Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 128:

Forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 29.01.2015).

Sammen med dette punkt foretages:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 29.01.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i talerrækken er hr. Kim Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, fru formand. De to næste sager her behandles jo, som det lige er blevet sagt, samlet, og det drejer sig for Færøernes vedkommende om implementering og for Grønlands vedkommende om det, vi kalder for kapitalkravsforordningen, forkortet CRR-forordningen. Det har man ønsket i Grønland og på Færøerne at få implementeret i de respektive lovgivninger.

Området for finansiel regulering i Grønland og på Færøerne er ikke noget overtaget sagsområde. Med de her lovforslag gennemfører man så en tilsvarende lovgivning de to steder, som vi her i Folketinget vedtog for et års tid siden med L 133, i februar 2014. Det er så en konsekvens af bankpakke VI, der omhandler en konsolidering af den finansielle sektor, og CRR-forordningen hører også sammen med CRD IV-direktivet. Så vidt de finurlige teknikaliteter i det her.

Kort fortalt går det omfattende sagskompleks, som det her jo i virkeligheden er, ud på at handle på erfaringerne fra den finansielle krise. De finansielle institutter skal polstres bedre; der skal være skærpede tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og for finansieringsselskaber. Der er bl.a. krav om opgørelsesmetoden af basiskapitalen, kapitalkravet; der er krav om, hvor mange store engagementer og hvilken sammensætning der er, krav om oplysninger om likviditet, gearing osv. osv. Endvidere stilles der ensartede krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer for deres kunder.

Vi er sikre på, det er meget fornuftigt, at man også har sådanne regler gældende på Færøerne og i Grønland. Det kan vi helt klart tilslutte os.

Jeg skal lige her føje til, at vi jo har den gode regel, at vi først vedtager lovgivning og implementerer i forhold til Grønland, når det grønlandske parlament og den grønlandske regering har ytret sig. Man har ikke tilkendegivet sine detaljerede indstillinger til lovforslaget her endnu, men man har alligevel ønsket, at vi skulle førstebehandle anmodningen her i dag. Det gør vi så.

Jeg har forstået proceduren sådan, at vi gennemfører de tre behandlinger ret hurtigt for Færøforslagets vedkommende, og så afventer vi nærmere fra Grønland, hvornår man er klar til, at vi går videre og slutbehandler, tredjebehandler implementeringen af L 129, for så vidt angår Grønland. Det er teknik, det finder vi nok ud af.

Vi kan tilslutte os de her to forslag. Det er yderst fornuftigt, at man også opererer efter de kriterier, som vi har indført her, på Færøerne og i Grønland, og det giver vi gerne vores fulde støtte.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne.

Da Socialdemokraternes grønlands- og færøordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg læse ordførerens tale op:

Med vedtagelsen af de to lovforslag, L 128 og L 129, gennemfører vi kapitalkravsforordningen for henholdsvis Færøerne og Grønland. Kapitalkravsforordningen betyder, at reglerne om kravene til den finansielle sektor i Grønland og på Færøerne skærpes med hensyn til kapitalkrav, likviditet og oplysningskrav, så der stilles de samme krav i Grønland og på Færøerne som i Danmark og resten af EU.

Da finanskrisen ramte os tilbage i 2008, væltede den finansielle sektor og kastede verden ud i en langvarig og dyb økonomisk krise. Krisen har globalt set haft alvorlige realøkonomiske konsekvenser med store formuetab, nedgang i købekraft og levestandard og omfattende arbejdsløshed til følge.

Heldigvis er vi igen ved at ryste os fri af krisen herhjemme. Regeringen har gennemført tiltag, som efterhånden sætter gang i dansk økonomi, så vi atter ser stigende beskæftigelse, faldende arbejdsløshed, forbedret konkurrenceevne og optimisme hos forbrugerne. Og det er alt sammen glædeligt.

Men sporene fra finanskrisen skræmmer. Omkostningerne af finanskrisen har vist os, at der er behov for regulering af den finansielle sektor. Der er behov for at stramme finanssektorens tøjler, så de finansielle markeder ikke kan kuldkaste et velfærdssamfund og sende tusindvis ud i arbejdsløshed.

