisk retning, og Dansk Industri foreslår, at hf kun skal give adgang til kortere og mellemlange uddannelser. Og det er jo altså noget af det, der ligger i vores forslag.

I dag begynder en meget stor andel af hf-studenterne på en professionsbacheloruddannelse, og her er frafaldet trods alt lavere end blandt hf'ere på universiteterne.

Med dette forslag vil vi altså dele hf i to – den klassiske hf med et skærpet fagligt niveau og en ny skole, nemlig en forberedelsesskole. Dermed tager vi konsekvensen af de seneste års udvikling i ungdomsuddannelserne. Vi vil have et gymnasium og et hf med et højt fagligt niveau, der forbereder eleverne til universitetet, vi vil have en forberedelsesskole med et solidt fagligt niveau, der forbereder eleverne til professionsbacheloruddannelserne, og så vil vi have en erhvervsuddannelse, hvor eleverne uddannes til dygtige håndværkere.

Vi vil ikke have et hf, der i realiteten giver de unge en studentereksamen light, som ikke er god nok til universiteterne, og vi vil ikke have en 12-årig enhedsskole, hvor alle bare fortsætter i en form for helhedsgymnasium med et lavt fagligt niveau.

Vi forestiller os, at der skal stilles differentierede adgangskrav – et adgangskrav på 6 eller 7 til gymnasiet og til det klassiske hf, et adgangskrav på 3 eller 4 til forberedelsesskolen, og til erhvervsskolerne er der jo allerede et adgangskrav på 2. Med denne differentiering af ungdomsuddannelserne giver vi flere unge en god chance for at uddanne sig på det niveau, der svarer til deres evner og ambitioner.

Dansk Folkeparti anbefaler derfor, at der arbejdes videre med forslaget her om en forberedelsesskole; vi ser gerne, at det sker i forligskredsen, og vi ser gerne, at det ser sker her. Metoden er vi mindre optaget af, bare tankerne om at lave et differentieret ungdomsuddannelsessystem bliver ført videre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Ane Halsboe-Jørgensen.

Tak for det. Og tak for præciseringen af, at der bare skydes et ekstra led ind. Som jeg forstår ordføreren, er grundpræmissen for hele den her omvæltning af vores ungdomsuddannelsessystem, at det faglige niveau i vores gymnasiale uddannelser er i frit fald – hvis jeg forstår ordføreren ret. Er der nogle officielle tal, der understøtter det?

Ordføreren.

Det er meget svært at måle, og jeg har gang på gang bedt EVA om at lave en kvalitativ undersøgelse af det faglige niveau i gymnasiet. Det er meget vanskeligt at måle. Derfor kan man sige, at der ikke er nogen hårde statistiske undersøgelser. Der er spørgeundersøgelser, hvor man har spurgt universitetslektorerne, hvordan niveauet er i dag, i forhold til hvordan det var for 15 år siden før gymnasiereformen. Og flertallet af dem siger, at det faglige niveau er faldet. Mange universitetsuddannelser har oprettet ekstrauddannelser, for når folk kommer ind – f.eks. på DTU eller cand. polit. – har man været nødt til at give dem ekstra kurser, hvad man ikke var tidligere. Så der er tale om et fagligt fald bredt set.

Men det her er jo ikke noget, der skal rette op på det faglige niveau overalt. Det her skal rette op, så vi kan få det højeste faglige niveau i gymnasiet og det klassiske HF. Men der er er da også nogle, der skal have lov at slippe for at have matematik på A-niveau. Det er da ikke alle, der har brug for det. Hvis man skal ud at være pædagog, synes jeg, det er noget pjat, at man skal have latin og matematik på A-niveau. Det skal man selvfølgelig ikke. Der skal man have lov til at have en tillempet uddannelse, og det er det, forberedelsesskolen er.

Fru Ane Halsboe-Jørgensen.

Okay. Det er bare for at forstå det ret. For det er jo trods alt en ret vigtig præmis, som fru Marie Krarup lægger til grund for det hele, altså at vi skal forstå det sådan, at vores unge mennesker ikke lærer det, de plejede at lære, og at det hele er i frit fald.

