Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
B 75 Bilag 1
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 75
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 6. maj 2015
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om varig nedsættelse af ministervederlag
[af Pernille Skipper (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. februar 2015
og var til 1. behandling den 24. april 2015. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud-
valget for Forretningsordenen.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller for-
slaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behandling. Flertallet
henviser til, at Vederlagskommissionen, der er nedsat på
baggrund af beslutningsforslag nr. B 96, folketingsåret
2013-14 om udmøntning af politisk aftale om en mere tids-
svarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere, end-
nu ikke er kommet med sine anbefalinger. Flertallet vil af-
vente Vederlagskommissionens anbefalinger, inden der tag-
es stilling til spørgsmål om ministres og folketingsmedlem-
mers fremtidige vederlag og pensionsforhold.
Et
mindretal
i udvalget (DF, EL og LA) indstiller forsla-
get til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at
beslutningsforslaget handler om en varig nedsættelse af mi-
nistervederlag på 5 pct. Dansk Folkeparti har tidligere stemt
for reduktionen på 5 pct. Dansk Folkeparti er også positive
over for det foreliggende beslutningsforslag – særligt når
man tænker på den ulige skattereform, regeringen vedtog
med en række andre partier, hvor man fastfrøs overførsels-
indkomsterne og ramte dem, der har mindst.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at ministres
og politikeres pensions- og lønforhold er alt for lukrative i
forhold til almindelige menneskers pensionsforhold. Det er
urimeligt, når samme politikere på tværs af partier mener, at
almindelige lønmodtagere skal blive længere på arbejdsmar-
kedet eller i øvrigt skal holde for. Samtidig kan det betyde,
at politikere mister fornemmelsen af, hvordan den alminde-
lige hverdag for en gennemsnitlig borger hænger sammen.
Enhedslisten har forstået, at SF, Socialdemokraterne, De Ra-
dikale, Venstre og Konservative ikke ønsker at tage stilling
til dette spørgsmål, men henviser til en lønkommission, som
arbejder på spørgsmålet. I den forbindelse ønsker Enhedsli-
sten at påpege, at man i den politiske aftale vedrørende ned-
sættelse af denne kommission har aftalt, at man vil stemme
for kommissionens konkrete forslag, uanset indholdet. Dette
er en nyskabelse i dansk politik, og Enhedslisten mener, at
det er at løbe fra ansvaret som folkevalgt.
Liberal Alliances medlem af udvalget støtter forslaget om
varig nedsættelse af ministervederlag. Liberal Alliance note-
rer, at der er lavet en midlertidig reduktion af vederlaget,
som efterfølgende er parkeret i en kommission. Liberal Alli-
ance så hellere, at Folketingets medlemmer tog ansvar for
vederlagsstørrelsen og besluttede en varig sænkelse indtil
man eventuelt måtte tage ansvar for en anden beslutning.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
DokumentId
Journalnummer