PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2014) 0014 Bilag 1
Offentligt

SUPPLERENDE GRUND - OG

NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

En industriel renæssance i Europa, KOM (2014) 14

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportud-

valg.

Resumé

Europa-Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelsen

”For en industriel renæssance i Europa”, KOM(2014) 14. Meddelelsen er

fremsat som en del af Kommissionens industripakke.

I meddelelsen påpeger Kommissionen den europæiske industris betydning

for vækst og konkurrenceevne i EU, redegør for de initiativer, Kommissio-

nen har sat i værk, samt præsenterer enkelte nye initiativer til forbedring af

EU’s industrielle konkurrenceevne. Den overordnede målsætning er, at in-

dustrien skal bidrage med op til 20 % af BNP i 2020. For at nå dette mål

peger Kommissionen særligt på en række faktorer og opfordrer til, at der

indenfor andre politikområder tages højde for industriens konkurrenceevne

forud for nye initiativer.

Baggrund

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa 2020

flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseret verden"

(KOM(2010) 614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa 2020 strate-

gien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissionens meddelelse

af den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og

økonomisk genopretning” (KOM(2012) 582).

Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013 vigtig-

heden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions- og in-

vesteringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industriel kon-

kurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i juni

2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014. Drøftelsen i februar

2014 er sidenhen udskudt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/8

Rådet (konkurrenceevne) vedtog på mødet den 2. december 2013 rådskon-

klusioner om europæisk industripolitik. Konklusionerne fulgte dels op på

drøftelserne i Det Europæiske Råd i juni 2013 og fungerede som indspil til

en kommende drøftelse i Det Europæiske Råd.

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse om industriel renæssance i Europa understre-

ges industriens betydning for den europæiske økonomi. Det påpeges, at in-

dustrien står for over 75 % af den europæiske eksport, og at næsten hvert

fjerde job i den private sektor er i industrien. Siden 2008 er der dog for-

svundet 3,5 mio. arbejdspladser i industrien. Kommissionen finder, at indu-

strien har en væsentlig betydning for at genskabe europæisk økonomi og

konkurrenceevne, og meddelelsen vil derfor pege på de væsentligste ele-

menter i at forbedre vilkårene for den europæiske industri. Meddelelsen vi-

ser, at EU’s industripolitik gradvist integreres bedre i andre politikområder.

Frem for alt peger Kommissionen på, at der er behov for effektiv og fuld

implementering af industripolitikken på regionalt, nationalt og europæisk

niveau.

Kommissionen finder det afgørende at sende et stærkt signal til Det Euro-

pæiske Råd om, at industrien har central betydning for konkurrenceevne og

vækst i Europa. Kommissionens målsætning er at øge industriens andel af

BNP fra 15,1 % til op til 20 % i 2020. For at nå dette mål peger Kommissi-

onen på følgende punkter:

- fortsat styrkelse af politikkoordineringen med øvrige politikområ-

der, med henblik på at forbedre industriens konkurrenceevne,

- udnyttelse af potentialet i det indre marked, udbygning af den nød-

vendige infrastruktur, forbedring af muligheden for uddannelse og

mobilitet samt forbedring det indre marked for serviceydelser,

- målrettet implementering af regionale instrumenter, der kan under-

støtte industriel forandring og øge konkurrenceevnen,

- forbedring af adgangen til produktionsinput, herunder kapital, ener-

gi og råmaterialer. Det bør sikres, at initiativer på andre politikom-

råder ikke resulterer i uproportionalt højere priser på disse input,

- integration af europæiske virksomheder i globale værdikæder,

- anerkendelse af Kommissionens målsætning om at øge industriens

bidrag til EU’s samlede BNP til 20 %.

Kommissionen peger på flere områder af særlig betydning for industriens

konkurrenceevne; det indre marked, det generelle erhvervsklima, innovati-

on og investeringer samt adgang til basale produktionsinput, herunder bl.a.

arbejdskraft, kapital og energi.

Angående det indre marked opfordrer Kommissionen medlemslandene til at

etablere den rette infrastruktur, bl.a. ved at vedtage og gennemføre infra-

strukturinitiativerne i Akten for det indre marked II og etablere et integreret

energinetværk. Derudover opfordres medlemslandene til at vedtage og im-

plementere Kommissionens forslag indenfor transport, rumfart og tele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/8

kommunikation. Kommissionen vil anvende projektobligationer til at finan-

siere projekterne. Derudover peger Kommissionen på behovet for at forbed-

re det indre marked for services samt det indre marked for industriproduk-

ter. Her påpeges behovet for at tage højde for erhvervsrelaterede service-

ydelser i industripolitiske strategier, og Kommissionen vil overveje yderli-

gere initiativer i lyset af Højniveaugruppen om erhvervsserviceydelsers an-

befalinger, der præsenteres i marts 2014. Kommissionen vil også overveje

et lovgivningsmæssigt initiativ om ensartede sanktioner i tilfælde af brud på

harmoniseret lovgivning. Endelig gør Kommissionen opmærksom på en

igangværende evaluering af det europæiske standardiseringssystem og op-

lyser, at man vil forfølge et initiativ for IPR-baseret standardisering.

