PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
KOM (2014) 0040 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

14. april 2014

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning vedrørende

strukturelle foranstaltninger til forbedring af EU kreditvirksomhe-

ders robusthed, KOM (2014) 43, samt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om rapportering og gennemsig-

tighed for værdipapirfinansieringstransaktioner, KOM (2014) 40

Resumé

Kommissionen fremsatte den 29. januar 2014 forslag til forordning ved-

rørende strukturelle foranstaltninger til forbedring af EU-

kreditvirksomheders robusthed, samt forslag til forordning om rapporte-

ring og gennemsigtighed for værdipapirfinansieringstransaktioner. Det

førstnævnte forslag sigter mod at reducere systemiske risici og finansiel

stress eller sammenbrud af store komplekse forbundne enheder i den fi-

nansielle sektor. Sidstnævnte forslag har til hensigt at gøre visse værdi-

papir-transaktioner mere gennemsigtige i lyset af risikoen for, at visse

aktiviteter som følge af en strukturreform glider over i skyggebanksekto-

ren. Forslagene behandles samlet i nærværende notat. Forslagene blev

oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 18. februar 2014.

Forslaget om strukturelle foranstaltninger finder anvendelse for kreditin-

stitutter over en endnu ikke nærmere fastsat størrelse og indeholder for-

bud mod, at disse kreditinstitutter må foretage handel for egenbehold-

ning, samt regler om adskillelse af visse handelsaktiviteter fra kernebank-

forretningen. Forslaget om skyggebanksektoren fastsætter bl.a. krav til

rapportering af visse værdipapirfinansieringstransaktioner samt krav om

samtykke ved genbrug af sikkerheder.

Baggrund

Kommissionen har den 29. januar 2014 fremsat forslag til en forordning om

strukturelle foranstaltninger til forbedring af robustheden af kreditinstitutter

i EU (strukturreform af banksektoren i EU) samt en forordning om rappor-

tering og gennemsigtighed for værdipapirfinansieringstransaktioner.

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktat om Den Europæiske Unions

Funktionsområde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslagene skal forhandles

mellem Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige lovgivningsproce-

dure, jf. artikel 294 TEUF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/20

Grundet det forestående valg til Europa-Parlamentet og den forestående

konstituering af Kommissionen er det forventningen, at forslagene først kan

være færdigforhandlet i løbet af 2015.

Forslaget om strukturreform af banksektoren i EU har til formål at reducere

systemiske risici og finansiel stress eller sammenbrud af store komplekse

forbundne kreditinstitutter i den finansielle sektor. Forslaget er fremsat som

opfølgning på overvejelser om adskillelse af handelsaktiviteter fra kerne-

bankaktiviteter i rapporten af oktober 2012 fra den såkaldte Liikanen-

ekspertgruppe nedsat af Kommissionen.

Flere medlemsstater, herunder Frankrig, Tyskland og Storbritannien, har på

nationalt plan allerede taget initiativer til tilsvarende strukturreformer. Det

er dog tiltag med forskellige fremgangsmåder, herunder i forhold til på

hvilket niveau og i hvilken form, der skal ske adskillelse af kreditinstitutter-

nes risikofyldte aktiver.

På internationalt plan har Financial Stability Board (FSB) arbejdet med at

vurdere konsistens på tværs af grænser og virkninger af strukturelle bankre-

former. Herudover har FSB indledt et omfattende arbejde om identifikation

af de væsentligste risici på det alternative bankmarked (skyggebankmarke-

det) og har afgivet anbefalinger herom. Kommissionen anfører, at dette ar-

bejde er inddraget i grundlaget for forslagene.

Med et forslag om strukturreform i EU mener Kommissionen, at problem-

stillingen vedr. skyggebanker bliver mere presserende at adressere. Der

fremsættes derfor sammen med det ovenstående forslag et forslag til en for-

ordning om rapportering og gennemsigtighed for værdipapirfinansierings-

transaktioner blandt andet med henblik på bedre at kunne belyse de risici,

der måtte være ved, at handelsaktiviteterne glider over i skyggebankmarke-

det, der hidtil har været mindre reguleret.

Den finansielle krise har således understreget behovet for at forbedre gen-

nemsigtighed og rapportering ikke kun inden for den traditionelle banksek-

tor, men også inden for skyggebankmarkedet, med henblik på at reducere

systemisk risiko. Aktørerne i skyggebankmarkedet udfører aktiviteter, der

har ligheder med traditionel bankdrift, fx indskud og påtagelse af kreditrisi-

ko. Sammen med den styrkede regulering af den traditionelle banksektor

gør disse ligheder, at der er risiko for, at aktiviteterne i stedet vil blive place-

ret i skyggebankmarkedet. Der er derfor et særligt behov for at øge gennem-

sigtigheden i dette marked. Et væsentligt redskab i skyggebanksektoren er

værdipapirfinansieringstransaktioner, hvorfor netop dette område er i fokus

i Kommissionens forslag.

Det bemærkes, at Kommissionen desuden har adresseret problemstillinger i

relation til skyggebankmarkedet i en meddelelse fra 2013 om skyggebanker

og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkeds-

foreninger, KOM (2013) 61.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/20

Formål og indhold

Strukturreform af banksektoren

Anvendelsesområde for forslaget

Forslaget indeholder forbud mod, at visse kreditinstitutter må foretage

handel for egenbeholdning (uddybes nedenfor), samt regler om adskillel-

se af visse handelsaktiviteter fra kernebankforretningen (indlån og kredit-

givning til husholdninger og små og mellemstore virksomheder). Disse

regler finder alene anvendelse for:



kreditinstitutter, der udpeges som globalt systemisk vigtige insti-

tutioner (G-SIFI’er), og



kreditinstitutter, der overstiger følgende tærskler indenfor 3 på

hinanden følgende år:

samlede aktiver på over 30 mia. euro (ca. 225 mia. kr.), og

handelsaktiviteter, der overstiger 70 mia. euro (ca. 525 mia.

kr.), eller udgør mere end 10 pct. af de samlede aktiver

Kommissionen får kompetence til at vedtage delegerede retsakter (bin-

dende tekniske standarder) vedrørende den nærmere beregning af han-

delsaktiviteterne, herunder hvordan aktiver og forpligtelser indgår i be-

regningen. De tekniske standarder skal i udkastform udarbejdes af den

europæiske bankmyndighed (European Banking Authority - EBA). De

omfattede kreditinstitutter skal rapportere denne beregning af handelsak-

tiviteter på årlig basis til tilsynsmyndighederne. EBA skal desuden udar-

bejde udkast til tekniske standarder, der præciserer denne rapportering.

Forbud mod handel for egenbeholdning

Det foreslås at indføre forbud mod handel for egenbeholdning for kredit-

institutter, der overstiger de ovenfor nævnte tærskler. Handel for egenbe-

holdning (”proprietary trading”) defineres som brug af ansvarlig kapital

eller seniorgæld til at indgå i enhver form for transaktion om køb, salg el-

ler anden erhvervelse eller afhændelse af værdipapirer eller finansielle in-

strumenter udelukkende med det formål at skabe egen profit for kreditin-

stituttet, og hvor der ikke er sammenhæng til aktuel eller forventet kun-

deaktivitet.

