PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2014) 0086 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. marts 2014

14/02368-1

mlm-dep

Meddelelse fra Kommissionen om en europæisk strategi til øget

vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme, KOM(2014) 86

og forslag til Rådets henstilling om europæiske turismekvalitetsprin-

cipper, KOM(2014) 85.

Resume

Kommissionen præsenterede den 20. februar 2014 en meddelelse om en

ny europæisk strategi til fremme af kyst- og havturisme (meddelelsen) og

et forslag til henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper (hen-

stillingen).

Meddelelsen og henstillingen skal ses i sammenhæng med Europa-

Kommissionens fokus på at skabe øget vækst og beskæftigelse i turisme-

erhvervet i Europa. Begge initiativer stammer fra Kommissionens medde-

lelse fra 2010 ”En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejse-

mål”, KOM(2010) 352.

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at sup-

plere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, især ved at fremme EU-

virksomhedernes konkurrenceevne inden for denne sektor, jf. artikel 195

TEUF.

Meddelelsen og henstillingen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige

og statsfinansielle konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen præsenterede den 20. februar 2014 en meddelelse om en ny

europæisk strategi til fremme af kyst- og havturisme (meddelelsen) samt et

forslag til henstilling om europæiske turismekvalitetsprincipper (henstillin-

gen). Meddelelsen og henstillingen er oversendt til Rådet den 20. februar

2014 i dansk sprogversion.

Med lanceringen af Kommissionens meddelelse fra 2010 ”En ny turisme-

politik for Europa – verdens førende rejsemål” anerkendte EU behovet for

en have en samordnet tilgang til turismeinitiativer og en ny handlingsplan til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/12

at styrke turismens konkurrenceevne og evne til bæredygtig vækst. Medde-

lelsen og henstillingen indgår i Kommissionens meddelelse fra 2010.

Ifølge

Kommissionen

udgør

turisme

den

tredjestørste

samfundsøkonomiske aktivitet i EU, hvad angår bidrag til BNP og

beskæftigelse efter handels- og distributionssektoren og bygge- og

anlægssektoren. Turismesektoren er en af de få økonomiske sektorer, der

globalt oplever økonomisk vækst trods økonomiske og finansielle

vanskeligheder, og EU kan, på trods af øget konkurrence fra andre af

verdens regioner, fortsat kalde sig verdens førende rejsemål med omkring

384,8 mio. besøgende fra hele verden i 2011.

Turismen i Europa udfordres imidlertid af den vedvarende økonomiske

krise, som hovedsageligt rammer det europæiske turisterhvervs små- og

mellemstore virksomheder (ca. 1,8 mio. virksomheder, hovedsageligt

SMV'er). Derudover udfordres turisterhvevet af svingende efterspørgsel,

ændrede rejsemønstre, demografiske ændringer, konkurrence fra billigere

regioner osv.

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU fået kompetence til at støtte,

samordne og supplere medlemsstaternes indsats i turismesektoren, jf. artikel

195 TEUF, hvilket gør det muligt for EU at fremlægge strategier på turis-

meområdet.

Kommissionen kan således med de nye beføjelser forslå fælles strategier og

handlingsplaner på turismeområdet og bidrage til, at turismeerhvervet kan

tilpasse sig udfordringerne og skabe vækst i erhvervet.

Formål og indhold

Meddelelsen

Formålet med Kommissionens meddelelse er, at forbedre sektorens bære-

dygtighed og konkurrenceevne, ved at drage nytte af de fordele, Europa

har inden for kyst- og havturismen, og dermed bidrage betydeligt til, at Eu-

ropa 2020-målene for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst nås.

Med meddelelsen påpeger Kommissionen, at kyst- og havturisme er den

største maritime sektor i Europa. Kystområderne tiltrækker mere end en

tredjedel af al turisme i Europa, og områderne er derfor vigtige for

væksten og beskæftigelsen i medlemslandene.

Turismesektoren mødes imidlertid af en række udfordringer, herunder at

sektoren hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder, som

ikke altid formår at udnytte det fulde potentiale og ofte må kæmpe med en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/12

række vanskeligheder. Derudover udfordres sektoren af mangel på

sammenlignelig viden og statistikker, svingende turismeefterspørgsel,

demografiske ændringer, mangel på innovation og investeringer.

