kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
KOM (2014) 0213 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

4. juni 2014

Direktivforslag om aktionærrettigheder og visse aspekter ved rede-

gørelsen for virksomhedsledelse, KOM(2014) 213

Notatet sendes tillige til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

Resumé

Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat direktivforslag til ændring af

direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionær-

engagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter

ved redegørelsen for virksomhedsledelse. Forslaget er fremsat som led i

en pakke, der desuden består af Kommissionens henstilling om kvaliteten af

redegørelser for virksomhedsledelse (corporate governance).

Direktivforslagets overordnede sigte er at bidrage til langsigtet bæredyg-

tighed i selskaber i EU. Kommissionen foreslår derfor at skabe et attraktivt

miljø for aktionærer og at forbedre grænseoverskridende stemmeafgivelse

ved at gøre aktieinvesteringskæden mere effektiv. Dette skal bidrage til

vækst, jobskabelse og EU's konkurrenceevne.

Forslaget indfører regler i relation til: 1) Identifikation af den enkelte akti-

onær og fastlæggelse af rammer, der understøtter og fremmer aktionærens

muligheder for at udøve aktivt ejerskab, 2) krav til institutionelle investorer

og kapitalforvaltere om at udarbejde en politik for (aktionær)engagement

og en politik for investeringsstrategi, 3) åbenhed om grundlaget for rådgi-

vende stedfortræderes anbefalinger i forbindelse med aktivt ejerskab i indi-

viduelle selskaber, herunder stemmeafgivning, og 4) øget aktionærinddra-

gelse i forhold til selskabers lønpolitik og transaktioner mellem nærtstående

parter.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund

Kommissionen har den 9. april 2014 fremsat direktivforslag til ændring af

direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionær-

engagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

2/15

ved redegørelsen for virksomhedsledelse, KOM(2014) 213. Forslaget er

oversendt til Rådet den 10. april 2014 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og 114 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget bygger på Kommissionens handlingsplan fra 2012 om modernise-

ring af de retslige rammer for europæisk selskabsret og corporate governan-

ce, KOM (2012) 740.

Handlingsplanen er resultatet af et længerevarende arbejde, igangsat i 2010.

Handlingsplanen bygger på flere offentlige høringer om corporate gover-

nance og om behovet for forenkling og modernisering af europæisk sel-

skabsret generelt. Kommissionens handlingsplan bygger endvidere på en

bred gennemgang af europæisk selskabsret, der blev foretaget af et af

Kommissionen nedsat ekspertudvalg med repræsentation fra en række med-

lemsstater, herunder Danmark.

Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at styrke rammebetingelserne for langsigtet

bæredygtighed i selskaber i EU. Kommissionen foreslår derfor at skabe et

attraktivt miljø for aktionærer og at forbedre grænseoverskridende stemme-

afgivelse ved at gøre aktieinvesteringskæden mere effektiv. Dette skal bi-

drage til vækst, jobskabelse og styrke EU's konkurrenceevne.

Forslaget tilsigter endvidere at understøtte en ny strategi for langsigtet fi-

nansiering af den europæiske økonomi ved at give aktionærer et mere lang-

sigtet perspektiv og sikrer dermed bedre driftsbetingelser for børsnoterede

selskaber.

Kommissionen anfører, at dette mere specifikt forudsætter, at:



kapitalejere og kapitalforvaltere gøres mere engagerede i deres inve-

steringsmodtagende selskaber, og at kvaliteten af dette engagement

øges,



der skabes en bedre forbindelse i selskaber mellem ledelsesmed-

lemmers løn og resultater,



gennemsigtigheden og aktionærernes mulighed for overvågning af

transaktioner med nærtstående parter forbedres,



det sikres, at rådgivende stedfortrædere yder pålidelig rådgivning af

høj kvalitet, og



at videregivelsen af grænseoverskridende oplysninger via investe-

ringskæden lettes, navnlig gennem identifikation af aktionærer.

For at nå disse mål foreslår Kommissionens en flerstrenget indsats, der

overordnet angår fire temaer:

a) Identifikation af aktionærer og udøvelse af aktionærrettigheder

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

3/15

Det skal sikres, at formidlere, dvs. juridiske personer, der fører værdipapir-

konti for kunder, hurtigst muligt informerer selskaberne om navn og kon-

taktoplysninger på aktionærerne. Hvis der er flere led i formidlerkæden,

skal oplysning hurtigst muligt videregives gennem kæden. Videreformid-

lingen skal alene omfatte de til formålet nødvendige oplysninger, og aktio-

nærerne skal orienteres herom. Videreformidlingen kan ikke betragtes som

brud på gældende regler eller aftaler om tavshedspligt.

I henhold til forslaget bemyndiges Kommissionen til at fastsætte nærmere

krav om videregivelse af disse oplysninger ved en gennemførelsesretsakt.

