Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 129 Bilag 4
Offentligt
1529403_0001.png
6. maj 2015
FM 2015/107
Lovforslag nr.
L 129
Folketinget 2014-15
Forslag
til
Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter
og investeringsselskaber
§ 1.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilaget til denne
lov, gælder for Grønland.
§ 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for
Grønland om anvendelsen af bestemmelserne i forordnin-
gen, jf. § 1, herunder om de ændringer af bestemmelserne,
som de grønlandske forhold tilsiger.
§ 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for
Grønland, som er nødvendige for at anvende eller gennem-
føre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-
Kommissionen i medfør af forordningen, jf. § 1, herunder
om de ændringer af afgørelserne eller retsakter, som de
grønlandske forhold tilsiger.
§ 4.
I forskrifter udstedt i medfør af § 3 kan der fastsættes
foranstaltninger i henhold i kriminallov for Grønland.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel i kriminallov
for Grønland.
§ 5.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
BP001173
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1068-0041
___________________________
FM 2015/107
ISNN – Sags nr. 2015-102207
1
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0002.png
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
Indledning
Baggrunden for lovforslaget
2.1.
Behov for CRR
2.2.
Lovgivningsproceduren
Lovforslagets indhold
3.1.
Gældende ret og lovforslagets indhold
3.1.1. Opgørelse af basiskapitalen (kapitalgrundlaget)
3.1.1.1.
Gældende ret
3.1.1.2.
Lovforslagets indhold
3.1.2. Kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav)
3.1.2.1.
Gældende ret
3.1.2.2.
Lovforslagets indhold
3.1.3. Store engagementer (i CRR benævnt store eksponeringer)
3.1.3.1.
Gældende ret
3.1.3.2.
Lovforslagets indhold
3.1.4. Likviditet
3.1.4.1.
Gældende ret
3.1.4.2.
Lovforslagets indhold
3.1.5. Gearing
3.1.5.1.
Gældende ret
3.1.5.2.
Lovforslagets indhold
3.1.6. Oplysningskrav
3.1.6.1.
Gældende ret
3.1.6.2.
Lovforslagets indhold
3.2.
Gennemgang af CRR
3.2.1. Første del - Almindelige bestemmelser
3.2.1.1.
Afsnit I - Genstand, anvendelsesområde og definitioner
3.2.1.2.
Afsnit II - Niveau for anvendelse af kravene
3.2.1.2.1.
Kapitel 1 - Anvendelse af kravene på individuelt niveau
3.2.1.2.2.
Kapitel 2 - Konsolideringsregler
3.2.2. Anden del - Kapitalgrundlag
3.2.2.1.
Afsnit I - Kapitalgrundlagsposter
3.2.2.1.1.
Kapitel 1 - Kernekapital
3.2.2.1.2.
Kapitel 2 - Egentlig kernekapital
3.2.2.1.3.
Kapitel 3 - Hybrid kernekapital
3.2.2.1.4.
Kapitel 4 - Supplerende kapital
3.2.2.1.5.
Kapitel 5 - Kapitalgrundlag
3.2.2.1.6.
Kapitel 6 - Generelle krav
3.2.2.2
Afsnit II - Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapi-
talinstrumenter udstedt af datterselskaber
3.2.2.3.
Afsnit III - Kvalificerende kapitalandele uden for den finansielle sektor
3.2.3. Tredje del - Kapitalkrav
3.2.3.1.
Afsnit I - Generelle krav, værdiansættelse og indberetning
3.2.3.1.1.
Kapitel 1 - Krav til kapitalgrundlagets størrelse
3.2.3.1.2.
Kapitel 2 - Beregnings- og indberetningskrav
3.2.3.1.3.
Kapitel 3 - Handelsbeholdning
3.2.3.2.
Afsnit II - Kapitalkrav i relation til kreditrisiko
3.2.3.2.1.
Kapitel 1 - Generelle principper
3.2.3.2.2.
Kapitel 2 - Standardmetoden
3.2.3.2.3.
Kapitel 3 - Den interne ratingbaserede metode
3.
.
2
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0003.png
3
.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
3.2.3.2.4.
Kapitel 4 - Kreditrisikoreduktion
3.2.3.2.5.
Kapitel 5 - Securitisering
3.2.3.2.6.
Kapitel 6 - Modpartskreditrisiko
3.2.3.3.
Afsnit III - Kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
3.2.3.3.1.
Kapitel 1 - Generelle principper for anvendelsen af de forskellige
metoder
3.2.3.3.2.
Kapitel 2 - Basisindikatormetoden
3.2.3.3.3.
Kapitel 3 - Standardmetoden
3.2.3.3.4.
Kapitel 4 - Avancerede målemetoder
3.2.3.4.
Afsnit IV - Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici
3.2.3.4.1.
Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser
3.2.3.4.2.
Kapitel 2 - Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
3.2.3.4.3.
Kapitel 3 - Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko
3.2.3.4.4.
Kapitel 4 - Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko
3.2.3.4.5.
Kapitel 5 - Anvendelse af interne modeller til beregning af
kapitalgrundlags- krav
3.2.3.5.
Afsnit V - Kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko
3.2.3.6.
Afsnit VI - Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko
3.2.4. Fjerde del - Store eksponeringer
3.2.5. Femte del - Eksponeringer mod overført kreditrisiko
3.2.5.1.
Afsnit I - Generelle bestemmelser for denne del
3.2.5.2.
Afsnit II - Krav vedrørende investorinstitutter
3.2.5.3.
Afsnit III - Krav vedrørende organiserende og eksponeringsleverende institutter
3.2.6. Sjette del - Likviditet
3.2.6.1.
Afsnit I - Definitioner og krav vedrørende likviditetsdækning
3.2.6.2.
Afsnit II - Indberetning af oplysninger om likviditet
3.2.6.3.
Afsnit III - Indberetning vedrørende stabil finansiering
3.2.7. Syvende del - Gearing
3.2.8. Ottende del - Institutternes oplysningspligt
3.2.8.1.
Afsnit I - Almindelige principper
3.2.8.2
Afsnit II - Tekniske kriterier vedrørende gennemsigtighed og offentliggørelse
3.2.8.3.
Afsnit III - Kvalificerende krav for anvendelse af særlige instrumenter eller metoder
3.2.9. Niende del - Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
3.2.10. Tiende del - Overgangsbestemmelser, rapporter, revision og ændringer
3.2.10.1.
Afsnit I - Overgangsbestemmelser
3.2.10.1.1.
Kapitel 1 - Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og
tab opgjort til dagsværdi samt fradrag
3.2.10.1.2.
Kapitel 2 - Overgangsbestemmelser vedrørende
kapitalinstrumenter 3.2.10.1.3. Kapitel 3 - Overgangsbestemmelser vedrørende
offentliggørelse af oplysnin-
ger om kapitalgrundlag
3.2.10.1.4. Kapitel 4 - Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-mi-
nimumsgrænse
3.2.10.2.
Afsnit II - Rapporter og revision af bestemmelser
3.2.10.3.
Afsnit III - Ændringer
3.2.11. Ellevte del - Afsluttende bestemmelser
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
ber, EU-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt CRR) for
Grønland. Forordningen vil blive optrykt som bilag til lo-
ven.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser,
der svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
3
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0004.png
4
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-
selskaber, EU-tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt
CRD IV) og CRR udgør fremover tilsammen de retlige ram-
mer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kredit-
institut eller investeringsselskab. Reglerne skal sikre en øget
harmonisering og implementerer desuden Basel-komitéens
samlede internationale reformtiltag (Basel III) fra december
2010, der skal styrke reguleringen, tilsynet og risikostyrin-
gen i banksektoren. CRD IV og CRR har således til formål
at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig
over for en negativ udvikling i konjunktursituationen.
Reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed
som kreditinstitut og i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag videreføres i stort omfang,
men af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af
bestemmelserne i medlemslandene er de blevet samlet i
CRD IV og CRR.
Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser,
der svarer til bestemmelserne i CRR, skal gennemføres for
Grønlands vedkommende, skal dette derfor ske ved lov, jf.
nærmere afsnit 2.2 nedenfor. Hensigten med lovforslaget er
at styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen af den
grønlandske finansielle sektor, og dermed gøre sektoren me-
re modstandsdygtig i forhold til konjunktursituationen. Med
lovforslaget er det hensigten at sikre, at der gælder regler for
Grønland, der – tilpasset de grønlandske forhold – svarer til
de regler, som gælder i Danmark i medfør af CRR.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Behov for CRR
En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en for-
udsætning for vækst og beskæftigelse. Endvidere styrker en
stabil finansiel sektor tilliden til økonomien, og sektoren kan
tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger på
konkurrencedygtige vilkår.
På det finansielle område er Grønland og Danmark prak-
tisk talt i union med hinanden. Af hensyn til den finansielle
stabilitet og tilliden til de grønlandske banker er det derfor
vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for de dan-
ske banker m.v., også er gældende for de grønlandske ban-
ker m.v. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt system er
også vigtigt i forhold til de vilkår, som grønlandske institut-
ter vil blive mødt med på de internationale finansielle mar-
keder, når der skal tilvejebringes kapital og likviditet. Er det
grønlandske system ikke på et internationalt niveau, er der
risiko for, at det kan gøre kapital- og likviditetstilvejebrin-
gelsen dyrere, da långiverne ud fra en risikovurdering vil
binde mere kapital i forbindelse med det pågældende lån. Af
hensyn til de grønlandske bankers ageren er det derfor af
stor betydning, at Grønland har en tidssvarende og transpa-
rent lovgivning.
Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser
for Grønland, der svarer til bestemmelserne i CRR, hvilket
vil styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i den
grønlandske banksektor til gavn for den finansielle stabilitet.
CRR indeholder de tilsynsmæssige krav for institutter, der
konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle
tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på dis-
se markeder er finansielt stabile, og at investorer og indsky-
dere nyder et højt beskyttelsesniveau. CRR har desuden til
formål at bidrage til, at markedet fungerer tilfredsstillende.
CRR og CRD IV omfatter en række redskaber til at hindre
og begrænse makroprudentielle og systemiske risici. Disse
redskaber skal dog anvendes under passende kontrol, såle-
des at markedets funktion ikke generes, og tillige at redskab-
erne anvendes gennemsigtigt og konsistent.
I lyset af den seneste finanskrises konsekvenser er den
overordnede målsætning med CRR således at tilskynde til
økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene inte-
resser. Dette kræver en gennemgribende reform af den må-
de, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investerin-
ger. For at sikre en holdbar og mangfoldig finansiel sektor
bør myndighederne have beføjelse til at indføre højere kapi-
talkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres
forretninger kan udgøre en trussel for økonomien.
Med CRR stilles der ensartede finansielle krav til institut-
ter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører de-
res kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af indskyderne
og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af
institutter.
For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig sol-
vente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på grundlag
af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter
i koncernen. For at sikre, at kapitalgrundlaget er fordelt hen-
sigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rå-
dighed til beskyttelse af opsparing, stiller CRR krav om, at
kapitalkravene skal gælde for det individuelle institut i en
koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden
måde.
2.2. Lovgivningsproceduren
Simple regler og let administration er til gavn for både den
finansielle sektor og myndigheder i Grønland. Udvikling af
gennemskuelig regulering og en model for hurtig tilpasning
af lovgivningen i rønland som følge af nye internationale
regler medvirker til at skabe tillid til rammerne for den fi-
nansielle sektor i Grønland, ligesom det mindsker ressource-
forbruget hos alle parter.
Grønland har overtaget størstedelen af erhvervsområdet.
En række områder inden for erhvervsområdet er imidlertid
stadigvæk under danske myndigheders kompetence. Områ-
det for finansiel regulering i Grønland er ikke et overtaget
sagsområde og er dermed dansk ansvarsområde under dan-
ske myndigheder.
En velfungerende finansiel sektor i Grønland kræver mu-
lighed for en hurtig tilpasning i lyset af den internationale
udvikling og løbende modernisering af den finansielle regu-
lering med et klart fokus på enkle regler og let samarbejde
med offentlige myndigheder.
4
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0005.png
5
På det finansielle område er en væsentlig del af lovgivnin-
gen i Danmark og Grønland baseret på international regule-
ring, herunder ikke mindst EU-regler. I de senere år er det
således blevet mere almindeligt, at regulering af det finan-
sielle område udformes i EU-regi. Denne regulering sker en-
ten i form af forordninger eller direktiver og suppleres af de-
legerede retsakter, gennemførelsesmæssige retsakter, regule-
ringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder. En stor del af EU-lovgivningen på
det finansielle område udarbejdes således gennem bindende
regler for medlemsstaterne. På denne måde sikres en ensar-
tet regulering af det finansielle system i EU, hvilket kan
medvirke til at skabe en øget finansiel stabilitet på tværs af
samtlige medlemsstater.
Det følger af Traktaten for den Europæiske Union (TEUF)
artikel 288, at en forordning er almengyldig. Den er binden-
de i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-
stat. Grønland er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser,
der svarer til bestemmelserne i CRR, skal gennemføres for
Grønlands vedkommende, skal dette ske ved lov.
Det indebærer, at der gennemføres en særlig lov for Grøn-
land med samme indhold som den pågældende forordning.
Dette betyder i praksis, at hver enkelt artikel i forordningen
omskrives til en paragraf i et dansk lovforslag. Den danske
lov vil således indholdsmæssigt have samme indhold som
forordningen, men selve formen vil følge et traditionelt
dansk lovforslag. Et sådant lovforslag vil eksempelvis inde-
holde bemærkninger til alle lovforslagets enkelte bestem-
melser, dvs. svarende til bemærkninger til hver enkelt artikel
i forordningen, selvom forordningen hverken indeholder al-
mindelige eller specielle bemærkninger, men kun en præam-
beltekst.
Den nuværende procedure er meget tidskrævende for
myndighederne når forordninger skal skrives om til lovtekst
med tilhørende bemærkninger m.v., og som ikke mindst
vedrører en forordning, som Folketinget ikke kan tage stil-
ling til for så vidt angår anvendelsen i Danmark.
Den nuværende procedure vanskeliggør derfor bestræbel-
serne på at sikre en hurtig gennemførelse af CRR for Grøn-
land og dermed en ensartet regulering på det finansielle om-
råde i rigsfællesskabet.
Konsekvensen bliver på det finansielle område, at lovgiv-
ningen i Grønland ikke følger gældende standarder i EU, li-
gesom der opstår usikkerhed om, hvilke regler der gælder
for investering i Grønland, hvilket kan risikere at gøre tilve-
jebringelsen af kapital og likviditet på de internationale fi-
nansielle markeder dyrere for de grønlandske banker. Så-
fremt tilvejebringelsen af kapital og likviditet bliver dyrere
for de grønlandske banker, vil dette ligeledes have indvirk-
ning for den nationale økonomi, idet det kan blive dyrere at
låne og derved kan privatforbruget falde.
Med CRR begrænses risikoen for, at et systemisk vigtigt
finansielt institut kommer i vanskeligheder og begrænser
omkostningerne for samfundet og staten, hvis det alligevel
bliver tilfældet. CRR har dermed til formål at understøtte
den finansielle stabilitet ved at sikre, at institutterne er mod-
standsdygtige under selv alvorlig stress.
For at imødegå disse udfordringer foreslås det med nær-
værende lovforslag at følge en ny procedure med henblik på
at gøre processen mere smidig, i forbindelse med gennemfø-
relse af bestemmelser i Grønland svarende til CRR. Løsnin-
gen forsøges i første omgang anvendt i nærværende lovfor-
slag, og det tilsvarende lovforslag for Færøerne som gen-
nemfører bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i
CRR.
Det bemærkes, at CRR i det væsentligste er at karakterise-
re som teknisk regulering rettet mod professionelle aktører.
På den baggrund og henset til, at der med nærværende lov-
forslag skabes sikkerhed for, at indholdet af CRR gennem-
føres korrekt, er det fundet forsvarligt at anvende den fore-
slåede fremgangsmåde i forhold til denne EU-retsakt. De
professionelle aktører kan således være fortrolige med an-
vendelsen af CRR i internationale sammenhænge, hvilket
kan give et godt sammenligningsgrundlag med andre insti-
tutter og et godt udgangspunkt for vurderingen af det enkel-
te institut, idet lovgivningsgrundlaget er sammenligneligt.
Der er i lovforslaget desuden indsat en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler for Grøn-
land om anvendelsen af forordningens regler m.v. samt en
bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler for
Grønland, der gennemfører delegerede retsakter m.v. ud-
stedt i medfør af CRR. Med hjemmel heri kan der foretages
de tilpasninger m.v., som de grønlandske forhold tilsiger.
Grønland er inddraget i lovgivningsprocessen m.v. i over-
ensstemmelse med de retningslinjer, der følger af Statsmini-
steriets vejledning nr. 58 af 2. juli 2012 om ministeriers be-
handling af sager vedrørende Grønland.
Da der er tale om en foreløbig testmodel for en ny proced-
ure for gennemførelse af forordninger i Grønland, vil den
blive evalueret i samarbejde med de grønlandske myndighe-
der, når den fornødne erfaring er indsamlet, også i givet fald
med henblik på at anvende modellen på det finansielle om-
råde i øvrigt.
Der vil alene i de nærmeste år skulle fremsættes mere end
20 af sådanne lovforslag for Grønland, herunder kan eksem-
pelvis nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 19. april 2014 om markedsmisbrug
samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
5
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0006.png
6
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle in-
strumenter
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret og lovforslagets indhold
Lovforslaget omhandler overordnede krav for kreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiska-
pitalen (i CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav
(i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engage-
menter (i CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet,
(v) gearing og (vi) oplysningskrav.
Efter gældende ret er disse forhold som udgangspunkt re-
guleret i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for
Grønland, samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. For-
målet med gældende ret er, at sikre en sund, stabil og vel-
fungerende finansiel sektor med henblik på at styrke tilliden
til den grønlandske økonomi, og at den finansielle sektor
kan tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger
på konkurrencedygtige vilkår.
Gældende ret svarer overordnet til, hvordan reguleringen
var i Danmark ind til 2010. Siden 2010 er der i Danmark
gennemført en række tiltag med henblik på yderligere at
styrke den finansielle regulering i forlængelse af krisen, her-
under med henblik på at sikre tilliden til den danske finan-
sielle sektor. En række af de tiltag, som er gennemført i den
danske lovgivning, som opfølgning på den finansielle krise,
er dermed ikke indeholdt i gældende ret i Grønland i dag.
Gennemførelsen af bestemmelser der svarer til CRR for
Grønland betyder, at det er nødvendigt at ophæve en række
gældende bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlaget,
krav til kapitalgrundlaget og store engagementer. Reglerne
om opgørelse af kapitalgrundlaget vil blive ophævet ved at
udstede kongelige anordninger, der sætter § 1 i lov nr. 1556
af 21. december 2010 og § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014
(CRD IV-loven) delvist i kraft for Grønland. Ved at sætte
CRD IV-loven i kraft for Grønland ophæves samtidig be-
stemmelserne om krav til kapitalgrundlaget og store engage-
menter. Endelig vil bekendtgørelse nr. 619 af 23. juni 2005
for Grønland om store engagementer blive ophævet.
3.1.1. Opgørelse af basiskapitalen (i CRR benævnt
kapitalgrundlaget)
3.1.1.1. Gældende ret
Basiskapitalen er den kapital, der er grundlaget for, at en
finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til an-
ordning nr. 838 af 14. august 2012 om ikrafttræden for
Grønland af lov om finansiel virksomhed (herefter lov om
finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland).
Tidligere blev basiskapital benævnt »den ansvarlige kapi-
tal«. Kapitalkravene beskrevet i afsnit 3.1.2 stiller blandt an-
det krav til basiskapitalen set i forhold til de risikovægtede
poster.
I henhold til gældende ret skal kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I opgøre deres basiskapital i overensstem-
melse med reglerne i § 128 i lov om finansiel virksomhed,
som sat i kraft for Grønland.
Det fremgår af § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed, som sat i kraft for Grønland, at basiskapitalen er den re-
ducerede kernekapital, jf. §§ 129-131, tillagt den reducerede
supplerende kapital, jf. § 135, og fratrukket beløb i henhold
til § 139.
3.1.1.2. Lovforslagets indhold
I henhold til lovforslaget skal kapitalgrundlaget fremover
opgøres i henhold til artikel 25-91 i CRR. Ligesom i gæl-
dende ret opgøres et instituts kapitalgrundlag som summen
af dets kernekapital og supplerende kapital, hvor kernekapi-
talen udgøres af summen af instituttets egentlige kernekapi-
tal og hybride kernekapital.
Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til
opgørelsen af kapitalgrundlaget.
Skærpelsen sker hovedsageligt i kravene til, hvad der kan
medregnes i den hybride kernekapital og den supplerende
kapital. I forhold til den egentlige kernekapital er der således
i det væsentligste tale om en videreførelse af gældende reg-
ler. Den egentlige kernekapital er den bedste kvalitet af de
tre kapitaltyper, idet den ubetinget og ubegrænset kan absor-
bere tab. Dette er f.eks. aktiekapital.
For de grønlandske institutter betyder dette, at de kan have
kapital, som de hidtil har kunnet medregne til kapitalgrund-
laget, men som i henhold til bestemmelserne i CRR ikke
længere vil kunne medregnes i kapitalgrundlaget, hvorfor
deres solvensprocent vil blive ændret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 vedrørende bemærk-
ninger om artikel 25-91 i CRR.
3.1.2. Kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav)
3.1.2.1. Gældende ret
Kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft
for Grønland, regulerer kreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I’s solvens og kapitalforhold. Det fremgår bl.a. af §
127 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grøn-
land, at kapitalkravet er det største af solvenskravet og mini-
mumskapitalkravet i §§ 124 og 125.
Der stilles krav om, at basiskapitalen mindst skal udgøre 8
pct. af de risikovægtede poster (risikovægtede poster beteg-
nes i CRR som »den samlede risikoeksponering«). Endvide-
re stilles der krav om, at basiskapitalen mindst udgør 5 mio.
euro. for kreditinstitutter og fra 300.000 og op til 1 mio.
euro for fondsmæglerselskaber (minimumskapitalkravet).
3.1.2.2. Lovforslagets indhold
I henhold til lovforslaget vil kapitalkrav fremover være re-
guleret i artikel 92-386 i CRR.
Formålet med kapitalkravene er ligesom i gældende ret at
gøre de finansielle virksomheder modstandsdygtige over for
en negativ udvikling i de risici de har påtaget sig, herunder i
6
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0007.png
7
tilfælde af en generel negativ udvikling i konjunktursituatio-
nen.
Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til
gældende ret vedrørende kapitalkrav til kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Kravet om at institutters kapitalgrundlag skal udgøre 8
pct. af den samlede risikoeksponering videreføres, men der
kræves bl.a. en større andel af egentlig kernekapital og ker-
nekapital. Kravet til egentlig kernekapital stiger således fra
2 pct. til 4,5 pct., og kernekapitalen, der udover den egentlig
kernekapital også inkluderer hybrid kernekapital, skal frem-
over udgøre mindst 6 pct. af den samlede risikoeksponering.
Kravet til kernekapitalen er i gældende ret mindst 4 pct.
Minimumskapitalkravet erstattes af et krav om, at et insti-
tuts kapitalgrundlag ikke må falde til under den krævede
startkapital på det tidspunkt, hvor det blev meddelt tilladel-
se. I henhold til gældende ret kræves en startkapital på 8
mio. euro for kreditinstitutter, hvorfor der vil være tale om
en skærpelse, hvorimod fondsmæglerselskabers startkapital-
krav svarer til de gældende minimumskapitalkrav. I CRD
IV-loven som forventes, at blive sat i kraft ved kongelig an-
ordning samtidig med dette lovforslags ikrafttræden ændres
startkapitalkravene dog for kreditinstitutter til 5 mio. euro
(svarende til nuværende minimumskapitalkrav).
Muligheden for Finanstilsynet til på individuelt grundlag,
at fastsætte et større krav til kapitalgrundlaget vil fortsat væ-
re reguleret i kapital 10 i lov om finansiel virksomhed, som
sat i kraft for Grønland.
For de grønlandske institutter betyder lovforslaget, at de
vil skulle øge kvaliteten af deres kapital.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3 vedrørende bemærk-
ninger om artikel 92-386 i CRR.
3.1.3. Store engagementer (i CRR benævnt store
eksponeringer)
3.1.3.1. Gældende ret
Kreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s store eks-
poneringer, dvs. eksponeringer mod en enkelt kunde eller en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, er i dag reguleret i §
145 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grøn-
land. I § 148 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft
for Grønland, har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte
nærmere regler herom samt om indberetning af store ekspo-
neringer. Finanstilsynet har i dag udnyttet denne hjemmel i
bekendtgørelse nr. 619 af 23. juni 2005 for Grønland om
store engagementer.
3.1.3.2. Lovforslagets indhold
I henhold til lovforslaget vil store eksponeringer fremover
være reguleret i artikel 387-403 i CRR. Kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I vil også fremadrettet skulle indbe-
rette store eksponeringer til myndighederne. En stor ekspo-
nering defineres som en enkelt kunde eller gruppe af indbyr-
des forbundne kunder, som udgør 10 pct. eller mere af insti-
tuttet justerede kapitalgrundlag.
Ligesom i de gældende regler skal institutter, som har til-
ladelse til at beregne deres risikovægtede eksponeringer ef-
ter den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), op-
lyse om de 20 største eksponeringer.
For de grønlandske institutter betyder lovforslaget, at re-
guleringen af store eksponeringer bliver overvejende skær-
pet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 vedrørende bemærk-
ninger om artikel 387-403 i CRR.
3.1.4. Likviditet
3.1.4.1. Gældende ret
Det følger af § 152, stk. 1, og § 156, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, som sat i kraft for Grønland, at pengeinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I skal have en forsvarlig li-
kviditet. Realkreditinstitutter er ikke omfattet af § 152, stk.
1, idet der for disse i stedet findes detaljerede regler for in-
stitutternes anbringelse af midler, jf. bl.a. § 153 i lov om fi-
nansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland.
3.1.4.2. Lovforslagets indhold
I medfør af lovforslaget fastsættes nye regler om likviditet
i artikel 411-428 i CRR. Lovforslaget indebærer generelt
stramninger i forhold til den gældende regulering af likvidi-
teten. Blandt andet vil definitionen af, hvilke aktiver, der
kan medregnes til den likvide beholdning, blive mere snæ-
ver. Det foreslås endvidere i lovforslaget, at der indføres et
krav til kortsigtet likviditetsdækning (LCR), der skal sikre,
at de omfattede institutter altid har en tilstrækkelig behold-
ning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer mellem
indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer
over en periode på 30 dage.
For de grønlandske institutter betyder kravene til likviditet
i lovforslaget, at der stilles krav til, hvilke aktiver institutter-
ne kan placere deres frie midler i.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.6 vedrørende bemærk-
ninger om artikel 411-428 i CRR.
3.1.5. Gearing
3.1.5.1. Gældende ret
Der findes ikke regler om gearing for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I i gældende ret.
Ved gearing forstås, at institutterne påtager sig ekspone-
ringer, som overstiger deres kapitalgrundlag. Dette gøres
ved at sammenligne instituttets kapitalgrundlag med et insti-
tuts aktiver, ikke balanceførte forpligtelser og eventualfor-
pligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder
forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede
forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke for-
pligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et insti-
tut.
7
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0008.png
8
3.1.5.2. Lovforslagets indhold
I henhold til lovforslaget skal kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I beregne deres gearingsgrad og indberette
denne til Finanstilsynet. Gearingsgraden beregnes som et in-
stituts kapitalmål divideret med instituttets samlede ekspo-
neringsringsmål og udtrykkes i procent. Finanstilsynet skal
tage hensyn til de indberettede oplysninger i forbindelse
med sit tilsyn.