Forbuddet finder ikke anvendelse ved handel for egenbeholdning i finan-

sielle instrumenter udstedt blandt andet af medlemsstaternes regeringer

(statsobligationer, skatkammerbeviser m.v.), internationale organisationer

og lignende, samt såfremt handelsaktiviteterne lever op til følgende:



kreditinstituttet anvender sin egenkapital som led i kreditinstitut-

tets likviditetsstyring, og



der udelukkende handles i kontante eller kontantækvivalente vær-

dier (fx checks).

Kommissionen får med forslaget kompetence til i delegerede retsakter at

undtage handel for egenbeholdning i andre finansielle instrumenter, fx fi-

nansielle instrumenter udstedt af regeringer i tredjelande, som har tilsyns-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/20

og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der mindst er tilsvarende dem i

EU. For at det ikke skal være muligt at omgå forbuddet mod handel for

egen beholdning, må de omfattede kreditinstitutter ikke have ejerskabs-

eller andre lignende interesser i eller eksponering over for gearede alter-

native investeringsfonde eller eje aktier eller besidde stemmerettigheder i

virksomheder, der har sådanne interesser eller handler for egenbehold-

ning. Omfattede institutter må ligeledes ikke investere, eje andele af eller

investere i finansielle afledte produkter (derivater), der er knyttet an til

gearede alternative fonde (herunder hedgefonde). Ikke-gearede fonde så-

som venturekapitalfonde og sociale entreprenørskabsfonde er ikke omfat-

tet af forbuddet.

Adskillelse af visse handelsaktiviteter fra kernekreditinstituttet

Forslaget indeholder derudover regler om adskillelse af visse handelsak-

tiviteter fra kernebankforretningen (dvs. den traditionelle bankforretning,

der modtager indlån og udlån m.v.), herunder market making, långivning

til venturekapital- og kapitalfonde, sekuritiseringstransaktioner samt han-

dels- og salgsaktiviteter med derivater. Market making-funktionen om-

fatter et kreditinstituts forpligtigelse til at understøtte den løbende likvidi-

tet i markedet for specifikke finansielle instrumenter, fx realkreditobliga-

tions- eller statsgældsmarkeder, ved løbende at stille både købs- og salgs-

priser i markedet, eller ved løbende at gennemføre købs- og salgstransak-

tioner initieret af en kunde. Sekuritiseringstransaktioner er transaktioner,

hvor der udstedes obligationer eller andre værdipapirer med sikkerhed i

en nærmere angiven pulje af lån.

De nævnte aktiviteter betyder, at kreditinstitutterne påtager sig et vist ni-

veau af risici. Aktiviteterne vil dog fortsat være tilladt inden for bankkon-

cernerne under regelsættet foreslået af Kommissionen, men skal være

placeret i en anden enhed inden for koncernen end kernebankforretnin-

gen.

Reglerne om adskillelse finder anvendelse, for så vidt angår kernekredit-

institutter (modtager indlån der er omfattet af direktivet om indskudsga-

rantier), som er etableret i EU, EU-moderselskaber, hvor et af koncern-

selskaberne er et kernekreditinstitut, og EU-filialer af kreditinstitutter

etableret i tredjelande.

Tilsynsmyndigheden vurderer årligt, om handelsaktiviteterne er i strid

med formålet bag forslaget eller udgør en trussel mod den finansielle sta-

bilitet. I den forbindelse skal tilsynsmyndigheden inddrage en række spe-

cifikke indikatorer i vurderingen af disse handelsaktiviteter, og hvorvidt

de skal kræves adskilt for kernebankforretningen. Dette omfatter blandt

andet den relative størrelse af handelsaktiver, gearingsgraden, kompleksi-

teten af produkterne samt graden af forbundethed, der er i markedet.

Disse indikatorer skal defineres nærmere i delegerede retsakter, der skal

vedtages af Kommissionen efter udkast fra EBA. Kommissionen skal i

delegerede retsakter endvidere nærmere fastlægge detaljerne for indikato-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/20

rerne for tilsynsmyndighedernes vurdering af evt. krav om adskillelse og

hvilken type af sekuritisering, der ikke vil skulle medføre krav om adskil-

lelse.

Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, på baggrund af ovennævnte indi-

katorer, at der er en trussel mod kernekreditinstituttet eller det finansielle

system i EU som helhed, skal tilsynsmyndigheden starte en procedure

med henblik på at træffe beslutning om at kræve en juridisk adskillelse af

aktiviteterne. Tilsynsmyndigheden skal meddele sin vurdering til det på-

gældende kreditinstitut, der har mulighed for at afgive skriftlige kommen-

tarer. Medmindre kreditinstituttet til tilsynsmyndighedens tilfredshed vi-

ser, at aktiviteterne ikke udgør en sådan trussel, skal tilsynsmyndigheden

træffe afgørelse om, at kernekreditinstituttet ikke udfører de pågældende

risikofyldte handelsaktiviteter. Forud for at afgørelsen træffes, skal til-

synsmyndigheden konsultere EBA. Afgørelsen skal begrundes og offent-

liggøres.

Når tilsynsmyndigheden har truffet en sådan afgørelse, skal handelsakti-

viteterne placeres i en såkaldt

handelsenhed

- et separat juridisk selskab,

der er juridisk, økonomisk og operationelt uafhængig fra kernekreditinsti-

tuttet, ligesom kernekreditinstituttet ikke må besidde kapitalandele eller

stemmerettigheder i handelsenheden, selvom disse er en del af samme

koncern. Handelsenheden må ikke tage indlån, der er omfattet af direkti-

vet om indskudsgarantier, eller udbyde betalingstjenester.

Efter afgørelsen skal kernekreditinstituttet, og EU-moderselskabet inden

for 6 måneder forelægge en adskillelsesplan for tilsynsmyndigheden, der

blandt andet skal indeholde en specifikation af aktiver og aktiviteter, der

vil blive adskilt fra kernekreditinstituttet samt en tidsplan for adskillelsen.

Denne plan skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Såfremt der ikke fo-

relægges en plan for adskillelse, skal tilsynsmyndigheden fastsætte en så-

dan adskillelsesplan.

I koncerner, der indeholder såvel kernekreditinstitutter som handelsenhe-

der, skal det øverste moderselskab sikre, at koncernen er strukturereret

således, at der er to særskilte underkoncerner på konsolideret basis, hvor-

af kun den ene omfatter kernekreditinstitutter, samt at kernekreditinstitut-

tet kan fortsætte sine aktiviteter i tilfælde af handelsenhedens insolvens.

