Jeg har jo lyttet til debatten i dag, hvor vi har drøftet Det Blå Danmark, og det mente jeg indledningsvis var rigtig godt vi gjorde, fordi det er et meget vigtigt erhverv for Danmark, som jeg er meget positiv over for at vi sætter på dagsordenen.
Men jeg er måske lidt ked af dele af indholdet af debatten i dag, og det skal jeg prøve at gøre rede for.
Jeg havde et møde, som jeg også nævnte i min indledende tale, med hele det panel, der sad og arbejdede med Det Blå Danmark, og som på den baggrund skabte grundlag for, hvad regeringen kunne spille ud med i forhold til sin vækstplan.
De gav over for mig udtryk for, at de var meget, meget tilfredse med det samarbejde, regeringen og panelet havde haft, og at det også var blevet eksekveret så flot og fuldt i forhold til den vækstplan, som der nu forelå.
De var endda så glade for det, at de ønskede at fortsætte dialogen, ved at man i 2015 tværgående tryktester, om jeg så må sige, hele branchen for at se, om der er nogle større tendenser og andet, som kan påvirke hele erhvervet, og så melder tilbage i 2016 for at lave en ny vækstplan.
Jeg tror, at en del af tilfredsheden med den måde, hvorpå det var foregået, også skyldtes, at det var foregået venligt, ordentligt og redeligt og i et bredt samarbejde.
Jeg har fulgt med i det og har været lidt forundret over det, der skete op til den her forespørgsel.
Vi har prøvet at kigge på, om ikke der kunne laves en fælles vedtagelse og andet, og der har det åbenbart været efterstræbt og ønsket fra blå bloks side, at man ville blokke den, det vil sige, at man ikke ønskede at lave en fælles vedtagelse.
Det kan jeg jo selvfølgelig forklare med, at det er valgår, men selv om det er valgår, synes jeg faktisk, at det er skuffende, at man benytter anledningen til at gøre det.
Det vil jeg godt sige.
Jeg synes, man skulle finde nogle andre steder at hejse den ideologiske fane frem for at bruge erhvervet til at stå og stampe i jorden med, eller hvad man nu kan sige, for at komme på banen.
Derfor er noget af debatten kommet til at handle om, at velkendte forslag, altså forslag, som vi godt kender, og hvor vi endda har sympati for nogle af dem, men der er ikke penge til dem, er blevet til en del af et forslag til vedtagelse, hvor vi bliver pålagt at skulle fremføre sådan nogle, og det kan vi naturligvis ikke, fordi pengene skal passe til sidst.
Når man så spørger ordførerne om, hvordan de egentlig vil finansiere det her, bliver der talt ud i den blå luft.
Jeg synes egentlig, det er skuffende, at vi er endt der i forbindelse med en forespørgselsdebat om noget så vigtigt som hele det her område, som faktisk har været kendetegnet ved, at vi har stået sammen.
Med hensyn til opmuntringspunkter vil jeg da prøve at fremhæve hr.
Steen Gade fra SF, som jo kom ind på et meget, meget væsentligt perspektiv, nemlig at vi har så stærk en position på det maritime område, og hvordan vi også, netop fordi det er et globalt erhverv, på det miljømæssige område skal løfte hele vores opgave globalt, og hvordan Danmark som et lille land så faktisk er medvirkende til at hæve standarden på ganske mange områder, det gælder både i forhold til udledningen, og i forhold til hvor energieffektiv og andet skibsfarten eksempelvis er.
Det er jo et fantastisk godt eksempel på, at det kan nytte noget også at have en politik og ikke bare at overlade det hele til markedet.
Så derfor synes jeg det er noget, som var en del af vores vækstplan, og som også skal være en del af fremtidige vækstplaner.
Så jeg synes, det var meget opmuntrende, at vi på den måde kunne demonstrere, at vi gør en forskel, og at det, som også SF's ordfører fremhævede, er noget af det, som er værd at gribe til i fremtiden.
Så vil jeg jo egentlig godt vædde en flækket hvede på, at hr.
Henning Hyllested vil spørge ind til DIS-loven, så jeg kan lige så godt prøve at sige noget om den forinden.
Jeg tror, at man skal se sådan på det, at havde vi ikke haft en DIS-lov, kunne det godt være, at hr.
Hyllested havde ærgret sig over, at det i øjeblikket kun er en tredjedel af søfolkene på alle skibene, der er danske.
Men jeg tror slet ikke, der er nogen søfolk at ærgre sig over, for så tror jeg, at erhvervet havde udflaget, og at det var derfor, at man også var nødt til at tilpasse den danske lovgivning i forhold til den internationale konkurrencekraft, som man nu engang indgår i.
Hvordan er det så siden gået?
Ja, det er jo gået sådan, at vi faktisk har kunnet opretholde en meget fin beskæftigelse, og det har også betydet, at vi langsomt, men sikkert, via et samarbejde mellem parterne er lykkedes med, at vi også har ordentlige – jeg siger ikke, at de er prangende, men jeg siger ordentlige – arbejdsforhold også for udenlandske søfarende; at vi har faglige organisationer, der med arbejdsgiverne tager rundtomkring i verden og tegner overenskomster og sørger for, at der er orden i sagerne.
Og langsomt, men sikkert, opnår man skridt for skridt bedre og bedre vilkår, også globalt.
Jeg tror, at det er den rigtige måde at gøre tingene på, og jeg tror, at det ville have været fatalt for Det Blå Danmark, hvis det var, at vi havde fulgt de dårlige råd, vi fik dengang, om, at vi skulle stå hårdt på, at de danske maritime faglige organisationer alene skulle bestemme også på hele det globale arbejdsmarked.
Så var det gået galt.
Derfor er det fornuftigt at have DIS-ordningen, og jeg synes, at vi langsomt, skridtvis, er kommet i den rigtige retning.
Jeg må tilføje en ting, og det er, at jeg er i dialog med ILO og har involveret såvel faglige organisationer som redere; jeg har haft møder med alle involverede, også med henblik på at kigge på, om vi kan følge den opfordring, der er kommet fra ILO, om, at man skal indlede nogle drøftelser.
Det kan jeg jo ikke vide hvordan ender, men vi er startet op, og vi er startet konstruktivt op; så sent som i går havde jeg en samtale med Metals formand, som kunne bekræfte, at man også havde sat en konstruktiv dialog i gang med rederne.
Men jeg vil godt bestride, at der er tale om så klare konventionsbrud og så klare overtrædelser, som hr.
Henning Hyllested gav udtryk for her.
Det mener jeg ikke er holdbart i forhold til international ret, altså at Danmark også skulle krænke konventionerne i det omfang, som hr.
Henning Hyllested har sagt.
Så jeg mener, at vi på grundlag af den her lovgivning skal fortsætte med at skabe resultater; det tror jeg fremadrettet er den rigtige måde at gøre det på – til gavn for Det Blå Danmark, til gavn for, at vi kan få mere vækst og mere beskæftigelse, og måske kan vi endda også i stadig højere grad være med til at støtte og hjælpe erhvervet fremadrettet.