Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0015 Bilag 5
Offentligt
1434977_0001.png
Dato
Side
12. december 2014
1 af 4
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Ministeren
Stormgade 2-6
1470 København K
Kære Rasmus Helveg Petersen
Først vil jeg gerne sige tak for et godt samarbejde om vores temadag om ”Landbrug, klima og
vækst” og for gode møder både før og efter arrangementet. Jeg synes, vi har haft nogle
interessante drøftelser om klima og landbrug, både i nationalt regi og i forhold til EU’s klima- og
energipolitik frem mod 2030.
Jeg vil gerne med dette brev følge op på vores drøftelser samt besvare nogle af de punkter, du
rejser i din kronik i Berlingske, fredag d. 21. november.
Dansk landbrug har reduceret udledningerne med 23 pct. 1990-2012
Det fremgår af din kronik, at du ”endnu
har til gode at se, at landbrugets klimaindsats kan ses i
tallene.”
Jeg vil her henvise til den nationale emissionsopgørelse, der udarbejdes af DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, Aarhus Universitet for Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og som fungerer
som den officielle danske indberetning til UNFCCC. Det fremgår vedrørende landbruget på side
376 i den seneste rapport
1
, at:
”From
1990 to 2012, the emissions decreased from 12.5 million tonnes CO2 equivalent to
9.6 million tonnes CO2 equivalent, which corresponds to a 23 % reduction (table 1).
”
I min verden er en reduktion på 23 pct. markant og afgjort noget, der kan ses i tallene. Det gælder
så meget desto mere, da
produktionen
i samme periode er øget. Udledningen per produceret
enhed er altså faldet væsentligt.
Jeg anerkender, at der eksisterer forskellige tal i forhold til opgørelsen af landbrugets emissioner,
men det er altså ikke opgørelser, som vi udarbejder. DCE - AU tog som bekendt nye
beregningsmetoder i anvendelse i forbindelse med regeringens klimaplan, hvilket ændrer
emissionsopgørelsen også med tilbagevirkende kraft. I forbindelse med den nye basisfremskrivning
er emissionsopgørelsen på ny ændret, så vi nu har set tre forskellige opgørelser inden for det
seneste år.
Jeg håber, at der inden længe kan etableres et mere sikkert og stabilt vidensgrundlag om
landbrugets emissioner. Vi bidrager gerne med hjælp i det omfang, vi kan.
1
Denmark’s National Inventory Report 2014. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Enviroment and Energy.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434977_0002.png
Side 2 af 4
Det er herudover vigtigt for mig at understrege, at ændrede beregningsforudsætninger af historiske
data alene er et spørgsmål om bogholderi; det kan selvsagt ikke ændre på landmændenes faktiske
tidligere adfærd.
Dansk landbrugs klimaeffektivitet
Du har ved flere lejligheder, både i din kronik, ved vores møder og over for Folketingets
Europaudvalg, stillet spørgsmål til, om vi nu har sikkerhed for dansk landbrugs klimaeffektivitet.
Jeg skal her gerne henvise til en undersøgelse, som forskere fra Wageningen Universitet i
Nederlandene har lavet af drivhusgasudledningen per produceret enhed for de vigtigste driftsgrene
i de forskellige EU-lande
2
. Konklusionerne viser, at Danmark producerer mælk med den laveste
drivhusgasudledning per liter, og at Danmark på de øvrige driftsgrene ligger blandt de bedste og
under EU’s gennemsnit.
Det er mit indtryk, at danske universitetsfolk og forskere, der beskæftiger sig med klimaeffektiv
fødevareproduktion, vurderer denne undersøgelse som den mest valide af sin slags. Dette
synspunkt fremførte seniorforsker John Hermansen eksempelvis på vores fælles temadag d. 21.
november, hvor han også refererede netop denne undersøgelse. Analysen indgår også i
kildematerialet til den af regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommission.
Der kan envidere henvises til livscyklusanalyser af den danske svinekødsproduktion
3
, af dansk
mælkeproduktion
4
, af dansk slagtefjerkræproduktion
5
og af dansk slagtekyllingeproduktionen og
økologisk konsumægsproduktion
6
. Aarhus Universitet er i øjeblikket ved at udarbejde en
livscyklusanalyse for Kødbranchens Fællesråd vedrørende dansk kalve- og oksekødsproduktion.
Vi skal fremme klimaeffektiv produktion i Europa
Jeg oplever, at du har en opfattelse af, at vi ikke har viden om klimaeffektiviteten i
landbrugsproduktionen uden for Europa. Jeg vil gerne nuancere denne opfattelse.
Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at vi i Landbrug & Fødevarer bør bevare en vis ydmyghed
og primært udtale os om emner, vi har særlig forstand på. Det gælder dansk landbrugsproduktion.
Til gengæld mener jeg, at det ikke tilkommer os at forsøge at tale med en autoritativ stemme om
produktionsforhold i eksempelvis maltesisk, estisk og bulgarsk landbrug. Derfor har jeg ikke ønsket
at drage konklusioner på deres landbrugs vegne. Det ønsker jeg fortsat ikke.