Med kapitalkravsforordningen stiller vi derfor sammen med resten af EU-landene skærpede krav til kreditinstitutterne og investeringsselskaberne. Det betyder for det første, at der sker en opstramning af basiskapital og kapitalkrav, så kreditinstitutterne og investeringsselskaberne står stærkere i forhold til de risici, som de har påtaget sig. For det andet betyder det, at kravene til oplysning om kreditinstitutternes største engagementer bliver markant skærpet. For det tredje betyder det, at der strammes op på, hvad der kan medregnes til den likvide beholdning. Og endelig for det fjerde betyder det, at vi skærper kravene om indberetning og offentliggørelse af oplysninger.

Med forordningen styrker vi altså reguleringen, tilsynet og risikostyringen af kreditinstitutterne og investeringsselskaberne, så vi kan reducere risikoen for et nyt finansielt kollaps. Og som medlem af EU gælder kapitalkravsforordningen selvfølgelig direkte i Danmark. Grønland og Færøerne er som bekendt ikke medlemmer af EU, og kapitalkravsforordningen skal derfor vedtages ved lov i Danmark for at kunne sættes i kraft i Grønland og på Færøerne. Det er det, vi gør med disse to lovforslag, så der gælder de samme regler om regulering og tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber på Færøerne og i Grønland, som der gør i Danmark. Og med de bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Som andre ordførere har været inde på før mig, er det her to lovforslag, som er med til endnu en gang at cementere, at vi i Danmark, i Grønland og på Færøerne absolut er af den overbevisning, at det bedste er at have stort engagement i at skabe tillid til den finansielle sektor.

Det er jo også rigtigt, som andre har sagt før mig, at der med de lovforslag, som her bliver implementeret – ligesom det har været tilfældet med de forskellige bankpakker og andre tiltag – er tale om en række incitamenter, som er med til at skabe tillid til den måde, som vi håndterer kapitalforvaltning og midler i hele taget på både i Danmark, i Grønland og på Færøerne. Det gælder likviditetskrav, tilsyn, hvordan formuerne bliver forvaltet, og hvordan de betroede midler bliver placeret og forvaltet.

Det er alt sammen nogle meget grundlæggende og vigtige ting, og det er også derfor, at vi også har implementeret den del af kapitalkravsforordningen i Danmark, og det også noget, som Dansk Folkeparti har støttet. Derfor er vi selvfølgelig også af den overbevisning, at det her er til gavn, glæde og gunst for både Grønland og Færøerne, og vi kan naturligvis også støtte lovforslagene.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Helle Løvgreen Mølvig fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Dette forslag til lov for både Færøerne og Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber har været noget frem og tilbage, i forhold til om det kunne lovbehandles her i det danske Folketing, inden lovforslagene blev behandlet i henholdsvis Lagtinget og Inatsisartut. Men da den finansielle regulering i Grønland og på Færøerne er dansk ansvarsområde og både Lagtinget og Inatsisartut har sagt god for det, skulle det være på plads nu, at førstebehandlingen kan finde sted.

Lovens formål er at gennemføre kapitalkravsforordningen, også kaldet CRR-forordningen, på Færøerne og i Grønland, så det derved sikres, at der gælder de samme regler for Færøerne og Grønland, som der gør i Danmark i henhold til forordningen. Generelt vil vi gerne sikre stabilitet blandt de finansielle aktører og sikkerhed for investorer og indskydere, hvorfor Radikale Venstre støtter op om dette forslag.

Kapitalkravsforordningen foreskriver nemlig de tilsynsmæssige krav, der er for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og for finansielle tjenesteydelser. Formålet er som sagt at sikre finansielt stabile markedsaktører samt sikre et højt beskyttelsesniveau af investorer og indskydere. Med forordningen stilles der ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder. Ved at gennemføre bestemmelserne i forordningen fastsættes med loven bl.a. nye regler om kapitalkrav, store engagementer, likviditet, oplysningskrav m.v. Målet er, at Grønland og Færøerne kan blive vurderet som ækvivalente tredjelande, således at kreditinstitutter i Europa eller i EU, og herunder Danmark, kan behandle lån til Grønland og Færøerne på nogenlunde samme måde som i dag.

