Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 116:

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet, subsidiært ansvar for afvikling af anlæg, plan for afvikling af anlæg, sikkerhedsstillelse, forlængelse af geotermitilladelser, beredskab for forsyningsmæssige forhold, forsikring, digital kommunikation m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 28.01.2015).

Den første ordfører er hr. Thomas Danielsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. L 116 er forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Lovforslagets formål er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets offshoresikkerhedsdirektiv med henblik på at skabe et ensartet retsgrundlag, der kan danne grundlag for en effektiv forebyggelse af større uheld i forbindelse med kulbrinteaktiviteter på havområdet, at begrænse følgerne af disse og at sikre, at det står klart, hvem erstatningsansvaret påhviler ved et sådant uheld.

EU's offshoresikkerhedsdirektiv er gennemført som følge af ulykken i den Mexicanske Golf, og det sigter mod at forhindre tilsvarende ulykker inden for EU. For Venstre er det helt centralt, at vi til stadighed er opmærksomme på sikkerheden i forbindelse med indvinding af kulbrinter, og at det til enhver tid sker på forsvarlig vis. Vi bakker derfor op om forslaget, hvis formål er at sikre, at der sker en forebyggelse af større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Jeg vil dog gerne i forbindelse med gennemgangen af det omfangsrige lovmateriale, der indeholder en del forhold og begreber, som jeg finder en lille smule uklare, bede ministeren om at oversende de præcise økonomiske konsekvenser for de offshoreaktiviteter, der sker i dansk farvand, som følge af den her lovændring, altså i kroner og øre, ligesom jeg gerne vil have oversendt, hvilke dele af forslaget, såfremt der er nogle, der går længere, end EU stiller krav om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Jens Joel fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg tror ikke, vi får nogen voldsomt ophedet politisk debat, men det er jo ikke det samme som at sige, at det forslag, vi behandler her i dag, ikke er væsentligt.

Det er heldigvis sådan, at vi sjældent oplever katastrofer på boreplatforme eller andet, men når det sker, er det til gengæld med næsten uoverskuelige konsekvenser for den natur, som det sker midt i, og meget, meget vanskeligt at stoppe. Det så vi særlig udtalt og måske mest berømt i den Mexicanske Golf, men det har vi jo også set andre steder. Og uden at der er nogen af os, der tror, at vi har den samme risiko i EU, så er det alligevel næsten ikke til at tilgive sig selv, hvis man, efter at en ulykke er sket, kan se, at man kunne have gjort mere. Og derfor støtter vi selvfølgelig helhjertet op om, at man nu får strammet op på procedurerne.

Det er jo en EU-beslutning at skabe større sikkerhed, når man udvinder f.eks. olie og gas. Det handler om at få tjekket, om de firmaer, som skal udvinde, har de tekniske og finansielle kapaciteter, altså om de er i stand til at løse den opgave, som de har sat sig for. Og det gælder ikke bare sådan en bloc for dem, der nu får lov til at lave det her, men det gælder også i de forskellige faser, hvor der kræves forskellige kapaciteter og forskellige kompetencer. Og dem skal vi selvfølgelig have fuldstændig styr på at de har.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at man ikke bare har evnen til at bore, men også evnen til at håndtere det, der måtte ske, hvis der er et uheld og man derfor skal rydde op. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at sikre – det har man gjort i mange tilladelser allerede, men det er ikke på samme måde konsekvent skrevet ind i loven – at der er en forsikring, som løfter det ansvar, man måtte pådrage sig, hvis der er noget, der går galt.

Derudover kommer der jo en dag efter udvindingen, og forslaget tager fat på den del, der handler om, hvordan vi sikrer, at det ikke er andre rettighedshavere eller skatteborgerne eller nogle andre, som efterfølgende ender med regningen for at pille ned og lukke, når man er færdig, om jeg så må sige. Og det kræves selvfølgelig, at det er en del af tilladelsen, at man har sådan en plan for, hvordan det sker.

Så har det været diskuteret, om der er noget overimplementering, og jeg ser selvfølgelig frem til, at vi i udvalget kan få en drøftelse af, lige præcis hvad det er for nogle krav, vi stiller. Vi stiller f.eks. de samme krav ved aktiviteter på land som ved offshoreaktiviteter, altså i havområder, og det gør vi jo med åbne øjne, fordi vi synes, at der også der er nogle risici. Og selv om det måske nogle gange kan være nemmere at håndtere ulykker inde på land, er det stadig væk vigtigt, at man undgår ulykker og sikrer sig på bedst mulig vis. Også selv om udvinding af olie og gas eller andre ting sker på land.

