Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2015) 0010 Bilag 2
Offentligt
1530743_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
Modtager(e): Europaudvalget
Angående foretræde for Folketingets Europaudvalg, fredag den 22. maj 2015
I forbindelse med vores foretræde for Folketingets Europaudvalg fredag d. 22. maj
2015, kl. 10:00, sender vi nogle enkelte slides som baggrundsinformation. Ydermere
tilføjer vi en opdateret version af brevet sendt til Europaudvalget d. 30.april 2015
med tilhørende bilag.
Med venlig hilsen,
Martin Brynskov,
[email protected],
M. 30680424
Koordinator af Det Danske Smart City-Netværk
Chair, Connected Smart Cities Network / Open & Agile Smart Cities Forskningsleder,
AU Smart Cities, Aarhus Universitet
Adriënne Heijnen,
[email protected],
M. 24946328
Seniorrådgiver/forsker AU Smart Cities, Aarhus Universitet
Ad riënne Heijnen
Seniorrådgiver/forsker
Dato: 18. maj 2015
Ref: ahe
Side 1/1
AU Smart Cities,
Aarhus Universitet
Helsingforsgade 14
8200 Aarhus N
Tlf.: 24946328
E-mail: [email protected]
http://smartcities.au.dk
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
EN INDSATS FOR
DANSKE SMARTE BYER I EUROPA
Martin Brynskov
Koordinator af Det Danske Smart City-Netværk
Chair, Connected Smart Cities / Open & Agile Smart Cities
Forskningsleder, AU Smart Cities, Aarhus Universitet
[email protected] / +45 30680424
Adriënne Heijnen
Seniorrådgiver/forsker · [email protected] / +45 24946328
AU
UNIVERSITET
AARHUS
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
DIGITALISERING ER AFGØRENDE FOR
DEMOKRATI & VÆKST
Både Danmark og EU anser den digitale
omstilling for helt afgørende.
I EU er det fx Digital Single Market-strategien
og en række investeringsinstrumenter,
herunder EFSI til
315 mio. over 3 år.
I Danmark er det fx redegørelsen om
Danmarks digitale vækst.
AU
UNIVERSITET
AARHUS
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
UDVIKLING AF BYER OG REGIONER:
SMART CITIES
Byer udgør 80% af verdens BNP
Lokalregeringerne køber for
3.500 mia/år
Danmark er en global frontløber inden for
smart cities
50% af danske kommuner arbejder med
smart cities
Danmark koordinerer Open & Agile Smart
Cities-initiativet
AU
UNIVERSITET
AARHUS
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
DANMARK MANGLER EN
NATIONAL INDSATS
1.
Single point of entry
til Slotsholmen, med
tilhørende intern koordinering.
2. Samlende operationel tilgang til
åbne data
i
danske forvaltninger.
3. National
investeringsplan
for smart cities.
4. National
forskningsinfrastruktur
for digital
by- og regionaludvikling.
AU
UNIVERSITET
AARHUS
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
INVESTERINGSPLAN
FOR SMART CITIES
EFSI – Juncker-planen:
315 mia
ESIF – Digital Single Market:
21 mia
ERDF – 5% til strategiske tiltag
Horizon 2020 – Research & Innovation
AU
UNIVERSITET
AARHUS
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
1530743_0007.png
AARHUS
UNIVERSITET
Modtager(e): Europaudvalget
Att: Eva Kjer Hansen, formand for Europaudvalget, MF
Christiansborg
Aarhus, den 30. april 2015 (opdateret 18. maj 2015)
Kære medlem af Europaudvalget,
I november 2014 indsendte Danmark en liste med forslag til 26 projekter, der ønskes finan-
sieret af European Fund for Strategic Investments, til en taskforce der består af repræsen-
tanter af Europa-Kommissionen, European Investment Bank og EUs medlemsstater. Det er
infrastrukturprojekter inden for transport, der dominerer den danske liste.
Investeringer i transportsektoren er anset for et velkomment økonomisk bidrag til allerede
planlagte infrastrukturprojekter og forventes at styrke jobmarkedet i perioden at projekterne
realiseres.
Finansiering af disse infrastrukturer forventes dog at kunne blive tilvejebragt på andre, bil-
ligere, måder. Desuden vil en investering i sådanne projekter ikke fremme Danmarks struk-
turelle bæredygtige udvikling på den længere bane, som er essentiel for landets grønne pro-
fil og eksporten.