Angående det generelle erhvervsklima oplyser Kommissionen, at man vil

styrke den årlige rapport om medlemslandenes konkurrenceevne, og at

Kommissionen vil præsentere et initiativ om vækstfremmende offentlig

administration. Initiativet vil være et omfattende overblik over bedste prak-

sis på området, særligt vedrørende elektronisk forvaltning og offentlige ind-

køb. Endelig peger Kommissionen på, at REFIT-programmet vil reducere

de administrative byrder for virksomhederne gennem konkurrenceevnevur-

deringer i Kommissionens konsekvensanalyser, og Kommissionen opfor-

drer medlemslandene til at anvende samme analyseredskaber som Kommis-

sionen i forberedelsen af national lovgivning.

Angående innovation og investeringer peger Kommissionen særligt på be-

hovet for at omstille industrien til fremtidens globale digitale økonomi.

Derudover fremhæver Kommissionen initiativerne i Horizon 2020, særligt

søjlen om industrielt lederskab, samt regionalfondene og samhørighedsfon-

dene. Kommissionen vil kombinere regional- og industripolitikken for at

skabe platforme for smart specialisering, der vil gøre det muligt for med-

lemslande og regioner at koncentrere investeringer på områder med kompa-

rative fordele. Derudover vil Kommissionen følge op på anbefalingerne fra

de seks arbejdsgrupper, der blev etableret i forbindelse med meddelelsen

”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopret-

ning” fra 2012; avancerede fremstillingsteknologier, centrale støtteteknolo-

gier, bio-baserede produkter, rene køretøjer og fartøjer, bæredygtigt byggeri

og intelligente net. Endelig vil Kommissionen undersøge, hvor Europa

sandsynligvis vil have sine fremtidige komparative fordele.

Angående adgang til produktionsinput understreger Kommissionen, at ad-

gang til finansiering er af stor betydning for industrien, særligt for små- og

mellemstore virksomheder. Der peges på, at COSME og Horizon 2020-

programmerne begge vil bidrage til at forbedre adgangen til investeringer,

men det vil stadig være nødvendigt med et indre marked for finansielle ser-

viceydelser hvor SMV’er kan få adgang til grænseoverskridende kapital.

Kommissionen vil på baggrund af høringen i forbindelse med grønbogen

om langsigtet finansiering udarbejde forslag til, hvordan SMV’ers finansie-

ringskilder kan differentieres. Endelig opfordres medlemslandene til at bi-

drage med europæiske struktur- og investeringsmidler til SMV-initiativet,

som foreslået af Kommissionen og EIB. Kommissionen udpeger også ad-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/8

gang til energi som et vigtigt indsatsområde, idet prisforskellen mellem EU

og internationale konkurrenter for elektricitet og gas er vokset siden 2005.

Kommissionen fremhæver også adgangen til råmaterialer og ressourceef-

fektivitet som væsentligt for den europæiske industris konkurrenceevne.

Kommissionen vil i 2014 overveje at udarbejde en meddelelse om det euro-

pæiske innovationspartnerskab om råmaterialer samt præsentere et lovgiv-

ningsinitiativ om ressourceeffektivitet og affald, ligesom Kommissionen vil

arbejde for at sikre, at europæiske virksomheder har adgang til nødvendige

produktionsinput til internationale markedspriser. Endelig peger Kommissi-

onen på vigtigheden af, at industrien har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Kommissionen udvikler derfor et redskab til fremme af grænseoverskriden-

de praktikophold samt foreslår en omfattende tilgang til industriel omstruk-

turering på regionalt niveau. Endelig vil Kommissionen i 2014 udarbejde en

meddelelse om jobskabelse i den grønne økonomi.

Kommissionen peger på, at små- og mellemstore virksomheder spiller en

væsentlig rolle i den europæiske industri. Kommissionen vil derfor opdatere

handlingsplanen ”Small Business Act” og vil bl.a. sikre, at det i alle med-

lemslande er muligt at starte en virksomhed op for under 100 € og indenfor

tre dage, ligesom man vil sikre bedre mulighed for ærlige entreprenører, der

har været igennem en konkurs. Kommissionen vil ligeledes undersøge po-

tentialet for og facilitere udviklingen af produktionsklynger, både indenfor

industrisektoren og på tværs af sektorer, samt undersøge, om målrettede til-

tag kan hjælpe til at etablere virksomhedsnetværk. Derudover opfordres

medlemslandene til at indføre en SMV-test i den nationale beslutningspro-

ces.

