Det er jo rigtigt, som flere ordførere og ministeren også har antydet, at det her er en delmængde, som i en eller anden forstand blev tilovers, da vi forhandlede om løsningen i forhold til at sikre finansieringen for de borgere, som bor i landdistrikterne, i det åbne land, og som, fordi de nu er blevet pålagt at kloakere, er blevet udsat for nogle større udgifter.
Man kan selvfølgelig sige, at også der var det sådan lidt sent, for det er faktisk lang tid siden, man besluttede, at den kloakering skulle gennemføres.
Så det var en nødløsning, der kom sent, og nogle kan vel også sige, at det så var ærgerligt for dem, der var blevet ramt af det tidligere.
I den forbindelse diskuterede vi også hele spørgsmålet om separatkloakering, og vi diskuterede også hele spørgsmålet om, om man kunne gøre noget, som kunne sikre, at det også blev økonomisk mere overkommeligt og attraktivt for grundejere at være med på nogle løsninger, som ikke var en ren, om jeg så må sige, forbedring af kloakkapaciteten, men også handlede om at lave nogle af de grønne løsninger – lokal afledning til faskiner og forsinkelsesbassiner, regnvandsbede eller opsamling og genbrug af regnvandet – hvor man måske også i nogle tilfælde kunne lave nogle rigtig store sammenhængende løsninger, der kunne være rigtig fornuftige set både ud fra en miljømæssig og ud fra en klimamæssig vurdering.
Så sker der jo somme tider det i forhandlinger, at når man kommer til et eller andet tidspunkt, begynder ministeren at se ud, som om man enten bliver enige om noget i stil med det, ministeren allerede har sagt ja til, eller også kan man finde noget andet at bruge sin tid på i de følgende uger, for man kommer ikke længere ad den vej.
Derfor landede vi det så der, hvor vi landede det, og vi stemte for lovforslaget og var glade for det.
Her vender vi så tilbage med den anden problemstilling, som vi gerne vil genrejse.
Jeg vil gerne sige, at i virkeligheden er det, når vi snakker om det her, ikke så meget vores løsning, som jeg er fokuseret på, for det kan godt være, man skal lede efter nogle andre løsninger, men så er det mere den udfordring, som vi i hvert fald har.
Og her må jeg jo sige, at både DANVA og i hvert fald flere kommuner og vandselskaber også har sagt til os, at de har det problem, at når man gerne vil lave nogle sammenhængende løsninger, som faktisk er afhængige af, at man gør ting samtidig, så er det et problem, at man måske godt kan få kommunen til at vedtage en eller anden fin plan, og så kan man pålægge grundejerne, at den skal de gennemføre, og så får grundejerne – og det er jo fair og retfærdigt nok, når de selv skal ud og skaffe pengene – noget tid til at gennemføre det.
Men så betyder det faktisk, at det godt kan blokere for, at man kan få en fornuftig plan for, hvordan man laver en fælles løsning.
Så hele diskussionen her handler i virkeligheden om, hvordan vi løser den opgave, som handler om at give gunstige vilkår også for løsninger, som indbefatter, at flere grundejere handler samtidig og i fællesskab.
Det ved jeg godt at man bare kan sige at de burde kunne finde ud af derude, men der kan økonomi jo godt spille en afgørende rolle.
Jeg ved også, det er en problemstilling, som DANVA har rejst i flere omgange.
Det besværlige ved DANVA i den her sag er bare, at de har rejst problemstillingen, og så har de stillet tre forslag, som de alle sammen ender med at afvise og ikke ønsker at gennemføre.
Og et af dem er næsten det, vi har foreslået her.
Jeg tror faktisk, at jeg vil give dem ret, som siger, at det her kan være en sag, som vi må prøve at snakke lidt om i udvalget og finde ud af om der er nogle huller i, som vi kan blive enige om er rigtige huller, som vi vil gøre noget ved.
For jeg medgiver sådan set, og hr.
Villum Christensen antydede jo i det, han sagde, at det var Liberal Alliances holdning, at hvis der var noget her, der ligesom var med til at forsinke nogle ting, syntes Liberal Alliance ikke, det var noget problem, fordi det måtte være rimeligt nok, at det tog den tid, det tog, når man skulle have de private grundejere med.
Det ser jeg så anderledes på, og i Enhedslisten ser vi anderledes på det.
Vi vil gerne løse den udfordring.
Det skal sådan set bare være de ord, jeg vil sige her ved førstebehandlingen af det her beslutningsforslag.
Vi ser frem til at arbejde videre med problemstillingen, og så må vi se, om vi kan få den løst på tilfredsstillende vis.
Det ville jo i givet fald ikke være første gang, man, når man snakker om vandsektoren, løber ind i, at det er både indviklet og kompliceret – ikke så meget at få beskrevet de problemer og udfordringer, man står over for, for det kan man godt, men at finde nogle løsninger, som er tilfredsstillende.
Så med de ord vil jeg overlade det her beslutningsforslag til en forhåbentlig saglig og seriøs viderebehandling i udvalget.