Socialdemokraterne støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Så er det hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

Jeg kan med det samme sige, at Dansk Folkeparti også støtter lovforslaget her. Det gør vi ikke, fordi det er et EU-direktiv. Der er jo sikkert nogle partier her i Folketinget, som ikke engang behøver at læse mere end de første tre linjer, hvor der står, at det er implementering af et EU-direktiv, før de har besluttet sig for at stemme ja. Så hvis der stod i EU-direktivet, at månen var en grøn ost eller jorden var flad, ville man knap nok opdage det. Det ville blive vedtaget ved lov.

Men sådan ser vi ikke på det i Dansk Folkeparti. Vi læser grundigt på tingene, og vi har besluttet os for at sige ja til lovforslaget her, fordi det simpelt hen er sund fornuft. Tidligere i den her folketingssamling implementerede Folketinget andre dele af offshoresikkerhedsdirektivet, som netop har til formål at sikre, at der er god sikkerhed omkring udvindingen af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det er, som de foregående ordførere også har været inde på, rigtig vigtigt, at der er styr på sikkerheden, så vi undgår de ulykker, som man har set andre steder i verden, og som har haft meget, meget store konsekvenser for miljøet. Det skal vi undgå her.

Der er mange kloge hoveder, der har sat sig sammen for at lave offshoresikkerhedsdirektivet, og jeg må da sige, at som lægmand kan det være svært at vide, hvad et godt eller dårligt sikkerhedsniveau er, når man udvinder olie og gas. Men det er der heldigvis rigtig mange der har udtalt sig om i anledning af det her lovforslag og også det foregående lovforslag, og de står inde for det, der står i lovforslaget.

Det er rigtig godt, at vi her får en styrkelse af sikkerheden. Vi får også stillet nogle krav til, hvordan der skal stilles sikkerhed for, at der faktisk også er de økonomiske midler til stede til at fjerne de her boreanlæg, når de engang er udtjente. Man kunne jo risikere, at et olie- eller gasselskab, der borede efter olie, gik konkurs, inden det havde fjernet de her anlæg, og så var der vel ikke andre tilbage end skatteyderne til at betale for det. Den situation undgår man så, ved at der skal stilles en passende sikkerhed.

Så alt i alt er det et godt lovforslag, som vi ikke har fundet nogen anledning til ikke at støtte, på trods af at det jo er en følge af et EU-direktiv. Derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti agter at stemme for, når lovforslaget tredjebehandles.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Og så er det den radikale ordfører, Andreas Steenberg.

Radikale Venstre støtter dette lovforslag, fordi vi mener, at loven vil sikre, at boringer i undergrunden foregår sikkert for miljøet, naturen og medarbejderne. Loven er en gennemførelse af en international aftale, som især handler om at følge op på en meget alvorlig ulykke i Sydamerika. Med den her lov skal ansøgere løbende vurderes ud fra, om de har penge og kompetence til at gennemføre boringen ansvarligt og rydde op igen, når de er færdige.

Det er helt afgørende for, at regningen for oprydningen efter en boring ikke ender hos skatteborgerne. Radikale Venstre ser loven som helt afgørende for, at der kan og må foregå boringer efter olie og andre råstoffer i Danmark. Radikale Venstre kan støtte lovforslaget, som det ligger, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Steen Gade for SF.

Tak. Jeg kan ikke helt lade være med at sige noget til Dansk Folkepartis ordfører – men det er sødt ment. Det er jo lidt muntert, at hver gang Dansk Folkeparti finder et forslag, som er en implementering af et EU-direktiv, skal en pæn del af taletiden gå med at fortælle, at man ikke er blevet positiv over for EU, selv om man støtter et EU-direktiv. Men jeg vil sige til hr. Mikkel Dencker: Det har jeg også været igennem engang, men det er mange, mange år siden, og det går over.