Jeg kan så forstå, at baggrunden er, at nogle universitetsfolk siger, at for det mindretal, der går videre på universitetet, er der nogle problemer med det faglige niveau. Men en helt overordnet vurdering af det faglige niveau i vores gymnasiale uddannelser må jo så bero på fru Marie Krarups egen mavefornemmelse. Eller er der andre tal?

Ordføreren.

Jeg siger jo ikke, at det faglige niveau skal hæves overalt i alle ungdomssuddannelser. Jeg siger, at på gymnasiet skal det faglige niveau hæves. Der skal også være andre ungdomsuddannelser, hvor man ikke behøver at have det allerhøjeste faglige niveau. Og i gymnasiet er det faglige niveau faldet. Det tyder alt på, og det er ikke kun min mavefornemmelse. Det er som sagt også spørgeundersøgelser.

Men det, der er sket, er, at alle i dag går i gymnasiet. Gymnasiet er jo næsten blevet en forlængelse af folkeskolen, og det er det, der er problemet. Vi skal have en mellemting, og det er her, jeg foreslår, at hvad angår hf, der i forvejen på en måde bruges som den her mellemting, skal vi klart og ærligt melde ud, at det er en mellemting, og at det så ikke har de samme adgangsgivende funktioner som gymnasiet. Så vi laver simpelt hen en form for tretrinsraket, hvor man har de praktiske uddannelser, en mellemuddannelse, som er forberedelsesskolen, og så den ungdomsuddannelse, der forbereder til det akademiske niveau.

Tak for det. Der er ikke andre, der har indtegnet sig. Så er den næste ordfører i rækken fru Lotte Rod for Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg tror på uddannelse. Vi har jo ikke så mange ting i undergrunden, vi kan hive op og tjene fedt på, så det er de kloge hoveder og hænder, vi skal leve af, og det er derfor, at vi som regering satser så massivt på uddannelse. Som radikal er jeg drevet af, at uddannelse skal åbne døre. Det er et af de vigtige elementer i vores gymnasieudspil, hvor vi vil styrke studieretningerne og sammenhængen med de videregående uddannelser. Det at åbne døre var også en af drivkræfterne bag vores erhvervsskolereform, både med udbredelsen af eux, hvor man får både svendebrev og studiekompetencer, og med mange åbninger for alle de andre erhvervsuddannelser på mindst 3 år. Jeg er meget enig i det, som ministeren sagde, om, at vores ungdomsuddannelser enten skal være erhvervskompetencegivende eller studiekompetencegivende.

Derfor er jeg heller ikke specielt begejstret for det her forslag fra Dansk Folkeparti, for i mine øjne lukker det døre. Jeg har en ven på Twitter, der hedder Morten Moesgaard, og som kæmper for, at vi herinde hæver vores debatniveau, ved at vi bliver lidt bedre til at være nysgerrige efter at høre om hinandens holdninger, og derfor vil jeg prøve i ægte Moesgaardstil ikke bare at skyde Dansk Folkepartis forslag ned, men forsøge at være nysgerrig og finde ud af, hvorfor Dansk Folkeparti egentlig mener det, de gør.

Så jeg er nysgerrig efter at høre Dansk Folkeparti uddybe, om det er, fordi man vil gøre gymnasierne til eliteskoler igen. Hvad er det, partiet er drevet af i det ønske, og hvad tænker Dansk Folkeparti om, at det her forslag jo så især vil udelukke unge fra uddannelsesfremmede hjem fra at tage en gymnasieuddannelse og dermed vil gøre, at vi bliver endnu dårligere til at bryde den sociale arv?

Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget. Vi vil gerne anerkende Dansk Folkeparti for at udtrykke det, man mener, meget tydeligt, og så håber vi i det hele taget, at vi kan tage diskussionerne ved forhandlingsbordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Ordføreren mener, at Dansk Folkepartis forslag vil udelukke unge fra uddannelse og dermed gøre det sværere at bryde den sociale arv. Det er jo lige præcis det modsatte, det her vil gøre, for det vil give mulighed for at fange unge på det niveau, hvor de er. Sådan som det er i dag, går en meget stor del, som ikke kan klare gymnasiet, i gymnasiet. Så får de en elendig karakter, og så kommer de ud som ufaglærte unge, der ikke kan bruge deres uddannelse til noget som helst. Det havde da været meget bedre, hvis de var kommet ind på en uddannelse, der svarede til deres evner og ambitioner, og de så var kommet videre på den professionsbacheloruddannelse, der i højere grad havde svaret til deres evner.

Det, der sker på gymnasierne, hvor vi også ser, at den sociale arv slår hårdere og hårdere igennem, er lige præcis, at dem, der kan klare kravet, klarer sig supergodt, og at dem, der ikke kan, falder helt igennem. Den her uddannelse vil lige præcis forsøge at løse det problem. Så mit modspørgsmål er: Hvordan vil ordføreren så løse problemet med, at der kommer så mange ind i gymnasiet, som reelt ikke kan klare det? Vil man sænke niveauet i gymnasiet?

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke. Tværtimod mener vi, at vores uddannelsesparathedsvurdering spiller en vigtig rolle for, at man ikke kun kigger på karaktererne, men også på, om den unge er motiveret til at tage den uddannelse, vedkommende ønsker.

Fru Marie Krarup.

Det er så bare ikke det, der sker i dag, for i dag ser man jo, at det stadig væk er muligt for en hel masse unge, som egentlig ikke har en stærk motivation til at gå videre på en længere uddannelse bagefter, alligevel at ryge ind i gymnasiet af en hel række andre årsager, som de måske ikke rigtig har tænkt igennem. Det er måske, fordi de vil være sammen med kammeraterne osv., og de står uforberedte over for de faglige krav, der stilles, og har svært ved at klare dem.

Det er en skidt udvikling, som man ikke løser ved at give den form for ekstra rådgivning i folkeskolen. Der skal selvfølgelig være nogle klare faglige krav, men der skal ikke være de samme klare faglige krav til alle. Det er ikke alle, der skal have matematik på A-niveau, som jeg har sagt før. Så derfor vil jeg bede ordføreren om at gentænke sit forslag og så tænke over, om det ikke er rimeligt, at der stilles faglige krav på forskellige niveauer, alt efter om man skal være pædagog, eller om man skal være civilingeniør.

Ordføreren.

Jo, det giver jo sig selv med de optagelseskrav, der er til de forskellige uddannelser. Men jeg synes sådan set, det er en styrke, at vi har de fire forskellige gymnasiale uddannelser, som vi har, hvor man også har mulighed for at tone sin studieretning ud fra det, som man er motiveret for, og det, som man gerne vil læse videre på.

Tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er Sanne Rubinke fra SF.

Tak. Det var lidt fristende efter at have hørt ministerens tale egentlig bare at sige: Tjek, hør rigtig godt efter. Men nu står jeg her på vegne af SF's sædvanlige ordfører på det her område, fru Trine Mach, så jeg har lovet at læse talen op, og det gør jeg.

SF er fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, at flere skal tage en ungdomsuddannelse, og at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og det er der sikkert ikke nogen der er uenig i. Det er bl.a. derfor, vi lige har gennemført en folkeskolereform og en erhvervsskolereform og nu er ved at se på, hvordan vi også kan gøre gymnasierne endnu bedre. Og her lægger regeringens udspil jo også op til en reform af netop hf.

Det undrer os derfor, at Dansk Folkeparti nu vil have en ny skoletype. Vi har, ligesom flere andre også har, kan jeg forstå, en formodning om, at det skyldes, at Dansk Folkeparti har brug for et argument for at indføre tårnhøje adgangskrav og en mere elitær udgave af gymnasierne. Så kan man gøre gymnasiet til en ren eliteuddannelse og lave en forberedelsesskole til dem, som ikke magter at komme ind på gymnasiet. Og resten kan komme på erhvervsskole, forstår vi. Det er lodret imod, hvad SF mener er en god uddannelses- og skolepolitik.