For de grønlandske institutter betyder dette, at de vil skul-
le foretage en indberetning af deres gearingsgrad. Institutter-
ne kan endvidere blive mødt med et forøget kapitalkrav fra
Finanstilsynet, såfremt Finanstilsynet vurderer, at instituttets
gearingsgrad ikke fuldt ud er risikoafdækket i kapitalgrund-
laget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.7 vedrørende bemærk-
ninger om artikel 429 og 430 i CRR.
3.1.6. Oplysningskrav
3.1.6.1. Gældende ret
Den gældende bekendtgørelse nr. GL003 af 29. juni 2005
for Grønland om kapitaldækning indeholder ikke krav til
virksomhedernes offentliggørelse af oplysninger om deres
kapitalsituation m.v.
3.1.6.2. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås, at kreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I skal offentliggøre oplysninger om blandt
andet risikostyringsmålsætninger og -politik, kapitalgrund-
lag, kapitalkrav, eksponeringer, aflønningspolitikker, gearin-
gsgrad, anvendelse af interne metoder til vurdering af risiko,
m.v.
For de grønlandske institutter betyder lovforslaget forøge-
de krav til mængden af indberetninger til Finanstilsynet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.8 vedrørende bemærk-
ninger om artikel 431-455 i CRR.
3.2. Gennemgang af CRR
CRR, der vil blive optaget som bilag til loven, indeholder
en præambel og 521 artikler, der er fordelt på 11 dele. Ne-
denfor foretages en gennemgang af indholdet af CRR.
3.2.1. Første del - Almindelige bestemmelser
3.2.1.1. Afsnit I - Genstand, anvendelsesområde og
definitioner
(Artikel 1-5)
Afsnit I beskriver anvendelsesområdet for CRR. CRR
gælder for alle institutter, der er underlagt tilsyn i henhold til
CRD IV, dvs. kreditinstitutter og investeringsselskaber.
CRR omhandler følgende områder: kapitalgrundlagskrav,
krav som begrænser store eksponeringer, likviditetskrav (ef-
ter ikrafttræden af den delegerede retsakt i medfør af artikel
460 i CRR), indberetningskrav og offentliggørelseskrav. I
forhold til offentliggørelseskrav omhandler dette ikke de
kompetente myndigheders offentliggørelse i forbindelse
med regulering af og tilsyn med institutter omfattet af CRD
IV. Med hensyn til kapitalgrundlag kan institutter, uanset
bestemmelser herom i forordningen, have et kapitalgrundlag
og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger,
som opfylder strengere krav end de krav, der er fastsat i for-
ordningen.
For så vidt angår tilsynsbeføjelser, henviser forordningen
til de kompetente myndigheders beføjelser samt de procedu-
rer, der er fastlagt i CRD IV.
Afsnittet angiver en række definitioner af de i forordnin-
gen anvendte begreber, herunder definitioner, der specifikt
gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisici.
3.2.1.2. Afsnit II - Niveau for anvendelse af kravene
3.2.1.2.1.
Kapitel 1 - Anvendelse af
kravene på individuelt niveau
(Artikel 6-10)
Efter kapitel 1 skal de omfattede institutter opfylde krave-
ne i CRR på individuelt niveau.
Tilsynsmyndigheden har efter nogle nærmere fastsatte be-
tingelser mulighed for at give et institut dispensation fra at
opfylde kravene i CRR om kapitalgrundlag (anden del), ka-
pitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del), eks-
poneringer mod overført kreditrisiko (femte del) og oplys-
ningspligt (ottende del) på individuelt niveau, hvis det på-
gældende institut indgår i en koncern. Det er blandt andet et
krav, at dattervirksomheden og modervirksomheden skal
være meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i det samme
medlemsland og omfattet af et konsolideret tilsyn, der sik-
rer, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moder-
virksomheden og dattervirksomheden. En lignende undta-
gelse er mulig, hvis et eller flere institutter er fast tilknyttet
et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i
samme medlemsstat.
Tilsynsmyndigheden kan i enkelttilfælde og efter nogle
nærmere fastsatte betingelser tillade, at en modervirksom-
hed medtager visse dattervirksomheder i beregningen af de
nævnte krav på individuelt niveau.
Herudover er det muligt for tilsynsmyndigheden efter
nogle nærmere fastsatte betingelser helt eller delvist at und-
lade at anvende CRR’s krav om likviditet (sjette del) på et
institut. Det samme er gældende for så vidt angår alle eller
nogle af instituttets dattervirksomheder og i stedet føre til-
syn med disse som likviditetsundergrupper.
3.2.1.2.2.
(Artikel 11-24)
Kapitel 2 - Konsolideringsregler
Efter kapitel 2 skal en modervirksomhed i et medlemsland
overholde CRR’s krav om kapitalgrundlag (anden del), ka-
pitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del), likvi-
ditet (sjette del) og gearing (syvende del) på konsolideret ni-
veau, dvs. krav for koncernen.
Kravene om oplysningspligt (ottende del) skal ligeledes
overholdes på konsolideret niveau. Modervirksomhedens
større dattervirksomheder og dattervirksomheder, der har
8
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0009.png
9
væsentlig betydning for deres lokale marked, skal dog fort-
sat overholde visse oplysningskrav på enten individuelt eller
delkonsolideret niveau, dvs. for hvert enkelt institut. Det
drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende kapital-
grundlag, kapitalkrav, gearing samt aflønningspolitik og
-praksis.
Tilsynsmyndigheden har mulighed for, hvis det i tilsyns-
øjemed vurderes nødvendigt på grund af særlige risikomæs-
sige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, at kræ-
ve, at kravene om kapitalgrundlag, kapitalkrav, store ekspo-
neringer, likviditet, gearing og oplysningskrav skal opfyldes
på delkonsolideret niveau.
For så vidt angår koncerner af investeringsselskaber, kan
tilsynsmyndigheden i enkelttilfælde og efter nogle nærmere
fastsatte betingelser undlade at anvende kapitalkravene i
CRR samt kravene om kapitalbuffere i CRD IV på konsoli-
deret niveau. Hvis tilsynsmyndigheden vælger at anvende en
sådan undtagelse på en koncern, skal tilsynsmyndigheden
træffe andre passende foranstaltninger til at overvåge risicie-
ne i hele koncernen.
Moderselskaber i koncerner af investeringsselskaber, der
er undtaget fra anvendelsen af kravene til gearingsgrad på
individuelt niveau, kan ligeledes vælge ikke at anvende kra-
vene til gearingsgrad på konsolideret niveau.
De institutter, der skal opfylde CRR’s krav på konsolide-
ret niveau, skal i deres konsolidering medtage alle institutter
og finansieringsinstitutter, som er deres dattervirksomheder.
Tilsynsmyndigheden kan imidlertid efter nogle nærmere
fastsatte betingelser i enkelttilfælde tillade, at der i stedet
sker en pro rata konsolidering af en modervirksomheds ka-
pitalandel i en dattervirksomhed.
For så vidt angår andre kapitalinteresser eller andre former
for kapitaltilknytning, er det tilsynsmyndigheden, der beslut-
ter, om der skal foretages konsolidering og i givet fald hvor-
ledes. Det forhold, at der måtte ske en konsolidering, er ikke
ensbetydende med, at de pågældende virksomheder samtidig
bliver omfattet af det konsoliderede tilsyn. Der er således
alene tale om en regnskabsmæssig sammenlægning af to el-
ler flere selvstændige juridiske enheder.
Herudover har tilsynsmyndigheden mulighed for efter
nogle nærmere fastsatte betingelser at undtage en dattervirk-
somhed fra konsolideringen. Det kunne f.eks. være tilfældet,
hvis dattervirksomheden anses for at være af ringe betyd-
ning eller det vurderes uhensigtsmæssigt eller vildledende at
medtage dattervirksomheden i konsolideringen.
I de tilfælde, hvor der er tale om soloenheder og konsoli-
derede enheder med hjemland i forskellige medlemslande,
er der fastsat en procedure i forhold til at træffe fælles afgø-
relser på nærmere bestemte områder. Det drejer sig f.eks.
om afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende en intern
ratingbaseret metode til opgørelse af kapitalkrav (IRB-meto-
de) og anvendelse af avancerede målemetoder for operatio-
nel risiko samt afgørelse om undtagelse fra anvendelse af li-
kviditetskrav på individuelt niveau. Er det ikke muligt at
træffe en fælles afgørelse på tværs af konsoliderende og
kompetente myndigheder, skal hver kompetent myndighed
selv træffe afgørelse for institutter, for hvilke de er ansvarli-
ge for det individuelle tilsyn. Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) spiller i den forbindelse en rolle i forhold
til at mægle mellem parterne.
3.2.2. Anden del - Kapitalgrundlag
I anden del i CRR fastsættes regler for opgørelse af kapi-
talgrundlaget, herunder findes definitioner af bestanddelene
i kapitalgrundlaget.
3.2.2.1. Afsnit I - Kapitalgrundlagsposter
3.2.2.1.1.
(Artikel 25)
Kapitel 1 - Kernekapital
Det fremgår af artikel 25, at kernekapital er den kapital,
der udgør kernen af kapitalgrundlaget i finansielle virksom-
heder.
3.2.2.1.2.
(Artikel 26-50)
Kapitel 2 - Egentlig kernekapital
Artiklerne i kapitel 2 definerer krav til egentlig kernekapi-
tal, der sikrer, at egentlig kernekapital er det kapitalinstru-
ment med den højeste tabsabsorberingsevne. I artiklerne fin-
des bestemmelser for de kapitalgrundlagsposter, i hvilke der
bør foretages fradrag af for eksempel et instituts besiddelser
af instrumenter i relevante enheder.
For at sikre at den egentlige kernekapital udtrykker den
faktiske tabsabsorberingsevne i instrumentet, skal der fore-
tages fradrag i egentlig kernekapital i et omfang afhængigt
af instituttets besiddelser af kapitalandele i enheder i den fi-
nansielle sektor. Det nødvendige fradrag bestemmes bl.a. ud
fra instituttets ejerandel af egentlig kernekapital udstedt af
den enkelte finansielle enhed. Der sker en opdeling i væ-
sentlige og ikke-væsentlige investeringer.
Andelsinstitutter, sparekasser og lignende institutter kan
udstede kapitalinstrumenter, der kan medregnes som egent-
lig kernekapital, hvor indehaverne af instrumenterne har
mulighed for at indfri instrumentet. Instituttet skal kunne
nægte at indfri instrumenterne.
3.2.2.1.3.
(Artikel 51-61)
Kapitel 3 - Hybrid kernekapital
Artiklerne i kapitel 3 indeholder krav, som skal være op-
fyldt, for at kapital kan indregnes i kapitalgrundlaget som
hybrid kernekapital. Der er for eksempel krav om, at instru-
mentet er uamortisabelt, og at instrumentets hovedstol ved
en udløsende begivenhed nedskrives permanent eller midler-
tidigt, eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumen-
ter.
Den udløsende hændelse skal være specificeret i instru-
mentets vilkår, og er ofte baseret på instituttets egentlige
kernekapitalprocent. Ved fastsættelse af en udløsende hæn-
delse er det afgørende, at fastsættelse af et passende niveau
af egentlig kernekapital, dvs. det såkaldte »triggerniveau« er
så højt, at kapitalen er tabsabsorberende i en virksomhed,
9
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0010.png
10
hvis aktivitet formodes at fortsætte »going concern«. Formå-
let er at sikre, at der er reel mulighed for genopretning.
Det er dog en forudsætning, at instrumentet er tabsabsor-
berende. Hvis instrumentet er med nedskrivning, så skal
nedskrivningen føre til en højere egenkapital og dermed en
højere egentlig kernekapital. Instrumenter med nedskrivning
kan indeholde mulighed for genopskrivning. Endvidere må
vilkårene for genopskrivning efter en midlertidig nedskriv-
ning ikke stille sig til hindrer for en eventuel genopretning
af instituttet.
3.2.2.1.4.
(Artikel 62-71)
Kapitel 4 - Supplerende kapital
3.2.2.3. Afsnit III - Kvalificerende kapitalandele uden
for den finansielle sektor
(Artikel 89-91)
Afsnit III omhandler kvalificerende kapitalandele uden for
den finansielle sektor. Grundet øget koncentrationsrisiko er
det nødvendigt at risikovægte kvalificerende kapitalandele
uden for den finansielle sektor tilstrækkeligt i det omfang,
kapitalandelene udgør en vis andel af instituttets justerede
kapitalgrundlag.
3.2.3. Tredje del - Kapitalkrav
Kapitalkravene opgøres som en procentdel af det enkelte
instituts risikovægtede eksponeringer, hvor der tages højde
for at mere risikable eksponeringer skal udløse større kapi-
talkrav end mindre risikable eksponeringer.
Kapitel 1 dækker de generelle krav til virksomhedernes
kapitalgrundlag m.v., herunder krav til de underliggende ka-
pitalprocenter og kapitalsammensætning.
Kapitel 2 dækker indberetningskrav til kapitalgrundlags-
kravene samt krav til indberetning af regnskabs- og tilsyns-
data m.v.
Kapitel 3 dækker de nærmere kapitalgrundlagskrav for
positioner i kreditinstitutternes handelsbeholdning, krav til
forvaltning, indregning og forsigtig værdiansættelse m.v. af
positioner i handelsbeholdningen.
3.2.3.1. Afsnit I - Generelle krav, værdiansættelse og
indberetning
3.2.3.1.1.
Kapitel 1 - Krav til
kapitalgrundlags størrelse
(Artikel 92-98)
Kapitel 1 fastsætter en metode for beregning af den samle-
de risikoeksponering for visse investeringsselskaber og øvri-
ge selskaber, der ikke er omfattet af definitionen på et inve-
steringsselskab i CRR, men som har tilladelse til bestemte
aktiviteter, samt for visse koncerner på konsolideret niveau.
Endelig fastsættes et kapitalkrav til visse investeringsselska-
ber og øvrige selskaber samt for visse koncerner baseret på
faste omkostninger.
Institutterne skal til enhver tid opfylde kapitalgrundlags-
krav for den egentlige kernekapitalprocent, kernekapitalpro-
cent og den samlede kapitalprocent. Artiklerne fastsætter
kapitalgrundlagskravene som en procentdel af den samlede
risikoeksponering.
Det fremgår, at investeringsselskaber med begrænset tilla-
delse til at levere investeringsservice, dvs. investeringssel-
skaber der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for
egen regning samt til at stille afsætningsgarantier, skal an-
vende en særlig metode til beregningen af den samlede risi-
koeksponering.
Derudover skal selskaber, der ikke er omfattet af definitio-
nen på et investeringsselskab i CRR, men som har tilladelse
til at udføre ordrer og foretage skønsmæssig porteføljepleje
med finansielle instrumenter, anvende denne metode til be-
regningen af den samlede risikoeksponering.
Artiklerne i kapitel 4 omhandler betingelser til kapitalin-
strumenter og efterstillede lån for, at de kvalificerer som
supplerende kapitalinstrumenter. I tilfælde af instituttets in-
solvens eller likvidation er egentlig kernekapital og hybrid
kernekapital efterstillet supplerende kapital.
3.2.2.1.5.
(Artikel 72)
Kapitel 5 - Kapitalgrundlag
Det fremgår af artikel 72, at kapitalgrundlaget består af
summen af egentlig kernekapital og supplerende kapital.
3.2.2.1.6.
(Artikel 73-80)
Kapitel 6 - Generelle krav
Artiklerne i kapitel 6 i CRR sikrer konvergens med hen-
syn til den måde, hvorpå forventede udbytter fratrækkes
foreløbige overskud eller overskud ved årets udgang.
De kompetente myndigheder skal gennemføre en detalje-
ret og omfattende proces, inden de godkender en reduktion
af kapitalgrundlaget. Indfrielser, reduktioner og genkøb af
kapitalgrundlagsinstrumenter skal ikke bekendtgøres for in-
dehaverne, inden instituttets indhentelse af forudgående
godkendelse fra den relevante kompetente myndighed.
3.2.2.2. Afsnit II - Minoritetsinteresser og hybride
kernekapitalinstrumenter og supplerende kapital-
instrumenter udstedt af datterselskaber
(Artikel 81-88)
Afsnit II omhandler minoritetsinteresser og hybride kerne-
kapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter ud-
stedt af datterselskaber
Ved minoritetsinteresse forstås den egentlige kernekapital
i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske el-
ler juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolide-
ringsreglerne for instituttet.
For at sikre at institutter i en koncern er tilstrækkelig sol-
vente stilles krav om, at kapitalkravene anvendes på grund-
lag af den konsoliderede finansielle situation for institutter i
koncernen. For at sikre at kapitalgrundlaget er fordelt hen-
sigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rå-
dighed til beskyttelse af opsparing gælder kapitalkravene for
det individuelle institut i en koncern, medmindre dette mål
kan nås effektivt på anden måde.
10
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0011.png
11
Sådanne selskaber skal opgøre deres samlede risikoekspo-
nering som den største værdi af summen af de risikovægtede
aktiver ekskl. operationelle risici og en fjerdedel af det fore-
gående års faste omkostninger multipliceret med 12,5.
Visse investeringsselskaber, der er omfattet af det højeste
kapitalkrav i CRD IV, skal beregne den samlede risikoeks-
ponering på en anden måde. Det drejer sig om investerings-
selskaber, som handler for egen regning udelukkende for at
udføre kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- og
afregningssystem eller en anerkendt børs, samt investerings-
selskaber, der ikke opbevarer kunders penge eller værdipa-
pirer, der kun handler for egen regning, der ikke har ekster-
ne kunder, og som har overdraget ansvaret for gennemførel-
sen og afregningen af deres transaktioner til en clearinginsti-
tution, der garanterer dem.
Sådanne investeringsselskaber skal opgøre den totale risi-
koeksponering som summen af de risikovægtede aktiver
ekskl. operationelle risici og en fjerdedel af det foregående
års faste omkostninger multipliceret med 12,5.
Ligeledes fremgår det, at hvis et investeringsselskab, der
er omfattet af en af de ovenstående to metoder til beregning
af den samlede risikoeksponering, indgår i en koncern (og
denne ikke omfatter kreditinstitutter), skal moderselskabet
anvende den samme metode som investeringsselskabet til at
beregne den samlede risikoeksponering på konsolideret ni-
veau.
De investeringsselskaber samt koncerner, der er omfattet
af ovenstående krav til beregning af den samlede risikoeks-
ponering, er desuden omfattet af et krav til kapitalgrundlaget
baseret på de faste omkostninger. Det samme gælder for sel-
skaber, der ikke er omfattet af definitionen på et investe-
ringsselskab i CRR, men som har tilladelse til at udføre or-
drer og foretage skønsmæssig porteføljepleje med finansiel-
le instrumenter. Sådanne investeringsselskaber og øvrige
selskaber samt koncerner skal således besidde et kapital-
grundlag, der udgør mindst en fjerdedel af det foregående
års faste omkostninger.
3.2.3.1.2.
Kapitel 2 - Beregnings- og
indberetningskrav
(Artikel 99-101)
Kapitel 2 dækker indberetningskrav vedrørende kapital-
grundlagskravene (kapital og risikoeksponeringer) samt
regnskabsoplysninger og refererer inden for forordningen til
de fælleseuropæiske indberetningsstandarder Common Re-
porting (COREP), som er den nye standard for indberetning
af solvensopgørelse m.v., og Financial Reporting (FINREP),
som er den nye standard for indberetning af regnskabsoplys-
ninger.
COREP-standarden erstatter den hidtidige nationale ind-
beretning af solvensopgørelsen (Finanstilsynets CS/CK-ske-
maer) og store eksponeringer (Finanstilsynets SE/SV-ske-
maer). FINREP er en ekstra indberetning, der tilføres udover
den nugældende nationale indberetning af regnskabs- og til-
synsoplysninger, der videreføres. FINREP omfatter alene
IFRS-rapporterende kreditinstitutter (kreditinstitutter der af-
lægger regnskaber på grundlag af de internationale regn-
skabsstandarder IFRS) og alene på et konsolideret niveau.
De nærmere anvisninger og instruktioner til indberet-
ningskravene følger af Kommissionens gennemførelsesfor-
ordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder for institutters indberet-
ning med henblik på tilsyn. Som tekniske standard følger af
denne såvel indberetningsskemaer som vejledning til den
nærmere indberetning.
De øvrige indberetningskrav, der indgår i ovennævnte
standarder, omfatter i hovedsagen indberetninger af likvidi-
tet (likviditetsdækningskrav og krav vedrørende stabil fun-
ding), gearingsgrad og tab i forbindelse med udlån med sik-
kerhed i fast ejendom (artikel 101). Dertil kommer en ny
indberetningsstandard for non-performing loans (lån i re-
stance og lån med tilbagebetalingsproblemer) og lån med
kreditlempelser (forbearance).
Endvidere dækkes supplerende indberetningskrav på gen-
købsaftaler (repo-forretninger), værdipapirudlån og alle for-
mer for behæftelser eller clawback-aftaler. Artikel 100 dæk-
ker derved indberetninger vedrørende omfanget og karakte-
ren af aktiv behæftelse (asset encumbrance). Den nærmere
udmøntning af indberetningskrav efter artikel 100 følger af
en selvstændig teknisk standard med de nærmere anvisnin-
ger og vejledning hertil.
Endelig dækkes særlige indberetninger af oplysninger om
ejendomseksponeringer og tab herpå fordelt efter ejendoms-
type og efter sikkerhedsstilling.
3.2.3.1.3.
(Artikel 102-106)
Kapitel 3 - Handelsbeholdning
Kapitalgrundlagskravene for positionsrisici skal opgøres
for positioner i kreditinstituttets handelsbeholdning. Positio-
ner i handelsbeholdningen skal besiddes med henblik på vi-
deresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes
med henblik på videresalg, og kreditinstituttet skal have po-
litikker og procedurer for forvaltning af handelsbeholdnin-
gen i overensstemmelse hermed.
Interne risikoafdækninger kan medtages ved beregningen
af kapitalgrundlagskravene for positionsrisiko, såfremt de
besiddes med handelshensigt, og kravene til forvaltning af
handelsbeholdningen, indregningen i handelsbeholdningen
og forsigtig værdiansættelse er opfyldt.
Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde krave-
ne til forsigtig værdiansættelse, herunder krav til politikker
og procedurer for værdiansættelsesprocessen, krav om dag-
lig opgørelse til markedsværdi, hvor muligt, og ellers mo-
delværdi, krav om uafhængig kurskontrol ud over den dag-
lige værdiansættelse til markedsværdi eller modelværdi samt
krav til værdiansættelsesjusteringer.
3.2.3.2. Afsnit II - Kapitalkrav i relation til kreditrisiko
Kapitalkravene opgøres som en procentdel af det enkelte
instituts risikovægtede eksponeringer, hvor der tages højde
for, at mere risikable eksponeringer skal udløse større kapi-
talkrav end mindre risikable eksponeringer.
11
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0012.png
12
3.2.3.2.1.
(Artikel 107-110)
Kapitel 1 - Generelle principper
Kreditinstitutter kan anvende standardmetoden eller inter-
ne modeller, når kapitalkravet til kreditrisiko skal opgøres.
3.2.3.2.2.
(Artikel 111-141)
Kapitel 2 - Standardmetoden
bureau (ECAI) godkendt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed) (ESMA).
Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at
fastsætte, hvilke af de i standardmetoden angivne kreditkva-
litetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer
til.
Et institut kan udpege et eller flere ECAI’er til fastsættelse
af risikovægte for aktiver og ikke-balanceførte poster. Insti-
tuttet er i den forbindelse forpligtet til at anvende kreditvur-
deringerne og skal ved anvendelsen opfylde en række krav.
Kravene skal sikre, at kreditvurderinger ikke anvendes se-
lektivt.
Tilbagekalder et institut sin udpegning af et ECAI, skal
dette begrundes, såfremt der er konkrete tegn på, at tilbage-
kaldelsen er et forsøg på at mindske kapitalkravene.
Det er muligt for et institut at anvende uopfordrede kredit-
vurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kredit-
vurderinger fra ECAI’et ikke er af en anden kvalitet end be-
stilte kreditvurderinger fra det pågældende ECAI.
3.2.3.2.3.
Kapitel
ratingbaserede metode
(Artikel 142-191)
3
-
Den
interne
Artiklerne i kapitel 2 definerer beregningsgrundlaget til
brug for beregning af de risikovægtede eksponeringer med
kreditrisici for institutter under standardmetoden. Formålet
er at få inddelt samtlige eksponeringer i en række ekspone-
ringsklasser, som hver især er ens med hensyn til risiko, og
derfor kan vægtes med én og samme risikovægt.
For at sikre tilstrækkelig solvens, er det vigtigt at fastsætte
kapitalkrav, hvor aktiver og ikke-balanceførte poster vægtes
efter risikograd. Kravene bør navnlig afspejle, at det er mu-
ligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt
små eksponeringer, hvorfor detaileksponeringer vægtes med
en lavere risikovægt end eksponeringer mod selskaber.
Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige
så alvorlig som et tab på enhver anden eksponering, bør så-
danne eksponeringer behandles på samme måde som alle
andre eksponeringer. Der er indført alternative kvantitative
grænser for at mindske den uforholdsmæssigt store virkning
af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere
er meget kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsfor-
midling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clear-
ings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undta-
get for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende
infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks.
likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter, der
sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer
omfatter eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og
som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herun-
der saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger,
herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og
andre betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom har under
den finansielle krise medført store tab. Der er derfor blevet
sået tvivl om berettigelsen af kapitalvægtningen af disse
eksponeringer. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt og
mindst en gang om året vurdere, om risikovægtene for eks-
poneringer sikret ved pant i fast ejendom er passende. Den-
ne vurdering skal baseres på tabserfaringerne for ekspone-
ringer sikret ved pant i fast ejendom og den forventede ud-
vikling på markedet for fast ejendom. Tilsynsmyndigheden
kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier
under hensynstagen til den finansielle stabilitet. Hvis vurde-
ringen viser, at de fastsatte risikovægte ikke afspejler den re-
elle risiko i et eller flere ejendomssegmenter, kan tilsyns-
myndigheden fastsætte en højere risikovægt for eksponerin-
ger i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risi-
ko.
Et institut kan kun anvende en ekstern kreditvurdering til
bestemmelse af en eksponerings risikovægt efter standard-
metoden, hvis vurderingen er udstedt af et kreditvurderings-
Artiklerne i kapitel 3 definerer kravene til beregning af de
risikovægtede eksponeringer med kreditrisici for institutter,
der anvender den interne ratingbaserede metode (IRB-meto-
den).
Reglerne giver mulighed for at vælge mellem alternative
metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med
kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af ri-
sikofølsomhed og detaljeringsgrad.
Brug af institutters egne estimater af individuelle kreditri-
sikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditri-
sikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet.
Reglerne indebærer derfor, at institutterne tilskyndes til at
gå over til mere risikofølsomme metoder.
Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nød-
vendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning
på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for kreditrisi-
komåling og kreditrisikostyring, således at der findes meto-
der til fastsættelse af lovbestemte kapitalgrundlagskrav, der
afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte in-
stitutters processer.
Dette ligger både inden for institutters legitime interesser
og CRR’s målsætning om at anvende forbedrede metoder til
risikomåling og risikoforvaltning og også at anvende disse i
forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke
desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betyde-
lig ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og til-
strækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde høje
standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med
bestemmelser om kapitalgrundlaget.
3.2.3.2.4.
(Artikel 192-241)
Kapitel 4 - Kreditrisikoreduktion
12
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0013.png
13
Artiklerne i kapitel 4 omhandler sikkerheder, som anven-
des til reduktion af kreditrisikoen, bør i stigende grad aner-
kendes for at sikre, at solvensen ikke undermineres som føl-
ge af en fejlagtig kreditreduktion. Så vidt muligt bør sæd-
vanlig sikkerhedsstillelse til reduktion af kreditrisiko indgå i
standardmetoden såvel som i andre metoder.