Så til forslaget her: Vi støtter forslaget. Vi synes, det er godt, at man laver en bedre forebyggelse i forhold til større ulykker. Vi synes, det er vigtigt, at rettighedshaverne skal kunne vise, at de har finansiel og teknisk kapacitet, at man også går ind og kigger på godkendelse af operatører, og at man får en sikkerhedsstillelse i forhold til afvikling og oprydning. Det er meget vigtige ting, som vi fuldt ud støtter, og som vi jo belært af en meget alvorlig katastrofe – heldigvis ikke tæt på os – kan se der er brug for. Det udvider så også noget af lovgivningen her til at gælde på land. Det synes vi også er hensigtsmæssigt at gøre. Det betyder jo, at det alt andet lige bliver en smule mere omkostningsfyldt at udvinde på land. Det tror vi er meget fornuftigt at selskaber har i hovedet.

Noget andet, jeg så vil sige her, er, at dermed har vi jo ikke afsluttet en diskussion om eventuel udvinding af skifergas. Der mener vi der er en lang række andre forhold, der i givet fald skal ind og vurderes.

Det sidste, jeg også vil tilslutte mig, er, at man kan forlænge de her geotermitilladelser.

Det er opfyldning af et EU-direktiv og meget fornuftige udvidelser af det i forhold til EU-direktivets anvendelsesområde, ved at vi også tager en række andre ting med i forslaget.

Så til allersidst: Jeg kan faktisk ikke lide det der med overimplementering af EU-direktiver. EU-direktiver er noget, vi skal. Det er, som om overimplementering er noget, vi selv gør. Hver gang vi selv bestemmer noget, kalder man det overimplementering. Det er da en meget underlig måde at snakke på. Det vil jeg også opfordre regeringen til ikke at arbejde i. Det er godt nok ikke det ordvalg, regeringen har brugt, men det er, som om ordvalget smitter af på den måde, man har beskrevet det på.

Tak til ordføreren for SF. Så er det hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg havde sådan set ikke forventet, at den her debat ville give sådan nogle ahaoplevelser, men det sørgede hr. Steen Gade da for ved at gøre mig opmærksom på, at jeg endnu har mulighed for at ændre afgørende politiske standpunkter. Jeg kunne på hr. Steen Gade forstå, at det nærmest var en naturlov og bare et spørgmål om at blive gammel nok – og så må man jo stille sig selv spørgsmålet, hvor gammel man skal være, når man er så hårdhjertet, som jeg er i det der EU-spørgsmål. Men jeg venter spændt på, hvad der kan ske.

Ellers er det her lovforslag jo et forholdsvis beskedent lovforslag, selv om anledningen er alvorlig, nemlig en stor katastrofe i forbindelse med olieudvinding, som viste to ting, nemlig at sikkerhedsreglerne ikke var tilstrækkelige, og at man ikke havde sikret sig, at de firmaer, der stod for olieudvindingen, selv var i stand til at rydde op efter sig. Det har man forsøgt at reparere på med nogle internationale aftaler, hvoraf noget så er blevet til et EU-direktiv og derefter så også bliver til dansk lov. Og det er da heldigt for regeringens forhold til EU og den slags, at det her lovforslag er fornuftigt, for det betyder jo også, at det kan blive vedtaget i det danske Folketing.

Vi synes, at de tiltag, der ligger her, er fornuftige, og synes, at det er klogt at gennemføre dem. Vi synes også, at de ting, der ligger ved siden af eller ud over EU-direktivet, er fornuftige, og jeg deler sådan set hr. Steen Gades opfattelse af, at det da er en underlig indskrænket måde at omtale de muligheder, vi stadig væk har for at lave selvstændig politik i Danmark, på, når man kalder det overimplementering. Det mest rystende er, når Dansk Folkeparti begynder at tale om overimplementering af EU-direktiver, for så kan man få det indtryk, at hvis selvstændige, frie beslutninger nu får sådan en EU-betegnelse, er det da en skidt ting. Så det er jeg helt enig med hr. Steen Gade i, og jeg vil sige, at endnu bedre bliver det jo af, at alle de ekstra tiltag, der ligger i det her lovforslag, også er fornuftige. Der er ikke meget af det, der har stor betydning, men selve det, at man giver de samme muligheder til geotermi som til udvikling af kulbrinter, er vel om ikke andet, så i hvert fald en retfærdighedshandling, som det var på tide man nåede frem til at få bragt i orden

Så ud over at jeg takker hr. Steen Gade for den erkendelse, der har bredt sig, af, at jeg stadig har store forandringsprocesser foran mig i det politiske spil i de kommende 2-3 år, når jeg kommer på alder med hr. Steen Gade – så vil jeg være langt klogere på EU-spørgsmålet, kan jeg forstå, helt naturligt – har det jo været en forholdsvis udramatisk debat, som gør, at vi forholdsvis uberørte kan stemme for det her lovforslag.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så er det hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak. En vinkel på diskussionen om en overimplementering kunne jo være, at man kalder det overimplementering, hvis det er noget, man ikke kan lide og er nødt til at gøre.