Hvis et selskab vælger ikke at kommunikere direkte med aktionærerne,

skal formidleren hurtigst muligt videregive oplysninger fra selskabet til

aktionærerne eller til en af aktionærerne udpeget tredjemand. Der er tale

om oplysninger, der er relevante for at udøve aktionærrettigheder. Tilsva-

rende påhviler det formidleren at viderebringe relevante instrukser fra ak-

tionærerne til selskaber vedrørende udøvelsen af aktionærrettigheder.

Kommissionen bemyndiges ligeledes til at fastsætte nærmere krav om vi-

deregivelse af de krævede oplysninger ved en gennemførelsesretsakt.

Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold til undersøgelsespro-

ceduren.

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at formidleren fremmer udøvelsen

af aktionærrettigheder. Formidleren skal således enten gøre det muligt for

aktionæren selv at udnytte aktionærrettighederne eller varetage opgaven

på vegne af aktionæren og efter instruks fra denne. Det skal dokumente-

res i forholdet mellem selskab og aktionær, hvordan der måtte være afgi-

vet stemmer på aktionærens vegne.

I henhold til forslaget bemyndiges Kommissionen til ved en gennemfø-

relsesretsakt at fastsætte de nærmere krav, der påhviler formidleren i for-

hold til fremme af udøvelsen af aktionærrettigheder. Gennemførelsesrets-

akterne vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren.

Formidlerne vil i henhold til forslaget være berettiget til at kræve betaling

for den forslåede formidlingsservice. Priser, afgifter m.v. skal offentlig-

gøres for hver serviceydelse. Disse afgifter skal være forholdsmæssigt af-

passede. Afgiftsforskelle mellem indenlandsk og grænseoverskridende

opgavevaretagelse skal være behørigt begrundet.

b) Gennemsigtighed vedrørende institutionelle investorer, kapitalforval-

tere og rådgivende stedfortrædere

Institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal i henhold til forslaget

fastlægge en politik for aktionærengagement. Med institutionelle investo-

rer refereres i forslaget til institutter, der driver livsforsikringsvirksom-

hed, og arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, mens kapitalforvaltere

bl.a. er investeringsselskaber, der yder kapitalforvaltningsservice til de

institutionelle investorer.

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

4/15

I politikken for aktionærengagement skal det fastlægges, hvorledes disse

virksomheder understøtter aktionærengagement og dialog med de selska-

ber, der investeres i, og hvordan samarbejdet er tilrettelagt med andre sa-

marbejdsparter. Politikken skal omfatte strategier til at håndtere eventuel-

le forretningsmæssige interessekonflikter mellem de involverede parter i

varetagelse af opgaver vedrørende aktionærengagement.

Institutionelle investorer og kapitalforvaltere skal årligt på selskabernes

hjemmeside offentliggøre denne engagementspolitik, hvordan den er

gennemført og resultaterne heraf. Selskaberne kan vælge ikke at efterleve

disse krav, hvis der i stedet gives en klar og velbegrundet forklaring på

dette valg.

Institutionelle investorer skal endvidere offentliggøre, hvordan deres ak-

tieinvesteringsstrategi er afstemt med forpligtelsernes profil og varighed,

og hvordan strategien bidrager til resultater på længere sigt. Oplysninger-

ne skal offentliggøres på selskabernes hjemmeside. Hvis en kapitalforval-

ter påtager sig investeringsopgaver for en institutionel investor, skal den

institutionelle investor på årsbasis offentliggøre de væsentligste elementer

i aftalen med kapitalforvalteren. Det drejer sig om f.eks. i hvilket omfang

aftalen tilskynder kapitalforvalteren til at afstemme sin investeringsstra-

tegi efter forpligtelsernes profil og varighed og metoden til og tidshori-

sonten for evaluering af kapitalforvalterens resultater. Hvis aftalen med

kapitalforvalteren ikke omfatter denne type elementer, skal der foreligge

en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor dette ikke er tilfældet.

Desuden skal medlemsstaterne sikre, at kapitalforvalteren regelmæssigt

informerer den institutionelle investor om, hvorledes deres samarbejdsaf-

tale efterleves i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udstuk-

ket fra den institutionelle investors side.

c) Åbenhed om grundlag for rådgivende stedfortræderes anbefalinger

Institutionelle investorer betjener sig ofte af rådgivende stedfortrædere, dvs.

en virksomhed, der erhvervsmæssigt fremkommer med anbefalinger til ak-

tionærer om, hvordan de skal stemme som aktionær. I den forbindelse skal

medlemsstaterne sikre, at der er en passende troværdighed omkring de an-

befalinger, som disse rådgivere fremkommer med.

De rådgivende stedfortrædere skal årligt offentliggøre oplysninger om de

metoder og det datagrundlag, som ligger til grund for anbefalingerne, og i

hvilket omfang de rådgivende stedfortrædere er i dialog med de virksomhe-

der, der er genstand for deres anbefalinger. Offentliggørelse skal ske på de

rådgivendes stedfortræderes hjemmeside.