Med meddelelsen påpeger Kommissionen derfor, at det er afgørende, at der

tages hånd om de grænseoverskridende udfordringer på EU-plan, og at

samarbejde og vidensudveksling mellem landene fremmes.

På denne baggrund foreslår Kommissionen med meddelelsen 14 EU-

foranstaltninger, der skal hjælpe kystområderne og virksomhederne med

de udfordringer, de står overfor, og styrke sektorens position som en vig-

tig drivkraft for Europas blå økonomi.

Kommissionen foreslår bl.a. at udvikle en onlineguide med et overblik

over sektorens finansieringsmuligheder (særligt rettet mod SMV’erne).

Målet med dette initiativ er, at gøre det mere overskueligt for turismevirk-

somhederne at gøre brug af de EU-midler, der er tilgængelige.

Strategien specificerer desuden de arbejdsopgaver, som medlemsstaterne,

regionerne og branchens aktører kan påtage sig som supplement til EU's

foranstaltninger. Eksempelvis opfordres landene til at deltage aktivt i at

opbygge netværk og klynger på tværs af landene og fremme bæredygtig-

hed og økoturisme.

Henstillingen

Formålet

med

Kommissionens

henstilling

europæiske

turismekvalitetsprincipper er, at skabe mere kvalitet i det europæiske

turismeprodukt. Forbrugernes sikkerhed og tillid til turistproduktet skal

øges og fagfolk i turistbranchen, der gør en ekstra indsats for

kvalitetsprægede turistydelser og kundetilfredshed, skal belønnes.

Kvalitet har fået større betydning for turismevirksomhederne i Europa,

idet kvalitet kan give såvel virksomheder som destinationer

konkurrencemæssige fordele. Det er derfor væsentligt, at turister har

adgang til pålidelige, ajourførte og relevante oplysninger om en bestemt

turisttjenestes kvalitet, så det er muligt for dem at skelne mellem

konkurrerende produkter og træffe kvalificerede valg.

Der er i dag medlemsstater, der på frivillig basis, driver nationale,

subnationale eller regionale offentlige kvalitetsordninger på deres

område, ligesom der findes forskellige brancheinitiativer for

kvalitetsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/12

Disse private og offentlige kvalitetsordninger er ofte forskellige, hvilket

fører til et fragmenteret marked med hensyn til evaluering af

turisttjenesters kvalitet. Det kan skabe forvirring hos forbrugerne, og det

kan betyde at de virksomheder, der investerer i kvalitet, ikke belønnes.

Med henstillingen ønsker Kommissionen at gøre kvaliteten af

turisttjenester i EU mere ensartet ved at indføre en række europæiske

turismekvalitetsprincipper, der kan anvendes på frivillig basis af

turismeorganisationerne i medlemslandene.

Principperne er målrettet turismeorganisationer, der af Kommissionen

defineres som ”en offentlig eller privat organisation, der er etableret i

Unionen, og som leverer tjenesteydelser på turismeområdet”.

Principperne omhandler uddannelse af medarbejdere, anvendelse af for-

brugertilfredshedspolitik, rengøring og vedligeholdelse af faciliteter og

adgang til oplysninger for forbrugere.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Europa-Parlamentet holdning foreligger endnu ikke ved henstillingen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet ved meddelelsen, da der er tale

om en meddelelse fra Kommissionen.

Regeringens foreløbige vurdering er, at henstillingen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, idet principperne er baseret på frivillighed.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen og henstillingen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/12

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen og henstillingen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen og henstillingen har ikke i sig selv administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen og henstillingen har været sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 6.

marts 2014. I den forbindelse er modtaget følgende bemærkninger, som

først behandler meddelelsen og derefter henstillingen.

Meddelelsen

HORESTA bakker overordnet op om Kommissionens meddelelse om en

europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og hav-

turisme.

