Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 41780351
Fax 7262 6790
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Dato 27. juni 2014
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse ”En
ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for civil an-
vendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer på en sikker og
holdbar måde”
KOM(2014) 207
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folke-
tingets Transportudvalg.
1. Resumé
Kommissionen argumenterer i sin meddelelse for, at tiden er moden
til at åbne et marked for civile droner på EU plan. Således skriver
Kommissionen, at civile droner er ved at blive en realitet og snart vil
blive kommercielt tilgængelige på europæisk plan. Endvidere peger
Kommissionen på, at et marked for civile droner udgør en reel mulig-
hed for at skabe nye arbejdspladser og være en kilde til innovation og
økonomisk vækst i de kommende år.
Dog understreger Kommissionen, at fremkomsten af civile droner og-
så kan medføre nye udfordringer, når det gælder sikkerhed, sikker-
hedsbeskyttelse og beskyttelse af borgernes rettigheder, hvilket der
skal tages højde for, før droner kan anvendes i større skala i et civilt
miljø.
Endelig gør Kommissionen opmærksom på, at manglen på validerede
teknologier og harmoniserede regler, der gælder i hele Europa, er de
vigtigste hindringer for at åbne markedet for civile droner og integrere
de civile droner i luftrummet sammen med almindelige luftfartøjer.
Meddelelsen har som udgangspunkt ingen konsekvenser, da der ikke
er tale om forslag om bindende lovgivning.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2014) 207 d. 8. april 2014 fremsendt
meddelelsen ”En ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for
Side 1 (7)