Vi førstebehandler i dag lovforslagene, men afventer derefter både Lagtingets og Inatsisartuts behandling af samme, inden lovbehandlingsprocessen kan fortsætte. Forslagene sendes i høring i Grønland og på Færøerne med derefter hurtig ikrafttrædelse ved kongelige anordninger, og Radikale Venstre tilslutter sig derfor lovforslagene L 128 og L 129. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Sanne Rubinke fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Også jeg har jo tænkt, og vi har tænkt, at der da lige var lidt turbulens om, hvorvidt vi skulle førstebehandle de her to forslag i dag. Men vi er enige i, at vi førstebehandler L 128 og L 129 i dag. Det er to lovforslag, som for henholdsvis Grønland og Færøerne begge indeholder en stor mængde teknisk stof vedrørende kapitalkrav og de tilsynsmæssige krav for kreditinstitutioner og investeringsselskaber i den hensigt at gennemføre kapitalkravsforordningen, CRR-forordningen, som allerede gælder i Danmark, og som så skal komme til at gælde ved lov i Grønland og på Færøerne. Ligeledes ikraftsætter lovforslaget jo kapitalkravsdirektivet CRD IV i Grønland og på Færøerne.

Det er indholdsmæssigt fornuftigt, synes vi, og som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, er Grønland, Færøerne og Danmark praktisk talt i union med hinanden på det finansielle område. Derfor synes vi også, det er vigtigt, at den finansielle stabilitet og ikke mindst tilliden til de grønlandske og færøske banker sikres på lige fod med danske banker. En god og stabil balance i den finansielle sektor er en afgørende faktor for tilliden til økonomien, også for at den grønlandske og færøske finansielle sektor er konkurrencedygtig og fortsat magter at finansiere både virksomheders og privatpersoners kapitalbehov. Her tænker vi selvfølgelig konkurrencedygtige både i forhold til det danske finansielle marked, men i særlig grad også på de internationale markeder. Konkurrencen på de finansielle markeder er bestemt ikke blevet mindre, og vi mener, det er en forpligtelse at sørge for, at de finansielle sektorer har rammer og vilkår, der gør, at man magter at leve op til de internationale krav og konkurrencevilkår. Det kan vi bl.a. sikre ved at implementere de EU-regler her også i den grønlandske og den færøske finansielle sektor. I øvrigt er det jo også til stor gavn med mere gennemsigtighed og klarhed for både indskydere og investorer.

Så langt tror jeg egentlig at mange er enige – med den tilføjelse naturligvis, at det i begge love skal sikres, at de er tilpasset de særlige forhold og den egne myndighedsstruktur, som findes henholdsvis i Grønland og på Færøerne. Lovforslagene giver i vidt omfang ministeren bemyndigelse til at sætte regulering, som har hjemmel i CRR-forordningen, i gang i Grønland og på Færøerne. Det fremgår af bemærkningerne, at dette skal ske under inddragelse af grønlandske og færøske myndigheder.

Det skal påpeges, at vi i SF helst så, at Lagtinget og Inatsisartut havde haft mulighed for at behandle forslagene først. Som statsministeren så smukt udtalte det i redegørelse om rigsfællesskabet sidste år: Et moderne rigsfællesskab er et ligeværdigt fællesskab. Fællesskabstanken er en grundpille for SF, så det er vi såmænd meget enige i, og netop derfor er det ærgerligt at se, at man egentlig har valgt at have en førstebehandling i Folketinget her, inden forslagene er behandlet i de to andre parlamenter. Så lad os arbejde for, at rigsfællesskabet vedbliver at være et ligeværdigt fællesskab, hvor der ikke er politisk ulighed inden for rigsfællesskabet. Vi henstiller til, at vi også forholder os til det spørgsmål i udvalgsbehandlingen af forslagene, dels for at sikre, at den resterende proces med L 128 og L 129 foregår på optimale præmisser i forhold til de parlamentariske forsamlinger i Grønland og på Færøerne, dels for at sikre, at den proces, vi har haft op til de her to forslag, ikke gentager sig. Vi har noteret os, at både Grønland og Færøerne har tilkendegivet accept af, at vi behandler disse to forslag her i dag, og derfor er vi fra SF's side naturligvis også med på at behandle forslagene – med den kritik, jeg lige har fremført.

