Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Forespørgsel nr. F 10:

Forespørgsel til miljøministeren og erhvervs- og vækstministeren:

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at understøtte deleøkonomien og bidrage til at overkomme de barrierer og problematikker, der opstår ved udbredelse af denne?

Af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL).

(Anmeldelse 25.11.2014. Fremme 27.11.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. februar 2015.

Hr. Per Clausen som ordfører for forespørgerne til begrundelse af forespørgslen.

Fælles løsninger er ofte de bedste. Derfor er det rigtig positivt, at der er kommet langt mere fokus på deleøkonomi i de seneste år, og det er for at sætte yderligere skub i den udvikling, at Enhedslisten har taget initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget i dag.

Ved at vi deles om ting, som vi kun har brug for en gang imellem, kan vi spare på Jordens ressourcer, reducere forureningen og selv spare penge. Også open source, hvor man går sammen om at udvikle og designe produkter, er eksempler på deleøkonomi. En tredje mulighed er, at kommunerne deler sine biler med byens borgere på de tidspunkter, hvor de ikke har brug for dem.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 fik vi afsat 40 mio. kr. målrettet udbredelse af cirkulær økonomi og deleøkonomi, og dermed er der så også behov for at se på lovgivning og regler. Vi skal sikre de rette betingelser for udvikling af deleøkonomi på en måde, der både gavner miljøet og ikke undergraver løn- og arbejdsvilkår.

I dagens debat i Folketinget håber vi derfor på at få bred støtte til ønsket om at udvikle deleøkonomien, så vi hurtigt kan få afdækket, hvordan vi får skabt de rette rammer for fremtidens udvikling af deleøkonomien og kommer i gang med også at få skabt disse rammer i praksis. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det først miljøministeren til besvarelse af forespørgslen.

Hvis man skal tro tænketanken Global Footprint Network, havde Jordens befolkning den 19. august sidste år allerede brugt de ressourcer, som kloden kan genskabe på et år. Resten af året trak vi sådan set bare mere og mere over på kontoen. Og her i Danmark kan vi desværre ikke sige os fri for vores del af ansvaret – tværtimod. Vi laver mere husholdningsaffald per indbygger end de fleste andre lande i Europa. Det er da ikke et Europamesterskab, der er værd at vinde, og hvis vi skal undgå at gøre det, kræver det jo, at vi bevæger os væk fra vores brug og smid væk-kultur. Det kræver, at vi blive bedre til at genbruge, låne og dele.

Det er jo sådan set ikke en ny tanke i Danmark. Siden det første andelsmejeri i 1882 har vi fundet store fordele ved at gå sammen med andre om store investeringer i andelsforeninger, brugsforeninger og kooperativer. Vi har en lang tradition for at have tillid til hinanden og gå sammen om at dele og løse tingene i fællesskab. Det nye er så, at det jo er blevet muligt at skabe kontakt, tillid og fællesskab – også med folk, man ikke kender – og det er måske en af grundene til, at deleøkonomien får så meget luft under vingerne i de her år. Vi er også begyndt at deles om de mindre investeringer og det daglige forbrug.

I Danmark kan du køre med i andres biler via portalen www.gomore.dk, der på få år har fået over 200.000 brugere. Det betyder, at flere kører sammen i færre biler og dermed udleder mindre CO 2 . Hjemmesiden www.trendsales.dk har 765.000 brugere og en omsætning på 500 mio. kr. om året. Det betyder, at en mindre mængde tøj ender på forbrændingen, fordi det bliver byttet eller solgt videre. Det er altså både iværksætteri, big business og mærkbare gevinster for miljøet.

Et fransk studie viser, at hvis vi bliver bedre til at dele tøj, transport, møbler og hvidevarer, kan vi reducere husholdningsaffaldet med 10 pct. Kan vi f.eks. dele en boremaskine med 4 naboer, femdobler vi forbrugstiden for maskinen og får den til en femtedel af prisen. Det er win-win for os og så et ekstra win for miljøet.

Der er ingen tvivl om, at markedet er der, og at flere og flere begynder at se fidusen i at få mere værdi for deres sparepenge. Derfor handler det om at være dem, der kommer først med de smarte løsninger og de nye forretningsmodeller. Fremtidens vindere bliver de virksomheder, som forstår at få mere ud af mindre.

Når det er sagt, er der nogle dilemmaer i deleøkonomien, som skal håndteres – også i forhold til miljøet. Det er ikke altid en god idé at blive ved med at deles om gamle ting, f.eks. kan brugt legetøj fremstillet af blødt pvc-plast og købt før 2007 indeholde skadelige phtalater. Det bør derfor i stedet afleveres til genbrugspladsen. Det er heller ikke sikkert, at det gamle, energikrævende køleskab skal flytte til sommerhuset. Måske er det bedre med et nyt og mere miljørigtigt køleskab.

Regeringen har sammen med SF og Enhedslisten fokus på at understøtte udviklingen af deleøkonomien og udbrede de initiativer, der spirer frem, med finansloven for 2015. I 2015-2018 har vi afsat 10 mio. kr. om året til deleinitativer, som fremmer cirkulær økonomi og deleøkonomi. Det kom også til udtryk i 2013, da vi etablerede en tilskudsordning for borgere og foreninger med en ildsjæl i maven og grønne ideer på tegnebrædtet. Den ordning har indtil videre støttet 120 projekter over hele landet med en samlet værdi af næsten 26 mio. kr. Flere af projekterne bidrager til deleøkonomien. Vi har støttet byttemarkeder, fælleshaver, tøjbiblioteker og deleordninger i grundejerforeninger

Regeringen præsenterer snart en ny strategi for ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse, fordi vi skal have mere værdi ud af vores ressourcer. Vi skal undgå, at fælles dyrebare ressourcer bliver til affald. Det kan vi bl.a. gøre ved at dele endnu mere, og et af de initiativer i den nye strategi, der understøtter deleøkonomien, er f.eks. en guide til foreningsdanmark, som skal gøre det nemmere at lave deleordninger i boligforeningen, kolonihaven eller sommerhuskvarteret.

Vi skal bygge videre på de gamle danske traditioner for at få mere ud af ressourcerne i fællesskab. Det skal være nemt at dele og bytte og låne og leje. For bl.a. på den måde kan vi mindske presset på de sparsomme ressourcer, vi har, så vi kan give et mindst lige så rigt land videre til de næste generationer, og så vi ikke fra august måned bliver ved med at trække over på klodens kassekredit.

Tak til miljøministeren. Erhvervs- og vækstministeren.

Også herfra tak for forespørgslen. Deleøkonomien er vokset hurtigt på globalt plan de seneste år, og i Danmark tager flere og flere virksomheder og danskere disse nye forretningskoncepter til sig. Deleøkonomiske forretningsmodeller bruger internettet til at gøre det let for forbrugere og virksomheder at dele, leje og låne produkter og tjenesteydelser. Deleøkonomien giver dermed forbrugerne adgang til en masse produkter og ydelser, uden at de behøver at eje dem.

Undersøgelser fra bl.a. USA og Storbritannien viser et stort markedspotentiale for deleøkonomien, og derfor må vi også forvente et væsentligt markedspotentiale for deleøkonomien i Danmark. I 2013 udlejede danskerne huse, lejligheder og værelser svarende til over 452.000 overnatninger via en deleøkonomisk tjeneste som f.eks. Airbnb. Danske virksomheder inden for deleøkonomien er fortrinsvis iværksættervirksomheder. Et eksempel er de danske iværksættere, som formidler samkørsel og biludlejning mellem private. Men deleøkonomien rummer også interessante muligheder for etablerede virksomheder. De kan bruge deleøkonomien til at få adgang til nye markeder og kundegrupper, som når f.eks. BMW tilbyder delebilsmuligheder til yngre mennesker, der ellers ikke har råd til at investere i en BMW.

Regeringen arbejder aktivt for at skabe gode vilkår for dansk erhvervsliv. Vi bør derfor imødekomme denne nye forretningsform og understøtte den spirende udvikling. For at sikre, at Danmark høster vækstmulighederne i deleøkonomien, skal vi skabe gode rammer for deleøkonomiske forretningsmodeller i Danmark, og vi skal samtidig sikre, at regler og regulering er til at forstå, så tvivl om reglerne ikke kommer til at stå i vejen for deleøkonomiens udvikling.

Regeringen har allerede sammen med Enhedslisten afsat 10 mio. kr. pr. år i 2015-2018 til Grøn Omstillingsfond, der skal målrettes initiativer, som fremmer deleøkonomi og cirkulær økonomi. Fonden skal bl.a. se nærmere på, hvordan deleøkonomiske tiltag kan sikre, at offentlige aktiver bliver udnyttet bedre. Det kan f.eks. være, at vi skal have flere kommuner og virksomheder til at gøre som Hedensted Kommune, der i samarbejde med LetsGo har erstattet 14 kommunale biler med delebiler.

Der kan være konkurrencemæssige positive effekter af deleøkonomiske forretningsmodeller for forbrugerne i form af øget innovation, lavere priser og flere valgmuligheder. Udfordringen er at finde en balance, så almindelige private ikke skal underlægges de samme regler som erhvervsdrivende, men samtidig skal erhvervsvirksomheder ikke kunne undgå reglerne ved at kalde sig forbrugere. Det, der reelt er en erhvervsvirksomhed, skal naturligvis behandles som sådan, så vi sikrer ligebehandling.

Crowdfunding er en deleøkonomisk forretningsmodel på finansieringsområdet. Crowdfunding gør det muligt for virksomheder at få kapital direkte fra både almindelige mennesker og traditionelle investorer. Et dansk eksempel er Lendino, der udbyder virksomhedernes kapitalbehov i små bundter af 1.000 kr., som enhver så kan byde ind på at finansiere. Løbetid og rente tilpasses den konkrete situation. Crowdfunding er en alternativ kilde til finansiering af lovende ideer for små og innovative virksomheder.