Selvom det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af
eksponeringsværdien på den, der anvendes i forbindelse
med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for
overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af risi-
kovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionstek-
nikkerne i forbindelse med solvensordningen er desuden ud-
formet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko.
I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldi-
versificeret, dvs. ikke spredt tilstrækkeligt, da der er tale om
koncentrationsrisiko i forbindelse med få store kunder. Virk-
ningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyt-
telsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt
at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af kre-
ditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.
For at sikre at risiciene og risikoreduktionen som følge af
institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer på pas-
sende vis afspejles i kapitalkravene til institutterne, er det
nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikoføl-
som og tilsynsmæssig sund behandling af sådanne aktivite-
ter og investeringer. Med henblik herpå er der behov for en
klar og omfattende definition af securitisering, der dækker
alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i
forbindelse med en eksponering eller pulje af eksponeringer
opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte be-
talingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som an-
vendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke
betragtes som en eksponering for en securitisering, selv om
transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser
med forskellig rang.
3.2.3.2.5.
(Artikel 242-270)
Kapitel 5 - Securitisering
ser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssig sund be-
handling af sådanne aktiviteter og investeringer.
3.2.3.2.6.
(Artikel 271-311)
Kapitel 6 - Modpartskreditrisiko
Artiklerne i kapitel 6 omhandler modpartskreditrisiko.
Ved beregningen af eksponeringsværdien af derivatinstru-
menter (swaps, FRA, futures, optioner og andre kontrakter
af samme art) til brug for opgørelsen af kapitalgrundlagskra-
vet til modpartsrisiko kan anvendes markedsværdimetoden,
den oprindelige eksponeringsmetode, standardmetoden eller
metoden med interne modeller (EPE-modeller).
Metoderne i kapitel 6 kan også anvendes i stedet for meto-
derne i kapitel 4 på beregningen af eksponeringsværdien af
genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer eller rå-
varer, terminsforretninger og margenlån.
I beregningen af kapitalgrundlagskravene til modpartsrisi-
ko kan der tages højde for kreditderivater indkøbt til sikring
af kreditrisikoen på en eksponering uden for handelsbehold-
ningen eller en eksponering med modpartsrisiko i handels-
beholdningen.
Eksponeringsværdien for en given modpart opgøres i hen-
hold til alle metoderne som summen af eksponeringsværdi-
erne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågæl-
dende modpart.
Markedsværdimetoden kan anvendes på alle derivatkon-
trakter. Den oprindelige eksponeringsmetode kan anvendes
på rentekontrakter samt valutakontrakter og kontrakter ve-
drørende guld, mens standardmetoden kun kan anvendes på
over-the-counter-derivater (OTC-derivater) og terminsfor-
retninger.
Metoden med interne modeller (EPE-modeller) kræver de
kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse kan kun gi-
ves, hvis instituttet kan godtgøre, at det opfylder kravene til
modpartsrisikostyring for så vidt angår politikker, processer
og systemer samt organisationsstrukturer, kravene til gen-
nemgang af modpartsrisikostyringssystemet, kravene til
brugstest og stresstest, kravene til modelleringsprocessens
integritet, kravene til risikostyringssystemet samt valide-
ringskravene, herunder krav til »backtesting«. Hvis institut-
tets »backtesting« af modellen viser, at modellen ikke er til-
strækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder
tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstalt-
ninger til at sikre, at modellen straks forbedres.
De kompetente myndigheder kan godkende aftaler om
netting (ved netting forstås, at to eller flere parters rettighe-
der og forpligtelser over for hinanden opgøres til én enkelt
nettoforpligtelse/-fordring for hver af parterne.) som risiko-
reducerende ved opgørelsen af eksponeringsværdien til brug
for opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til modpartsrisiko i
henhold til markedsværdimetoden, den oprindelige ekspone-
ringsmetode, standardmetoden eller metoden med interne
modeller.
Finanskrisen satte øget fokus på den væsentlige (mod-
parts)kreditrisiko, der er forbundet med handel med deriva-
ter på OTC-derivater markederne. G20 nåede på topmødet i
Artiklerne i kapitel 5 giver institutter mulighed for at opnå
en lettelse i beregningen af kapitalkravet for så vidt angår
securitiserede eksponeringer, hvis der er sket en væsentlig
overførsel af kreditrisiko. Tilsynsmyndigheden har mulig-
hed for at beslutte, at der i konkrete tilfælde ikke er sket en
overførsel af kreditrisiko til en tredjepart, hvorefter institut-
tet ikke opnår en lettelse i kapitalkravet.
Der fastsættes en række detaljerede regler i forhold til,
hvordan institutter, hvad enten de deltager i securitiserings-
aktiviteter som eksponeringsleverende eller organiserende
institutter eller som investorer, som har eksponeringer mod
securitiseringspositioner, skal beregne risikovægtede ekspo-
neringsbeløb. Der gælder forskellige regler alt afhængigt af,
om institutterne anvender standardmetoden eller interne mo-
deller.
For at sikre at risici og risikoreduktion som følge af insti-
tutters securitiseringsaktiviteter og investeringer afspejles i
kapitalkravene til institutter, fastsætter kapitel 5 bestemmel-
13
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0014.png
14
Pittsburgh til enighed om, at alle tilstrækkeligt standardise-
rede OTC-derivater fremadrettet skal cleares via en central
modpart (CCP) og at OTC-derivater, der ikke cleares cen-
tralt skal underkastets højere kapitalgrundlagskrav. En cen-
tral modpart (CCP) er en juridisk enhed, der indtræder på
begge sider af en finansiel handel som køber for sælger og
sælger for køber. Den samlede kreditrisiko koncentreres hos
CCP’en, hvor udligning af modsatrettede forpligtelser (mul-
tilateral netting), fører til en reduktion i den samlede kredit-
risiko.
Et kreditinstitut, der er eksponeret overfor en CCP, skal
beregne kapitalgrundlagskrav til dækning af denne ekspone-
ring efter bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav vedrø-
rende eksponeringer mod en central modpart.
For eksponeringer imod såkaldte »kvalificerede« CCP’er
(QCCP’er) kan et institut benytte en særlig gunstig bereg-
ningsmetode. Denne metode hviler på en opdeling af insti-
tuttets eksponering i handelseksponering og eksponering
mod bidrag til misligholdelsesfonden. Handelseksponerin-
gen er genstand for betydeligt mindre kapitalgrundlagskrav
end eksponeringen mod bidrag til misligholdelsesfonden.
Det skyldes, at en CCP kan anvende et medlems bidrag til
misligholdelsesfonden til at dække tab på et andet medlem.
Er instituttet eksponeret imod en CCP, der ikke er en kva-
lificeret CCP, vil instituttets kapitalgrundlagskrav til dækn-
ing af handelseksponeringer mod CCP’en være genstand for
de samme krav, som gælder for eksponeringer mod modpar-
ter i bilaterale handler og instituttets kapitalgrundlagskrav til
dækning af eksponeringer mod misligholdelsesfonden vil
være omfattet af høje krav til egne midler.
3.2.3.3. Afsnit III - Kapitalgrundlagskrav i relation til
operationel risiko
3.2.3.3.1.
Kapitel 1 - Generelle
principper for anvendelsen af de forskellige metoder
(Artikel 312-314)
Kapitalgrundlagskravet for operationel risiko skal dække
risikoen for tab som følge af mangelfulde eller svigtende in-
terne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som
følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici.
Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for operationel
risiko kan anvendes basisindikatormetoden, standardmeto-
den, herunder den alternative standardmetode, eller avance-
rede målemetoder (AMA-modeller). Basisindikatormetoden
er en simpel metode, mens standardmetoden er mere avan-
ceret.
Instituttet kan kun ved opfyldelse af visse betingelser gå
tilbage til at anvende en mindre avanceret metode, og de
kompetente myndigheder kan ved instituttets opfyldelse af
visse betingelser give tilladelse til en kombineret anvendelse
af metoderne.
3.2.3.3.2.
(Artikel 315 og 316)
Kapitel 2 - Basisindikatormetoden
Basisindikatormetoden er en simpel metode for opgørelse
af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, som ikke
kræver de kompetente myndigheders tilladelse eller under-
retning af de kompetente myndigheder.
3.2.3.3.3.
(Artikel 317-320)
Kapitel 3 – Standardmetoden
Standardmetoden er en mere avanceret metode for opgø-
relse af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, som
kræver underretning af de kompetente myndigheder. De
kompetente myndigheder kan tillade anvendelse af den al-
ternative standardmetode.
Anvendelse af standardmetoden kræver, at instituttet råder
over et veldokumenteret vurderings- og styrringssystem ve-
drørende operationel risiko, som er en integreret del af insti-
tuttets risikostyringsprocedurer. Instituttet skal desuden have
et system for rapportering af operationel risiko til ledelsen.
3.2.3.3.4.
målemetoder
(Artikel 321-324)
De avancerede målemetoder (AMA-modeller) er avance-
rede, idet de baserer sig på kreditinstituttets egne målingssy-
stemer for operationel risiko.
Anvendelse af avancerede målemetoder (AMA-modeller)
kræver de kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse
kan gives, hvis instituttet opfylder visse kvalitative og kvan-
titative standarder. Væsentlige udvidelser og ændringer af
avancerede målemetoder (AMA-modeller) kræver også de
kompetente myndigheders tilladelse. EBA udarbejder i hen-
hold til artikel 312, stk. 3, udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder herom.
De kvalitative standarder omfatter krav til et målingssy-
stem for operationel risiko, en uafhængig risikostyrings-
funktion for operationel risiko, regelmæssig rapportering af
tab i forbindelse med operationel risiko, et risikostyringssy-
stem, valideringsprocedurer m.v.
De kvantitative standarder omfatter standarder vedrørende
procedurer, interne data, eksterne data, scenarioanalyse, for-
retningspraksis og interne kontrolfaktorer.
3.2.3.4. Afsnit IV - Kapitalgrundlagskrav i relation til
markedsrisici
Kapitalgrundlagskravet for markedsrisici skal dække ren-
te-, valuta-, aktie- og råvarerisici, herunder relaterede risici
der er forbundet med for eksempel optionsrisici.
Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for markedsrisi-
ci kan standardmetoden eller interne modeller (VaR-model-
ler) anvendes.
Under standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskrav for
positionsrisici i instituttets handelsbeholdning samt for posi-
tioner med råvarerisiko og valutarisiko.
3.2.3.4.1.
bestemmelser
(Artikel 325)
Kapitel 1 - Almindelige
Kapitel 4 - Avancerede
14
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0015.png
15
De kompetente myndigheder kan såfremt instituttet opfyl-
der visse betingelser give tilladelse til, at instituttet, med
henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlags-
krav for markedsrisici på konsolideret niveau, anvender po-
sitioner i ét institut eller en virksomhed til at modregne posi-
tioner i et andet institut eller en anden virksomhed.
3.2.3.4.2.
Kapitel 2 -
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
(Artikel 326-350)
Kapitalgrundlagskravene til positionsrisici i instituttets
handelsbeholdning omfatter kapitalgrundlagskrav til både de
generelle og de specifikke risici vedrørende instituttets posi-
tioner i gælds- og aktieinstrumenter samt positioner i kollek-
tive investeringsordninger. Securitiseringspositioner i han-
delsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.
Generel risiko omfatter risikoen for en kursændring på in-
strumentet som følge af større bevægelser på markedet for
instrumentet, der ikke vedrører særlige forhold ved de en-
kelte instrumenter. Specifik risiko omfatter risikoen for en
kursændring af et instrument på grund af faktorer, der står i
forbindelse med udstederen af instrumentet.
Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapital-
grundlagskravene til positionsrisici på baggrund af nettopo-
sitionerne.
Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravene til specifikke
positionsrisici kan der tages højde for afdækning med kre-
ditderivater.
3.2.3.4.3.
Kapitel 3 -
Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko
(Artikel 351-354)
For kapitalgrundlagskravet til valutakursrisiko gælder en
bagatelgrænse, hvorefter kapitalgrundlagskravet til valuta-
kursrisiko kun skal opgøres, hvis summen af kreditinstitut-
tets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition,
herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes
kapitalgrundlagskrav efter en intern model (VaR-model)
overstiger 2 pct. af dets samlede kapitalgrundlag.
Instituttet kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav til va-
lutakursrisiko for positioner i snævert forbundne valutaer.
Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapital-
grundlagskravet til valutakursrisiko på baggrund af summen
af instituttets samlede nettovalutapositioner og dets netto-
guldpositioner.
3.2.3.4.4.
Kapitel 4 -
Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko
(Artikel 355-361)
Standardmetoden for kapitalgrundlagskravet til råvarerisi-
ko omhandler tre metoder: Løbetidsmetoden, den forenklede
metode og den udvidede løbetidsmetode.
Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapital-
grundlagskravet til råvarerisiko på baggrund af instituttets
positioner i råvarer.
3.2.3.4.5.
Kapitel 5 - Anvendelse af
interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav
(Artikel 362-377)
Anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) kræver de
kompetente myndigheders tilladelse, som skal gives for hver
risikokategori, og som kun kan gives, hvis den interne mo-
del omfatter en betydelig andel af positionerne i en bestemt
risikokategori. Væsentlige ændringer i anvendelsen af inter-
ne modeller eller udvidet anvendelse af interne modeller
kræver også de kompetente myndigheders tilladelse.
De kompetente myndigheder kan også give tilladelse til
anvendelse af en intern model for korrelationshandel i stedet
for standardmetoden herfor.
Instituttet skal dagligt beregne value-at-risk. Desuden skal
instituttet mindst en gang om ugen beregne value-at-risk i en
stresssituation. Instituttet skal dagligt beregne overskridelser
ved backtesting på grundlag af hypotetiske og faktiske æn-
dringer i porteføljeværdien.
Interne modeller (VaR) skal opfylde krav til risikomåling
samt visse kvalitative krav. Derudover skal instituttet sikre
intern validering af den interne model.
De kvalitative krav omfatter krav om, at a) den interne
model skal være en integreret del af instituttets daglige risi-
kostyringsprocedurer og skal danne grundlag for rapporte-
ring om risikoeksponering til den øverste ledelse, b) institut-
tet skal have en uafhængig risikokontrolfunktion, c) institut-
tets skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, d)
instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medar-
bejdere med de rette kvalifikationer, e) instituttet skal have
procedurer til overvågning af den interne models anvendel-
se, f) den interne model skal have vist sig at være rimelig
nøjagtig til risikomåling, g) instituttet skal gennemføre et
stresstestprogram og h) der skal foretages uafhængig gen-
nemgang af den interne model.
Anvender kreditinstituttet en intern model til beregning af
kapitalgrundlagskrav til specifik risiko vedrørende handlede
gældsinstrumenter, skal det også have en intern model for
forøget misligholdelses- og migreringsrisiko for at tage høj-
de for misligholdelses- og migreringsrisiko vedrørende dets
handelsbeholdningspositioner, som er forøget i forhold til de
risici, der er indregnet i value-at-risk-værdien.
3.2.3.5. Afsnit V - Kapitalgrundlagskrav i relation til
afviklingsrisiko
(Artikel 378-380)
Afviklingsrisiko opstår, hvis en transaktion stadig ikke er
afviklet efter det fastsatte leveringstidspunkt. Kapitalgrund-
lagskravet til afviklingsrisiko opgøres som prisforskellen
mellem den aftalte afviklingspris og den aktuelle markeds-
værdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet et tab,
ganget med en faktor, der afhænger af det antal dage, der er
gået, siden transaktionen skulle være afviklet.
Leveringsrisiko opstår, hvis instituttet har betalt før leve-
ring eller har leveret før betaling er modtaget, og der er for-
løbet én dag eller mere, siden betalingen eller leveringen er
foretaget. Kapitalgrundlagskravet til leveringsrisiko afhæn-
15
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0016.png
16
ger af antallet af dage mellem aftalt levering/betaling og
faktisk levering/betaling.
De kompetente myndigheder har mulighed for at dispen-
sere fra kapitalgrundlagskravene i tilfælde af omfattende
svigt i et afviklingssystem, et clearingssystem eller en CCP,
indtil fejlen er udbedret.
3.2.3.6. Afsnit VI - Kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko
(Artikel 381-386)
Kapitalgrundlagskravet til kreditværdijusteringsrisiko
(Credit Valuation Adjustment risk, CVA) skal dække risiko-
en for, at et derivats værdi for instituttet falder som følge af
kreditrisikoen på modparten i derivatkontrakten. Et derivats
værdi er det tilgodehavende, som instituttet til enhver tid har
hos den modpart, som instituttet har indgået derivatkontrak-
ten med.
CVA-kapitalgrundlagskravet gælder for alle ikke-børsno-
terede derivater (OTC-derivater), som ikke cleares via en
central modpart (Central Clearing Counterparty, CCP), und-
tagen kreditderivater, der er indkøbt til sikring af kreditrisi-
ko. Undtaget er visse transaktioner, herunder transaktioner
med ikke-finansielle modparter og koncerninterne transakti-
oner m.fl.
CVA-kapitalgrundlagskravet kan opgøres i henhold til den
avancerede metode og standardmetoden. Den avancerede
metode skal anvendes af institutter med tilladelse til at an-
vende en intern model (VaR-model) til beregning af kapital-
grundlagskravet til specifik risiko for gældsinstrumenter
samt tilladelse til at anvende metoden med interne modeller
(EPE-modeller) til beregning af kapitalgrundlagskravet til
den tilknyttede modpartsrisiko.
Afdækning med visse kreditderivater kan indgå i bereg-
ningen af CVA-kapitalgrundlagskravet, hvis afdækningen
anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisikoen og
forvaltes som sådan.
3.2.4. Fjerde del - Store eksponeringer
(Artikel 387-403)
Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer
bør indgå som et integreret led i tilsynet med institutterne.
Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad kon-
centreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af ind-
byrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risi-
ko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for
et instituts solvens.
Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder og dermed forpligtelser, der udgør en en-
kelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der
opstår fra en fælles kilde til væsentlig finansiering, som in-
stituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne
parter stiller til rådighed.
Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af
eksponeringsværdien på den beregning, der anvendes i for-
bindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages
regler for overvågning af store eksponeringer uden anven-
delse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikore-
duktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er
desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret
kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisi-
koen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrati-
onsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af dis-
se teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesforan-
staltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsæt-
te bestemmelser for en effektiv genskabelse af kreditrisi-
koafdækning med hensyn til store eksponeringer.
Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige
så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering, bør så-
danne eksponeringer behandles og indberettes på samme
måde som alle andre eksponeringer. Der er indført en alter-
nativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæs-
sigt store virkning af en sådan fremgangsmåde for mindre
institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer ve-
drørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af
betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjene-
ster for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle marke-
der og den tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse
tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning, afvikling og af-
regning og lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afvik-
ling og afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter
eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og som et kre-
ditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi
på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, for eksem-
pel krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre
betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.
3.2.5. Femte del - Eksponeringer mod overført kreditrisiko
Femte del vedrører kreditinstitutters eksponeringer relate-
ret til securitiseringer, både i tilfælde, hvor instituttet er et
eksponeringsleverende eller organiserende institut, og hvor
instituttet er investor. Det vurderes overordnet vigtigt at til-
passe interesserne i virksomheder, der omgrupperer lån til
omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter
(eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i
virksomheder, som investerer i disse værdipapirer eller in-
strumenter (investorer). For at opnå dette, skal det ekspone-
ringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væ-
sentlig interesse i de underliggende aktiver. Investorer skal
ligeledes udvise rettidig omhu og indhente tilstrækkelige op-
lysninger om securitiseringerne med henblik på at kunne
foretage en tilstrækkelig vurdering af de underliggende risi-
ci.
3.2.5.1. Afsnit I - Generelle bestemmelser for denne del
(Artikel 404)
Afsnittet angiver, hvilke securitiseringer, der er omfattet
af kravene i afsnit II og III nedenfor.
Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer,
der er udstedt fra og med den 1. januar 2011. Efter den 31.
december 2014 finder kravene anvendelse på eksisterende
securitiseringer, hvis der efter denne dato bliver tilføjet eller
erstattet nye underliggende eksponeringer.
16
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0017.png
17
3.2.5.2. Afsnit II - krav vedrørende investorinstitutter
(Artikel 405-407)
Institutter må kun lade sig eksponere for kreditrisikoen
ved en securitiseringsposition, hvis et af de eksponeringsle-
verende eller organiserende institutter tilbageholder en væ-
sentlig nettoøkonomisk interesse på mindst 5 pct. Tilbage-
holdelsen skal ske inden for rammerne af et af de i afsnit V
angivne metoder. Det er investorinstituttet, der skal sikre, at
tilbageholdelsen sker. Den nettoøkonomiske interesse måles
ved eksponeringens indgåelse og skal opretholdes på løben-
de basis.
Institutterne skal inden de eksponeres for kreditrisikoen
ved securitiseringstransaktioner gennemføre en due diligen-
ce undersøgelse, der skal gøre dem i stand til at godtgøre
over for tilsynsmyndigheden, at de har en bred og indgående
forståelse for en række nærmere angivne forhold. Institutter-
ne skal herudover gennemføre egne stresstests.
Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at
præcisere ovennævnte krav.
Tilsynsmyndigheden har mulighed for at pålægge et insti-
tut en supplerende risikovægt på mindst 250 pct. og højest
1.250 pct. af den risikovægt, som finder anvendelse på de
relevante securitiseringspositioner, hvis instituttet ikke over-
holder kravene i afsnit II og III.
3.2.5.3. Afsnit III - krav vedrørende organiserende og
eksponeringsleverende institutter
(Artikel 408-410)
De eksponeringsleverende og organiserende institutter
skal give en lang række oplysninger til investorer, herunder
oplysninger om tilbageholdelsen af den nettoøkonomiske in-
teresse, jf. afsnit II ovenfor.
Investorerne skal herudover have adgang til alle væsentli-
ge og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de
enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og
sikkerhedsstillelse. Oplysningerne skal sikre, at investorerne
kan gennemføre stresstests af likviditetsstrømmene og sik-
kerhederne.
Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at
fastsætte nærmere krav til, hvilke oplysninger de arrange-
rende institutter skal stille til rådighed over for investorerne,
herunder hvor ofte oplysningerne skal opdateres.
3.2.6. Sjette del – Likviditet
Sjette del indeholder en række fælles likviditetsregler for
kreditinstitutter.
3.2.6.1. Afsnit I - Definitioner og krav vedrørende
likviditetsdækning
(Artikel 411-414)
Artiklerne i afsnit I definerer likviditetsdækningskravet
(Liquidity Coverage Ratio, herefter »LCR«), som indebæ-
rer, at institutter skal holde en likviditetsbuffer, der er til-
strækkelig til at dække instituttets betalingsbehov over en
stresset 30-dages periode (dvs. en 30 dages periode med uro
på de finansielle markeder m.v.)
Kravet er ikke nærmere specificeret i CRR, hvorfor med-
lemsstaterne i første omgang kan opretholde eller indføre
nationale likviditetsregler før de bindende minimumsstander
for LCR er præciseret og indført i EU. Kommissionen har i
medfør af artikel 460 i CRR hjemmel til at specificere de
bindende minimumsstandarder for LCR i en delegeret rets-
akt. Artikel 460 fastsætter ligeledes en indfasningsperiode
for LCR kravet fra 2015 til 2018. Medlemsstaterne kan kræ-
ve, at indenlandske institutter opretholder et krav til højere
likviditetsdækning på op til 100 pct., indtil den bindende mi-
nimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 pct. i
2018.
Udover likviditetsdækningskravet indføres der i afsnit I
også et krav om såkaldt stabil finansiering. Kravet om stabil
finansiering sigter til, at kreditinstitutters forpligtigelser fi-
nansieres med tilstrækkeligt stabil, langsigtet finansiering.
Formålet er at forhindre, at aktiver med lange løbetider i for
høj grad finansieres med gæld med korte løbetider, hvilket
kan sætte kreditinstituttet i en klemme, hvis det på grund af
markedsuro har vanskeligt ved at få adgang til kortsigtet fi-
nansiering. Kravet er dog i første omgang ikke nærmere spe-
cificeret, hvorfor medlemsstaterne i første omgang kan op-
retholde eller indføre nationale bestemmelser for stabil fi-
nansiering før de bindende minimumsstander for krav om
stabil finansiering er præciseret og indført i EU, jf. artikel
510.
3.2.6.2. Afsnit II - Indberetning af oplysninger om likviditet
(Artikel 415-426)
Med artiklerne i afsnit II indføres der et rapporteringskrav
for oplysninger om likviditet. Dette rapporteringskrav inde-
bærer, at kreditinstitutter løbende skal indberette detaljerede
oplysninger om deres beholdninger af likvide aktiver, opdelt
efter likviditetsgraden heraf. Desuden skal de indberette op-
lysninger om udgående og indgående pengestrømme over
den kommende 30 dages periode i et antaget likviditets-
stress. Dette omfatter f.eks. opgørelser af stabile og mindre
stabile indlån, og andelen heraf som forventes at forsvinde i
et 30 dages stressscenarium.
Rapporteringen skal foretages både samlet og for hvert af
instituttets signifikante valutaer.
I forlængelse af ovenstående indeholder afsnit II en undta-
gelsesbestemmelse for lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt
med likvide aktiver til at opfylde LCR, f.eks. lande med me-
get lille udestående statsgæld og andre likvide aktiver. De-
taljerne i undtagelsesbestemmelsen fastsættes af Kommissi-
onen i en delegeret retsakt.
3.2.6.3. Afsnit III - Indberetning vedrørende
stabil finansiering
(Artikel 427-428)
Med artiklerne i afsnit III indføres der et rapporterings-
krav om stabil finansiering. Kravet indebærer, at institutter
skal indberette information om deres aktiver og passiver op-
delt efter stabilitetsgrad og løbetid.
17
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0018.png
18
3.2.7. Syvende del – Gearing
(Artikel 429-430)
I årene op til finanskrisen opbyggede visse institutter en
overdreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapital-
grundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finan-
sieringsproblemer institutterne til at begrænse deres gearing
væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgå-
ende pres på prisen på aktiver og skabte yderligere tab for
institutterne, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien
af deres kapitalgrundlag. Denne negative cirkel medførte i
sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed
for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende.
Det er vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for
at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til dækning af uven-
tede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke
er tilstrækkelige til at forhindre institutter i at påtage sig en
overdreven og uholdbar gearingsrisiko.
Derfor indføres der i CRR krav om opgørelse og indberet-
ning af de ikke-risikobaserede eksponeringer og gearingsri-
sici. Kommissionen vil eventuelt i 2018 komme med forslag
om indførelse af et egentlig krav i forhold til gearingsrisici.
3.2.8. Ottende del - Institutternes oplysningspligt
Den fælles lovgivning om institutternes oplysningspligter
har til formål at skabe ens regler på området. Ensartede reg-
ler om, hvilken information institutterne skal give til offent-
ligheden, sikrer en mere ligelig konkurrence og en større in-
vestorbeskyttelse. Den fælles lovgivning bidrager også til at
skabe åbenhed og gennemsigtighed for de finansielle insti-
tutter og bidrager til et mere velfungerende finansielt mar-
ked. Det fastsættes på den baggrund, at institutterne skal of-
fentliggøre en række oplysninger om deres kapital, risici,
strategier og politikker. Disse oplysninger kaldes søjle III-
oplysninger.
Institutternes oplysningspligt er underlagt det generelle
proportionalitetsprincip.
3.2.8.1. Afsnit I - Almindelige principper
(Artikel 431-434)
Det fastsættes indledningsvist, at institutterne skal offent-
liggøre oplysninger om kapital, øvrige risici, strategier og en
række politikker. Yderligere skal institutterne vedtage en
formel politik for efterlevelse af oplysningspligten og for
kontrol af oplysningernes rigtighed samt kontrol af, om de
offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvi-
sende billede af instituttets risikoprofil.
