Tak.
Jeg er også nødt til at starte med en kritik af regeringen, som åbenbart ikke vil respektere det ønske, som vi ellers har fremført mange, mange gange i Grønlandsudvalget og i Færøudvalget, nemlig at vi ikke har første behandling af lovforslag, der vedrører de to lande, førend vi kender indstillingen fra de pågældende parlamenter.
Det er jo en fuldstændig naturlig ting, at de skal have, om man så må sige, førsteret eller serveret, når det drejer sig om indstillingen til lovforslag, der vedrører dem, og som kun kan træde i kraft, under forudsætning af at de bliver vedtaget i de to landes parlamenter.
Men regeringen fremturer, og der må jeg jo så bare beklage – for vi har haft diskussionen mange gange, og det preller åbenbart af på regeringen – at vi ikke holder fast i udvalgene, fordi det er åbenbart den eneste måde, regeringen kan lære det på.
Vi har jo løftet pegefingeren mange gange, og det preller åbenbart af.
Det handler selvfølgelig om respekt for Lagtingets og Inatsisartuts selvbestemmelsesret på de her punkter, men det handler jo altså også om respekt for Folketingets arbejde.
Det må jo være sådan, når man skal behandle lovforslag, der vedrører Færøerne og Grønland, at det er et meget vigtigt led i stillingtagen, at man kender indstillingen fra de to landes parlamenter, for vi vil jo alle sammen, så vidt vi overhovedet kan i forhold til vores eget partis udgangspunkt og grundlag, allerhelst følge de indstillinger.
Som situationen er nu, ved vi jo ikke, om der skulle kunne ske det, at der vil være et flertal imod i et af de to parlamenter eller i dem begge to – vi ved det ikke.
Vi er nødt til at sige, at den mulighed er til stede, og så er det jo spild af tid, for at sige det mildt, at vi så står og førstebehandler noget uden at kende de holdninger.
I øvrigt er regeringen jo åbenbart indforstået med, at vi ikke skal gå til tredje behandling, førend sagen har været behandlet i de to parlamenter.
Jamen hvad skulle problemet så være i at udskyde førstebehandlingen her i Folketinget, til vi kender indstillingen?
For mere haster det åbenbart ikke.
Bortset fra det har jeg ikke indtryk af, at det overhovedet er nogen diskussion i de to lande.
Altså, jeg vil godt sætte et lille spørgsmålstegn ved, om ønsket reelt kommer fra Færøerne og Grønland om, at man indfører den her lovgivning.
Det er muligt, at det gør det.
Jeg har mest et indtryk af, at det her handler om, at det er meget vigtigt for regeringen at få omfattet Færøerne og Grønland af EU-reglerne på det her område.
Det er fair nok, og det har man også nogle argumenter for af indholdsmæssigt art, så det er jo ikke, fordi jeg beklikker den holdning, man har.
Den kan vi diskutere og være uenige eller enige.
Jeg synes bare ikke, at der er nogen saglige grunde for, at man ikke har villet lytte til de spontane ytringer fra udvalget.
I konsekvens af min holdning til proceduren har jeg ikke tænkt mig at komme med en melding om, hvad Enhedslisten vil stemme til de to forslag.
Den skal vi selvfølgelig nok komme med, når vi kender indstillingen fra de to parlamenter.
Men jeg vil gerne kommentere indholdet.
Der er nogle skærpede krav til bankerne med hensyn til kapital og tilsyn, og de andre ordførere har gjort rede for dem – fint nok.
Der er to store problemer ved de her lovforslag og ved hele den lovgivning, der ligger bag, og det er jeg meget spændt på at høre færingernes og grønlændernes indstilling til.
Det første er, at den pågældende EU-lovgivning vil blive gennemført af ministeren gennem bekendtgørelser, ligesom man ved kongelige anordninger vil ophæve de gamle regler, som bliver overflødige.
Det betyder, at det grønlandske og det færøske parlament fremover, når først det er vedtaget, ikke får nogen indflydelse på gennemførelsesreglerne.
De får dem til gennemsyn, men de har ingen bestemmende indflydelse, de har ingen vetoret.
Det andet er selve princippet i de her lovforslag, hvor der jo som sagt er forbedringer, yes, men der er altså også den betingelse med, at hvis man først har skrevet under på det her, har man ikke mulighed for at stille mere vidtgående krav, end det fremgår af EU-reglerne og den forordning og de direktiver, der ligger bag.
Og det er ikke tilfredsstillende, for det kunne jo tænkes, at man på Færøerne og i Grønland havde lyst til at stille mere vidtgående krav til bankernes kapitalbeholdning, likviditet, tilsyn osv., end der ligger i de her regler.
Den mulighed er man bare desværre afskåret fra, medmindre man kan overbevise 27 EU-lande – eller 28, for man skal også overbevise den danske regering – om, at reglerne skal laves om.
Der har vi jo ligesom nogle erfaringer med hvor nemt det er.
Tak for ordet.