HORESTA finder det positivt, at der er fokus på miljø, økoturisme og

bæredygtighed, både af generelt hensyn til miljø og natur, forbrugernes

valgmuligheder, men også for at beskytte netop de attraktive kystlinjer for

turister i fremtiden. HORESTA bakker derfor op om initiativer, der kan

begrænse affald langs kysten.

HORESTA er enig med Kommissionen i, at man bør fremme både mar-

kedsføringen af oplevelser, attraktioner, innovation, bæredygtighed ved

naturoplevelser- og aktiviteter i kyst- og havområder. HORESTA mener,

at det er vigtigt, at den øgede markedsføring af hav- og kystturisme ikke

sker på bekostning af markedsføringen af storby, kultur og andre naturop-

levelser

Desuden støtter HORESTA Kommissionens hensigt om at udarbejde en

onlineguide med overblik over sektorens bedste finansieringsmuligheder.

Rederiforeningerne er enige i, at der er behov for øget fokus på kyst- og

havturisme, og mener, at en fælles EU-strategi på området kan medvirke

til at sikre øget vækst og beskæftigelse.

Vedr. ønsket om at fremme brugen af landstrøm mener Rederiforeninger-

ne, at det ikke bør begrænses til havneophold, men også omhandle for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/12

bedrede muligheder for at strøm vil kunne benyttes som fremdriftskilde

via opladning på batterier, når dette er muligt. Rederiforeningerne under-

streger imidlertid, at brugen af strøm skal ske på frivillig basis.

Danske Havne hilser en europæisk strategi for kyst- og havturisme turis-

me velkommen.

Danske Havne støtter strøm fra land til skibe ved kaj som en af de mulige

løsninger for at forbedre den lokale luftkvalitet. Det er dog Danske Hav-

nes holdning, at markedets efterspørgsel bør fastlægge behovet for inve-

steringer i havnefaciliteter.

Det vil ifølge Danske Havne være imod den danske havnelov, hvis havne

skal forestå investeringer, som beskrevet i Kommissionens forslag. Dan-

ske Havne stiller sig desuden tvivlsomme over for, hvorvidt landstrøm

giver miljø- og sundhedsmæssige fordele, da det ifølge Danske Havne vil

kræve investeringer i millionbeløb fra både havne, skibe og kommuner.

Danske Havne henviser til, at bæredygtighed og investeringskrav ved

investering i landstrøm bør kunne undersøges ved hjælp af EU-midler.

Danske Havne finder det positivt, at der vil være mulighed for finansie-

ring af projekterne via EU-midler, herunder midler fra Den Europæiske

Maritime Fiskerifond og landdistriktsmidlerne.

Dansk Industri mener, at Kommissionens meddelelse indeholder en række

positive initiativer, som skal vægtes i det videre arbejde med at fremme

kyst- og havturismen i Europa.

Dansk Industri hilser det velkommen, at Kommissionen vil arbejde for at

forbedre den tilgængelige statistik vedrørende kyst- og havturisme, da

manglen på statistik ifølge Dansk Industri er et generelt problem for tu-

rismeerhvervet.

Dansk Industri finder, at Kommissionens fokus på fælles markedsføring

er et meget brugbart initiativ, da mange europæiske lande deler en fælles

kulturarv, og de grænseoverskridende destinationer kan opleve betydelig

merværdi ved en fælles markedsføringsindsats.

Et styrket transnationalt samarbejde er ligeledes et område, som Dansk

Industri mener, skal være i fokus i det videre arbejde. Dansk Industri fo-

reslår, at EU og medlemslandene understøtter skabelsen af klynger, da

virksomhederne langs en kyststrækning ofte har de samme udfordringer

og muligheder. Dansk Industri vurderer, at en styrket klyngedannelse vil

kunne understøtte væksten i kystturismen, eksempelvis rundt om Østersø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/12

en, hvor et styrket samarbejde mellem erhverv og videninstitutioner vil

styrke vækstpotentialet i regionen.

Dansk Erhverv bifalder EU’s fokus på kyst- og havturisme, som et selv-

stædigt forretningsområde med stort vækstpotentiale. Dansk Erhverv

bakker op om, at der skabes en fælles europæisk ramme for kyst- og hav-

turisme, så områdets udfordringer og særlige rammevilkår kan blive be-

lyst.

