NOTAT
Miljøteknologi
J.nr. MST-5200-00071
Ref. Kaasm
Den 19. marts 2014
GRUNDNOTAT
til
Folketingets Miljøudvalg og Europaudvalg
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og forordning (EF) nr. 595/2009 for så
vidt angår nedbringelse af forurenende emissioner fra vejkøretøjer
KOM(2014)28
1. Resumé
Formålet med forslaget er dels at opdatere de eksisterende bemyndigelser til
kommissionen i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 290 om
delegerede retsakter og dels at tillægge kommissionen en række nye beføjelser til
at vedtage delegerede retsakter.
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget berører kun i marginalt
omfang det eksisterende beskyttelsesniveau.
Det er Regeringens foreløbige holdning, at:
Beføjelsen til fastsættelse af grænseværdier kun kan tillægges Kommissionen
såfremt dette sker inden for rammerne af Lissabon traktatens art. 291 om
gennemførelsesretsakter, der indebærer, at Kommissionens
reguleringsforslag forhandles blandt medlemslandene i komiteprocedure.
Der ikke skal slækkes på allerede fastsat miljøregulering, heller ikke for at
fremme bestemte teknologier. De fastsatte grænseværdier er begrundet i et
ønsket beskyttelsesniveau, som ikke bør slækkes.
Regeringen er ved at foretage en nærmere vurdering af de specifikke elementer i
forslaget og vil på basis af de indkomne høringssvar fastlægge sin endelige
holdning til forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har vedtaget ovennævnte forslag, som den 3. februar 2014 blev
oversendt til Repræsentationen i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 vedr. det indre marked og
skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294.
Kommissionen har den 13. marts 2014 præsenteret forslaget i Rådets
Miljøarbejdsgruppe.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at ændre forordningerne