Før virksomhederne lægger deres ideer op på en crowdfundingplatform, er det dog vigtigt, at de har taget stilling til, hvem der har rettighederne til ideen og et eventuelt kommende produkt. Hvis virksomheden har beskyttet sin nye forretningsidé med f.eks. et varemærke eller et patent, er ideen beskyttet mod, at andre lovligt kan kopiere den. Regeringen er i øjeblikket ved at undersøge, hvilke tiltag der skal sættes i gang for at skabe mere klarhed om reguleringen.

Det er ikke alle deleøkonomiske koncepter, der er decideret nye. Delebilsordninger har eksisteret i årevis, og der er heller ikke noget banebrydende nyt i, at vi lejer boliger og sommerhuse ud til hinanden. Det nye er, at internettet udfordrer de eksisterende og velkendte forretningskoncepter ved at udfylde en rolle, der har uhindrede grænser, og som i mange tilfælde skaber tillid og transparens mellem mennesker og mellem mennesker og virksomheder. Det er også blevet nemmere at dele, både rent praktisk, men også mentalt, fordi internettets transparens via bl.a. de sociale medier skaber en øget tillid mellem udbyder og efterspørger.

Selv om det er svært at sætte tal på, er der oplagte økonomiske gevinster for den enkelte ved at dele sin fritid, sin bolig, sin bil eller sin viden med andre. Der er også et potentiale for økonomien generelt, hvis deleøkonomien kan udvikles og udbredes, og derfor kigger vi løbende på barriererne for deleøkonomiens udbredelse i Danmark. Hvis vi skal realisere deleøkonomiens potentiale for samfundet, kan det også være, at vi må anskue regulering på en ny måde og vurdere, om den er tidssvarende, eller om den trænger til at blive lavet om. Og her må vi ikke være bange for at diskutere alle aspekter, så det glæder jeg mig til at vi også tager hul på her i dag.

Tak til erhvervs- og vækstministeren. Så kan vi vist lige nå ordføreren for forespørgerne, hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg er jo glad for, at jeg i dag kan sige tak til ministrene for redegørelsen som andet og mere end en formel betragtning, som kommer af ren høflighed. Når jeg siger det, skyldes det ikke bare, at regeringen klart med de besvarelser, der er kommet i dag, markerer en positiv holdning til spørgsmålet om deleøkonomi og udbredelsen af det, men også, at man jo kan få et indtryk af, at der faktisk er gang i konkrete initiativer. Og når man sådan har diskuteret med ordførerne for regeringspartierne, er det jo altid rart, at man kan nøjes med at sige, at man synes, at det, regeringen laver, er godt, og at de bare skal blive ved med det, i stedet for at man skal stille nye radikale krav om nye ting, regeringen skal tage fat på. Jeg synes, det lyder, som om regeringen er i gang med det her på en fornuftig måde, selvfølgelig også hjulpet af den finanslovsaftale, man lavede med SF og Enhedslisten – det er klart. Sådan må det være.

Jeg vil også sige, at jeg synes, at miljøministeren i sine indledende bemærkninger har fat i en meget, meget væsentlig og vigtig pointe, som i grunden burde indgå i alle vores politiske diskussioner, og det er den diskussion, der handler om, hvordan vi sikrer, at vi fremover kan have et samfund med en høj grad af velfærd, muligheder for at opfylde de behov, som vi har som mennesker, samtidig med at vi bruger mindre af jordens ressourcer og producerer mindre forurening. Det er sådan set kernediskussionen, som altid burde indgå, synes jeg, også når man diskuterer den økonomiske udvikling. Og man kan sige, at der falder deleøkonomien selvfølgelig ind i den diskussion på en rigtig god måde.

Det er også vigtigt at understrege, at bare fordi alle begynder at snakke om det, som om det er noget nyt, man har aldrig hørt om før, skal man ikke glemme, at det at dele sådan set er en dansk tradition. Det kunne sådan set have indgået i den værdidebat, man havde den anden dag, som en af de fælles værdier, vi har i Danmark, som er rigtig vigtige, nemlig at de store udviklinger i Danmark faktisk er sket, når vi har handlet i fællesskab. Da man etablerede maskinstationer, fordi hver landmand ikke behøvede at have alle maskinerne selv; da man etablerede andelsbevægelsen; da man etablerede en brugsforeningsbevægelse; da man etablerede en boligsektor, der i stor udstrækning består af almene boliger, så var det udtryk for den grundholdning, at vi i fællesskab finder nogle løsninger, som går ud på, at vi deler noget af alt det, vi har. Det synes jeg jo er vigtigt at holde fast i.

Det nye er selvfølgelig, at mulighederne på en række områder er blevet udvidet, og efter en periode, hvor det var meget vigtigt for alle at eje alting selv, er vi måske nu kommet dertil, hvor vi synes, at det har en værdi i sig selv, at vi deler noget med andre, også fordi det at dele noget med andre gør, at vi sådan set har mulighed for at få adgang til nogle ting billigere, end vi ellers ville have fået det.

Deleøkonomi kan jo, som det også er fremgået af ministrenes besvarelser, være mange forskellige ting. Det kan være, at man deler det, man ejer i et eller andet system, hvad enten det er bilen, boligen eller sommerhuset. Det kan være, at man i fællesskab med andre i boligforeningen eller kolonihaveforeningen køber noget, som man ejer i fællesskab, og som man deler. Og det kan selvfølgelig også være der, hvor vi bruger offentlige institutioner til at have noget, som vi også bruger i fællesskab. Det er alt sammen udtryk for deleøkonomi og en rigtig, rigtig fornuftig måde at indrette samfundet på.

Så er det rigtigt, som erhvervsministeren også sagde, at når der er noget godt, er der som regel også et eller andet, som kan føre til noget, der er lidt skidt. Sådan er verden jo. Og det er korrekt, at vi har set på, hvordan man under dække af deleøkonomi har gennemført tiltag, som måske mere har handlet om at finde en smart fidus til at undgå regulering af arbejdsforhold, regulering af miljøforhold, regulering af sikkerhed og måske også slippe for at betale skat. Det er også fuldstændig rigtigt, og det skal vi selvfølgelig undgå. Men vi skal undgå det på en sådan måde, at vi ikke overbureaukratiserer samfundet, sådan at almindelige menneskers udfoldelser og mulighed for at dele ting bliver ødelagt. Det kan jo godt i et så reguleret samfund som det danske være en kompliceret opgave, og derfor er jeg bare glad for, at man også har taget fat på at løse den opgave. Det er i hvert fald rigtig vigtigt.

Det er også vigtigt, når det kommer til erhvervslivet, at man diskuterer, hvor meget man vil dele, og hvad man ikke vil dele. Det må man tage stilling til. Jeg er kommet langt nu og kan næsten se på formanden, at jeg – på trods af emnets store omfang og meget inspirerende indhold – er ved at være nået frem til afslutningen af talen.

Så jeg skal slutte af med på vegne af V, S, DF, RV, SF, EL, KF og Uffe Elbæk (UFG)) at oplæse følgende

Forslag til vedtagelse

»Folketinget støtter udbredelsen af deleøkonomien, som kan bidrage til at øge samfundets ressourceeffektivitet, hvilket vil have positive effekter for økonomien og miljøet.

Folketinget noterer sig,

- at deleøkonomi kan skabe et større økonomisk råderum for den enkelte, flere valgmuligheder og mere fleksibilitet og større følelse af fællesskab ved sammen med andre at bidrage til øget bæredygtighed,

- at hensyn til bl.a. sikkerhed, miljø og sundhed samt konkurrence- og arbejdsvilkår også spiller en rolle i forbindelse med udnyttelsen af vækstmulighederne ved deleøkonomi,

- at regeringen aktuelt er ved at analysere barrierer for og potentialer ved deleøkonomiens udbredelse i Danmark, og

- at reguleringsmæssige barrierer kan være til hinder for, at nye deleøkonomiske forretningskoncepter kan udvikles.

Folketinget støtter regeringens indsats for at undersøge muligheder for udbredelsen af deleøkonomien i Danmark med henblik på at udnytte ressourcerne bedre til gavn for bl.a. økonomien og miljøet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 20)

Det af hr. Per Clausen oplæste forslag til vedtagelse på mange partiers vegne indgår selvfølgelig i den fortsatte debat.

Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Allerførst vil jeg sige tak, fordi Enhedslisten har taget initiativ til den her forespørgsel. Jeg har kun ét spørgsmål, og det er, hvordan Enhedslisten ser på de negative konsekvenser af deleøkonomien, som hr. Per Clausen også var kort inde på. Der har været eksempler i udlandet, specielt i forbindelse med den her taxaordning, der hedder Uber, hvor der er blevet rejst en lang række kritiske spørgsmål i forhold til både arbejdsmiljø og skat, altså nogle skattetekniske spørgsmål. Og egentlig havde jeg gerne set, at skatteministeren også havde været her, for der, hvor vi løber ind i en barriere, som vi bør diskutere, er specifikt i forbindelse med skattespørgsmål. Har hr. Per Clausen en kommentar til det?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at oprindelig havde jeg også en længere liste over ministre, jeg gerne ville have med, men så viste det sig jo, at det ville være meget svært rent praktisk, og så tænkte vi, at det måske alligevel var at skyde lidt højt at indkalde statsministeren. Så det blev de to ministre, og det er vel godt nok.

