Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
KOM (2014) 0614 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri
Sagsnr: 28253
Den 31. oktober 2014
FVM 335
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for
torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande,
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rå-
dets forordning (EF) nr. 1098/2007
KOM (2014) 614
Resumé
Forslaget omfatter en forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen. Planen finder
også anvendelse på bifangster af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar, som fanges i
fiskeri efter torsk, sild og brisling. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bære-
dygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det
sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste videnskabelige viden om disse bestan-
de samt med andre aspekter af økosystemet og miljøet. Forslaget skønnes at berøre be-
skyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en mere stabil, forudsigelig
og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Østersøen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2014) 614 af 6. oktober 2014 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebe-
standen i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007. Forslaget er
oversendt til Rådet den 7. oktober 2014 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter pro-
ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at bestemmelserne i forslaget vedrører bevarelsen af havets bio-
logiske ressourcer, som er foranstaltninger, der falder ind under EU’s enekompetence,
hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Da forslaget er et led i gennemførel-
sen af den fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.
Formål og indhold
Fiskeriet efter torsk, sild og brisling i Østersøen er omfattende. Videnskabelig rådgivning
fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at den nuværende udnyttel-
sesgrad for nogle af disse bestande endnu ikke er på niveau med målet om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415454_0002.png
2
Torskebestandene i henholdsvis den østlige og den vestlige del af Østersøen betragtes
som to særskilte bestande. Der findes en række forskellige sildebestande i Østersøen,
men kun én brislingebestand i Østersøen. De to Østersø torskebestande er i øjeblikket
omfattet af en forvaltningsplan, jf. Rådets forordning 1098/2007. Planen fra 2007 ophæ-
ves ved dette forslag. Forvaltningsforanstaltningerne for fiskeriet efter torsk omfatter
blandt andet fastsættelse af årlige TAC'er
1
, begrænsninger af fiskeriindsatsen (havdage)
og tekniske foranstaltninger
2
, blandt andet mindstemaskestørrelser, regler om fangst-
sammensætning, mindstemål for fisk der landes og område-/sæsonlukninger. Forvaltnin-
gen af fiskeriet efter sild og brisling omfatter årlige TAC'er og tekniske foranstaltninger,
herunder regler om maskestørrelse og fangsternes sammensætning.
Formålet med forslaget er at fastlægge en flerårig forvaltningsplan for bestandene af
torsk, sild og brisling i Østersøen. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bære-
dygtig udnyttelse af disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det
sikres, at forvaltningen er baseret på den seneste videnskabelige viden om samspillet
mellem disse bestande samt med andre aspekter af økosystemet og miljøet. Planens
specifikke mål er at sikre, at torsk, sild og brisling i Østersøen udnyttes i overensstem-
melse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte og den økosystembaserede til-
gang til fiskeriforvaltning.
Fiskeriet efter torsk og pelagiske arter kan involvere bifangster af fladfisk, blandt andet
rødspætter, skrubber, pighvar og slethvar. Udnyttelsen af torskebestandene og de pela-
giske bestande bør ifølge Kommissionen ikke bringe bæredygtigheden i fare for fladfisk i
Østersøen. Planen bør derfor ifølge Kommissionen også tage sigte på, at bestandene af
de nævnte bifangstarter er over det biomasseniveau, der svarer til en forsigtighedsbase-
ret tilgang.
Forvaltningsplanen skal gælde for alle EU-fiskerfartøjer i Østersøen uanset deres samlede
længde, da det ifølge Kommissionen er i overensstemmelse med bestemmelserne i den
fælles fiskeripolitik og på linje med fartøjernes indflydelse på de berørte bestande.
Den nye grundforordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik indeholder blandt andet
bestemmelser om flerårige planer og fastsættelse af landingsforpligtelse for bestande,
der er omfattet af TAC'er. I overensstemmelse hermed indeholder forslaget til forvalt-
ningsplan bestemmelser, som skal bidrage til gennemførelsen af udsmidsforbuddet. Pla-
nen vil ikke omfatte årlige begrænsninger i fiskeriindsatsen, hvilket er i overensstemmel-
se med den videnskabelige rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske
Komité for Fiskeri (STECF).
