Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
KOM (2014) 0180 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Fødevarestyrelsen
Center for Jordbrug/Økologi Landbrugslov
Sagsnr: 25572
Den 11. april 2014
FVM 266
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produkti-
on og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og
om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,
om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremti-
dens økologiske produktion i Den Europæiske Union, og
om henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede
forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold
til handel med økologiske produkter
KOM(2014)180, KOM(2014)179 og KOM(2014) 178
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at
fjerne en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering.
Der lægges samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobase-
ret end i dag bortset fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologi-
kontrol. Der indføres krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-
og fodervirksomheder. Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale
storkøkkenregler opretholdes. Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommis-
sionen tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med komité-
procedurer, dels ved delegerede retsakter. Forslaget strammer kravene til økologiske
produkter, som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal med forslaget fremover
opfylde bestemmelser, som er identiske med nærværende forslag om en ny økologifor-
ordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med tredjelande, der er baseret på
ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en handlingsplan og et oplæg til at
give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande. For-
slaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Baggrund
Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, hand-
lingsplan for økologi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsfor-
slaget er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359557_0002.png
2
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles
efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Henstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 3, og 218, stk. 3 og 4.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regerin-
gens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Forordningsforslaget
Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at
produktionen i højere grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved
at mange af de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre
områder som brugen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendel-
sen af ikke-økologisk foder og nationalt udstedte tilladelser til at bruge op til 5 % ikke-
økologiske landbrugsingredienser i fødevarer, og muligheden for at have parallelavl og for
at få nedsat omlægningstiden i særlige tilfælde. Overgangsordninger forventes fastsat af
Kommissionen.
Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økolo-
giske produkter. Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som
økologisk. Dermed vil kontrollen bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af for-
hold, der indgår i den samlede produktionskæde) til at være mere produktorienteret
(kemiske analyser).
Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på
Traktatens bilag I, herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fø-
devare- og landbrugsprodukter, som for eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kom-
missionen beføjelser til via delegerede retsakter at supplere og udvide forordningens an-
vendelsesområde.
Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opret-
holdes.
Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004),
hvorefter Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som dif-
ferentieres ud fra en risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forord-
ning, medlemsstaterne mulighed for nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhand-
ler, men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra kontrol. Kravet om kontrol af in-
put/output-balance (dokumentationen af, at der er balance mellem indgående og udgå-
ende mængder af økologiske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder mu-
ligheden for at foretage en stikprøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængdere-
gistreringerne hos leverandører og aftagere.
Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større føde-
vare- og fodervirksomheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359557_0003.png
3
Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande.
Produkterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med
nærværende forslag om en ny økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag
på krav om ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser
på import kun anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.
For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret.
Forslaget indebærer, at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gen-
nemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.
Handlingsplanen
Kommissionen har samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en handlingsplan for de
områder, der ikke skal laves regler for. Handlingsplanen indeholder tre hovedoverskrifter
indenfor økologiområdet: 1) Konkurrencedygtighed, 2) Forbrugertillid og 3) Tredjelande /
eksport.
Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen eventuelt vil overveje at lave en kam-
pagne om EU-logoet, hvis forbrugertilliden svækkes. Der forventes ikke at ske en politisk
behandling af handlingsplanen, som alene har form af en meddelelse.
Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande
Kommissionen har yderligere samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en henstilling
til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011.
Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK nr. 716 af 27/06/2012.
Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af
22/01/2013.
Konsekvenser
Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings-
mæssige og administrative konsekvenser.
For myndighederne forventes administrative forenklinger på enkelte punkter. Når undta-
gelsesbestemmelserne først er udfaset, forventes der færre krævede ressourcer til udar-
bejdelse af dispensationer. Der lægges ikke op til generelle forenklinger for producenter-
ne.
Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at blive
gruppeautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordnin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359557_0004.png
4
gen forventes ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske
landbrug er af en vis størrelse.