Dansk Erhverv støtter ønsket om, at der tilvejebringes mere viden, som er

sammenlignelig på tværs af sektorer og nationale grænser. Dansk Erhverv

foreslår specifikt, at der udvikles kystturismestatistik for feriehussektoren,

hvor det bliver obligatorisk at indberette overnatninger for feriehusudlej-

ning overalt i Europa.

Dansk Erhverv synes det er positivt, at Kommissionen forholder sig til,

hvordan kyst- og havturisme kan tilpasse sig svingende efterspørgsel,

herunder tilpasning til demografisk udvikling, nye markeder og ændrede

efterspørgselsmønstre.

Dansk Erhverv finder det ligeledes positivt, at Kommissionen ønsker at

udvikle kommunikations- og markedsføringsinitiativer, som er rettet mod

specifikke ikke-europæiske markeder. I den forbindelse mener Dansk

Erhverv, at det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at

initiativerne får effekt, og at indsatsen koncentreres.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens initiativ om at udvikle en online-

guide med et overblik over turismesektorens bedste finansieringsmulig-

heder, da det ifølge Dansk Erhverv kan være svært for turismevirksomhe-

derne at få overblik over og navigere i de mange EU-

finansieringsmuligheder.

Dansk Sejlunion mener overordnet at strategien rummer en række vigtige

indsatsområder, som kan være til gavn for kystturismen.

Det er ifølge Dansk Sejlunion vigtigt, at strategien fokuserer på at etable-

re en styrket markedsføring, især over for ikke EU-lande. Dansk Sejluni-

on ønsker, at der ikke kun fokuseres på krydstogtsturismen, men på en

bred vifte af blå turismeprodukter.

Vedr. medlemsstaternes forskellige krav til skibsførerenes kompetencer

mener Dansk Sejlunion, at den eneste hindring i dag er kravet om CEVNI

bevis for at sejle på indre europæiske vandveje. Flere niveauer af tvungne

uddannelser vil ifølge Dansk Sejlunion skabe flere barrierer for sejlere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/12

Dansk Sejlunion mener i den forbindelse, at det kunne være en fordel for

EU-borgeren, hvis alle beviser fulgte en standard, fx den europæiske

standard, ICC.

Der bør ifølge Dansk Sejlunion opbygges og sikres mere viden om de

barrierer, der har betydning for lystbådehavnenes muligheder for at ud-

vikle sig, være innovative og tilbyde nye turismeprodukter, herunder ad-

gangsforhold og tilgængelighed, manglende sikkerhedsnet i forbindelse

med stormflod/naturkatastrofer, interessekonflikter mellem aktørerne, og

adgangen til lystbådehavnene.

Henstillingen

HORESTA mener, at en frivillig europæisk kvalitetsordning vil forvirre

forbrugerne yderligere, da et europæisk kvalitetsmærke vil være endnu et

mærke, forbrugerne skal forholde sig til.

HORESTA gør opmærksom på, at der allerede eksisterer et europæisk

klassifikationssystem ”Hotel Stars Union”, hvor 15 europæiske lande, pt.

har tilsluttet sig og klassificeres efter samme system, hvilket gør det mu-

ligt for forbrugere at sammenligne hotelprodukter på tværs af landegræn-

ser. HORESTA tiltræder fra årsskiftet 2015. Derudover mener HORE-

STA, at det er mere hensigtsmæssigt at henvise til de eksisterende miljø-

mærker i branchen, ikke kun EU-blomsten, men også andre ordninger

som eksempelvis Green Key, så der ikke skabes ulige konkurrencevilkår

ved at forfordele eget mærke og dermed kvæle eksisterende og velfunge-

rende initiativer og miljømærker.

Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere, er HORESTA uenig

i Kommissionens henstilling, da HORESTA mener, at Kommissionens

henstilling vil pålægge erhvervet en tilnærmelsesvis umulig opgave samt

gøre det sværere at få adgang til den ønskede arbejdskraft.

