Europaudvalget 2013-14
KOM (2014) 0040 Bilag 1
Offentligt
1359595_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
14. april 2014
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning vedrørende
strukturelle foranstaltninger til forbedring af EU kreditvirksomhe-
ders robusthed, KOM (2014) 43, samt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om rapportering og gennemsig-
tighed for værdipapirfinansieringstransaktioner, KOM (2014) 40
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 29. januar 2014 forslag til forordning ved-
rørende strukturelle foranstaltninger til forbedring af EU-
kreditvirksomheders robusthed, samt forslag til forordning om rapporte-
ring og gennemsigtighed for værdipapirfinansieringstransaktioner. Det
førstnævnte forslag sigter mod at reducere systemiske risici og finansiel
stress eller sammenbrud af store komplekse forbundne enheder i den fi-
nansielle sektor. Sidstnævnte forslag har til hensigt at gøre visse værdi-
papir-transaktioner mere gennemsigtige i lyset af risikoen for, at visse
aktiviteter som følge af en strukturreform glider over i skyggebanksekto-
ren. Forslagene behandles samlet i nærværende notat. Forslagene blev
oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 18. februar 2014.
Forslaget om strukturelle foranstaltninger finder anvendelse for kreditin-
stitutter over en endnu ikke nærmere fastsat størrelse og indeholder for-
bud mod, at disse kreditinstitutter må foretage handel for egenbehold-
ning, samt regler om adskillelse af visse handelsaktiviteter fra kernebank-
forretningen. Forslaget om skyggebanksektoren fastsætter bl.a. krav til
rapportering af visse værdipapirfinansieringstransaktioner samt krav om
samtykke ved genbrug af sikkerheder.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 29. januar 2014 fremsat forslag til en forordning om
strukturelle foranstaltninger til forbedring af robustheden af kreditinstitutter
i EU (strukturreform af banksektoren i EU) samt en forordning om rappor-
tering og gennemsigtighed for værdipapirfinansieringstransaktioner.
Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktat om Den Europæiske Unions
Funktionsområde (TEUF) artikel 114, stk. 1. Forslagene skal forhandles
mellem Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige lovgivningsproce-
dure, jf. artikel 294 TEUF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/20
Grundet det forestående valg til Europa-Parlamentet og den forestående
konstituering af Kommissionen er det forventningen, at forslagene først kan
være færdigforhandlet i løbet af 2015.
Forslaget om strukturreform af banksektoren i EU har til formål at reducere
systemiske risici og finansiel stress eller sammenbrud af store komplekse
forbundne kreditinstitutter i den finansielle sektor. Forslaget er fremsat som
opfølgning på overvejelser om adskillelse af handelsaktiviteter fra kerne-
bankaktiviteter i rapporten af oktober 2012 fra den såkaldte Liikanen-
ekspertgruppe nedsat af Kommissionen.
Flere medlemsstater, herunder Frankrig, Tyskland og Storbritannien, har på
nationalt plan allerede taget initiativer til tilsvarende strukturreformer. Det
er dog tiltag med forskellige fremgangsmåder, herunder i forhold til på
hvilket niveau og i hvilken form, der skal ske adskillelse af kreditinstitutter-
nes risikofyldte aktiver.
På internationalt plan har Financial Stability Board (FSB) arbejdet med at
vurdere konsistens på tværs af grænser og virkninger af strukturelle bankre-
former. Herudover har FSB indledt et omfattende arbejde om identifikation
af de væsentligste risici på det alternative bankmarked (skyggebankmarke-
det) og har afgivet anbefalinger herom. Kommissionen anfører, at dette ar-
bejde er inddraget i grundlaget for forslagene.
Med et forslag om strukturreform i EU mener Kommissionen, at problem-
stillingen vedr. skyggebanker bliver mere presserende at adressere. Der
fremsættes derfor sammen med det ovenstående forslag et forslag til en for-
ordning om rapportering og gennemsigtighed for værdipapirfinansierings-
transaktioner blandt andet med henblik på bedre at kunne belyse de risici,
der måtte være ved, at handelsaktiviteterne glider over i skyggebankmarke-
det, der hidtil har været mindre reguleret.
Den finansielle krise har således understreget behovet for at forbedre gen-
nemsigtighed og rapportering ikke kun inden for den traditionelle banksek-
tor, men også inden for skyggebankmarkedet, med henblik på at reducere
systemisk risiko. Aktørerne i skyggebankmarkedet udfører aktiviteter, der
har ligheder med traditionel bankdrift, fx indskud og påtagelse af kreditrisi-
ko. Sammen med den styrkede regulering af den traditionelle banksektor
gør disse ligheder, at der er risiko for, at aktiviteterne i stedet vil blive place-
ret i skyggebankmarkedet. Der er derfor et særligt behov for at øge gennem-
sigtigheden i dette marked. Et væsentligt redskab i skyggebanksektoren er
værdipapirfinansieringstransaktioner, hvorfor netop dette område er i fokus
i Kommissionens forslag.
Det bemærkes, at Kommissionen desuden har adresseret problemstillinger i
relation til skyggebankmarkedet i en meddelelse fra 2013 om skyggebanker
og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om pengemarkeds-
foreninger, KOM (2013) 61.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0003.png
3/20
3.
Formål og indhold
Strukturreform af banksektoren
Anvendelsesområde for forslaget
Forslaget indeholder forbud mod, at visse kreditinstitutter må foretage
handel for egenbeholdning (uddybes nedenfor), samt regler om adskillel-
se af visse handelsaktiviteter fra kernebankforretningen (indlån og kredit-
givning til husholdninger og små og mellemstore virksomheder). Disse
regler finder alene anvendelse for:
kreditinstitutter, der udpeges som globalt systemisk vigtige insti-
tutioner (G-SIFI’er), og
kreditinstitutter, der overstiger følgende tærskler indenfor 3 på
hinanden følgende år:
o
samlede aktiver på over 30 mia. euro (ca. 225 mia. kr.), og
o
handelsaktiviteter, der overstiger 70 mia. euro (ca. 525 mia.
kr.), eller udgør mere end 10 pct. af de samlede aktiver
Kommissionen får kompetence til at vedtage delegerede retsakter (bin-
dende tekniske standarder) vedrørende den nærmere beregning af han-
delsaktiviteterne, herunder hvordan aktiver og forpligtelser indgår i be-
regningen. De tekniske standarder skal i udkastform udarbejdes af den
europæiske bankmyndighed (European Banking Authority - EBA). De
omfattede kreditinstitutter skal rapportere denne beregning af handelsak-
tiviteter på årlig basis til tilsynsmyndighederne. EBA skal desuden udar-
bejde udkast til tekniske standarder, der præciserer denne rapportering.
Forbud mod handel for egenbeholdning
Det foreslås at indføre forbud mod handel for egenbeholdning for kredit-
institutter, der overstiger de ovenfor nævnte tærskler. Handel for egenbe-
holdning (”proprietary trading”) defineres som brug af ansvarlig kapital
eller seniorgæld til at indgå i enhver form for transaktion om køb, salg el-
ler anden erhvervelse eller afhændelse af værdipapirer eller finansielle in-
strumenter udelukkende med det formål at skabe egen profit for kreditin-
stituttet, og hvor der ikke er sammenhæng til aktuel eller forventet kun-
deaktivitet.
