Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
KOM (2014) 0031 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/departementet
Sagsnr.: 14-80-00008/24841
Den 28. februar 2014
FVM 247
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af
frugt og grøntsager, herunder bananer samt mælk i uddannelsesinstitutioner, og
forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af
støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for
landbrugsprodukter
KOM (2014) 31 og KOM(2014) 32
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om EU-støtteordninger, der forsyner skolebørn med
landbrugsprodukter. Forslagets medfører en harmonisering de to eksisterende støtteordninger
for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en enklere
administration af ordningerne.
Baggrund
Kommissionen har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 32 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og
1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder
bananer samt mælk i uddannelsesinstitutioner. Forslag er modtaget i dansk sprogversion den
4. februar 2014.
Forslaget til skoleordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages
af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.
Kommissionens har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 31 fremsat forslag til ændring af
Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse
med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslag er modtaget i dansk
sprogversion den 4. februar 2014.
Forslag om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte
og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter er
fremsat med hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nærhedsprincippet
Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Med vedtagelsen af landbrugsreformen i december 2013 blev de eksisterende ordninger for
skolefrugt og skolemælk videreført som to separate ordninger. Der var dog visse ændringer i
forhold til finansiering, budget, krav om udarbejdelse af national strategi for skolemælk etc.
Både ekstern evaluering af ordningerne samt Den Europæiske Revisionsret har imidlertid
påpeget, at en styrket sammenhæng mellem de to ordninger potentielt vil resultere i både
sundhedsmæssige forbedringer og administrative forenklinger.
På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om harmonisering af de to eksisterende
støtteordninger for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en
mere enkel og effektiv administration af ordningerne.
Nationale strategier for brug af skoleordningen
I den nye skoleordning skal der fokuseres på uddeling af frisk frugt og grøntsager herunder
bananer og konsummælk. Medlemsstaterne skal fremover udarbejde en seksårig national
strategi for anvendelse af ordningen. Der vil således ikke skulle udarbejdes separate strategier
som under de nuværende ordninger. Strategien skal blandt andet opstille mål for ordningen,
en liste over de produkter, der kan ydes støtte til samt angive hvilke foranstaltninger, der vil
blive iværksat for at nå målene. Strategien skal ajourføres på baggrund af løbende
evalueringer. Som led i den nationale strategi vil det lejlighedsvis blive muligt for
medlemsstaterne at yde støtte til andre landbrugsprodukter end frugt/grøntsager og mælk. For
at sikre sunde spisevaner vil det være et krav, at nationale sundhedsmyndigheder godkender
listen over de produkter, der indgår i strategien.
Ledsageforanstaltninger
Medlemsstaterne skal iværksætte pædagogiske ledsageforanstaltninger, der gør ordningen
mere effektiv. Det kan eksempelvis være tiltag der øger børnenes kendskab til landbrug,
bekæmpelse af madspild og økologisk landbrug etc. De pædagogiske ledsageforanstaltninger
skal være direkte forbundet til ordningens overordnede mål. Ledsageforanstaltningerne vil
fremover kunne opnå EU-finansiering.
Finansiering og budgetfordeling
Fremover vil der blive ydet én fast støttesats for henholdsvis én portion frugt/grønt og én
portion mælk. Det vil fortsat være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil deltage i ordningen.
Omkostninger udover EU-støtten kan finansieres af private og/eller offentlige midler.
Der er stadig separate budgetter for henholdsvis frugt/grøntsager og mælk. Budgetterne vil
blive delt op i nationale kuverter, således at hver medlemsstat vil modtage én kuvert til
frugt/grøntsager samt én kuvert til mælk. Der vil være fleksibilitet for medlemsstaterne til at
overføre op til 15 % af midlerne mellem kuverten for henholdsvis mælk og frugt/grøntsager.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fordelingen mellem medlemsstaterne skal være baseret på objektive kriterier. For frugt og
grøntsagers vedkommende skal der tages hensyn til andelen af børn i aldersgruppen seks til ti
år (hvilket svarer til de nuværende regler) samt til udviklingsniveauet for regionerne indenfor
en medlemsstat. For så vidt angår skolemælk skal fordelingen baseres på den historiske
tildeling samt andelen af børn i aldersgruppen seks til ti år.
Fastsættelse af støttesatser
Der vil for alle produkter blive faste støttesatser, som det kendes fra skolemælk i dag.
Støttesatserne pr. portion frugt/grøntsag og pr. enhed mælk skal ifølge forslaget fastsættes
ved en delegeret retsakt. I den gældende ordning er støttesats m.v. fastsat i Rådets forordning
(EU) nr. 1370/2013, der har hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor proceduren er, at
Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 31. maj 2013 om skolefrugt.
Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 19. juli 2012 om ydelse af støtte til mælk og
visse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner.
Konsekvenser
EU’s budget
Forslaget til skoleordningen lægger op til et budgetloft til skolefrugt på 150 mio. € og et
budgetloft for skolemælk på 80 millioner €.
Fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterne
De nye kriterier for fordelingen af budgetmidlerne mellem medlemsstaterne kan få betydning
for den fremtidige danske andel af budgetmidlerne. Dele af fordelingsmekanismen i den nye
ordning for skolefrugt er identisk med den gældende ordning, idet der dog som noget nyt skal
tages hensyn til regionernes udvikling. Såfremt sidstnævnte bestemmelse alene vedrører
fordelingen i den enkelte medlemsstat, bør det ikke få nogen virkning for Danmarks tildeling.