Jeg vil bare sige til hr. Uffe Elbæk, at han jo har fuldstændig ret, for der findes eksempler på, at det her bliver misbrugt. Jeg mener sådan set, at den danske lovgivning i dag er god nok til at lukke det hul, som Uber forsøger at udnytte. Men pointen er jo så, hvordan man får skabt hul til det, man gerne vil, samtidig med at man udelukker de her ting. Og der tror jeg bare man må se i øjnene, at det kræver grundigt og seriøst arbejde, men hvis man har den tilgang, som jeg har, og som hr. Uffe Elbæk har, og som jeg forstår at regeringen også har, så finder vi nok løsninger på de udfordringer.

Vi når ikke flere korte bemærkninger nu. Jeg kan se, at hr. Joachim B. Olsen også har meldt sig, men så må vi have hr. Per Clausen herop til at starte kl. 13.00 for at svare på en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:00).

Mødet er genoptaget.

Jeg kan forstå, at der ikke er flere korte bemærkninger til hr. Per Clausen, og hvis jeg har ret i det, vil jeg give ordet til Venstres ordfører, den første i ordførerrækken, nemlig hr. Kim Andersen.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten, som har rejst denne forespørgselsdebat, som jeg synes er relevant, spændende og interessant. Så det glæder mig, at vi kan få en god og forhåbentlig konstruktiv drøftelse af hele den problemstilling omkring deleøkonomi, som forespørgslen jo her vedrører. Der er fremsat et forslag til vedtagelse, og jeg kan allerede nu sige, at det jo er en tekst, som Venstre støtter, fordi den er positiv i sin tilgang til området.

Det her er jo et relativt nyt fænomen. Det er ikke noget, der er opstået her i landet, det er et internationalt fænomen, men det ændrer jo ikke ved, at det berører os. Det er også noget, der optager yngre generationer meget. Unge mennesker er uhyre stærkt optaget af, hvordan man kan dele nogle ressourcer, hvordan man kan få mere ud af sin økonomi, hvordan man kan få nyttiggjort noget af det, man en gang selv er kommet til at eje, men hvor man også kan få andel i noget af det, som andre har, og som man ikke selv har haft mulighed for at købe indtil videre. Det er jo positivt.

Det er jo også meget positivt, at man er miljø- og ressourcebevidst, at man ikke forbruger flere råstoffer, flere råvarer, end det er nødvendigt, at man genbruger produkter, som engang er fremstillet, og at flere kan få glæde af de samme ting. Det er meget sympatisk, og det er noget, som går som en bølge over verden, og som også på vores breddegrader er blevet et hit.

Det skal vi naturligvis se positivt på, det skal vi undersøge, det skal vi være parate til at øge udbredelsen af, men vi skal selvfølgelig også være parate til at håndtere de udfordringer, det giver i forhold til gældende lovgivning og i forhold til etablerede brancher, på en konstruktiv måde. Jeg synes, at teksten, som her er fremsat i forslag til vedtagelse, på en meget afbalanceret, imødekommende og venlig måde rummer alle disse muligheder, men også udfordringer.

Det her er jo dybest set noget, der er groet nedefra. Det er ikke en stor international koncern, der har faldbudt nogle produkter, som man via markedsføring skal have nogen til at købe. Det er heller ikke noget, som nogle stater har sat sig for at ville udbrede i et eller andet ideologisk øjemed. Det er en ganske sund og naturlig interesse opstået nedefra, for at bruge det udtryk, fra ganske almindelige mennesker, som gerne har villet have et socialt samkvem omkring nogle ting, som man har brug for eller kunne tænke sig. Og det skal vi naturligvis understøtte.

Det er jo i og for sig positivt, at nu har vi i rigtig mange år isoleret os bag skærmen. Vi har dyrket egoet og ensomheden i vores studeren og informationssøgen bag skærmen. Nu ser vi ligesom en modtendens til det, nemlig at vi søger sammen i fællesskaber, at vi gerne vil søge netværk for, om vi kan være fire i en bil, hvis vi skal hjem til Jylland en weekend i stedet for at rejse alene i toget eller køre alene i vores egen lille bil. Det er da socialt, medmenneskeligt positivt, det er ressourceøkonomisk fornuftigt, og det kan jo også være økonomisk rigtig godt for den enkelte. Det kan give frirum til noget andet økonomisk selvstændigt senere.

Jeg tror ikke umiddelbart, at det her er noget, man kan se som et stort vækstinitiativ, som noget, der vil skabe mange arbejdspladser, men det kan for den enkelte være med til at forbedre økonomien, så man får mere likviditet og siden hen selv kan foretage nogle indkøb, nogle investeringer, som så kan være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Det er jo også overordentlig positivt.

Det her er jo så også dybest set udtryk for en tankegang, som i høj grad har præget vores eget land, vores eget samfund. Jeg er meget glad for, at der er flere, der allerede i dag her i debatten har henvist til andelstankerne fra slutningen af 1800-tallet her i landet. De var jo nemlig udtryk for ønsket om at få noget mere ud af tingene ved at gå sammen, ved at lave en risikospredning, ved at dele nogle investeringer, men også ved at pulje en produktion, så man kunne investere i forædling og markedsføre samlet og få en merpris ud af sine varer.

Der er jo ikke noget som helst forkert i, at man går sammen om at tjene penge eller går sammen om at spare penge; i det hele taget er der jo ikke nogen modstrid mellem individets interesser for økonomi og så fællesskabets interesser i at få noget mere ud af ressourcerne, i at spare på miljøet og i det hele taget styrke det sociale netværk.

Det er jo noget, som ny teknologi giver mulighed for. Lynhurtigt kan budskaber spredes, apps opstår, man kan danne netværk som ingen sinde tidligere og i en fart, som næsten ikke er til at forestille sig. Det er klart, at det giver nogle nye platforme, det giver nye markedsmuligheder, det giver også nye anvendelsesmuligheder for ressourcer og for den sags skyld for den økonomi, et fællesskab kan frembringe.

Jeg synes, det er nogle fantastisk interessante perspektiver, der tegner sig i det her, groet nedefra i bedste andelstankegang, for et homogent socialt samfund som det danske, og så med en masse unge, engagerede, dygtige, kvikke mennesker, som kan se nytten i det her, både økonomisk, miljømæssigt og i forhold til sociale sammenhænge. Det vil vi gerne være positive over for.

Vi ser frem til det arbejde, regeringen er i gang med, nemlig at udrede, hvad der måtte være af barrierer – den slags er der. Der vil også være problemer, der skal identificeres omkring miljøforhold, omkring arbejdsmiljø, omkring skattebetaling, hvad ved jeg. Der vil være nogle hensyn, der skal tages til etablerede brancher, som er reguleret, og som vil blive udsat for en konkurrence, som de naturligvis skal have mulighed for at tage op og imødegå. Men det er jo alt sammen konstruktive arbejdsopgaver, når det er noget, som kan bidrage til et større fællesskab, en bedre økonomi og en mere hensigtsmæssig anvendelse af vores samlede ressourcer.

Så det er et konstruktivt arbejde, vi gerne vil give fuld støtte og opbakning og glæder os til at se resultaterne af. De vil nok komme pø om pø, og det er noget, vi løbende vil skulle diskutere. Det er vi også indstillet på. Det, vi bare skal være enige om at huske, er, at det her afløser ikke de vækstinitiativer, som det danske samfund har brug for her og nu, eller de vækstinitiativer, som statsministeren jo annoncerede i sin nytårstale, og som vi stadig væk ikke har set noget til, men blot venter og venter og venter på, fordi vi altså stadig væk har brug for at få gang i væksten og den indenlandske jobskabelse. Det er det her ikke svaret på, men det er det så til gengæld på så meget andet. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil blot høre, hvad Venstres holdning er til nogle af de her nye teknologier som bl.a. Uber, som jo også er kommet til Danmark. Jeg vil simpelt hen blot høre, om det er Venstres intention, at hvis der er lovgivningsmæssige forhindringer, for at de her nye teknologier kan blive implementeret i Danmark, så skal de ryddes af vejen.

Ordføreren.

Nu synes jeg ligesom, at Joachim B. Olsen foregriber begivenhedernes gang. Nu har vi en positiv og konstruktiv debat om deleøkonomi her i dag. Vi giver regeringen opbakning til at fortsætte sit udredningsarbejde og lave de nødvendige undersøgelser. Så skal vi jo ikke, før det foreligger, begynde at konkludere og sige, hvad vi så vil. Men når vi er positive over for deleøkonomi, er det selvfølgelig, fordi vi vil fremme tanken. Så er det, fordi vi i videst muligt omfang vil rydde de barrierer af vejen, som der måtte være.

Men jeg sagde jo også i mit indlæg, at der vil være brancher, der skal tages hensyn til, fordi de lever under en regulering i dag, som de er bundet af, og de skal naturligvis i et nyt scenarie have mulighed for at agere. Der vil helt klart være ting på arbejdsmiljøområdet, på selve miljøområdet og fødevaresikkerhedsområdet, og hvad ved jeg, der skal tages højde for. Men lad os nu se positivt på det, og lad os tage en ting ad gangen. Vi kan sagtens sige, at det her er svært, at det er uoverskueligt, at det ikke kan lade sig gøre, og at det vil vi ikke, men det nytter bare ikke, for det kommer nedefra, og det kommer, uanset hvad vi siger og gør. Lad os så gøre det konstruktivt.

Joachim B. Olsen.

Jeg synes bestemt også, at vi skal have en konstruktiv tilgang til det. Jeg spurgte sådan set bare, fordi jeg tænkte, at det kunne være, at Venstre selv havde en holdning til det og ikke skulle vente på regeringens holdning. Det er selvfølgelig fair nok, at man gerne vil afvente den.