Der indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem for de større fødevare-
og fodervirksomheder. Det er op til Kommissionen senere at fastlægge krav til dette sy-
stem.
Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder
vil generelt afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via
gennemførelsesbestemmelser.
Kravet om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere
risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. De økono-
miske konsekvenser skal generelt analyseres nærmere.
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lov-
givning til den endelige forordning.
Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Høring
På basis af de endelige dokumenter er sagen sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug), §
5-udvalget (fiskeri) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg samt Det Øko-
logiske Fødevareråd. Tidligere høringssvar forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
24. marts 2014 er gengivet nedenfor.
Økologisk Landsforening er positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at
de økologiske mål og principper skal have en fremtrædende placering i reguleringen af
det økologiske landbrug. Det er helt centralt for at fastholde økologiens relevans og sikre
forbrugernes opbakning. Foreningen mener dog ikke, at det er de gældende undtagelses-
bestemmelser, der truer tilliden og forbrugeropbakningen til økologien. Foreningen mener
heller ikke, at undtagelsesbestemmelserne har givet anledning til megen administration
hos myndighederne. Langt de fleste undtagelsesbestemmelser forvaltes som generelle
undtagelser for hele økologien og kræver derfor ikke en daglig forvaltning med sagsbe-
handling på bedriftsniveau. Undtagelsesbestemmelserne har sin berettigelse, idet de skal
gøre det muligt at udvikle og udbrede økologien selvom, det endnu ikke er muligt at ef-
terkomme principperne i fuldt omfang. I Økologisk Landsforening finder ikke, at forbru-
gerne har svært ved at forstå dette. Problemet med undtagelsesbestemmelserne opstår
først, hvis de bliver en sovepude, således at der ikke er det nødvendige incitament for at
tilnærme sig det oprindelige mål.
Det der truer økologien er, hvis økologien ikke holder sig levende således at forstå, at
den arbejder med de områder, hvor mål og principper endnu ikke er opfyldt og ikke tager
initiativer på nye områder, som ligger inden for forbrugernes forventninger til økologi,
men hvor regelsættet reelt ikke garanterer, at økologien leverer på de pågældende for-
ventninger. Det kan for eksempel være en styrket indsats inden for natur og klima. Hvis
det skal være muligt at tage disse initiativer er det imidlertid helt nødvendigt at opret-
holde en mulighed for undtagelsesbestemmelser. Det skyldes, at EU er meget heterogent
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
for så vidt angår udbredelsen og udviklingen af økologi i medlemsstaterne. De medlems-
stater, der har haft økologisk produktion i mange år, de vil være klar til at imødekomme
skærpede krav og klar til at tage fat på nye områder. De medlemsstater hvor økologien
er ny, de vil derimod have meget svært ved at leve op til nye og eller skærpede krav. Der
er også tale om, at landbrugsstrukturen og økonomien i de nye medlemsstater kan være
så væsentlig forskellig fra forholdene i de gamle EU medlemsstater, så det er svært at fo-
restille sig, at de vil kunne foretage de fornødne tilpasninger. Konsekvensen ved at fjerne
alle muligheder for at imødekomme undtagelser kan være, at medlemsstater med en
meget begrænset økologisk produktion aldrig kommer rigtigt i gang med økologi. Alter-
nativt kan det betyde, at Kommissionen må sænke ambitionsniveauet i EU’s økologiregler
i en grad, så økologien mister sin samfundsværdi, relevans og potens hos forbrugerne.
Hvis EU’s økologiregler går i stå og lander på et meget uambitiøst niveau, vil det i øvrigt
skabe og nære behovet for og eksistensen af supplerende private regler.
