Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0397 Bilag 4
Offentligt
1408473_0001.png
Hr Janez Potočnik
Miljøkommissær
Miljøudvalget
Europaudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Udtalelse om Kommissionens forslag til ændring af seks affaldsdirektiver –
KOM (2014) 397
Folketingets Miljøudvalg og Europaudvalg har følgende kommentarer til for-
slaget.
Opsæt mål – ikke metoder
Udvalgene noterer sig, at Kommissionen med forslaget opstiller ambitiøse mål
for indsatsen i EU. Det er rigtigt at opstille mål på tværs af EU-landene, men
Kommissionen vælger derudover at fastsætte en bestemt metode til håndte-
ring af bioaffald – separat indsamling.
Det er udvalgenes opfattelse, at det er væsentligt at sikre, at det indsamlede
affald bedst muligt kan genanvendes. Separat indsamling sikrer, at de tørre
fraktioner af affaldet bliver mere rene end ellers. Men det er kun én metode.
Der pågår en række teknologiske udviklingsprojekter for øjeblikket, der base-
rer sig på håndtering af usorteret affald. Udvalgene finder, at det bør være op
til de enkelte medlemslande at beslutte, hvilken metode der er mest velegnet.
Reducér mængden
En væsentlig udfordring ved håndtering af affald er mængden. En hovedop-
gave er derfor at tage initiativer, der reducerer affaldsmængden, hvis en lang-
sigtet løsning skal findes. Det er vigtigt at Kommissionen arbejder med, hvor-
dan man kan måle, i hvor høj grad affaldsproduktionen er reduceret og ikke
kun på genanvendelsesprocenter. Det er en endnu større gevinst, hvis vi kan
undlade at producere nyt affald.
Sæt mål for kvaliteten af genanvendelse
Det er vigtigt, at der ikke alene måles på genanvendelsesprocenter. Genan-
vendelse skal være til kvalitetsprodukter. Det er en forudsætning for at opnå
fraktioner, der er store nok til at give økonomi i genanvendelsen, at der stilles
krav til indsamlingsprocenter. Men det er ikke tilstrækkeligt at måle på de ind-
samlede mængder alene. Vi bør have som ambition, at genanvendelsen sker
på en måde, så det er muligt at anvende de genanvendte produkter højt i pro-
duktionskæden.
10. oktober 2014
Ref. 14-000922-01
Kontakt
Morten Villumsen
udvalgssekretær Miljøudvalget
Dir. tlf.
+45 3337 3617
[email protected]
Maria Ulff-Møller
udvalgssekretær Europaudvalget
Dir. tlf. +45 3337 3641
[email protected]
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdet med at opstille mål og definitioner er derfor vigtigt og bør rettelig fo-
regå på EU-niveau. Det endelige valg af metoder bør imidlertid være op til de
enkelte medlemslande, så vi ikke sætter barrierer for teknologiudviklingen.
I øvrigt henvises til Miljøudvalgets udtalelse af 29. maj 2013 om Grønbog om
plastikaffald, der adresserer nogle af de samme spørgsmål.
Med venlig hilsen
Lone Loklindt
Formand for Miljøudvalget
Eva Kjer Hansen
Formand for Europaudvalget
2/2