Såfremt medlemsstater med flere dårligt stillede regioner skal have større støtte end
medlemsstater med færre dårligt stillede regioner, vil det betyde, at Danmarks andel kan blive
reduceret.
Danmark har traditionelt en høj anvendelse af den eksisterende skolemælksordning under den
nuværende ordning. Her kan bestemmelsen om andelen af seks til tiårige få en mindre negativ
betydning for den fremtidige danske andel af budgettet.
Administrative udgifter og byrder
Det vurderes umiddelbart, at en samordning af de to hidtidige støtteordninger vil kunne
medføre visse forenklinger og synergier for såvel skoler, erhvervsdrivende og nationale
myndigheder i Danmark. Dette opnås eksempelvis gennem faste støttesatser og udarbejdelse
af én fælles strategi og anvendelse af fælles ledsageforanstaltninger. Der har dog ikke hidtil
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1341867_0004.png
været krav om ledsageforanstaltninger under skolemælksordningen, ligesom øgede krav til
overvågning og evaluering kan medføre øgede administrative omkostninger. Dette vil dog i høj
grad afhænge af indholdet i de kommende gennemførelsesbestemmelser.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-
underudvalg.
Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det vigtigste formål med de eksisterende ordninger om
skolemælk og skolefrugt/grønt er, at børn får adgang til frisk frugt og grønt og mælk samt får
en god oplevelse af at drikke mælk og at spise frugt og grønt. I den forbindelse er Landbrug &
Fødevarer generelt optaget af, at den gode smag og de sunde produkter medvirker til at lægge
grundlaget for sunde kostvaner.
Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet indstillet på at se på forenklinger og lettelser i
forhold til de eksisterende ordninger og indhente de synergieffekter, der måtte være.
Præmissen fra Landbrug & Fødevarer’s side er at få mest sundhed til skolebørn for pengene.
Landbrug & Fødevarer påpeger, at der konkret brug for, at forslaget ikke indebærer en
udhulning af bevillingerne til skolemælk og - frugt og grønt. Det er således for det første uklart
hvilken betydning forslagets henvisning til ”udviklingsniveauet
for regionerne indenfor en
medlemsstat”
får for ordningernes budget og gennemførelse i Danmark. Landbrug & Fødevarer
påpeger endvidere, at forslaget lægger op til, at andre landbrugsprodukter kan få del i de
afsatte midler, og at muligheden for at overflytte 15 % af midlerne fra skolefrugtordningen til
skolemælksordningen og omvendt, kan medføre en uheldig konkurrence mellem de
involverede sektorer. Landbrug & Fødevarer finder begge dele uhensigtsmæssige.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indgår andre landbrugsprodukter end mælk, og frugt
og grøntsager i en sund og varieret kost. Landbrug & Fødevarer mener, at det er en god ide, at
også disse produkter gennem fokuserede indsatser når skolebørnene. Landbrug & Fødevarer
mener ikke, at det bør ikke ske ved brug af eksisterende midler, men med nye budgetmidler.
Landbrug & Fødevarer mener også, at der er behov for, at man fra dansk side er opmærksom
på og modarbejder eventuelle tilløb til UHT mælk til skolebørnene. Det tager Landbrug &
Fødevarer klart afstand fra. Landbrug & Fødevarer påpeger, at 99,5 % af alt dansk drikkemælk
er ikke UHT behandlet, og danskerne har generelt modvilje mod UHT mælk som drikkemælk.
Landbrug & Fødevarer anser ikke UHT mælk som drikkemælk i en skolemælksordning for en
farbar vej for skolemælksordningen, da det direkte modvirker den overordnede strategi med
skolemælksordningen, nemlig at give kommende generationer (fremtidens forbrugere) nogle
gode mælkevaner/præferencer.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at erhvervet bliver inddraget i den forløbet om
udarbejdelse af den danske strategi for brug af skoleordningerne. Landbrug & Fødevarer ser
således frem til kommende drøftelser om forslag, som i større grad sikrer børn og unge gode
og blivende vaner i forhold til at vælge sundt.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig som udgangspunkt positivt til at samle de nuværende to ordninger i
en fælles skoleordning med henblik på at høste synergi og forenkling af ordningerne for
skolefrugt og skolemælk, som begge har fokus på skolebørn og på at sikre disse sund kost og
ernæring. Regeringen lægger vægt på, at der fastlægges enkle og fleksible rammer for
ordningen, som kan afpasses efter nationale og lokale forhold, herunder, at der i fordelingen af
midler også tages hensyn til hidtidig anvendelse af de eksisterende ordninger. Regeringen
finder endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter proceduren i Traktatens artikel 43, stk. 3.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af en kort præsentation og første drøftelse har medlemsstaterne overordnet taget
godt imod forslaget om at samle de nuværende to ordninger i én for herved at opnå synergi og
forenklinger. Samtidig er der udbredt modstand mod, at Rådet med forslaget fratages retten til
at fastsætte støtteniveauerne. En del medlemsstater finder ikke, at der skal ske en
indskrænkning i de støtteberettigede produkter. De pågældende medlemsstater mener
således, at for eksempel ost og yoghurt fortsat skal være støtteberettigede. Der er delte
holdninger til, hvorledes fordelingen af de nationale kuverter skal ske og i hvilket omfang den
hidtidige anvendelse af de nuværende ordninger skal indgå som kriterium ved fordelingen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2014 forud for
rådsmøde den (landbrug og fiskeri) den 17. februar, jf. samlenotat oversendt den 30. januar
2014.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
5