Forbuddet finder ikke anvendelse ved handel for egenbeholdning i finan-
sielle instrumenter udstedt blandt andet af medlemsstaternes regeringer
(statsobligationer, skatkammerbeviser m.v.), internationale organisationer
og lignende, samt såfremt handelsaktiviteterne lever op til følgende:
kreditinstituttet anvender sin egenkapital som led i kreditinstitut-
tets likviditetsstyring, og
der udelukkende handles i kontante eller kontantækvivalente vær-
dier (fx checks).
Kommissionen får med forslaget kompetence til i delegerede retsakter at
undtage handel for egenbeholdning i andre finansielle instrumenter, fx fi-
nansielle instrumenter udstedt af regeringer i tredjelande, som har tilsyns-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/20
og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der mindst er tilsvarende dem i
EU. For at det ikke skal være muligt at omgå forbuddet mod handel for
egen beholdning, må de omfattede kreditinstitutter ikke have ejerskabs-
eller andre lignende interesser i eller eksponering over for gearede alter-
native investeringsfonde eller eje aktier eller besidde stemmerettigheder i
virksomheder, der har sådanne interesser eller handler for egenbehold-
ning. Omfattede institutter må ligeledes ikke investere, eje andele af eller
investere i finansielle afledte produkter (derivater), der er knyttet an til
gearede alternative fonde (herunder hedgefonde). Ikke-gearede fonde så-
som venturekapitalfonde og sociale entreprenørskabsfonde er ikke omfat-
tet af forbuddet.
Adskillelse af visse handelsaktiviteter fra kernekreditinstituttet
Forslaget indeholder derudover regler om adskillelse af visse handelsak-
tiviteter fra kernebankforretningen (dvs. den traditionelle bankforretning,
der modtager indlån og udlån m.v.), herunder market making, långivning
til venturekapital- og kapitalfonde, sekuritiseringstransaktioner samt han-
dels- og salgsaktiviteter med derivater. Market making-funktionen om-
fatter et kreditinstituts forpligtigelse til at understøtte den løbende likvidi-
tet i markedet for specifikke finansielle instrumenter, fx realkreditobliga-
tions- eller statsgældsmarkeder, ved løbende at stille både købs- og salgs-
priser i markedet, eller ved løbende at gennemføre købs- og salgstransak-
tioner initieret af en kunde. Sekuritiseringstransaktioner er transaktioner,
hvor der udstedes obligationer eller andre værdipapirer med sikkerhed i
en nærmere angiven pulje af lån.
De nævnte aktiviteter betyder, at kreditinstitutterne påtager sig et vist ni-
veau af risici. Aktiviteterne vil dog fortsat være tilladt inden for bankkon-
cernerne under regelsættet foreslået af Kommissionen, men skal være
placeret i en anden enhed inden for koncernen end kernebankforretnin-
gen.
Reglerne om adskillelse finder anvendelse, for så vidt angår kernekredit-
institutter (modtager indlån der er omfattet af direktivet om indskudsga-
rantier), som er etableret i EU, EU-moderselskaber, hvor et af koncern-
selskaberne er et kernekreditinstitut, og EU-filialer af kreditinstitutter
etableret i tredjelande.
Tilsynsmyndigheden vurderer årligt, om handelsaktiviteterne er i strid
med formålet bag forslaget eller udgør en trussel mod den finansielle sta-
bilitet. I den forbindelse skal tilsynsmyndigheden inddrage en række spe-
cifikke indikatorer i vurderingen af disse handelsaktiviteter, og hvorvidt
de skal kræves adskilt for kernebankforretningen. Dette omfatter blandt
andet den relative størrelse af handelsaktiver, gearingsgraden, kompleksi-
teten af produkterne samt graden af forbundethed, der er i markedet.
Disse indikatorer skal defineres nærmere i delegerede retsakter, der skal
vedtages af Kommissionen efter udkast fra EBA. Kommissionen skal i
delegerede retsakter endvidere nærmere fastlægge detaljerne for indikato-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5/20
rerne for tilsynsmyndighedernes vurdering af evt. krav om adskillelse og
hvilken type af sekuritisering, der ikke vil skulle medføre krav om adskil-
lelse.
Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, på baggrund af ovennævnte indi-
katorer, at der er en trussel mod kernekreditinstituttet eller det finansielle
system i EU som helhed, skal tilsynsmyndigheden starte en procedure
med henblik på at træffe beslutning om at kræve en juridisk adskillelse af
aktiviteterne. Tilsynsmyndigheden skal meddele sin vurdering til det på-
gældende kreditinstitut, der har mulighed for at afgive skriftlige kommen-
tarer. Medmindre kreditinstituttet til tilsynsmyndighedens tilfredshed vi-
ser, at aktiviteterne ikke udgør en sådan trussel, skal tilsynsmyndigheden
træffe afgørelse om, at kernekreditinstituttet ikke udfører de pågældende
risikofyldte handelsaktiviteter. Forud for at afgørelsen træffes, skal til-
synsmyndigheden konsultere EBA. Afgørelsen skal begrundes og offent-
liggøres.
Når tilsynsmyndigheden har truffet en sådan afgørelse, skal handelsakti-
viteterne placeres i en såkaldt
handelsenhed
- et separat juridisk selskab,
der er juridisk, økonomisk og operationelt uafhængig fra kernekreditinsti-
tuttet, ligesom kernekreditinstituttet ikke må besidde kapitalandele eller
stemmerettigheder i handelsenheden, selvom disse er en del af samme
koncern. Handelsenheden må ikke tage indlån, der er omfattet af direkti-
vet om indskudsgarantier, eller udbyde betalingstjenester.
Efter afgørelsen skal kernekreditinstituttet, og EU-moderselskabet inden
for 6 måneder forelægge en adskillelsesplan for tilsynsmyndigheden, der
blandt andet skal indeholde en specifikation af aktiver og aktiviteter, der
vil blive adskilt fra kernekreditinstituttet samt en tidsplan for adskillelsen.
Denne plan skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Såfremt der ikke fo-
relægges en plan for adskillelse, skal tilsynsmyndigheden fastsætte en så-
dan adskillelsesplan.
I koncerner, der indeholder såvel kernekreditinstitutter som handelsenhe-
der, skal det øverste moderselskab sikre, at koncernen er strukturereret
således, at der er to særskilte underkoncerner på konsolideret basis, hvor-
af kun den ene omfatter kernekreditinstitutter, samt at kernekreditinstitut-
tet kan fortsætte sine aktiviteter i tilfælde af handelsenhedens insolvens.