Desuden skal medlemsstaterne sikre, at de rådgivende stedfortrædere orien-

terer de berørte parter, hvis der er eller foreligger risiko for interessekonflik-

ter, som kunne påvirke anbefalingerne, samt, hvad der er gjort for at imøde-

gå disse risici.

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

5/15

d) Specifik inddragelse af aktionærer i beslutningsprocessen om aflønnings-

forhold og transaktioner med nærtstående parter

- Aflønningsforhold

Medlemsstaterne skal sikre, at aktionærerne har ret til at stemme om et sel-

skabs aflønningspolitik for ledelsen, og at aflønning kun må ske på grund-

lag af en af aktionærerne godkendt politik. Det er dog muligt at aflønne et

nyt ledelsesmedlem uden for rammerne af den godkendte politik, hvis den

konkrete aflønningspakke på forhånd er godkendt af aktionærerne. Afløn-

ning skal ligeledes tildeles midlertidigt under forbehold af aktionærernes ef-

terfølgende godkendelse.

Politikken skal være klar og letforståelig og i overensstemmelse med sel-

skabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier m.v. Politikken skal in-

deholde klare kriterier for tildeling af fast og variabel aflønning, herunder

alle goder uanset form, ligesom politikken skal indeholde en detaljeret be-

skrivelse af fordelingen, og hvilke kriterier der lægges til grund ved tilde-

lingen. Det skal endvidere oplyses, at det skal være muligt at kræve variabel

aflønning tilbagebetalt. Politikken skal endvidere indeholde oplysninger om

forholdet mellem ledelsens aflønning i forhold til andre ansatte i virksom-

heden. Oplysninger om forholdet mellem ledelsesaflønning og øvrige ansat-

tes aflønning kan undtagelsesvis udelades. Hvis dette er tilfældet, skal det

forklares, hvorfor oplysningen ikke foreligger, og hvilke foranstaltninger

der er truffet med samme virkning.

Der fastlægges i øvrigt en række detaljerede indholdsmæssige formkrav til

aflønningspolitikken, der skal bidrage til, at aktionærerne får en bedre ind-

sigt og forståelse for aflønningen i selskabet.

Aflønningspolitikken skal hurtigst muligt offentliggøres, og den skal være

tilgængelig på selskabet hjemmeside, så længe den er gældende.

Desuden pålægges selskaberne at udarbejde en klar og letforståelig afløn-

ningsrapport, der giver et samlet overblik over den aflønning, som er tildelt

de enkelte ledelsesmedlemmer herunder til- og fratrådte ledelsesmedlem-

mer i det foregående regnskabsår. Persondatalovgivningens regler skal i den

forbindelse respekteres. Rapporten skal bl.a. indeholde:



Sammensætningen af aflønningen og forklaring på de forhold, der

har ligget bag den konkrete udmøntning.



Den relative ændring af ledelsens aflønning de seneste tre år.



Enhver aflønning fra andre virksomheder inden for samme koncern.



Tildelte eller tilbudte aktier og optioner samt betingelserne knyttet

hertil.



Oplysning om, hvorvidt det har været nødvendigt at kræve lønande-

le tilbagebetalt.



Hvordan og i hvilket regi beslutningen om aflønning træffes.

Aktionærerne stemmer om aflønningsrapporten for det foregående regn-

skabsår på den årlige generalforsamling. Kan rapporten ikke godkendes,

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

6/15

skal selskabet på næste ordinære generalforsamling redegøre for, hvad akti-

onærernes afvisning har givet anledning til.

I henhold til forslaget bemyndiges Kommissionen til at fastsætte en stan-

dard for fremlæggelse af de oplysninger, der skal indgå i aflønningsrap-

porten ved en gennemførelsesretsakt. Gennemførelsesretsakten vedtages i

henhold til undersøgelsesproceduren.

Transaktioner med nærtstående parter

Medlemsstaterne skal sikre, at et selskabs transaktioner med nærtstående

parter, hvor transaktionen overstiger en procent af selskabets aktiver, offent-

liggøres på gennemførelsestidspunktet. Der skal endvidere vedlægges en

rapport udarbejdet af en uvildig tredjemand om, at transaktionen er gennem-

ført på markedsvilkår og, at transaktionen er fair og rimelig. Ved offentlig-

gørelse skal der anføres nærmere oplysninger om den nærtstående part,

transaktionsbeløb og andre relevante oplysninger, der gør det muligt at vur-

dere transaktionen. Aktionærerne kan forlods beslutte at dispensere fra kra-

vet om, at transaktionen skal vedlægges rapport udarbejdet af en uvildig

tredjemand. Dette vil dog kræve, at der er tale om klart afgrænsede, gentag-

ne transaktioner inden for en 12 måneders periode med en kendt nærtståen-

de part. Hvis transaktionen involverer en aktionær, er den pågældende af-

skåret fra at deltage i afstemningen.