Vi opfatter forslagene som grundlæggende positive og betydningsfulde for Grønland og Færøerne. Høringssvarene giver indtil videre heller ikke grund til andet. Når det er sagt, skal jeg tilkendegive, at vi ser frem til udvalgsbehandlingen og et godt samarbejde med både Lagting og Inatsisartut.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Jeg er også nødt til at starte med en kritik af regeringen, som åbenbart ikke vil respektere det ønske, som vi ellers har fremført mange, mange gange i Grønlandsudvalget og i Færøudvalget, nemlig at vi ikke har første behandling af lovforslag, der vedrører de to lande, førend vi kender indstillingen fra de pågældende parlamenter. Det er jo en fuldstændig naturlig ting, at de skal have, om man så må sige, førsteret eller serveret, når det drejer sig om indstillingen til lovforslag, der vedrører dem, og som kun kan træde i kraft, under forudsætning af at de bliver vedtaget i de to landes parlamenter.

Men regeringen fremturer, og der må jeg jo så bare beklage – for vi har haft diskussionen mange gange, og det preller åbenbart af på regeringen – at vi ikke holder fast i udvalgene, fordi det er åbenbart den eneste måde, regeringen kan lære det på. Vi har jo løftet pegefingeren mange gange, og det preller åbenbart af.

Det handler selvfølgelig om respekt for Lagtingets og Inatsisartuts selvbestemmelsesret på de her punkter, men det handler jo altså også om respekt for Folketingets arbejde. Det må jo være sådan, når man skal behandle lovforslag, der vedrører Færøerne og Grønland, at det er et meget vigtigt led i stillingtagen, at man kender indstillingen fra de to landes parlamenter, for vi vil jo alle sammen, så vidt vi overhovedet kan i forhold til vores eget partis udgangspunkt og grundlag, allerhelst følge de indstillinger.

Som situationen er nu, ved vi jo ikke, om der skulle kunne ske det, at der vil være et flertal imod i et af de to parlamenter eller i dem begge to – vi ved det ikke. Vi er nødt til at sige, at den mulighed er til stede, og så er det jo spild af tid, for at sige det mildt, at vi så står og førstebehandler noget uden at kende de holdninger.

I øvrigt er regeringen jo åbenbart indforstået med, at vi ikke skal gå til tredje behandling, førend sagen har været behandlet i de to parlamenter. Jamen hvad skulle problemet så være i at udskyde førstebehandlingen her i Folketinget, til vi kender indstillingen? For mere haster det åbenbart ikke.

Bortset fra det har jeg ikke indtryk af, at det overhovedet er nogen diskussion i de to lande. Altså, jeg vil godt sætte et lille spørgsmålstegn ved, om ønsket reelt kommer fra Færøerne og Grønland om, at man indfører den her lovgivning. Det er muligt, at det gør det. Jeg har mest et indtryk af, at det her handler om, at det er meget vigtigt for regeringen at få omfattet Færøerne og Grønland af EU-reglerne på det her område.

Det er fair nok, og det har man også nogle argumenter for af indholdsmæssigt art, så det er jo ikke, fordi jeg beklikker den holdning, man har. Den kan vi diskutere og være uenige eller enige. Jeg synes bare ikke, at der er nogen saglige grunde for, at man ikke har villet lytte til de spontane ytringer fra udvalget.

I konsekvens af min holdning til proceduren har jeg ikke tænkt mig at komme med en melding om, hvad Enhedslisten vil stemme til de to forslag. Den skal vi selvfølgelig nok komme med, når vi kender indstillingen fra de to parlamenter. Men jeg vil gerne kommentere indholdet.

Der er nogle skærpede krav til bankerne med hensyn til kapital og tilsyn, og de andre ordførere har gjort rede for dem – fint nok. Der er to store problemer ved de her lovforslag og ved hele den lovgivning, der ligger bag, og det er jeg meget spændt på at høre færingernes og grønlændernes indstilling til.

