Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0397 Bilag 6
Offentligt
1429037_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 28. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 46 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46 (alm. del)
Vil ministeren oversende en sammenligning af de mål, der opstilles i
Kommissionens forslag til 6 affaldsdirektiver (KOM(2014) 397) i forhold til
Regeringens egne mål på affaldsområdet?
Svar
Regeringens egne mål og forventede effekter af tiltag på affaldsområdet er
beskrevet i Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald” fra oktober 2013.
Jeg har nedenfor redegjort for de relevante mål i Kommissionens forslag til mål i 6
affaldsdirektiver sammenstillet med relevante dele af ”Danmark uden affald”.
I Kommissionens forslag er der opstillet genanvendelsesmål for kommunalt affald
(husholdningsaffald og lignende affald) på 50 % fra 2020 (gældende i nuværende
direktiv) og på 70 % i 2030. I ”Danmark uden affald” er der mål for genanvendelse
af husholdningsaffald, men ikke mål for genanvendelse af kommunalt affald.
Kommunalt affald er en bredere definition end husholdningsaffald, da det også
indeholder husholdningslignende affald fra andre kilder end husholdninger. For
husholdningsaffald er målet 50 % genanvendelse af papir, pap, plast, glas, metal,
træ og organisk affald i 2022 fra husholdninger. For servicesektoren er de
forventede effekter på 60 % genanvendelse af organisk affald og 70 %
genanvendelse af tørre emballagefraktioner i 2018.
I Kommissionens forslag er der opstillet genanvendelsesmål for emballageaffald
på 60 % i 2020, 70 % i 2025 og 80 % i 2030. Derudover er der foreslået nye
materiale-specifikke mål for genanvendelse af emballageaffald: stigende til 90 % i
2030 for papir/pap, glas, aluminium og jernholdigt metal. I ”Danmark uden
affald” er der ingen specifik målsætning for genanvendelse af emballageaffald.
Men indsatsen for øget genanvendelse af affald fra husholdninger og
servicesektoren vil bidrage til øget genanvendelse af emballageaffald.
Kommissionen foreslår, at der fra 1. januar 2025 ikke må deponeres
genanvendeligt affald på deponier for ikke-farligt affald. Endvidere er der mål for,
at der maksimalt på deponier for ikke-farligt affald må deponeres en mængde
svarende til 25 % af den genererede mængden af kommunalt affald i 2025. Der er
også opstillet et vejledende, ikke-bindende mål for 2030, hvorefter, der på
deponier for ikke-farligt affald kun accepteres restaffald svarende til at der
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
maksimalt deponeres 5 % af den genererede mængde af kommunalt affald i 2030.
Restaffald er i forslaget defineret som affald fra genanvendelses- og
nyttiggørelsesoperationer. I ”Danmark uden affald” er der ikke en målsætning for
mængden af deponeret affald, da Danmark siden 1997 har haft regler, der
medfører, at deponering af genanvendeligt og forbrændingsegnet affald sker, set i
europæisk sammenhæng, i et lille omfang.
I Kommissionens forslag er der ligeledes et vejledende, ikke-bindene
reduktionsmål for madaffald på mindst 30 % i perioden mellem den 1. januar 2017
og den 31. december 2025. ”Danmark uden affald” omhandler genanvendelse af
affald og der er derfor ikke mål for forebyggelse af madaffald.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
2