Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 124:

Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven. (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 28.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Forslaget L 124 er en del af den vækstpakke, som blev indgået mellem regeringen, Venstre, Konservative og SF tilbage i juni 2014, og med dette lovforslag vil vi fra forligspartiernes side gerne imødekomme de ønsker, som offshoreindustrien har haft i forhold til at opnå den samme fordelagtige beskatningsaftale, som andre dele af det maritime Danmark har.

Tidligere har det været sådan, at specialskibe såsom vagtskibe, vindmøllefartøjer eller ishåndteringsskibe ikke var tilknyttet tonnageskatteloven, og derfor var de udsat for uforholdsmæssig hård konkurrence fra lignende fartøjer fra andre lande, hvilket i det lange løb koster både arbejdspladser og vækst i offshoreindustrien. Derfor er det glædeligt, at vi med en ændring af tonnageskatteloven får mulighed for at gøre dansk offshoreindustri endnu mere konkurrencedygtig og dermed sikre danske arbejdspladser og vækst i den maritime sektor.

Med udvidelsen af tonnageskatteloven udvides nemlig muligheden for, at andre virksomheder kan tage del i arbejdet med at servicere og på anden måde assistere den voksende danske offshoreindustri, hvilket kun styrker danske søfarts konkurrencevilkår på det globale marked.

Tonnageskatteloven er en fordelagtig skattelovgivning, som tidligere kun har været forbeholdt skibe med reel godstransport, men det bliver der lavet om på nu. Med den nye lovgivning udvides beskatningen til også at kunne omfatte skibe, som har mere specielle opgaver, så disse nu i højere grad får mulighed for at konkurrere på et foranderligt maritimt marked.

Endvidere skal jeg også nævne, at der inden for dette lovindgreb ikke også ligger en udvidelse af den såkaldte DIS-ordning, der er den skattefri hyre, som rederierne har mulighed for at give til de sømænd, der er omfattet af ordningen. Således er der altså alene tale om en udvidelse af fartøjsporteføljen, i forhold til hvilke fartøjer der kan lade sig tonnagebeskatte, og ikke samtidig en udvidelse i anvendelsesområdet for DIS-ordningen.

I Venstre er vi positive over for disse tiltag, som fremadrettet skal sikre Det Blå Danmark – og her er det altså ikke Danmark, men den del af industrien, som befinder sig på bølgen den blå, jeg tænker på – endnu mere vækst og velstand. Og hvis resten af det blå Danmark også får det, gør det ikke noget.

Loven er helt i tråd med det fokus, vi har, på løbende at gøre de forskellige danske industrisektorer mere konkurrencedygtige. Den maritime industri fylder meget og skal ligesom andre dele af dansk industri have gode vilkår for at kunne modgå den stigende internationale konkurrence.

Den nye tonnageskattelov giver Det Blå Danmark en højere grad af konkurrencedygtighed over for udenlandske konkurrenter og vil samtidig sikre, at den maritime industri er up to date med internationale standarder.

Venstre er positive over for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg forstod, at det var en del af en vækstpakke for at skabe mere beskæftigelse, og så går jeg ud fra, at vi er enige om, at den enorme beskæftigelse, der ligger i f.eks. Esbjerg, ligger der, fordi der er brug for at sejle vindmøller ud fra Esbjerg, der er brug for at servicere olieplatforme ude i Nordsøen. Hvor mange flere vindmøller skal transporteres efter det her, hvor mange flere platforme kan man regne med der skal etableres efter det her? Eller sagt på en anden måde: Hvor mange flere arbejdspladser kan man forestille sig det her vil give?

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen tal for.

Hr. Frank Aaen.

Næh, men når man står her og taler for en skattelettelse med henblik på at skabe beskæftigelse, kunne man måske have gjort sig en lille overvejelse om, hvad det så giver af beskæftigelse. Altså, betyder det her, at der bliver sejlet flere ting ud fra Esbjerg, at der kommer mere beskæftigelse til Esbjerg, eller betyder det bare, at de selskaber, der opererer i Esbjerg – for selskaberne opererer jo kun der, hvor der er fornuft i det – får en skattelettelse?

Ordføreren.

Det er jo ikke bare. Altså, det betyder, at danske virksomheder bliver mere konkurrencedygtige over for udenlandske virksomheder, og dermed at de arbejdspladser, der kommer, bliver danske virksomheder, og at det bliver danske arbejdspladser.

Tak til Venstres ordfører. Fru Astrid Krag som socialdemokratisk ordfører.

