PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 12. december 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (L1) af 18. november

2014 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren beregne effekten på gini-koefficienten af finanslovsaftalen for

2015?

Svar

Aftalerne med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015

skønnes at reducere indkomstforskellene i 2015 med cirka 0,07 pct.-point målt

ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Opgørelsen medtager den isolerede virkning af

et stigende antal asylansøgere i 2015.

I fordelingsberegningen indgår som udgangspunkt de umiddelbare provenuvirk-

ninger (opgjort efter indkomstskat, men før tilbageløb af moms og afgifter og

uden saldovirkninger af afledt adfærd) af de dele af aftalen, der antages direkte at

påvirke husholdningernes disponible indkomster eller det offentlige forbrug. Æn-

dringer i det offentlige forbrug indregnes som en provenuækvivalent ændring i de

udvidede forbrugsmuligheder

Af den samlede reduktion af indkomstforskellene kan knap halvdelen (svarende til

0,03 pct.point målt ved Gini-koefficienten) tilskrives initiativer, som direkte påvir-

ker de disponible indkomster gennem øgede indkomstoverførsler,

jf. tabel 1 (se

punkt 1. Dagpenge, kontanthjælp, socialt udsatte i bilagstabel A).

I dette skøn indgår dog

ikke fordelingsvirkningerne af indførelsen af en kontantydelse, som det ikke

umiddelbart har været muligt at skønne over, men som isoleret set forventes at

bidrage til en lille reduktion i de målte indkomstforskelle.

Initiativer vedrørende offentlige investeringer, subsidier og overførsler til udlandet er forudsat ikke at påvirke indkomst-

fordelingen direkte og indgår således ikke i fordelingsberegningerne. De opgjorte fordelingsvirkninger af aftalerne omfatter

ikke initiativet (på regeringens finanslovsudspil) med øget fradrag for fagforeningskontingent, der isoleret set skønnes at

indebære en marginal forøgelse af indkomstforskellene i befolkningen målt ved Gini-koefficienten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 4

Tabel 1

Fordelingsvirkninger af aftaler med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015

Virkninger i 2015

Indregnet i

fordelingsberegninger

Mio. kr.

Virkning på

indkomstforskelle

Gini-koeff.

(pct. point)

Saldovirkning

Mio. kr.

Initiativer i alt

- Med fordelingsvirkninger

- Uden fordelingsvirkninger

-5.868

-4.079

-1.789

4.051

-0,15

Finansiering i alt

- Med fordelingsvirkninger

- Uden fordelingsvirkninger

5.868

2.521

3.347

-2.521

0,08

Samlet aftale

Heraf:

- Indkomstoverførsler

- Offentligt forbrug (netto)

-956

-1.212

318

1.212

-0,07

-0,03

-0,04

Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning, Aftale om finansloven for 2015 samt Bud-

getoversigten, december 2015.

Den resterende del af reduktionen af indkomstforskellene kan tilskrives en netto-

forøgelse af udgifterne til offentligt forbrug på ca. 1,2 mia. kr., herunder en for-

øgelse af udgifterne på asylområdet med 2,5 mia. kr. Det offentlige forbrug påvir-

ker ikke husholdningernes disponible indkomster direkte, men en forøgelse af

værdien af den offentlige service øger befolkningens såkaldte udvidede forbrugs-

muligheder

. Fordelingsvirkningerne heraf skønnes isoleret set at svare til en re-

duktion af indkomstforskellene på 0,04 pct.point målt ved Gini-koefficienten,

jf.

tabel 1.

De skønnede fordelingsvirkninger af den samlede ændring i det offentlige forbrug

afspejler nettovirkningen af henholdsvis nye initiativer og udmøntningen af den

afsatte forhandlingsreserve mv., som indgår i finansieringen af aftalerne,

jf. bilag-

Indregning af værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i sammenhæng med, at

omfanget af offentlig service har betydning for værdien af den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen,

at det ikke er nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer. Derfor indregnes fordelingsvirkningerne af

ændringer i offentlig service ofte som en ækvivalent ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger af

offentligt forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne af fx ændrede indkomstoverførs-

ler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 4

stabel B.

Generelt er fordelingsvirkningen af udmøntningen af reserver mv. holdt

op imod en fordelingsvirkning af en generel forøgelse af det offentlige forbrug

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

De centrale reserver samt reserve til lovprogram mv. er beregningsteknisk antaget at have en fordelingsvirkning, der som

hovedregel svarer til generelt offentligt forbrug. De beregnede samlede fordelingsvirkninger tager således udgangspunkt i,

hvordan fordelingsvirkningen af udmøntningen af disse reserver mv. afviger fra (som hovedregel) at have anvendt reser-

verne til en generel ændring i det offentlige forbrug. Nedjustering af det danske EU-bidrag på 700 mio. kr. samt ompriorite-

ring af Ulandsbistand (DAC) på 2,5 mia. kr. er isoleret ikke tillagt en fordelingsvirkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 4

Bilagstabel A

Aftaler med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015,

fordelingsvirkninger af initiativer

Virkninger i 2015

Offentlig

saldovirkning

Mio. kr.

1. Dagpenge, kontanthjælp, socialt udsatte

Heraf: Kontantydelse

2. Arbejdstilsyn og social dumping

3. Det grønne og transport

4. Velfærd

5. Asyl og udviklingsbistand

-956

-610

-81

-292

-950

-1.072

Indregnet i forde-

lingsberegninger

Mio. kr.

318

950

152

Virkning på ind-

komstforskelle

Gini-koeff.

(pct. point)

-0,03

-0,00

-0,03

-0,00

Øvrige tiltag

Heraf: Øgede udgifter vedr. asyl

-2.510

-2.500

2.510

2.500

-0,08

Initiativer i alt

-5.868

4.051

-0,15

Bilagstabel B

Aftaler med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finansloven for 2015,

fordelingsvirkninger af finansieringselementer

Virkninger i 2015

Saldovirkning

Mio. kr.

Centrale reserver

Nedjustering af dansk EU-bidrag

Reserve til lovprogram, regeringsinitiativer mv.

2.541

700

127

Indregnet i forde-

lingsberegninger

Mio. kr.

-2.394

-127

Virkning på ind-

komstforskelle

Gini-koeff.

(pct. point)

0,07

0,00

Øvrige:

Omprioritering af U-landsbistand (DAC)

2.500

Finansiering i alt

5.868

2.521

0,08

Anm.: Aftale om udmøntning af satspulje, udmøntning af forskningsreserve samt filmaftale fremgår ikke af oversig-

ten, da finansieringen af initiativerne vurderes have omtrent samme fordelingseffekter som selve initiativer-

ne.

Kilde: Egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning, Aftale om finansloven for 2015 samt Bud-

getoversigten, december 2015.