Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 110
Offentligt
1501865_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
27. februar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2015, efter ønske fra Anni Matthiesen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5 (L 110), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for de nærmere planer for placeringen, herunder den
fysiske placering, af en national platform mod matchfixing.
Svar:
Matchfixing er et fænomen, vi bekæmper inden for idrætten. Det er en trussel mod
idrættens integritet.
En række interessenter har forskellige roller i bekæmpelsen af matchfixing.
Først og fremmest er det en vigtig opgave for idrætten selv at bekæmpe matchfixing
inden for egne rækker. Matchfixing er forbundet med spil, og derfor har spiludbyderne
også en vigtig rolle i bekæmpelsen af matchfixing. Endelig spiller forskellige
myndigheder vigtige roller i bekæmpelsen af matchfixing.
Kulturministeriet har ansvar for idræt. Skatteministeriet har ansvar for reguleringen
af spilområdet. Justitsministeriet har ansvar for straffelov og anklagemyndighed.
Samarbejdet mellem alle interessenterne er et væsentligt element i bekæmpelsen af
matchfixing. Der er således også et løbende tæt samarbejde og koordinering mellem
myndighederne på området.
Regeringen har besluttet, at ansvaret for den nationale platform vil henhøre under
Kulturministeriet.
Kulturministeriet har som ressortansvarlig for idrætten en koordinerende rolle i
bekæmpelsen af matchfixing i forhold til tværgående indsatser. Således har
Dok. nr. 2559140
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Kulturministeriet været formand og sekretariat for arbejdsgruppen om reguleringen af
matchfixing og har været den koordinerende myndighed i forbindelse med
forhandlingerne om Europarådets konvention om manipulation af idrætskonkurrencer.
Konkret planlægger jeg at placere ansvaret for den nationale platform hos hos Anti
Doping Danmark, der er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet.
Anti Doping Danmark er en del af den offentlige forvaltning og er dermed omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Som myndighed har Anti Doping Danmark til opgave at fremme bekæmpelsen af
doping i idræt og dermed at arbejde for at fremme integritet i idrætten.
Antidopingområdet og bekæmpelsen af matchfixing har flere fællestræk. Der er tale om
etiske problemstillinger, som truer idrættens troværdighed, og som underminerer
integriteten inden for idrætten. Der er tale om opgaver, der er vanskelige
efterforskningsmæssigt, og som kræver et tæt samarbejde mellem myndigheder, med
idrætten og med andre aktører.
I lyset af de fælles træk mellem bekæmpelse af hhv. doping og matchfixing, finder jeg
det hensigtsmæssigt at placere sekretariatet for den nationale platform hos Anti Doping
Danmark.
Anti Doping Danmark vil som sekretariat for den nationale platform få til opgave at
koordinere samarbejdet mellem alle aktørerne på området. Som det fremgår af
anbefalingerne fra arbejdsgruppen om matchfixing skal de enkelte aktører indgå
samarbejdsaftaler inden for deres respektive områder.
Jeg skal afslutningsvis bemærke, at det følger af Europarådets konvention om
manipulation af idrætskonkurrencer, at den nationale platform kan gennemføres i
overensstemmelse med national lovgivning og under hensyntagen til eksisterende
strukturer og organiseringen af administrative funktioner. Det nævnes i den
forklarende rapport til konventionen, at en offentlig myndighed ville danne en neutral
ramme om samarbejdet samt en tilstrækkelig ramme om informationsudveksling i
relation til den nationale platform. Hverken konventionen eller den forklarende rapport
kommer med en egentlig anbefaling om placeringen af den nationale platform.
Den danske arbejdsgruppe om reguleringen af matchfixing har anbefalet, at ansvaret
for at etablere og administrere en national platform er en myndighedsopgave.
Marianne Jelved