Som koordinator for det Danske Smart Cities-netværk og det europæiske
Connected Smart Cities Network vil jeg gerne gøre Europaudvalget opmærksom på, at
vækst netop skabes i multisektorale samarbejder. En intelligent, sammenhængende investe-
ringsplan, hvor flere sektorer spiller sammen, er til gavn for både den danske økonomi og
for det danske samfund, også på længere sigt.
Allerede i dag bor den største del af verdens befolkning i byer, og denne bevægelse forven-
tes yderlige at ekspandere kraftigt de kommende år. Danmark er et af de EU-lande, der p.t.
oplever størst flytning fra land til by. Byer er ikke blot enorm innovative og kreative centre,
de er også ekstremt vigtige skabere af nye markeder. Det anslås, at omkring 80 % af ver-
dens totale økonomisk aktivitet foregår i byer. Byer står overfor store investeringer, da be-
folkningspresset vil føre til komplekse udfordringer af social, sikkerhedsmæssig og res-
sourcemæssig karakter.
Smart Cities er byer, der adresserer de store udfordringer ved at udnytte de nye informati-
onsteknologier optimalt og kobler den grønne omstilling med innovation og vækst. Dette
gøres ved at understøtte relationer mellem borgere, myndigheder, videninstitutioner, orga-
nisationer og virksomheder samt eksterne aktører, således at disse hurtigt og sikkert kan gi-
ve, få, dele og påvirke data på digitale platforme og dermed udnytte muligheder eller løse
problemer til gavn for hele samfundet.
Martin Brynskov
Lektor, Ph.D .
Dato: 18. maj 2015
Ref: brynskov
Side 1/2
AU Smart Cities,
Aarhus Universitet
Helsingforsgade 14
8200 Aarhus N
Tlf.: 3068 0424
E-mail: [email protected]
http://smartcities.au.dk
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
1530743_0008.png
AARHUS
UNIVERSITET
I Danmark arbejder over halvdelen af kommunerne i dag med Smart City-begrebet og en
række kommuner er internationalt anerkendt for deres Smart City-arbejde.
1
Danmark har
således et særdeles godt udgangspunkt for at skabe økonomisk vækst med dette afsæt. Det
er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der aktuelt foregår et globalt ud-
skilningsløb, hvor mange byer og lande i hele verden forsøger at opnå en førende position
på det marked – et marked, som i 2020 er estimeret til at have en værdi på $ 400 mia.
2
Fæl-
les herfor er forventningen om, at disse byer vil være de første og bedste til at tiltrække in-
ternationale investorer og virksomheder, som skaber nye arbejdspladser og udvikler tekno-
logier og løsninger med henblik på fremtidig eksport.
3
Hvis Danmark skal få del af disse
investeringer, er det vigtigt at regeringen viser en ambitiøs tilgang til udvikling af bæredyg-
tige byer ved hjælp af digitalisering og få dette emne højt på prioriteringslisten i forhold til
fremtidige europæiske investeringer. Redegørelsen om Danmarks Digitale Vækst
4
er et før-
ste skridt i den rigtige retning. Udviklingen af en ambitiøs og samlet national indsats på
Smart City-området er dog yderst presserende for at sikre at europæiske finansieringsin-
strumenter, der aktuelt dedikeres til (en digital) udvikling af byer, anvendes til gavn for det
danske samfund. Et forslag til en sådan national indsats er vedlagt.
I Belgien har man allerede investeret 400 mio. euro i byer i et samarbejde mellem Euro-
pean Investment Bank og Belfius. Brian Field fra European Investment Bank (EIB) har på
Europa- Kommissionens konference Net Futures i marts 2015, på en session arrangeret af
Kommissionen med undertegnede som vært, oplyst, at EIB har investeringer til byer på
prioriteringslisten. Dette bekræftes at den for nylig udkomne europæiske strategi for
A Digital Single Market.
5
Danske politikere har krævet, at de midler, der flyttes fra Horizon 2020 til Junckers Inve-
steringsplan, som minimum anvendes til det, de i forvejen var afsat til, således at gearingen
giver mere aktivitet på de berørte områder. Andre har påpeget, at Junckers investeringsfond
ikke blot skal skabe økonomisk værdi, men også skal forbedre folks levevilkår. Bæredygtig
udvikling af byer er et område, der besvarer alle disse krav og forventninger.