Økologisk Landsforening er derfor af den opfattelse, at hvis EU skal tage et initiativ, der
giver de økologiske mål og principper en styrket plads i økologiforordningen, så er det
helt centralt, at der indarbejdes en model, som kan håndtere denne heterogenitet med-
lemsstaterne imellem. Det vil sige, Økologisk Landsforening vil gerne støtte, at en ændret
økologiforordning indeholder nogle nye krav eller opstrammede krav, der bringer økologi-
en endnu tættere på at opfylde sine egne mål og principper, og at målet er harmonise-
ring mellem medlemsstaterne. Men forudsætningen for, at det kan lade sig gøre er, at
det på grund af, at det er meget forskelligt, hvor langt medlemsstaterne er med økologi
og på grund af store strukturelle og økonomiske forskelle mellem medlemsstaterne, er
muligt for medlemsstater på klare fastlagte betingelser at komme ind under en over-
gangsordning. Betingelserne skal først og fremmeste sikre EU’s landmænd mod konkur-
renceforvridning. Betingelserne kan være, at det pågældende lands produktion er så lille,
at der ikke foregår en eksport, og at produktionen til hjemmemarkedet holder sig under
en maksimal størrelse, således at de EU medlemsstater, der eventuelt måtte have en ek-
sport til den pågældende medlemsstat, ikke udsættes for konkurrenceforvridning fra den
pågældende medlemsstats egne produkter. Medlemsstater der skal omfattes af en over-
gangsordning kan enten notificere dette til Kommissionen og de øvrige medlemsstater,
idet de redegør for overholdelse af kriterier og behovet derfor, eller det kan besluttes, at
det alene skal meddeles med en redegørelse for overholdes af kriterierne. Det kan fast-
lægges, at en medlemsstat kun kan komme under en overgangsordning i for eksempel 2
gange 5 år.
Det er korrekt at stramme op på forvaltningen af reglerne for anvendelse af frø- og ud-
sæd. Det er dog ikke realistisk at fjerne muligheden for at anvende ikke økologisk udsæd.
Det er foreningens opfattelse, at Danmark har en ambitiøs praksis på området, men det
samme gør sig ikke gældende i alle EU medlemsstater. Det er på plads at styrke kravet
om anvendelse af husdyrracer, der egner sig til det økologiske system. Det vil dog have
drastiske konsekvenser, hvis det ikke længere er tilladt at indsætte ikke-økologiske dyr
til avl, idet der i dag ikke findes et økologisk avlsarbejde. Det vil sige, der må gerne fore-
tages justeringer, der styrker initiativet til, at der iværksættes økologisk avl, men det må
indføres, så det er operationelt for økologien, og det må ledsages af indsatser, der gør
det muligt at finansiere etableringen af økologisk avlsarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Foreningen mener, at det vil være en stor barriere for væksten i økologien, hvis med-
lemsstaterne ikke fortsat skal have mulighed for at fritage detailbutikker, der alene for-
handler men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra kontrol. Foreningen mener ikke, at
denne fritagelse har givet anledning til manglende tillid til økologien.
Det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det sværere at lægge om til
økologi. Økologisk Landsforening har aldrig konstateret, at de nuværende omlægnings-
regler har truet økologiens troværdighed. Det væsentlige for troværdigheden er, hvornår
en produktion og en vare kan kaldes økologisk, efter omlægningen har fundet sted. For-
eningen lægger vægt på, at muligheden for at reducere omlægningstiden på arealer på
baggrund af arealets historik opretholdes. Mulighederne for at anvende omlægningsfoder
i enhver henseende må ikke indskrænkes.
Foreningen ser gerne, at der ikke foregår parallelproduktion på primærbedrifterne. For-
eningen finder det imidlertid uheldigt, hvis der foretages ændringer, der gør det sværere
at lave forskning og afprøvning til gavn for økologien. Foreningen lægger derfor vægt på,
at mulighederne for parallelproduktion i denne sammenhæng og i forbindelse med land-
brugsskoler ikke indskrænkes sammenholdt med i dag. Foreningen så gerne, at der blev
givet øgede muligheder for at lave praktiske afprøvninger med nye løsninger på økologi-
ske bedrifter, der skal gøre det muligt at leve op til de økologiske mål og principper, idet
de nuværende regler kan hæmme arbejdet med at udvikle bedre løsninger til erhvervet.