Undtagelser fra kravet om adskillelse
Et kreditinstitut kan efter forslaget udføre visse handelsaktiviteter inden
for kernekreditinstituttet, såfremt dette foretages som led i en fornuftig
forvaltning af kapital, likviditet og finansiering, eller udelukkende som
led i udbud af varetagelse af risici for ikke-finansielle kunder og et be-
grænset omfang af finansielle kunder. Således kan fx et instituts likvidi-
tetsbeholdning afdækkes med rente, valuta og kreditderivater. Det er dog
et krav, at derivaterne skal cleares via en central modpart. Desuden er det
et krav, at handler, der udføres som led i varetagelse af risici for oven-
nævnte kunder, ikke påfører kreditinstitutterne risici, som overstiger en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6/20
vis andel af institutternes samlede basiskapital. Kommissionen tillægges
kompetence til at vedtage en delegeret retsakt, hvor andre finansielle in-
strumenter udover ovenstående evt. godkendes til brug for afdækning af
fx likviditetsbeholdningen.
I relation til de medarbejdere, der er involveret i disse aktiviteter i de om-
fattede kreditinstitutter, fastslår forslaget, at aflønningspolitikken blandt
andet skal have til hensigt at forhindre en tilbageværende eller skjult han-
del for egenbeholdning.
Det fremgår endelig af forslaget, at handelsaktiviteter, der involverer
statsobligationer, er undtaget fra kravet om juridisk adskillelse. Det be-
mærkes i den forbindelse, at dækkede obligationer, som fx realkreditobli-
gationer, ikke er udtrykkeligt nævnt og derfor må antages at skulle indgå i
vurderingen på lige fod med andre finansielle instrumenter.
Corporate governance
I tilfælde, hvor instituttet har pligt til at udskille visse handelsaktiviteter i
en handelsenhed, foreslås der en række skærpede krav til corporate
governance. Blandt andet stilles krav om, at der ikke må være et flertal af
bestyrelsesmedlemmer i kernekreditinstituttet, der også er bestyrelses-
medlemmer i handelsenheden. Der stilles tillige krav om, at bestyrelses-
medlemmer i kernekreditinstituttet eller handelsenheden som hovedregel
ikke må være en del af den daglige ledelse i begge selskaber (dvs. han-
delsenheden og kernekreditinstituttet).
Store eksponeringer
Forslaget indeholder særlige bestemmelser om store eksponeringer i til-
fælde, hvor der er stillet krav om etablering af en handelsenhed, såvel
”intra-group”, dvs. over for modparter (selskaber) i samme koncern, som
”extra-group”, dvs. i forhold til andre finansielle modparter.
Forslagets bestemmelser om koncerninterne (”intra-group”) eksponerin-
ger betyder, at kernekreditinstituttet eksponering mod en enhed, der ikke
tilhører samme underkoncern som kernebankinstituttet, ikke må overstige
25 pct. af kreditinstituttets kapital. Ved underkoncern forstås i den for-
bindelse, at der som følge af kravet om adskillelse skal etableres to sær-
skilte underkoncerner i moderkoncernen, hvor kun den ene omfatter ker-
nekreditinstitut(ter). Koncerninterne eksponeringer skal opgøres konsoli-
deret på underkoncern-niveau efter principperne om store eksponeringer i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af for-
ordning nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen - CRR). Det indebærer
bl.a., at visse særlige eksponeringer ikke omfattes af begrænsningen.
Ligeledes gælder for kernekreditinstituttets ”extra-group” eksponeringer,
at en sådan eksponering mod én enhed ikke må overstige 25 pct. af ker-
nekreditinstituttets kapital, opgjort henholdsvis på individuelt og unde-
koncern-niveau (dvs. henholdsvis enheden og den pågældende underkon-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/20
cern som helhed). Herudover vil der være forbud mod eksponeringer mod
finansielle virksomheder, der samlet set overstiger 200 pct. af kapitalen i
kerne kreditinstituttet, ligeledes opgjort på individuelt niveau og under-
koncern niveau.
Kommissionen bemyndiges til gennem vedtagelse af delegerede retsakter
at justere niveauet for den sidstnævnte grænse for store engagementer, ef-
ter det omfang, hvori kreditrisikoreduktion anerkendes.
Derudover fastslår forslaget, at CRRs muligheder for overgangsordninger
for visse eksponeringer ikke finder anvendelse, når der er stillet krav om
etablering af en handelsenhed.
Dispensation fra reglerne om adskillelse
Forslaget giver mulighed for, at Kommissionen efter anmodning fra en
medlemsstat kan give dispensation fra reglerne om adskillelse af handels-
aktiviteterne til en kernekreditinstitution, som er underlagt national pri-
mær lovgivning vedtaget inden 29. januar 2014, når denne lovgivning:
har til hensigt at reducere finansiel stress eller sammenbrud og sy-
stemiske risici,
forhindrer indlånstagende kreditinstitutter fra at deltage i investe-
ringer som hovedkontrahent og besidder af aktiver,
sikrer, at kreditinstituttet er juridisk adskilt fra enheder, der er in-
volveret i de af forslaget omfattede handelsaktiviteter, når de til-
hører samme koncern, og at kreditinstituttet kan træffe uafhængi-
ge beslutninger og har en uafhængig ledelse, og
sikrer, at kreditinstituttet er underlagt individuelle krav til kapital
og likviditet og ikke kan indgå i kontrakter eller transaktioner med
andre enheder i koncernen, som ikke er indgået på normale mar-
kedsvilkår.
Anmodningen fra medlemsstaten om dispensation skal blandt andet være
ledsaget af en positiv udtalelse fra tilsynsmyndigheden for det pågælden-
de kreditinstitut.
Inden Kommissionen træffer beslutning om, hvorvidt den nationale lov-
givning er kompatibel med forslagets regler om adskillelse af handelsak-
tiviteter og dispensation til de anførte kreditinstitutter, skal den konsultere
EBA.
Kommissionen skal meddele EBA sin afgørelse og EBA skal offentliggø-
re en liste over de kreditinstitutter, der har fået dispensation.
Rapportering og revision
Efter forslaget har EBA pligt til, i samarbejde med den europæiske vær-
dipapirmyndighed (European Securities Market Authority – ESMA), in-
den 12 måneder efter forslagets offentliggørelse i EU-tidende, at udarbej-
de reporter til Kommissionen vedrørende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0008.png
8/20
grænseværdierne tilsynsmyndigheden skal inddrage ved vurdering
af handelsaktiviteter og sikre typer af sekuritisation
hvorvidt yderligere typer derivater og finansielle instrumenter bør
kunne anvendes til kernekreditinstituttets risikovaretagelse
hvorvidt yderligere finansielle instrumenter, der fx udbydes ifm.
risikostyring, skal kunne tillades at blive solgt til kunder.
Kommissionen skal jævnligt vurdere effekten af reglerne i forslaget og
skal inden den 1. januar 2020 fremlægge en rapport herom, samt eventu-
elt lovgivningsforslag.
Forslagets regler vil finde anvendelse forskudt fra tidspunktet for forord-
ningens ikrafttræden, fx således at reglerne om adskillelse af handelsakti-
viteterne først vil gælde efter 36 måneder.
Gennemsigtighed i skyggebankmarkedet
Forslaget har til formål at øge gennemsigtigheden i skyggebanksektoren.
