Mange tak til de faldne kommentarer til lovforslaget.
Det var en god, opbyggelig diskussion, som også lærte mig lidt af hvert.
Jeg ved ikke, om jeg er enig med hr.
Steen Gade i, at EU-modstandere automatisk bliver klogere.
Det er jeg ikke sikker på, jeg tror, man skal kæmpe lidt for sagen.
Men det var en interessant vinkel på det.
Der har været forskellige kommentarer om overimplementering, og det er selvfølgelig noget, der vil blive taget op under udvalgsbehandlingen.
Hr.
Thomas Danielsen spurgte, om ikke vi kunne oversende en liste over, hvor det er, vi overimplementerer i det her direktiv, og i øvrigt også om de økonomiske konsekvenser i kroner og øre af det her lovforslag.
Det vil jeg selvfølgelig gerne oversende, men jeg kan også lige tage hul på overimplementeringsdebatten nu.
Jeg vil sige, at der er enkelte steder i lovforslaget, hvor vi går længere, end offshoredirektivet siger man nødvendigvis skal som minimum.
For det er et minimumsdirektiv, og det betyder, at vi er forpligtede til at lægge en vis bund, men vi har ret til at indføre krav, der går videre.
Det gør vi på nogle få områder, og det vil jeg selvfølgelig oversende, så det kan indgå på passende vis i udvalgsbehandlingen.
Men jeg kan da sige, hvad det bl.a.
drejer sig om.
Direktivet omhandler olie- og gasaktiviteter på havområdet, og vi har også ladet reglerne omfatte af aktiviteter på land, for det er lige så vigtigt f.eks.
at sikre, at rettighedshavere har kapacitet til at afvikle udtjente anlæg på land, som det er til havs.
Så der er nogle steder, hvor vi har taget udgangspunkt i direktivet, og så er der steder, hvor vi har gjort nogle yderligere ting, som vi synes virker fornuftige.
Men vi vil som sagt oversende det.
Lovforslaget gennemfører dele af offshoresikkerhedsdirektivet.
Ud over at forebygge større ulykker har det også til formål at sikre, at der er penge og den fornødne ekspertise til at rydde op, hvis der skulle ske en ulykke med omfattende oliespild.
Direktivet stiller krav om, at den myndighed, der udsteder en tilladelse til at lede efter olie og gas, nøje vurderer ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet.
Det er også noget, som regeringen vægter højt.
Fremover skal der ikke alene foretages en teknisk og finansiel vurdering af en ansøger om en ny tilladelse, vurderingen skal også ske ved hver overgang til en ny fase eller aktivitet i tilladelsen.
Det er alt sammen for at sikre, at rettighedshaver til tilladelser til enhver tid har den nødvendige tekniske kompetence og råder over de nødvendige midler.
Direktivet stiller også krav om, at den myndighed, der tager sig af opgaver vedrørende sikkerhed og miljø, ikke må være del af den myndighed, der regulerer den økonomiske side af aktiviteterne, herunder giver tilladelse til udnyttelse af undergrunden, og det adskillelsesprincip er en direkte lære fra ulykker på havområdet – og senest altså den her omtalte Macondoulykke i Mexicanske Golf.
Direktivets krav vedrører olieselskaber med aktiviteter på havområdet, men vi foreslår, at direktivets krav også kommer til at gælde rettighedshavere med aktiviteter på land, og baggrunden er selvfølgelig, at skadevirkninger fra aktiviteter på land, f.eks.
boringer og lagringer i undergrunden, vil kunne være lige så alvorlige som skadevirkninger fra aktiviteter på havet.
Det er også lige så vigtigt, at rettighedshavere har midler til at afvikle udtjente anlæg på land som på havområdet, som jeg var inde på før.
Nordsøen rummer en række aldrende anlæg, og det tidspunkt, hvor produktionen for disse anlæg skal indstilles, nærmer sig.
Det foreslås derfor, at ansøgning om godkendelse af anlæg skal ledsages af en plan for afvikling af de samme anlæg, og i den plan skal det bl.a.
indgå, hvordan der kan skabes sikkerhed for, at midlerne til gennemførelsen af afviklingsplanen er til rådighed, så det ikke i sidste ende bliver skatteyderne, der hænger på den regning.
Lovforslaget har enkelte andre ændringer, som ikke vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet, f.eks.
at der fremover vil være en direkte adgang i undergrundsloven til at stille krav om, at rettighedshavernes virksomhed er forsikret.
I dag er det altså indskrevet i selve tilladelsen.
Et andet eksempel er, at sælger af andele i tilladelser pålægges et såkaldt subsidiært ansvar for omkostningerne til afvikling af anlæg.
Formålet er jo altså, som det også er sagt heroppefra, at det ikke bliver de andre deltagere i en tilladelse eller i sidste instans skatteydere, der skal betale for afvikling af anlæg.
Der foreslås også indført en bestemmelse om virksomhedernes pligt til at foretage beredskabsplanlægning af hensyn til samfundets energiforsyning og at gennemføre nødvendige foranstaltninger herom.
Endelig vil det fremover være muligt at forlænge geotermitilladelser, ligesom det allerede er muligt at forlænge olie- og gastilladelser, og det foreslår vi, fordi det er fornuftigt at sikre en optimal udnyttelse af undergrunden, og også fordi der almindeligvis sigtes mod så høj en grad af parallelitet som muligt mellem de forskellige tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i medfør af undergrundsloven.
Igen vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne, herunder den bebudede diskussion om overimplementering, i udvalget.
Jeg vil med disse bemærkninger anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.
Tak.