Undtagelser fra kravet om adskillelse

Et kreditinstitut kan efter forslaget udføre visse handelsaktiviteter inden

for kernekreditinstituttet, såfremt dette foretages som led i en fornuftig

forvaltning af kapital, likviditet og finansiering, eller udelukkende som

led i udbud af varetagelse af risici for ikke-finansielle kunder og et be-

grænset omfang af finansielle kunder. Således kan fx et instituts likvidi-

tetsbeholdning afdækkes med rente, valuta og kreditderivater. Det er dog

et krav, at derivaterne skal cleares via en central modpart. Desuden er det

et krav, at handler, der udføres som led i varetagelse af risici for oven-

nævnte kunder, ikke påfører kreditinstitutterne risici, som overstiger en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/20

vis andel af institutternes samlede basiskapital. Kommissionen tillægges

kompetence til at vedtage en delegeret retsakt, hvor andre finansielle in-

strumenter udover ovenstående evt. godkendes til brug for afdækning af

fx likviditetsbeholdningen.

I relation til de medarbejdere, der er involveret i disse aktiviteter i de om-

fattede kreditinstitutter, fastslår forslaget, at aflønningspolitikken blandt

andet skal have til hensigt at forhindre en tilbageværende eller skjult han-

del for egenbeholdning.

Det fremgår endelig af forslaget, at handelsaktiviteter, der involverer

statsobligationer, er undtaget fra kravet om juridisk adskillelse. Det be-

mærkes i den forbindelse, at dækkede obligationer, som fx realkreditobli-

gationer, ikke er udtrykkeligt nævnt og derfor må antages at skulle indgå i

vurderingen på lige fod med andre finansielle instrumenter.

Corporate governance

I tilfælde, hvor instituttet har pligt til at udskille visse handelsaktiviteter i

en handelsenhed, foreslås der en række skærpede krav til corporate

governance. Blandt andet stilles krav om, at der ikke må være et flertal af

bestyrelsesmedlemmer i kernekreditinstituttet, der også er bestyrelses-

medlemmer i handelsenheden. Der stilles tillige krav om, at bestyrelses-

medlemmer i kernekreditinstituttet eller handelsenheden som hovedregel

ikke må være en del af den daglige ledelse i begge selskaber (dvs. han-

delsenheden og kernekreditinstituttet).

Store eksponeringer

Forslaget indeholder særlige bestemmelser om store eksponeringer i til-

fælde, hvor der er stillet krav om etablering af en handelsenhed, såvel

”intra-group”, dvs. over for modparter (selskaber) i samme koncern, som

”extra-group”, dvs. i forhold til andre finansielle modparter.

Forslagets bestemmelser om koncerninterne (”intra-group”) eksponerin-

ger betyder, at kernekreditinstituttet eksponering mod en enhed, der ikke

tilhører samme underkoncern som kernebankinstituttet, ikke må overstige

25 pct. af kreditinstituttets kapital. Ved underkoncern forstås i den for-

bindelse, at der som følge af kravet om adskillelse skal etableres to sær-

skilte underkoncerner i moderkoncernen, hvor kun den ene omfatter ker-

nekreditinstitut(ter). Koncerninterne eksponeringer skal opgøres konsoli-

deret på underkoncern-niveau efter principperne om store eksponeringer i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013 om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af for-

ordning nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen - CRR). Det indebærer

bl.a., at visse særlige eksponeringer ikke omfattes af begrænsningen.

Ligeledes gælder for kernekreditinstituttets ”extra-group” eksponeringer,

at en sådan eksponering mod én enhed ikke må overstige 25 pct. af ker-

nekreditinstituttets kapital, opgjort henholdsvis på individuelt og unde-

koncern-niveau (dvs. henholdsvis enheden og den pågældende underkon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/20

cern som helhed). Herudover vil der være forbud mod eksponeringer mod

finansielle virksomheder, der samlet set overstiger 200 pct. af kapitalen i

kerne kreditinstituttet, ligeledes opgjort på individuelt niveau og under-

koncern niveau.

Kommissionen bemyndiges til gennem vedtagelse af delegerede retsakter

at justere niveauet for den sidstnævnte grænse for store engagementer, ef-

ter det omfang, hvori kreditrisikoreduktion anerkendes.

Derudover fastslår forslaget, at CRRs muligheder for overgangsordninger

for visse eksponeringer ikke finder anvendelse, når der er stillet krav om

etablering af en handelsenhed.

Dispensation fra reglerne om adskillelse

Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen efter anmodning fra en

medlemsstat kan give dispensation fra reglerne om adskillelse af handels-

aktiviteterne til en kernekreditinstitution, som er underlagt national pri-

mær lovgivning vedtaget inden 29. januar 2014, når denne lovgivning:



har til hensigt at reducere finansiel stress eller sammenbrud og sy-

stemiske risici,



forhindrer indlånstagende kreditinstitutter fra at deltage i investe-

ringer som hovedkontrahent og besidder af aktiver,



sikrer, at kreditinstituttet er juridisk adskilt fra enheder, der er in-

volveret i de af forslaget omfattede handelsaktiviteter, når de til-

hører samme koncern, og at kreditinstituttet kan træffe uafhængi-

ge beslutninger og har en uafhængig ledelse, og



sikrer, at kreditinstituttet er underlagt individuelle krav til kapital

og likviditet og ikke kan indgå i kontrakter eller transaktioner med

andre enheder i koncernen, som ikke er indgået på normale mar-

kedsvilkår.

Anmodningen fra medlemsstaten om dispensation skal blandt andet være

ledsaget af en positiv udtalelse fra tilsynsmyndigheden for det pågælden-

de kreditinstitut.

Inden Kommissionen træffer beslutning om, hvorvidt den nationale lov-

givning er kompatibel med forslagets regler om adskillelse af handelsak-

tiviteter og dispensation til de anførte kreditinstitutter, skal den konsultere

EBA.

Kommissionen skal meddele EBA sin afgørelse og EBA skal offentliggø-

re en liste over de kreditinstitutter, der har fået dispensation.

Rapportering og revision

Efter forslaget har EBA pligt til, i samarbejde med den europæiske vær-

dipapirmyndighed (European Securities Market Authority – ESMA), in-

den 12 måneder efter forslagets offentliggørelse i EU-tidende, at udarbej-

de reporter til Kommissionen vedrørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/20



grænseværdierne tilsynsmyndigheden skal inddrage ved vurdering

af handelsaktiviteter og sikre typer af sekuritisation

hvorvidt yderligere typer derivater og finansielle instrumenter bør

kunne anvendes til kernekreditinstituttets risikovaretagelse

hvorvidt yderligere finansielle instrumenter, der fx udbydes ifm.

risikostyring, skal kunne tillades at blive solgt til kunder.

Kommissionen skal jævnligt vurdere effekten af reglerne i forslaget og

skal inden den 1. januar 2020 fremlægge en rapport herom, samt eventu-

elt lovgivningsforslag.

Forslagets regler vil finde anvendelse forskudt fra tidspunktet for forord-

ningens ikrafttræden, fx således at reglerne om adskillelse af handelsakti-

viteterne først vil gælde efter 36 måneder.