En skyggebank driver banklignende virksomhed, men er underlagt min-
dre regulering end traditionelle banker, fx hedgefonde, pengemarkeds-
fonde og lignende.
Forslaget ledsager Kommissionens forslag om en strukturreform af EU’s
banksektor. Hensigten med koblingen mellem de to forslag er at forhin-
dre, at den foreslåede regulering af banksektoren skubber flere bankakti-
viteter over i den mindre regulerede skyggebanksektor.
Rapportering af værdipapirfinansieringstransaktioner
Efter forslaget skal alle parter, herunder ikke-finansielle virksomheder
m.m., der deltager i værdipapirfinansieringstransaktioner, indberette op-
lysninger om disse aktiviteter til transaktionsregistre hverdagen efter
transaktionen er tilendebragt. Værdipapirfinansieringstransaktioner om-
fatter blandt andet genkøbstransaktioner og værdipapirlån
1
. Ved transak-
tionsregistre forstås en juridisk person, der på central vis indsamler og
vedligeholder optegnelser over værdipapirfinansieringstransaktioner. I til-
fælde hvor der ikke er nogen transaktionsregistre tilgængelig, skal infor-
mationen indsendes til ESMA. ESMA skal udarbejde udkast til tekniske
standarder, der indeholder de nærmere detaljer vedrørende rapporterin-
gen, som Kommissionen gives kompetence til at vedtage. Parterne i en
værdipapirfinansieringstransaktion er forpligtet til at gemme registrerin-
gen om transaktionerne i minimum 10 år.
Transaktionsregistre skal bl.a. give ESMA, Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici (European Systemic Risk Board - ESRB) og nationale
kompetente myndigheder adgang til de indberettede oplysninger. Trans-
1
En genkøbstransaktion, eller repo transaktion, er en transaktion, hvor et institut sælger et værdipapir til en
modpart, og hvor der ved aftalens indgåelse aftales en genkøbspris og genkøbsdato. Værdipapirudlån er en
transaktion, hvor en modpart låner et aktiv til en anden modpart med aftale om at modparten returnerer et til-
svarende aktiv på en fremtidig dato eller når parten som har udlånt aktivet anmoder om det.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0009.png
9/20
aktionsregistrene skal endvidere offentliggøre oplysningerne i en aggre-
geret form, hvor de enkelte modparter ikke kan identificeres. ESMA skal
udarbejde udkast til regulatoriske tekniske standarder, der skal præcisere
dette format, som Kommissionen gives kompetence til at vedtage.
Personer, som arbejder for, eller har arbejdet for, de enheder, der har ad-
gang til de indberettede oplysninger, vil være underlagt tavshedspligt og
må alene anvende disse oplysninger som led i udførsel af deres pligter og
funktioner for disse enheder inden for forslagets anvendelsesområde, eller
som led i opnåelse af formålet for indberetning af oplysningerne, samt til
brug for administrative eller retslige procedurer i forbindelse med udfø-
relse af disse funktioner.
Registrering og tilsyn med transaktionsregistrene skal varetages af
ESMA.
I forhold til transaktionsregistre i 3. lande er det en forudsætning for regi-
strering ved ESMA, at Kommissionen har vedtaget en implementerende
retsakt, der godtgør, at tilsynsregimet med transaktionsregisteret er ækvi-
valent til tilsynsregimet i EU.
ESMA skal opkræve gebyrer af transaktionsregistrene, som fuldt ud skal
dække de udgifter, der er forbundet med ESMA’s registrering og tilsyn
med dem, såvel som refusion af omkostninger, den kompetente myndig-
hed pådrager sig som led i forpligtelser under forslaget. Kommissionen
gives kompetence til at vedtage en delegeret retsakt, der fastsætter gebyr-
belagte forhold, typer og størrelse af gebyrer, samt hvordan de skal beta-
les.
Offentliggørelseskrav for UCITS og FAIF’er
Forslaget indeholder offentliggørelseskrav for investeringsforeninger
(UCITS) og forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF’er). Der
stilles krav om, at anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner
beskrives i halv- og helårsrapporterne for UCITS og helårsrapporten for
FAIF’er. Endvidere stilles der krav om, at UCITS skal oplyse om brugen
af værdipapirfinansieringstransaktioner i deres prospekter.
Krav om samtykke ved genbrug af sikkerhed
Endelig stiller forslaget krav om, at parter, der ønsker at genbruge en sik-
kerhed, skal have forudgående tilladelse fra modparten. Dette vil f.eks.
være i tilfælde, hvor et institut har modtaget en sikkerhed i form af et
værdipapir som led i en reverse-repo transaktion
2
, og hvor instituttet væl-
ger at videreudlåne den modtagne sikkerhed i en ny repo-transaktion.
2
En repo-transaktion er et salg af et aktiv (fx en statsobligation) med en bindende aftale om, at
sælger køber aktivet tilbage på et givet senere tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. En repo-
transaktion virker således ligesom et sikret lån, hvor låntager er sælger af repoen og långiver er
køber af repoen. Repo-transaktioner løber typisk over en kort tidsperiode. Man kan både indgå re-
po-transaktioner som køber og som sælger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10/20
Dette skal sikre, at sikkerheden ikke kan genbenyttes uden aftale med den
oprindelige modpart. Formålet er at hindre, at et enkelt værdipapir står
krediteret flere steder i det finansielle system.
Rapportering og revision
Kommissionen skal 3 år efter forslaget er trådt i kraft aflægge rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen og effektiviteten af forsla-
gets regler, og hvis passende fremsætte et revideret forordningsforslag.
Ikrafttræden
Det foreslås, at reglerne i forslaget skal finde anvendelse forskudt, såle-
des at hovedparten af bestemmelserne finder anvendelse fra ikrafttræden,
mens forpligtelsen til at rapportere værdipapirfinansieringstransaktioner
finder anvendelse 18 måneder efter og offentliggørelseskravet for UCITS
og FAIF’er finder anvendelse 6 måneder efter forslagets ikrafttræden.
Begge forslag
Begge forslag indfører pligt for de kompetente myndigheder og omfatte-
de virksomheder til at oprette en whistleblower-ordning for overtrædelse
af bestemmelser i forslagene, fx forbuddet mod handel for egenbehold-
ning. Disse ordninger svarer i høj grad til lignende regler på det finansiel-
le område, bl.a. i forslaget til markedsmisbrugsforordningen (KOM
(2011) 651/3) og kapitalkravsdirektivet (direktiv 2013/36/EU).
Derudover giver begge forslag mulighed for, at medlemsstaterne kan
vælge at give finansielle incitamenter til personer, som forsyner kompe-
tente myndigheder med vigtige nye oplysninger, der fører til administra-
tive eller strafferetlige sanktioner. Det er en klar forudsætning for tilde-
ling af finansielle incitamenter, at anmelderen ikke i forvejen har en pligt
til at anmelde sådanne overtrædelser.