I Danmark har vi en stolt tradition, der går mange, mange år tilbage, for at være førende i verden, når det gælder søfarten, og ikke bare førende på verdens have, men også førende på det globale marked.

Det her forslag handler om at udvide tonnageskatteordningen, så den også kan komme den danske offshoresektor til gode, altså vindmølleskibe, som hr. Frank Aaen var inde på, hotelskibe, vagtskibe m.m. Vi gør det for at forbedre den danske konkurrenceevne, hvilket i sidste ende vil sikre investeringer og arbejdspladser.

Lovforslaget er, som Venstres ordfører også var inde på, en del af regeringens »Vækstpakke 2014« og en aftale fra juni sidste år, der blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative. Og jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for, at det dengang lykkedes at finde et bredt flertal for at styrke rammevilkårene for Det Blå Danmark, således at det også er forventningen, at der vil være et bredt flertal bag lovforslaget her.

Vi ændrer også sømandsbeskatningsloven med det her lovforslag, og ligesom Venstres ordfører vil jeg sige, at det ikke handler om at udvide DIS-ordningen; der er nogen, der har problematiseret, at når vi ikke gør det, er der en symmetri, der går tabt. Men jeg må bare sige, at de ændringer, vi laver, er helt i overensstemmelse med aftalen om en vækstpakke og er derfor en udmøntning af det, der har været bred politisk enighed om.

Regeringen har arbejdet hårdt for, Socialdemokraterne arbejder hårdt for, at det danske erhvervsliv har de bedste konkurrencevilkår. Forslaget her handler om at sikre det for Det Blå Danmark, og det er jo et vigtigt skridt i retning af at sikre investeringer i landet og på den måde arbejdspladser. Og derfor støtter vi naturligvis også forslaget fra Socialdemokraternes side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Igen vil jeg sige: Har man nogen som helst anelse i Socialdemokratiet om, hvad det her giver af beskæftigelse? Jeg mener, at der ikke er noget, der tyder på, at der kommer mere beskæftigelse i f.eks. Esbjerg, bare fordi man giver de selskaber, der opererer derfra, en skattelettelse. Så er det her ikke bare en skattelettelse til erhvervslivet, som er en gave til borgerligheden, som gerne vil have alle de her skattelettelser?

Ordføreren.

Tak for det. Mange af de tiltag, der er blevet lavet i de vækstplaner, regeringen har gennemført, er jo nogle ting, der er kommet også med afsæt i de rammevilkår, vi kan se dansk erhvervsliv har, når vilkårene ændrer sig i andre lande. Det er jo noget af det, der er vigtigt, når vi skal være et konkurrencedygtigt land, hvor man fortsat vælger at lægge sine investeringer og drive sin virksomhed. Det er noget af det, der er afgørende for, om der er arbejdspladser. Det her er en del af det.

Om der er et helt konkret vækst- og jobskøn i forbindelse med den samlede vækstpakke eller det konkrete element her, ved jeg ikke. Jeg sad ikke med til forhandlingerne, men jeg er sikker på, at ministeren vil kunne svare på det, eller at vi vil kunne få det besvaret under udvalgsbehandlingen.

Men jeg er måske modsat hr. Frank Aaen, hvis jeg hører ham rigtigt, sådan set ikke i tvivl om, at det er vigtigt, at vi fra Danmarks side kan klare os i konkurrencen her, hvis vi også fremover skal være en stærk spiller på det globale søfartsområde, som vi hidtil har været, og som jeg også mener vi skal være fremover.

Hr. Frank Aaen.

Det, der bare er min pointe, er, at det ikke skaber mere beskæftigelse i Esbjerg eller i Nordsøen, at man giver de selskaber, der opererer der, en lillebitte skattelettelse, for de opererer der jo, fordi det en god idé ud fra den produktion, der er, med energi og vindmøller. Derfor siger jeg: Det eneste, der kommer ud af det her, er, at der måske er lidt flere skibe, der bliver indflaget til DIS, altså til det danske skibsregister. Det er muligt. Men hvorfor skal man give selskaberne en skattelettelse bare for at flytte flag?

Ordføreren.

Jeg kan svare hr. Frank Aaen igen, at det ikke er min oplevelse, at det er det korrekte billede. Det kan man dels snakke med branchen om, dels kan man kigge på, hvad andre lande omkring os laver af udvidelser. Den udvidelse, vi laver her, gør, at Danmark er i front, også sammenlignet med, hvad man f.eks. har gjort i Sverige. Det er vigtigt. Det betyder noget.