I forslaget fastsættes bestemmelser om mål og målsatser, det vil sige opnåelse af en fi-
skeridødelighed, som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
Visse tekniske foranstaltninger i form af blandt andet lukkede gydeområder fremgår af lukkede perioder og
områder indgår i torskeplanen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007. Endvidere er tekniske foranstaltninger
generelt for Østersøen fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005.
1
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415454_0003.png
3
udbytte og er angivet i intervaller
3
som tilrådet af Det Internationale Havundersøgelses-
råd (ICES), samt bevarelsesreferencepunkter angivet i gydebiomasse, jf. nedenstående
tabel (uddrag):
Bestand
Torsk i den vestlige del af
Østersøen
Torsk i den østlige del af
Østersøen
Sild i den centrale del af
Østersøen
Sild i den vestlige del af
Østersøen
Brisling i Østersøen
Fiskeridødelighed
(MSY)
0,23-0,29
0,41-0,51
0,23-0,29
0,25-0,31
0,26-0,32
Minimumsgydebio-
masse (i tons)
36 400
88 200
600 000
110 000
570 000
Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med de ovenfor nævnte mål in-
denfor de fastsatte intervaller for fiskeridødelighed. Dette resulterer i, at bestandene for-
valtes i overensstemmelse med MSY, og giver samtidig plads til at foretage tilpasninger,
hvis der er videnskabeligt grundlag herfor. Hvis gydebiomassen for en af bestandene i et
givet år ligger under de nævnte minimumsniveauer, skal der træffes passende afhjæl-
pende foranstaltninger for at sikre hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til
over minimumsniveauet.
Efter den nye grundforordning kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig in-
teresse med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan fremsætte fælles henstil-
linger (regionalt samarbejde), som Kommissionen efterfølgende kan vedtage som gen-
nemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. I forslaget tildeles Kommissionen befø-
jelser til gennem delegerede retsakter at vedtage bestemmelser vedrørende landingsfor-
pligtelsen, tekniske foranstaltninger, og særlige bevarelsesforanstaltninger for bifangster
i forbindelse med fiskeriet efter de berørte bestande. Medlemsstaterne i Østersøen sam-
arbejder regionalt inden for rammerne af BALTFISH (uformelt regionalt forum for fiskeri-
forvaltning i Østersøen).
Forslaget fastsætter således bestemmelser om gennemførelse af landingsforpligtelsen til
afløsning af discardplanen for Østersøen
4
, der er tidsmæssigt begrænset til 3 år. Følgen-
de kan vedtages gennem delegerede retsakter efter berørte medlemsstaterne i Østersø-
en har indsendt fælles henstilling herom:
Listen over beskyttede arter, som er fritaget landingsforpligtelsen
Fritagelse af arter med høje overlevelsesrater
Fangster omfattet af de minimis-undtagelser
ICES forventes i marts 2015 at levere rådgivning vedrørende. MSY spændet for bestandene i Østersøen. De
angivne MSY spænd kan derfor ikke betragtes som endelige.
4
Grundnotat om udkast til delegeret retsakt om Østersøen er oversendt til Folketinget den 9. maj 2014
.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Rådets forordning 2187/2005 om tekniske foranstaltninger i Østersøen videreføres i ud-
gangspunktet. Imidlertid giver forslaget mulighed for vedtagelse af tekniske foranstalt-
ninger gennem den ovenfor nævnte procedure, hvorved visse bestemmelser i forordnin-
gen kan fraviges. De tekniske foranstaltninger kan vedrøre:
Specifikationer for fangstredskaber og regler for deres anvendelse
Specifikationer for ændringer af fangstredskaber eller tilbehør hertil
Begrænsninger i eller forbud mod brugen af visse fangstredskaber eller fiskeriaktivite-
ter i bestemte områder eller perioder
Minimumsreferencestørrelser
Forslaget fastsætter derudover bestemmelser om kontrol og håndhævelse. Bestemmel-
serne finder anvendelse som supplement til kontrolforordningens regler i Rådets forord-
ning 1224/2009, medmindre andet angives i de enkelte bestemmelser. Kontrolbestem-
melserne vedrører forhåndsanmeldelser og udpegede havne.