Der er jo i dag nogle brancher, som ordføreren rigtigt er inde på, som er stærkt regulerede, f.eks. taxabranchen, som de facto har et monopol givet af staten. Tilgangen kunne jo f.eks. være, også som et liberalt parti, at monopoler ikke er af det gode, heller ikke på transportområdet, og at man derfor gerne vil fjerne de restriktioner og det monopol, der f.eks. er på taxaområdet, sådan at nye måder at transportere folk rundt på også bliver tilladt til gavn for borgerne. For det liberale synspunkt må være, at man ikke tager hensyn til en specifik branche, altså ikke går ind for protektionisme, men at man rent faktisk går ind for at fremme borgernes muligheder for at bruge de ydelser og services, som markedet stiller til rådighed.

Ordføreren.

Nu har vi i dag en generel debat om deleøkonomi, om, hvordan vi kan fremme deleøkonomi, og hvordan vi kan få identificeret, hvad der måtte være af barrierer eller særlige hensyn, der skal tages. Det er så det. Vi diskuterer i dag ikke særlige brancher, særlig specifik sektorlovgivning eller andet. Men det er da fuldstændig rigtigt, at det er borgerlig-liberal politik, i hvert fald for Venstre, at være på borgernes side, at være på forbrugernes side, at være imod monopoler, at være imod snærende begrænsninger af det frie udbud af varer og tjenesteydelser. Det her er da yderst positivt. Det kommer nede fra, det er noget, der er opstået af egen fri drift. Det er vi grundlæggende rigtig, rigtig positive over for. Det synes vi er i overensstemmelse med god, sund dansk tankegang, også i et historisk perspektiv.

Hr. Uffe Elbæk for en kort bemærkning.

Det er rart at høre, at Venstre også har lyst til at bakke deleøkonomien op og i det hele taget ser den som et potentielt vækstområde. Alligevel har jeg lyst til at spørge ind til noget af det, som ordføreren sagde, nemlig at det alligevel var et mindre vækstområde i forhold til de øvrige vækstinitiativer fra regeringens side, og at man i hvert fald ikke skulle sammenligne det. Derfor har jeg lyst til at citere PriceWaterhouseCoopers i forbindelse med Davosmødet her for en uge siden, hvor de faktisk siger, at for øjeblikket, og det er i 2013-tal, vurderer de, at det her område dækker 15 mia. dollar. Det bliver der omsat. Og de vurderer, at man inden for en 10-årig periode vil komme op på 335 mia. dollar i omsætning ved deleøkonomiske initiativer. De to mest omtalte virksomheder, som vi kender her i Danmark, er Uber og Airbnb. Den ene står lige for øjeblikket værdisat til 41 mia. dollar, det er Uber, og Airbnb er værdisat til 13 mia. dollar. Så det her er ikke bare en lille ting. Det er faktisk en stor ting, vi snakker om, og det har et meget stort potentiale.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren, og det er korrekt citerede oplysninger. Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg kender til de samme informationer. Men det siger jo ikke meget om vækst, hr. Uffe Elbæk. Det siger jo noget om nogle enkelte virksomheders omsætning og ageren på et marked, men det siger ikke noget om, hvad der så er gået fra andre etablerede i det samme marked. Så jeg tror ikke, at man derudaf kan udlede, hvad det giver i forhold til vækstskabelse som sådan. Men som jeg også sagde i mine bemærkninger, anerkender jeg, at det kan have noget at gøre med, hvad man sparer og så siden hen vil kunne investere.

Men det har i øvrigt også noget at gøre med demokratiudvikling, og hr. Uffe Elbæk er jo ophavsmand til et lovforslag, der skal behandles her i salen om et øjeblik, om demokratiudvikling. Det her er jo demokratiudvikling, så det vil noget. Det er borgerne, der tager deres egne fødder i brug, om jeg så må sige, og flytter sig og går sammen på kryds og tværs på nye måder, fordi de måske synes, at der er noget lovgivning og nogle restriktioner og noget, der i det etablerede samfund er blevet for snærende og for stramt i forhold til det, de ønsker, og den frihed, de vil have.

Uffe Elbæk.

Jeg er fuldstændig enig. Når jeg blot lige kom med den her kommentar, er det, fordi jeg tror, at det, vi står over for med hensyn til deleøkonomien og den cirkulære økonomi og fleresektordiskussionerne, vil sende chokbølger igennem den normale måde at tænke økonomi på, og det er også derfor, at den her debat er så vigtig for os alle sammen. For det her vil ændre de spilleregler, vi i hvert fald har kendt indtil nu, for den måde vi tænker arbejdsmarked på.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at det her er et fantastisk spændende område og et interessant begreb, der er opstået over relativt få år. Og jeg er slet, slet ikke uenig i, at det både her i landet og globalt vil kunne få ganske stor betydning og blive omfangsrigt og også få konsekvenser, der gør, at nogle ting skal nytænkes og lægges om, også lovgivningsmæssigt. Det er jeg helt bevidst om. Jeg tror til gengæld også, at sådan noget en gang imellem sker i bølger. Set inden for et århundrede kommer der sådan nogle ting, som grundlæggende ændrer på nogle forudsætninger, og det kan godt være, at vi her står ved starten af sådan noget. Det kunne da være spændende, om vi kunne få lov at være med i den proces.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at rejse den her vigtige forespørgsel om deleøkonomi, for deleøkonomien er jo allerede blevet en meget vigtig del af manges hverdag, og det giver nye muligheder for såvel eksisterende som nye virksomheder. Derfor er det vigtigt, at vi i dag får en god og saglig debat – det kan jeg høre at vi allerede har – så vi i fællesskab kan træffe beslutninger om at blive klogere på de muligheder og udfordringer, som deleøkonomien skaber her i Danmark.

Som det også allerede har været nævnt, har PricewaterhouseCoopers anslået i en rapport, at deleøkonomien på verdensplan kommer til at udgøre 2.000 mia. kr. i 2025. I Danmark har vi ikke på nuværende tidspunkt en præcis opgørelse over, hvor meget deleøkonomien fylder, men det lyder meget godt, hvis vi på sigt kunne få et overblik over det. Derfor er jeg glad for, at vi kan notere os, at regeringen arbejder på at samle mere viden om udbredelsen af deleøkonomi og om de udfordringer og muligheder, den skaber.

Deleøkonomi er ikke noget nyt fænomen. Det er jo egentlig det samme, som at jeg får lov til at låne naboens trailer og naboen får lov til at låne min plæneklipper, men til forskel fra det er den deleøkonomi, som vi ser blomstre nu, også noget, der foregår via nettet. Derfor kan det gå langt hurtigere, og udbredelsen af den kan ske meget mere eksplosivt og gå ud over det, som man lige aftaler at dele med sin nabo og genbo. Det nye er nemlig, at den teknologiske udvikling har gjort det lettere at organisere deleøkonomien. I stedet for at stå på landevejen med tommelfingeren i vejret for at få et lift kan man i dag tage kontakt til et netværk af folk, der har en ekstra plads i bilen. På den måde kan vi udnytte vores ressourcer bedre, for det giver den enkelte større økonomisk råderum og mere frihed, når man deler udgifterne til en vare eller service.

Der er mange positive perspektiver for deleøkonomien, men det er klart, at der også er nogle udfordringer. En udfordring for lovgivningen omkring deleøkonomi er, at rollerne som forbrugere og erhvervsdrivende bliver mere uklare. Lige nu er det usikkert, om man kan betragtes som erhvervsdrivende, hvis man f.eks. får betaling for at give et lift. Det rejser spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse, f.eks. om man som privatperson kan drages til ansvar på samme måde som erhvervsdrivende, hvis man ikke leverer en vare, som man ellers havde aftalt. Udfordringen for os her i Folketinget er at finde den rette balance, som erhvervsministeren også slog fast i sin tale, nemlig den balance, der skal sikre, at private ikke skal underlægges de samme regler som erhvervsdrivende, og samtidig sikre, at erhvervsdrivende ikke skal kunne omgå reglerne ved at kalde sig forbrugere.

Socialdemokraternes ambition er, at vi skal sikre, at vi skaber de bedste rammer for den danske økonomi. Det gælder selvfølgelig også for deleøkonomien. Deleøkonomien er til gavn for alle, og derfor skal vi arbejde for, at vi får skabt nogle tidssvarende rammer og fjernet de uhensigtsmæssige barrierer, i den udstrækning vi ikke herved skaber nye problemer på andre områder. Der er allerede lavet tiltag, der skal skabe mere overblik over og fremme deleøkonomien, f.eks. har Erhvervsstyrelsen i december 2014 offentliggjort en rapport, der viser, at mange deleøkonomiske virksomheder oplever love og regler, som er uklare med hensyn til, om privatpersoner skal leve op til erhvervsmæssige krav. Finansloven for 2015 har jo sikret, at der gives 10 mio. kr. i år og over de kommende 3 år til en grøn omstilling bl.a. via deleøkonomi. Alt sammen positivt.

Men det er jo kun en begyndelse, og vi har behov for mere viden om muligheder og barrierer for deleøkonomien, og derfor støtter Socialdemokratiet også det forslag til vedtagelse, som vi i fællesskab en række partier imellem har formuleret. Det er nemlig en tekst, som støtter udbredelsen af deleøkonomien og støtter regeringen i at klarlægge muligheder og barrierer for deleøkonomiens udbredelse med henblik på at skabe en klar regulering, der kan sikre, at udviklingen på området bliver til bedst mulig gavn for forbrugere og virksomheder og dermed også for ressourceforbruget i Danmark.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen deleøkonomi er jo ikke det, der er i princippet deler Folketinget, kan man i hvert fald konkludere af den debat, vi har haft indtil nu. Det er jo også en meget bred skare af politiske partier med forskellige politiske ideologier, som trods alt kan finde sammen om en beskrivelse af, hvad det egentlig er, vi ser som det, der skal være fokus på, i forhold til den deleøkonomi, som til stadighed er under udvikling. Vi har jo igennem de senere år set, at den har kunnet udbrede sig med ganske stor hastighed. Det er ikke bare tøj, man låner og bytter, det er ikke bare biler, det er nyttehaver, det er crowdfunding, sådan som ministeren også var inde på i sin redegørelse, hvor man jo kan støtte ud fra forskellige parametre. Det kan være en bogudgivelse, det kan være musik, man ønsker at udgive, eller det kan være et produkt, som man ønsker at opnå ejerskab af ved at støtte enten direkte eller indirekte. Så der er mange aspekter i det her, og det er noget, som vi selvfølgelig skal forstå at håndtere på en intelligent måde i et samfund som det danske, hvor vi jo selvfølgelig også har en interesse i, at de her ting foregår ud fra den gældende lovgivning.