Sanktioner
Begge forslag indeholder krav om, at medlemsstaterne som minimum
skal kunne sanktionere manglende overholdelse af forslagenes regler,
herunder brud på forbuddet mod handel for egenbeholdning og rapporte-
ring vedrørende værdipapirfinansieringstransaktioner. Hertil opstiller
forslagene et system af administrative sanktioner og tiltag, herunder mu-
ligheden for at tilsynsmyndigheden kan udstede administrative bøder
uden om domstolene. Administrative sanktioner og tiltag skal være effek-
tive, proportionelle og afskrækkende. Det maksimale bødeniveau må for
fysiske personer skal mindst udgøre 5 mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) og for
juridiske personer mindst 10 pct. af den totale årlige omsætning.
Det fremgår, at disse administrative sanktioner og tiltag ikke berører
eventuelle strafferetlige sanktioner, men der lægges ikke op til, at der er
mulighed for, at et medlemsland kan fravælge brugen af et administrativt
sanktionsregime. Det fremgår af forslaget, at såfremt medlemsstaten har
valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner, skal de sikre at passende tiltag
er til rådighed, så den kompetente myndighed kan samarbejde med de ret-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0011.png
11/20
lige myndigheder og modtage konkret information vedrørende strafferet-
lig efterforskning eller retsforfølgning.
Den kompetente myndighed skal årligt meddele henholdsvis EBA og
ESMA aggregeret information vedrørende alle administrative sanktioner
og tiltag, der er pålagt. Disse oplysninger skal offentliggøres i en årlig
rapport af henholdsvis EBA og ESMA. Ligeledes skal den kompetente
myndighed meddele henholdsvis EBA og ESMA pålagte administrative
sanktioner eller tiltag, såfremt disse offentliggøres.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslagene.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hin-
anden, i lyset af den transnationale karakter af såvel bankkoncernstruktu-
rer og aktiviteter i skyggebankmarkedet.
For så vidt angår forslag om reform af banksektoren, fremhæver Kommis-
sionen, at et tiltag på europæisk plan vil sikre, at bankkoncerner i EU er re-
guleret af fælles regler, og dermed kan agere på lige vilkår. Dette skal for-
hindre, at de skal foretage tilpasninger af deres struktur på baggrund af geo-
grafiske afgræsninger, hvilket risikerer at øge kompleksiteten af deres struk-
tur.
For så vidt angår skyggebankmarkedet, fremfører Kommissionen, at der er
en vigtig transnational dimension, samt at størstedelen af værdipapirfinan-
sieringstransaktioner og aktiviteter udføres på tværs af grænser. Den ind-
byrdes sammenhæng mellem disse aktiviteter og det indre marked samt ak-
tiviteternes systemiske karakter gør, at der er behov for et tiltag på europæ-
isk plan, da nationale tiltag alene ville dække en del af markedet.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslagene er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet i lyset af formålet, som er at øge den finansielle
stabilitet i det indre marked, samt øge gennemsigtigheden i skyggebank-
markedet på tværs af medlemsstaterne. Det er regeringens vurdering, at
det ikke er muligt at opnå dette alene gennem national regulering.
6.
Gældende dansk ret
I den gældende regulering af kreditinstitutter, som i vidt omfang har sit
udgangspunkt i EU-direktiver, findes ikke regler om strukturen i en fi-
nansiel koncern i forhold til instituttets handelsmæssige aktiviteter. For
en virksomhed i krise, eller hvor strukturen vanskeliggør varetagelsen af
tilsynets opgaver, indeholder Lov om finansiel virksomhed dog en særlig
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12/20
adgang for Finanstilsynet til at påbyde fx opdeling af de finansielle virk-
somheder.
Finanstilsynet kan således påbyde en finansiel virksomhed at foretage de
nødvendige foranstaltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er
forringet, så investorernes interesser er udsat for fare, eller der er en ikke
uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig
således, at den vil miste sin tilladelse.
Lov om finansiel virksomhed indeholder herudover regler, som på en me-
re indirekte måde modvirker særlige risici ved institutters aktiviteter, idet
penge- og realkreditinstitutters bestyrelse skal sikre, at instituttet har en
tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en passende ba-
siskapital til at dække instituttets risici.
Lov om finansiel virksomhed fastsætter en generel overgrænse for store
engagementer på 25 pct. af kreditinstituttets basiskapital. Det fremgår li-
geledes af Lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke
uden tilladelse fra Finanstilsynet må have engagement med andre virk-
somheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med datter-
virksomheder. Den generelle grænse for store engagementer finder ikke
anvendelse på disse engagementer
For så vidt angår gennemsigtighed og rapportering, er finansielle – og ikke-
finansielle virksomheder i dag underlagt krav om rapportering af derivat-
handler under forordning nr. 648/2012 om OTC-derivativer, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der finder direkte an-
vendelse i dansk ret. Ligeledes er UCITS og FAIF’er i dag underlagt offent-
liggørelseskrav i UCITS hhv. FAIF-direktivet. Derudover er UCITS under-
lagt særlige prospektpligt-regler.
Dansk ret indeholder i dag ikke krav om indhentelse af samtykke ved gen-
brug af sikkerhed.
I relation til corporate governance indeholder Lov om finansiel virksom-
hed allerede i dag et forbud mod, at bestyrelsesmedlemmer samtidigt kan
varetage posten som direktør i samme selskab. Dette forbud gælder dog
ikke på tværs af enheder inden for samme koncern, ligesom det ikke er
forbudt, at et bestyrelsesmedlem sidder i bestyrelsen for andre finansielle
virksomheder, uanset om disse er en del af samme koncern.
Lovforslaget L133, der gennemfører kapitalkravsdirektivet (CRD4) i
dansk ret, indfører krav om, at alle virksomheder under tilsyn af Finans-
tilsynet skal etablere en whistleblower-ordning. Indberetninger til disse
ordninger kan vedrøre overtrædelse af al lovgivning under tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Forslaget indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan
sætte kravet om etablering af whistleblower-ordninger i kraft på et endnu
ikke fastsat senere tidspunkt. Som følge af denne implementering vil
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0013.png
13/20
Danmark allerede leve op til forslagenes krav om etablering af whist-
leblower-ordninger.
Derimod indeholder lovforslaget ikke en mulighed for, at de kompetente
myndigheder kan tildele finansielle incitamenter til personer, der indbe-
retter oplysninger, som fører til administrative eller strafferetlige sanktio-
ner.
I relation til sanktioner er det et grundlæggende princip i dansk retspleje,
at bøder kun kan pålægges ved domstolene og efter strafferetsplejens reg-
ler, hvilket sikrer en effektiv beskyttelse af den sigtede.
Hvis en person overtræder en bødesanktioneret bestemmelse i lov om fi-
nansiel virksomhed vil Finanstilsynet således som udgangspunkt anmelde
overtrædelsen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK), der efterforsker sagen og vurderer, om straffesagen
skal indbringes for retten.