Endelig peger Kommissionen på, at internationalisering af europæiske virk-

somheder er afgørende for den fremadrettede vækst i Europa. Kommissio-

nen vil derfor fortsat forfølge frihandelsaftaler med nøglesamhandelspartne-

re, en regional frihandelsaftale med den sydlige Middelhavsregion samt an-

vende WTO-systemet i tilfælde af, at tredjelande etablerer tekniske han-

delsbarrierer. Derudover vil Kommissionen styrke ”Missions for Growth”

og iværksætte dialog mellem SMV’er i EU og internationale samhandels-

partnere. Kommissionen vil ligeledes i stigende grad gøre offentlige indkøb

til en del af forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler. Derudover har

Kommissionen foreslået et instrument, der i tilfælde af vedtagelse vil gøre

det muligt at udelukke bud fra virksomheder baseret i tredjelande med et

stærkt beskyttet marked for offentlige indkøb. Endelig vil Kommissionen

fortsætte implementeringen af markedsadgangsstrategien for at adressere

europæiske virksomheders konkrete problemer med handelsbarrierer i tred-

jelande, samt fortsat fremme europæiske standarder internationalt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/8

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen har ikke sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

10.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 23. januar 2014.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Land-

brug & Fødevarer samt Landsorganisationen i Danmark.

Dansk Erhverv er overordnet positiv over for Kommissionens meddelelse

og finder det glædeligt, at der er stigende politisk bevidsthed om erhvervs-

livets betydning.

Dansk Erhverv lægger generelt vægt på, at der føres en erhvervspolitik

for hele erhvervslivet og finder det derfor afgørende, at hele erhvervslivet

tages i betragtning, og at der ikke tages initiativer, der gavner nogle sekto-

rer på bekostning af andre.

Dansk Erhverv finder, at erhvervspolitikken primært skal sikre sigte på

at styrke virksomhedernes generelle rammevilkår med initiativer inden

for områder som finansiering, regelforenkling, fremme af finansiering,

nedbringelse af skatter og afgifter, forskning m.v.

Dansk Erhverv ser et velfungerende indre marked som en væsentlig

faktor i at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og finder

behov for at fremme markedsintegrationen og sikre ensartet håndhæ-

velse af regler i alle medlemslande. Angående adgang til finansiering

ønsker Dansk Erhverv, at administrationen af COSME-programmet fo-

regår sektorneutralt, så programmet kan spille en rolle for virksomhe-

der i alle sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/8

Dansk Erhverv er grundlæggende imod, at der opstilles mål for det pri-

vate erhvervslivs enkelte sektorers andel af økonomien, idet et sådant

mål kan blive styrende for den erhvervspolitiske indsats og dermed føre

til forvridninger mellem sektorerne, og støtter således ikke Kommissio-

nens målsætning om, at industrien skal bidrage med 20 % af BNP i

2020.

Dansk Industri er overordnet enig i Kommissionens analyse af indu-

striens udfordringer, støtter en horisontal tilgang til industripolitik og

bakker op om Kommissionens overordnede ambition om at øge fremstil-

lingsindustriens andel af EU’s BNP til 20 % i 2020.

Dansk Industri finder det afgørende, at ny EU-regulering udarbejdes

med henblik på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Konkur-

renceevnerådet bør spille en mere central rolle i at sikre europæisk

konkurrenceevne på tværs af rådsformationerne, ligesom Kommissio-

nen bør etablere en permanent koordinationsenhed, der skal sikre in-

dustriens konkurrenceevne, direkte under den nye Kommissionsfor-

mand, og Kommissionen bør årligt afrapportere om, hvordan konkur-

renceevne er integreret i alle relevante EU-politikområder.

Dansk Industri opfordrer angående det indre marked til, at der udar-

bejdes klarere vejledninger for, hvornår nationale forskrifter er beretti-

gede, ligesom Kommissionen i sin årlige rapport om det indre marked

bør angive, om EU-lovgivningen forvaltes korrekt. Det fremhæves, at

princippet om gensidig anerkendelse er et grundlæggende princip i det

indre marked, og at der bør etableres en hurtigtarbejdende og effektiv

appelinstans på europæisk niveau, der er åben for virksomheder, der

støder på forskellige fortolkninger af den fælles lovgivning.

Dansk Industri finder det afgørende, at den europæiske energipolitik

tænkes sammen med både klima- og industripolitik, idet ambitionerne

om et bedre klima ikke skal indfries på bekostning af arbejdspladser og

vækst i Europa. Frem mod 2030 bør der således arbejdes for en politik,

der tage lige hensyn til klima, energiforsyningen og konkurrenceevnen.