Gennemsigtighed i skyggebankmarkedet

Forslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i skyggebanksektoren.

En skyggebank driver banklignende virksomhed, men er underlagt min-

dre regulering end traditionelle banker, fx hedgefonde, pengemarkeds-

fonde og lignende.

Forslaget ledsager Kommissionens forslag om en strukturreform af EU’s

banksektor. Hensigten med koblingen mellem de to forslag er at forhin-

dre, at den foreslåede regulering af banksektoren skubber flere bankakti-

viteter over i den mindre regulerede skyggebanksektor.

Rapportering af værdipapirfinansieringstransaktioner

Efter forslaget skal alle parter, herunder ikke-finansielle virksomheder

m.m., der deltager i værdipapirfinansieringstransaktioner, indberette op-

lysninger om disse aktiviteter til transaktionsregistre hverdagen efter

transaktionen er tilendebragt. Værdipapirfinansieringstransaktioner om-

fatter blandt andet genkøbstransaktioner og værdipapirlån

. Ved transak-

tionsregistre forstås en juridisk person, der på central vis indsamler og

vedligeholder optegnelser over værdipapirfinansieringstransaktioner. I til-

fælde hvor der ikke er nogen transaktionsregistre tilgængelig, skal infor-

mationen indsendes til ESMA. ESMA skal udarbejde udkast til tekniske

standarder, der indeholder de nærmere detaljer vedrørende rapporterin-

gen, som Kommissionen gives kompetence til at vedtage. Parterne i en

værdipapirfinansieringstransaktion er forpligtet til at gemme registrerin-

gen om transaktionerne i minimum 10 år.

Transaktionsregistre skal bl.a. give ESMA, Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (European Systemic Risk Board - ESRB) og nationale

kompetente myndigheder adgang til de indberettede oplysninger. Trans-

En genkøbstransaktion, eller repo transaktion, er en transaktion, hvor et institut sælger et værdipapir til en

modpart, og hvor der ved aftalens indgåelse aftales en genkøbspris og genkøbsdato. Værdipapirudlån er en

transaktion, hvor en modpart låner et aktiv til en anden modpart med aftale om at modparten returnerer et til-

svarende aktiv på en fremtidig dato eller når parten som har udlånt aktivet anmoder om det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/20

aktionsregistrene skal endvidere offentliggøre oplysningerne i en aggre-

geret form, hvor de enkelte modparter ikke kan identificeres. ESMA skal

udarbejde udkast til regulatoriske tekniske standarder, der skal præcisere

dette format, som Kommissionen gives kompetence til at vedtage.

Personer, som arbejder for, eller har arbejdet for, de enheder, der har ad-

gang til de indberettede oplysninger, vil være underlagt tavshedspligt og

må alene anvende disse oplysninger som led i udførsel af deres pligter og

funktioner for disse enheder inden for forslagets anvendelsesområde, eller

som led i opnåelse af formålet for indberetning af oplysningerne, samt til

brug for administrative eller retslige procedurer i forbindelse med udfø-

relse af disse funktioner.

Registrering og tilsyn med transaktionsregistrene skal varetages af

ESMA.

I forhold til transaktionsregistre i 3. lande er det en forudsætning for regi-

strering ved ESMA, at Kommissionen har vedtaget en implementerende

retsakt, der godtgør, at tilsynsregimet med transaktionsregisteret er ækvi-

valent til tilsynsregimet i EU.

ESMA skal opkræve gebyrer af transaktionsregistrene, som fuldt ud skal

dække de udgifter, der er forbundet med ESMA’s registrering og tilsyn

med dem, såvel som refusion af omkostninger, den kompetente myndig-

hed pådrager sig som led i forpligtelser under forslaget. Kommissionen

gives kompetence til at vedtage en delegeret retsakt, der fastsætter gebyr-

belagte forhold, typer og størrelse af gebyrer, samt hvordan de skal beta-

les.

Offentliggørelseskrav for UCITS og FAIF’er

Forslaget indeholder offentliggørelseskrav for investeringsforeninger

(UCITS) og forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er). Der

stilles krav om, at anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner

beskrives i halv- og helårsrapporterne for UCITS og helårsrapporten for

FAIF’er. Endvidere stilles der krav om, at UCITS skal oplyse om brugen

af værdipapirfinansieringstransaktioner i deres prospekter.

Krav om samtykke ved genbrug af sikkerhed

Endelig stiller forslaget krav om, at parter, der ønsker at genbruge en sik-

kerhed, skal have forudgående tilladelse fra modparten. Dette vil f.eks.

være i tilfælde, hvor et institut har modtaget en sikkerhed i form af et

værdipapir som led i en reverse-repo transaktion

, og hvor instituttet væl-

ger at videreudlåne den modtagne sikkerhed i en ny repo-transaktion.

En repo-transaktion er et salg af et aktiv (fx en statsobligation) med en bindende aftale om, at

sælger køber aktivet tilbage på et givet senere tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. En repo-

transaktion virker således ligesom et sikret lån, hvor låntager er sælger af repoen og långiver er

køber af repoen. Repo-transaktioner løber typisk over en kort tidsperiode. Man kan både indgå re-

po-transaktioner som køber og som sælger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/20

Dette skal sikre, at sikkerheden ikke kan genbenyttes uden aftale med den

oprindelige modpart. Formålet er at hindre, at et enkelt værdipapir står

krediteret flere steder i det finansielle system.

Rapportering og revision

Kommissionen skal 3 år efter forslaget er trådt i kraft aflægge rapport til

Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen og effektiviteten af forsla-

gets regler, og hvis passende fremsætte et revideret forordningsforslag.

Ikrafttræden

Det foreslås, at reglerne i forslaget skal finde anvendelse forskudt, såle-

des at hovedparten af bestemmelserne finder anvendelse fra ikrafttræden,

mens forpligtelsen til at rapportere værdipapirfinansieringstransaktioner

finder anvendelse 18 måneder efter og offentliggørelseskravet for UCITS

og FAIF’er finder anvendelse 6 måneder efter forslagets ikrafttræden.

Begge forslag

Begge forslag indfører pligt for de kompetente myndigheder og omfatte-

de virksomheder til at oprette en whistleblower-ordning for overtrædelse

af bestemmelser i forslagene, fx forbuddet mod handel for egenbehold-

ning. Disse ordninger svarer i høj grad til lignende regler på det finansiel-

le område, bl.a. i forslaget til markedsmisbrugsforordningen (KOM

(2011) 651/3) og kapitalkravsdirektivet (direktiv 2013/36/EU).

Derudover giver begge forslag mulighed for, at medlemsstaterne kan

vælge at give finansielle incitamenter til personer, som forsyner kompe-

tente myndigheder med vigtige nye oplysninger, der fører til administra-

tive eller strafferetlige sanktioner. Det er en klar forudsætning for tilde-

ling af finansielle incitamenter, at anmelderen ikke i forvejen har en pligt

til at anmelde sådanne overtrædelser.