2
Lesschen, et al (2011): Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors, Animal Feed Science and
Technology 166-167: 16-28
3
Nguyen, et. al. (2011): Environmental Assessment of Danish Pork. Report no. 103. DCA, Aarhus University.
4
Kristensen, et. al (2011): Effect of Production System and Farming Strategy on Greenhose Gas Emisssions from Commercial
Dairy Farms in a Life Cycle Approach. Livestock Science, 140, 1-3, 136-148.
5
Nielsen, et. al. (2011): Greenhouse Gas Emission from the Danish Broiler Production estimated via LCA Methodology.
AgroTech.
6
Clausen, et. al. (2013): Klimavenlige tiltag i slagtekyllingeproduktionen og den økologiske konsumægsproduktion. Videncentret
for Landbrug.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434977_0003.png
Side 3 af 4
Som nævnt peger de internationale sammenligninger baseret på livscyklusanalyser på, at dansk
landbrug ligger blandt de allerbedste. Et andet sammenligningsgrundlag udgøres af de europæiske
landes nationale emissionsopgørelser, dvs. landenes egne indberetninger af deres respektive
udledninger. Hvis indberetningen af drivhusgasudledninger sammenlignes med indberetning af
produktionsdata for fx EU15
7
, viser dette også, at dansk mælkeproduktion og dansk
svineproduktion ligger blandt de bedste i EU15.
Dette billede ændres næppe, hvis der i stedet sammenlignes med EU28.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege tre forhold:
For det første må det være sådan, at hvis man ikke på europæisk plan er i stand til at vurdere
landbrugets drivhusgasudledninger, så må det heraf følge, at man ikke kan være i stand til at
udarbejde en fornuftig regulering, der indeholder reduktionskrav. Det kan ikke være sådan, at
regulering sættes i værk, uden at det er muligt at overskue effekterne af reguleringen.
For det andet så ønsker vi i dansk landbrug lige europæiske rammevilkår, der fremmer
klimaeffektiv europæisk fødevareproduktion. Hvis de rammevilkår etableres, så er jeg sikker på,
at dansk landbrug er klar til at udnytte dem og fortsat være blandt de bedste til klimaeffektiv
produktion.
For det tredje så vil vi gerne bistå regeringen aktivt i de europæiske forhandlinger, eksempelvis
med viden og data om effektiv dansk produktion. Vi bør have en fælles interesse i ikke
uretmæssigt at tabe et kæmpe vækstpotentiale inden for den danske fødevareklynge på gulvet.
Landbrugets udledninger kan ikke fjernes helt
Det fremgår af din kronik, at landbrugets udledninger fremover vil udgøre en stadigt større andel af
de danske drivhusgasudledninger, og at ”Det
kan hverken branchen eller Danmark stå model til”.
Jeg står helt uforstående over for dette synspunkt. Det er helt givet, at den biologiske produktion i
landbrugs- og fødevareerhvervet vil vedblive med at have en udledning af drivhusgasser. Sådan er
den biologiske, faktuelle virkelighed. Det var også udgangspunktet for eksempelvis
Klimakommissionen, hvis rapport jo tydeligt beskriver, at selv med en omstilling til 100 pct.
vedvarende energi vil der være en rest af udledninger fra andre sektorer.
Tilsvarende erkendelse af den biologiske virkelighed findes også i andre fremskrivninger,
eksempelvis Kommissionens køreplaner frem mod 2050. Det – og forståelsen for den voksende
globale efterspørgsel efter fødevarer – anerkendes jo også tydeligt i konklusionen fra Det
Europæiske Råd i oktober, hvor de
”mange forskellige målsætninger for landbrugs- og
arealanvendelsessektoren, med deres mindre modvirkningspotentiale”
nævnes eksplicit.
7
F.eks. med udgangspunkt i EEA (2014): Annual European Union greenhouse gas inventory 1990-2012 and inventory report
2014. European Environment Agency.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434977_0004.png
Side 4 af 4
Dansk landbrug skal være blandt verdens bedste
Til sidst vil jeg gerne erklære mig enig i, at dansk landbrug skal være verdensmestre i innovation og
på miljø, klima og dyrevelfærd. I al beskedenhed mener jeg faktisk, at vi på nogle områder allerede
er verdensmestre, fx som den mest innovative fødevareklynge
8
, og på de fleste andre områder er vi
godt på vej.
Jeg håber i den forbindelse på et godt samarbejde med dig såvel som den øvrige regering samt
Folketinget.
Med venlig hilsen
Lars Hvidtfeldt
Kopi til:
Folketingets Klima, Energi- og Bygningsudvalg
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Fødevareudvalg
Fødevareministeren
8
Alan Renwick, Doris Läpple, Anthony O’Malley and Fiona Thorne (2014): Innovation in the Irish Agrifood Sector. Study for
Bank of Ireland. University College Dublin