Foreningen lægger vægt på, at kontrolbestemmelserne bibeholdes i økologiforordningen
og ikke flyttes over i kontrolforordning 882/2004. Foreningen er positiv over for at se på
mulighederne for en risikobaseret kontrol, men det er væsentligt at bevare proceskontrol-
len frem for en produktkontrol.
Foreningen lægger vægt på, at eventuelle nye krav til import af økologi fra tredjelande
ikke bremser disse landes muligheder for at få en økologisk produktion op at stå. Det
overordnede mål må være, at importen ikke udsætter EU landmænd for konkurrencefor-
vridning, og at produkterne lever op til de grundlæggende forventninger til økologisk
produktion i EU. Foreningen forholder sig derfor tilbageholdende overfor at reservere
ækvivalens til de lande, som der indgås økologi-handelsaftaler med. Det kan muligvis
være berettiget med en justeret praksis uden at lave en rigid skelnen mellem lande, som
EU har økologi-handelsaftaler med og lande, som EU ikke har økologihandelsaftaler med.
Foreningen kan ikke bakke op om, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidre-
ster med henblik på at udelukke produkter fra at blive markedsført som økologiske. Øko-
logien skal tage ansvar for ikke at anvende pesticider, men økologien kan ikke tage an-
svar for det øvrige landbrugs anvendelse af pesticider. Forekomst af pesticidrester skal
foranledige afdækning af, om det kan skyldes overtrædelse af forbuddet mod anvendelse
af pesticider, men det må aldrig føre til automatisk nedklassificering af det økologiske
produkt. Det vil udgøre en økonomisk trussel, som vil afholde landmænd fra at lægge
om. Indsatsen for at undgå, at der kommer pesticidrester i økologiske produkter forårsa-
get af anvendelsen i den konventionelle produktion må rettes mod reglerne for anvendel-
se af pesticider i den konventionelle produktion.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359557_0007.png
7
Økologisk Landsforening er positiv over for intentionen om at indføre bestemmelser om
krav om miljøredegørelser for fødevare- og fodervirksomheder. Det er dog vigtigt nøje at
vurdere udformningen af kravene, idet det ikke må føre til en uforholdsmæssig byrde.
Det kan komme på tale at undtage små virksomheder og virksomheder på gårdniveau.
Foreningen så gerne, at der samtidigt blev lagt op til at udforme klimakrav eller krav om
en klimahandlingsplan på primærbedrifterne.
Foreningen lægger vægt på, at muligheden for at anvende nationale logoer og nationale
storkøkkenregler opretholdes.
Økologisk Landsforening forholder sig positiv overfor, at Kommissionen får tillagt beføjel-
ser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved
delegerede retsakter, idet foreningen hæfter sig ved, at det skal ske under inddragelse af
eksperter og med høringer af medlemsstater undervejs.
I tilslutning til ovenstående vil foreningen endvidere gerne gøre opmærksom på følgende,
som ikke forventes at være håndteret i det udkast, som Kommissionen vil fremlægge.
Der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for bilagene over tilladte
input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. De nuværende lister er øjebliksbille-
der på, hvad der var kendskab til og på markedet den gang, hvor de blev skrevet. Der
kan komme alternative hjælpestoffer til, som er mere egnede, der kan opstå nye jordfor-
bedringsmidler, som umiddelbart er i fuld overensstemmelse med økologiens mål og
principper, men som ingen kendte til, da bilagene blev skrevet, og som derfor ikke er på
bilagene. Sådan som økologireglerne fungerer lige nu, er det ikke muligt at foretage de
nødvendige justeringer inden for en rimelig tidshorisont, hvilket er til skade for økologien
og årsag til stor utilfredshed.
Bilaget over tilladte ikke økologiske ingredienser er ligeledes forældet. Ændrede økologi-
regler må indeholde en model, så disse bilag holdes tidssvarende. Økologien kan ikke
holde til, at det forsinkes af ressourcemangel i Kommissionen.