Endelig indeholder forslaget en bestemmelse om periodisk evaluering af planen med ud-
gangspunkt i den videnskabelige rådgivning.
Kommissionen har forud for forslagets fremsættelse foretaget konsultationer med bl.a.
Det Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) og fiskeriforvaltningerne i medlemsstaterne
omkring Østersøen. Derudover har Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité
for Fiskeri (STECF) og Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES bistået med rådgiv-
ning.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er allerede for-
udset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved gennemførel-
se af den reformerede fælles fiskeripolitik, som er vedtaget i forbindelse med den nye
grundforordning. Ligeledes er det forudset, at overgang til en landingsforpligtelse vil ha-
ve erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet. På længere sigt
forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet
bæredygtigt fiskeri, og udviklingen af nye flerårige planer vurderes at bidrage hertil.
Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Der er inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan blevet foretaget en udførlig
konsekvensanalyse (blandt andet under hensyn til biologiske, miljømæssige og økono-
misk-sociale aspekter). Hvad angår de økonomisk-sociale virkninger, vil udarbejdelsen af
en forvaltningsplan for silde- og brislingebestandene ifølge analysen danne et systema-
tisk grundlag for at fastsætte de årlige fiskerimuligheder, så fangsterne i den pelagiske
sektor bliver mere forudsigelige, og det dermed bliver lettere at planlægge fiskeriaktivite-
terne, og der sikres større forsyningssikkerhed.
Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage
til en mere stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Østersøen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415454_0005.png
5
Høring
Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er indkommet følgende be-
mærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har følgende foreløbige be-
mærkninger til forslaget om en flerårig forvaltningsplan for bestande i Østersøen:
Indledningsvis understreger DFPO, at det på nuværende tidspunkt er tale om overordne-
de bemærkninger til forslaget. DFPO beklager, at Kommissionen ikke på et tidligere tids-
punkt har inddraget interessenterne i processen, men udtrykker tilfredshed med, at det
længe ventede forslag er fremsat og indeholder ønskede elementer, som fastsættelse af
intervaller for fiskeridødeligheden og som udgangspunkt afskaffelse af indsatsregulerin-
gen (havdage) samt lukning af områder.
DFPO stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at uddelegere et så stort ansvar til
Kommissionen, som der lægges op til, og fremhæver i den sammenhæng spørgsmålet
om regulering af fiskerier efter pighvar, slethvar skrubbe og rødspætte, undtagelser i re-
lation til bestemmelserne i artikel 15 i forordning (EU) 1380/2013 om landingsforpligtelse
og undtagelser i relation til tekniske bestemmelser i forordning (EF) 2187/2005. DFPO
ser dog også muligheden for, at Kommissionen med delegerede retsakter hurtigere kan
tilpasse lovgivningen til udtalte behov. DFPO lægger vægt på, at nye forslag drøftes i re-
levante regionale fora, inden Kommissionen fremlægger konkrete forslag.
DFPO anfører, at det ikke er acceptabelt, at de eksisterende tekniske regler opretholdes
uændret sammen med indførelse af landingsforpligtigelsen, og peger på, at alle overflø-
dige regler bør ophæves. DFPO er tilhænger af enkle regler, men udtrykker dog bekym-
ring for, om det vil være muligt at opretholde overblikket over det samlede regelsæt for
et fiskeri, når regler eller enkeltstående regler udstedes i form af delegerede retsakter.
I relation til de enkelte bestemmelser anfører DFPO blandt andet, at intervaller for fiske-
ridødelighed stort set er acceptable, dog med undtagelse af intervallerne for torsk i den
vestlige Østersø og til dels for sild i den centrale Østersø samt torsk i den østlige Østersø.