Hvis vi kigger på Uber – en form for legaliserede pirattaxier – kan man sige, at det i hvert fald nogle steder er noget, som det har vist sig at være meget svært at styre for et land som Danmark, hvor vi jo har de her tilladelser til hyrevognskørsel osv. og vi synes, det skal foregå i nogle præcise rammer under hensyntagen til almenvellet. Så vi støtter også i Dansk Folkeparti, at deleøkonomien bringes i anvendelse og stiger på områder, hvor man kan bruge det, men vi må også anerkende, at der skal være nogle forudsætninger for den måde, det skal virke på.

En af dem er, at det er vigtigt, at de forskellige initiativer ikke må stride imod gældende lovgivning, og en anden vigtig forudsætning synes jeg er at få sikret, at det ikke øger omfanget af sort arbejde eller udbredelsen af sort økonomi, altså hvor man ikke får det ind på den rigtige måde sådan rent økonomisk.

Andre steder, hvor man også har nogle problemer, som man skal tage hånd om, er i visse situationer spørgsmålet om ejerskab. Hvem er den formelle ejer af et produkt, og hvem er f.eks. den reelle ejer? En formel ejer og en reel ejer er to forskellige juridiske personer eller virksomheder. Der kan også være nogle, der har panthaverdeklarationer, hvis det drejer sig om produkter f.eks., og derfor skal man selvfølgelig også have en sikring af, at ejerskabsforholdene til enhver tid er korrekt lovformeligt beskrevet.

Endelig er der ikke mindst forsikringsspørgsmålet. I sager, hvor der opstår skader på varer, har vi selvfølgelig i dag en meget detaljeret forsikringslovgivning med hensyn til at varetage forbrugernes interesser, men også for selvfølgelig til enhver tid at kunne foretage ansvarsplacering i forbindelse med en eventuel skade. Hvis nogen eller noget er skyld i en forsikringsmæssig sag, skal man selvfølgelig også vide, hvor man skal gå hen med den pågældende regning. Ligeledes hvis der f.eks. er nogen, der har forsikringspolicer med trinregulering, er det vigtigt, man ved, hvordan man skal håndtere det rent lovgivningsmæssigt.

Men det ændrer ikke på, at vi i Dansk Folkeparti synes, at udbredelsen af deleøkonomi er fornuftig og forstandig. Vi synes, der er mange steder, hvor det er godt at man bruger det, men der er også nogle steder, hvor vi ser at der er store udfordringer med det. Jeg nævnte Uber lige før, men det kan også være Airbnb, som også er en af de helt store aktører på markedet, og som er vokset meget. Der skal vi også have for øje, at det selvfølgelig også nogle steder kan være en tilskyndelse til at køre økonomien på en lidt mere, hvad skal man sige, uautoriseret måde.

Vi har et område, der hedder www.denlilletjeneste.dk – og det er ikke, fordi jeg skal reklamere for hjemmesider – men Den Lille Tjeneste kan jo godt være stor for den enkelte. Og jeg skal ikke sige, at det, der foregår der, ikke er fuldstændig efter lovens bogstav, men det, jeg bare godt i mindelighed vil påpege, er, at vi jo i hvert fald skal være sikre på, at vi også har styr på den lovgivning, som ligger til grund for den måde, vi bliver beskattet på i Danmark. For hvis ikke vi får vores skatter ind, kan vi ikke bibeholde vores velfærd på det niveau, som vi er forvænt med, og derfor vil vi jo komme ud i en prioriteringssituation.

Men nok om det. Det positive er selvfølgelig, at her bruger man eksempelvis internettet til at formidle behov og udbud, og det er sådan set fornuftigt nok. Vi skal bare fra politisk side have alle aspekterne med og sikre os, at opstår der konflikter og situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, så skal vi selvfølgelig også kunne agere lovmæssigt derudfra. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil blot høre, om det er DF's holdning, at det er i almenvellets interesse, at man opretholder monopoler, f.eks. på taxiområdet, altså hvordan det er i almenvellets interesse, at en bestemt branche har et monopol. Og hvis man mener, det er i almenvellet interesse, er der så andre steder, hvor DF ønsker at indføre monopoler, fordi man mener, at det vil være godt for almenvellet?

Ordføreren.

Jamen der er ikke monopol på taxaområdet i Danmark, der er et hav af aktører på taxaområdet. Men det er jo sådan, at de kommunale myndigheder bl.a. bestemmer, hvor mange taxalicenser der skal være i den pågældende kommune, og det er jo så op til de folkevalgte i kommunen at bestemme, hvordan det skal sættes sammen med hensyn til taxatilladelser. Men det er ikke et monopol på nogen som helst måde.

Joachim B. Olsen.

Jo, det er det. Det kan godt være, at der er forskellige virksomheder, men de opererer under nogle monopollignende forhold; det er ikke alle og enhver, der kan komme ind og konkurrere på det her område eller etablere sig, det er ikke alle mennesker, der kan etablere sig som taxachauffør, hvis de ønsker det. Så der er nogle monopollignende forhold på taxaområdet, og det ønskede regeringen, så vidt jeg husker, egentlig også at gøre noget ved i vækstpakken, hvilket regeringen fortjener ros for, selv om det så ikke lykkedes. Men jeg vil bare gerne have, at DF forklarer, hvorfor det er i almenvellets interesse, at der er den her regulering, altså hvorfor alle ikke skal kunne etablere sig som taxachauffør. Hvad er det, der gør den her branche så speciel i forhold til alle mulige andre brancher, at der ikke skal være fri etableringsret?

Ordføreren.

Jamen der er jo masser af steder, hvor der ikke bare er det, der hedder fri etableringsret. Vi har også et bankvæsen i Danmark, men jeg kan da ikke bare bestemme her i eftermiddag, at jeg vil lave en bank. Jeg ved godt, at hr. Joachim B. Olsens parti er nært beslægtet med en bank, men det gør jo ikke Liberal Alliance til en bank. Altså, her er ikke tale om monopol, slet ikke; jeg synes, det er en helt forkert præmis, som hr. Joachim B. Olsen begiver sig ud i. Jeg har et rimelig omfangsrigt kendskab til det her, jeg har jo siddet i kommunalbestyrelsen i mange år, og der er ikke monopoler i kommunerne på licenser til at måtte få taxabevillinger; det er der sådan set et ganske almindeligt åbent og frit system til hvordan man håndterer.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, fru Ida Auken.

Jeg vil gerne begynde med at sige tak til Enhedslisten for at rejse den her debat. Selv om det er et Folketing, der kan tyde på at være relativt bredt enige om at sige velkommen til det deleøkonomien, tror jeg, at de forandringer, som den her meget, meget hastigt voksende bølge medfører for vores samfund, er nødvendig at snakke om.

Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som politikere tager debatten og begynder at se på, hvad det er for nogle kompleksiteter, der så også kommer som følge af de her nye måder at dele på, at lease på, at leje på, at bruge nye teknologier på på en måde, så vi får meget mere ud af de ressourcer, vi har.

Man kan egentlig undre sig over, at deleøkonomien ikke er kommet før, når man kigger på, hvad det er for et kæmpe potentiale for øget produktivitet, for ressourceudnyttelse, der ligger i deleøkonomien. Eksperter vurderer, at der er et økonomisk potentiale på op imod tre trilliarder dollars globalt set for deleøkonomien. Det er helt enormt. Man kan virkelig undre sig over, at det ikke er kommet før, men det skyldes selvfølgelig, at nogle af de teknologier, der skal til for for alvor at dele biler eller bygninger, få maksimalt ud af dem, eller dele ting, eller hvad det nu kan være, egentlig først er ved vinde indpas nu. For 5-7 år siden havde vi jo ikke engang en smartphone, der lynhurtigt kunne fortælle os, hvor der var en bil eller noget at dele, og hvem der gerne vil dele med os i nærheden.

Så der er nogle grunde til, at det her sker i øjeblikket, men det sker så også med en hastighed, som gør, at vi lige skal tænke os godt om for at få sjælen med på den her store forandring. Hvis man lige kigger på potentialet for deleøkonomien og kigger på sådan noget som transportsektoren, så ser vi, at de biler, vi har i dag, kører omkring 4 pct. af tiden, og af de 4 pct. er det cirka en fjerdedel af tiden, man leder efter parkering eller holder i kø. Så det er i virkeligheden meget, meget lidt produktivt at sætte sådan en stor dims i produktion og kun bruge den 4 pct. af tiden. Det er klart, at dem, der har en økonomisk model, hvor man bare kan forbedre det 5, 10, 20 pct., har et kæmpe område at chippe ind i.

Vi kan se, hvordan danske firmaer allerede nu begynder at hjælpe private med at dele deres bil med naboen eller med andre på en måde, så det faktisk nærmest ikke koster noget at have en bil, fordi man lejer ud til naboen. Vi kan se, hvordan man i Amsterdam og San Franciscos lufthavne har lavet et firma, der siger til folk, at de i stedet for at køre deres bil over til parkering og betale for at parkere så kan køre den over til dem, og så bliver den lejet ud i mellemtiden til nogle andre. Man får en del i lejepræmien, bilen bliver gjort rent, der skal ikke betales for at parkere, jeg tror endda, man får en lille hilsen fra den, der har lejet ens bil.