Liberal Alliance kan støtte denne implementering – ikke overimplementering, lige umiddelbart – af offshoresikkerhedsdirektivet, som har til formål at forebygge større ulykker i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havet og begrænse skaderne på mennesker og miljø, hvis uheldet skulle være ude. Forslaget flugter med de ændringer, vi tidligere har foretaget i forhold til havmiljøloven og miljøskadeloven, som den vistnok hed, jeg tror, det var lige før jul. Her ønsker man ligeledes at adskille den kompetente myndighed fra ressourcemyndigheden, således at Energistyrelsen fremover må overlade de sikkerhedsmæssige opgaver til Arbejdstilsynet, og det forekommer jo naturligvis ganske fornuftigt.

En stor del af lovforslaget har i øvrigt fokus på, at man reelt kan sikre, at den tekniske og finansielle kapacitet er til stede, når der gives koncession.

Ligeledes ser vi også skærpende regler for operatøren, hvorved myndighederne hele tiden kan have snor i tingene. Går det først galt, kan det naturligvis ikke hjælpe, at staten mødes med en konkurs, som betyder, at oprydningsarbejdet og regningen ligger hos det offentlige. Det siger sig selv, at der ved sådanne aktiviteter er store summer på spil, hvorfor disse bestemmelser om mere indseende i aktiviteterne forekommer rimelige og ikke mindst det forhold, at der herved også bliver lige forhold for alle i EU-farvande.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti støtter også lovforslaget her om offshorearbejde i undergrunden, og også boringer på land, og det gør vi, fordi vi jo støtter tiltag, som har til hensigt at forhindre og forebygge ulykker, og det er det, det her lovforslag beskriver. Det er nemlig de krav, der er til dem, som borer og håndterer udvinding fra undergrunden. Det præciserer også for parterne, hvilke regler der er gældende, når de er involveret i undergrundsarbejdet. Og det er klart, at den overordnede dagsorden her er beskyttelse og sikkerhed, og det bør ethvert ansvarligt parti selvfølgelig kunne støtte.

Så står der også, at man foretager en overimplementering af direktivet, og det synes jeg vi skal holde tungen lige i munden i forhold til, og vi ønsker under udvalgsarbejdet beskrevet i detaljer, hvad det betyder. For selvfølgelig er det vigtigt, at vi tager ansvar, og at man modvirker risici og ulykker, men jeg går også ud fra, at direktivet beskriver det, der skal til, for at man kan undgå det. Og når regeringen selv i lovarbejdet skriver, at det er en overimplementering, så ønsker man altså at gå endnu videre, end direktivet lægger op til. Det er vi ikke helt sikre på at vi er med på. Vi vil i hvert fald gerne have en forklaring på, hvad regeringen helt præcis mener med det. Så Det Konservative Folkeparti ser frem til at få afklaret det i det lovarbejde, der foregår i udvalget, og om vi er helt på fast grund, når vi taler om det.

Men bortset fra det punkt, som Det Konservative Folkeparti er usikre i forhold til og normalt er modstandere af, fordi vi jo grundlæggende har en tendens til at være duks og til at gå et hestehoved foran andre – det skal vi væk fra, vi skal gøre det samme som andre – støtter Det Konservative Folkeparti selvfølgelig det grundlæggende element i lovforslaget om beskyttelse og sikkerhed.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Hr. Mike Legarth understregede her til sidst, at vi i Danmark ikke skulle være duks. Jeg synes alligevel, det er et nybrud i dansk politik, at De Konservative nu tager afstand fra det at være duks. Gad vide, om det også breder sig til politiken på folkeskoleområdet.