Dansk Industri understreger vigtigheden af globale værdikæder og op-

fordrer til et åbent Europa, hvor handelspolitikken aktivt bruges til at

sikre europæiske virksomheder global markedsadgang. Derudover op-

fordres der til at sikre adgang til kapital til virksomheder og finansie-

ring til grænseoverskridende infrastruktur, ligesom der opfordres til at

fastsætte et kvantitativt byrdereduktionsmål.

Landbrug og Fødevarer finder et velfungerende og effektivt indre mar-

ked afgørende for fødevareerhvervet og mener derfor, at der skal rettes

opmærksomhed på implementeringen af EU-lovgivning i medlemslan-

dene. Der opfordres til dels øget fokus på, at ingen medlemslande un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/8

derimplementerer, dels at ny EU-lovgivning giver klarere retningslinjer

for medlemslandene i implementeringsfasen.

Landsorganisationen i Danmark bakker generelt op om mange af ele-

menterne i Kommissionens meddelelse og er glad for, at der lægges op

til en bred definition af industri og fokus på sammenhængen mellem

industri og service i sammenhængende værdikæder, ligesom betydnin-

gen af at sikre uddannelser af høj kvalitet understreges.

Landsorganisationen i Danmark bemærker angående regelforenkling,

at unødige regler og ineffektiv administration på europæisk niveau bør

undgås, idet der dog er store forskelle på, hvordan medlemslandene

klarer sig på området. EU’s indsats bør derfor fokusere på at forbedre

offentlig administration i de medlemslande, der klarer sig mindre godt.

Derudover understreges det, at regler om f.eks. sikring af et godt ar-

bejdsmiljø ikke kan betragtes som en byrde.

Landsorganisationen i Danmark bemærker, at industriel modernise-

ring bør fokusere på hvordan automatisering, ledelse, innovation og

medarbejderinddragelse spiller sammen, samt hvordan der opstår nye

jobfunktioner i forbindelse med nye produktionsmetoder. Det er afgø-

rende at den europiske forskningsindsats rettes mod praktisk brug i

virksomhedere og medvirker til at udvikle medarbejdernes viden og

kompetencer.

Landsorganisationen i Danmark er principielt imod brugen af EU-

strukturfondsmidler til finansielle instrumenter og finder, at den finan-

sielle sektor som udgangspunkt bør dække dette behov.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse, særligt

angående initiativerne til forbedring af det indre marked, forbedring af ad-

gangen til finansiering samt arbejdskraftsmobilitet. Det forventes, at flere

medlemslande vil efterspørge konkrete initiativer til at nedbringe europæi-

ske virksomheders energiomkostninger, mens andre medlemslande vil un-

derstrege behovet for ressourceeffektivitet. Endelig forventes det handelspo-

litiske element i meddelelsen at give anledning til debat mellem de traditio-

nelt frihandelsorienterede og de traditionelt protektionistiske medlemslande.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at europæisk industri spiller en central rolle ift. at ska-

be vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode rammer for

den europæiske industri til gavn for bl.a. produktionsarbejdspladser i Euro-

pa. Dette er også på linje med regeringens arbejde med ”Danmark som pro-

duktionsland”. Regeringen støtter ikke et mål for industriens andel af BNP

på 20 %. I stedet bør det i højere grad indtænkes, hvorledes man kan frem-

me værdiskabelsen i industriens samlede værdikæde til gavn for øget pro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/8

duktivitet og konkurrenceevne. Det kan fx være gennem fokus på rammerne

for avanceret og videntung produktion samt fremme af synergien mellem

serviceydelser og industriproduktion.

Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-

vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked, digitalise-

ring og automatisering i den europæiske fremstillingsindustri, øget fokus på

forbedret energi- og ressourceeffektivitet samt ved at styrke vækstvilkårene

på områder, hvor europæisk industri har særlige styrker og potentiale. Der-

udover bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitet generelt for-

bedres, herunder vækstvilkårene for industrien.

Regeringen støtter derfor Kommissionens initiativer for den europæiske in-

dustri i Horizon 2020 og COSME-programmerne, samt indsatsen for at

målrette implementeringen af regionale instrumenter, der kan understøtte

industriel forandring og øge konkurrenceevnen.

Regeringen støtter ligeledes indsatsen for at integrere europæiske virksom-

heder i globale værdikæder, samt at Kommissionen fortsat forfølger en am-

bitiøs og langsigtet handelspolitik med fokus på åbne markeder.

Regeringen anerkender, at adgangen til produktionsinput som finansiering,

energi og råmaterialer er vigtig for industriens konkurrenceevne, og at dette

skal sikres ved øget koordination mellem politikområderne. Regeringen er

dog skeptisk overfor at stille industripolitikken særligt gunstigt i forhold til

øvrige politikområder.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den

7. februar 2014 til orientering.