Det er forretningsmodeller, som egentlig er så indlysende, når man først får øjnene op for, hvad man kan gøre. En af grundene til, at vi måske ikke har delt så meget før, tror jeg er forestillingen om, at man lige skal tænke på, hvordan mennesker egentlig har det med at dele. Vi vil sådan set godt dele, men måske skal vi ikke sådan hele tiden kunne mærke den anden. Man har ikke lyst til at gå ind på et hotelværelse, og så ligger der noget fra den forrige. Man skal helst være et billede af, at det, man deler, på en eller en måde er ens eget.

Dem, der har fundet ud af det og fundet ud af at få sat et kvalitetsstempel eller lægge rengøring ind eller sørge for, at der er nogle, der reviewer dem, man deler med, sådan at der er nogle, der har givet et kvalitetsstempel, har brudt igennem den der sociale barriere, som der nogle gange er, når det gælder om at ville dele med andre. Så det har også været rigtig vigtigt at få den der forståelse ind, at det ikke er nok at leje sin bil ud, den skal også helst være ren, når man får den tilbage og lignende.

Et andet område, hvor der er et kæmpe potentiale, er jo i alle de ting, vi har i vores hjem. En boremaskine bliver brugt 15 minutter i løbet af sit liv. Det er ikke meget for at gå ind og investere i sådan en ting. Så det er klart, at dem, der kan hjælpe en med, at man måske ikke alle sammen skal have en havetraktor eller en boremaskine i kæmpe størrelse osv., har altså nogle muligheder for at udnytte det her område.

Derudover ser vi en generation af unge mennesker, som faktisk ikke er særlig optaget af at eje ting. De vil meget hellere have adgang til ting. Amerikanske unge vil hellere have adgang til internettet end egen bil. Det tror jeg er noget man virkelig skal have blikket stift rettet mod. Der er folk, der mener, at ethvert produkt derude faktisk kan blive til en service, altså at man i stedet for at sælge en vaskemaskine kan sælge vaskeservice, at man i stedet for at sælge en bil kan sælge bilservice, at man i stedet for at sælge en mobiltelefon kan sælge mobilservice. Så jeg tror, vi er i gang med at se en revolution, og det er derfor, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi får den her diskussion i dag.

For at få del i den her produktivitet og det her enorme potentiale er det jo også vigtigt, at Danmark kommer forrest, at vi kommer med hovedet først ind i den her udvikling af vores virksomheder, er med til at finde løsninger, teknologier og muligheder, så det er os, der får skabt arbejdspladser og vækst.

Men vi skal også tale om de problemer, der er. Hvordan beskatter man rigtigt i deleøkonomien? Hvilke arbejdspladser er det egentlig, der bliver skabt? Hvordan opretholder vi ordentlige forhold for ansatte? F.eks. ser vi jo dele af de meget store og hurtigt voksende firmaer, der ikke helt får medarbejderforholdene med. Hvordan undgår vi nye monopoler osv.? Derfor har regeringen lavet en redegørelse, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at vi nu får taget hul på den her diskussion, så vi får hele samfundet med og det ikke er noget, der bare løber hen over hovedet på os.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Sanne Rubinke.

Også vi siger tak til Enhedslisten for at have givet os den her mulighed. Vi er i SF rigtig meget tilfredse med via den her forespørgsel at få lejlighed til at debattere deleøkonomi og til at dele både begejstring og forbehold. Som grøn socialist er det jo ganske vanskeligt ikke at være svært begejstret for de muligheder og potentialer, som deleøkonomien byder på. På græsrodsniveau og ofte lokalt forankret blomstrer fællesskaber frem, som flere også har nævnt, hvor privatpersoner deler og bytter børnetøj, plæneklippere, partytelte, husholdningsmaskiner, biler, møbler, afgrøder fra haven og småtjenester i kategorien: hvis du slår mit græs, kan jeg sy et par gardiner til dig. Og rigtig meget andet.

Det giver ud fra et både miljømæssigt og ressourcemæssigt synspunkt rigtig god mening. Samtidig udgør de her fællesskaber i øvrigt også mange steder nye baner, hvor folk mødes om en sag på tværs af de ellers gængse sociale og økonomiske skel. Det er ganske aldeles positivt og noget, vi jo i virkeligheden har kendt i mange år.

Vi ser også et marked blomstre frem, hvor deleøkonomiske entreprenører i vid udstrækning bruger de digitale platforme til at dele varer, ydelser og tjenester. Nogle som f.eks. samkørselsordninger og boligbytte i ferier har eksisteret i mange år, og der kommer hele tiden nye til. Vi ser et kæmpestort potentiale i at sørge for at understøtte en udvikling, hvor vi i langt højere grad kan deles om tingene og udnytte tingenes brugsværdi langt bedre, end vi kender fra den brug og smid væk-kultur, der ellers har hersket længe. Det kan vel betragtes som en folkelig side af en ønskelig grøn omstilling, hvor vækst og velstand kan bygge på en mere balanceret og fornuftig tilgang til forbrug og ikke på et blindt eller hektisk overforbrug, en vej mod en mere og for os ønskelig cirkulær økonomi.

En del er ganske uproblematisk, og set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv også ønskeligt, men på det deleøkonomiske marked er der efter vores opfattelse nøjagtig som på markedet generelt også brug for reguleringer. Det store potentiale følges tæt af store dilemmaer, og som på alle andre felter kan menneskers grådighed og kynisme jo altså også her tage overhånd. Det deleøkonomiske er i en udvikling, som allerede er så langt og ikke mindst med så store kommercielle interesser, at det naturligvis ikke lader sig standse, og det skal vi heller ikke, men vi skal lære at agere i det. Vi kan forudse behov for visse beskyttelsesforanstaltninger i forhold til f.eks. sikkerhed, sundhed, arbejdstagerbeskyttelse og ikke mindst selvfølgelig vores skattebaserede velfærd.

Det er langtfra uproblematisk, når vi ser private freelancere, som nogle gange også nærmest bliver til daglejere, overtage ydelser, som vi ellers har haft ansatte til, f.eks. taxachauffører, eller når vi fravælger hoteller for at bo i hinandens private huse. Uber, som nogle har nævnt, er vel det mest aktuelle eksempel på de genvordigheder, man kan komme ud for, hvis man ikke forsøger at være på forkant. Vi må sørge for klare regler og begrænsninger af udfoldelsen på området. Taxaområdet er vel, som det også er nævnt i dag, et af de mest regulerede områder, vi kender, og alligevel når man egentlig ret langt ud ad tangenten, før man med loven i hånden får bremset op. Vi vil naturligvis ikke fra vores side stiltiende se på, at arbejdsmarkedsregler, forbrugerbeskyttelsesregler eller skatteregler undergraves. Det er vi nødt til at kunne tage hånd om i den lovgivning, der skal komme.

I SF vil vi med spænding følge det videre arbejde i regering og Folketing om deleøkonomien og deltage aktivt i det, naturligvis, fordi, som det sikkert står klart efter debattens indlæg, det her er et område med store muligheder for både den enkeltes økonomi, for samfundet og for fornuftig anvendelse af ressourcer og miljø og styrkelse af fællesskaber. Samtidig kan den kommercielle anvendelse altså udgøre trusler for samfundet.

Når det er sagt, ser vi for os, at netop deleøkonomien kan blive den bane, hvorpå der udvikles nye gode alternative jobs til styrkelse af den grønne omstilling, f.eks. i forbindelse med demontage, recycling, upcycling osv. Vi ønsker selvfølgelig et Danmark, hvor vi ikke er bange for at turde regulere deleøkonomien, men hvor vi også gør det muligt at bruge den. Derfor er det særdeles positivt, at regeringen har valgt at igangsætte en analyse af muligheder og barrierer for deleøkonomien i Danmark. Vi ønsker naturligvis, at analysen bliver fulgt op af en slags samlet plan for udbredelse af deleøkonomi, fordi det er meget fornuftigt at få forholdt sig til, hvilke muligheder og potentialer der findes og som vi skal understøtte, hvilke barrierer der findes, hvilke barrierer som Folketinget bør sørge for at bryde ned, og selvfølgelig også, om der er nye barrierer, som vi bør sørge for at rejse. Og så støtter vi i øvrigt naturligvis det fælles forslag til vedtagelse.

Tak til SF's ordfører. Og så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Tak. Vi lever i en dynamisk verden, hvor teknologiske fremskridt forandrer vores liv og skaber nye muligheder. Teknologi gør det muligt at gøre tingene på nye måder. Det ser vi bl.a. inden for transportområdet, hvor appen Uber gør det muligt at blive transporteret rundt på en helt ny måde, og vi ser det også inden for andre områder. De her nye teknologier kan kun blive en succes, hvis tilstrækkelig mange mennesker foretrækker de her nye koncepter til fordel for gamle koncepter. Uber og andre apps kan kun blive en succes, hvis mange mennesker frivilligt vælger at benytte dem i stedet for gamle koncepter.

Vesten er blevet rig på at finde på nye måder at gøre tingene på, nye måder, som sparer ressourcer, som så kan bruges på andre ting. Det udfordrer naturligvis etablerede brancher, når der kommer en ny teknologi. Hestedroscherne blev udfordret af bilen; telefoncentralen blev udfordret af ny teleteknologi; emailen udfordrede posten osv. I dag er det så f.eks. taxabranchen eller hotelbranchen, der bliver udfordret af nye teknologier som Uber og Airbnb.