Er der tale om transaktioner, der overstiger fem procent af selskabets akti-

ver, eller er der tale om transaktioner, der kan få væsentlig indvirkning på

selskabets fortjeneste eller omsætning, forudsætter gennemførelsen aktio-

nærernes forudgående godkendelse. Medlemsstaterne skal således sikre, at

transaktionerne forelægges for aktionærerne til afstemning på en general-

forsamling. Selskabet kan dog forudgående gennemføre transaktionen, hvis

den gøres betinget af aktionærernes godkendelse. Hvis transaktionen invol-

verer en aktionær, er den pågældende afskåret fra at deltage i afstemningen.

Aktionærerne kan på forhånd godkende denne type transaktioner, hvis der

er tale om klart afgrænsede, gentagne transaktioner inden for en 12 måne-

ders periode med en kendt nærtstående part. Hvis transaktionen involverer

en aktionær, er den pågældende afskåret fra at deltage i denne afstemning.

Gentagne transaktioner, der inden for det foregående år er gennemført med

samme nærtstående part, og som ikke er godkendt af de øvrige aktionærer,

lægges sammen. Hvis omfanget totalt set overstiger fem procent, forelæg-

ges den udslagsgivende transaktion og alle efterfølgende transaktioner med

den samme part til afstemning og kræver godkendelse fra de øvrige aktio-

nærer.

Det er muligt at fritage transaktioner mellem selskabet og et eller flere med-

lemmer af koncernen fra ovennævnte bestemmelser, hvis de pågældende

medlemmer ejes fuldt ud af selskabet.

Afsluttende bestemmelser

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

7/15

Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget fastsætte regler for sanktioner

for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af di-

rektivet. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have af-

skrækkende virkning.

Endvidere følger det af forslaget, at Kommissionen vil skulle assisteres af

Det Europæiske Værdipapirudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgø-

relse 2001/528/EF, i relation til vedtagelse af gennemførelsesretsakter. Un-

dersøgelsesprocedurerne skal i de ovenfor nævnte tilfælde anvendes, når

Kommissionen vil vedtage gennemførelsesretsakter.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget. Forsla-

get forventes behandlet i Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI).

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at de overordnede målsætninger for de foreslåede

ændringer ikke kan opfyldes ved en ensidig indsats på medlemsstatsni-

veau. Dette begrundes med, at institutionelle investorers, kapitalforvalteres

og rådgivende stedfortræderes aktiviteter er af international karakter. Uden

et fælles initiativ fra EU’s side må det forventes, at der vil være forskel på

normer, bestemmelser og anvendelsen heraf fra medlemsstat til medlems-

stat, hvilket kan skabe ulige vilkår i EU.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at direktivet er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at de tilsigtede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk

initiativ.

Gældende dansk ret

I dansk lovgivning stilles der ikke lovgivningsmæssige krav om identifika-

tion af aktionærer. Ifølge den gældende selskabslovgivning skal selskabet

derimod føre en ejerfortegnelse. Det er en betingelse for, at en aktionær kan

udøve sine forvaltningsmæssige rettigheder, som f.eks. deltagelse i general-

forsamlingen, at den pågældende er noteret i ejerfortegnelsen. En notering i

ejerfortegnelsen er dog ikke afgørende for retten til udbytte og andre udbe-

talinger og retten til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse. Aktionæren har

således ikke nogen pligt til at anmelde sit ejerskab over for selskabet.

Dansk lovgivning indeholder endvidere ikke regler, der pålægger formidle-

re aktivt at fremme udøvelsen af aktionærrettigheder. Der er dog indirekte

mulighed for i et vist omfang at dokumentere en stemmetilkendegivelse,

idet selskabslovens § 101, stk. 6, gør det muligt at kræve en fuldstændig re-

degørelse for afstemningsresultatet. Et aktieselskab, jf. § 101, stk. 7, som

har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal offentliggøre af-

stemningsresultaterne på sin hjemmeside.

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

8/15

Omkostningerne i forbindelse med formidleres eventuelle formidling af

ejeroplysninger er endvidere ikke underlagt regulering i dansk ret.

Der findes dertil ikke regler, der pålægger institutionelle investorer og kapi-

talforvaltere at tilrettelægge og offentliggøre en politik for aktionærenga-

gement. Der finder ligeledes heller ikke regler, der pålægger institutionelle

investorer og kapitalforvaltere at fastlægge og offentliggøre en investerings-

strategi eller indholdet af en aftale herom mellem formidleren og kapitalfor-

valteren.

Der findes ikke regulering af rådgivende stedfortræderes virksomhed.

For så vidt angår aflønning fastslås det selskabslovens § 139, at et aktiesel-

skab, der har aktie optaget til handel på et reguleret marked, som betingelse

for at indgå aftaler om incitamentsaflønning med ledelsesmedlemmer, skal

have fastsat overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning.

Disse retningslinjer skal være godkendt på selskabets generalforsamling.