Så er jeg enig med hr. Frank Aaen i, at træerne ikke kan vokse ind i himlen på den måde, at vi ubegrænset kan begunstige bestemte erhverv. Så tror jeg, at mange erhverv ville stille sig op i række, og det kunne blive meget dyrt. Så selvfølgelig skal der være en afvejning hele tiden, og derfor er det også rart at konstatere, at det, vi gør her, rammer en balance, der har sikret en meget bred opbakning i Folketinget. Og det er sådan set tit et meget godt fingerpeg, i forhold til om man har ramt rigtigt med det, man laver.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her lovforslag handler om en udmøntning af en aftale, som Dansk Folkeparti er med i om en vækstpakke. Det er en delaftale, må jeg nok hellere sige, hvor de eneste partier, der ikke er med, er Liberal Alliance og Enhedslisten, men i og med at mit parti er med i aftalen, kan vi naturligvis støtte det her lovforslag.

Lovforslaget handler i sin enkelhed om, at vi vil styrke rammevilkårene for det, man kalder Det Blå Danmark, som er et stort erhverv for os, og det er vigtigt, at vi fortsat har rigtig gode rammevilkår på det område, hvilket også er grunden til, at vi har så store industrier på det område i dag i forhold til så mange andre lande. Rent konkret handler det om, at vi vil udvide tonnagebeskatningsordningen, så man også får mulighed for at få sat specialskibe ind i den her ordning. Det kan være vindmølleskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe eller vagtskibe. De kan så fremover, hvis det her vedtages, også få den her lempeligere beskatning, som andre skibe har kunnet få.

Formålet er bl.a. at tiltrække nye fartøjer til Danmark og sikre investeringer og derved også arbejdspladser. Men i forhold til noget af det, hr. Frank Aaen har spurgt om, er det også for at beskytte det erhverv, vi allerede har i dag. Hvis vi ikke fortsat sikrer gode rammevilkår for den her branche, modsat hvad andre lande kunne finde på at gøre, kan det også betyde, at arbejdspladserne udflages til andre lande. Det kan også være en god grund til, at man nu laver den her ordning, nemlig at man vil beskytte det erhverv, vi trods alt har. Det er ikke alene bare for at give skattelettelser til de erhverv, man så har, for at de så skal have bedre vilkår. Jeg tror, også ud fra hvad branchen selv har angivet i høringssvarene, at man har været bange for, at det her har mindsket udnyttelsen af de potentialer, man har, for at skabe arbejdspladser, og det satser man på man kan med det her. Jeg har ikke noget specielt tal på fra Skatteministeriet, hvad det vil give, men branchen selv håber i hvert fald på, at det her har en positiv beskæftigelsesmæssig effekt, og om ikke andet beskytter det det erhverv, vi allerede har.

I Dansk Folkeparti kan vi i hvert fald støtte det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Nu har mine ærede ordførerkolleger sagt en del om det her lovforslag. Deres fremstilling af forslaget er jeg meget enig i. Lad mig dertil føje, at for mig er det utrolig vigtigt, at vi ikke bare har attraktive rammevilkår for vores erhvervsliv, men også stabile rammevilkår. Især gælder det de brancher, hvor vi har styrkepositioner. Det er Det Blå Danmark. Det handler også om at udvise rettidig omhu, se på, hvordan konkurrencevilkårene ændrer sig globalt, og så sikre, at vi er on the top, altså helt med fremme, når det handler om at styrke Det Blå Danmarks konkurrencevilkår.

Når jeg siger, det handler om, at det skal være attraktivt, så handler det også om skat, arbejdsmarked og de forskellige ordninger; DIS-ordningen er et eksempel på det. Herudover handler det også om, at der skal være stabilitet. Det mener jeg i den grad der er. Det vil jeg gerne fremhæve, når det er et bredt flertal, der bakker udvidelse af tonnageskatteordningen op. Jeg mener faktisk, at den styrkeposition, vi har på Det Blå Danmarks område, i det hele taget er noget, vi bør værne om og udvikle også fremadrettet. Men det her er et rigtig, rigtig godt skridt i den retning, og det vil jeg gerne bakke op om.

Radikale Venstre støtter L 124.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen for Socialistisk Folkeparti.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og SF indgik i juli en delaftale under aftalen om vækstpakken, som indeholder det nærværende lovforslag, der skal styrke rammevilkårene for Det Blå Danmark.

Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra vækstteamet fra Det Blå Danmark og med bidrag fra en bred kreds af aktørerne fra den maritime branche. Vækstplanen konkluderer, at der er et stort vækstpotentiale for danske maritime virksomheder og gode muligheder for dansk beskæftigelse på f.eks. specialskibe. Da tonnageordningen har karakter af statsstøtte til den maritime sektor, er ordningen derfor udformet inden for rammerne af EU's maritime statsstøtteregler.

Det indgår, som det også er blevet sagt heroppefra, ikke i aftalen om vækstplanen, at der ved siden af udvidelsen af tonnageskatteordningen også skal ske en tilsvarende udvidelse af den såkaldte DIS-ordning. Forslaget udvider derfor ikke rederiernes muligheder for at aflønne de ansatte søfolk med en skattefri nettohyre.

SF er en del af aftalen og støtter lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Det kan jo ikke udelukkes, at det her forslag betyder, at lidt flere specialskibe bliver indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Det må man nok regne med. Man har det nogen betydning for beskæftigelsen i det omfang, der overhovedet er dansk beskæftigelse på de skibe? For vi ved jo, at omfanget af den danske beskæftigelse er meget beskedent både på de skibe, der sejler langfart, og dem, der altså her typisk sejler lidt kortere ruter, f.eks. fra Esbjerg og ud i Nordsøen.

Altså, mere beskæftigelse giver det jo ikke, og det giver det ikke af den ganske enkle årsag, at der ikke kommer flere opgaver. Der skal jo ikke transporteres flere vindmøller ud i Nordsøen end før. Der skal jo ikke transporteres mere ud til boreriggene end før. Der skal ikke være flere supplyskibe, og hvad de hedder alle sammen, end før. Så det giver jo ikke mere beskæftigelse. Det er jo den rene fantasivirksomhed, der foregår, når man taler om, at det er af hensyn til beskæftigelsen i det danske rederierhverv. Det er muligt, at det giver lidt flere ansatte og lidt mere tonnage i skibsregisteret, men det sker såmænd bare ved, at man flytter et skib fra ét register til et andet register. Det er ikke, fordi der bliver mere at lave under nogen omstændigheder.

Så derfor synes jeg, at det her skal betragtes som det, det er, og det er selvfølgelig også det, de borgerlige her i salen er gået efter. Det er at få en skattelettelse til rederierne. Det er det, der er målsætningen; det er det, der er resultatet, for de skibe, der i dag opererer fra Esbjerg og andre havne med de former for aktiviteter, som vi taler om i dag, betaler jo skat af deres overskud, som er væsentlig større end bruttotonnageskatten. Så der er altså en masse skibe, der flytter væk fra i dag at betale skat i det omfang, de ikke har udnyttet andre ordninger, og dem er der desværre mange af, men de betaler alligevel i udgangspunktet almindelig selskabsskat, og nu får de mulighed for at flytte fra selskabsskat og over til tonnageskat, som er væsentlig lavere, også set over tid.

Så står der, at provenutabet er meget beskedent. Nu ville det være en god idé, at man lavede et lovforslag, der forbedrede Det Blå Danmark med en provenugevinst, men det er selvfølgelig så meget forlangt. Men er provenutabet beskedent? Der vil jeg bare sige, at da man i sin tid lavede tonnageskatten, skete det på et tidspunkt, hvor A.P. Møller havde en masse skibe registreret i Bilka, Dansk Supermarked. Faktisk var et af de største danske rederier Dansk Supermarked, ikke fordi varer skulle sejle til Dansk Supermarked. Men fordi Dansk Supermarked stod som ejer af de skibe. Det gjorde de, fordi de på den måde i en periode, mens skibene blev bygget og afskrevet, så kunne udnytte en masse skattefordele, altså via afskrivninger.

Så er meningen jo, for sådan er hele logikken i det danske skattesystem, at den dag, man får overskud på sine aktiver, altså når disse kæmpemæssige skibe kan give overskud på deres drift, så skal der betales skat af overskuddet af driften. Men så skete der jo altså det snedige, at man kunne flytte skibene over i dansk tonnagebeskatning, og vupti, så slap man for at betale selskabsskat af overskuddet og gik over på den meget lempelige tonnagebeskatning. Det var altså et kæmpestort beløb, og jeg skal nok spørge ministeren om det. Det var et kæmpestort beløb, der på den måde aldrig nogen sinde kom til beskatning. Pengene er trukket fra i bygningen og udviklingen af skibene i de første års drift, men da der skulle betales skat af overskuddet af driften, forsvandt det overskud fuldstændig ud af beskatningen, fordi de kunne gå over til tonnagebeskatningen. Det er jo det samme, der sker her, og jeg håber da, at ministeren kan give et svar allerede nu på, i hvilket omfang man har sikret, at den fidus ikke bruges en gang mere, altså at rederier, der har foretaget fradrag, nu kan unddrage sig normal skat.