De etablerede brancher er ofte velorganiserede med let adgang til magthaverne. De bruger naturligvis deres indflydelse på at prøve at få udryddet ny konkurrence, og det er ofte under dække af, at det er forbrugerbeskyttelse eller endda almenvellets interesse, der gør, at man må forbyde de her nye konkurrenter. Men det er ikke politikernes opgave at forbyde nye teknologier. Det er politikernes opgave at beskytte borgerne, ikke bestemte brancher. Og hvis de her nye teknologier kun kan blive en succes, hvis tilstrækkelig mange borgere helt frivilligt vælger dem frem for andre – og det er det, der er tilfældet – tjener man ikke almenvellets interesse ved at forbyde dem.

Et andet argument, der ofte bruges, er, at det er hensynet til den skattefinansierede velfærd, der gør, at man må forbyde nye teknologier. Og det viser jo, at der er nogle, som lever i en verden, der måske forsvinder, for velfærd er jo andet end det, der leveres af den offentlige sektor. Når der f.eks. kommer en ny teknologi som Uber, der gør, at folk kan transporteres billigere rundt, så er det jo også velfærd. Det er jo velfærd, der især kommer mennesker, som ikke har så mange penge, til gode, og som ikke har råd til at køre med taxa, som i dag er rigtig, rigtig dyrt. Så er det jo også velfærd, og det skal man huske på, altså at velfærd er andet end det, der leveres af staten. Det er i høj grad det, der leveres af markedet.

Så i Liberal Alliance hilser vi den her nye deleøkonomi velkommen. Lige meget hvad for en form den tager, ser vi det som politikernes opgave at rydde hindringer af vejen – hindringer, der gør, at Danmark og danske borgere ikke kan tage del i de nye muligheder, som den her deleøkonomi tilbyder. Der er lande, som er langt foran Danmark – Australien, England, USA. De er langt foran Danmark, og hvis man har været en tur i Los Angeles, vil man jo se, at apps som Uber har holdt deres indtog, og det er noget, som folk er utrolig glade for.

På vegne af Liberal Alliance vil jeg fremsætte følgende forslag til vedtagelse, som jeg lige vil læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget anerkender det samfundsøkonomiske potentiale i deleøkonomien, herunder større økonomisk råderum for den enkelte, flere valgmuligheder og mere fleksibilitet.

Folketinget vil arbejde for at fjerne de reguleringsmæssige barrierer, der måtte være til hinder for, at nye deleøkonomiske forretningskoncepter kan udvikles.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 21).

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så går vi til den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Jeg vil godt starte med at rose Enhedslisten for et godt initiativ, for jeg opfatter hele diskussionen her og konceptet deleøkonomi som kapitalisme i allerhøjeste potens. For deleøkonomi er jo et spørgsmål om, hvordan man bruger ressourcerne bedst muligt, også ud fra markedsøkonomiske principper. Den måde, man kan dele på, er jo, at der er nogle, der vurderer, hvor meget en vare er værd, og det vil jeg så give, det vil jeg gerne tilbyde. Så det er en god debat, og heldigvis har der jo været anlagt en meget positiv indstilling til hele ideen, konceptet, hos alle Folketingets partier og regeringen, som jeg synes kom med meget konstruktive toner på området her.

PwC har beregnet, at der er et potentiale for over 2.000 mia. kr. på verdensplan for hele deleøkonomien. Jeg var selv i England i december måned og prøvekørte for første gang en Uberbil. Det var en god fornøjelse, det var interessant, og det var billigere end de andre taxaer derovre og mere fleksibelt. Man regner med, at hver fjerde brite benytter sig af deleøkonomi. Hver fjerde brite benytter sig af deleøkonomi på alle mulige leder og kanter. Så det er nok ikke en udvikling, man sådan lige kan stoppe. Vi kan se, at i hvert fald de fleste unge mennesker har prøvet Airbnb, Uber, delebiler, og alle mulige andre ting trænger jo frem i hele verden. Så man kan nok ikke stoppe den udvikling.

Derfor synes jeg også, at det er et ganske fornuftigt forslag til vedtagelse, som vi sammen med regeringen lægger op til her, nemlig at man prøver at kigge på de muligheder, der er, men også ser på, hvordan man kan gøre det på en måde, så der er lige muligheder for alle for at gøre det. Det giver jo en fantastisk masse valgmuligheder for hr. og fru Danmark for både selv at komme ud og tilbyde nogle ydelser og også som borgere få del i nogle ydelser. Men det er klart, at det skal være under nogle rammevilkår, som er ens for alle, så konkurrencevilkårene er ens for alle.

Vi er meget positive over for at undersøge alle former for deleøkonomi yderligere. Det vil være til gavn for det danske samfund, det vil være til gavn for kapitalismen, og det vil være til gavn for den enkelte dansker.

Tak til den konservative ordfører. Så vil jeg give ordet til hr. Uffe Elbæk.

Jeg ved ikke, om Enhedslisten kan klare mere ros nede på rækken, men der skal også lyde ros fra min side. Det er rigtig, rigtig godt, at vi får taget i hvert fald første diskussion af spørgsmålet omkring deleøkonomi.

Når jeg alligevel vil sætte nogle ord på det, er det, fordi jeg tror, det er vigtigt at understrege, at deleøkonomien bare er et element ud af en lang række nye initiativer, som vi ser begynder at tegne en ny økonomisk forståelse af, hvordan vi kan indrette vores samfund fremadrettet. Vi snakker om cirkulær økonomi, vi snakker deleøkonomi, vi snakker om helt nye måder at lave samarbejde mellem offentlig og privat og ngo på.

Det betyder også, at der ikke bare er brug for en kortlægning, som regeringen har lagt op til, men altså en diskussion af, hvordan vi indretter en helt ny infrastruktur. For hvis det her virkelig skal, kan man sige, få fylde og fremdrift, så er der en lang række initiativer, der skal sættes i værk. En ting er selvfølgelig at kortlægge det og finde ud af, hvad potentialet er, men hvordan understøtter vi det, hvis vi ellers ønsker det her vokse sig større, alt lige fra nye uddannelsesinitiativer, nye forskningsinitiativer, nye måder at lave erhvervsstøtte på, nye skattemodeller, nye virksomhedsformer?

Så jeg tror bare, at den diskussion, vi har taget i dag, kun er toppen af isbjerget, i forhold til hvad vi vil komme til at se af forandringer, når vi snakker arbejdsmarked i fremtiden. Det var jo også det, kan man sige, der var det store budskab i Davos for en uge siden, hvor der jo var flere herfra, der var dernede, så vidt jeg ved, som jo netop sagde, at den måde, vi forstår privat erhvervsliv på i dag, vil komme til at se fuldstændig anderledes ud i morgen. Det her er kun starten.

Så tak for, at vi har taget den her første, skal jeg sige afsøgende debat, fordi vi kommer til at snakke rigtig meget om det her i fremtiden.

Tak til hr. Uffe Elbæk, der talte som privatist. Så giver jeg ordet til erhvervs- og vækstministeren, hvis han ønsker det. Derefter vil så ordføreren for forespørgerne få lov at slutte af. Værsgo.

Tak for det. Jeg takker endnu en gang for, at vi fik mulighed for at få debatten i dag. Det er jo, som det også blev sagt af den seneste taler, sådan en mere afsøgende form for forespørgsel, vi her har haft. Jeg kan jo konstatere, at alle mener, at der er potentiale for vækst og beskæftigelse og innovation, at man ser positivt på hele området; men man strejfer jo også alle de barrierer og de problemer, der hen ad vejen måtte opstå, fordi man jo instinktivt allerede har på fornemmelsen, at der er traditionelle brancher og vaner, der vil blive udfordret.

Jeg har jo nogle gange den fornøjelse som erhvervs- og vækstminister at høre mange tale om, hvor meget forskellige partier går ind for vækst og fair og ordentlig konkurrence. Det hører vi mange festtaler om. Men for de selv samme mennesker, der holder de taler, er det altid lige det her område, som måske ikke lige er så velegnet til at konkurrenceudsætte. Det samme siger også mange af lønmodtagerorganisationerne, og sådan kan man egentlig tage det område for område. Det vil sige, at sådan teoretisk set går man meget ind for det, men når det sådan for alvor kommer til stykket, så duer det bare ikke lige her.

Se, det har jo så fået skabt den tankegang og den praksis og givet det udslag, at produktiviteten i hjemmemarkedserhvervene i Danmark har stået stille i, jeg ved ikke hvor mange år. Det er jo konsekvensen af den tankegang. Og hver eneste gang regeringen her har forsøgt med socialdemokratisk iver og initiativ at fremsætte nye forslag til at øge konkurrencen, har der ikke været grænser for piveri rundt omkring om, hvordan det ikke lige præcis kan lade sig gøre; bl.a. på taxaområdet har jeg lagt mærke til på et tidspunkt, hvor der var nogle imod det.

Så jeg glæder mig over den her debat og den positive indgangsvinkel – det er jo altid noget med hvert vores udgangspunkt. Og der er virkelig store og gode og rigtige potentialer i det. Men jeg tror, vi kommer til at mødes meget her i salen og ved andre politiske forhandlinger og diskutere alt lige fra arbejdsmiljø til skatteregler og konkurrenceregler. Og det glæder jeg mig egentlig til, fordi jeg tror på, at hvis vi nu gør det her lidt omhyggeligt, lidt dygtigt, så betyder det, at vi vil kunne skabe store fordele for Danmark og for de danske forbrugere.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Ministeren var jo inde på det her med konkurrenceudsættelser, og at der var mange, der havde festtaler om det, og når det kom til stykket, var der også altid nogle begrænsninger, og det kan jeg da sådan set godt et langt stykke hen ad vejen give ministeren ret i. Men jeg vil så egentlig gerne spørge til regeringens holdning til de samme udfordringer, for under den forrige regerings flertal var der jo en aftale om, at man skulle konkurrenceudsætte en større del af de kommunale og regionale opgaver år for år, altså, det steg med 1 pct., det var 26 pct., det var 27 pct., det var 28 pct. osv., og det har den nuværende regering jo fjernet, således at der ikke er den her automatiske fremskrivning med hensyn til, hvor mange af opgaverne der skal konkurrenceudsættes i kommunerne. Og det er jo ikke, fordi vi ønsker udlicitering for enhver pris, vi ønsker bare at få det konkurrenceudsat for at finde ud af, hvad prisen er set i forhold til den kvalitet, som det offentlige ønsker sig. Så her er der jo et sted, hvor ministerens eget bagland måske har svigtet ved at fjerne den her konkurrenceudsættelse.