Hvis I har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, kan jeg fanges på mobil
30 68 04 24 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Martin Brynskov
Koordinator af Det Danske Smart City-Netværk
Chair, Connected Smart Cities Network / Open & Agile Smart Cities
Forskningsleder, AU Smart Cities, Aarhus Universite
Bilag:
Forslag til en national indsats på Smart City-området
Side 2/2
1
2
3
4
5
Se
Se
Se
Se
Se
rapporten:
Smart City i de danske kommuner – status og initiativer, 2014
rapporten:
Smart Cities: Opportunities for the UK
artiklen :
The smartcity race accelerates
redegørelsen:
Om Danmarks Digitale Vækst
strategien :
Digital Single Market
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
1530743_0009.png
AARHUS
UNIVERSITET
Modtager(e): Europaudvalget
Notat
Angående Bilag: Forslag til en national indsats på Smart City-området
En national indsats kunne indeholde følgende fire elementer:
1. Single point of entry til Slotsholmen, med tilhørende intern koordinering.
Formål: At højne kvaliteten af Slotsholmens håndtering, herunder koordinering og
prioritering, af (1) henvendelser fra stakeholders (hele quadrople helix), (2) EU-
initiativer og (3) interne initiativer. Dette er nødvendigt for overhovedet at kunne
anlægge et holistisk perspektiv og undgå markant sub-optimering, dvs. både mi-
stede nye muligheder og mindre modstandsdygtighed over for de udfordringer,
den digitale omstilling bringer med sig. Man kunne med fordel tage udgangspunkt
i det tværministerielle netværk, der allerede eksisterer (MBBL sidder for borden-
den, Camilla Hjortkjær, [email protected]).
2. En operationel tilgang til åbne data i danske forvaltninger.
Formål: Et sæt enkle, men funktionelle guidelines for brug af åbne data i Dan-
mark, så man opnår de facto interoperabilitet uden nævneværdige merudgifter til
integration. Det kunne fx være en anbefaling af de fire simple mekanismer i Open
& Agile Smart Cities [1]. Resultatet er, at smart cities-løsninger bliver et kom-
mercielt bæredygtigt marked, men på byernes og samfundets præmisser, hvor
konkurrencen bliver på kvalitet og funktionalitet.
3. En national investeringsplan for smart cities.
Formål: At tiltrække udenlandske investeringer til finansieringen af den digital
omstilling af danske byer og samfund. Det gælder både EU-midler og private in-
vesteringer. For EU-midlernes vedkommende er der over de næste tre år 315 mia.
om året i European Fund for Strategic Investments (EFSI) [2], oven i de eksiste-
rende årlige 70 mia.
fra European Investment Bank (EIB). Dertil kommer stra-
tegisk udnyttelse af European Regional Development Fund (ERDF) [3], der foku-
serer på Innovation and research samt The digital agenda.
Martin Brynskov
Lektor, Ph.D .
Dato: 18. maj 2015
Ref: brynskov
Side 1/2
AU Smart Cities,
Aarhus Universitet
Helsingforsgade 14
8200 Aarhus N
Tlf.: 3068 0424
E-mail: [email protected]
http://smartcities.au.dk
kom (2015) 0010 - Bilag 2: Henvendelse af 18/5-15 fra Det Danske Smart City-Netværk vedr. baggrundsinformation forud for foretræde 22/5-15
1530743_0010.png
AARHUS
UNIVERSITET
4. En national forskningsinfrastruktur for digital by- og regionaludvikling.
Formål: At sikre systematisk forskning og udvikling i tæt tilknytning til de digita-
le udviklings- og omstillingsprocesser i byer og samfund. Hvor fysikerne har de-
res partikelaccelerator Large Hadron Collider på CERN kan Danmark opbygge en
enestående og omfattende række af faciliteter, der understøtter den digitale omstil-
ling af byer og samfund, herunder uddannelse af de nye kompetencer, der er be-
hov for. Den bør bindes op på europæiske forskningsinfrastrukturer via fx GÉ-
ANT. Der ligger allerede et forslag til en national forskningsinfrastruktur af denne
art, kaldet "Urbana", i regi af det Nationale Udvalg for Forsknings-Infrastrukturer
(NUFI) [4].
Disse fire indsatsområder er primært koordineringstiltag, dvs. at de ikke kræver
nævneværdig ekstra finansiering, og de kan udvikles hver for sig. Samlet set vil
de udgøre en væsentlig forbedring af Danmarks position på det globale marked
for digitale løsninger til byer og samfund.
[1]
http://connectedsmartcities.org/open-and-agile-smart-cities/
[2]
http://ec.europa.eu/priorities/jobs-growth-investment/plan/
[3]
http://ec.europa.eu/regional_policy/en/funding/erdf/
[4]
http://ufm.dk/forskning-og-innovation/politiske-
indsatsomrader/forskningsinfrastruktur/nationalt-udvalg-for-
forskningsinfrastruktur/nationalt-udvalg-for-forskningsinfrastruktur
Side 2/2