Men det, jeg gerne vil spørge hr. Mike Legarth om sådan lidt mere seriøst, er: Mener hr. Mike Legarth ikke, det er vigtigt, at vi i Danmark på en række områder går foran i forhold til andre lande, f.eks. på miljøområdet, også i de tilfælde, hvor der findes nogle EU-direktiver, der så efter vores opfattelse er for dårlige eller i hvert fald giver et for dårligt bundniveau?

Ordføreren.

Jeg synes, at det, der er vigtigt, er, at vi gør det, der skal til, og at vi lever op til de fælles aftaler, vi indgår, at vi lever op til dem til punkt og prikke. Men jeg mener ikke, at der er en særskilt positiv dagsorden ved generelt at gå videre end det. Det skal man nøje forholde sig til i hvert enkelt tilfælde. I det her tilfælde har jeg ikke noget imod dem, der vælger at være dukse i en skoleklasse. Jeg kan da kun anerkende og rose, at man tager alle opgaver på sig. Det foregår jo gerne på skift, så også det er retfærdigt og demokratisk fordelt.

Det, jeg taler om her, er, at jo, vi skal gøre det, der skal til, for at sikre os imod ulykker og risici, ja, vi skal sørge for, at sikkerheden er i top, men jeg går også ud fra, at når EU laver et direktiv og beskriver, hvad der skal til, for at de synes, at fællesreglerne skal være x, y, z, så er det det, vi gør. Her lægges der op til, at man gør mere end det. Det vil jeg gerne have forklaret i detaljer, og jeg vil overbevises om, at det er rigtigt at gå længere end det, for hvis argumenterne ikke er i orden, synes jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at gå med til det.

Hr. Per Clausen.

Jeg synes bare, det er en skuffende udvikling, som Det Konservative Folkeparti er ude i. I gamle dage ville en konservativ ordfører jo sige, at det var rigtig vigtigt, at man gik i spidsen, ydede sit ypperste og viste, at man var de bedste. Nu er det blevet en konservativ position, at vi gør det, vi er forpligtet til, og ikke mere. Er det Det Konservative Folkepartis grundholdning i politiske debatter fremover, at vi i Danmark gør, hvad vi er forpligtet til, men at det må være de andre, der går i spidsen og yder deres ypperste?

Ordføreren.

Nej, vil jeg sige til hr. Per Clausen, der må jeg invitere med ind på min tidligere arbejdsplads i den kongelige livgarde. Der gik vi stolte og ranke og tog ansvar, tog byrderne på os, tog demokratiet alvorligt, forsvarede vores land med vores eget liv og gik forrest i den sammenhæng for fædrelandet og for fællesskabet. Men når det handler om, at vi skulle gå forrest i forhold til at betale regninger, til at påtage os omkostninger og byrder for erhvervslivet, som er ud over det, der er nødvendigt, fordi eksperterne har lagt et vist grundniveau, så vil vi mene, at det er tilstrækkeligt, for det, det handler om her, er ikke at gå forrest bare for at gå forrest. Det er et spørgsmål om at leve op til det, der skal til, for at undgå ulykker og risici.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Så vil jeg give ordet til klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Mange tak til de faldne kommentarer til lovforslaget. Det var en god, opbyggelig diskussion, som også lærte mig lidt af hvert. Jeg ved ikke, om jeg er enig med hr. Steen Gade i, at EU-modstandere automatisk bliver klogere. Det er jeg ikke sikker på, jeg tror, man skal kæmpe lidt for sagen. Men det var en interessant vinkel på det.

Der har været forskellige kommentarer om overimplementering, og det er selvfølgelig noget, der vil blive taget op under udvalgsbehandlingen. Hr. Thomas Danielsen spurgte, om ikke vi kunne oversende en liste over, hvor det er, vi overimplementerer i det her direktiv, og i øvrigt også om de økonomiske konsekvenser i kroner og øre af det her lovforslag. Det vil jeg selvfølgelig gerne oversende, men jeg kan også lige tage hul på overimplementeringsdebatten nu. Jeg vil sige, at der er enkelte steder i lovforslaget, hvor vi går længere, end offshoredirektivet siger man nødvendigvis skal som minimum. For det er et minimumsdirektiv, og det betyder, at vi er forpligtede til at lægge en vis bund, men vi har ret til at indføre krav, der går videre. Det gør vi på nogle få områder, og det vil jeg selvfølgelig oversende, så det kan indgå på passende vis i udvalgsbehandlingen. Men jeg kan da sige, hvad det bl.a. drejer sig om. Direktivet omhandler olie- og gasaktiviteter på havområdet, og vi har også ladet reglerne omfatte af aktiviteter på land, for det er lige så vigtigt f.eks. at sikre, at rettighedshavere har kapacitet til at afvikle udtjente anlæg på land, som det er til havs. Så der er nogle steder, hvor vi har taget udgangspunkt i direktivet, og så er der steder, hvor vi har gjort nogle yderligere ting, som vi synes virker fornuftige. Men vi vil som sagt oversende det.