Hertil kommer, at Anbefalingerne for god Selskabsledelse anbefaler, at sel-

skabet udarbejder en klar og overskuelig vederlagspolitik, der redegør for

de enkelte vederlagskomponenter, ligesom det anbefales, at vederlagspoli-

tikken og dens efterlevelse årligt forklares og begrundes i formandens be-

retning på selskabets generalforsamling. Der anbefales endvidere, at aktio-

nærerne på generalforsamlingen godkender forslag til vederlag til bestyrel-

sen for det igangværende regnskabsår, og endelig anbefales det, at der i års-

rapporten gives oplysning om det samlede vederlag, hvert enkelt medlem af

bestyrelsen og direktionen modtager af selskabet og andre selskaber i kon-

cernen.

Det konkrete vederlag til bestyrelse og direktion godkendes af aktionærerne

i forbindelse med godkendelsen af selskabets årsrapport. Årsregnskabslo-

vens § 98 b stiller krav om oplysning om vederlag til nuværende og forhen-

værende ledelsesmedlemmer for regnskabsåret.

Desuden indeholder lov om finansiel virksomhed regler om vederlag til dis-

se virksomheders ledelsesmedlemmer og væsentlige risikotagere.

Reglerne om aflønning for finansielle virksomheder er direktivbaserede og

er netop skærpet med implementeringen af det fjerde kapitalkravsdirektiv.

Et af de grundlæggende principper bag aflønningsreglerne i lov om finan-

siel virksomhed er gennemsigtighed. De omfattede virksomheder har såle-

des pligt til at udarbejde en lønpolitik, der angiver kriterierne for tildeling af

variabel løn. Lønpolitikken skal godkendes på generalforsamlingen forin-

den, at der kan udbetales aflønning i overensstemmelse hermed.

Udover de i lønpolitikken fastsatte rammer indeholder lov om finansiel

virksomhed lofter for hvor store variable løndele medlemmer af bestyrelsen

og direktionen samt de væsentlige risikotagere kan opnå. Det er ikke muligt

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

9/15

at udbetale aflønning til den omfattede personkreds i strid med kriterierne i

lønpolitikken.

Lov om finansiel virksomhed § 77 d indeholder tillige krav om, at de omfat-

tede i virksomheder skal give oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlem-

mer og direktionsmedlemmers aflønning i årsrapporten. Oplysningerne skal

angives for hvert enkelt medlem ved navns nævnelse.

Årsregnskabsloven indeholder i § 98 c særlige oplysningskrav vedrørende

nærtstående parter. Disse parter defineres i overensstemmelse med den in-

ternationale regnskabsstandard IAS 24. Supplerende hertil indeholder sel-

skabsloven i §§ 108, 109 og 131, bestemmelser, der skal imødegå risikoen

for, at visse aktionærer eller andre misbruger deres position til egen fordel.

Endelig indeholder årsregnskabslovens § 107 b et krav om, at en virksom-

hed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et

EU/EØS-land, skal udarbejde en redegørelse for virksomhedsledelse i over-

ensstemmelse med en konkret angiven officiel kodeks for virksomhedsle-

delse. Redegørelsen skal medtages i ledelsesberetningen i virksomhedens

årsrapport eller via et link fra årsrapporten offentliggøres på selskabets

hjemmeside.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Det foreliggende forslag vil kræve ændringer i bl.a. selskabsloven, årsregn-

skabsloven samt eventuel ny lovgivning for så vidt angår formidlere, insti-

tutionelle investorer, kapitalforvaltere og rådgivende stedfortrædere.

Som redegjort for under afsnit 6 om gældende dansk ret indeholder direktiv-

forslaget en række krav, der skal understøtte bedre rammer for aktionæren-

gagement. Dels generelt i forbindelse med identifikation over for selskabet

som led i den løbende investorinddragelse, og dels specifikt i forbindelse

med aflønningsforhold og spørgsmål om transaktioner mellem nærtstående.

Det vil således være nødvendigt at gennemføre disse initiativer i dansk lov-

givning.

Det vurderes at de statsfinansielle konsekvenser vil være begrænsede. Der

kan dog blive tale om IT-mæssige tilpasninger i forbindelse med registre-

ring af ejeroplysninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes, at forslaget vil medføre positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Forslaget har til formål at fremme vækst, jobskabelse og EU's

konkurrenceevne ved at gøre aktieinvesteringskæden mere effektiv og un-

derstøtte en ny strategi for langsigtet finansiering af den europæiske øko-

nomi og derved skabe vækst.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

10/15

Forslaget må umiddelbart forventes at medføre administrative byrder for

erhvervslivet på over 10.000 timer årligt på samfundsniveau.

Forslaget omfatter følgende typer selskaber: Børsnoterede selskaber, in-

stitutionelle investorer, kapitalforvaltere, rådgivende stedfortrædere og

formidlere.

