PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
L 1
Offentligt

Finansministeren

DET TALTE ORD GÆLDER.

Samrådsspørgsmål A (L1), møde i Finansudvalget 11. december

2014.

Svar på Finansudvalgets Samrådsspørgsmål A (L 1 Forslag til

finanslov for finansåret 2015) af 18. november 2014 stillet efter

ønske fra Jacob Jensen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for forudsætningerne for finansloven 2015,

herunder særligt for udviklingen i olieprisen og udviklingen i væksts-

kønnet?

Svar



Tak for spørgsmålet, som det ikke er første gang vi har lejlighed til

at drøfte. Denne gang kan vi imidlertid gøre det på baggrund af de

nye informationer, der her til formiddag er offentliggjort i Økono-

misk Redegørelse, december 2014.



Men lad mig ikke desto mindre indledningsvis give en lidt grundi-

gere gennemgang af den finanspolitiske planlægning, herunder for-

udsætningernes betydning.



Jeg vil gerne slå fast, at finanspolitikken i 2015 tilrettelægges inden-

for budgetlovens rammer.



Vi opfylder også målene om sunde offentlige finanser i vores 2020-

plan. Vi planlægger den økonomiske politik, så den er holdbarhed.

Og så der mindst er strukturel balance på de offentlige finanser i

2020.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 5



Herudover planlægges finanspolitikken under skyldig hensyntagen

til underskudsgrænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP,

der følger af EU’s Stabilitets- og vækstpagt.



Det er et grundvilkår for finanspolitikken, at den altid tilrettelægges

under den usikkerhed, der må være om konjunktursituationen,

herunder blandt andet om vækstudsigterne og udviklingen i oliepri-

sen.



Det er yderligere et grundvilkår, at vores skattesystem indebærer, at

der er ganske stor usikkerhed om de offentlige indtægter og der-

med den faktiske offentlige saldo.



Det mest velkendte eksempel er vel pensionsafkastskatten, hvor

selv beskedne renteændringer kan betyde store ændringer i indtæg-

terne. Det er selvsagt vanskeligt, at forudse renteudviklingen - og

derfor er det også vanskeligt, at forudsige det faktiske underskuds

størrelse.



Det gør sig også gældende i forhold til indtægterne fra Nordsøen,

der er tæt knyttet til skøn for olieprisen, som også er forbundet

med stor usikkerhed.



Økonomer må derfor foretage det bedst mulige skøn med de in-

formationer, der er til rådighed.



Usikkerheden om den faktiske saldo gør, at det er ganske fornuf-

tigt, at et bredt flertal i Folketinget med budgetloven har vedtaget,

at der i den finanspolitiske planlægning skal tage udgangspunkt det

strukturelle underskud.



Det strukturelle underskud er det faktiske underskud korrigeret for

konjunkturpåvirkningen og en række særlige poster, herunder også

pensionsafkastskatten og statens indtægter fra olieudvindingen i

Nordsøen.

Den planlagte finanspolitik i august



Da regeringen planlagde sin i finanspolitik i august blev det gjort

under indtryk af, at konjunkturgenopretningen var begyndt. Vi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 5

kunne bl.a. glæde os over, at beskæftigelsen havde været stigende

siden midten af 2013. Imidlertid var det regeringens vurdering, at

konjunkturgenopretningen endnu ikke var så stærk, at finanspoli-

tikken for alvor burde strammes.



Derfor valgte regeringen i august 2014 at tilrettelægge en finanspo-

litik, som i videst muligt omfang kunne understøtte vækst og be-

skæftigelse indenfor rammerne af en ansvarlig finanspolitik.



Finansministeriet vurderede således i august 2014 det strukturelle

underskud til 0,5 pct. af BNP i 2015 og det faktiske underskud til

3,0 pct. af BNP i 2015. Dermed gik finanspolitikken for 2015 helt

tæt på underskudsgrænserne.



I Økonomisk Redegørelse, august 2014 blev det vurderet, at BNP-

væksten ville blive på 1,4 pct. i 2014 og 2,0 pct. i 2015. Det var helt

på linje med, hvad andre institutioner vurderede på daværende

tidspunkt.



Olieprisen blev vurderet til ca. 110 $ i 2015. Det afspejlede mar-

kedsforventningerne kombineret med Det Internationale Energi

agenturs (IEA) mellemfristede forventninger til olieprisen.



Efter fremlæggelsen af regeringens finanslovsforslag i august 2014

blev der offentliggjort en række indikatorer og vurderinger, der pe-

gede i retning af lavere vækst - navnlig i euroområdet. Ligeledes er

olieprisen faldet betydeligt siden august.



Det er klart, at svækkede konjunkturudsigter i euroområdet også

smitter af væksten i Danmark. Sammen med den lavere oliepris be-

tød de svækkede konjunkturudsigter, at det faktiske offentlige un-

derskud i 2015 risikerede at blive større end vurderet i august og

dermed overskride 3 pct.-grænsen.