Virksomhederne skal offentliggøre de angivne oplysnin-
ger, medmindre oplysningerne kan anses for at være uvæ-
sentlige, fortrolige eller institutternes ejendom. Så vidt det er
praktisk muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie el-
ler på ét sted. Hvis de samme oplysninger offentliggøres via
to eller flere medier, skal der i hvert enkelt medie indsættes
en henvisning til de samme oplysninger i de andre medier.
Hvis oplysningerne ikke fremgår af årsrapporten, skal det i
stedet fremgå af rapporten, hvor oplysningerne kan findes.
Institutterne skal foretage offentliggørelsen mindst én
gang om året på samme dag som offentliggørelsen af årsrap-
porten. I praksis opfylder institutterne deres forpligtelse til
at offentliggøre oplysningerne ved at udsende en årlig risi-
korapport.
3.2.8.2. Afsnit II - Tekniske kriterier vedrørende
gennemsigtighed og offentliggørelse
(Artikel 435-451)
I dette afsnit beskrives de oplysninger, som institutterne
skal offentliggøre om deres kapital, risici, strategier og poli-
tikker til brug for markedsdeltagernes bedømmelse af insti-
tutterne. For alle oplysningerne gælder, at institutterne lø-
bende skal vurdere, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger
er tilstrækkelige til, at markedet får et retvisende billede af
instituttet.
Institutterne er således forpligtet til at offentliggøre en
række oplysninger om deres risikostyringsmålsætninger.
Dette indebærer, at oplysninger om blandt andet instituttets
procedurer til styring af risici, strukturen i og tilrettelæggel-
sen af risikostyringsfunktionen samt omfanget og arten af
systemer til risikorapportering skal offentliggøres. Institut-
terne er endvidere forpligtet til at offentliggøre en række op-
lysninger om ledelsen, som for eksempel antallet af besty-
relsesposter og ansættelsespolitikken
Yderligere er institutterne forpligtet til at offentliggøre en
række oplysninger om fordeling af kapitalgrundlaget imel-
lem moderselskab og datterselskab(-er) samt mulighederne
for hurtigt at overføre kapital eller tilbagebetale fordringer
imellem de enkelte selskaber.
Afsnittet indeholder også en forpligtelse for institutterne
til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets ka-
pitalgrundlag, kapitalkrav samt kapitalbuffere, herunder spe-
cifikke beregninger, opgørelser og metoder til opgørelse.
Institutterne er endvidere forpligtet til at offentliggøre en
række oplysninger om instituttets eksponeringer mod mod-
partsrisiko, herunder metoden for fastsættelse af de interne
kapital- og kreditgrænser for modpartskrediteksponeringer
samt redegøre for de interne politikker, der skal sikre en til-
strækkelig sikkerhedsstillelse.
Institutterne skal også offentliggøre en række oplysninger
om instituttets kreditrisikojusteringer i tilfælde, hvor ekspo-
neringernes kreditrisiko forøges samt en række oplysninger
om instituttets ubehæftede aktiver for at sikre markedsgen-
nemsigtighed i forbindelse med aktivbehæftelse.
De institutter, der beregner de risikovægtede eksponerin-
ger efter standardmetoden, skal offentliggøre en række op-
lysninger om instituttets eventuelle anvendelse af eksterne
ratingbureauer.
Institutterne er også forpligtet til at offentliggøre en række
oplysninger om instituttets eksponering mod markedsrisici,
eksponeringer mod aktier m.v., der ikke indgår i handelsbe-
holdningen, eksponering mod renterisici i positioner, der ik-
ke indgår i handelsbeholdningen samt eksponering mod se-
curitiseringspositioner.
18
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0019.png
19
Yderligere indeholder afsnittet en forpligtelse for institut-
terne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets
operationelle risici blandt andet dets metoder til vurdering af
kapitalgrundlagskravet. Instituttet skal også redegøre for re-
levante interne og eksterne faktorer, der indgår i instituttets
målemetoder.
Ligeledes skal institutterne offentliggøre oplysninger om
instituttets gearingsgrad og procedurer for styring af risiko-
en for overdrevet gearing, herunder en beskrivelse af de om-
sætningsposter, der ikke længere indregnes i gearingsgra-
den, samt en beskrivelse af de faktorer, der har haft en ind-
flydelse på gearingsgraden.
Afsnittet indeholder endelig en forpligtelse for institutter-
ne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets
aflønningspolitik og -praksis. Oplysningerne vedrører de
vigtigste karakteristika ved instituttets lønsystem, herunder
om instituttet anvender variabel løn, hvilke kriterier der skal
være opfyldt for tildeling af variabel løn samt en række
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelse, direkti-
on og andre væsentlige risikotagere.
3.2.8.3. Afsnit III - Kvalificerende krav for anvendelse af
særlige instrumenter eller metoder
(Artikel 452-455)
Institutter, som anvender særlige instrumenter eller meto-
der, skal offentliggøre en række yderligere oplysninger om
anvendelse af disse for at sikre markedsdeltagerne fyldest-
gørende oplysninger til at vurdere risikoen.
Oplysningerne vedrører anvendelse af IRB-metoden i for-
bindelse med kreditrisiko, anvendelse af kreditrisikoredukti-
onsteknikker, anvendelse af den avancerede målemetode i
forbindelse med operationel risiko og anvendelse af interne
modeller for markedsrisiko.
Disse yderligere oplysninger skal kun offentliggøres af de
institutter, som rent faktisk anvender disse særlige instru-
menter eller metoder.
3.2.9. Niende del - Delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter
(Artikel 456-464)
CRR indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan udste-
de såkaldt niveau 2-regulering. Der sondres i den sammen-
hæng mellem (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelses-
retsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder
(RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(GTS).
De RTS’er, der er hjemlet i CRR, skal af Kommissionen
vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF. De GTS’er, der er
hjemlet i CRR, skal af Kommissionen vedtages i henhold til
artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010, samt de respektive bemyn-
digelser til Kommissionen i CRR. I medfør af artikel 10, stk.
4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, vedtages RTS’er
og GTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller af-
gørelser.
Kommissionen kan udstede de delegerede retsakter fra
den 28. juni 2013. Europa-Parlamentet og Rådet kan til enh-
ver tid tilbagekalde den beføjelse, de har givet Kommissio-
nen. Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt sen-
des den samtidigt til Rådet og Europa-Parlamentet, der har 3
måneders indsigelsesfrist i henhold til artikel 462.
I nogle tilfælde gives der en beføjelse til EBA til at udar-
bejde reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kom-
missionen vedtager som delegerede retsakter under TEUF
artikel 290 og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed. Såfremt Kommissionen ikke retter i EBAs
tekst, reduceres indsigelsesperioden for Rådet og Europa-
Parlamentet til 1 måned.
I relation til gennemførselsretsakter har Rådet og Europa-
Parlamentet ikke en indsigelsesmulighed. Derimod inddra-
ges medlemsstaterne via Kommissionens komitéer af natio-
nale eksperter.
Både gennemførselsretsakter og delegerede retsakter ud-
stedes typisk som forordninger, hvorfor de gælder umiddel-
bart og direkte i medlemsstaterne. Kommissionen skal i de
delegerede retsakter og gennemførselsretsakter tage højde
for proportionalitetsprincippet.
De beføjelser, som Kommissionen er tillagt i henhold til
CRR, refererer til en række bestemmelser i CRR vedrørende
definitioner og klassificeringer i relation til beregning af ri-
sici og kapitalkrav primært for at tage hensyn til udviklingen
på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af
CRR.
Når makroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører
en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat imødegå
disse risici ved hjælp af visse specifikke nationale makro-
prudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse
risici bedre kan imødegås på denne måde. Medlemsstaten
skal underrette EU-institutionerne, ESRB og EBA. Hvis det-
te skulle opstå udarbejder den pågældende medlemsstat et
udkast til nationale foranstaltninger. Kommissionen har i det
tilfælde en beføjelse til at stille forslag om en gennemfør-
selsretsakt vedrørende afvisning af udkastet til de nationale
foranstaltninger, der skal vedtages af Rådet under hensynta-
gen til udtalelser fra ESRB og EBA.
3.2.10. Tiende del - Overgangsbestemmelser,
rapporter, revision og ændringer
3.2.10.1. Afsnit I - Overgangsbestemmelser
3.2.10.1.1.
Kapitel 1 -
Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab
opgjort til dagsværdi samt fradrag
(Artikel 465-482)
Der er fastsat overgangsregler for så vidt angår kapital-
grundlagskravene, der skal sikre, at afvigelser i forhold til
kravene i CRR kan udfases gradvis, således at der kan fore-
19
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0020.png
20
tages en gradvis indfasning af kapitalgrundlagskravene i
CRR.
I overgangsreglerne findes nærmere beskrevet, hvordan
opgørelsen af og fradrag i kernekapitalposter, hybride kerne-
kapitalposter samt supplerende kapitalposter foretages i
overgangsperioden, herunder i intervaller.
I det omfang der måtte være afvigelser, vil den kompeten-
te myndighed i en overgangsperiode kunne kræve, at insti-
tutterne i begrænset omfang anvender forsigtighedsjusterin-
ger, der ikke er i overensstemmelse med CRR. Dette er med
henblik på at sikre en smidig overgang til opfyldelse af kra-
vene i CRR.
3.2.10.1.2.
Kapitel 2 -
Overgangsbestemmelser vedrørende
kapitalinstrumenter
(Artikel 483-491)
Overgangsbestemmelserne har til formål at sikre kontinui-
tet i kapitalgrundlaget samt at sikre, at institutterne har til-
strækkelig tid til at opfylde de nye krav til kapitalgrundlaget.
Der er derfor indarbejdet en overgangsperiode, hvor kapita-
linstrumenter, der ikke i forvejen opfylder definitionen af
kapitalgrundlaget som fastsat i CRR, udfases. Hermed vil
der være en periode, hvor disse kapitalinstrumenter under
visse betingelser alligevel kan medregnes til kapitalgrundla-
get.
Der er fastsat særlige overgangsbestemmelser for kapita-
linstrumenter, der udgør statsstøtte, og som ikke opfylder
kravene i CRR, således at disse i en begrænset overgangspe-
riode under de angivne betingelser kan kvalificere som
egentlige kernekapitalinstrumenter.
Ligeledes kan visse kapitalinstrumenter, der er indskudt af
centralregeringer, kunne medregnes fuldt ud som kapital-
grundlag i en begrænset periode.
Når der er tale om eksisterende kapitalinstrumenter ud-
stedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i over-
ensstemmelse med statsstøttereglerne, bør det klart sondres
mellem kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i CRR, og
instrumenter, der ikke opfylder disse krav.
3.2.10.1.3.
Kapitel 3 -
Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af
oplysninger om kapitalgrundlag
(Artikel 492)
I forbindelse med gennemførelsen af CRR er der indsat en
række overgangsbestemmelser, der i en begrænset over-
gangsperiode skal sikre, at gennemførelsen af reglerne i
CRR sker så smidigt og uproblematisk som muligt. Herud-
over er formålet med overgangsbestemmelserne at undgå at
skabe usikkerhed i markederne.
3.2.10.1.4.
Kapitel 4 - Store eksponeringer,
kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-minimumsgrænse
(Artikel 493-501)
Overgangsreglerne for så vidt angår store eksponeringer
omfatter bl.a. en række nærmere beskrevne eksponeringer,
der i en overgangsperiode helt eller delvis kan undtages fra
reglerne i artikel 395, stk. 1.
Der er med CRR indført regler om beregning og indberet-
ning af instituttets gearingsgrad. Der er tale om nye regler,
der supplerer Basel II-regelsættet. For så vidt angår reglerne
om gearing, er der i artikel 499 fastsat overgangsregler ve-
drørende beregning og indberetning af gearingsgraden.
Der er fastsat overgangsregler i relation til Basel I-mini-
mumsgrænsen, idet Kommissionen inden den 1. januar 2017
skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende Basel
I-minimumsgrænsen efter den 31. december 2017. Dette er
for at sikre, at der er en bagstopperordning for interne mo-
deller under hensyntagen til den internationale udvikling
samt internationalt aftalte standarder.
Kapitalkravene for eksponeringer mod små og mellemsto-
re virksomheder (SMV) kan mindskes via anvendelse af en
støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinsti-
tutter at øge deres udlån til SMV’er. Med henblik herpå bør
kreditinstitutterne udelukkende benytte den kapitallettelse,
der tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefakto-
ren, til at sikre et passende udlån til SMV’er. Tilsynsmyn-
digheden bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes
samlede eksponeringer mod SMV’er og det samlede kapital-
fradrag.
Herudover er der fastsat nærmere overgangsbestemmelser
for justeret kapitalgrundlag, behandling af aktieeksponerin-
ger efter IRB-metoden, kapitalgrundlagskrav vedrørende
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredit-
obligationer, kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for
CCP’er samt undtagelser for råvarehandlere.
3.2.10.2. Afsnit II - Rapporter og revision af bestemmelser
(Artikel 502-519)
For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne
med anvendelsen af CRR skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget
af lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den
mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske konjunk-
turer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til
eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer,
likviditetskrav, gearing, eksponeringer mod overført kredit-
risiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos me-
tode, detaileksponeringer, om definitionen af justeret kapi-
talgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.
3.2.10.3. Afsnit III - Ændringer
(Artikel 520)
Bestemmelsen ændrer i forordning (EU) nr. 648/2012 af
4. juli om OTC-derivativer, ved at indføre et nyt kapitel om
centrale modparter og transaktionsregistre.
3.2.11. Ellevte del - Afsluttende bestemmelser
(Artikel 521)
Bestemmelsen fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet som er
dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Ti-
20
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0021.png
21
dende og anvendelsesdatoen som er den 1. januar 2014 for
CRR.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomi-
ske og administrative konsekvenser for det offentlige ikke er
vurderet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ikke er vurde-
ret.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de admini-
strative konsekvenser ikke er vurderet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljø-
mæssige konsekvenser ikke er vurderet.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der
svarer til bestemmelserne i CRR.
Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de
finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lovgiv-
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Ingen
ning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgiv-
ning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.
Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle
institutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn
med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det forelig-
gende lovforslag ændrer ikke herpå.
Som følge af lovforslagets § 1 og § 2 vil EU-Domstolens
praksis i relation til CRR – uagtet at Grønland ikke er med-
lem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens af-
gørelser – have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirk-
somhed med de finansielle institutter m.v. i Grønland, idet
Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der
måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de grøn-
landske institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til
de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen efter CRR
er bemyndiget til at vedtage, og som efter lovforslagets § 3
foreslås gennemført i form af administrative forskrifter ud-
stedt af erhvervs- og vækstministeren.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. decem-
ber 2014 til den 6. januar 2015 været sendt i høring hos
Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Selvstyre, Grøn-
landsBANKEN og Bank Nordic.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da
lovforslaget ikke finder anvendelse for Danmark.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for er- Ingen
hvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor
de økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet ikke er vurderet.
Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor
de administrative konsekvenser for erhvervs-
livet ikke er vurderet.
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører bestemmelser i Grønland, der svarer til bestemmelserne i CRR-
forordningen.
Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de finansielle institutter m.v. over-
holder den finansielle lovgivning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgivning,
sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.
21
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0022.png
22
Grønland har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle institutter m.v. Dette betyder, at Fi-
nanstilsynet fører tilsyn med de finansielle institutter m.v. i Grønland. Det foreliggende lov-
forslag ændrer ikke herpå.
Som følge af lovforslagets § 1 og § 2 vil EU-Domstolens praksis i relation til CRR – uagtet
at Grønland ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser –
have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. i
Grønland, idet Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-
Domstolens praksis, over for de grønlandske institutter. Det samme vil være tilfældet i rela-
tion til de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen efter CRR er bemyndiget til at ved-
tage, og som efter lovforslagets § 3 foreslås gennemført i form af administrative forskrifter
udstedt af erhvervs- og vækstministeren.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med § 1, at bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, EU-Tidende nr. L 176, s. 1 (CRR) gælder for
Grønland.
Ved en vedtagelse af lovforslaget vil CRR bliveoptrykt
som bilag til loven inklusive berigtigelse til CRR af 2. au-
gust 2013, EU-tidende nr. L 208, s. 68 og berigtigelse til
CRR af 30. november 2013, EU-Tidende nr. L 321, s. 6.
CRR omhandler overordnede krav for kreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiskapitalen (i
CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav (i CRR be-
nævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engagementer (i
CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet, (v) gear-
ing og (vi) oplysningskrav.
Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger
vedrørende gældende ret og lovforslagets indhold samt til
gennemgangen af indholdet af CRR i afsnit 3.2. i de almin-
delige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med § 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler for Grønland om anvendelsen af bestemmel-
serne i forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer af
bestemmelserne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse giver ikke hjemmel til at fra-
vige de materielle bestemmelser i CRR, men alene bemyn-
digelse til at foretage de fornødne tilpasninger til de grøn-
landske forhold. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor
det følger af CRR, at der er mulighed for fravigelse. En så-
dan fravigelse fremgår eksempelvis af artikel 413, stk. 3,
hvor medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale
bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finan-
siering, før de bindende minimumsstandarder for krav ve-
drørende stabil nettofinansiering er præciseret og indført i
EU, jf. artikel 510.
Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. i Grøn-
land er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i EU.
Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe
hjemmelsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte administrative forskrifter med henblik på at tilpas-
se bestemmelserne i CRR til de grønlandske forhold.
Tilpasninger til de grønlandske forhold vil som udgangs-
punkt være rettet mod myndighedsstrukturen i Grønland,
herunder med henblik på de grønlandske forhold, som ad-
skiller sig fra danske forhold. Bemyndigelsen i bestemmel-
sen kan dog også anvendes i forhold til andre forhold end
myndighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer
der er anderledes end de danske, og som er begrundet i
grønlandske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med
den tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kon-
gelige anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de grøn-
landske forhold, således at reglerne kan anvendes i Grøn-
land. Et eksempel på en sådan tilpasning er, at der i Grøn-
land, modsat Danmark, ikke foretages tinglysning, men i
stedet for foretages en registrering i Grønlands Landsrets re-
gister. Endvidere kan der tænkes at være behov for tilpas-
ning af bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR,
til det forhold at Grønland ikke er medlem af EU.
Det er hensigtsmæssigt, at tilpasninger til de grønlandske
forhold sker i en administrativ forskrift. Dette er begrundet
i, at disse tilpasninger har en teknisk karakter, hvorfor det
sikres, at de nødvendige ændringer og justeringer kan fore-
tages hurtigt og smidigt. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at
tilpasninger til de grønlandske forhold kan ske løbende i takt
med, at den fornødne erfaring med hvordan bestemmelserne
i CRR fungerer i praksis er opnået.
Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrati-
ve forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administra-
tive forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske
myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmel-
serne i CRR sker dermed i samarbejde med de grønlandske
myndigheder, således at bestemmelserne i CRR vil kunne
anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.
Til § 3
Det foreslås med § 3, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler for Grønland, som er nødvendige for at an-
vende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som
vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af forordnin-
22
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0023.png
23
gen, jf. § 1, herunder om de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe hjem-
melsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til, om
nødvendigt, at fastsætte administrative forskrifter til opfyl-
delse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering),
som Kommissionen måtte vedtage med hjemmel i CRR.
Den pågældende afgørelse eller retsakt vil blive optrykt
som et bilag til den administrative forskrift, der sætter afgø-
relsen eller retsakten i kraft for Grønland.
Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i Den Euro-
pæiske Union og i lyset af, at Kommissionen og EBA får de
beskrevne gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-
regulering, vil der kunne være behov for at kunne gennem-
føre regler der svarer til regler heri. Lovforslaget indeholder
derfor denne bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren
til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af
Kommissionen i medfør af CRR, herunder bemyndigelse til
at fastsætte regler om de ændringer i afgørelserne eller rets-
akterne, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemyndigelsen omfatter de afgørelser eller retsakter, som
vedtages af Kommissionen i medfør af CRR.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse til at sætte reglerne i niveau 2-regule-
ringen i kraft for Grønland, såfremt det er nødvendigt at
gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering for Grøn-
land, herunder hvis det er nødvendigt at fastsætte ændringer
til niveau 2-reguleringen, som de grønlandske forhold tilsi-
ger.
Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrati-
ve forskrifter, der skal gælde for Grønland, at de administra-
tive forskrifter vil blive sendt i høring hos de grønlandske
myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmel-
serne i CRR sker dermed i samarbejde med de grønlandske
myndigheder, således at bestemmelserne i CRR vil kunne
anvendes mest hensigtsmæssigt i Grønland.
Kommissionen har på nuværende tidspunkt udstedt godt
50 retsakter med hjemmel i CRR.
Nedenfor angives ordlyden af de bestemmelser i CRR,
som indeholder bemyndigelser til Kommissionen til udsted-
else af retsakter på CRR’s område. Heraf fremgår det tillige,
i hvilke tilfælde CRR, at EBA, ESMA eller Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspen-
sionsordninger (EIOPA) skal udarbejde udkast til retsakter-
ne.
Vedrørende almindelige bestemmelser (første del i CRR):
Artikel 18, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsoli-
deringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 20, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, li-
tra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgnin-
gerne om tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, arti-
kel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel
363 for at lette den fælles beslutningsproces.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Vedrørende kapitalgrundlag (anden del i CRR):
Artikel 26, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betydningen af for-
ventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et
forventet udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 27, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvor-
efter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virk-
somhedstype, som er godkendt i henhold til gældende natio-
nal lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med
henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 28, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapi-
talgrundlagsinstrumenter
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et
uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
23
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0024.png
24
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 29, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere arten af de nødven-
dige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af
indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i hen-
hold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 32, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere begrebet »gevinst ved salg« som
nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 33, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den
snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og
værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-
ber 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradra-
gene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende arti-
kel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f),
og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i fi-
nansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Til-
synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIO-
PA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i tredjelandsfor-
sikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virk-
somheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf.
artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende
kapitalgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 41, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvoref-
ter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som
omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og ESMA, der er oprettet ved Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24.
november 2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på
anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for
anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direk-
tiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne
til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 52, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
24
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0025.png
25
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kerneka-
pitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-
skrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments ho-
vedstol efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hin-
der for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til
udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 73, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for,
hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede mar-
kedsindeks med henblik på stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 76, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til bereg-
ningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eks-
ponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på
anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 78, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtje-
ningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen
som nævnt i stk. 3
c)
proceduren og datakravene i forbindelse med institut-
tets ansøgning om at få den kompetente myndigheds
tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i arti-
kel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i til-
fælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af
andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan
ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 79, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt
med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke om-
stændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hen-
sigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem
som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at
omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 83, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der
kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ube-
tydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 84, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den beregning på
delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt
artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
25
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0026.png
26
Vedrørende kapitalkrav (tredje del i CRR):
Artikel 97, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere
at præcisere følgende:
a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger
b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpas-
ning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag
på mindst en fjerdedel af det foregående års faste om-
kostninger
c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i til-
fælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virk-
somhed i et år.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 99, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge ensartede for-
mater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, defini-
tioner og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til den
i stk. 1 omhandlede indberetning.
Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 99, stk. 6, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge de formater,
der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de
kompetente myndigheder kan udvide kravene til indberet-
ning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i an-
det afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 101, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a)
b)
ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og da-
toerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt
angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger
ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og da-
toerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt
angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 105, stk. 14, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for an-
vendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende arti-
kel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 107, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemfø-
relsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel
464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland an-
vender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum
svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en så-
dan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar
2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte
enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de
relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014
har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne be-
handling.«
Artikel 110, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere beregningen af spe-
cifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikoju-
steringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:
a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardme-
toden, jf. artikel 111
b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-meto-
den, jf. artikel 166-168
c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159
d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede
eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel
246 og 266
e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
26
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0027.png
27
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 114, stk. 7, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-
sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-
vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-
ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-
ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på
eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i
tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før
den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.«
Artikel 115, stk. 4, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-
sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-
vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-
ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-
ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på
tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før
den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.«
Artikel 116, stk. 5, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommis-
sionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses-
proceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvor-
vidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Forelig-
ger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. janu-
ar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på
tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før
den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles
efter reglerne i dette stykke.«
Artikel 124, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) de strenge kriterier for vurderingen af den belånings-
værdi, der er omhandlet i stk. 1
b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente
myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættelsen af
højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensynta-
gen til den finansielle stabilitet«.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-
leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i før-
ste afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 132, stk. 3, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennem-
førelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel
464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland an-
vender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de
regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørel-
se ikke, kan institutter fortsat indtil den 1. januar 2015 an-
vende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i
form af andele eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de re-
levante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har
godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette
stykke.«
Artikel 136, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder med henblik på for alle ECAI’er at angive, til hvilke
af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevan-
te kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser
skal være objektive og konsistente. EBA, EIOPA og ESMA
forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og
forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmel-
se med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr.
1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning
(EU) nr. 1095/2010.«
Artikel 136, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præci-
sere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk.
2, litra b), nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c),
nævnte benchmark.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen
senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis
forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr.
1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.«
Artikel 142, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nær-
værende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennemfø-
relsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel
464, stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland
anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst li-
ge så strenge som Unionens ordninger. Foreligger en sådan
afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fort-
sat anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland,
hvis de relevante kompetente myndigheder inden den 1. ja-
nuar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en så-
dan behandling.«
Artikel 143, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at
vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ra-
27
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0028.png
28
tingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er
omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsyste-
merne eller de metoder med interne modeller for aktieekspo-
neringer i henhold til IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-
leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i før-
ste afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 144, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmeto-
de, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurde-
re, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-
metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de regu-
leringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i før-
ste afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 148, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-
ser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigts-
mæssige karakter af og tidsplan for den trinvise implemente-
ring af IRB- metoden for de eksponeringsklasser, der er om-
handlet i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 150, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for an-
vendelse af stk. 1, litra a), b) og c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 152, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-
ser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at an-
vende den i artikel 150, stk. 1 omhandlede standardmetode,
under nærværende artikels stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 153, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutter
skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5,
andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning risiko-
vægte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 164, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompe-
tente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af
højere LGD-mindsteværdier.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 173, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for de kompetente myndigheders metoder til vur-
dering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og
uafhængige vurdering af risici.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen, senest den 31. decem-
ber 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 178, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag
en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
28
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0029.png
29
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 180, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan
give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra h), og
stk. 2, litra e)
b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal an-
vende til at vurdere et instituts metode til estimering af
sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstem-
melse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 181, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk
nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i hen-
hold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at benytte
relevante data, der dækker en periode på to år, når insti-
tuttet gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 182, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk
nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan gi-
ve et institut tilladelse til at benytte relevante data, der
dækker en periode på to år, når instituttet første gang
gennemfører IRB- metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 183, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingel-
ser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede ga-
rantier anerkendes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 194, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere hvilke aktivposter
der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan
anses for tilstrækkeligt stabil med henblik på stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-
ber 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 197, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:
»ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende arti-
kels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel
224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)
b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende
artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel
224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400,
stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428,
stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstem-
melse med betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1095/2010.«
Artikel 221, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere følgende:
a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på
stk. 3
b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er
pålidelig og gennemført med integritet med henblik på stk. 4
og 5 og rammeaftaler om netting.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2015.