Sanktioner

Begge forslag indeholder krav om, at medlemsstaterne som minimum

skal kunne sanktionere manglende overholdelse af forslagenes regler,

herunder brud på forbuddet mod handel for egenbeholdning og rapporte-

ring vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner. Hertil opstiller

forslagene et system af administrative sanktioner og tiltag, herunder mu-

ligheden for at tilsynsmyndigheden kan udstede administrative bøder

uden om domstolene. Administrative sanktioner og tiltag skal være effek-

tive, proportionelle og afskrækkende. Det maksimale bødeniveau må for

fysiske personer skal mindst udgøre 5 mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) og for

juridiske personer mindst 10 pct. af den totale årlige omsætning.

Det fremgår, at disse administrative sanktioner og tiltag ikke berører

eventuelle strafferetlige sanktioner, men der lægges ikke op til, at der er

mulighed for, at et medlemsland kan fravælge brugen af et administrativt

sanktionsregime. Det fremgår af forslaget, at såfremt medlemsstaten har

valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner, skal de sikre at passende tiltag

er til rådighed, så den kompetente myndighed kan samarbejde med de ret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/20

lige myndigheder og modtage konkret information vedrørende strafferet-

lig efterforskning eller retsforfølgning.

Den kompetente myndighed skal årligt meddele henholdsvis EBA og

ESMA aggregeret information vedrørende alle administrative sanktioner

og tiltag, der er pålagt. Disse oplysninger skal offentliggøres i en årlig

rapport af henholdsvis EBA og ESMA. Ligeledes skal den kompetente

myndighed meddele henholdsvis EBA og ESMA pålagte administrative

sanktioner eller tiltag, såfremt disse offentliggøres.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslagene.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hin-

anden, i lyset af den transnationale karakter af såvel bankkoncernstruktu-

rer og aktiviteter i skyggebankmarkedet.

For så vidt angår forslag om reform af banksektoren, fremhæver Kommis-

sionen, at et tiltag på europæisk plan vil sikre, at bankkoncerner i EU er re-

guleret af fælles regler, og dermed kan agere på lige vilkår. Dette skal for-

hindre, at de skal foretage tilpasninger af deres struktur på baggrund af geo-

grafiske afgræsninger, hvilket risikerer at øge kompleksiteten af deres struk-

tur.

For så vidt angår skyggebankmarkedet, fremfører Kommissionen, at der er

en vigtig transnational dimension, samt at størstedelen af værdipapirfinan-

sieringstransaktioner og aktiviteter udføres på tværs af grænser. Den ind-

byrdes sammenhæng mellem disse aktiviteter og det indre marked samt ak-

tiviteternes systemiske karakter gør, at der er behov for et tiltag på europæ-

isk plan, da nationale tiltag alene ville dække en del af markedet.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslagene er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet i lyset af formålet, som er at øge den finansielle

stabilitet i det indre marked, samt øge gennemsigtigheden i skyggebank-

markedet på tværs af medlemsstaterne. Det er regeringens vurdering, at

det ikke er muligt at opnå dette alene gennem national regulering.

Gældende dansk ret

I den gældende regulering af kreditinstitutter, som i vidt omfang har sit

udgangspunkt i EU-direktiver, findes ikke regler om strukturen i en fi-

nansiel koncern i forhold til instituttets handelsmæssige aktiviteter. For

en virksomhed i krise, eller hvor strukturen vanskeliggør varetagelsen af

tilsynets opgaver, indeholder Lov om finansiel virksomhed dog en særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/20

adgang for Finanstilsynet til at påbyde fx opdeling af de finansielle virk-

somheder.

Finanstilsynet kan således påbyde en finansiel virksomhed at foretage de

nødvendige foranstaltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er

forringet, så investorernes interesser er udsat for fare, eller der er en ikke

uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig

således, at den vil miste sin tilladelse.

Lov om finansiel virksomhed indeholder herudover regler, som på en me-

re indirekte måde modvirker særlige risici ved institutters aktiviteter, idet

penge- og realkreditinstitutters bestyrelse skal sikre, at instituttet har en

tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling

og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en passende ba-

siskapital til at dække instituttets risici.

Lov om finansiel virksomhed fastsætter en generel overgrænse for store

engagementer på 25 pct. af kreditinstituttets basiskapital. Det fremgår li-

geledes af Lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke

uden tilladelse fra Finanstilsynet må have engagement med andre virk-

somheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med datter-

virksomheder. Den generelle grænse for store engagementer finder ikke

anvendelse på disse engagementer

For så vidt angår gennemsigtighed og rapportering, er finansielle – og ikke-

finansielle virksomheder i dag underlagt krav om rapportering af derivat-

handler under forordning nr. 648/2012 om OTC-derivativer, centrale mod-

parter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der finder direkte an-

vendelse i dansk ret. Ligeledes er UCITS og FAIF’er i dag underlagt offent-

liggørelseskrav i UCITS hhv. FAIF-direktivet. Derudover er UCITS under-

lagt særlige prospektpligt-regler.

Dansk ret indeholder i dag ikke krav om indhentelse af samtykke ved gen-

brug af sikkerhed.

I relation til corporate governance indeholder Lov om finansiel virksom-

hed allerede i dag et forbud mod, at bestyrelsesmedlemmer samtidigt kan

varetage posten som direktør i samme selskab. Dette forbud gælder dog

ikke på tværs af enheder inden for samme koncern, ligesom det ikke er

forbudt, at et bestyrelsesmedlem sidder i bestyrelsen for andre finansielle

virksomheder, uanset om disse er en del af samme koncern.

Lovforslaget L133, der gennemfører kapitalkravsdirektivet (CRD4) i

dansk ret, indfører krav om, at alle virksomheder under tilsyn af Finans-

tilsynet skal etablere en whistleblower-ordning. Indberetninger til disse

ordninger kan vedrøre overtrædelse af al lovgivning under tilsyn af Fi-

nanstilsynet. Forslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan

sætte kravet om etablering af whistleblower-ordninger i kraft på et endnu

ikke fastsat senere tidspunkt. Som følge af denne implementering vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/20

Danmark allerede leve op til forslagenes krav om etablering af whist-

leblower-ordninger.

Derimod indeholder lovforslaget ikke en mulighed for, at de kompetente

myndigheder kan tildele finansielle incitamenter til personer, der indbe-

retter oplysninger, som fører til administrative eller strafferetlige sanktio-

ner.

I relation til sanktioner er det et grundlæggende princip i dansk retspleje,

at bøder kun kan pålægges ved domstolene og efter strafferetsplejens reg-

ler, hvilket sikrer en effektiv beskyttelse af den sigtede.

Hvis en person overtræder en bødesanktioneret bestemmelse i lov om fi-

nansiel virksomhed vil Finanstilsynet således som udgangspunkt anmelde

overtrædelsen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK), der efterforsker sagen og vurderer, om straffesagen

skal indbringes for retten.