Det første er, at den pågældende EU-lovgivning vil blive gennemført af ministeren gennem bekendtgørelser, ligesom man ved kongelige anordninger vil ophæve de gamle regler, som bliver overflødige. Det betyder, at det grønlandske og det færøske parlament fremover, når først det er vedtaget, ikke får nogen indflydelse på gennemførelsesreglerne. De får dem til gennemsyn, men de har ingen bestemmende indflydelse, de har ingen vetoret.

Det andet er selve princippet i de her lovforslag, hvor der jo som sagt er forbedringer, yes, men der er altså også den betingelse med, at hvis man først har skrevet under på det her, har man ikke mulighed for at stille mere vidtgående krav, end det fremgår af EU-reglerne og den forordning og de direktiver, der ligger bag. Og det er ikke tilfredsstillende, for det kunne jo tænkes, at man på Færøerne og i Grønland havde lyst til at stille mere vidtgående krav til bankernes kapitalbeholdning, likviditet, tilsyn osv., end der ligger i de her regler. Den mulighed er man bare desværre afskåret fra, medmindre man kan overbevise 27 EU-lande – eller 28, for man skal også overbevise den danske regering – om, at reglerne skal laves om. Der har vi jo ligesom nogle erfaringer med hvor nemt det er. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Enhedslisten. Så er den næste ordfører i rækken hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance har naturligvis ikke noget imod, at de på Grønland og Færøerne skal iagttage samme påpasselighed i forhold til de krav, der stilles til finansielle institutter, som man gør i EU. Når man bliver mødt med de samme krav, vil der også være baggrund for at få bedre vilkår, så derfor er det sund fornuft at indskrive den EU-retlige ramme i denne særlovgivning, selv om det formentlig vil medføre en række stramninger i den måde, man opgør kapitalgrundlaget på, herunder ikke mindst det, der kan karakteriseres som kernehybridkapital. Det er jo et nøglebegreb i de her sager.

Det vil naturligvis gøre ondt og give nogle begrænsninger i forhold til i dag, men jeg er overbevist om, at det på lidt længere sigt vil være rigtig vigtigt, at vi ikke opererer med et A- og B-hold, når det handler om kreditregler, selv om de kan forekomme meget omfattende.

Vi har svært ved at se et fornuftigt alternativ til de her lovforslag og kan med disse ord støtte forslagene.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Meningen med kapitalkravsforordningen er jo, at der skal sikres lige vilkår, lige beskyttelse, i alle lande, der er inkluderet i forordningen. Det er det samme, når vi taler CRD IV, og derfor bør det naturligvis også være sådan, hvis Færøerne og Grønland vil være med, at de også omfattes af forordningen og hele direktivet. Det betyder så, at man skal igennem en proces her i det danske Folketing, samtidig med at der jo også er en proces både på Grønland og Færøerne.

Vi kan godt støtte regeringens to lovforslag her, som vi synes er ganske fornuftige og vil være til gavn for både forbrugerbeskyttelsen og beskyttelsen af de finansielle institutioner i hele rigsfællesskabet.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører i rækken Johan Lund Olsen fra IA.

Tak, formand. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er omvendt: at vi i dag førstebehandler en lov vedrørende Grønland, som endnu ikke er blevet behandlet i Inatsisartut, Grønlands eget parlament. Baggrunden for, at vi så alligevel står her og førstebehandler forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, inden det er sket i Grønland, er, at regeringen og naalakkersuisut er blevet enige om en parallelbehandling, fordi selvstyret og regeringen har en særlig interesse i, at lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, da det indebærer en nødvendig ajourføring og harmonisering af reglerne på det finansielle område for Grønland til gavn for de grønlandske finansielle institutter, investorer og kunder.

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi gerne understrege vigtigheden af, at tredjebehandlingen af lovforslaget i Folketinget først bør ske, når selvstyrets endelige udtalelser foreligger. Det er meget vigtigt. Tredjebehandlingen her i salen skal altså først finde sted, efter forslaget er blevet færdigbehandlet i Grønland i Inatsisartut på den kommende forårssamling. Det er først i marts, der er forårssamling i Grønland, dvs. om en måneds tid.