29
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0030.png
30
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 270 i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på for alle ECAI’er at bestem-
me, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette
kapitel, de relevante kreditvurderinger foretaget af et ECAI
skal associeres med. Afgørelserne skal være objektive og
konsistente og træffes i overensstemmelse med følgende
principper:
a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som
kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.
b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom mislig-
holdelses- og/eller tabsprocenter samt de hidtidige re-
sultater for de enkelte ECAI’ers kreditvurderinger for
forskellige aktivklasser.
c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken
af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI,
metodologien og kreditvurderingernes betydning,
navnlig om de er baseret på forventet tab eller første
eurotab, og den rettidige betaling af renter eller den en-
delige betaling af renter.
d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner,
for hvilke den samme risikovægtning anvendes på
grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI’er, er
placeret på samme kreditkvalitetstrin. EBA skal over-
veje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som
en bestemt kreditvurdering henføres til, hvis det er nød-
vendigt.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 304, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de margenrisikope-
rioder, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk.
3 og 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 312, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndighe-
der skal anvende, når institutterne gives tilladelse til at an-
vende avancerede målemetoder
b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidel-
serne af og ændringerne til de avancerede målemetoder er
væsentlige
c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte un-
derretning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 314, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal an-
vende ved vurdering af den metode, der er omhandlet i
stk. 2, litra a)
b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal an-
vende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de yderli-
gere betingelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 316, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal
anvendes til at beregne den relevante indikator som om-
handlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 318, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastsætte betingelserne
for anvendelse af principperne for fordeling på forretnings-
områder som omhandlet i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. de-
cember 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
30
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0031.png
31
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 329, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapital-
grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,
jf. stk. 2, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfan-
get og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner
og warrants.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 341, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer begrebet »marked« som omhandlet
i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 344, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de aktieindeks, for hvilke
fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 352, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapital-
grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,
på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og
kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 354, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de valutaer, for hvilke frem-
gangsmåden i stk. 1 kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 358, stk. 4, 1.-3. afsnit, i CRR har følgende ord-
lyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der definerer en række metoder til i kapital-
grundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen,
på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og
kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 363, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale
om væsentlige udvidelser eller ændringer af anvendel-
sen af interne modeller
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndighe-
der skal anvende, når institutter gives tilladelse til at
anvende interne modeller
c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er om-
fattet af den interne model inden for en risikokategori,
skal anses for at være »betydelig« som omhandlet i stk.
2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 382, stk. 5, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ord-
lyd:
»EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af pro-
cedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansi-
elle modparter etableret i et tredjeland fra kapitalgrundlags-
kravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder inden for seks måneder efter datoen for den
i første afsnit omhandlede gennemgang.
31
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0032.png
32
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder
til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med arti-
kel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 383, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i institut-
tets godkendte interne model for specifik risiko i for-
bindelse med gældsinstrumenter med henblik på at
identificere si og LGDMKT som omhandlet i stk. 1
b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteri-
et vedrørende et begrænset antal mindre porteføljer, jf.
stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Vedrørende store eksponeringer (fjerde del i CRR):
Artikel 390, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samle-
de eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes
forbundne kunder i forbindelse med de typer eksponeringer,
der er nævnt i stk. 7
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk.
7, ikke udgør en yderligere eksponering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 394, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede ind-
beretning, som skal stå i rimeligt forhold til arten, om-
fanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter,
samt vejledning i anvendelsen af disse formater
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede
indberetning
c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med
den i stk. 3 omhandlede indberetning.
c) EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Vedrørende eksponeringer mod overført kreditrisiko (femte
del i CRR):
Artikel 410, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på
institutter, der bliver eksponeret for kreditrisikoen ved
en securitiseringsposition
b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterier-
ne for at tilbageholde en væsentlig nettoøkonomiske in-
teresse i overensstemmelse med artikel 394 og tilbage-
holdelsesniveauet
c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter,
der bliver eksponeret for en securitiseringsposition, og
d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på
eksponeringsleverende og organiserende institutter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 410, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at lette konvergensen af tilsynspraksis
med hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de
foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelser
af forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Vedrørende likviditet (sjette del i CRR):
Artikel 415, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende an-
visninger for hyppighed samt skærings- og betalingsda-
toer. Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå
i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten
af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte
den indberetning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervåg-
ningen, der giver de kompetente myndigheder mulig-
hed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisi-
koprofilen, og som skal stå i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
32
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0033.png
33
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennem-
førelsesmæssige tekniske standarder for de poster, der er
præciseret i litra a), senest den 1. februar 2015, og for de po-
ster, der er præciseret i litra b), senest den 1. januar 2014.
Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan
de kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe oplysnin-
ger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge
overholdelsen af eksisterende nationale likviditetsstandar-
der.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 416, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de valutaer, der opfylder de
i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 419, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med lister over de valutaer, der opfylder
kravene i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 419, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de undtagelsesbe-
stemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelser-
ne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 422, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de yderli-
gere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.
EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for Kommissionen seneste den 1. januar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 423, stk. 3, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ord-
lyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte betingelser for anven-
delsen i tilknytning til begrebet »væsentlige« og metoder til
måling af de supplerende udgående pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. marts
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i an-
det afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 425, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de objek-
tive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 426 i CRR har følgende ordlyd:
»Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt
til præcisering af likviditetskravet i overensstemmelse med
artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelses-
mæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne i
artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og
10 i nævnte artikel og artikel 424 for at tage hensyn til inter-
nationalt godkendte standarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette
stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Vedrørende gearing (syvende del i CRR):
Artikel 430, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede
model, vejledningen i anvendelsen af denne model, indbe-
retningshyppighed og -dato samt it-løsninger med henblik
på indberetningskravene i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
33
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0034.png
34
Vedrørende institutternes oplysningspligt (ottende del i
CRR):
Artikel 437, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastsætte ensartede mo-
deller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1,
litra a), b), d) og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 440, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de offentliggørelses-
krav, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 31. december
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 443, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere offentliggørelsen af
den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og
aktivernes kvalitet og af den samlede regnskabsmæssige
værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til henstilling
ESRB/2012/2 og på betingelse af, at EBA i sin rapport vur-
derer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålideli-
ge og relevante oplysninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 451, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede
model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i
stk. 1 og en vejledning i, hvordan denne model anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Vedrørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
(niende del i CRR):
Artikel 456, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 vedrøren-
de følgende aspekter:
a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153,
192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på at sikre
ensartet anvendelse af denne forordning
b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153,
192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på ved an-
vendelsen af denne forordning at tage hensyn til udvik-
lingen på finansmarkederne
c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112
og 147 for at tage hensyn til udviklingen på finansmar-
kederne
d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a), arti-
kel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte beløb for
at tage hensyn til virkningen af inflationen
e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte
poster i bilag I og II for at tage hensyn til udviklingen
på finansmarkederne
f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i ar-
tikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage hensyn
til udviklingen på finansmarkederne
g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at
sikre ensartet anvendelse af denne forordning
h) ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311
i nærværende forordning og artikel 50a-50d i forord-
ning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklin-
gen i eller ændringer af de internationale standarder for
eksponeringer mod en central modpart
i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagel-
serne i artikel 400
j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponerings-
mål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel 429,
stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er op-
daget på grundlag af den indberetning, der er omhand-
let i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offent-
liggøres af institutter som fastsat i artikel 451, stk. 1, li-
tra a).«
Artikel 457 i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for at
foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsent-
lige elementer i følgende bestemmelser for at tage højde for
udvikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter
og for at foretage justeringer i overensstemmelse med ud-
viklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af
Unionens lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tje-
nesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder
baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:
a) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. ar-
tikel 111-134 og artikel 143-191
b) virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel
193-241
34
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0035.png
35
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf.
artikel 243-266
kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko,
jf. artikel 272-311
kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko,
jf. artikel 315-324
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf.
artikel 325-377
kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko,
jf. artikel 378 og 379
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijuste-
ringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385
anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen
inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der
tager hensyn til EU-lovgivningen.«
Artikel 459, 1. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:
kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anven-
delse før den 1. januar 2015.«
Vedrørende overgangsbestemmelser, rapporter, revision og
ændringer (tiende del i CRR):
Artikel 481, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, under
hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt ju-
steringer i kapitalgrundlaget eller dele deraf i overensstem-
melse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til di-
rektiv 2006/48/EF eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af
anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen
af denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalpo-
ster, de hybride kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de
supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 487, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere betingelserne for at lade kapital-
grundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være
omfattet af artikel 486, stk. 4 eller 5, i perioden fra den 1.
januar 2014 til den 31. december 2021.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 492, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder med henblik på at specificere ensartede
modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne
artikel. Modellerne omfatter de poster, der er opført i artikel
437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende
afsnit, kapitel 1 og 2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 495, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter de kom-
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med hen-
blik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsyns-
mæssige krav for eksponeringer, hvis dette er nødvendigt
for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikropru-
dentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markeds-
udviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på al-
le medlemsstaterne, og hvis instrumenterne i denne forord-
ning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at
imødegå disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse
fra ESRB eller EBA, om
a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.«
Artikel 460 i CRR har følgende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en dele-
geret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med hen-
blik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generel-
le krav. De delegerede retsakter, der vedtages i medfør af
nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberet-
tes i henhold til sjette del, afsnit II og bilag III, og det præci-
seres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndig-
heder skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for
ind- og udgående pengestrømme for at tage højde for de
specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i
stk. 2 skal respekteres.
2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet
i artikel 401 indføres i overensstemmelse med følgende ind-
fasning:
a) 60 pct. af likviditetsdækningskravet i 2015
b) 70 pct. fra den 1. januar 2016
c) 80 pct. fra den 1.januar 2017
d) 100 pct. fra den 1. januar 2018.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rap-
porter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2 og 3, og de
internationale standarder, som internationale fora har udvik-
let, og de særlige forhold i Unionen.
Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er
omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den træder i
35
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0036.png
36
petente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet
i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. juni
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at der kan fastsættes foranstaltninger i
henhold til kriminallov for Grønland for overtrædelse af for-
skrifter udstedt i medfør af § 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) kriminalansvar efter reglerne i 5. kapitel
i kriminallov for Grønland.
Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar af-
gøres i overensstemmelse med de almindelige principper for
ansvarsplacering. I Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 fra den
6. oktober 1999, er der fastsat nærmere retningslinjer for an-
klagemyndighedens valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor
anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffe-
sag mod en juridisk person og en eller flere enkeltpersoner i
anledning af samme forhold.
Til § 5
Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe hjem-
melsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Baggrunden for forslaget er, at det er hensigtsmæssigt, at
bestemmelserne, svarende til bestemmelserne i CRR, træder
i kraft i sammenhæng med reglerne, der gennemfører CRD
IV for Grønland. CRD IV er gennemført i dansk ret ved lov
nr. 268 af 25. marts 2014. Denne lovs § 1 vil blive sat i kraft
for Grønland ved en kongelig anordning. Det er hensigten,
at den kongelige anordning der gennemfører CRD IV for
Grønland og denne lov skal træde i kraft samtidig.
36
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0037.png
37
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr.
575/2013
af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelsen fra Den Europæiske Centralbank
1)
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
2)
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til G20-erklæringen af 2. april 2009 om styrkelse af det finansielle system bør der gøres en
samordnet international indsats for at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og reguleringen ved at
forbedre kvantiteten og kvaliteten af kapital i banksystemet, når den økonomiske genopretning er blevet
gennemført. Ifølge erklæringen bør der også indføres et supplerende ikkerisikobaseret måletal for at for-
hindre overdreven gearing i banksystemet og etableres rammer for stærkere likviditetsbuffere. På grund-
lag af mandatet fra G20 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer (GHOS) i september
2009 til enighed om en række tiltag for at styrke reguleringen af banksektoren. Disse foranstaltninger blev
godkendt af G20-lederne på topmødet i Pittsburgh den 24.- 25. september 2009 og blev udformet mere
detaljeret i december 2009. I juli og september 2010 udsendte GHOS to yderligere meddelelser om ud-
formningen og kalibreringen af disse nye foranstaltninger, og i december 2010 offentliggjorde Baselko-
mitéen for Banktilsyn (BCBS) de endelige foranstaltninger, der kaldes Basel III-regelsættet.
(2) Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU med Jacques de Larosière som formand (»Laro-
sière-gruppen«) opfordrede Unionen til at udvikle et mere harmoniseret sæt regler om finansiel regule-
ring. I forbindelse med den nye europæiske tilsynsstruktur understregede Det Europæiske Råd på mødet
den 18.- 19. juni 2009 også behovet for at udarbejde et fælles europæisk regelsæt for alle kreditinstitutter
og investeringsselskaber i det indre marked.
(3) Som anført i de Larosière-gruppens rapport af 25. februar 2009 (»Larosière-rapporten«) bør en med-
lemsstat kunne vedtage strengere nationale reguleringsforanstaltninger, som anses for at være egnede til
at sikre finansiel stabilitet på nationalt plan, så længe principperne for det indre marked og de vedtagne
grundlæggende minimumsstandarder respekteres.
(4) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udø-
ve virksomhed som kreditinstitut
3)
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni
2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
4)
er der ved flere lejlighe-
37
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0038.png
38
der blevet foretaget omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Af klarhedshensyn og
for at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser bør de samles i to nye lovgivningsmæssige retsak-
ter, der er gældende for både kreditinstitutter og investeringsselskaber, dvs.: denne forordning of Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
5)
. Bestemmelserne i bilagene til direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF bør af hensyn til en lettere tilgang dertil integreres i den dispositive del af direktiv
2013/36/EU og denne forordning.
(5) Denne forordning og direktiv 2013/36/EU bør tilsammen udgøre de retlige rammer for adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab og for tilsynssystemet og de tilsynsmæssi-
ge krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende sammen benævnt »institutter«). Den-
ne forordning bør derfor læses sammen med nævnte direktiv.
(6) Direktiv 2013/36/EU, som bygger på artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-
onsmåde (TEUF), bør bl.a. indeholde bestemmelserne om adgang til at udøve virksomhed som institut
samt reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem, f.eks. bestemmelserne om meddelelse af til-
ladelse til udøvelse af virksomheden, erhvervelse af kvalificerede kapitalandele, udøvelse af retten til fri
etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges de kompetente myndigheder i
hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelserne om startkapital og tilsynskontrol i for-
bindelse med institutter.
(7) Denne forordning bør bl.a. indeholde de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører mar-
kederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse
markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Denne for-
ordning har desuden til formål på afgørende vis at bidrage til, at det indre marked fungerer tilfredsstillen-
de, og bør derfor baseres på bestemmelserne i artikel 114 i TEUF, som fortolket i overensstemmelse med
EU-Domstolens faste praksis.
(8) Med direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF er medlemsstaternes regler for tilsyn til en vis grad blevet
harmoniseret, men direktiverne indeholder et stort antal valgmuligheder og muligheder for, at medlems-
staterne kan indføre strengere regler end dem, der er fastsat i de to direktiver. Dette medfører forskelle
mellem de nationale regler, som kan hæmme udvekslingen af tjenester på tværs af grænserne og retten til
fri etablering og dermed hindre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.
(9) Hensynet til retssikkerheden og behovet for lige konkurrencevilkår inden for Unionen gør et fælles
regelsæt for alle markedsaktører til et centralt element i det indre markeds funktion. Med henblik på at
undgå markedsforvridninger og regelarbitrage bør tilsynsmæssige minimumsforanstaltninger derfor sikre
den størst mulige grad af harmonisering. Som følge heraf er overgangsperioderne i denne forordning vig-
tige for at sikre en uproblematisk gennemførelse af forordningen og for at undgå at skabe usikkerhed for
markederne.
(10) For så vidt angår det arbejde, der udføres i BCBS' gruppe for gennemførelse af standarder med at
overvåge og evaluere medlemslandenes gennemførelse af Basel III-regelsættet for kapitaldækning, bør
Kommissionen løbende udarbejde statusrapporter, som minimum efter offentliggørelsen af hver statusrap-
port fra BCBS om gennemførelsen af Basel III, vedrørende gennemførelse og national vedtagelse af Basel
III-regelsætte i andre store jurisdiktioner, herunder en vurdering af, om andre landes love eller forskrifter
stemmer overens med de internationale minimumsstandarder, med henblik på at identificere forskelle,
som kan være problematiske med hensyn til lige konkurrencevilkår.
(11) For at fjerne hindringerne for handelen og de konkurrenceforvridninger, som forskellene mellem de
nationale lovgivninger medfører, og for at forhindre, at der opstår yderligere hindringer for handelen og
38
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0039.png
39
væsentlige konkurrenceforvridninger, er det derfor nødvendigt at vedtage en forordning, hvorved der ind-
føres ensartede regler, der gælder i alle medlemsstaterne.
(12) Når tilsynsmæssige krav indføres i form af en forordning, sikres det, at kravene gælder umiddelbart.
Herved skabes der ensartede betingelser, fordi det forhindres, at der indføres afvigende nationale krav
som følge af gennemførelsen af et direktiv. Denne forordning vil medføre, at alle de institutter følger
samme regler i hele Unionen, hvilket samtidig vil fremme tilliden til institutters stabilitet, særlig i stresssi-
tuationer. En forordning vil også mindske reglernes kompleksitet og virksomhedernes overholdelsesom-
kostninger, særlig for institutter, der arbejder på tværs af grænserne, og bidrage til at fjerne konkurrence-
forvridninger. Hvad angår de særlige forhold, der gør sig gældende på markederne for fast ejendom, der
er kendetegnet ved en økonomisk udvikling og retlige forskelle, der er specifikke for de enkelte medlems-
stater, regioner eller lokalområder, bør de kompetente myndigheder i forbindelse med eksponeringer, for
hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom inden for specifikke områder, have mulighed
for at anvende højere risikovægte eller strengere kriterier baseret på misligholdelseserfaringerne og den
forventede markedsudvikling.
(13) På områder, der ikke er omfattet af denne forordning, så som dynamisk hensættelse, bestemmelser
om nationale ordninger for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som
ikke vedrører behandlingen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i
henhold til bestemmelserne i denne forordning, erhvervelse og besiddelse af kapitalandele i både den fi-
nansielle sektor og den ikke-finansielle sektor med henblik på formål, som ikke vedrører de tilsynsmæssi-
ge krav i denne forordning, bør de kompetente myndigheder eller medlemsstaterne kunne indføre nationa-
le bestemmelser, forudsat at de ikke er uforenelige med denne forordning.
(14) De vigtigste anbefalinger i de Larosière-rapporten, som senere blev gennemført i Unionen, var, at der
skulle indføres et fælles regelsæt og en europæisk ramme for makrotilsyn, idet de to elementer tilsammen
havde til formål at sikre finansiel stabilitet. Det fælles regelsæt sikrer en solid og ensartet reguleringsord-
ning, der letter det indre markeds funktion og forhindrer muligheder for regelarbitrage. På det indre mar-
ked for finansielle tjenesteydelser kan makroprudentielle risici imidlertid adskille sig på en række punk-
ter, hvor en række nationale forhold med at der kan observeres variationer f.eks. med hensyn til banksek-
torens struktur og størrelse i forhold til økonomien som helhed og kreditcyklussen.
(15) Denne forordning og direktiv 2013/36/EU omfatter en række redskaber til hindring og begrænsning
af makroprudentielle og systemiske risici, hvilket sikrer fleksibilitet, men også at disse redskaber anven-
des under passende kontrol, således at det indre markeds funktion ikke generes, og tillige at redskaberne
anvendes gennemsigtigt og konsistent.
(16) Ud over redskabet i form af en systemisk buffer, der indgår i direktiv 2013/36/EU, bør der, når ma-
kroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat, være mulighed for, at de kompetente
eller udpegede myndigheder i den pågældende medlemsstat kan imødegå disse risici ved hjælp af visse
specifikke nationale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse risici bedre kan
imødegås på denne måde. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (»ESRB«) oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 24. november 2010
6)
og Den Europæiske Tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010
7)
bør have mulighed for at afgive udtalelse om,
hvorvidt betingelserne for sådanne nationale makroprudentielle foranstaltninger er opfyldt, og der bør væ-
re en EU-mekanisme til at hindre iværksættelse af nationale foranstaltninger, når der foreligger meget
stærke beviser for, at de relevante betingelser ikke er opfyldt. Mens der i denne forordning fastsættes ens-
artede mikroprudentielle regler for institutter, spiller medlemsstaterne fortsat en ledende rolle i makrotil-
syn på grund af deres ekspertise og deres eksisterende ansvar for finansiel stabilitet. Da afgørelsen om at
39
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0040.png
40
vedtage nationale makroprudentielle foranstaltninger omfatter visse vurderinger af risici, der i sidste ende
kan påvirke den pågældende medlemsstats makroøkonomiske, finansielle og budgetmæssige situation, er
det i dette specifikke tilfælde nødvendigt, at beføjelsen til at afvise foreslåede nationale makroprudentielle
foranstaltninger overdrages til Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen i henhold til arti-
kel 291 i TEUF.
(17) Hvis Kommissionen har forelagt Rådet et forslag om at afvise nationale makroprudentielle foran-
staltninger, bør Rådet omgående behandle dette forslag og afgøre, om de nationale foranstaltninger skal
afvises. Der kan efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen afholdes en afstemning i over-
ensstemmelse med Rådets forretningsorden
8)
. Rådet bør i henhold til artikel 296 i TEUF begrunde sin af-
gørelse for så vidt angår opfyldelsen af betingelserne i denne forordning for Rådets indgriben. Da makro-
prudentielle og systemiske risici har stor betydning for den pågældende medlemsstats finansielle marked,
og der derfor er behov for en hurtig reaktion, er det vigtigt, at fristen for en sådan Råds afgørelse fastsæt-
tes til en måned. Hvis Rådet efter at have foretaget en grundig gennemgang af Kommissionens forslag om
at afvise de foreslåede nationale foranstaltninger kommer til den konklusion, at betingelserne i denne for-
ordning for at afvise de nationale foranstaltninger ikke er opfyldt, bør det altid angive sin begrundelse
herfor klart og entydigt.
(18) Indtil harmoniseringen af likviditetskravene i 2015 og harmoniseringen af en gearingsgrad i 2018 bør
medlemsstaterne kunne anvende sådanne foranstaltninger, som de finder passende, herunder foranstalt-
ninger til at begrænse en makroprudentiel eller systemisk risiko i en bestemt medlemsstat.
(19) Det bør være muligt at anvende systemiske buffere eller enkeltforanstaltninger, der træffes af med-
lemsstaterne for at reducere systemiske risici i disse medlemsstater, på hele banksektoren eller på en eller
flere dele af sektoren i form af underafdelinger institutter, der udviser lignende risikoprofiler i deres for-
retningsaktiviteter, eller på eksponeringer mod en eller flere nationale økonomiske eller geografiske sek-
torer i hele banksektoren.
(20) Hvis to eller flere medlemsstaters udpegede myndigheder identificerer de samme ændringer i intensi-
teten af den systemiske eller makroprudentielle risiko, som udgør en risiko for den finansielle stabilitet på
nationalt plan i de enkelte medlemsstater, og som efter de udpegede myndigheders opfattelse bedre kan
imødegås ved hjælp af nationale foranstaltninger, kan medlemsstaterne fremsende en fælles meddelelse til
Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA herom. Når de underretter Rådet, Kommissionen, ESRB og EBA,
skal de forelægge relevant dokumentation, herunder en begrundelse for den fælles meddelelse.
(21) Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt
forhøjer kapitalgrundlagskrav, kravene til store eksponeringer og offentliggørelseskrav. Sådanne bestem-
melser bør gælde i et år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den delege-
rede retsakt inden tre måneder. Kommissionen bør anføre begrundelsen for at anvende en sådan proced-
ure. Kommissionen bør kun have beføjelse til at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponerin-
ger, der skyldes markedsudviklingen i Unionen eller uden for Unionen, der berører alle medlemsstaterne.
(22) En vurdering af de makroprudentielle regler er berettiget for, at Kommissionen bl.a. kan vurdere,
hvorvidt de makroprudentielle instrumenter i denne forordning eller direktiv 2013/36/EU er virkningsful-
de, effektive og gennemsigtige, hvorvidt der bør foreslås nye instrumenter, hvorvidt dækningen og de mu-
lige grader af overlapning for de makroprudentielle instrumenter til håndtering af lignende risici i denne
forordning eller direktiv 2013/36/EU er passende, og hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte
standarder for systemisk vigtige institutter og bestemmelserne i denne forordning eller direktiv
2013/36/EU.
40
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0041.png
41
(23) Hvis medlemsstaterne indfører generelle retningslinjer, særlig på områder, hvor Kommissionen end-
nu ikke har vedtaget udkast til tekniske standarder, bør disse retningslinjer hverken stride mod EU-lovgiv-
ningen eller være til hinder for anvendelsen af den.
(24) Denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne om fornødent kan indføre tilsvarende
krav for virksomheder, der ikke er omfattet af den.
(25) De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i denne forordning, suppleres af individuelle ord-
ninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de en-
kelte institutter. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør bl.a. fastlægges i direktiv 2013/36/EU, da de
kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres.
(26) Denne forordning bør ikke berøre de kompetente myndigheders mulighed for at pålægge særlige
krav i forbindelse med den i direktiv 2013/36/EU omhandlede tilsyns- og evalueringsproces, der bør til-
passes institutters særlige risikoprofil.
(27) Forordning (EU) nr. 1093/2010 har til formål at forbedre kvaliteten af og konsekvensen i det nationa-
le tilsyn og styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner.
(28) I lyset af stigningen i antallet af opgaver, der tillægges EBA ved denne forordning og direktiv
2013/36/EU, bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sikre, at fornødne menneskelige og finan-
sielle ressourcer stilles til rådighed.
(29) I henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 skal EBA handle inden for rammerne af direktiv
2006/48/EF og 2006/49/EF. EBA skal også handle på institutters aktivitetsområder i forbindelse med
spørgsmål, der ikke direkte er omfattet af de nævnte direktiver, såfremt en sådan indsats er nødvendig for
at sikre en effektiv og konsistent anvendelse af direktiverne. Denne forordning bør tage hensyn til EBA's
rolle og funktion og lette udøvelsen af de beføjelser, EBA er tillagt i henhold til nævnte forordning (EU)
nr. 1093/2010.
(30) Efter iagttagelsesperioden og den fuldstændige gennemførelse af et likviditetsdækningskrav i hen-
hold til denne forordning bør Kommissionen vurdere, om det vil lette den praktiske nedsættelse og drift af
enkelte likviditetsundergrupper samt afgørelsen af, om kriterierne for en specifik koncernintern behand-
ling for grænseoverskridende institutter er opfyldt, hvis EBA får beføjelse til på eget initiativ at gribe ind
med bindende mægling med henblik på de kompetente myndigheders fælles afgørelser i henhold til denne
forordnings artikel 19 og 20. På det tidspunkt bør Kommissionen derfor i forbindelse med en af de regel-
mæssige rapporter om EBA's drift i henhold til artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010 specifikt un-
dersøge, om EBA skal have denne beføjelse, og medtage resultatet af denne undersøgelse i sin rapport,
der bør ledsages af et lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt.
(31) Det fremgår af Larosière-rapporten, at mikrotilsyn ikke kan sikre den finansielle stabilitet effektivt,
hvis ikke det tager det fornødne hensyn til udviklingen på makroniveau, mens makrotilsyn ikke giver me-
ning, medmindre det på en eller anden måde kan indvirke på tilsynet på mikroniveau. Et tæt samarbejde
mellem EBA og ESRB er afgørende for at gøre ESRB's funktion og opfølgningen af dets advarsler og
henstillinger fuldt effektiv. EBA bør navnlig kunne videregive ESRB alle relevante oplysninger indsamlet
af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningspligten i denne forordning.
(32) I lyset af den seneste finanskrises ødelæggende virkninger er den overordnede målsætning med den-
ne forordning at tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene interesser, og at af-
skrække fra uholdbar finansiel spekulation uden reel merværdi. Dette kræver en gennemgribende reform
af den måde, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investeringer. For at sikre et holdbart og
41
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0042.png
42
mangfoldigt bankmiljø i Unionen bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at indføre højere ka-
pitalkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for den
globale økonomi.