Ved visse typer af overtrædelser har Finanstilsynet dog mulighed for at

afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Anvendelse af admini-

strativt bødeforelæg kræver blandt andet, at overtrædelsen er ukomplice-

ret, og at der ikke er bevismæssig tvivl. Vedtagelse af et administrativt

bødeforelæg forudsætter i øvrigt, at den, der har begået overtrædelsen,

erkender sig skyldig i overtrædelsen samt accepterer at betale en bøde,

som angivet i bødeforelægget. Er dette ikke tilfældet, oversender Finans-

tilsynet ligeledes sagen til SØIK, der også her vurderer, om sagen skal

indbringes for domstolene. Hermed er den, som har begået overtrædelsen,

ligeledes sikret en effektiv beskyttelse i henhold til strafferetsplejen.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslagene er fremsat som forordninger, som vil have direkte virkning i

dansk ret uden lovgivningsmæssig gennemførelse. Det må imidlertid for-

ventes, at der vil skulle ske lovgivningsmæssige justeringer af Lov om fi-

nansiel virksomhed. Tilsvarende må det forventes, at delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen vedrørende udarbejdelse af tekniske standarder

kan medføre tilpasninger af den relevante lovgivning.

Finanstilsynets tilsyn med finansielle- og ikke-finansielle virksomheder vil

som konsekvens af forslaget blive udvidet til også at omfatte rapportering af

værdipapirfinansieringstransaktioner. Ligeledes vil Finanstilsynets tilsyn

med UCITS og FAIF’er blive udvidet til at omfatte krav om offentlighed

ved anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner. Endelig vil Fi-

nanstilsynet som noget nyt skulle påse, at modparter, der genbruger kollate-

ral, opfylder forslagets krav om samtykke og transparens.

På den baggrund forventes forslaget at medføre et behov for øget ressour-

ce i Finanstilsynet. Disse vil blive finansieret via gebyrer på virksomhe-

der under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/20

Derudover fremgår det af bilag til forslaget, at EBA får behov for at øge

personalet på kontinuerligt basis med 2 personer fra 2016, ligesom det

forudses, at ESMA vil have tilsvarende behov for 2 personer fra 2016.

ESMA forudsættes at finansiere deres ansættelse ved gebyrer fra handels-

registrene, hvorimod EBA skal finansiere dem fra det almindelige budget,

som Danmark sammen med de øvrige medlemslande bidrager til med 60

pct., mens EU bidrager med 40 pct. Danmarks bidrag til EBA’s budget

afholdes ligeligt af Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Finanstil-

synets udgifter hertil EBA finansieres via gebyrer på virksomheder under

tilsyn af Finanstilsynet, jf. ovenfor.

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser ved forslaget om at forbyde handel for egenbeholdning og

adskillelse af visse handelsaktiviteter i en separat juridisk enhed. Der er i

givet fald behov for nærmere analyse heraf.

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse, at der vil være en positiv

effekt af forslaget for husstande, skatteydere og indlånere. Kommissionen

vurderer således bl.a., at lånemuligheder for kunder i kerne kreditinstitutter

ikke vil blive berørt af en forhøjet finansieringsomkostning for handelsen-

heden, men derimod ikke længere vil være sårbare over for risikotagning

ved handelsaktiviteter i samme omfang.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget om gennemsigtighed i skyggebank-

sektoren vil have positive samfundsmæssige konsekvenser, idet bestemmel-

serne i forslaget vil øge gennemsigtigheden i skyggebanksektoren.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det må vurderes, at der vil være en medført omstillingsbyrde for virk-

somheder, der omfattes af forslaget om adskillelse m.v., såvel i forbindel-

se med at afvikle en eksisterende handel for egenbeholdning, som ved at

etablere en adskilt juridisk enhed og adskille alle omfattede handelsakti-

viteter til denne, såfremt tilsynsmyndigheden stiller krav herom.

Derudover kan der være løbende byrder forbundet med, at handelsaktivi-

teterne i en koncern er isoleret i en separat enhed og således ikke vil være

tilgængelige som led i den almindelige bankdrift, ligesom kreditinstitutter

omfattet af kravet om adskillelse af handelsaktiviteterne må vurderes at

kunne få behov for at bruge ressourcer på at rekruttere bestyrelsesmed-

lemmer og/eller gennemføre omstruktureringer i andre dele af organisati-

onen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/20

Forslaget må endelig vurderes at medføre administrative konsekvenser

for de virksomheder, der omfattes af forlaget om gennemsigtighed i

skyggebankmarkedet, i form af omstillingsbyrder ved etablering af rap-

porterings-regimet, samt løbende byrder i form af en øget indberetnings-

aktivitet som følge af kravet om rapportering af værdipapirfinansierings-

transaktioner til transaktionsregistre, opfyldelse af offentliggørelseskrav

og mindsket likviditet som følge af begrænsninger i adgang til genanven-

delse af modtaget sikkerhed.

Ligeledes vurderes det, at forslaget vil have en løbende administrativ

byrde forbundet med betaling af gebyrer for registrering ved og tilsyn af

ESMA.

10.

Høring

Forslagene er sendt i høring til EU-Specialudvalget for den finansielle

sektor frem til den 28. februar 2014.

Advokatrådet

Advokatrådet (AR) har noteret sig, at der tilsyneladende er usikkerhed om,

hvorvidt de foreslåede regler vedrørende administrative sanktioner vil kun-

ne følge det i Danmark kendte system. AR er generelt betænkelig ved, om

den stigende anvendelse af administrative bødeforlæg er retssikkerheds-

mæssig forsvarlig, bl.a. på baggrund af, at den selvstændige prøvelse af

grundlaget for bødekravet, som foretages af anklagemyndigheden, mistes.

Det er ARs opfattelse, at der er tale om en helt uholdbar udvikling, såfremt

forslaget vil indebære, at også den grundlovssikrede domstolsprøvelse søges

udelukket. AR opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en afbalance-

ret anvendelse af administrative sanktioner.

I relation til finansielle incitamenter til personer, som via en whistleblower-

ordning forsyner myndighederne med oplysninger henviser AR til hørings-

svar af 12. september 2013, hvoraf AR anfører, at det er hensigtsmæssigt,

hvis der inden for Erhvervs- og Vækstministeriets område igangsættes en

mere omfattende analyse og udredningsproces, der eventuelt på sigt kunne

indebære en mere generel lovregulering af whistleblower-ordningerne.