Ved visse typer af overtrædelser har Finanstilsynet dog mulighed for at
afslutte en sag med et administrativt bødeforelæg. Anvendelse af admini-
strativt bødeforelæg kræver blandt andet, at overtrædelsen er ukomplice-
ret, og at der ikke er bevismæssig tvivl. Vedtagelse af et administrativt
bødeforelæg forudsætter i øvrigt, at den, der har begået overtrædelsen,
erkender sig skyldig i overtrædelsen samt accepterer at betale en bøde,
som angivet i bødeforelægget. Er dette ikke tilfældet, oversender Finans-
tilsynet ligeledes sagen til SØIK, der også her vurderer, om sagen skal
indbringes for domstolene. Hermed er den, som har begået overtrædelsen,
ligeledes sikret en effektiv beskyttelse i henhold til strafferetsplejen.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslagene er fremsat som forordninger, som vil have direkte virkning i
dansk ret uden lovgivningsmæssig gennemførelse. Det må imidlertid for-
ventes, at der vil skulle ske lovgivningsmæssige justeringer af Lov om fi-
nansiel virksomhed. Tilsvarende må det forventes, at delegerede retsakter
vedtaget af Kommissionen vedrørende udarbejdelse af tekniske standarder
kan medføre tilpasninger af den relevante lovgivning.
Finanstilsynets tilsyn med finansielle- og ikke-finansielle virksomheder vil
som konsekvens af forslaget blive udvidet til også at omfatte rapportering af
værdipapirfinansieringstransaktioner. Ligeledes vil Finanstilsynets tilsyn
med UCITS og FAIF’er blive udvidet til at omfatte krav om offentlighed
ved anvendelsen af værdipapirfinansieringstransaktioner. Endelig vil Fi-
nanstilsynet som noget nyt skulle påse, at modparter, der genbruger kollate-
ral, opfylder forslagets krav om samtykke og transparens.
På den baggrund forventes forslaget at medføre et behov for øget ressour-
ce i Finanstilsynet. Disse vil blive finansieret via gebyrer på virksomhe-
der under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0014.png
14/20
Derudover fremgår det af bilag til forslaget, at EBA får behov for at øge
personalet på kontinuerligt basis med 2 personer fra 2016, ligesom det
forudses, at ESMA vil have tilsvarende behov for 2 personer fra 2016.
ESMA forudsættes at finansiere deres ansættelse ved gebyrer fra handels-
registrene, hvorimod EBA skal finansiere dem fra det almindelige budget,
som Danmark sammen med de øvrige medlemslande bidrager til med 60
pct., mens EU bidrager med 40 pct. Danmarks bidrag til EBA’s budget
afholdes ligeligt af Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Finanstil-
synets udgifter hertil EBA finansieres via gebyrer på virksomheder under
tilsyn af Finanstilsynet, jf. ovenfor.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere de samfundsøkonomi-
ske konsekvenser ved forslaget om at forbyde handel for egenbeholdning og
adskillelse af visse handelsaktiviteter i en separat juridisk enhed. Der er i
givet fald behov for nærmere analyse heraf.
Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse, at der vil være en positiv
effekt af forslaget for husstande, skatteydere og indlånere. Kommissionen
vurderer således bl.a., at lånemuligheder for kunder i kerne kreditinstitutter
ikke vil blive berørt af en forhøjet finansieringsomkostning for handelsen-
heden, men derimod ikke længere vil være sårbare over for risikotagning
ved handelsaktiviteter i samme omfang.
Det vurderes umiddelbart, at forslaget om gennemsigtighed i skyggebank-
sektoren vil have positive samfundsmæssige konsekvenser, idet bestemmel-
serne i forslaget vil øge gennemsigtigheden i skyggebanksektoren.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det må vurderes, at der vil være en medført omstillingsbyrde for virk-
somheder, der omfattes af forslaget om adskillelse m.v., såvel i forbindel-
se med at afvikle en eksisterende handel for egenbeholdning, som ved at
etablere en adskilt juridisk enhed og adskille alle omfattede handelsakti-
viteter til denne, såfremt tilsynsmyndigheden stiller krav herom.
Derudover kan der være løbende byrder forbundet med, at handelsaktivi-
teterne i en koncern er isoleret i en separat enhed og således ikke vil være
tilgængelige som led i den almindelige bankdrift, ligesom kreditinstitutter
omfattet af kravet om adskillelse af handelsaktiviteterne må vurderes at
kunne få behov for at bruge ressourcer på at rekruttere bestyrelsesmed-
lemmer og/eller gennemføre omstruktureringer i andre dele af organisati-
onen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0015.png
15/20
Forslaget må endelig vurderes at medføre administrative konsekvenser
for de virksomheder, der omfattes af forlaget om gennemsigtighed i
skyggebankmarkedet, i form af omstillingsbyrder ved etablering af rap-
porterings-regimet, samt løbende byrder i form af en øget indberetnings-
aktivitet som følge af kravet om rapportering af værdipapirfinansierings-
transaktioner til transaktionsregistre, opfyldelse af offentliggørelseskrav
og mindsket likviditet som følge af begrænsninger i adgang til genanven-
delse af modtaget sikkerhed.
Ligeledes vurderes det, at forslaget vil have en løbende administrativ
byrde forbundet med betaling af gebyrer for registrering ved og tilsyn af
ESMA.
10.
Høring
Forslagene er sendt i høring til EU-Specialudvalget for den finansielle
sektor frem til den 28. februar 2014.
Advokatrådet
Advokatrådet (AR) har noteret sig, at der tilsyneladende er usikkerhed om,
hvorvidt de foreslåede regler vedrørende administrative sanktioner vil kun-
ne følge det i Danmark kendte system. AR er generelt betænkelig ved, om
den stigende anvendelse af administrative bødeforlæg er retssikkerheds-
mæssig forsvarlig, bl.a. på baggrund af, at den selvstændige prøvelse af
grundlaget for bødekravet, som foretages af anklagemyndigheden, mistes.
Det er ARs opfattelse, at der er tale om en helt uholdbar udvikling, såfremt
forslaget vil indebære, at også den grundlovssikrede domstolsprøvelse søges
udelukket. AR opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en afbalance-
ret anvendelse af administrative sanktioner.
I relation til finansielle incitamenter til personer, som via en whistleblower-
ordning forsyner myndighederne med oplysninger henviser AR til hørings-
svar af 12. september 2013, hvoraf AR anfører, at det er hensigtsmæssigt,
hvis der inden for Erhvervs- og Vækstministeriets område igangsættes en
mere omfattende analyse og udredningsproces, der eventuelt på sigt kunne
indebære en mere generel lovregulering af whistleblower-ordningerne.