Vi synes egentlig, at ideen om et tilbud til de unge, der hverken kan se sig selv på gymnasiet eller i en erhvervsuddannelse, er ret sympatisk. Vi tror bare ikke, at en ny skoletype hjælper den gruppe. Det gør derimod vejledning og tilbud inden for rammerne af de bestående ungdomsuddannelser, og spektret af spor på ungdomsuddannelserne er jo allerede udvidet i de senere år. Med erhvervsskolereform, folkeskolereform og den kommende gymnasiereform, herunder reformen af hf, er der blevet og bliver der lappet en del huller, og tilbuddene bliver endnu bedre. Vi skal hellere bevare og styrke de grundlæggende gode uddannelsessystemer, vi har, end begynde at opfinde nogle nye holdepladser for de unge.

Med de gennemførte reformer skal flere blive uddannelsesparate, og 10.-klassetilbud skal løfte dem, der har brug for det. Hf skal sikres og udvikles til dem, der f.eks. er afklaret om, at de vil læse videre på en professionsbacheloruddannelse, eller som er gået nogle utraditionelle veje gennem uddannelsessystemet. Så har vi også produktionsskolerne til dem, der har brug for mere tid og forskellige former for læring, før de kan påbegynde en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Så vil jeg sige, at SF, ligesom sidste gang forslaget blev fremsat, er bekymret for, at en forberedelsesskole kan blive en holdeplads eller en forlængelse af folkeskolen. Vi skal hellere hjælpe de unge til rent faktisk at kunne få truffet et godt valg og hjælpe dem, der har brug for lidt ekstra, inden de begynder en ungdomsuddannelse.

Forslaget vil fastsætte et adgangskrav, der er lavere end til gymnasiet og højere end til erhvervsuddannelserne. Med Dansk Folkepartis ønske om et adgangskrav på 7 til gymnasiet må det vel betyde, at de unge skal have 4 for at blive optaget på forberedelsesskolen. Som vi ser det, vil det fratage de unge muligheden for selv at vælge; så vil de efter folkeskolen på en eller anden måde bare blive placeret på en ungdomsuddannelse efter deres karaktergennemsnit. Der vil blive et A-hold for dem, der har 7 eller derover, som så kan komme på gymnasiet, et B-hold for dem, der har mellem 4 og 7, som kan komme på forberedelsesskole, og så vil der være et C-hold for dem, der har mellem 2 og 4, som kan komme på erhvervsuddannelserne. Det vil skabe endnu mere af den polarisering, som Dansk Folkeparti i bemærkningerne til forslaget faktisk selv skriver at man er nervøs for.

Vi ved godt, at det er svært for mange 15-16-årige at skulle træffe beslutning om deres fremtid, og vi kan også godt forstå det, men langt, langt størstedelen af de unge har både ønsker, drømme og forestillinger om deres fremtid, og vi mener, det er helt afgørende, at de selv er med til at vælge deres fremtid. Det gør de ikke, hvis de blot skal indplaceres efter et karaktergennemsnit.

SF kan ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Det kunne for øvrigt godt være, at jeg skulle lade være med at stille spørgsmålet nu, når ordføreren læser højt for en anden. Ja, undskyld, jeg trækker mit spørgsmål, for ordføreren læser højt for en anden. Undskyld.

Så var der ikke andre korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Merete Riisager.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at jeg undrer mig over, at man fra regeringens side, fra støttepartiernes side tager så lempeligt på et beslutningsforslag her i Folketingssalen. Et beslutningsforslag er jo oppositionens mulighed for at komme med gennemarbejdede politiske indspark og forslag til lovgivning i Danmark. Og jeg mener således, at det egentlig er udtryk for disrespekt, når ministeren stiller sig herop på talerstolen og kalder det pudsigt at fremsætte et sådant beslutningsforslag. Partierne De Radikale og SF behandler det meget lempeligt, som vi har kunnet høre, og Enhedslisten beslutter slet ikke at være til stede i dag.