Pensionspakken fra oktober



Det var baggrunden for at regeringen i oktober indgik en aftale

med Enhedslisten og SF om en Pensionspakke. Med Pensionspak-

ken indføres en økonomisk tilskyndelse til tidligere udbetaling af

midler opsparet i LD, ligesom muligheden for omlægning af kapi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 5

talpensioner til alderspensioner med skattebegunstigelse forlænges

til og med udgangen af 2015.



Pensionspakken vurderes, at forbedrede den offentlige saldo med

¾ pct. af BNP i 2015 - svarende til 15 mia. kr. Pensionspakken gi-

ver dermed en sikkerhedsafstand til underskudsgrænsen for det

faktiske underskud og mindsker risikoen for, at Danmark på ny

pådrager sig en henstilling fra EU.



Pensionspakkens elementer har desuden den fordel, at forbedrin-

gen af den offentlige saldo i 2015 foretages uden at svække efter-

spørgslen og dermed vækst og beskæftigelse i 2015.



Havde regeringen alternativt valgt at forbedre den offentlige saldo

med mere traditionelle finanspolitiske virkemidler – f.eks. skatte-

stigninger eller reducerede udgifter – ville det have reduceret vækst

og beskæftigelse i 2015.



I EU-Kommissionens efterårsprognose, der udkom i begyndelse af

november måned vurderes det faktiske offentlige underskud i

Danmark til 2,3 pct. af BNP i 2015. I denne prognose har EU-

Kommissionen taget højde for lavere vækstudsigter, nyere informa-

tioner om oliepriser mv., samt Pensionspakken. EU-

Kommissionen vurderer, at Danmark ligger med en pæn sikker-

hedsafstand til grænsen for det faktiske underskud i 2015. EU-

Kommissionens vurdering er særligt relevant, fordi det netop er

EU-Kommissionen, der skal vurdere om en eventuel overskridelse

af grænsen for det faktiske underskud kan give anledning til en for-

nyet henstilling.

Økonomisk Redegørelse, december



I Økonomisk Redegørelse, der er blevet offentliggjort i dag, nedju-

steres vurderingerne af BNP-væksten til 0,7 pct. i 2014 og 1,4 pct. i

2015. Den lavere vækst svækker isoleret set den offentlige saldo.



Imidlertid skal man være opmærksom på, at beskæftigelsen trods

lavere vækst fortsat vurderes at udvikle sig positivt i 2014 og 2015.

Vurderingen af beskæftigelsesstigningen er kun nedjusteret en anel-

se i forhold til augustvurderingen. Den positive beskæftigelsesud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5 af 5

vikling mindsker den negative virkning på de offentlige finanser fra

lavere BNP-vækst.



I den opdaterede konjunkturvurdering er der ligeledes taget højde

for, at olieprisen er faldet. Således er olieprisen vurderet til knap 90

$ pr. tønde i 2015. Altså en nedjustering på omkring 20 $ i forhold

til august. I modsat retning trækker dog, at dollarkursen er steget.



I prognosen er der også indarbejdet forhold, der trækker i retning

af at forbedrede den offentlige saldo i 2015. Det drejer sig bl.a. om

at renterne er nedjusteret i forhold til skønnene i augustvurderin-

gen. Det øger indtægter fra pensionsafkastskatten.



Med den information, som er til rådighed på nuværende tidspunkt,

vurderes underskuddet på den faktiske offentlige saldo samlet set

til 2,5 pct. BNP i 2015 mod 3,0 pct. af BNP i augustvurderingen.



Med et underskud på 2,5 pct. af BNP i 2015 er det regeringens

vurdering, at der er en rimelig sikkerhedsmargin til underskuds-

grænsen. Men det er samtidig også klart, at hvis Pensionspakken

ikke var gennemført ville underskuddet have været ca. 3,2 pct. af

BNP i 2015.

Afrunding



Afsluttende. For regeringen har det været afgørende, at finanspoli-

tikken i videst muligt omfang understøtter vækst og beskæftigelse.

Derfor gik vi helt til underskudsgrænserne ved fremlæggelsen af fi-

nanslovsforslaget i august. Den efterfølgende svækkelse af kon-

junkturgenopretningen har blot vist, at det var den rigtige politik.



Da regeringen gennemførte en Pensionspakke var hensigten at

skabe en sikkerhedsmargen til 3 pct.-grænsen for faktiske under-

skud i 2015 uden samtidig at svække vækst og beskæftigelse i 2015.



Det er den samlede vurdering, at det faktiske underskud vil blive

2,5 pct. af BNP i 2015, når der tages højde for de ændrede forud-

sætninger, herunder BNP-vækst, beskæftigelse, oliepriser, dollar-

kurs og renter.