Så vil jeg lige tilslutte mig det, som Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, var inde på, nemlig det med faren ved en rammelovgivning. Faren ved en rammelovgivning er jo, at en given minister får frit slag til at lovgive gennem bekendtgørelser. Det er det, vi håber man vil være opmærksom på, også i behandlingen i Grønland, altså at man gennem en rammelovgivning kan give en given minister frit slag til at lovgive gennem bekendtgørelser, dvs. uden om en parlamentarisk proces og uden om en parlamentarisk kontrol. Det var det, jeg gerne lige ville sige til hr. Finn Sørensen: Der er jeg enig.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Nick Nielsen fra Siumut.

Tak. Jeg kan oplyse, at jeg har været i kontakt med det relevante ministerium i den grønlandske regering angående dette lovforslag og spørgsmål om fremlæggelsen af det her i Folketinget, inden det er behandlet i det grønlandske parlament, Inatsisartut. På den baggrund kan jeg oplyse følgende: Det er hensigten, at der med det foreliggende lovforslag skal gælde de samme regler for Grønland, som der gør i Danmark på dette område, tilpasset de grønlandske forhold. Ikraftsættelse af reglerne i denne lov har betydning for selvstyreejede selskabers mulighed for at opnå finansiering på samme vilkår som hidtil. En manglende implementering af den europæiske regulering af kreditinstitutter og investeringsselskaber vil kort sagt betyde, at Grønland i henseende til den europæiske banksektor vil være at betragte som tredjeland. Det vil have den konsekvens, at udlån til selvstyreejede selskaber vil øge kapitalkravene til europæiske långivere svarende til lån til tredjelandes statsselskaber, og dermed vil det kunne indebære en højere rente.

Lovforslaget om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber fremsættes derfor nu for Folketinget med fuld støtte fra den grønlandske regering, formoder jeg. Lovforslaget skal naturligvis fremsendes til Grønlands selvstyre til udtalelse, inden lovforslaget fremsendes til Folketinget til endelig vedtagelse. Det vil sige, at førstebehandlingen godt kan køre nu, men det er en forudsætning, at tredje behandling afventer færdigbehandling af forslaget på det grønlandske parlament, Inatsisartuts, samling her i foråret. Det var også det, Johan Lund Olsen fremførte i sin tale. Denne forudsætning er Erhvervs- og Vækstministeriet opmærksom på ifølge det notat, alle ordførerne har modtaget herom. Jeg skal derfor tiltræde fremlæggelsen af forslaget på disse præmisser.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Edmund Joensen.

Tillid er nøgleordet i den finansielle verden. Tillid hos kunder og investorer, men også hos myndigheder og den brede offentlighed er nok det vigtigste for ethvert pengeinstitut. Og med lovforslag L 128 skal tilliden til Færøernes banker styrkes yderligere.

I Sambandspartiet deler man den opfattelse, at nærværende lovforslag er af særdeles stor betydning for det færøske samfund. En styrkelse af regulering, tilsyn og risikostyring af pengeinstitutterne drejer sig i virkeligheden om noget så grundlæggende og vigtigt som at sætte den almindelige færøske opsparer i centrum. Helt almindelige mennesker med opsparing i en færøsk bank eller sparekasse skal være beskyttet imod et eventuelt bankkollaps så godt, det nu engang kan lade sig gøre.

Lovgivningen går ikke kun ud på at stille yderligere krav til bankerne om polstring, forsigtighed og ansvarlighed; den går også ud på at afvikle nødlidende banker på en måde, så det påvirker kunderne og dermed det færøske samfund mindst muligt. Det er meget vigtigt.

Netop den smidige afviklingsmekanisme husker vi fra 2010, hvor Færøernes største bank, Eik Bank, blev sat under administration. Selv om investorerne desværre måtte vinke farvel til risikovillig kapital, som de havde sat på højkant, så mistede de almindelige mennesker ikke en eneste krone af deres opsparing.

Trygheden kom fra de velkendte bankpakker, der i kraft af rigsfællesskabet og det fælles finansielle område de facto afværgede, at man fik islandsklignende tilstande på Færøerne. Uden bankpakkerne var Eik Bank således gået ned og Færøernes økonomi var sandsynligvis gået den samme vej. Derfor tilsiger erfaringerne fra 2010, at nærværende lov vil være til stor gavn for almindelige mennesker på Færøerne.