Beslutningsforslag kan sagtens spille en fuldstændig afgørende rolle i vores lovbehandling her i Folketingssalen og også blive til egentlig lovgivning om ikke nu, så senere. Det er klart, at man tænker, at I skal huske, at I også selv kan blive opposition en dag og skal fremsætte beslutningsforslag. Og i den sammenhæng er det jo rigtig rart, hvis der står nogle i den anden ende og faktisk behandler de forslag, man kommer med, seriøst. Om man så er enig i det, er noget andet, men seriøsiteten i behandlingen mener jeg er fuldstændig afgørende.

Når det så handler om selve indholdet i det her beslutningsforslag, som vi taler om i dag, er det fuldstændig korrekt, at vi i øjeblikket er i gang med forhandlinger om gymnasierne. Men det er jo også bare sådan med forhandlinger, at man ofte starter med noget, som er ret gennemtygget. Hvis man ønsker at bringe noget ind, som er substantielt anderledes end det, der ligger på bordet, så kan et beslutningsforslag være et rigtig udmærket middel til det, og derfor synes jeg, man bør tage seriøst imod det.

Jeg er fuldstændig enig med Venstres ordfører, som sagde, at der er behov for en gentænkning af ungdomsuddannelserne, og det er jo noget af det, som det her beslutningsforslag adresserer. Vi har nemlig den udfordring, at gymnasierne, sådan som det fungerer i dag, jo optager langt flere unge mennesker, end de gjorde for 20 og 30 år siden, og at man har justeret fagligheden for nedadgående for at få alle med.

Det betyder, at man på universiteterne kan konstatere, når man laver en rundspørge, at fagligheden er faldet. Man tilbyder suppleringskurser, for at de unge kan være med i matematik, for at de kan stave osv. Det er altså en meget uheldig situation. Samtidig har vi nogle professionshøjskoler, hvor de har skruet meget op, altså hvor der er en overakademisering, kan man sige, som heller ikke er særlig hensigtsmæssig, og vi har nogle erhvervsskoler, som er kommet for langt væk fra det marked, som de engang var en del af.

Så kvaliteten i vores uddannelsessystem er simpelt hen udfordret, og det må man tage alvorligt, uanset hvilket svar man så finder på det. Vi i den politiske debat i mange år har haft øjnene rettet på kvantitet; nu skal vi have kigget på kvaliteten.

Så når det her beslutningsforslag er interessant, er det, fordi man forsøger at finde en løsning, hvor man siger: Hvis nu gymnasierne skulle stille nogle helt andre krav, hvis man skulle have et adgangskrav til gymnasiet, så kan der være brug for en løsning, hvor man laver en skole, en ungdomsskole, en ungdomsuddannelse, som retter sig mod dem, der vil være politibetjent, pædagog, sygeplejerske osv., altså mod nogle af serviceerhvervene.

Fordelen ved det vil være, at man kan sætte de faglige krav op på gymnasierne, og at man samtidig kan lave en ungdomsuddannelse, som retter sig mod de mellemlange videregående uddannelser. Det er et meget interessant perspektiv, som bl.a. er blevet fremlagt af tænketanken DEA, som jo er en uddannelsestænketank. Så der er i den grad behov for at gentænke ungdomsuddannelserne.

Der er også nogle udfordringer i den model, som blev fremlagt i dag af Dansk Folkeparti. Udfordringen kan være: Hvordan sørger vi for, at den her model ikke bare gror og blive større, end den bør være? Vi har også den udfordring, at der er nogle unge mennesker, som alligevel gerne vil ind på en universitetsuddannelse, når de har læst på den her ungdomsuddannelse, og hvordan kommer de så videre?