Ministeren.

Jeg tror ikke altid, det er fornuftigt at gå efter en procentsats, så man siger, at ud af en bruttoomsætning skal så og så meget konkurrenceudsættes; det synes jeg egentlig ikke er nogen sådan speciel fornuftig målestok at bruge. Jeg har det sådan med det, at hvis man på lang sigt kan skabe et meningsfuldt privat marked, hvor man har fair og lige konkurrence, og hvor borgerne også, hvis det er et offentligt produkt, har fri og lige adgang, så er jeg tilhænger af at lave sådan et marked; det er jeg. Men jeg er ikke tilhænger af, at man hovedløst går fra det at have et fælles offentligt monopol til et privat monopol; det synes jeg man skal være meget forsigtig med. Så er der i forbindelse med den offentlige velfærd også en række steder, hvor man kan være betænkelig, med hensyn til i hvilket omfang man overhovedet skal konkurrenceudsætte det og dermed lave en prisdannelse på markedet. Så det her er, om man så må sige, noget lidt andet end deleøkonomien. Men det er ikke, fordi vi i den her regering er konkurrenceforskrækkede, slet ikke.

Hans Kristian Skibby.

Nå, jeg synes nu nok, der er en vis form for dobbeltmoral i det, som ministeren her giver til kende. For det er jo en uomtvistelig kendsgerning, at man fra regeringens side i de kommuneaftaler, der er blevet lavet år for år, og i øvrigt også i de aftaler, der er blevet lavet med regionerne, har valgt, at aftalerne om, at der skulle være en kontinuerlig stigning i antallet af procent af deres opgaver, som blev konkurrenceudsat, blev skrevet ud. Det er jo, som jeg sagde i min første spørgerunde, ikke det samme som at sige, at vi pr. definition ønsker, at der skal være flere private hænder. Det, vi bare ønsker, er, at vi får prisen belyst set i forhold til kvaliteten, og det får man altså nu engang bedst ved at konkurrenceudsætte. Det var sådan set måske bare det, ministeren skulle tage med i sin aftenbøn en anden god gang.

Ministeren.

Nej, der tror jeg faktisk at ordføreren har misforstået, hvad det vil sige at lave konkurrenceudsættelse, og hvad vi taler om her i forbindelse med hjemmemarkedsproduktivitet og andet. Altså, jeg tror faktisk, jeg er fundamentalt uenig i, at den eneste måde at afprøve effektiviteten på i forhold til offentlige serviceydelser er konkurrenceudsættelse. For man kan jo spørge: Hvad er den fornuftige og rigtige prisdannelse på en undervisningstime? Hvad er den fornuftige og rigtige prisdannelse på en hjemmehjælpstime? Det kan man måske bedre finde ud af. Hvad er den fornuftige og rigtige prisdannelse i forhold til den offentlige administration, forsvaret, eller hvor man nu er henne? Derved kommer man jo ind i et område, hvor man har naturlige offentlige monopoler, hvor man har en lang række af velfærdsopgaverne, som bliver løst, som det er svært at lave et marked og en prisdannelse for.

Derfor kan vi jo sige, at det, at man bare har et bestemt procentmål, man går efter, måske ikke er så vigtigt endda, men hvis der er et princip om, at det er de steder, hvor markedet selv kan klare det, hvor man undgår at lave private monopoler på sigt, og hvor der kan være en fornuftig konkurrencesituation, og hvor borgeren har en fri og lige adgang til den serviceydelse, som man måtte ønske at give fra det offentliges side, giver det rigtig god mening at lave et marked.

Tak til ministeren. Og så har hr. Per Clausen mulighed for at slutte af som ordfører for forespørgerne.

Jeg får lyst til at sige til den sidste meningsudveksling her, at nu er jeg jo mest enig med ministeren, når vi snakker om den offentlige sektor, og mest enig med Dansk Folkeparti, når vi snakker om taxabranchen, så måske skulle vi mødes på midten her, i mit standpunkt. Det er bare et lille forsøg på at erobre denne plads i midten af dansk politik, som alle jo slås om. Men bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at fremture med det – det vil sikkert også give intern uro i Enhedslisten, og det skal man jo ikke udsætte sig selv for.

Jeg synes, det har været en rigtig god og spændende debat, og at deleøkonomi er noget fornuftigt og giver nogle rigtig gode perspektiver, kunne man jo bl.a. høre på hr. Brian Mikkelsens tale, for hr. Brian Mikkelsen understregede, at deleøkonomi var det fineste udtryk for kapitalisme, han kunne forestille sig. Og jeg vil ikke afvise, at det er den fineste form for kapitalisme, man kan forestille sig. Det er så ikke den eksisterende form, men den fineste form, som man kan forestille sig. Omvendt vil jeg jo sige, at tanken om, at vi deler ting, bruger ting i fællesskab vil jeg opfatte som et af de fineste elementer i den socialistiske tankegang, og dermed er det jo ligesom også repræsenteret her.

Jeg tror sådan set, at når der kan være en så positiv og fremadrettet diskussion om det her, er det, fordi vi sådan set er enige om, at den tanke, at vi gør ting i fællesskab, den tanke, at vi deler ting, både kan skabe et bedre liv for det enkelte menneske og også være med til at bruge ressourcerne fornuftigt og reducere forureningen. Det er vi enige om; det vil vi gerne; det er en fornuftig ting; og det er rigtig godt at gøre. Og det synes jeg faktisk er et godt udgangspunkt, når vi så går i gang med at diskutere mere konkret, hvad vi skal gøre. For det er klart, at når vi ligesom er færdige med den her øvelse, hvor vi har haft en principiel diskussion og sagt, at det her er det fornuftige at snakke videre om og det fornuftige at arbejde videre med, og her mangler vi nogle konkrete initiativer og nogle konkrete forslag, så vil vi jo på de konkrete områder ende med nogle af de lidt mere almindelige politiske diskussioner – det tror jeg.

Jeg vil sådan set godt takke Liberal Alliance, fordi man alligevel fra Liberal Alliances side valgte at tegne en modsætning op. Man siger, at hvis vi bare slipper alting løs, hvis vi bare lader markedet selv regulere det her fuldstændig og altså afskaffer de regler, der i dag regulerer vores samfund, af hensyn til deleøkonomien, så går det rigtig godt, og så får vi det bedst tænkelige samfund. Men nu er erfaringen med at lade sådan en kapitalistisk økonomi blomstre uden regulering sådan set den ret banale, at så vil man meget hurtigt se monopoler, der vil gøre hr. Joachim B. Olsen rigtig, rigtig bekymret og måske endda ønske sig tilbage til nogle statslige monopoler i stedet for. Det er det ene element. Det andet element er, at man også vil se en massiv vækst i den økonomiske ulighed og også en vækst i fattigdom og arbejdspladser med rigtig dårlige arbejdsvilkår – sikkert også i en grad, så selv Liberal Alliance vil sige, at det ikke var det, de mente, og at det ikke var det, de ønskede.

Det er jo derfor, at diskussionen om, hvordan man regulerer det her, bliver rigtig vigtig. Og der er ingen grund til at lægge skjul på, at Enhedslistens udgangspunkt er, at vi i den fortsatte proces skal sikre, at vi ikke får skabt et nyt arbejdsmarked med masser af dårligt betalt arbejdskraft. Vi skal ikke have skabt et arbejdsmarked, hvor arbejdsmiljøreglerne ikke gælder. Vi skal ikke have skabt et arbejdsmarked, hvor der er masser af sort arbejde. Det skal vi undgå – også i de tilfælde, hvor man kunne sige, at det måske ville være lidt nemmere at få gang i deleøkonomien, hvis vi ikke havde regler.

På den anden side skal vi jo ikke regulere det, at almindelige mennesker går sammen om at dele produkter, hvad enten det sker i boligkvarterer eller i kolonihaver eller hvor som helst, på en sådan måde, at det bliver det samme som at drive en virksomhed, sådan at det bliver fuldstændig umuligt for mennesker. Og det er jo det, det handler om, altså at finde den balance, som jeg tror bliver en rigtig vigtig opgave i årene fremover.

Jeg vil bare sige, at jeg synes, debatten i dag har været god, fordi den har vist en fælles interesse i at gå ud ad den vej, som handler om deleøkonomi, ud ad en vej, hvor vi satser på fællesskab, og ud af en vej, hvor vi satser på en miljømæssigt forsvarlig håndtering af jordens ressourcer. Men diskussionen har også vist, at selvfølgelig eksisterer der stadig væk lidt forskellige opfattelser af, hvordan vi regulerer samfundet, og de vil sikkert også eksistere, når vi kommer til at diskutere, hvilke lovændringer vi skal have på det her område.

Så vil jeg bare til allersidst sige, at jeg meget glad for, at regeringen på det her område ikke bare er positiv, men tilsyneladende også arbejder seriøst med at udvikle de forslag og de strukturer, der kan få omstillingen til deleøkonomi til at fungere fornuftigt i Danmark.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt finde sted på tirsdag, den 3. februar 2015.