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening understreger vigtigheden af, at tiltag, der har til

formål at bidrage til den finansielle stabilitet, også vurderes i forhold til for-

brugerne i alle deres klientforhold til finansielle virksomheder. Det fremfø-

res ligeledes, at det er vigtigt at analysere, hvordan et forbud mod handel for

egenbeholdning og regler om adskillelse af visse handelsaktiviteter fra ker-

nebankforretninger vil påvirke danske kreditinstitutter, funktionen af det

danske finansielle marked og forbrugerne, herunder at det også er vigtigt at

analysere, hvordan danske obligationer, såvel realkreditobligationer som

andre særligt dækkede obligationer, behandles og vægtes i de nye struktu-

rer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/20

InvesteringsForeningsRådet

InvesteringsForeningsRådet (IFR) anfører, at der bør skabes sikkerhed for,

at kreditinstitutter fortsat kan varetage market maker-funktioner også i for-

hold til åbne eller gearede AIF’er, da Danmark er blandt de få EU med-

lemsstater, som har børsnoterede fonde. Derudover anfører IFR, at der bør

skabes sikkerhed for, at kreditinstitutter kan fortsætte med at have en strate-

gisk position eller beholdning i åbne eller gearede AIF’er i forbindelse med

udstedelse af tegningsgarantier ved etablering af nye AIF’er.

Finansrådet

Finansrådet (FR) anfører i relation til forslaget om strukturelle foranstalt-

ning, at FR støtter tiltag, der kan styrke den finansielle stabilitet, men at for-

slaget ikke findes at udgøre et sådan tiltag, samt at det synes hensigtsmæs-

sigt at vurdere effekten af den allerede vedtagne og kommende regulering,

frem for at foretage yderligere regulering. Herudover finder FR det tvivl-

somt, om forslaget vil have den ønskede effekt og er bekymret for, at for-

slaget vil virke mod hensigten og fremhæver bl.a., at en konsekvens vil væ-

re, at de opsplittede bankers forretningsmodeller vil blive mindre diversifi-

cerede, og at den forretningsmæssige risiko herved koncentreres, hvilket vil

føre til en øget sårbarhed.

FR fremhæver derudover, at det vil være mere omkostningstungt for de ad-

skilte enheder at kapitalisere sig, hvilket kan betyde, at det ikke vil være

rentabelt at etablere og drive en handelsenhed. Dette vil have negative ef-

fekter på mulighederne til at bidrage til samfundsøkonomien og vil ligele-

des kunne medføre, at disse aktiviteter koncentreres på færre aktører, med

øgede omkostninger for kunderne og en øget sårbarhed i det finansielle sy-

stem, såfremt en handelsenhedsenhed går ned, som resultat. Ligeledes for-

venter FR, at de øgede finansieringsomkostninger vil medføre, at de tilba-

geværende aktører vil koncentrere sig om aktiviteter med den højeste mar-

ginal, hvilket kan betyde at, market making i mindre likvide aktiver eller pe-

rifere markeder vil ophøre.

Derudover anfører FR, at det må forventes at forslaget vil slå hårdere igen-

nem i Danmark og Norden i øvrigt, da der er tale om små valutaområder og

følgende små markeder, samt at der må forventes forringet likviditet, og at

dette vil have negative konsekvenser for samfundsøkonomien. FR opfordrer

til, at der foretages en konsekvensanalyse med henblik på at kortlægge kon-

sekvenserne af forslaget for Norden.

FR bemærker ligeledes, at forslaget er uklart på en række områder. I relati-

on til anvendelsesområdet bemærkes, at det er uhensigtsmæssigt at anven-

delsesområdet skal defineres efter forordningen er forhandlet og vedtaget.

FR gør opmærksom på, at den foreslåede beregningsmodel er udtryk for

bruttobalancen af derivathandler, der ikke afspejler de reelle risici i kreditin-

stitutters handelsaktiviteter. I relation til forbud mod handel for egenbe-

holdning gør FR også opmærksom på, at dette ikke er helt klart, idet det ik-

ke gælder for lukkede og ikke-gearede AIFer, og at det ikke er klart, om

disse betingelser er kumulative eller alternative. FR stiller derudover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/20

spørgsmålstegn ved, hvorfor eksempelvis statsobligationer undtages fra for-

buddet, når andre obligationer med lignende kvalitet og likviditet ikke und-

tages, eksempelvis realkreditobligationer. FR opfordrer til, at der arbejdes

for, at realkreditobligationer undtages fra forbuddet mod handel for egenbe-

holdning, ligesom for så vidt angår udskillelse af handelsaktiviteter.

FR er kritiske i relation til, at væsentlige elementer først fastlægges i delege-

rede retsakter. Det drejer sig om det endelige indhold af grænseværdierne,

opgørelsen heraf, niveauerne herfor, samt at forslaget ikke indeholder be-

stemmelser om, hvilke aktiviteter tilsynsmyndigheden vil kunne kræve ad-

skilt, når den kompetente myndighed stiller krav om adskillelse af handels-

aktiviteter, og at det således skabes uklarhed om, hvornår og i hvilket om-

fang et kreditinstitut må forvente at skulle adskilles.

FR anfører videre, at det tilsyneladende alene er de udtrykkeligt nævnte de-

rivater, der må anvendes til forvaltning af kapital, likviditet og finansiering,

når der er sket adskillelse, og at dette næppe er hensigten og derudover ikke

konformt med bestemmelserne i CRR. FR finder det derfor nødvendigt, at

der arbejdes for, at kreditinstitutter kan anvende en bred portefølje af in-

strumenter til forvaltning af kapital, likviditet og finansiering, samt at det er

af afgørende betydning, at likviditetsstyring ikke omfattes af forbuddet mod

handel for egenbeholdning. Derudover anfører FR, at mulighederne for ud-

bud af risikovaretagelse til kunder er meget begrænsede og kan give pro-

blemer i forhold til fx transaktioner med finansielle modparter.

For så vidt angår forslaget om rapportering og gennemsigtighed for værdi-

papirfinansieringstransaktioner, anfører FR, at forslaget ikke definerer be-

grebet sikkerhed. Efter FRs opfattelse bør det i denne sammenhæng alene

omfatte pantsætning og ikke aftaler i henhold til bestemmelserne i lov om

værdipapirhandel om finansiel sikkerhedsstillelse ved overdragelse af ejen-

domsret.

I relation til forslagenes bestemmelser om whistleblower-ordninger og mu-

ligheden for finansielle incitamenter i den forbindelse, er det FRs opfattelse,

at sådanne muligheder skaber særdeles uhensigtsmæssige incitamenter og

opfordrer til, at disse bestemmelser udformes efter samme principper som

de tilsvarende bestemmelser i kapitalkravsdirektivet, idet FR mener, at disse

til fulde opfylder formålet med sådanne ordninger.

Realkreditforeningen

Realkreditforeningen (RKF) anfører, at det er utilfredsstillende, at forslaget

indeholder en række kriterier, der først skal specificeres efter, at forordnin-

gen er vedtaget, idet det ikke er muligt at vurdere konsekvenserne under

forhandlingerne. RKF anfører, at det som udgangspunkt må antages, at re-

alkreditinstitutter kan blive omfattet, såvel af forbuddet mod handel for

egenbeholdning som af kravet om opsplitning. Dog anføres det, at det ikke

forekommer sandsynligt at aktiviteterne omfattes af definitionen af handel

for egenbeholdning, jf. kravet om forbud herom. RKF vurderer, at et real-

kreditinstitut kan blive omfattet af kravet om opsplitning, såfremt det selv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/20

falder inden for kriterierne, eller hvis det er ejet af fx en bank, der er omfat-

tet. RKF opfordrer til, at det bør være en del af en dansk holdning, at der er

behov for en præcisering af hvilke aktiviteter, der betragtes som foretaget

som led i en fornuftig forvaltning af et instituts kapital, likviditet og finan-

siering, idet en umiddelbar bedømmelse tilsiger, at et realkreditinstitut netop

kun handler med dette sigte, men at det må vurderes nærmere med henblik

på en afklaring heraf.