Dansk Aktionærforening
Dansk Aktionærforening understreger vigtigheden af, at tiltag, der har til
formål at bidrage til den finansielle stabilitet, også vurderes i forhold til for-
brugerne i alle deres klientforhold til finansielle virksomheder. Det fremfø-
res ligeledes, at det er vigtigt at analysere, hvordan et forbud mod handel for
egenbeholdning og regler om adskillelse af visse handelsaktiviteter fra ker-
nebankforretninger vil påvirke danske kreditinstitutter, funktionen af det
danske finansielle marked og forbrugerne, herunder at det også er vigtigt at
analysere, hvordan danske obligationer, såvel realkreditobligationer som
andre særligt dækkede obligationer, behandles og vægtes i de nye struktu-
rer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0016.png
16/20
InvesteringsForeningsRådet
InvesteringsForeningsRådet (IFR) anfører, at der bør skabes sikkerhed for,
at kreditinstitutter fortsat kan varetage market maker-funktioner også i for-
hold til åbne eller gearede AIF’er, da Danmark er blandt de få EU med-
lemsstater, som har børsnoterede fonde. Derudover anfører IFR, at der bør
skabes sikkerhed for, at kreditinstitutter kan fortsætte med at have en strate-
gisk position eller beholdning i åbne eller gearede AIF’er i forbindelse med
udstedelse af tegningsgarantier ved etablering af nye AIF’er.
Finansrådet
Finansrådet (FR) anfører i relation til forslaget om strukturelle foranstalt-
ning, at FR støtter tiltag, der kan styrke den finansielle stabilitet, men at for-
slaget ikke findes at udgøre et sådan tiltag, samt at det synes hensigtsmæs-
sigt at vurdere effekten af den allerede vedtagne og kommende regulering,
frem for at foretage yderligere regulering. Herudover finder FR det tvivl-
somt, om forslaget vil have den ønskede effekt og er bekymret for, at for-
slaget vil virke mod hensigten og fremhæver bl.a., at en konsekvens vil væ-
re, at de opsplittede bankers forretningsmodeller vil blive mindre diversifi-
cerede, og at den forretningsmæssige risiko herved koncentreres, hvilket vil
føre til en øget sårbarhed.
FR fremhæver derudover, at det vil være mere omkostningstungt for de ad-
skilte enheder at kapitalisere sig, hvilket kan betyde, at det ikke vil være
rentabelt at etablere og drive en handelsenhed. Dette vil have negative ef-
fekter på mulighederne til at bidrage til samfundsøkonomien og vil ligele-
des kunne medføre, at disse aktiviteter koncentreres på færre aktører, med
øgede omkostninger for kunderne og en øget sårbarhed i det finansielle sy-
stem, såfremt en handelsenhedsenhed går ned, som resultat. Ligeledes for-
venter FR, at de øgede finansieringsomkostninger vil medføre, at de tilba-
geværende aktører vil koncentrere sig om aktiviteter med den højeste mar-
ginal, hvilket kan betyde at, market making i mindre likvide aktiver eller pe-
rifere markeder vil ophøre.
Derudover anfører FR, at det må forventes at forslaget vil slå hårdere igen-
nem i Danmark og Norden i øvrigt, da der er tale om små valutaområder og
følgende små markeder, samt at der må forventes forringet likviditet, og at
dette vil have negative konsekvenser for samfundsøkonomien. FR opfordrer
til, at der foretages en konsekvensanalyse med henblik på at kortlægge kon-
sekvenserne af forslaget for Norden.
FR bemærker ligeledes, at forslaget er uklart på en række områder. I relati-
on til anvendelsesområdet bemærkes, at det er uhensigtsmæssigt at anven-
delsesområdet skal defineres efter forordningen er forhandlet og vedtaget.
FR gør opmærksom på, at den foreslåede beregningsmodel er udtryk for
bruttobalancen af derivathandler, der ikke afspejler de reelle risici i kreditin-
stitutters handelsaktiviteter. I relation til forbud mod handel for egenbe-
holdning gør FR også opmærksom på, at dette ikke er helt klart, idet det ik-
ke gælder for lukkede og ikke-gearede AIFer, og at det ikke er klart, om
disse betingelser er kumulative eller alternative. FR stiller derudover
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0017.png
17/20
spørgsmålstegn ved, hvorfor eksempelvis statsobligationer undtages fra for-
buddet, når andre obligationer med lignende kvalitet og likviditet ikke und-
tages, eksempelvis realkreditobligationer. FR opfordrer til, at der arbejdes
for, at realkreditobligationer undtages fra forbuddet mod handel for egenbe-
holdning, ligesom for så vidt angår udskillelse af handelsaktiviteter.
FR er kritiske i relation til, at væsentlige elementer først fastlægges i delege-
rede retsakter. Det drejer sig om det endelige indhold af grænseværdierne,
opgørelsen heraf, niveauerne herfor, samt at forslaget ikke indeholder be-
stemmelser om, hvilke aktiviteter tilsynsmyndigheden vil kunne kræve ad-
skilt, når den kompetente myndighed stiller krav om adskillelse af handels-
aktiviteter, og at det således skabes uklarhed om, hvornår og i hvilket om-
fang et kreditinstitut må forvente at skulle adskilles.
FR anfører videre, at det tilsyneladende alene er de udtrykkeligt nævnte de-
rivater, der må anvendes til forvaltning af kapital, likviditet og finansiering,
når der er sket adskillelse, og at dette næppe er hensigten og derudover ikke
konformt med bestemmelserne i CRR. FR finder det derfor nødvendigt, at
der arbejdes for, at kreditinstitutter kan anvende en bred portefølje af in-
strumenter til forvaltning af kapital, likviditet og finansiering, samt at det er
af afgørende betydning, at likviditetsstyring ikke omfattes af forbuddet mod
handel for egenbeholdning. Derudover anfører FR, at mulighederne for ud-
bud af risikovaretagelse til kunder er meget begrænsede og kan give pro-
blemer i forhold til fx transaktioner med finansielle modparter.
For så vidt angår forslaget om rapportering og gennemsigtighed for værdi-
papirfinansieringstransaktioner, anfører FR, at forslaget ikke definerer be-
grebet sikkerhed. Efter FRs opfattelse bør det i denne sammenhæng alene
omfatte pantsætning og ikke aftaler i henhold til bestemmelserne i lov om
værdipapirhandel om finansiel sikkerhedsstillelse ved overdragelse af ejen-
domsret.
I relation til forslagenes bestemmelser om whistleblower-ordninger og mu-
ligheden for finansielle incitamenter i den forbindelse, er det FRs opfattelse,
at sådanne muligheder skaber særdeles uhensigtsmæssige incitamenter og
opfordrer til, at disse bestemmelser udformes efter samme principper som
de tilsvarende bestemmelser i kapitalkravsdirektivet, idet FR mener, at disse
til fulde opfylder formålet med sådanne ordninger.
Realkreditforeningen
Realkreditforeningen (RKF) anfører, at det er utilfredsstillende, at forslaget
indeholder en række kriterier, der først skal specificeres efter, at forordnin-
gen er vedtaget, idet det ikke er muligt at vurdere konsekvenserne under
forhandlingerne. RKF anfører, at det som udgangspunkt må antages, at re-
alkreditinstitutter kan blive omfattet, såvel af forbuddet mod handel for
egenbeholdning som af kravet om opsplitning. Dog anføres det, at det ikke
forekommer sandsynligt at aktiviteterne omfattes af definitionen af handel
for egenbeholdning, jf. kravet om forbud herom. RKF vurderer, at et real-
kreditinstitut kan blive omfattet af kravet om opsplitning, såfremt det selv
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0018.png
18/20
falder inden for kriterierne, eller hvis det er ejet af fx en bank, der er omfat-
tet. RKF opfordrer til, at det bør være en del af en dansk holdning, at der er
behov for en præcisering af hvilke aktiviteter, der betragtes som foretaget
som led i en fornuftig forvaltning af et instituts kapital, likviditet og finan-
siering, idet en umiddelbar bedømmelse tilsiger, at et realkreditinstitut netop
kun handler med dette sigte, men at det må vurderes nærmere med henblik
på en afklaring heraf.