Kan jeg nå lige en ting mere? Det kan jeg vist godt, kan jeg se, når jeg kigger på tiden. Så jeg vil bare lige sige, at ville man gøre noget for dansk beskæftigelse på skibe i Danmark, skulle man fjerne den helt urimelige regel, der gør, at danske fagforeninger ikke må organisere og dermed ikke må slås for løn- og arbejdsvilkår for udenlandske søfolk på danske skibe. Det er en regel, som er blevet kritiseret af FN et utal af gange. Hvis man overvejede at ændre den regel, kunne man styrke beskæftigelsen i Danmark, og så ville der ikke være det konkurrencetab, som der i dag, hvor man kan hyre en filippiner, og hvor den filippiner ikke må få lov til at arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår. Se, det kunne vi tage fat i. Så var der noget at lave.

Tak. Så det er Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil starte med at tage fat i de ting, som hr. Frank Aaen har spurgt til her under debatten, for det virker, som om hr. Frank Aaen helt har misforstået formålet med den her lovgivning. Hr. Frank Aaen taler om beskæftigelseseffekten. Jeg tror ikke, der er nogen særlig beskæftigelseseffekt i det her, og jeg tror heller ikke, det er det, der er hensigten. Hensigten er at sørge for, at de rederier, der har de her fartøjer, som skal omfattes af tonnageskatteordningen, ønsker at betale skat i Danmark frem for at lægge rederierne i udlandet, hvor selskabsskatten er lavere. Så det er af hensyn til statskassen – og den plejer hr. Frank Aaen da at bekymre sig nok så meget om – at det her lovforslag har set dagens lys.

Vi har jo i Danmark en selskabsskat på for øjeblikket 23,5 pct., og et rederi med de her fartøjer kan lige så godt være beliggende i lande med en lavere selskabsskat end den danske. Det kunne de så gøre – og gør det måske allerede i dag. Men hvis man giver dem mulighed for at vælge at blive tonnagebeskattet i Danmark, vælger de så det, og det sikrer penge i statskassen. Det må være formålet med det her lovforslag.

Vi støtter lovforslaget, fordi vi foretrækker, at virksomheder er beliggende i Danmark, frem for at de er beliggende i udlandet. Men jeg skal tilføje, at vi jo har et forslag om, at selskabsskatten i Danmark skal sænkes fra de nuværende 23,5 pct. til 12,5 pct. Og den mulighed foreligger jo, at så vil tonnagebeskatningen slet ikke være attraktiv længere, hvis man i stedet kan vælge at blive almindeligt selskabsbeskattet ligesom alle andre virksomheder med 12,5 pct. Så vil der ske en ligestilling af virksomhederne i Danmark, og vi vil ikke have behov for tonnageskatteordningen længere.

Men så længe vi har en selskabsskat på 23,5 pct. faldende til 22 pct. næste år, som er forholdsvis høj, synes vi, at vi skal prøve at fastholde rederier med fartøjer af den her art i Danmark ved en udvidet tonnageskatteordning. Vi støtter derfor lovforslaget.

Tak. Og så er det hr. Brian Mikkelsen for Det Konservative Folkeparti.

Det er et godt, lillelillebitte skridt i retning af at gøre det mere attraktivt at være virksomhed i Det Blå Danmark, at sørge for udvikling og arbejdspladser i Det Blå Danmark. Hele offshoresektoren beskæftiger jo ca. 20.000 personer, og man regner med, at der er ca. 5.000 personer beskæftiget inden for vindenergi-, olie- og gasproduktionen. Men hvis vi sådan håndterer det i den skabelon, som hedder Det Blå Danmark, betyder det jo et lille nøk i retning af, at der er flere, der vil investere i udvikling i Danmark, og flere, der vil investere også i specialskibe i Danmark. Jeg siger så, at det er et lillelillebitte skridt i den rigtige retning, for der kunne gøres meget mere på det område.