For

børsnoterede selskaber

vil forslaget medføre administrative byrder i

form af krav om udarbejdelse af aflønningspolitik og årlig aflønningsrap-

port samt krav til transaktioner med nærtstående parter og sikring af akti-

onærrettigheder. Hvis man antager, at disse krav vil medføre over 50 ti-

mer årligt administrativt arbejde for hver af de ca. 200 børsnoterede sel-

skaber i Danmark, vil den samlede byrde på samfundsniveau årligt svare

til mere end 10.000 timer.

Derudover medfører forslaget også administrative byrder for de andre ty-

per virksomheder.

For

institutionelle investorer og kapitalforvaltere

vil forslaget medføre

administrative byrder for så vidt angår forslagets krav om udarbejdelse og

årlig opdatering af aktionærpolitik, offentliggørelse af stemmeafgivelser,

udarbejdelse af investeringsstrategi, offentliggørelse af aftaler med kapi-

talforvaltere, og kapitalforvalteres afrapportering til de institutionelle in-

vestorer.

For

rådgivende stedfortrædere

vil forslaget medføre administrative byr-

der med hensyn til forslagets krav om årlig offentliggørelse af baggrunde

for anbefalinger til aktionærer om stemmeafgivelse og information om

eventuelle og reelle interessekonflikter.

For så vidt angår

formidlere

vil forslaget medføre administrative byrder i

form af pligt til videregivelse af oplysninger om aktionærer til selskaber,

fremsendelse af bekræftelse ved stemmeafgivelse og pligt til offentliggø-

relse af priser ved videregivelse oplysninger.

De administrative konsekvenser af disse krav kan dog ikke kvantificeres

nærmere på nuværende tidspunkt.

10.

Høring

Direktivforslaget er den 10. april 2014 sendt i høring i EU-specialudvalget

for Konkurrenceevne, Vækst- og Forbrugerspørgsmål med frist den 25.

april 2014.

Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Rederiforening, Dansk Aktio-

nærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forbrugerrådet

Tænk og Investeringsforeningsrådet. Dansk Byggeri og FSR - Danske Re-

visorer har ikke haft bemærkninger til forslaget.

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

11/15

Danmarks Rederiforening støtter tiltag, der skal fremme gennemsigtighed

og styrke aktionærengagement, men påpeger, at direktivforslaget pålægger

børsnoterede selskaber yderligere byrder til forskel fra unoterede selskaber.

Forslaget vil dermed i praksis føre til en reduktion af børsnoterede selska-

bers relative konkurrencekraft.

Danmarks Rederiforening støtter forslaget i relation til øget gennemsigtig-

hed om aktionærerne og øget mulighed for at kommunikere med aktionæ-

rerne. De finder dog behov for klarere regler på dette område. Rederifor-

eningen støtter endvidere initiativer til øget gennemsigtighed vedrørende in-

stitutionelle investorer investeringsstrategier, om end indholdet fremstår

meget detaljeret. Tilsvarende bakker Rederiforeningen op om fælles euro-

pæiske regler for rådgivende stedfortrædere for dermed at fremme gennem-

sigtighed på området.

Danmarks Rederiforening stiller sig imidlertid skeptisk over for andre dele

af forslaget. Rederiforeningen anfører, at der er tale om forslag, hvor der ik-

ke ses et dokumenteret behov for at beskytte minoritetsaktionærer. Rederi-

foreningen betvivler således på disse områder Kommissionens argumentati-

on for at tilsidesætte nærhedsprincippet. Det drejer sig om de foreslåede

ændringer vedrørende afstemning om vederlagspolitik og aflønningspolitik,

herunder det nærmere indhold af disse, og aktionærinddragelse i forbindelse

med transaktioner mellem nærtstående. Rederiforeningen finder, at disse

bestemmelser helt bør udgå eller opblødes betragteligt, således at der kan

fastsættes regler, der harmonerer med gældende dansk ret. Rederiforeningen

anfører, at der allerede eksisterer danske regler og anbefalinger, der fast-

lægger rammer på disse områder. Det er således muligt på nationalt niveau

at imødekomme Kommissionens overordnede sigte.

Dansk Aktionærforening støtter generelt Kommissionens forslag. Det er ak-

tuelt vanskeligt og omkostningsfuldt for aktionærer at udnytte de forvalt-

ningsmæssige rettigheder, dvs. adgang til at deltage i generalforsamlingen,

herunder får punkter optaget på dagsordenen og sikre sig tale- og stemme-

ret, ikke mindst over landegrænserne. Aktionærforeningen støtter derfor ini-

tiativer, der kan fremme disse muligheder, herunder reducere omkostnin-

gerne i den forbindelse. Aktionærforeningen finder endvidere, at der skal

være en øget pligt til at oplyse om aktionærernes identitet. Aktionærfor-

eningen finder endvidere behov for, at aktionærerne sikres mulighed for at

kontakte andre aktionærer for derigennem at bidrage aktivt til udvikling af

selskabet.