Realkreditrådet
Realkreditrådet (RKR) påpeger, at der ikke på nuværende tidspunkt ses et
behov for en strukturel reform af den finansielle sektor, samt at man bør af-
vente gennemførslen af den omfattende regulering, der er indført over de
seneste år. RKR stiller derudover spørgsmål ved forslagets berettigelse i
forhold til formålet om at sikre øget finansiel stabilitet, og finder derimod
problemer ved forslaget, som kan modvirke kreditinstitutternes opbygning
af signifikante likviditetsbuffere efter CRR, da begrænsninger for mulighe-
derne for fx market making vil hæmme markedslikviditeten.
RKR vurderer ikke, at deres medlemmer vil blive direkte omfattet af an-
vendelsesområdet, men ser gerne, at det bliver præciseret i teksten, at for-
buddet mod handel for egenbeholdning og krav om adskillelse af handels-
aktiviteter kun finder anvendelse for kreditinstitutter, der tager mod ind-
skud.
RKR vurderer, at forslaget kan få utilsigtede negative konsekvenser for
dansk realkredit, da kravet om udskillelse af handelsaktiviteter kan få be-
tydning for realkreditobligationers omsættelighed, da handelsomkostnin-
gerne forøges, såfremt dele af handelsaktiviteterne skal placeres i handels-
enheder. Dette vil være problematisk for såvel de udstedende realkreditinsti-
tutter som for danske pengeinstitutter, som i høj grad anvender danske real-
kreditobligationer med kort løbetid i deres likviditetsstyring. Endelig be-
mærker RKR, at undtagelsen fra kravet om adskillelse bør omfatte alle akti-
ver, som betragtes som ekstremt høj-likvide, hvis forslaget skal have en
meningsfuld sammenhæng med den finansielle regulering i EU og således
omfatte de aktiver, som Kommissionen udpeger som level 1-aktiver, herun-
der forventeligt danske realkreditobligationer.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag, der har til formål at bidrage til den finan-
sielle stabilitet, herunder relevante tiltag, der kan understøtte en effektiv kri-
sehåndtering af de største institutter, men er skeptisk over for det konkrete
forslag om strukturelle foranstaltninger. Det er således vurderingen, at insti-
tutternes handelsaktiviteter ikke var en af årsagerne til krisen i de danske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19/20
pengeinstitutter. Det kan dog ikke afvises, at handelsaktiviteter fremadrettet
kan vise sig at udgøre en risiko for de største kreditinstitutter.
Kommissionens forslag skal analyseres nærmere, herunder om de har util-
sigtede virkninger på likviditeten på centrale markeder. Det er således
uklart, hvorvidt fx market making og andre handelsaktiviteter med real-
kreditobligationer vil kunne undtages fra disse krav. Et evt. forbud mod
handel for egenbeholdning for de største institutter må som minimum for-
udsætte, at definitionen af handel for egenbeholdning præciseres og afgræn-
ses tilpas snævert i selve forordningen, bl.a. således at realkreditobligationer
er undtaget fra forbuddet. Endvidere bør også kravet om adskillelse indret-
tes, så negative effekter på likviditeten i realkreditobligationsmarkedet und-
gås. Et adskillelseskrav bør desuden kun finde anvendelse i forhold til de
største og mest risikable institutter.
Man kan desuden genoverveje forslagets forordningsform for i implemente-
ringen at sikre mulighed for hensyntagen til relevante nationale forhold.
Regeringen lægger stor vægt på at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af
EU, herunder at muligheden for at give særlige undtagelser fra kravet om
adskillelse til medlemsstater, der nationalt allerede har indført tilsvarende
reformer, ikke skal indebære, at sådanne lande kan nyde en større grad af
fleksibilitet end øvrige medlemslande.
Det kommende likviditetsdækningskrav (LCR) indebærer et krav om, at fi-
nansielle institutter skal holde en vis beholdning af likvide aktiver til at
modgå likviditetsrisici. En sådan beholdning vil være placeret i handelsbo-
gen og vil således umiddelbart udgøre en del af et instituts handelsaktivitet.
Kommissionens forslag om adskillelse af handelsaktivitet indeholder und-
tagelser i forhold til, at institutter skal have mulighed for at udføre handels-
aktivitet med det formål at styre kapital samt likviditets- og fundingrisici.
Regeringen vil arbejde for, at disse undtagelser udformes, så institutterne
også i praksis fortsat har mulighed for at holde likvide aktiver med risikoaf-
dækningsformål.
Forslaget indeholder en række bemyndigelser til Kommissionen til at ved-
tage delegerede retsakter. Regeringen finder, at flere af disse bemyndigelser
dels generelt er ganske bredt defineret og dels vedrører elementer af forsla-
get, der umiddelbart er af så væsentlig en karakter, at de i stedet burde være
underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, herunder vedrørende hvil-
ke institutter der omfattes af kravene om adskillelse og forbud mod handel
for egenbeholdning. Regeringen vil derfor arbejde for, at så mange som mu-
ligt af disse elementer i stedet reguleres i selve lovgivningsteksten.
For så vidt angår forslaget om værdipapirsfinansieringstransaktioner, er
regeringen overordnet set positiv over for, at der indføres en øget gen-
nemsigtighed på skyggebankmarkedet. Forslaget indeholder imidlertid
meget detaljerede regler for registrering af transaktionsregistre, indberet-
ninger og ESMA’s tilsynsforpligtelser. Regeringen vil arbejde for propor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359595_0020.png
20/20
tionalitet og færrest mulige administrative byrder i reglerne på dette
punkt.
For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelser i begge forslag, er
det regeringens opfattelse at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til
at indføre sanktioner i form af administrative bøder for overtrædelser af EU-
regulering. Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at medlemsstaterne ik-
ke forpligtes til at indføre sanktioner i form af administrative bøder. Dette
vil kunne opnås ved, at sanktionsbestemmelserne indeholder valgfrihed
mellem administrative og strafferetlige sanktioner.
Forslagene vedr. administrative sanktioner rejser herudover en række
spørgsmål, der giver anledning til nærmere overvejelser i lyset af almindeli-
ge retssikkerhedsmæssige principper.
Det er yderligere regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at muligheden
for tildeling af finansielle incitamenter til personer, der indgiver anmel-
delser, der fører til sanktioner for overtrædelse af forslaget, forbliver
valgfri. Indberetninger bør først og fremmest ske ud fra anmelderens øn-
ske om at imødegå ulovlige aktiviteter og ikke for at opnå en økonomisk
gevinst.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.