(33) Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdi-
papirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevil-
kår for beslægtede kategorier af institutter.
(34) Da der hersker direkte konkurrence mellem institutter på det indre marked, bør kontrolkravene svare
til hinanden i hele Unionen, under hensyntagen til institutternes forskellige risikoprofiler.
(35) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af det konsoliderede kapitalgrundlag i en
koncern af institutter, bør den beregnes i overensstemmelse med denne forordning.
(36) I henhold til denne forordning gælder kapitalgrundlagskravene på individuelt og konsolideret niveau,
medmindre de kompetente myndigheder ikke anvender tilsyn på individuelt niveau, når de finder dette
hensigtsmæssigt. Individuelt, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret tilsyn er nyttige værktø-
jer til at føre tilsyn med institutter.
(37) For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene an-
vendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre,
at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til be-
skyttelse af opsparing, bør kapitalkravene gælde for det individuelle institut i en koncern, medmindre det-
te mål kan nås effektivt på anden måde.
(38) Minoritetsinteresser i mellemliggende finansielle holdingselskaber, som er underlagt kravene i denne
forordning på delkonsolideret grundlag, kan også inden for de relevante grænser være berettigede som
koncernens egentlige kernekapital ved konsolideringen, idet den egentlige kernekapital i et mellemliggen-
de finansielt holdingselskab, som kan henføres til minoritetsinteresser, og den del af samme kapital, som
kan henføres til moderselskabet, begge støtter tabene i deres dattervirksomheder ligeligt, når de opstår.
(39) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af kapitalgrundlaget og kapitaldækningen i
forhold til den risiko, som instituttet er eksponeret mod, samt ved evaluering af eksponeringer, bør tage
hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre pen-
ge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber
9)
og konsoliderede regnskaber, der indeholder visse tilpas-
ninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regn-
skaber
10)
eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder
11)
, afhængigt af hvilken af de to retsakter der gælder for insti-
tutter efter national ret.
(40) For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og ikkebalance-
førte poster vægtes efter risikograden.
(41) Den 26. juni 2004 vedtog BCBS en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalbereg-
ning og kapitalkrav (»Basel II-regelsættet«). De bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som
er overtaget i denne forordning, svarer til bestemmelserne i Basel II-regelsættet. Da de supplerende ele-
menter indeholdt i Basel III er indarbejdet i denne forordning, svarer denne forordning til bestemmelserne
i Basel II- og Basel III-regelsættene.
(42) Det er afgørende at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem
mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kre-
ditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eks-
42
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0043.png
43
terne ratings og institutters egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig
forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Institutter bør tilskyndes
til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nød-
vendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for
kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte ka-
pitalgrundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte institutters processer. I
denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af eksponeringer mod
kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikostyrings- og kreditrisikomålingssyste-
mer. Dette ligger både inden for institutters legitime interesser og denne forordnings målsætning om at
anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også at anvende disse i forbindelse med
bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betydelig
ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde
høje standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. I
betragtning af det igangværende arbejde med at sikre passende bagstopperordninger for interne modeller
bør Kommissionen udarbejde en rapport om muligheden for at hæve Basel I-minimumsgrænsen sammen
med et lovgivningsforslag, hvis det er hensigtsmæssigt.
(43) Kapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt
at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små eksponeringer.
(44) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionen økonomi, eftersom
de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Unionens økonomis gen-
opretning og fremtidige vækst afhænger i vidt omfang af adgang til kapital og finansiering for SMV'er,
der er etableret i Unionen, så de kan foretage de nødvendige investeringer og indføre ny teknologi og nyt
udstyr med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne. De begrænsede alternative finansieringskilder
har gjort SMV'er, der er etableret i Unionen, endnu mere sårbare over for bankkrisens virkninger. Det er
derfor vigtigt at mindske den eksisterende finansieringskløft for SMV'er og sikre en tilstrækkelig kredit-
strøm til dem i den nuværende situation. Kapitalkravene vedrørende eksponeringer mod SMV'er bør
mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge de-
res udlån til SMV'er. Med henblik herpå bør kreditinstitutter udelukkende udnytte den kapitallettelse, der
tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre en passende kreditstrøm til SMV'er,
der er etableret i Unionen. Kompetente myndigheder bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes sam-
lede eksponeringer mod SMV'er og det samlede kapitalfradrag.
(45) I overensstemmelse med BCBS' afgørelse som godkendt af GHOS den 10. januar 2011 bør samtlige
et instituts hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter fuldt og permanent kunne nedskrives
eller konverteres fuldt ud til egentlig kernekapital på det tidspunkt, hvor instituttet ikke længere er leve-
dygtigt. Nødvendig lovgivning til sikring af, at kapitalgrundlagsinstrumenter er omfattet af mekanismen
til yderligere tabsdækning, bør indarbejdes i EU-retten som led i kravene vedrørende genopretning og af-
vikling af institutter. Hvis EU-retten vedrørende kravet om, at kapitalinstrumenter fuldt og permanent bør
kunne nedskrives til nul eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis et institut ikke læn-
gere anses for levedygtigt, ikke er vedtaget den 31. december 2015, bør Kommissionen undersøge og af-
lægge rapport om, hvorvidt denne bestemmelse bør medtages i nærværende forordning, og på baggrund
af denne undersøgelse fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag.
(46) Bestemmelserne i denne forordning overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages
hensyn til institutters forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang, samt insti-
tutters forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ra-
tingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings (»IRB-metoden«), kan anven-
des for detaileksponeringer. Medlemsstaterne bør sikre, at kravene i denne forordning anvendes på en må-
43
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0044.png
44
de, der står i forhold til arten, størrelsen og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et instituts
forretningsmodel og virksomhed. Kommissionen bør sikre, at delegerede retsakter og gennemførelsesrets-
akter samt, reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder er i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, med henblik på at garantere, at denne forordning anvendes forholdsmæs-
sigt. EBA bør derfor sikre, at alle regulerings- og gennemførelsesmæssige tekniske standarder affattes på
en sådan måde, at de er i overensstemmelse med og fastholder proportionalitetsprincippet.
(47) De kompetente myndigheder bør være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at
oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger
videregives. Selv om et institut kan vælge ikke at videregive oplysninger, da de betragtes som et instituts
ejendom eller som fortrolige, bør det forhold, at oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som
fortrolige, ikke fritage for ansvaret som følge af en manglende videregivelse af disse oplysninger, når en
sådan videregivelse anses for at have væsentlig virkning.
(48) Denne forordnings »evolutionære« karakter gør det muligt for institutter at vælge mellem tre meto-
der for kreditrisiko af forskellig kompleksitet. For navnlig at give mindre institutter mulighed for at vælge
den mere risikofølsomme IRB-metode bør de relevante bestemmelser forstås således, at eksponerings-
klasserne omfatter alle eksponeringer, som direkte eller indirekte sidestilles med dem i denne forordning.
Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder
tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke
alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser.
(49) Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestem-
melser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en fejlagtig anerkendelse. Så vidt mu-
ligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen indgå i
standardmetoden, men også i andre metoder.
(50) For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og
investeringer på passende vis afspejles i kapitalkravene til institutter, er det nødvendigt at medtage be-
stemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og inve-
steringer. Med henblik herpå er der behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dæk-
ker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje
af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en
transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som
en eksponering for en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser
med forskellig rang.
(51) Foruden overvågning, der skal sikre finansiel stabilitet, er der behov for ordninger, der har til formål
at skærpe og udvikle en effektiv overvågning og forebyggelse af potentielle bobler for at sikre en optimal
kapitalallokering på baggrund af de makroøkonomiske udfordringer og mål, navnlig med hensyn til lang-
sigtede investeringer i realøkonomien.
(52) Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for institutter, som skal dækkes via kapitalgrund-
laget. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer institutter i Unionen ved at give dem
mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den
operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Insti-
tutter bør have et passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til
måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrol-
leres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige
forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt
44
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0045.png
45
tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse
med den operationelle risiko.
(53) Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer bør indgå som et integreret led i tilsynet
med disse institutter. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kun-
de eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En
sådan situation kan anses at være til skade for et instituts solvens.
(54) Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser,
der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til
væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter stiller til
rådighed.
(55) Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den, der anvendes i
forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer
uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse
med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfæl-
de af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrationsrisiko i
forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesfor-
anstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse
af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.
(56) Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorligt som et tab på enhver anden
eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på samme måde som alle andre ekspo-
neringer. Der er indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store virk-
ning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer ve-
drørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og depo-
neringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur
er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter,
der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan være ufor-
udsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på interbankkonti, der
skyldes kundebetalinger, herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for
kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.
(57) Det er vigtigt, at interesserne i selskaber, som omgrupperer lån til omsættelige værdipapirer og andre
finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i selskaber, som inve-
sterer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer), tilpasses. For at opnå dette bør det ekspone-
ringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i de underliggende aktiver.
Det er derfor vigtigt for eksponeringsleverende eller organiserende institutter, at de bibeholder ekspone-
ringen for risikoen i forbindelse med de pågældende lån. Generelt set bør securitiseringstransaktioner ikke
struktureres således, at man undgår anvendelse af bibeholdelseskravene, navnlig gennem en gebyr- eller
præmieordning eller begge dele. En sådan bibeholdelse bør gælde i alle situationer, hvor det økonomiske
indhold af en securitisering finder anvendelse, uanset hvilke retlige strukturer eller instrumenter der an-
vendes til at opnå dette økonomiske indhold. Navnlig når kreditrisikoen overføres ved securitisering, bør
investorerne først træffe deres beslutninger efter at have udvist rettidig omhu, med henblik på hvilken de
har behov for tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne.
(58) Ved denne forordning fastsættes desuden, at kravet om bibeholdelse ikke må bringes i anvendelse
flere gange. For en given securitisering er det tilstrækkeligt, at det eksponeringsleverende eller organise-
rende institut eller den oprindelige långiver er underlagt kravet. Når securitiseringstransaktioner omfatter
45
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0046.png
46
andre securitiseringer, der er underliggende eksponeringer, bør bibeholdelseskravet ligeledes kun finde
anvendelse på den securitisering, der ligger til grund for investeringen. Erhvervede fordringer bør ikke
være underlagt bibeholdelseskravet, hvis de opstår i forbindelse med selskabsretlige aktiviteter, hvormed
de overføres eller sælges med nedslag for at finansiere en sådan aktivitet. De kompetente myndigheder
bør anvende risikovægten i tilfælde af manglende overholdelse af securitiseringskrav vedrørende rettidig
omhu og risikostyring hvad angår ikkeuvæsentlige overtrædelser af politikker og procedurer, der er rele-
vante for analysen af de underliggende risici. Kommissionen bør desuden undersøge, hvorvidt undgåelse
af flere anvendelser af bibeholdelseskravet kan medføre praksis, hvor bibeholdelseskravet omgås, og
hvorvidt securitiseringsreglerne håndhæves effektivt af de kompetente myndigheder.
(59) Der bør udvises rettidig omhu for på behørig vis at kunne vurdere risici hidrørende fra securitise-
ringseksponeringer både inden for og uden for handelsbeholdningen. Endvidere bør kravene om rettidig
omhu være forholdsmæssige. De procedurer, der garanterer, at der udvises rettidig omhu, bør bidrage til
at skabe større tillid mellem de eksponeringsleverende eller organiserende institutter og investorerne. Det
er derfor ønskeligt, at den relevante information vedrørende de procedurer, der skal garantere rettidig om-
hu, offentliggøres på behørig vis.
(60) Når et institut påtager sig eksponeringer mod sit moderselskab eller mod andre datterselskaber af det-
te moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle institutters eksponeringer af den art bør forvaltes auto-
nomt i overensstemmelse med god forvaltningspraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dette
er særlig vigtigt i tilfælde af store eksponeringer og i tilfælde, der ikke kun vedrører koncernintern admi-
nistration eller sædvanlige koncerninterne transaktioner. Kompetente myndigheder bør være særligt op-
mærksomme på sådanne koncerninterne eksponeringer. Disse regler bør dog ikke gælde, når modersel-
skabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinsti-
tutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i
et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet.
(61) I lyset af kapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de
har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur. Kommissionen bør under hensyntagen til bi-
drag fra Den Europæiske Centralbank rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(62) Kapitalkravene til råvarehandlere, herunder handlere, der i øjeblikket er undtaget fra kravene i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter
12)
, bør tages op til revision.
(63) Målet med liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkederne er både økonomisk og politisk set vig-
tigt for Unionen. Med dette in mente bør kapitalkrav og andre regler, der anvendes i forbindelse med fir-
maer, der opererer på disse markeder, være forholdsmæssige, og de bør ikke unødigt berøre opfyldelsen
af liberaliseringsmålet. Dette mål bør især holdes for øje, når denne forordning tages op til revision.
(64) Institutter, som investerer i resecuritiseringer, bør udvise rettidig omhu også i forbindelse med de un-
derliggende securitiseringer og de underliggende eksponeringer, som ikke selv er securitiseringer, der
som sidste led ligger til grund for resecuritiseringer. Institutter bør vurdere, om eksponeringer i securitise-
ringsprogrammer med kortfristede gældsbreve (ABCP-programmer) udgør eksponeringer mod en resecu-
ritisering, herunder når de optræder i forbindelse med programmer, der erhverver foranstillede trancher i
separate puljer af hele lån, hvor ingen af disse lån er en eksponering mod en securitisering eller en resecu-
ritisering, og hvor »first-loss«-sikringen for hver investering ydes af lånenes sælger. I sidstnævnte situati-
on bør en puljespecifik likviditetsfacilitet normalt ikke anses for at være en eksponering mod en resecuri-
tisering, fordi den svarer til en tranche af en pulje med ét enkelt aktiv (dvs. den relevante pulje af hele
lån), der ikke omfatter nogen eksponeringer mod securitiseringer. Derimod ville en kreditforbedring for
46
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0047.png
47
hele programmet, som kun dækker nogle af tabene ud over den beskyttelse, sælgeren yder i de forskellige
puljer, generelt udgøre en trancheopdeling af risikoen ved en pulje af mange aktiver, der indeholder
mindst én eksponering mod en securitisering, og som derfor ville være en eksponering mod en resecuriti-
sering. Hvis et sådant program fuldt ud finansierer sig selv med en enkelt kategori af gældsbreve (com-
mercial papers), og hvis enten kreditforbedringen for hele programmet ikke er en resecuritisering, eller
gældsbrevet fuldt ud støttes af det organiserende institut, så det reelt er den, der har investeret i gældsbre-
vet, der eksponeres mod det organiserende kreditinstituts misligholdelsesrisiko, i stedet for de underlig-
gende puljer eller aktiver, så bør et sådant gældsbrev dog generelt ikke anses for at være en eksponering
mod en resecuritisering.
(65) Bestemmelserne om forsigtighedsbaseret værdiansættelse i forbindelse med handelsbeholdningen
bør finde anvendelse på alle instrumenter opgjort til dagsværdi i og uden for institutters handelsbehold-
ning. Det bør præciseres, at i de tilfælde, hvor anvendelsen af forsigtig værdiansættelse resulterer i en la-
vere regnskabsmæssig værdi end den reelt bogførte, bør den absolutte værdi af forskellen fratrækkes i ka-
pitalgrundlaget.
(66) Institutter bør frit kunne vælge, om de for securitiseringspositioner, der i henhold til denne forord-
ning tildeles en risikovægt på 1250 %, anvender et kapitalkrav eller fratrækker dem i egentlige kernekapi-
talposter, uanset om det er positioner i eller uden for handelsbeholdningen.
(67) Eksponeringsleverende eller organiserende institutter bør ikke kunne omgå forbuddet mod implicit
støtte ved at anvende deres handelsbeholdning til ydelse af sådan støtte.
(68) Uden at det berører de oplysninger, som udtrykkeligt kræves i denne forordning, er formålet med
oplysningspligten at give markedsdeltagerne præcise og fyldestgørende oplysninger om de enkelte insti-
tutters risikoprofil. Hvis det til opfyldelse af denne målsætning er nødvendigt, bør det derfor være et krav,
at institutter videregiver yderligere oplysninger, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordning. Sam-
tidig bør de kompetente myndigheder være opmærksomme på tilfælde, hvor de har en formodning om, at
oplysninger betragtes som et instituts ejendom eller som fortrolige, for at undgå, at sådanne oplysninger
videregives.
(69) Hvis der ved en ekstern kreditvurdering af en securitiseringsposition tages højde for en kreditrisi-
koafdækning, som instituttet selv har stillet til rådighed, bør instituttet ikke kunne drage fordel af den de-
raf følgende lavere risikovægt. Securitiseringspositionen bør ikke fratrækkes i kapitalen, hvis der er andre
muligheder for at bestemme en risikovægt svarende til den reelle risiko forbundet med positionen, som
ikke tager højde for denne kreditrisikoafdækning.
(70) Da der i den seneste tid har været konstateret mangler i de interne modeller til beregning af kapital-
kravene i relation til markedsrisikoen, bør standarden hæves. Navnlig bør indregningen af risici udvides
vedrørende kreditrisiciene i handelsbeholdningen. Endvidere bør der i kapitalkravene indgå en kompo-
nent, der tager højde for krisesituationer, for at stramme kapitalkravene, når markedsforholdene forringes,
og for at mindske risikoen for en procyklisk udvikling. Institutter bør også gennemføre omvendte stres-
stests for at undersøge, hvilke scenarier der kunne true instituttets eksistens, medmindre det kan påvises,
at en sådan test er overflødig. Som følge af de vanskeligheder, der i den seneste tid har været ved at be-
regne risikoen i forbindelse med securitiseringspositioner på basis af interne modeller, bør anerkendelse
af institutters modellering af securitiseringsrisici til at beregne kapitalkrav i handelsbeholdningen begræn-
ses, og der bør i stedet indføres standardiserede kapitalkrav til securitiseringspositioner i handelsbehold-
ningen.
(71) Denne forordning fastsætter begrænsede undtagelser for visse korrelationshandelsaktiviteter, i over-
ensstemmelse med hvilke et institut kan få tilladelse af sine tilsynsmyndighed til at beregne et samlet ka-
47
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0048.png
48
pitalkrav, hvis en række strenge betingelser er opfyldt. I sådanne tilfælde bliver instituttet pålagt at under-
lægge disse aktiviteter et kapitalkrav, som svarer til det højeste af kapitalkravene i overensstemmelse med
denne internt udviklede metode og 8 % af kapitalkravet til dækning af den specifikke risiko i overens-
stemmelse med standardmålemetoden. Der bør ikke være krav om at underlægge disse eksponeringer ka-
pitalkravet ved forøget risiko, men de skal dog medregnes både i value-at-risk-værdien og value-at-risk-
værdien i stresssituationer.
(72) I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som institutter måtte konstatere under den finansielle
og økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapi-
talgrundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt andet indgå en ny definition af de kernekapitalpo-
ster, der er til rådighed til at opfange uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af hy-
bridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det er også nødvendigt at hæve ka-
pitalgrundlaget væsentligt og indføre nye kapitalprocenter med fokus på de centrale kapitalgrundlagspo-
ster, der er til rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår. Det forventes, at institutter, hvis
aktier er optaget til handel på et reguleret marked, skal opfylde deres kapitalkrav til kernekapitalposterne
med alene sådanne aktier, der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter og instituttets synli-
ge reserver. For at tage behørigt hensyn til de forskellige retlige former, som institutter i Unionen drives
under, bør de strenge kriterier for kernekapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumenterne for in-
stitutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet. Dette bør ikke
hindre institutter i at foretage mange flere udlodninger fra aktier med differentierede stemmerettigheder
eller uden stemmerettigheder end fra aktier med en relativt større stemmevægt, forudsat at de strenge kri-
terier for egentlige kernekapitalinstrumenter opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for fleksi-
ble udbetalinger, og forudsat at en eventuel udlodning foretages for alle de aktier, som det pågældende
institut har udstedt.
(73) Handelsfinansieringseksponeringer er af forskelligartet karakter, men har bl.a. det til fælles, at de er
på små beløb, har kort løbetid og har en identificerbar kilde til tilbagebetaling. De er baseret på bevægel-
ser af varer og tjenesteydelser, som understøtter realøkonomien og i de fleste tilfælde hjælper små virk-
somheder med at opfylde deres daglige behov, hvorved der skabes økonomisk vækst og arbejdspladser.
De ind- og udgående pengestrømme matcher som regel hinanden, og likviditetsrisikoen er derfor begræn-
set.
(74) Det er hensigtsmæssigt, at EBA ajourfører en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver
medlemsstat, der kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. EBA bør lade ikkestatsstøtteinstru-
menter, der er udstedt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke opfylder kriterierne i
forordningen, udgår af listen og bør offentliggøre dette. Hvis de instrumenter, som EBA har ladet udgå af
listen, fortsat anerkendes efter EBA's offentliggørelse, bør EBA fuldt ud udøve sine beføjelser, navnlig de
fastsatte beføjelser i artikel 17 i forordning (EU) nr. 1093/2010 vedrørende overtrædelse af EU-retten. Det
skal erindres, at en tretrinsmekanisme finder anvendelse for at sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion
i tilfælde, hvor der er tale om ukorrekt eller utilstrækkelig anvendelse af EU-retten, hvorved EBA for det
første har beføjelse til at foretage en undersøgelse af nationale myndigheders påståede ukorrekte eller util-
strækkelige anvendelse af EU-retten i forbindelse med tilsyn, hvilket afsluttes med en henstilling. Hvis
den kompetente nationale myndighed ikke følger henstillingen, har Kommissionen for det andet beføjelse
til at afgive en formel udtalelse under hensyn til EBA's henstilling, hvori den kræver, at den kompetente
myndighed gennemfører de tiltag, der er nødvendige for at sikre overholdelse af EU-retten. I ekstraordi-
nære tilfælde, hvor den berørte kompetente myndighed vedholdende undlader at gennemføre tiltag, har
EBA for det tredje beføjelse til som sidste udvej at vedtage afgørelser, der rettes til individuelle finansie-
ringsinstitutter. Der mindes desuden om, at Kommissionen i henhold til artikel 258 i TEUF har beføjelse
48
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0049.png
49
til at indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at en medlemsstat ikke har
opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne.
(75) Denne forordning bør ikke påvirke de kompetente myndigheders evne til at fastholde den forudgåen-
de godkendelsesproces i forbindelse med kontrakterne om hybride kernekapital- og supplerende kapitalin-
strumenter. I disse tilfælde bør sådanne kapitalinstrumenter kun beregnes i forhold til instituttets hybride
kernekapital eller supplerende kapital, når disse godkendelsesprocesser er tilendebragt.
(76) For at styrke markedsdisciplinen og øge den finansielle stabilitet er det nødvendigt at indføre mere
detaljerede krav om videregivelse af formen og arten af lovpligtig kapital og de forsigtighedsjusteringer,
der er foretaget for at sikre, at investorer og indskydere er tilstrækkeligt informeret om institutters sol-
vens.
(77) De kompetente myndigheder skal desuden have kendskab til omfanget, i det mindste i aggregeret
form, af genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler. Disse op-
lysninger bør sendes til de kompetente myndigheder. For at styrke markedsdisciplinen bør der være mere
detaljerede krav om offentliggørelse af oplysninger om genkøbsaftaler og sikret finansiering.
(78) Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres således, at der tages hensyn
til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således at de indledningsvise afvigelser
omkring de nye standarder indsnævres i overgangsperioden. For at sikre passende kontinuitet i kapital-
grundlaget vil der i overgangsperioden gælde en undtagelsesklausul for instrumenter, der er udstedt før
denne forordnings anvendelsesdato i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse
med statsstøttereglerne. Afhængighed af statsstøtte bør begrænses mest muligt i fremtiden. Denne forord-
ning bør dog, i det omfang statsstøtte viser sig nødvendig i visse situationer, fastsætte en ramme til hånd-
tering af sådanne situationer. Denne forordning bør navnlig præcisere behandlingen af kapitalgrundlags-
instrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereg-
lerne. Institutters mulighed for at drage fordel af en sådan behandling bør være underlagt strenge betingel-
ser. I det omfang en sådan behandling gør det muligt at fravige de nye kriterier for kvaliteten af kapital-
grundlagsinstrumenter, bør disse fravigelser desuden i videst muligt omfang begrænses. Behandlingen af
eksisterende kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmel-
se med statsstøttereglerne bør klart skelne mellem de kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i denne
forordning, og dem, der ikke gør det. Der bør derfor fastsættes passende overgangsbestemmelser i denne
forordning for sidstnævnte tilfælde.
(79) I henhold til direktiv 2006/48/EF skulle kreditinstitutter indtil den 31. december 2011 have et kapi-
talgrundlag på ikke under et vist minimumsbeløb. Da banksektoren endnu ikke har overvundet følgerne af
den finansielle krise, og da BCBS har forlænget overgangsordningerne vedrørende kapitalkrav, bør der
genindføres en lavere grænse i en begrænset periode, indtil der er blevet akkumuleret et tilstrækkeligt ka-
pitalgrundlag i overensstemmelse med overgangsordningen for kapitalgrundlag i denne forordning, der
vil blive indført gradvis fra denne forordnings anvendelsesdato til 2019.
(80) For koncerner, der i betydeligt omfang driver bank- eller investeringsvirksomhed og forsikringsvirk-
somhed, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supple-
rende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglome-
rat
13)
om finansielle konglomerater blevet fastsat særlige bestemmelser vedrørende dobbelttælling af kapi-
tal. Direktiv 2002/87/EF er baseret på internationalt anerkendte principper for håndtering af risiko i for-
skellige sektorer. Denne forordning styrker den måde, hvorpå disse regler om finansielle konglomerater
finder anvendelse på koncerner af banker og investeringsselskaber, og sikrer, at de anvendes konsistent
49
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0050.png
50
og sammenhængende. Eventuelle yderligere nødvendige ændringer vil blive behandlet, når direktiv
2002/87/EF tages op til revision, hvilket forventes at ske i 2015.
(81) Finanskrisen har vist, at institutter i stort omfang undervurderede modpartskreditrisikoen i forbindel-
se med over the counter-derivater (OTC-derivater). Dette fik G20 til i september 2009 at kræve, at flere
OTC-derivater skulle cleares gennem en central modpart (CCP). Desuden anmodede G20 om, at de OTC-
derivater, der ikke kan cleares centralt, underkastes højere kapitalgrundlagskrav på grund af den højere
risiko, der er forbundet med dem.
(82) Som reaktion på G20's anmodning foretog BCBS som led i Basel III-regelsættet væsentlige ændrin-
ger i modpartsrisikoordningen. Basel III-regelsættet forventes i væsentlig grad at øge kapitalgrundlags-
kravene i tilknytning til institutters OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner og at skabe væ-
sentlige incitamenter for institutter til at anvende CCP'er. Basel III-regelsættet forventes også at skabe
yderligere incitamenter til at styrke risikostyringen ved eksponeringer mod modpartsrisiko og at ændre
den nuværende ordning for behandling af eksponeringer mod modpartskreditrisiko i tilknytning til
CCP'er.
(83) Institutter bør have et supplerende kapitalgrundlag på grund af den kreditværdijusteringsrisiko, som
OTC-derivater udgør. Institutter bør også anvende en højere aktivværdikorrelation ved beregningen af ka-
pitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisikoeksponeringer i forbindelse med OTC-derivat- og vær-
dipapirfinansieringstransaktioner over for visse finansieringsinstitutter. Institutter bør også pålægges at
forbedre målingen og styringen af modpartskreditrisiko væsentligt ved at tage bedre hensyn til »wrong
way«-risiko, højt gearede modparter og sikkerhedsstillelse, ligesom der bør ske forbedringer inden for
backtesting og stresstest.