Aktionærforeningen støtter endvidere de foreslåede tiltag til at skabe større

gennemsigtighed for institutionelle virksomheder i deres opgavevaretagelse

i form af politikker for engagement og investeringsstrategi. Aktionærfor-

eningen finder det dog ikke acceptabelt, at institutionelle virksomheder al-

ternativt kan afvige fra at udarbejde disse politikker, hvis de forklarer hvor-

for.

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

12/15

Dansk Aktionærforening støtter også større gennemsigtighed vedrørende

rådgivende stedfortræderes grundlag for vurderinger. Der kunne dog over-

vejes at gøre dette krav betinget af, at de rådgivende stedfortrædere har en

vis størrelse.

Dansk Aktionærforening giver generel opbakning til forslagene om aktio-

nærindflydelse om lønforhold og om transaktioner mellem nærtstående.

Dansk Erhverv (DE) finder, at der i overvejende grad er tale om en regule-

ring, som der ikke er behov for på det velfungerede danske aktiemarked.

DE kan dog støtte de forslag, der ikke direkte forpligter selskaberne. Soft

law er om nødvendigt et velegnet reguleringsinstrument.

Konkret kan DE støtte tiltag, der skaber bedre rammer for en direkte kom-

munikation mellem selskab og aktionærer. DE kan ligeledes støtte tiltag til

at fremme større gennemsigtighed omkring institutionelle investorer og ka-

pitalforvaltere og tilsvarende, at der stilles krav til rådgivende stedfortræde-

res opgavevaretagelse.

DE kan derimod ikke støtte de foreslåede detaljerede regler for aktionær-

inddragelse i ledelsens lønforhold og transaktioner mellem nærtstående. DE

finder reglerne administrativt tunge og ude af proportioner med de konkrete

behov.

Dansk Industri (DI) støtter som udgangspunkt en målsætning om transpa-

rens og engagerede aktionærer, men direktivforslaget må ligesom enhver

anden påtænkt lovgivning vurderes på baggrund af dets konkrete forslag,

herunder behovet for forslagene, virkningerne af dem, respekten for pro-

portionalitets- og subsidiaritetsprincipperne mv. I denne forbindelse bør

det bemærkes, at de fem områder, der indgår i forslaget, er indbyrdes

uafhængige, og således udgør en pakke, der ikke behøver at blive vedta-

get med alle delelementerne. DI kan ikke støtte alle forslagets delelemen-

ter.

DI støtter forslaget om aktionæridentifikation og grænseoverskridende

stemmeafgivning. DI kan endvidere støtte en vis øget gennemsigtighed ved-

rørende institutionelle investorer, kapitalforvaltere og rådgivende stedfor-

trædere, men finder at de foreslåede bestemmelser forekommer meget detal-

jeret.

DI kan derimod ikke støtte forslagene om ledelsesaflønning eller transakti-

oner mellem nærtstående. DI finder behovet for disse delforslag utilstræk-

keligt dokumenteret. Forslagene har uhensigtsmæssige konsekvenser og re-

spekterer ikke de EU-retlige proportionalitets- og subsidiaritetsprincipper.

DI finder således, at der er tale om brud på det bredt anerkendte følg-eller

forklar princip inden for corporate governance området, som er et princip,

der bør fastholdes, og der er ikke taget tilstrækkeligt højde for de allerede

eksisterende regler på EU- og nationalt niveau (hard law og soft law) og for

igangværende initiativer til styrkelse af følg-eller forklar princippet. Detalje-

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

13/15

ringsgraden er endvidere alt for høj, hvorved de administrative byrder bliver

unødvendigt høje, og fleksibiliteten for selskaberne begrænses unødigt til

skade for virksomhedernes konkurrenceevne.

DI finder det afgørende, at disse delelementer udgår af forslaget eller tilpas-

ses i en grad, så det enten overlades til medlemsstaterne selv at fastsætte

passende beskyttelsesregler, eller at bestemmelserne gøres til minimumsbe-

stemmelser, der harmonerer med gældende dansk ret. Disse delelementer

bør derfor udgå af forslaget eller tilpasses i en grad, der muliggør, at med-

lemsstaterne selv kan fastsætte passende beskyttelsesregler eller på anden

vis muliggør en tilpasning til gældende national ret.

Finansrådet ser positivt på forslagets overordnede formål, nemlig via gen-

nemsigtighed at fremme langsigtet aktionærengagement samt forbedre

grænseoverskridende stemmeafgivelse. Finansrådet finder imidlertid, at det

er mere nærliggende at bygge ovenpå eksisterende regler på området frem

for at indføre nye regler, som ikke nødvendigvis tilfører værdi for aktionæ-

rerne.

Finansrådet beklager dog, at der på flere områder er tale om bemyndigelser

til Kommissionen. Udmøntningen i henhold til disse bemyndigelser kan ske

uden forudgående høring, uagtet at disse regler kan få stor praktisk betyd-

ning i forbindelse med den praktiske gennemførelse nationalt.