Der er endvidere et behov for, at der tages aktivt stilling til anvendelsen af nanoteknologi
i økologien.
Det bør overvejes at præcisere, hvad der menes med allopatisk medicin, idet reglerne
som de fortolkes i dag i nogle tilfælde forhindrer anvendelse af produkter, der kan være
med til at opretholde en god sundhed hos dyrene, fordi disse produkter betragtes som
veterinære lægemidler, selvom de eventuelt kun har en fysisk effekt.
Landbrug & Fødevarer mener, at den ny forordning bør have følgende formål:
Fjerne forhindringer for udvikling af den økologiske produktion
Skabe fair konkurrence og et velfungerende indre marked
Fastholde og styrke forbrugernes tillid til de økologiske produkter.
For at opfylde disse målsætninger, og med hensyntagen til tidligere udmeldinger fra
Kommissionen bør der være særlig opmærksomhed på følgende områder:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Forordningen tilpasses Lissabon-traktaten, og i den forbindelse forventes det, at Kommis-
sionen tildeles en lang række væsentlige delegerede retsakter. I forbindelse med delege-
rede retsakter er det væsentligt, hvorledes Kommissionen er forpligtiget til at høre andre
interessenter og inkludere eventuelle indsigelser. Landbrug & Fødevarer mener som ud-
gangspunkt, at der bør arbejdes for, at flest mulige forhold overføres og præciseres i en
hovedforordning for at reducere Kommissionens beføjelser.
For at øge harmoniseringen forventes det, at en stor del af de eksisterende dispensati-
onsmuligheder bliver fjernet. Det er afgørende, at der i forbindelse med harmonisering
også kigges på de områder, hvor beslutningerne om særlige produktionsforhold er over-
lagt til medlemsstaterne. Forskelle i nationale fortolkninger kan have stor betydning for
konkurrencevilkårene. Konkret har disse muligheder resulteret i, at der for eksempel stil-
les betydeligt strengere krav til udearealerne til fjerkræ i Danmark end i for eksempel
Sverige og Tyskland. Kravene til væksthastigheden i økologisk slagtekyllingeproduktion
er ligeledes skrappere i Danmark end i de konkurrerende lande, og økologisk honning-
produktion er stort set umuliggjort i Danmark på grund af nationale fortolkningsmulighe-
der af reglerne.
Kravene til brug af økologisk frø og udsæd er også et område, der håndteres meget for-
skelligt i medlemsstaterne. Der bør arbejdes mod mere harmonisering og brug af mere
økologisk frø og udsæd, og Kommissionen bør initiere og forfølge dette arbejde. Hidtidige
indsatser har været uden nævneværdig succes.
Økologikontrollen har været vurderet, kritiseret og debatteret over længere tid. Landbrug
& Fødevarer forventer, at Kommissionens forslag lægger op til mere videndeling og of-
fentliggørelse af kontrolforhold, og dette forventes at være i overensstemmelse med de
tidligere indstillinger fra Den Europæiske Revisionsret. Der kan eventuelt gives mulighed
for en mere risikobaseret tilgang på den enkelte bedrift, men det vil være problematisk,
hvis kravet om årlig kontrol bortfalder, da denne er en væsentlig salgsparameter for øko-
logiens troværdighed. Derudover bør det sikres, at økologikontrollen med fødevarevirk-
somhederne fortsat kan gennemføres smidigt som en integreret del af den offentlige fø-
devarekontrol. Fødevarekontrollen bør ikke bevæge sig fra at være procesorienteret til at
være mere produktorienteret.
Muligheden for samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed bør op-
retholdes. Dette praktiseres af ca. 100 danske autorisationer i dag, og giver omlæg-
ningsmuligheder for producenter der af den ene eller anden grund, ikke kan omlægge he-
le bedriften. Et eventuel forbud vil formentlig begrundes med reduceret troværdighed,
men vil reelt set blot betyde, at eksisterende bedrifter med samtidig drift, tvinges til at
oprette to CVR-numre for at opretholde deres forskellige produktionsformer. Dette vil og-
så blive praksis i andre medlemsstater.