Så der er nogle svar, vi skal have fundet, men fra Liberal Alliances side synes vi bestemt, at det her er en meget interessant model, der løser nogle af de udfordringer, vi står over for. Vi ønsker i det hele taget, at man får et mere differentieret ungdomsuddannelsessystem, hvor man erkender, at unge mennesker ikke er ens og ikke kan det samme og derfor ikke bare skal have den samme havregrød alle sammen. Alle er ikke ens, men der skal være en uddannelse til alle, uanset hvilket niveau eller hvilken motivation de kommer med. Så vi er meget positive over for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den sidste ordfører i talerrækken er hr. Daniel Rugholm fra Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Konservative Folkeparti mener vi ikke, at der p.t. er behov for flere uddannelsestilbud til unge, der ønsker en ungdomsuddannelse. I de her dage sidder vi jo netop også og forhandler om gymnasiernes fremtid, og dermed også hf's fremtid, og dermed kan man sige, at alt det her et eller andet sted er en lille smule uvist lige nu.

Derudover er vi i gang med at implementere en erhvervsuddannelsesreform, som vi mangler at mærke effekten af – en reform, som jo skal styrke alternativet til det almene gymnasium og få flere til at vælge f.eks. en erhvervsuddannelse. Vi står også midt i implementeringen af en folkeskolereform, som gerne skulle have en effekt i forhold til nogle af de problematikker, som forslagsstillerne bruger i argumentationen for den her nye uddannelse. Mange af de gode elementer i f.eks. folkeskolereformen handler jo netop om at styrke uddannelsesparatheden og overgangen til ungdomsuddannelserne.

Så vi ser frem til de fortsatte forhandlinger om netop det her område i de kommende både timer, dage og uger, men vi kan ikke støtte forslaget. Og så kommer man i salen til at høre noget, som man nok aldrig har hørt fra talerstolen før og sikkert heller ikke kommer til igen, men jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de også er imod. Det glemte ordføreren fra De Radikale, og derfor har jeg lovet at sige, at Enhedslisten heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Og så er det fru Marie Krarup som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg vil godt takke Konservative, fordi de er så venlige at viderebringe den hilsen, og så vil jeg sige, at jeg da synes, det er ærgerligt, at Enhedslisten, der siger, at de er meget optaget af uddannelse, ikke ønsker at deltage i en debat om uddannelse. Men det siger jo bare noget om Enhedslisten.

Men jeg vil gerne takke de øvrige i salen for debatten. Jeg synes, det er vigtigt, at vi understreger, at gymnasierne skal være adgangsgivende til universiteterne. Det er godt, at vi har forskellige former for gymnasier, så man kan få forskellige profiler, men de skal have de samme høje faglige krav, sådan at de unge mennesker rent faktisk kan klare at gå på universitetet, når de har taget en gymnasial uddannelse. Vi må ikke sige til dem, at hvis de gennemgår den uddannelse, kan de sagtens klare universitetet, hvis de rent faktisk ikke kan det. Og det er det, jeg synes er problemet med hf i dag.

En forberedelsesskole ifølge vores forslag her vil være adgangsgivende til professionsbacheloruddannelserne – ikke dem alle, for jeg mener, man er nødt til at gå dem alle sammen igennem og se, hvad der er behov for de enkelte steder. Der er nogle steder, hvor det er nødvendigt at fastholde, at man skal have en studentereksamen, men der er også nogle, hvor vi kan sige, at det er unødvendigt med en gymnasial uddannelse, og hvor man kunne nøjes med et lavere niveau. Det vil ikke sænke niveauet på de professionsbacheloruddannelser, som vi taler om, for der vil stadig væk være et solidt niveau. Men hvorfor skal man have akademiske færdigheder for at gå på en pædagoguddannelse? Det forstår jeg simpelt hen ikke, og jeg synes, det er at skyde over målet og at misbruge de unge menneskers tid.

Det er også vigtigt, at vi giver plads til fortrydelse. Hvis man tager denne forberedelsesuddannelse – hvis den oprettes – skal man selvfølgelig, hvis man fortryder og opdager, at man gerne vil på universitetet, kunne lægge de nødvendige niveauer på. Derfor skal der være nogle moduler bygget ind – og det står også i forslaget – sådan at man aldrig kommer ind i en blindgyde i uddannelsessystemet.