(84) Handelseksponeringer mod CCP'er nyder normalt godt af den multilaterale netting- og tabsdelings-
ordning, som CCP'er har. Følgelig er de forbundet med en meget lille modpartskreditrisiko og bør derfor
være omfattet af et meget lille kapitalgrundlagskrav. Samtidig bør dette krav være positivt, således at det
sikres, at institutter følger og overvåger deres eksponeringer mod CCP'er som led i god risikostyring, og
for at afspejle, at heller ikke handelseksponeringer mod CCP'er er uden risiko.
(85) En CCP's misligholdelsesfond er en ordning, der gør det muligt at dele (sprede) tab blandt CCP-clea-
ringmedlemmerne. Den anvendes, hvis de tab, der konstateres af CCP'en som følge af et clearingmedlems
misligholdelse, er større end margenerne og bidragene til misligholdelsesfonden indbetalt af det pågæl-
dende clearingmedlem og eventuelle andre beskyttelsesmekanismer, CCP'en kan anvende, før de øvrige
clearingmedlemmers bidrag til misligholdelsesfonden tages i anvendelse. På grund af denne risiko er
tabsrisikoen i tilknytning til eksponeringer mod misligholdelsesfonde større end den, der forbindes med
handelseksponeringer. Denne type eksponeringer bør derfor være omfattet af et højere kapitalgrundlags-
krav.
(86) En CCP's »hypotetiske kapital« bør være en variabel, der er nødvendig for at bestemme kapital-
grundlagskravet for et clearingmedlems eksponeringer i tilknytning til dets bidrag til en CCP's mislighol-
delsesfond. Den bør ikke anses for at være noget andet. Særlig bør den ikke anses for at være den kapital,
som den kompetente myndighed pålægger en CCP at have.
(87) Den ændrede behandling af modpartskreditrisiko og særlig indførelsen af højere kapitalgrundlags-
krav for bilaterale derivatkontrakter for at afspejle den højere risiko, som sådanne kontrakter udgør for det
finansielle system, udgør en integrerende del af Kommissionens indsats for at skabe effektive, sikre og
sunde derivatmarkeder. Denne forordning supplerer derfor Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
14)
.
50
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0051.png
51
(88) Kommissionen bør gennemgå de relevante undtagelser for store eksponeringer senest den 31. decem-
ber 2015. Afhængigt af resultatet af denne gennemgang bør medlemsstaterne fortsat kunne træffe afgørel-
se om undtagelse af visse store eksponeringer fra disse regler i en tilstrækkelig lang overgangsperiode. På
baggrund af det udførte arbejde i forbindelse med forberedelsen af og forhandlingerne om Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF,
2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenka-
pitalen, store eksponeringer, tilsynsordninger og krisestyring
15)
og under hensyntagen til den internationa-
le udvikling og EU-udviklingen på dette område, bør Kommissionen undersøge, hvorvidt disse undtagel-
ser fortsat bør anvendes skønsmæssigt eller mere generelt, og om, hvorvidt risiciene i forbindelse med
disse eksponeringer imødegås med andre effektive midler, der er fastsat i denne forordning.
(89) For at sikre, at de kompetente myndigheders undtagelser for eksponeringer ikke bringer sammen-
hængen i de permanente ensartede bestemmelser i denne forordning i fare efter en overgangsperiode, bør
de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger et resultat af ovennævnte undersøgelser, høre EBA
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at gøre undtage visse eksponeringer.
(90) I årene op til finanskrisen opbyggede institutter en overdreven grad af eksponeringer i forhold til de-
res kapitalgrundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finansieringsproblemer institutter til at be-
grænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgående pres på prisen på
aktiver og skabte yderligere tab for både institutter, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien af deres
kapitalgrundlag. Denne onde cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed
for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende og mere alvorlig.
(91) Det er afgørende vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapi-
talgrundlag til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke er tilstrækkeli-
ge til at forhindre institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko.
(92) I september 2009 afgav G20-lederne et løfte om, at der skulle udarbejdes internationale regler med
henblik på at modvirke overdreven gearing. I den forbindelse støttede de indførelsen af en gearingsgrad
som en supplerende foranstaltning til Basel II-regelsættet.
(93) I december 2010 offentliggjorde BCBS retningslinjer, hvori metoden til beregning af gearingsgraden
er fastlagt. Heri er indeholdt bestemmelser om en observationsperiode fra den 1. januar 2013 til den 1.
januar 2017, i hvilken gearingsgraden, dens komponenter og dens reaktion i forhold til det risikobaserede
krav vil blive overvåget. På grundlag af resultaterne af observationsperioden har BCBS til hensigt at fore-
tage eventuelt nødvendige endelige justeringer af definitionen og kalibreringen af gearingsgraden i første
halvdel af 2017 med henblik på at gå over til et bindende krav den 1. januar 2018 på basis af en passende
fornyet gennemgang og kalibrering. Ifølge BCBS' retningslinjer er gearingsgraden og dens komponenter
desuden omfattet af oplysningspligt fra den 1. januar 2015.
(94) Gearingsgraden er et nyt værktøj for Unionen til regulering og tilsyn. I overensstemmelse med inter-
nationale aftaler bør den i første omgang indføres som et supplerende element, der kan anvendes på de
enkelte institutter, når tilsynsmyndighederne ønsker det. Den rapporteringspligt, institutter er pålagt, skul-
le gøre det muligt at gennemføre en fornyet gennemgang og kalibrering med henblik på at gå over til et
bindende tal for gearingsgraden i 2018.
(95) Ved gennemgangen af virkningen af gearingsgraden på forskellige forretningsmodeller bør der sær-
lig tages hensyn til forretningsmodeller, der anses for at indebære en lav risiko, f.eks. lån mod pant i fast
ejendom og specialfinansiering for regionale eller lokale myndigheder og offentlige enheder. På grundlag
af de modtagne oplysninger og resultaterne af tilsynskontrollen i observationsperioden bør EBA i samar-
bejde med de kompetente myndigheder udarbejde en klassificering af forretningsmodeller og risici. På
51
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0052.png
52
grundlag af en passende analyse og under hensyntagen til historiske data eller stressscenarier i betragt-
ning, bør det vurderes, hvilke niveauer af gearingsgrad der er tilstrækkelige til at sikre de respektive for-
retningsmodellers modstandsdygtighed, og hvorvidt disse niveauer af gearingsgrad bør opstilles som
tærskler eller intervaller. Efter observationsperioden og kalibreringen af de respektive niveauer af gearin-
gsgrad og på grundlag af vurderingen kan EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearin-
gsgraden, bl.a. med gennemsnits- og standardafvigelser. Efter vedtagelsen af krav til gearingsgraden bør
EBA offentliggøre en passende statistisk oversigt over gearingsgraden, bl.a. med gennemsnits- og stan-
dardafvigelser, i forhold til de identificerede kategorier af institutter.
(96) Institutter bør overvåge niveauet af og ændringerne i gearingsgrad samt gearingsrisikoen som led i
processen til vurdering af den interne kapital. En sådan overvågning bør indgå i tilsynskontrolprocessen.
De kompetente myndigheder bør navnlig efter ikrafttrædelsen af kravene til gearingsgraden overvåge ud-
viklingen i forretningsmodellen og den tilsvarende risikoprofil for at sikre en ajourført og passende klassi-
ficering af institutter.
(97) Gode ledelsesstrukturer, gennemsigtighed og offentliggørelse er vigtige for forsvarlige aflønningspo-
litikker. For at markedet kan få tilstrækkelig indsigt i deres aflønningsstrukturer og de tilhørende risici,
bør institutter offentliggøre detaljerede oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis og, af hensyn
til fortroligheden, de samlede beløb for de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kredit-
instituttets eller investeringsselskabets risikoprofil. Disse oplysninger bør gøres tilgængelige for alle inte-
ressenter. Disse særlige krav bør ikke berøre mere generelle offentliggørelseskrav vedrørende aflønnings-
politikker, der gælder horisontalt på tværs af sektorer. Desuden bør medlemsstaterne kunne kræve, at in-
stitutter giver mere detaljerede oplysninger om aflønning.
(98) Anerkendelse af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) bør ikke
medføre øget afskærmning af et marked, som i forvejen domineres af tre store virksomheder. EBA og
ESCB-centralbankerne bør, uden at gøre processen lettere eller slække på kravene, sørge for, at flere kre-
ditvurderingsbureauer anerkendes som ECAI'er som en metode til at åbne markedet for andre virksomhe-
der.
(99) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
16)
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -orga-
nerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger
17)
bør i alle enkeltheder finde anvendelse på behand-
lingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning.
(100) Institutter bør have en diversificeret buffer af likvide aktiver, som de kan anvende til at dække likvi-
ditetsbehov i tilfælde af kortvarig likviditetsstress. Da det ikke på forhånd er muligt at vide med sikker-
hed, hvilke specifikke aktiver inden for hver aktivklasse der kan blive udsat for chok, er det hensigtsmæs-
sigt at fremme en diversificeret likviditetsbuffer af høj kvalitet sammensat af forskellige aktivkategorier.
En koncentration af aktiver og overdreven afhængighed af markedslikviditet skaber systemiske risici for
den finansielle sektor og bør undgås. Der bør derfor tages hensyn til en bred vifte af kvalitetsaktiver i den
indledende observationsperiode, som skal anvendes til udarbejdelse af en definition af likviditetsdækning-
skrav. Ved fastlæggelsen af en standarddefinition af likvide aktiver bør i det mindste statsobligationer og
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer handlet på gennemsigtige marke-
der med en løbende omsætning kunne forventes at blive betragtet som aktiver af særdeles høj likviditet og
kreditkvalitet. Det vil også være hensigtsmæssigt, at aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a)-c), uden
begrænsning indgår i bufferen. Når institutter anvender likviditetsbeholdningen, bør de udarbejde en plan
52
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0053.png
53
for at genopbygge deres beholdning af likvide aktiver, og de kompetente myndigheder bør sikre, at planen
er tilstrækkelig og bliver gennemført.
(101) Beholdningen af likvide aktiver bør til enhver tid være til rådighed til at dække udgående likvidi-
tetsstrømme. Niveauet for behovet for likviditet i tilfælde af kortvarig likviditetsstress bør fastsættes på en
standardiseret måde, så det sikres, at der findes en ensartet soliditetsstandard, og at konkurrencevilkårene
er ens. Det bør sikres, at en sådan standardiseret fastsættelse ikke har utilsigtede konsekvenser for finans-
markederne, långivningen og den økonomiske vækst, også under hensyn til institutters forskellige forret-
nings- og investeringsmodeller og finansieringsmiljøerne i Unionen. Likviditetsdækningskravet bør der-
for være omfattet af en observationsperiode. På grundlag af observationerne og støttet af rapporterne fra
EBA bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt for rettidigt at indføre et detalje-
ret og harmoniseret likviditetsdækningskrav i Unionen. Med henblik på at sikre global harmonisering in-
den for regulering af likviditet bør enhver delegeret retsakt om indførelse af likviditetsdækningskravet in-
deholde et krav, der svarer til den likviditetsdækningsgrad, der er fastsat i de endelige internationale reg-
ler om måling af, standarder for og overvågning af likviditetsrisikoen fra BCBS, under hensyntagen til de
særlige EU-forhold og nationale forhold.
(102) Med henblik herpå bør EBA i observationsperioden analysere og vurdere bl.a., om det er hensigts-
mæssigt med en tærskel på 60 % for likvide aktiver på niveau 1, et loft på 75 % for indgående penge-
strømme i forhold til udgående pengestrømme og en indfasning af et likviditetsdækningskrav på 60 % fra
1. januar 2015, der gradvist skal stige til 100 %. Ved vurderingen af og rapporteringen om standarddefini-
tioner af beholdningen af likvide aktiver bør EBA tage hensyn til BCBS' definition af likvide højkvalitets-
aktiver som grundlag for sin analyse under hensyntagen til de særlige EU-forhold og nationale forhold.
EBA bør identificere de valutaer, hvor institutterne, der er etablerede i Unionens, har et behov for likvide
aktiver, der overstiger de disponible likvide aktiver i den pågældende valuta, men bør også hvert år under-
søge, om der bør anvendes undtagelser, bl.a. dem, der er fastsat i denne forordning. Desuden bør EBA
hvert år vurdere, om der bør fastsættes yderligere betingelser for anvendelse af sådanne undtagelser og
undtagelser, der allerede er fastsat i denne forordning, af institutter, der er etablerede i Unionen, eller om
de gældende betingelser bør revideres. EBA bør forelægge resultaterne af sin analyse i en årsrapport til
Kommissionen.
(103) EBA bør med henblik på at øge effektiviteten og mindske den administrative byrde indføre en sam-
menhængende indberetningsordning på grundlag af harmoniserede standarder for de likviditetskrav, der
bør finde anvendelse i hele Unionen. Med henblik herpå bør EBA udarbejde ensartede indberetningsfor-
mater og it-løsninger, der tager hensyn til bestemmelserne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU.
Indtil datoen for anvendelsen af de fulde likviditetskrav bør institutter fortsat opfylde deres nationale ind-
beretningskrav.
(104) EBA bør i samarbejde med ESRB udstikke retningslinjer om principperne for anvendelse af likvide
aktiver i en stresssituation
(105) Man bør ikke gå ud fra, at institutter vil få likviditetsstøtte fra andre institutter tilhørende samme
koncern, hvis de får vanskeligheder med at opfylde deres betalingsforpligtelser. De kompetente myndig-
heder bør dog under strenge betingelser og med særskilt samtykke fra alle de involverede kompetente
myndigheder kunne dispensere fra anvendelsen af likviditetskravet på individuelle institutter og lade disse
institutter være omfattet af et konsolideret krav, så institutterne kan styre deres likviditet centralt på kon-
cern- eller koncerndelniveau.
(106) Hvis der ikke gives dispensation, bør likviditetsstrømme mellem to institutter, der tilhører samme
koncern og er underlagt konsolideret tilsyn, når likviditetskravet bliver en bindende foranstaltning, på
53
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0054.png
54
samme måde kun indrømmes præferencesatser for ind- og udgående pengestrømme i de tilfælde, hvor alle
de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er på plads. En sådan særlig fortrinsbehandling bør defineres
snævert og være knyttet til opfyldelse af en række strenge og objektive betingelser. Særbehandling af en
given koncernintern pengestrøm bør opnås på grundlag af en metode med objektive kriterier og parame-
tre, så der kan fastsættes specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og
modparten. På grundlag af observationerne og støttet af rapporten fra EBA bør Kommissionen, hvis det er
relevant og som en del af den delegerede retsakt, som den skal vedtage i henhold til nærværende forord-
ning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet, have beføjelse til at vedtage delegerede rets-
akter med henblik på at fastsætte denne særlige koncerninterne behandling, metoden og de objektive kri-
terier, som de er knyttet til, samt fælles beslutningsregler for vurdering af disse kriterier.
(107) Obligationer, der udstedes af National Asset Management Agency (NAMA) i Irland, er af særlig
betydning for genopretningen af den irske banksektor, og udstedelsen heraf er på forhånd blevet godkendt
af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen som statsstøtte som en støtteforanstaltning, der indfø-
res for at fjerne giftige aktiver fra visse kreditinstitutters balance. Udstedelsen af sådanne obligationer,
som Kommissionen og ECB støtter som en overgangsforanstaltning, indgår som et integreret led i om-
struktureringen af det irske banksystem. Sådanne obligationerne garanteres af den irske regering og aner-
kendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder. Kommissionen bør indføre specifikke mekanis-
mer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt eller garanteret af
enheder med EU-statsstøttegodkendelse, som en del af den delegerede retsakt, den skal vedtage i henhold
til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den sammenhæng bør
Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskrav i overensstemmelse
med denne forordning, bør have tilladelse til indtil december 2019 at medtage højt prioriterede NAMA-
obligationer som aktiver af særdeles høj likviditets- og kreditkvalitet.
(108) Tilsvarende er udstedelse af obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab af særlig
betydning for genopretningen af den spanske banksektor og støttes af Kommissionen og ECB som en
overgangsforanstaltning, der indgår som en integrerende del af omstruktureringen af det spanske banksy-
stem. Da deres udstedelse er fastlagt i det aftalememorandum om konditionalitet i finanssektoren, som
Kommissionen og de spanske myndigheder undertegnede den 23. juli 2012, og da overdragelse af aktiver
kræver Kommissionens godkendelse som en statsstøtteforanstaltning, der indføres for at fjerne værdifor-
ringende aktiver fra visse kreditinstitutters balance, og i den udstrækning de garanteres af den spanske
regering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndigheder Kommissionen bør indføre spe-
cifikke mekanismer for anvendelse af overgangsbestemmelser for overdragelige aktiver, som er udstedt
eller garanteret af enheder med EU-statsstøttegodkendelse som en del af den delegerede retsakt, den skal
vedtage i henhold til nærværende forordning med henblik på at specificere likvidtetdækningskravet. I den
sammenhæng bør Kommissionen tage hensyn til, at institutter, der beregner likviditetsdækningskravet i
overensstemmelse med denne forordning, bør have tilladelse til indtil mindst december 2023 at medtage
højt prioriterede obligationer fra det spanske porteføljeadministrationsselskab som aktiver af særdeles høj
likviditets- og kreditkvalitet.
(109) På grundlag af de rapporter, som EBA skal forelægge, bør Kommissionen ved udarbejdelsen af den
delegerede retsakt om likviditetskrav i henhold til artikel 460 desuden overveje, om højt prioriterede obli-
gationer, der udstedes af juridiske enheder svarende til NAMA i Irland eller det spanske porteføljeadmini-
strationsselskab, som er oprettet med samme formål og er af særlig betydning for genopretningen af ban-
ker i andre medlemsstater, skal indrømmes en sådan behandling, i den udstrækning de garanteres af den
pågældende medlemsstats centralregering og anerkendes som sikkerhed af de pengepolitiske myndighe-
der.
54
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0055.png
55
(110) EBA bør ved udarbejdelsen af udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at fastsætte metoder til måling af supplerende udgående pengestrømme, overveje en standardmetode, der
tager hensyn til historiske data, som en sådan målemetode.
(111) Indtil en net stable funding ratio (NSFR) er indført som en bindende minimumsstandard, bør insti-
tutterne overholde en generel finansieringsforpligtelse. Den generelle finansieringsforpligtelse bør ikke et
krav til ratio. Hvis der indtil indførelsen af NSFR indføres en stable funding ratio som en minimumsstan-
dard ved en national bestemmelse, bør institutterne overholde denne minimumsstandard.
(112) Ud over hensynet til de kortfristede likviditetsbehov bør institutter også skabe finansieringsstruktu-
rer, der er stabile på længere sigt. I december 2010 blev der i BCBS opnået enighed om, at net stable
funding ratio (NSFR) skal sættes til en minimumsstandard senest den 1. januar 2018, og at BCBS vil ind-
føre strenge rapporteringsprocedurer for at overvåge denne ratio i en overgangsperiode og fortsat vil hol-
de øje med virkningerne af disse standarder på finansmarkederne, långivningen og den økonomiske vækst
og om nødvendigt gribe ind over for utilsigtede konsekvenser. BCBS besluttede således, at NSFR vil væ-
re omfattet af en observationsperiode og en revisionsklausul. I den forbindelse bør EBA på grundlag af
den i henhold til denne forordning krævede rapportering evaluere, hvordan et krav om stabil finansiering
skal udformes. Med udgangspunkt i denne evaluering bør Kommissionen aflægge rapport til Europa-Par-
lamentet og Rådet med egnede forslag til, hvordan et sådant krav kan indføres senest i 2018.
(113) Svagheder i ledelsen i en række institutter har været en medvirkende årsag til overdreven og ufor-
sigtig risikotagning i banksektoren, som har resulteret i flere institutters konkurs og systemiske proble-
mer.
(114) For at lette overvågningen af institutternes praksis for selskabsledelse og forbedre markedsdiscipli-
nen bør institutter offentliggøre oplysninger om deres ledelsessystemer. Deres ledelsesorganer bør god-
kende og offentliggøre en erklæring, hvoraf det over for offentligheden bekræftes, at disse systemer er
tilstrækkelige og effektive.
(115) For at tage højde for den forskelligartede karakter af forretningsmodellerne for institutter på det ind-
re marked bør visse langsigtede strukturelle krav såsom NSFR og gearingsgraden underkastes en nøje
vurdering med henblik på at fremme en bred vifte af solide bankstrukturer, som har været og bør fortsætte
med at være til gavn for Unionens økonomi.
(116) Et løbende udbud af finansielle tjenesteydelser til private og virksomheder forudsætter en stabil fi-
nansieringsstruktur. De langsigtede finansieringsstrømme i de bankbaserede finansielle systemer i mange
medlemsstater kan generelt være af en anden beskaffenhed end dem, der findes på andre internationale
markeder. Hertil kommer, at der i medlemsstaterne kan have udviklet sig særlige finansieringsstrukturer
med henblik på at tilvejebringe stabil finansiering af langfristede investeringer, herunder decentrale bank-
strukturer til formidling af likviditet eller specialiserede realkreditværdipapirer, der handles på meget li-
kvide markeder og er et eftertragtet langsigtet investeringsobjekt. Disse strukturelle faktorer bør overvejes
nøje. Det er med henblik herpå afgørende, at EBA og ESRB, når de internationale standarder er færdig-
gjort, på grundlag af de i henhold til denne forordning krævede indberetninger vurderer, hvordan et krav
om stabil finansiering bør udformes, under fuld hensyntagen til de forskelligartede finansieringsstrukturer
på bankmarkedet i Unionen.
(117) For at sikre en gradvis konvergens mellem kapitalgrundlaget og de justeringer, der anvendes på de-
finitionen af kapitalgrundlag i Unionen og på definitionen af kapitalgrundlag som fastlagt i denne forord-
ning i en overgangsperiode, bør indfasningen af denne forordnings kapitalgrundlagskrav ske gradvist. Det
er af afgørende betydning at sikre, at denne indfasning er i overensstemmelse med de forbedringer, som
medlemsstaterne senest har foretaget af det krævede kapitalgrundlagsniveau og af definition af kapital-
55
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0056.png
56
grundlaget i medlemsstaterne. I den forbindelse bør de kompetente myndigheder i overgangsperioden in-
den for fastsatte nedre og øvre grænser bestemme, hvor hurtigt det krævede kapitalgrundlagsniveau og de
justeringer, der er fastlagt i denne forordning, skal indføres.
(118) For at muliggøre en smidig overgang fra de indbyrdes afvigende forsigtighedsjusteringer, der i øje-
blikket anvendes i medlemsstaterne, til det sæt forsigtighedsjusteringer, der er fastlagt i denne forordning,
bør de kompetente myndigheder i en overgangsperiode kunne fortsætte med at kræve, at institutter i be-
grænset omfang foretager forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning.
(119) For at sikre, at institutter har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krævede niveauer for og definiti-
oner af kapitalgrundlaget, bør en række kapitalinstrumenter, der ikke opfylder definitionen af kapital-
grundlaget som fastsat i denne forordning, udfases mellem den 1. januar 2013 og den 31. december 2021.
Desuden bør visse instrumenter indskudt af centralregeringer kunne medregnes fuldt ud som kapital-
grundlag i en begrænset periode. Endvidere bør overkurs ved emission i forbindelse med poster, der blev
betragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv
2006/48/EF, under visse omstændigheder betragtes som egentlig kernekapital.
(120) For at sikre gradvis konvergens hen imod ensartede regler for institutternes pligt til at forsyne mar-
kedsdeltagerne med nøjagtige og omfattende oplysninger om institutternes risikoprofil bør kravene om
oplysningspligt indføres gradvis.
(121) For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af denne forordning bør
Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget af lovgiv-
ningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske kon-
junkturer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav, gearing, eks-
poneringer mod overført kreditrisiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileks-
poneringer, om definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.
(122) Hovedformålet med de lovgivningsmæssige rammer for kreditinstitutter bør være at sikre vitale tje-
nesteydelser til realøkonomien og samtidig begrænse risikoen for moralsk hasard. En strukturel adskillel-
se af detail- og investeringsbankdriften inden for en bankkoncern kan være et afgørende værktøj til at nå
dette mål. Ingen bestemmelser i det gældende regelsæt bør derfor være til hinder for indførelse af foran-
staltninger til gennemførelse af en sådan adskillelse. Kommissionen bør analysere problemet med struktu-
rel adskillelse i Unionen og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapportledsaget, hvis det er hen-
sigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
(123) Med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet bør medlemsstaterne også
kunne vedtage strukturforanstaltninger, der kræver, at kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågælden-
de medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod forskellige juridiske enheder afhængigt af deres akti-
viteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres. Fordi sådanne foranstaltninger kunne have en negativ ind-
virkning ved at fragmentere det indre marked, bør de dog kun godkendes på strenge betingelser, indtil en
kommende retsakt, der udtrykkeligt harmoniserer sådanne foranstaltninger, træder i kraft.
(124) For nærmere at fastlægge kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delege-
res til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF vedrørende tekniske tilpasninger af
denne forordning med henblik på at præcisere definitionerne, sikre ensartet anvendelse af denne forord-
ning eller for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse terminologien og definitio-
nerne til efterfølgende relevante retsakter, at tilpasse bestemmelserne i denne forordning vedrørende kapi-
talgrundlaget for at afspejle udviklingen inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn
til konvergens i tilsynspraksis, at udvide listen over eksponeringsklasser med henblik på standardmetoden
56
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0057.png
57
eller IRB-metoden for tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tilpasse visse beløb, der er re-
levante for disse eksponeringsklasser, for at tage hensyn til virkningen af inflation, at tilpasse listen over
og klassificeringen af ikkebalanceførte poster og at tilpasse specifikke bestemmelser og tekniske kriterier
vedrørende behandling af modpartskreditrisici, standardmetoden og IRB-metoden, kreditrisikoreduktion,
securitisering, operationelle risici, markedsrisiko, likviditet, gearing og oplysningspligt for at tage hensyn
til udviklingen på finansmarkederne eller inden for regnskabsstandarder eller EU-retten eller med hensyn
til konvergens i tilsynspraksis og risikomåling og til resultatet af overvejelserne af forskellige spørgsmål,
der er omfattet af direktiv 2004/39/EF.
(125) Beføjelsen til at vedtage retsakter bør også delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i TEUF for så vidt angår indførelse af en midlertidig nedsættelse af kapitalgrundlaget eller
risikovægte fastsat i denne forordning for at tage hensyn til særlige forhold, at tydeliggøre undtagelsen af
visse eksponeringer fra bestemmelser i denne forordning om store eksponeringer, at fastsætte beløb, der
er relevante ved beregning af kapitalkravene vedrørende handelsbeholdningen, for at tage hensyn til den
økonomiske og monetære udvikling, at tilpasse kategorierne af investeringsselskaber, der er berettiget til
visse undtagelser fra kapitalgrundlaget, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, at tydelig-
gøre kravet om, at investeringsselskaber skal have et kapitalgrundlag svarende til en fjerdedel af det fore-
gående års faste omkostninger, for at sikre en ensartet anvendelse af denne forordning, at bestemme de
kapitalgrundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af et instituts besiddelser af instrumenter i rele-
vante enheder, at indføre yderligere overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af aktuarmæssige
gevinster og tab ved målingen af institutters forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pensionsord-
ninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende
arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbej-
delsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(126) I overensstemmelse med erklæring nr. 39 om artikel 290 i TEUF bør Kommissionen i overensstem-
melse med sin faste praksis også fremover søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når
den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.
(127) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre harmonisering, ensartede betingelser og
passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA har højt specialise-
ret ekspertise, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade EBA få til opgave at udarbejde udkast til
reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutnin-
ger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive forvaltnings- og indberet-
ningsprocedurer i forbindelse med udarbejdelsen af tekniske standarder. Indberetningsformaterne bør stå i
rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.