Muligheden for at opnå nedsat omlægningstid for udvalgte arealer, er hensigtsmæssigt
for at sikre udvikling og mest mulig omlægning til økologi. Det er tilskyndende, at natur-
arealer og arealer der beviseligt ikke har været behandlet med pesticider eller handels-
gødning i en treårig periode, kan opnå reduceret omlægningsperiode. Det er ikke Land-
brug & Fødevarers opfattelse, at økologiens troværdighed udfordres på dette område.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
I Danmark ønsker vi en fordobling af det økologiske areal og tilsvarende målsætninger
findes i flere medlemsstater. Omlægningen går imidlertid langsomt, og for at nå målsæt-
ningerne er det væsentligt at balancen mellem udmøntning af de økologiske principper
og produktionsmulighederne balanceres. Det er vores opfattelse, at omlægningen i Dan-
mark vil begrænses, hvis der strammes op på reglerne vedrørende brug af omlægnings-
foder, og hvis kravene til foder fra egen bedrift skærpes.
Ligeledes er det væsentligt, at muligheden for at indkøbe ikke-økologiske dyr til fornyelse
og supplering af besætningen bevares, da det især er fordelagtigt ved førstegangsetable-
ring af besætninger eller skift af dyrehold.
Mulighederne for samgræsning er især betydende for muligheden for at omlægge danske
naturarealer, og der bør arbejdes for, at de nuværende uhensigtsmæssige miljøkrav til de
ikke-økologiske bedrifter der deltager i samgræsning fjernes.
Brugen af nationale mærker bør fortsat være tilladt under de vilkår der kendes i dag,
men derudover bør der igangsættes tiltag for at øge kendskabet til EU's eget økologilogo.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal
udvikles og udbredes. Regeringen lægger særlig vægt på udbredelse af økologi, da det
tjener til at udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og
øge afsætningen af højværdiprodukter. Regeringen finder desuden, at regelsættet skal
forenkles. Det skal gøres smidigere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive
at drive økologisk landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk
tempo og uden mulighed for yderligere forlængelser.
Det er regeringens holdning, at forskelle medlemsstaterne imellem skal håndteres på en
hensigtsmæssig måde, hvor der tages højde for eventuel konkurrenceforvridning.
Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i
økologiske produkter, som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester,
der for eksempel overføres med vinden.
Regeringen finder, at kontrolkravet bør fastholdes i økologiforordningen dels for bedst at
sikre en procesbaseret kontrol, dels fordi det er frivilligt at dyrke økologisk og der ikke er
tale om en regulering angående sundhed og fødevaresikkerhed. Regeringen er positiv
overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang i forhold til fastlæggelse af tilsyns-
frekvens. Regeringen finder, at det samlede kontroltryk ikke bør stige og vil arbejde for
at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres som
en integreret del af den offentlige fødevarekontrol. Regeringen finder endvidere, at kon-
trolomfanget af detailleddet ikke bør øges. Regeringen støtter at fastholde kravet til virk-
somhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og output, og udelukkende
at fravige dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler for det. Desuden støtter
regeringen at fastholde muligheden for at kunne udføre stikprøvevis krydskontrol. Rege-
ringen støtter endvidere øvrige tiltag, der, ligesom dokumentation af balance og kryds-
kontrol, vil kunne dæmme op for svindel med økologiske produkter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal ind-
rettes, så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betyd-
ning for nationale ressourcer og for udbredelse af økologien.
Regeringen er positivt indstillet overfor at give Kommissionen mandat til at forhandle
økologi-handelsaftaler med tredjelande, da det kan forbedre danske eksportmuligheder.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat
oversendt den 13. marts 2014.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.