Finansrådet påpeger, at det vil være tungt og omkostningskrævende at op-

bygge et system, hvor samtlige formidlere (”depotbanker”) skal stå for di-

stributionen af data om aktionærer. En videreudvikling af ejerregistre, som

det står for at blive indført i Danmark, jf. selskabslovens vedtagne men end-

nu ikke ikraftsatte regler, vil muligvis være en mere hensigtsmæssig løs-

ning. Generelt er Finansrådet betænkelig ved de byrder, som depotbankerne

pålægges som nøgleformidler. I øvrigt finder Finansrådet, at de anførte for-

slag, der skal styrke øget aktionærengagement, er administrativt tunge og

dermed også omkostningstunge og desuden ikke står mål med behovet. Fi-

nansrådet anfører derfor, at en udvikling af området bør ske uden lovgiv-

ningsinitiativer.

Hvad angår aflønningspolitikken, kan Finansrådet tilslutte sig, at aktionæ-

rerne godkender denne og ændringer til denne politik, men en automatisk

godkendelse hvert tredje år synes ubegrundet. Finansrådet stiller endvidere

spørgsmålstegn til visse af forslagets detailkrav om bl.a. oplysninger om

forholdet mellem et direktionsmedlem og en ansat medarbejder. Finansrådet

påpeger endvidere, at aflønningsrapporteringen allerede indgår i Anbefalin-

gerne for god Selskabsledelse, ligesom der findes detaljerede krav i lov om

finansiel virksomhed. Forslaget synes derfor at være overflødigt.

Endelig finder Finansrådet forslaget om øget aktionærinddragelse i transak-

tioner mellem nærtstående parter for overflødigt. Forslaget kan endvidere

give anledning til uklarheder, fordi det ikke er afstemt i forhold til allerede

gældende regler og definitioner på området. Desuden vil forslaget pålægge

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

14/15

selskaberne store administrative byrder, der ikke anses for proportionale

med forslaget formål.

Forbrugerrådet Tænk har meddelt, at man bakker fuldt op om Dansk Aktio-

nærforenings høringssvar.

Investeringsforeningsrådet påpeger, at det er uhensigtsmæssigt at regulere

forskellige former for investororganiseringer under ét som foreslået, idet de

organisatoriske rammer for disse organiseringer er forskellige. Investerings-

foreningsrådet anfører, at definitionen af kapitalforvaltere og den foreslåede

regulering ikke er konsistent og ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler denne

gruppes forretningsområde og samarbejdsrelationer. Investeringsforenings-

rådet finder derfor, at det vil være mere hensigtsmæssigt at fortage den nød-

vendige tiltag i den specifikke regulering af denne virksomhedsform. Inve-

steringsforeningsrådet anfører i forlængelse heraf en række konkrete æn-

dringsforslag og præciseringer til det fremlagte ændringsforslag.

Investeringsforeningsrådet nævner, at det er vigtigt, at aktionærinddragelse i

forbindelse med transaktionen med nærtstående parter ikke er til hinder for

selskabets almindelige drift. Bliver bestemmelsen for restriktiv, kan det

medføre tab for selskabet og dermed investorerne. Der kan ligeledes her op-

stå risiko for konflikt i forhold til branchebestemt tavshedspligt og alminde-

lige principper for databeskyttelse.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstaters holdning til direktivforslaget kendes endnu ikke.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set initiativer, der medvirker til et gennemsig-

tigt, ansvarligt og aktivt investeringsmiljø, som kan bidrage til gode vækst-

og konkurrencevilkår for europæisk erhvervsliv.

Regeringen finder, at forslaget berører nogle væsentlige områder, der skal

styrke rammerne for bedre aktionærengagement. Samtidig finder regeringen

dog, at den meget detaljerede regulering i forslaget ikke er nødvendig for at

opnå direktivets formål. I den forbindelse er det endvidere vigtigt for rege-

ringen, at forslaget ikke påfører erhvervslivet unødvendige administrative

byrder.

Regeringen anerkender Kommissionens vurdering af, at de overordnede

målsætninger for de foreslåede ændringer ikke kan opfyldes ved en ensi-

dig indsats på medlemsstatsniveau. Regeringen finder dog ikke, at dette

nødvendiggør, at Kommissionen på helt centrale områder tillægges beføjel-

ser til at fastsætte de detaljerede krav, der skal finde anvendelse ved den

praktiske tilrettelæggelse af indberetninger, videregivelse af oplysninger,

frister mv.

kom (2014) 0213 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om aktionærrettigheder og visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse

15/15

Regeringen finder derfor, at man fra dansk side bør arbejde for mindre de-

taljerede regler i forslaget. I stedet for, at Kommissionen fastsætter en ræk-

ke detaljerede regler, bør det i højere grad overlades til medlemsstaterne og

erhvervslivet at udfylde de generelle regler i direktivet. Dette kan f.eks. ske

gennem adfærdskodeks, retningslinjer mv.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.