Overordnet støtter HORESTA ikke Kommissionens henstillingen om

europæiske turismekvalitetsprincipper.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at de europæiske turismekvalitetsprincip-

per bliver etableret som en frivillig ordning, og herunder at allerede eksi-

sterende og velfungerende mærkningsordninger videreføres. Dansk Er-

hverv mener ikke, at etablering af fælles principper for kvalitet i europæ-

isk turisme vil have stor indflydelse på konkurrenceevnen.

Dansk Erhverv understreger, at der allerede findes en række mærkeord-

ninger for kvalitet i Danmark, som er branchespecifikke. Dansk Erhverv

opfordrer til, at man i implementeringen af de nye kvalitetsprincipper

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/12

supplerer med informationer fra de eksisterende ordninger, hvor det er

muligt og relevant. Ydermere anbefaler Dansk Erhverv, at omkostninger-

ne ved etablering og overvågning af kvalitetsprincipperne holdes nede og

ikke væltes over på virksomhederne.

Vedr. henstillingen om uddannelse af medarbejdere opfordrer Dansk Er-

hverv til, at man med uddannelse definerer dette bredt, således at det både

handler om uddannelse, kompetenceløft, ”on the job” træning mv, så det

sikres, at der fortsat er plads til ufaglærte og faglærte i dansk turisme.

Dansk Erhverv støtter ikke en registrering af uddannelse på de enkelte

virksomheder, da det ikke i sig selv vil medvirke til at højne kvaliteten i

turismen. Dansk Erhverv mener heller ikke, at kvalitetskoordinatorer vil

øge kvaliteten i sig selv. Såfremt dette bliver et princip, så bør det kun

gælde for større virksomheder.

Dansk Erhverv støtter initiativet om, at turismeorganisationerne etablerer

en praksis for håndtering af forbrugerklager. Vedrørende henstillingen om

gennemførelse af forbrugertilfredshedsundersøgelser og anvendelse af

resultaterne til forbedring af tjenesteydelsers kvalitet, så opfordrer Dansk

Erhverv til, at dette bliver et frivilligt anliggende for turismevirksomhe-

derne.

Dansk Erhverv mener, at oplysninger om lokal kulturarv og lokale sæd-

vaner, mm. er en opgave, der skal løftes af lokale, regionale og nationale

turismeorganisationer, og ikke af de enkelte private turismevirksomheder.

Dansk Erhverv opfordrer til, at den statslige koordinering, overvågning og

fremme af turismekvalitetsprincipperne udøves med proportionalitet, og

på en for virksomhederne lempelig måde. Dansk Erhverv ønsker ikke, at

de danske turismevirksomheder skal pålægges flere administrative byrder.

DI er grundlæggende enig med Kommissionen i, at service og kvalitet i

turismeindustrien skal udvikles løbende, hvis de europæiske destinationer

fortsat skal klare sig godt i den globale konkurrence. DI er dog tvivlsom

overfor, hvorvidt de skitserede principper vil styrke kvaliteten af turisme-

produktet holdt op i mod det ressourceforbrug, som principper pålægger

erhvervet og offentlige myndigheder.

DI mener ikke, at kvaliteten i EU skal være ensartet, men snarere, at for-

brugeren oplever et tilfredsstillende forhold mellem pris og kvalitet. DI

mener, at der fra EU’s side skabes de rette rammevilkår for investeringer i

innovations- og produktivitetstiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/12

DI er enig i, at uddannelse er en central paramenter til at styrke turister-

hvervet både i forhold til innovation, produktivitet, service og kvalitet. DI

mener dog, at kravet om, at virksomhederne skal etablere et register over

samtlige medarbejderes uddannelse vil være en betydelig administrativ

byrde for virksomhederne. DI mener heller ikke, at det er relevant med

udpegningen af en kvalitetskoordinator.

Vedr. forbrugertilfredshed mener DI, at det vil stille krav til administrati-

ve ressourcer og kræve investeringer i it-systemer, hvilket for en betyde-

lig del af de mindre virksomheder ikke vil være relevant pga. deres stør-

relse og forretningskonceptet.

DI mener ikke, at krav til planer for rengøring og vedligeholdelse mv. er

relevant, da der allerede eksisterer klare regler både nationalt og europæ-

isk.