Realkreditrådet

Realkreditrådet (RKR) påpeger, at der ikke på nuværende tidspunkt ses et

behov for en strukturel reform af den finansielle sektor, samt at man bør af-

vente gennemførslen af den omfattende regulering, der er indført over de

seneste år. RKR stiller derudover spørgsmål ved forslagets berettigelse i

forhold til formålet om at sikre øget finansiel stabilitet, og finder derimod

problemer ved forslaget, som kan modvirke kreditinstitutternes opbygning

af signifikante likviditetsbuffere efter CRR, da begrænsninger for mulighe-

derne for fx market making vil hæmme markedslikviditeten.

RKR vurderer ikke, at deres medlemmer vil blive direkte omfattet af an-

vendelsesområdet, men ser gerne, at det bliver præciseret i teksten, at for-

buddet mod handel for egenbeholdning og krav om adskillelse af handels-

aktiviteter kun finder anvendelse for kreditinstitutter, der tager mod ind-

skud.

RKR vurderer, at forslaget kan få utilsigtede negative konsekvenser for

dansk realkredit, da kravet om udskillelse af handelsaktiviteter kan få be-

tydning for realkreditobligationers omsættelighed, da handelsomkostnin-

gerne forøges, såfremt dele af handelsaktiviteterne skal placeres i handels-

enheder. Dette vil være problematisk for såvel de udstedende realkreditinsti-

tutter som for danske pengeinstitutter, som i høj grad anvender danske real-

kreditobligationer med kort løbetid i deres likviditetsstyring. Endelig be-

mærker RKR, at undtagelsen fra kravet om adskillelse bør omfatte alle akti-

ver, som betragtes som ekstremt høj-likvide, hvis forslaget skal have en

meningsfuld sammenhæng med den finansielle regulering i EU og således

omfatte de aktiver, som Kommissionen udpeger som level 1-aktiver, herun-

der forventeligt danske realkreditobligationer.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag, der har til formål at bidrage til den finan-

sielle stabilitet, herunder relevante tiltag, der kan understøtte en effektiv kri-

sehåndtering af de største institutter, men er skeptisk over for det konkrete

forslag om strukturelle foranstaltninger. Det er således vurderingen, at insti-

tutternes handelsaktiviteter ikke var en af årsagerne til krisen i de danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/20

pengeinstitutter. Det kan dog ikke afvises, at handelsaktiviteter fremadrettet

kan vise sig at udgøre en risiko for de største kreditinstitutter.

Kommissionens forslag skal analyseres nærmere, herunder om de har util-

sigtede virkninger på likviditeten på centrale markeder. Det er således

uklart, hvorvidt fx market making og andre handelsaktiviteter med real-

kreditobligationer vil kunne undtages fra disse krav. Et evt. forbud mod

handel for egenbeholdning for de største institutter må som minimum for-

udsætte, at definitionen af handel for egenbeholdning præciseres og afgræn-

ses tilpas snævert i selve forordningen, bl.a. således at realkreditobligationer

er undtaget fra forbuddet. Endvidere bør også kravet om adskillelse indret-

tes, så negative effekter på likviditeten i realkreditobligationsmarkedet und-

gås. Et adskillelseskrav bør desuden kun finde anvendelse i forhold til de

største og mest risikable institutter.

Man kan desuden genoverveje forslagets forordningsform for i implemente-

ringen at sikre mulighed for hensyntagen til relevante nationale forhold.

Regeringen lægger stor vægt på at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af

EU, herunder at muligheden for at give særlige undtagelser fra kravet om

adskillelse til medlemsstater, der nationalt allerede har indført tilsvarende

reformer, ikke skal indebære, at sådanne lande kan nyde en større grad af

fleksibilitet end øvrige medlemslande.

Det kommende likviditetsdækningskrav (LCR) indebærer et krav om, at fi-

nansielle institutter skal holde en vis beholdning af likvide aktiver til at

modgå likviditetsrisici. En sådan beholdning vil være placeret i handelsbo-

gen og vil således umiddelbart udgøre en del af et instituts handelsaktivitet.

Kommissionens forslag om adskillelse af handelsaktivitet indeholder und-

tagelser i forhold til, at institutter skal have mulighed for at udføre handels-

aktivitet med det formål at styre kapital samt likviditets- og fundingrisici.

Regeringen vil arbejde for, at disse undtagelser udformes, så institutterne

også i praksis fortsat har mulighed for at holde likvide aktiver med risikoaf-

dækningsformål.

Forslaget indeholder en række bemyndigelser til Kommissionen til at ved-

tage delegerede retsakter. Regeringen finder, at flere af disse bemyndigelser

dels generelt er ganske bredt defineret og dels vedrører elementer af forsla-

get, der umiddelbart er af så væsentlig en karakter, at de i stedet burde være

underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, herunder vedrørende hvil-

ke institutter der omfattes af kravene om adskillelse og forbud mod handel

for egenbeholdning. Regeringen vil derfor arbejde for, at så mange som mu-

ligt af disse elementer i stedet reguleres i selve lovgivningsteksten.

For så vidt angår forslaget om værdipapirsfinansieringstransaktioner, er

regeringen overordnet set positiv over for, at der indføres en øget gen-

nemsigtighed på skyggebankmarkedet. Forslaget indeholder imidlertid

meget detaljerede regler for registrering af transaktionsregistre, indberet-

ninger og ESMA’s tilsynsforpligtelser. Regeringen vil arbejde for propor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/20

tionalitet og færrest mulige administrative byrder i reglerne på dette

punkt.

For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser i begge forslag, er

det regeringens opfattelse at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til

at indføre sanktioner i form af administrative bøder for overtrædelser af EU-

regulering. Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at medlemsstaterne ik-

ke forpligtes til at indføre sanktioner i form af administrative bøder. Dette

vil kunne opnås ved, at sanktionsbestemmelserne indeholder valgfrihed

mellem administrative og strafferetlige sanktioner.

Forslagene vedr. administrative sanktioner rejser herudover en række

spørgsmål, der giver anledning til nærmere overvejelser i lyset af almindeli-

ge retssikkerhedsmæssige principper.

Det er yderligere regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at muligheden

for tildeling af finansielle incitamenter til personer, der indgiver anmel-

delser, der fører til sanktioner for overtrædelse af forslaget, forbliver

valgfri. Indberetninger bør først og fremmest ske ud fra anmelderens øn-

ske om at imødegå ulovlige aktiviteter og ikke for at opnå en økonomisk

gevinst.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.