For det første kunne man have en bredere definition af specialskibe. For det andet kunne man også kigge på, at man også indførte nettoløn til søfolkene på de her specialskibe, for det ville nemlig være at skabe en bedre mulighed for, at man kunne flage ind på den måde, og at der ville blive beskæftiget nogle flere folk på de skibe.

Vi mener også – og det har vi kæmpet for i forhandlinger med regeringen ad flere omgange og står stadig væk fast på, og det vil vi også kæmpe for, hvis vi får nogle nye vækstforhandlinger med regeringen – at tonnageskatteordningen skal udvides til at gælde aktiviteter, der udføres af mobile borerigge eller af boreskibe. For det, der er alternativet til, at vi så at sige gør noget for Det Blå Danmark her, er jo, at man enten flager ud eller investerer i andre lande.

Vi kan tage et land som Singapore. Singapore investerer massivt i den maritime sektor, og der er ikke nogen tvivl om, at hvis man som rederi kigger på bundlinjen – hvis man f.eks. skulle se på, hvad man skulle gøre med nye borerigge eller boreskibe – vil det måske bedre kunne betale sig at investere i Singapore i dag. Derfor skal vi sørge for, at det bliver mere attraktivt at investere i Danmark, og det kunne man sørge for, ved at tonnageskatteordningen selvfølgelig også kom til at gælde for borerigge og boreskibe. Så tror jeg, man ville opleve, at flere af skibene ville komme under dansk flag, og det ville også betyde noget for investeringerne i den maritime sektor i Danmark.

Men vi kan godt støtte det her lillebitte skridt i den rigtige retning.

Tak til alle ordførerne. Så giver jeg ordet til skatteministeren til sidst.

Jeg vil godt starte med at takke for den overvejende positive modtagelse af forslaget. Det sker ikke så tit, at vi går ind i reglerne om de skattemæssige vilkår, som vores rederier opererer under, og derfor er jeg også glad for, at en bred forligskreds bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om at styrke rammevilkårene for Det Blå Danmark som led i »Aftale om en vækstpakke« fra juni sidste år.

Regeringen har i sin »Vækstplan for Det Blå Danmark« fra december 2012 understreget vigtigheden af, at den maritime sektor også fremadrettet kan skabe vækst og beskæftigelse. Med den politiske aftale og lovforslaget er det sikret, at rammevilkårene for Det Blå Danmark også fremover vil være attraktive, så vi ikke mister dette vækstpotentiale. Det betyder, at Danmark kan fastholde sin position som førende søfartsnation på det globale marked.

I overensstemmelse med den indgåede aftale indeholder lovforslaget en række gode initiativer. Overordnet bliver tonnageskatteordningen udvidet, så rederier fremover kan vælge den gunstige beskatning, også for en række af de aktiviteter, der typisk udføres inden for offshoreområdet af en række specialskibe. Disse specialskibe kunne eksempelvis være vindmølleskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe og vagtskibe m.v. Der er tale om en markant udvidelse af tonnageskatteordningen og en væsentlig forbedring af rammevilkårene for branchen.

Forslaget vil derfor styrke branchens konkurrenceevne væsentligt på det globale marked, hvor der er hård international konkurrence og stor mobilitet. Jeg synes, at det er værd at understrege, at Danmark med forslaget faktisk er foregangsland i forhold til at forsøge at få EU's godkendelse af en udvidelse med en så lang række af specialskibes aktiviteter.

Forslaget gennemfører desuden en ændring i sømandsbeskatningsloven, og denne ændring sker for at sikre, at udvidelsen af tonnageskatteordningen ikke medfører nogen ændringer i anvendelsesområdet for disse ordninger. Det skyldes, og det fremgår af »Aftale om en vækstpakke«, at der ikke skal foretages en udvidelse af sømandsbeskatningsordningen sideløbende med udvidelsen af tonnageskatteordningen.

Jeg vil gerne takke for den debat, der har været i dag, og jeg besvarer selvfølgelig meget gerne de spørgsmål om det nærmere indhold af forslaget, virkningen, som måtte komme under udvalgsbehandlingen.

Hr. Frank Aaen rejste et konkret spørgsmål angående de overgangsregler, der gjaldt ved indførelsen af tonnageskatten i sin tid, herunder eventuelle muligheder for omgåelse. Spørgsmålet har mig bekendt ikke været uddybet tidligere, og derfor har jeg heller ikke mulighed for her og nu at besvare det, men jeg vil vende tilbage til spørgsmålet i udvalgsbehandlingen. Med det ser jeg i øvrigt frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.