Vedr. adgang til information mener DI, at dette vil være en betydelig ad-

ministrativ byrde for erhvervslivet. Denne opgave bør varetages af en

turismeorganisation, hvilket allerede sker mange steder i regi af en DMO.

DI finder, at henstillingen pålægger medlemsstaterne omfangsrige byrder

i forhold til monitorering af erhvervet. I tråd hermed mener DI, at det med

udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet kunne være hensigtsmæssigt at

imødekomme en række at de forhold, henstillingen søger at fremme på

nationalt plan frem for på europæisk plan.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen

Meddelelsen har været drøftet på et uformelt ministermøde for turisme i

Athen den 10. marts 2014 og på et møde i rådsarbejdsgruppen for turisme

den 17. marts 2014. Der var generelt bred opbakning til Kommissionens

meddelelse, og landene var generelt enige i behovet for en fælles europæ-

isk strategi for kyst- og havturisme.

Henstillingen

Henstillingen har været drøftet på et uformelt ministermøde for turisme i

Athen den 10. marts 2014 og på et møde i rådsarbejdsgruppen for turisme

den 17. marts 2014. Der var generel skepsis over for merværdien af fælles

europæiske principper på området og for de eventuelle administrative

byrder for det offentlige og erhvervet ved henstillingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/12

12.

Regeringens generelle holdning

Meddelelsen

Regeringen støtter overordnet intentionerne i Kommissionens meddelelse.

En fælles europæisk strategi for kyst- og havturisme kan bidrage til ud-

viklingen af den europæiske kystturisme. Der er store potentialer i den

europæiske kystturisme, som tiltrækker mere end en tredjedel af al turis-

me i Europa. Et europæisk samarbejde om at udnytte disse potentialer

gennem fælles strategier er derfor positivt.

Regeringen støtter Kommissionens foreslåede initiativer om at skabe me-

re viden, gøre oplysninger om turisme bedre tilgængelige og fremme

markedsføringsindsatsen for kyst- og havturismen.

Regeringen er positivt stemt for, at Kommissionen vil udarbejde en onli-

neguide med et overblik over sektorens EU-finansieringsmuligheder.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at internationale og interregio-

nale samarbejder, netværk og klynger kan være med til at skabe mere

viden, innovation og synergieffekter på tværs af landegrænserne.

Vedrørende Kommissionens opfordring til medlemslandene om at frem-

me brugen af strøm fra land ved havneophold, vil regeringen arbejde for,

at dette fortsat skal være frivilligt for medlemslandene.

Henstillingen

Regeringen støtter overordnet Kommissionens intentioner om at forbedre

kvaliteten i den europæiske turismesektor.

Kvalitetsturisme er et vigtigt indsatsområde for regeringen, hvilket også

afspejles i regeringens vækstplan for dansk turisme, hvor det prioriteres,

at dansk turisme skal være kvalitetsturisme.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at de europæiske turismekvali-

tetsprincipper er holdt på et overordnet og generelt niveau, og vedrører

relevante områder for skabelsen af kvalitetsturisme, herunder fokus på

uddannelse af medarbejdere og forbrugertilfredshed.

Regeringen er dog forbeholden over for merværdien for medlemslandene

ved de europæiske kvalitetsprincipper. De fleste medlemslande har deres

egne kvalitetsordninger, herunder Danmark, hvor der som led i vækstplan

for dansk turisme sættes fokus på at gøre dansk turisme til kvalitetsturis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/12

me. Det kan derfor skabe unødvendige byrder for både medlemslandene

og erhvervet, at indføre de europæiske turismekvalitetsprincipper.

Kommissionens forslag lægger op til at henstillingen er frivillig for med-

lemslandene at implementere, og det er ligeledes frivilligt for turismeor-

ganisationerne, om de vil indføre principperne.

Regeringen forholder sig dog foreløbigt afventende i forhold til henstil-

lingen og vil i forhandlingerne lægge vægt på, at turismekvalitetsprincip-

perne er frivillige at anvende, og at de ikke udelukker eksisterende initia-

tiver.

Ligeledes vil regeringen lægge vægt på, at principperne ikke skaber barri-

erer eller unødige administrative byrder for erhvervslivet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.