Det er helt afgørende, at vi i rigsfællesskabet fastholder og styrker det fælles finansielle område, og det gør vi med denne lov. Tilpasset færøske forhold får vi samme regler som i det øvrige rige: Færøerne vil følge internationale standarder; tillid til bankerne sikres; der sikres adgang til kapital og likviditet på konkurrencedygtige vilkår; låntagerne sikres alt andet lige konkurrencedygtige lån; og sidst, men ikke mindst, sikres stabilitet og ro om Færøernes forholdsvis lille og sårbare finansielle marked og åbne økonomi. Sådan skal det være, tillid er nøgleordet.

Her til sidst et spørgsmål til ministeren. De såkaldte SIFI-banker er omfattet af L 128. I indledningen til forslaget står der skrevet, at der alene i de nærmeste år vil blive fremsat 20 af sådanne forslag for Færøerne. Jeg vil gerne høre, om L 128 er den endelige lovgivning med henblik på at sikre SIFI-bankerne, eller om der kommer yderligere lovgivning om SIFI-bankerne. Tak.

Tak til ordføreren. Så er den næste taler erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Herfra skal der lyde tak for opbakningen til de to forslag. Jeg kan jo starte med at berette, at jeg i efteråret var på besøg på Færøerne, hvor jeg havde lejlighed til bl.a. at tale med den færøske finansminister om netop hele den finansielle lovgivning. Da vi stillede ham i udsigt, at de forordninger og andet, der var vedtaget i EU, først skulle laves om til lovforslag, og at det var nogle procedurer, der kunne tage flere år, så blev han faktisk meget ked af det og spurgte, om vi dog ikke kunne gøre det lidt hurtigere. For det er vigtigt for Færøerne og for de færøske banker, at der er den stabilitet, som understreget også her senest af Edmund Joensen. Så appellen var: Kunne I ikke godt gøre det lidt hurtigere og lidt smidigere, end I plejer at gøre det? Det gik vi så hjem og arbejdede på, og derfor er der den her lovprocedure.

Jeg holdt så sent som i går møde med den grønlandske handelsminister, som også som bekræftet af Nick Nielsen er fuldstændig indforstået med den her hurtige og meget smidige behandling og med, at det er fuldt ud i overensstemmelse med og aftalt med regeringen henholdsvis i Grønland og på Færøerne.

Så derfor har vi kun været og forsøgt at være hjælpsomme i forhold til netop at sikre stabiliteten og sørge for, at vi gør det bedst muligt i forhold til den finansielle sektor henholdsvis på Færøerne og i Grønland. Hvis det skulle vise sig, at henholdsvis det færøske eller grønlandske parlament måtte behandle sagen og afvise den, så vil det naturligvis ikke blive indført. Det er meget enkelt. Det her er alene noget, vi gør, fordi man har bedt os om det. Så det er tilsagnet herfra, og derfor afventer vi selvfølgelig også tredjebehandlingen.

Men det er på ingen måde udtryk for, at vi har villet køre nogle over, at vi har fremsat forslaget her, uden der har været førstebehandlinger i de pågældende parlamenter. Det er sket efter nøje aftale, fordi der er lidt hastighed på spil her i forbindelse med hele den finansielle sektor, fordi vi ellers ville få problemer med, at store dele af markedet og andre ikke ville kunne forstå, hvorfor en del af rigsfællesskabet ikke har de samme regler som andre. Så derfor har det hele vejen igennem været et spørgsmål om, at vi prøver at fremme sagen bedst muligt.

Så til alle dem, der har bakket op, vil jeg sige tak for det. Vi afventer selvfølgelig behandlingen og respekterer også fuldt ud, hvis der kommer spørgsmål eller noget andet. Vi er her kun for at hjælpe til i forhold til det, men respekterer selvfølgelig fuldt ud, at vi skal afvente den endelige behandling på henholdsvis Færøerne og Grønland, før end vi har en tredjebehandling.

Tak til ministeren.

Der er ikke nogen, der har ønsket ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at L 128 henvises til Færøudvalget, og at L 129 henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.