Det her forslag er jo altså et forsøg på at løse det problem, som vi har i dag, med, at gymnasiet er blevet alt for bredt. Det er blevet en motorvej; det er blevet noget, der næsten svarer til 12 års enhedsskole. Og det har, som jeg sagde før, desværre sænket niveauet, sådan at det er svært at nå helt op på det allerhøjeste niveau, før man skal på universitetet.

Det er vigtigt, at vi ser i øjnene, at der skal stilles forskellige krav til forskellige uddannelser. Der er ingen grund til at ensarte alle uddannelser.

Man har ikke ret til eksamener; man skal anstrenge sig for at få de eksamener; man skal bestå eksamener, for at man har dem. Det er ikke nogen rettighed at få en studenterhue, lige så lidt som det er en rettighed at få en olympisk medalje i svømning, hvis ikke man har levet op til det krav at være den, der er bedst til at svømme i verden for øjeblikket. Og derfor skal vi væk fra den tankegang at se uddannelser som noget, man har ret til. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til, det er noget, man skal kæmpe for, og de skal selvfølgelig være på forskellige niveauer.

Jeg er i den her debat meget glad for at høre, at der er nogle, der vil fortsætte debatten og se videre på, hvordan man kan forbedre forslaget her, og som altså indser, at der faktisk er et problem, som vi skal have løst. Det hører jeg både Venstre og Liberal Alliance sige, og jeg tolker det sådan, at de i høj grad er enige i, at der er behov for en yderligere differentiering af vores ungdomsuddannelsessystem, og at vi ikke kan fortsætte med at lade det blive mere karakterløst, mere ensartet, ved at vi i dag har det her massegymnasium, som ikke er godt nok for de meget bogligt stærke og er for svært for dem, som er bogligt svage. Der ville det være betydelig bedre at indrette en uddannelse på et noget lavere ambitionsniveau for dem, der er mindre bogligt stærke, og en uddannelse på et højere bogligt niveau for dem, som er bogligt stærke.

Men jeg siger tak for debatten, og så glæder jeg mig til at fortsætte debatten på uddannelsesområdet, både i gymnasieforligskredsen, men selvfølgelig også i salen og i medierne. Tak.

Der er lige en kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Fru Marie Krarup lægger op til, at gymnasierne kun skal være for dem, der vil læse videre på universitetet. Derfor er jeg nysgerrig efter at vide, hvorfor det er, at pædagoger eller lærere ikke skal i gymnasiet. Måske vil ordføreren uddybe det lidt?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi skal gennemgå alle professionsbacheloruddannelserne og så sige: Er der virkelig behov for en studentereksamen, som forbereder til et akademisk niveau, for at man kan gå på den og den professionsbacheloruddannelse?

Jeg mener, at for at man kan blive folkeskolelærer, er der behov for, at man har en gymnasieuddannelse på et højt fagligt niveau, men jeg mener ikke, der er det, hvis man skal være pædagog. Sådan er der en hel række forskellige uddannelser, som har forskellige behov, og det er det, man skal se i øjnene i stedet for at sige one size fits all, for det gør den ikke.

Fru Lotte Rod.

Hvad er det, man lærer i gymnasiet, som fru Marie Krarup ikke synes er relevant, hvis man skal være pædagog?

Ordføreren.

Det er f.eks. videnskabsteori, det er at skrive lange opgaver på et højt niveau, det er måske litteraturhistorie, verdenshistorie og græsk og latin, altså, det er ikke nødvendigt. For dem, der har evnerne, er det selvfølgelig fint. Det gør jo ikke noget, at man er overuddannet, når man skal passe børn, men det er bare ikke nødvendigt, og man kan sagtens være pædagog uden at kunne de ting. Så hvis man tvinger de mennesker, der skal være pædagoger, ind i de her meget akademiske uddannelser, vil der være nogle af dem, der ikke vil kunne klare det, og så vil vi se en niveausænkning, og det er jo det, vi har set i gymnasiet.

Tak til ordføreren.

Det ser ikke ud til, at der er flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.