Ved fastlæggelse af intervallerne bør der i højere grad tages højde for sammenhænge
mellem arterne.
DFPO anfører, at med en målsætning om fiskeridødelighed, som angives i et interval, bør
gydebiomassen være fastlagt på en sådan måde, at den ikke kan udløse anvendelse af
en dødelighed, der ligger under det angivne interval.
DFPO nævner, at der for Kommissionens eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for flad-
fisk (slethvar, pighvar, skrubbe og rødspætte) skal være rimelige forhold mellem risici for
disse fisk og omkostninger forbundet hermed for andre fiskerier.
DFPO finder det uheldigt, at de nuværende tekniske regler opretholdes og havde fortruk-
ket, at alle tekniske regler var blevet nulstillet med undtagelse af regler af generel natur
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
som forbud mod sprængstoffer og anvendelse af bomtrawl, og at disse blev en del af
planen, mens særlige regler kunne indføres ved delegerede retsakter.
DFPO gør opmærksom på, at de ikke er tilhænger af forpligtelsen til at forhåndsanmelde
ankomst til havn, ligesom de heller ikke er tilhænger af at have udpegede havne, og be-
tragter derfor artiklerne kontrol og håndhævelse som overflødige.
DFPO finder, at bestemmelserne om evaluering af planen hver sjette år er for begrænse-
de til at kunne sikre hurtige justeringer, når der opstår behov herfor, og denne tidshori-
sont må ikke blive en hindring for ændring og tilpasning af regler, når der foreligger ny
viden.
DFPO nævner afslutningsvis, at de ikke er enige i de angivne erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser, som beskrevet i notatet, og nævner i den sammenhæng, at mulig øget ind-
tjening ikke nødvendigvis afhjælper situationen for den enkelte fisker.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget til en flerårig
plan i Østersøen.
Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt instrument til at sik-
re en fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den vil give mulighed for at indføre
eventuelle supplerende forvaltningstiltag. Forvaltningsplanen er især vigtig for at kunne
ændre og/eller indføre nye forvaltningstiltag for fiskeriet efter torsk.
Regeringen støtter generelt en afskaffelse af havdageordningen. Regeringen finder det li-
geledes hensigtsmæssigt, at planen giver mulighed for ændringer af lukkeperioder og
områder for fiskeriet efter torsk, idet der generelt lægges vægt på, at lukkede områder
baseres på klare mål og videnskabelig evaluering.
Regeringen støtter, at arter som rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar (fladfisk), som
indgår som bifangst i torskefiskeriet medtages i den nye forvaltningsplan, hvor det skøn-
nes hensigtsmæssigt eller for nødvendigt for at opnå en effektiv bestandsforvaltning i
Østersøen, idet der samtidig lægges vægt på, at eventuelle særlige foranstaltninger til
beskyttelse af disse arter er baseret på en videnskabelig rådgivning og der er sammen-
hæng mellem mål og midler.
Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form
af et spænd af værdier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og
ikke som enkelte værdier.
Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og
som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes rammer, der giver
mulighed for, at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning
og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den
fælles fiskeripolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Regeringen støtter videre, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter de overordnede
principper og strategiske rammer, idet planen samtidig regionalt giver mulighed for at
beslutte, hvordan denne bedst gennemføres i området. Regeringen finder det samtidig
vigtigt, at der søges opnået ensartede vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige
regionale farvandsområder i EU.
Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse af delegerede
retsakter inden for grundforordningens ramme, idet man dog afventer en nærmere gen-
nemgang af de enkelte bestemmelser. Denne støtte skal ses i sammenhæng med, at de
delegerede retsakter som udgangspunkt er forudset udformet på baggrund af fælles hen-
stillinger, som der opnås enighed om, blandt medlemsstaterne regionalt i Østersøen, idet
regeringen vil arbejde for, at der reserveres tilstrækkelig tid, til at medlemsstaterne regi-
onalt kan udforme og opnå enighed om de fælles henstillinger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger, men det forventes, at de ge-
nerelt forholder sig positivt til vedtagelsen af en ny flerårig plan i Østersøen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.