Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KOM (2014) 0015 Bilag 2
Offentligt
1340562_0001.png
Rosenørns Allé 9, 5
DK-1970 Frederiksberg C
Tel: +45 3373 0330
[email protected]
www.windpower.org
EU’s klima- og energimål skal være ambitiøse
Kære medlem af Folketingets Europaudvalg
Det Europæiske Råd skal i marts diskutere og fastlægge de europæiske
klima- og energimålsætninger for 2030.
For vindindustrien og andre grønne brancher har det afgørende betydning,
at Danmark støtter en politik med ambitiøse og bindende målsætninger.
Den vedvarende energibranche er afhængig af langsigtede investeringer,
som går hånd i hånd med vækst og nye arbejdspladser. Disse opstår ikke
uden politisk stabilitet og enighed om, hvor ambitionsbarren skal sættes.
Vindmølleindustrien og European Wind Energy Association (EWEA) bakker
op om Europa-Parlamentets seneste beslutning om en 40 pct. reduktion af
drivhusgasser, energieffektivitet på 40 pct. samt minimum 30 pct. VE i
energiforbruget i 2030. Det er en tand mere ambitiøst end Europa-
Kommissionen, der lægger op til en to-måls anbefaling med 40 pct.
reduktion af drivhusgasser og 27 pct. VE, der ikke er bindende på
medlemsniveau. En ikke-bindende EU-målsætning for VE på blot 27 pct. vil
hverken sikre en reel grøn omstilling, fornyet innovation eller deraf
følgende eksportmuligheder
Vi opfordrer til, at det danske forhandlingsmandat, som Folketingets
Europaudvalg fastsætter den 28. februar, bliver så ambitiøst som muligt,
da udbygningen med vedvarende energi imellem 2020 og 2030 har
afgørende betydning for skabelsen af arbejdspladser, skatteindtægter og
eksportmuligheder for de hundredevis af danske virksomheder, der
arbejder med grønne løsninger.
Fronterne i den danske energidebat er i de seneste uger blevet trukket
skarpt op, men det er afgørende, at den nationale debat ikke får som
konsekvens, at vi bliver mindre ambitiøse i EU.
I sidste ende handler det om dansk vækst, innovation og arbejdspladser,
som alle politikere på tværs af Folketinget støtter. Vi skal derfor ikke kun
omstille vores energisystem til VE af hensyn til miljøet og klimaet, men
først og fremmest fordi det vil gavne vores allesammens samfundsøkonomi.
Med Venlig Hilsen
Dato: 27-02-2014
Jan Hylleberg
Adm. direktør
Vindmølleindustrien
Thomas Becker
CEO
EWEA