Lovforslaget gennemfører dele af offshoresikkerhedsdirektivet. Ud over at forebygge større ulykker har det også til formål at sikre, at der er penge og den fornødne ekspertise til at rydde op, hvis der skulle ske en ulykke med omfattende oliespild. Direktivet stiller krav om, at den myndighed, der udsteder en tilladelse til at lede efter olie og gas, nøje vurderer ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet. Det er også noget, som regeringen vægter højt. Fremover skal der ikke alene foretages en teknisk og finansiel vurdering af en ansøger om en ny tilladelse, vurderingen skal også ske ved hver overgang til en ny fase eller aktivitet i tilladelsen. Det er alt sammen for at sikre, at rettighedshaver til tilladelser til enhver tid har den nødvendige tekniske kompetence og råder over de nødvendige midler.

Direktivet stiller også krav om, at den myndighed, der tager sig af opgaver vedrørende sikkerhed og miljø, ikke må være del af den myndighed, der regulerer den økonomiske side af aktiviteterne, herunder giver tilladelse til udnyttelse af undergrunden, og det adskillelsesprincip er en direkte lære fra ulykker på havområdet – og senest altså den her omtalte Macondoulykke i Mexicanske Golf.

Direktivets krav vedrører olieselskaber med aktiviteter på havområdet, men vi foreslår, at direktivets krav også kommer til at gælde rettighedshavere med aktiviteter på land, og baggrunden er selvfølgelig, at skadevirkninger fra aktiviteter på land, f.eks. boringer og lagringer i undergrunden, vil kunne være lige så alvorlige som skadevirkninger fra aktiviteter på havet. Det er også lige så vigtigt, at rettighedshavere har midler til at afvikle udtjente anlæg på land som på havområdet, som jeg var inde på før.

Nordsøen rummer en række aldrende anlæg, og det tidspunkt, hvor produktionen for disse anlæg skal indstilles, nærmer sig. Det foreslås derfor, at ansøgning om godkendelse af anlæg skal ledsages af en plan for afvikling af de samme anlæg, og i den plan skal det bl.a. indgå, hvordan der kan skabes sikkerhed for, at midlerne til gennemførelsen af afviklingsplanen er til rådighed, så det ikke i sidste ende bliver skatteyderne, der hænger på den regning.

Lovforslaget har enkelte andre ændringer, som ikke vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet, f.eks. at der fremover vil være en direkte adgang i undergrundsloven til at stille krav om, at rettighedshavernes virksomhed er forsikret. I dag er det altså indskrevet i selve tilladelsen. Et andet eksempel er, at sælger af andele i tilladelser pålægges et såkaldt subsidiært ansvar for omkostningerne til afvikling af anlæg. Formålet er jo altså, som det også er sagt heroppefra, at det ikke bliver de andre deltagere i en tilladelse eller i sidste instans skatteydere, der skal betale for afvikling af anlæg.

Der foreslås også indført en bestemmelse om virksomhedernes pligt til at foretage beredskabsplanlægning af hensyn til samfundets energiforsyning og at gennemføre nødvendige foranstaltninger herom.

Endelig vil det fremover være muligt at forlænge geotermitilladelser, ligesom det allerede er muligt at forlænge olie- og gastilladelser, og det foreslår vi, fordi det er fornuftigt at sikre en optimal udnyttelse af undergrunden, og også fordi der almindeligvis sigtes mod så høj en grad af parallelitet som muligt mellem de forskellige tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i medfør af undergrundsloven.

Igen vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne, herunder den bebudede diskussion om overimplementering, i udvalget.

Jeg vil med disse bemærkninger anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren.

Der er ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger, og jeg vil derfor betragte forhandlingen som sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.