(128) Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udar-
bejder vedrørende gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter, visse kapital-
grundlagsinstrumenter, forsigtighedsjusteringer, fradrag i kapitalgrundlag, supplerende kapitalgrundlags-
instrumenter, minoritetsinteresser, accessorisk bankvirksomhed, behandling af kreditrisikojustering, sand-
synlighed for misligholdelse, tab givet misligholdelse, metoder for risikovægtning af aktiver, konvergens
med hensyn til tilsynspraksis, likviditet og overgangsordninger for kapitalgrundlag, ved delegerede rets-
akter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forbereden-
de arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan
anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.
57
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0058.png
58
(129) Gennemførelsen af visse delegerede retsakter, der er omhandlet i denne forordning, såsom en dele-
geret retsakt om likviditetsdækningskravet, kan potentielt få en kraftig indvirkning på de institutter, der er
underkastet tilsyn, og realøkonomien. Kommissionen bør sørge for, at Europa-Parlamentet og Rådet altid
bliver informeret om den relevante udvikling på internationalt plan og Kommissionens aktuelle overvejel-
ser, allerede inden delegerede retsakter offentliggøres.
(130) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standar-
der, der er udarbejdet af EBA, for så vidt angår konsolidering, fælles afgørelser, rapportering, oplysnings-
pligt, eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom, risikovurdering, me-
toder for risikovægtning af aktiver, risikovægte for og specificering af visse eksponeringer, behandling af
optioner og warrants, positioner i aktieinstrumenter og udenlandsk valuta, anvendelse af interne modeller,
gearing og ikkebalanceførte poster ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(131) Under hensyn til detaljerne omkring og antallet af de reguleringsmæssige tekniske standarder, der
skal vedtages i henhold til denne forordning, bør den periode, hvori Europa-Parlamentet eller Rådet kan
gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard, når Kommissionen vedtager en regulerings-
mæssig teknisk standard, der er den samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som
EBA har forelagt, når det er passende yderligere forlænges med én måned. Desuden bør Kommissionen
sigte mod at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i god tid, så Europa-Parlamentet og Rå-
det kan foretage en fuld kontrol under hensyntagen til mængden og kompleksiteten af de reguleringsmæs-
sige tekniske standarder og de nærmere bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forretningsorde-
ner, deres arbejdsprogram og sammensætning.
(132) For at sikre en høj grad af retssikkerhed bør EBA indlede høringer om de udkast til tekniske stan-
darder, der er omhandlet i denne forordning. EBA og Kommissionen bør desuden snarest muligt påbe-
gynde udarbejdelsen af de rapporter om likviditetskrav og gearing, der er omhandlet i denne forordning.
(133) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen til-
lægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
18)
.
(134) I overensstemmelse med artikel 345 i TEUF, ifølge hvilken de ejendomsretlige ordninger i med-
lemsstaterne ikke berøres af traktaterne, er denne forordning hverken til fordel eller ulempe for eller dis-
kriminerer mod de forskellige typer af ejerskab, der falder ind under dens anvendelsesområde.
(135) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet en udtalelse
19)
.
(136) Forordning (EU) nr. 648/2012 bør ændres i overensstemmelse hermed –
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
FØRSTE DEL
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
58
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0059.png
59
Anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som alle in-
stitutter, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:
a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af
kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko
b) krav, som begrænser store eksponeringer
c) efter at den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 460 er trådt i kraft: likviditetskrav i forbin-
delse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko
d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c) og gearing
e) offentliggørelseskrav.
Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i
forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 2
Tilsynsbeføjelser
For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de befø-
jelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 3
Institutters anvendelse af strengere krav
Institutter kan uanset denne forordning have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe
foranstaltninger, som opfylder strengere krav end dem, der er foreskrevet i denne forordning.
Artikel 4
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
1)
»kreditinstitut«: en virksomhed, hvis aktivitet består i fra offentligheden at tage imod indskud eller
andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning
2)
»investeringsselskab«: en person som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF, som
er omfattet af kravene i nævnte direktiv, undtagen:
a) kreditinstitutter
b) lokale firmaer
c) selskaber, som ikke har tilladelse til at yde den accessoriske tjenesteydelse, der er omhandlet i
bilag I, afsnit B, punkt 1, til direktiv 2004/39/EF, som kun yder en eller flere af de investerings-
services og -aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, til nævnte direk-
tiv, og som ikke har tilladelse til at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som derfor ikke på noget tidspunkt må komme i gældsforhold til deres kunder
3)
»institut«: et kreditinstitut eller et investeringsselskab
4)
»lokalt firma«: et firma, som handler for egen regning på markederne for finansielle futures eller
optioner eller andre derivater og på spotmarkederne med det ene formål at afdække positionerne på
derivatmarkederne, eller som handler på vegne af andre medlemmer på disse markeder, og som ga-
ranteres af clearingmedlemmer på samme markeder, og hvor ansvaret for opfyldelsen af de kon-
trakter, som et sådant firma har indgået, påhviler clearingmedlemmer på samme markeder
59
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0060.png
60
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
»forsikringsselskab«: et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
20)
»genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv
2009/138/EF
»kollektiv investeringsordning« eller »CIU«: et investeringsinstitut som defineret i artikel 1, stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter)
21)
, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignen-
de aktiviteter, som er underkastet tilsyn i henhold til EU-retten eller lovgivningen i et tredjeland,
som anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i
Unionen, en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde
22)
eller en ikke-EU-AIF
som defineret i nævnte direktivs artikel 4, stk. 1, litra aa)
»offentlig enhed«: et ikkekommercielt administrativt organ, der er ansvarlig over for centralregerin-
ger, regionale eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som har samme ansvar som regionale
og lokale myndigheder, eller en ikkekommerciel virksomhed, der ejes eller oprettes og støttes af
centralregeringer, eller regionale eller lokale myndigheder og har særlige garantiordninger, og kan
omfatte lovregulerede selvstyrende organer under offentligt tilsyn
»ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU
»den daglige ledelse«: den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv
2013/36/EU]
»systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
»modelrisiko«: modelrisiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 11), i direktiv 2013/36/EU
»eksponeringsleverende institut«: en enhed, der
a) selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale,
der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der
medførte en securitisering af risikoen, eller
b) overtager tredjemands eksponeringer for egen regning og derefter securitiserer dem
»organiserende institut«: et andet institut end det eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter
et program for kortfristede gældsbreve (commercial papers) med sikkerhed i aktiver eller en anden
securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand
»moderselskab«:
a) et moderselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
b) med henblik på afsnit VII, afdeling II, kapitel 3 og 4, og afsnit VIII i direktiv 2013/36/EU og
femte del i denne forordning et moderselskab i overensstemmelse med definitionen i artikel 1,
stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der faktisk udøver bestemmende indfly-
delse over en anden virksomhed
»datterselskab«:
a) et datterselskab som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF
b) et datterselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF og enhver virksomhed,
over hvilken et moderselskab faktisk udøver bestemmende indflydelse.
c) Datterselskaber af datterselskaber anses også for at være datterselskaber af den virksomhed, som
er det oprindelige moderselskab
»filial«: en afdeling, som udgør en retligt afhængig del af et institut, og som direkte foretager alle
eller nogle af de transaktioner, der er forbundet med virksomheden som institut
60
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0061.png
61
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
»accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvalt-
ning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har ac-
cessorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet
»porteføljeadministrationsselskab«: et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, nr.
5), i direktiv 2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv 2011/61/EU,
herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende aktiviteter, som
er underkastet lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som
minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen
»finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hoved-
sagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst et er et institut, og som ikke er et
blandet finansielt holdingselskab
»blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2,
nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
»blandet holdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et institut
eller et blandet finansielt holdingselskab, i hvis datterselskaber der indgår mindst ét institut
»tredjelandsforsikringsselskab«: et tredjelandsforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 3), i
direktiv 2009/138/EF
»tredjelandsgenforsikringsselskab«: et tredjelandsgenforsikringsselskab som defineret i artikel 13,
nr. 6), i direktiv 2009/138/EF
»anerkendt investeringsselskab fra et tredjeland«: et selskab, der opfylder følgende betingelser:
a) hvis det var etableret i Unionen, ville det være omfattet af definitionen af et investeringsselskab
b) det er godkendt i et tredjeland
c) det er underlagt og overholder regler, der af de kompetente myndigheder anses for at være
mindst lige så strenge som reglerne i denne forordning eller i direktiv 2013/36/EU
»finansieringsinstitut«: en virksomhed, som ikke er et institut, og hvis hovedvirksomhed består i at
erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag
I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingsel-
skab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007 om betalingstjenester i det indre marked
23)
og et porteføljeadministrationsselskab,
men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF
»enhed i den finansielle sektor«:
a) et institut
b) et finansieringsinstitut
c) en accessorisk servicevirksomhed, der indgår i et instituts konsoliderede finansielle situation
d) et forsikringsselskab
e) et tredjelandsforsikringsselskab
f) et genforsikringsselskab
g) et tredjelandsgenforsikringsselskab
h) et forsikringsholdingselskab
i) et blandet holdingselskab
j) et blandet forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv
2009/138/EF
k) en virksomhed, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv
l) en tredjelandsvirksomhed, hvis hovedvirksomhed svarer til virksomheden i en af enhederne i li-
tra a)-k)
»moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut
eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i et sådant institut eller finansieringsin-
61
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0062.png
62
29)
30)
31)
32)
33)
34)
35)
36)
37)
38)
39)
stitut, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er meddelt tilladelse i samme med-
lemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i
samme medlemsstat
»moderinstitut i Unionen«: et moderinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet
institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab eller blandet
finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
»finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et finansielt holdingselskab, der ikke selv er
datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt hol-
dingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
»finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat,
der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat
»blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et blandet finansielt holdingselskab,
der ikke selv er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlems-
stat
»blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat, der ikke er datterselskab af et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller
af et andet finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i en
medlemsstat
»central modpart« eller »CCP«: en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning
(EU) nr. 648/2012
»kapitalinteresse«: kapitalinteresse som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde di-
rektiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer
24)
eller direkte el-
ler indirekte besiddelse af 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksom-
hed
»kvalificeret andel«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmeret-
tighederne i en virksomhed eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve betydelig indfly-
delse på driften af den pågældende virksomhed
»kontrol«: den forbindelse, der består mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed, jf. arti-
kel 1 direktiv 83/349/EØF eller de regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til
forordning (EF) nr. 1606/2002, eller en tilsvarende forbindelse mellem en fysisk eller juridisk per-
son og en virksomhed
»snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden på en af følgende måder:
a) kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i
en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol
b) kontrol
c) begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol
»gruppe af indbyrdes forbundne kunder«:
a) to eller flere fysiske eller juridiske personer, der - medmindre andet fremgår - udgør en enkelt
risiko, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre
b) to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller
de andre som nævnt i litra a), men som må anses for at udgøre en enkelt risiko, fordi der består
sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kom-
mer i økonomiske vanskeligheder, navnlig finansierings- eller tilbagebetalingsvanskeligheder,
vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med finansieringen eller tilbagebetalingen
62
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0063.png
63
40)
41)
42)
43)
44)
45)
46)
47)
48)
49)
50)
51)
Uanset litra a) og b), hvis en centralregering udøver direkte kontrol med eller står i direkte indbyr-
des forbindelse med mere end én fysisk eller juridisk person, kan gruppen bestående af centralrege-
ringen og alle de fysiske eller juridiske personer, som centralregeringen udøver direkte eller indi-
rekte kontrol med i henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den i henhold til
litra b), betragtes som ikke udgørende en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Eksistensen af en
gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der udgøres af centralregeringen og andre fysiske eller juri-
diske personer, kan i stedet vurderes særskilt for hver af de personer, som den udøver direkte kon-
trol med i henhold til litra a), eller som står i direkte indbyrdes forbindelse med den i henhold til
litra b), og alle de fysiske og juridiske personer, som den pågældende person udøver kontrol med i
henhold til litra a), eller som står i indbyrdes forbindelse med den pågældende person i henhold til
litra b), herunder centralregeringen; det samme gælder for regionale eller lokale myndigheder, som
artikel 115, stk. 2, finder anvendelse på
»kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ, som er officielt aner-
kendt i henhold til national lovgivning, og som i henhold til national lovgivning er bemyndiget til at
føre tilsyn med institutter som led i tilsynsordningen i den pågældende medlemsstat
»konsoliderende tilsynsmyndighed«: en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af
konsolideret tilsyn med moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moder-
holdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen
»tilladelse«: en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at drive
virksomhed
»hjemland«: den medlemsstat, hvor et institut er blevet meddelt tilladelse
»værtsland«: den medlemsstat, hvor et institut har en filial eller leverer tjenesteydelser
»ESCB-centralbanker«: de nationale centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System
af Centralbanker (ESCB), og Den Europæiske Centralbank (ECB)
»centralbanker«: ESCB-centralbanker og centralbanker i tredjelande
»konsolideret situation«: den situation, der følger af anvendelsen af bestemmelserne i denne forord-
nings første del, afsnit II, kapitel 2, på et institut, som om dette institut sammen med en eller flere
andre enheder udgjorde et enkelt institut
»konsolideret niveau«: på basis af den konsoliderede situation
»delkonsolideret niveau«: på basis af den konsoliderede situation for moderinstituttet, det finansiel-
le holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, undtagen en undergruppe af enhe-
der, eller på basis af den konsoliderede situation for et moderinstitut, et finansielt holdingselskab
eller et blandet finansielt holdingselskab, der ikke er det øverste moderinstitut, finansielle holding-
selskab eller blandede finansielle holdingselskab
»finansielle instrumenter«:
a) en kontrakt, hvorved der oprettes et finansielt aktiv hos den ene part og en finansiel forpligtelse
eller et egenkapitalinstrument hos den anden part
b) et instrument, som er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF
c) et afledt finansielt instrument
d) et primært finansielt instrument
e) et kontantinstrument.
De instrumenter, der er anført i litra a), b) og c), er kun finansielle instrumenter, hvis deres værdi er
afledt af prisen for et underliggende finansielt instrument eller et andet underliggende aktiv, en sats
eller et indeks
»startkapital«: størrelsen og arten af det kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv
2013/36/EU for kreditinstitutter og i afsnit IV i nævnte direktiv for så vidt angår investeringsselska-
ber
63
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0064.png
64
52)
53)
54)
55)
56)
57)
58)
59)
60)
61)
62)
63)
64)
65)
66)
»operationel risiko«: risiko for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer,
menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici
»udvandingsrisiko«: risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån
til låntager
»sandsynlighed for misligholdelse« eller »PD«: sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum
på et år misligholder sine forpligtelser
»tab givet misligholdelse« eller »LGD«: tabet ved en eksponering som følge af modpartens mislig-
holdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelsen
»konverteringsfaktor«: forholdet mellem det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt,
som der kan blive trukket på, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af
misligholdelse, og det ikkeudnyttede engagement på det aktuelle tidspunkt, idet størrelsen af enga-
gementet bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse er højere
»kreditrisikoreduktion«: en teknik, et institut anvender for at mindske kreditrisikoen ved en eller
flere af sine eksponeringer
»finansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kredit-
risikoen ved et instituts eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af modpartens mis-
ligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der vedrører modparten,
indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller tilbageholde visse aktiver eller beløb eller
at mindske eksponeringens størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponerin-
gens størrelse og størrelsen af fordringen på instituttet
»ufinansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kre-
ditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i til-
fælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne kredithændelser
»kontantlignende instrument«: et indskudsbevis, en obligation, herunder en dækket obligation eller
ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt af et institut, og for hvilket instituttet allere-
de har modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af instituttet til dets nominelle
værdi
»securitisering«: en transaktion eller ordning, hvorved kreditrisikoen ved en eksponering eller en
pulje af eksponeringer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:
a) Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i ekspo-
neringen eller puljen af eksponeringer.
b) Rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.
»securitiseringsposition«: en eksponering mod en securitisering
»resecuritisering«: en securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af eks-
poneringer er opdelt i trancher, og hvor mindst en af de underliggende eksponeringer er en securiti-
seringsposition
»resecuritiseringsposition«: eksponering mod en resecuritisering
»kreditforbedring«: et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbin-
delse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket
en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med
securitisering eller andre typer kreditrisikoafdækning
»securitiseringsenhed med særligt formål« eller »SSPE«: et administrationsselskab eller en anden
enhed end et institut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer, og
hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur er udformet med henblik på at adskille
SSPE'ens forpligtelser fra det eksponeringsleverende instituts, og i hvilket indehaverne af retten til
securitiseringsenheden har ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettighe-
der
64
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0065.png
65
67)
68)
69)
70)
71)
72)
73)
74)
75)
76)
77)
78)
79)
80)
81)
82)
»tranche«: et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved en eksponering eller en række ekspo-
neringer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end en
position af samme størrelse i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den
kreditrisikoafdækning, som tredjemand direkte giver indehavere af positioner i segmentet eller i an-
dre segmenter
»opgørelse til markedsværdi«: værdiansættelse af positionerne til lettilgængelige slutkurser fra uaf-
hængige kilder, herunder vekselkurser, skærmkurser eller noteringer fra flere uafhængige og velre-
nommerede mæglere
»opgørelse til modelværdi«: en værdiansættelse, som skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på an-
den vis beregnes ud fra et eller flere markedsinput
»uafhængig kurskontrol«: en proces, hvorved markedskurser eller modelværdier regelmæssigt kon-
trolleres for nøjagtighed og uafhængighed
»justeret kapitalgrundlag«: summen af følgende:
a) kernekapital som omhandlet i artikel 25
b) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen
»anerkendte børser«: en børs, der opfylder alle følgende betingelser:
a) Den er et reguleret marked.
b) Den har en clearingordning, hvorved der til de i bilag II nævnte kontrakter stilles daglige mar-
genkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse
»skønsmæssige pensionsydelser«: forhøjede pensionsydelser, som et institut på grundlag af skøn
tildeler en medarbejder som en del af dennes variable lønpakke, og som ikke omfatter opsparede
ydelser, som en medarbejder er blevet tildelt i henhold til virksomhedens pensionsordning
»belåningsværdi«: en fast ejendoms værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidi-
ge salgsmuligheder under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og
de lokale markedsforhold, ejendommens nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder
»beboelsesejendom«: en ejendom, der er beboet af ejeren eller lejeren af ejendommen. Beboelses-
ejendomme omfatter retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i Sverige
»markedsværdi«: for fast ejendom det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på vær-
diansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret
sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag
med forsigtighed og uden at være under tvang
»gældende regnskabsregler«: de regnskabsstandarder, som instituttet er omfattet af i medfør af for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 eller direktiv 86/635/EØF
»etårig misligholdelsesfrekvens«: forholdet mellem antallet af misligholdelser i en periode, som be-
gynder et år før en dato T, og antallet af låntagere, der er klassificeret i denne risikogruppe eller
pulje et år forud for denne dato
»spekulativ finansiering af fast ejendom«: lån til erhvervelse af eller byggemodning af eller opfø-
relse på jord i forbindelse med fast ejendom eller af og i forbindelse med sådan ejendom med hen-
blik på videresalg med fortjeneste
»handelsfinansiering«: finansiering, herunder garantier, i tilknytning til udveksling af varer og tje-
nesteydelser ved hjælp af finansielle produkter med fast kortfristet løbetid, normalt på under et år
uden automatisk fornyelse
»offentligt støttet eksportkredit«: lån eller kreditter til finansiering af eksport af varer og tjeneste-
ydelser, for hvilke et officielt eksportkreditagentur stiller garanti eller yder forsikring eller direkte
finansiering
»genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart
overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:
65
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0066.png
66
83)
84)
85)
86)
87)
88)
89)
90)
91)
92)
93)
94)
95)
96)
a) værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighe-
derne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at
overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart
ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem
b) andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tids-
punkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale
for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det
institut, der køber dem
»genkøbstransaktion«: enhver transaktion, der er omfattet af en genkøbsaftale eller en omvendt
genkøbsaftale
»simpel genkøbsaftale«: en genkøbstransaktion af et enkelt aktivt eller lignende ikkekomplekst ak-
tiv i modsætning til en kurv af aktiver
»positioner, der besiddes med handelshensigt«:
a) positioner i finansielle instrumenter, som et institut indehaver for egen regning, og positioner
baseret på kundebetjening og opgørelse til markedsværdi
b) positioner, som indehaves med henblik på videresalg på kort sigt
c) positioner, som besiddes med henblik på at få fordel af faktiske eller forventede kortsigtede for-
skelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer
»handelsbeholdning«: alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder
med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på vide-
resalg
»multilateral handelsfacilitet«: en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i di-
rektiv 2004/39/EF
»kvalificerende central modpart«: en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overensstem-
melse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse
med artikel 45 i nævnte forordning
»misligholdelsesfond«: en fond oprettet af en central modpart i overensstemmelse med artikel 42 i
forordning (EU) nr. 648/2012 og anvendt i overensstemmelse med artikel 45 i nævnte forordning
»indbetalt bidrag til en CCP's misligholdelsesfond«: et bidrag til en CCP's misligholdelsesfond,
som et institut har indbetalt
»handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den
variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver
potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i
artikel 301, stk. 1, litra a)-e), samt initialmargenen
»reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14) i direktiv 2004/39/EF
»gearing«: den relative størrelse af et instituts aktiver, ikkebalanceførte forpligtelser og eventualfor-
pligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne
midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan
opfyldes ved likvidation af et institut, sammenlignet med instituttets kapitalgrundlag
»risiko for overdreven gearing«: risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing
eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan,
herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende
aktiver
»kreditrisikojustering«: størrelsen af specifikke og generelle hensættelser til dækning af tab på ud-
lån for kreditrisici, som er anerkendt i instituttets årsregnskab i overensstemmelse med de gældende
regnskabsregler
»intern afdækning«: en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne
mellem én eller flere positioner i og uden for handelsbeholdningen
66
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0067.png
67
97)
98)
99)
100)
101)
102)
103)
104)
105)
106)
107)
108)
109)
110)
111)
112)
113)
114)
115)
116)
»referenceforpligtelse«: en forpligtelse, der anvendes til at bestemme et kreditderivats kontante af-
regningsværdi
»eksternt kreditvurderingsinstitut« eller »ECAI«: et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009
af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer
25)
, eller en centralbank, som udsteder kredit-
vurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009
»Udpeget ECAI« betyder et ECAI, der er udpeget af et institut
»akkumuleret anden totalindkomst«: det samme som i international regnskabsstandard (IAS) 1, jf.
forordning (EF) nr. 1606/2002
»kernekapital«: kernekapital som defineret i artikel 88 i direktiv 2009/138/EF
»kernekapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er omfattet af
direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse med arti-
kel 94, stk. 1, i nævnte direktiv
»hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er om-
fattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 1-kapital i overensstemmelse
med artikel 94, stk. 1, i nævnte direktiv, og indregningen af disse poster er begrænset af de delege-
rede retsakter, der vedtages i henhold til nævnte direktivs artikel 99
»supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder, som er om-
fattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 2-kapital i overensstemmelse
med artikel 94, stk. 2, i nævnte direktiv
»resterende supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber«: kernekapitalposter i virksomheder,
som er omfattet af direktiv 2009/138/EF, når disse poster klassificeres som tier 3-kapital i overens-
stemmelse med artikel 94, stk. 3, i nævnte direktiv
»udskudte skatteaktiver«: den samme som i de gældende regnskabsregler
»udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet«: udskudte skatteaktiver, hvis frem-
tidige værdi kun kan realiseres, såfremt instituttet genererer skattemæssigt overskud i fremtiden
»udskudte skatteforpligtelser«: det samme som i de gældende regnskabsregler
»aktiver i ydelsesbaseret pensionskasse«: aktiver i en ydelsesbaseret pensionskasse eller ordning
opgjort efter fradrag af samme pensionskasses eller -ordnings forpligtelser
»udlodninger«: udbetaling af udbytte eller rente under enhver form
»finansiel virksomhed«: det samme som i artikel 13, nr. 25), litra b) og d), i direktiv 2009/138/EF
»midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici«: det samme som i artikel 38 i direktiv
86/635/EØF
»goodwill«: det samme som i de gældende regnskabsregler
»indirekte besiddelse«: enhver eksponering mod en mellemliggende enhed, der er eksponeret mod
kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den finansielle sektor, hvor en eventuel permanent ned-
skrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i den finansielle sektor, ville påføre
instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som instituttet ville lide i til-
fælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheden i den finansielle
sektor
»immaterielle aktiver«: det samme som i de gældende regnskabsregler, og de omfatter goodwill
»andre kapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, som er udstedt af enheder i den finansielle sektor,
og som ikke kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru-
menter, supplerende kapitalinstrumenter, kernekapitalposter i forsikringsselskaber, hybride kerne-
kapitalposter i forsikringsselskaber, supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber eller resterende
supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber
67
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0068.png
68
117) »andre reserver«: reserver, jf. de gældende regnskabsregler, som skal oplyses i henhold til den gæl-
dende regnskabsstandard med fradrag af de beløb, der allerede indgår i akkumuleret anden totalind-
komst eller overført resultat
118) »kapitalgrundlag«: summen af kernekapital og supplerende kapital
119) »kapitalgrundlagsinstrumenter«: kapitalinstrumenter, som udstedes af instituttet, og som kan klassi-
ficeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter
120) »minoritetsinteresse«: den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre
fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet
121) »overskud«: det samme som i de gældende regnskabsregler
122) »krydsejerskab«: et instituts besiddelse af kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre kapitalinstru-
menter udstedt af enheder i den finansielle sektor, når disse enheder også besidder kapitalgrund-
lagsinstrumenter udstedt af instituttet
123) »overført resultat«: fremført driftsresultat opgjort som det endelige overskud eller tab i henhold til
de gældende regnskabsregler
124) »overkurs ved emission«: det samme som i de gældende regnskabsregler
125) »midlertidige forskelle«: det samme som i de gældende regnskabsregler
126) »syntetisk besiddelse«: et instituts investering i et finansielt instrument, hvis værdi er direkte knyt-
tet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udstedes af en enhed i den finansielle sektor
127) »krydsgarantiordning«: en ordning, der opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7
b) Institutterne er fuldt konsoliderede i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
eller artikel 1, stk. 2, i direktiv 83/349/EØF og er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau med
det institut, der er moderinstitut i en medlemsstat i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2 i
denne forordning, og underlagt et kapitalgrundlagskrav.
c) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne er etableret i samme medlemsstat og er
underlagt samme kompetente myndighed med hensyn til tilladelser og tilsyn.
d) Moderinstituttet i en medlemsstat og datterselskaberne har indgået en kontraktmæssig eller ved-
tægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og
solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt.
e) Der er etableret ordninger, der kan sikre øjeblikkelig tilvejebringelse af finansielle midler i form
af kapital og likviditet, hvis det bliver nødvendigt under den kontraktmæssige eller vedtægts-
mæssige ansvarsordning, der er omhandlet i litra d).
f) Den kompetente myndighed kontrollerer regelmæssigt, om de i litra d) og e) omhandlede ord-
ninger er fyldestgørende.
g) Minimumsopsigelsesfristen for et datterselskabs frivillige udtræden af ansvarsordningen er ti år.
h) Den kompetente myndighed har beføjelse til at forbyde et datterselskabs frivillige udtræden af
ansvarsordningen
128) »elementer, der kan udloddes«: resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført
overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af kapital-
grundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til bestem-
melserne i lovgivningen eller instituttets bekendtgørelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt
til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med gældende national lovgivning eller in-
stituttets vedtægter, idet disse underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets enkelte
regnskaber og ikke på grundlag af det konsoliderede regnskab.
2. Når der i denne forordning henvises til fast ejendom, beboelses- eller erhvervsejendomme eller pant i
sådanne ejendomme omfatter det andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om
68
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0069.png
69
boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning. Medlemsstaterne eller deres kompetente myn-
digheder kan tillade, at andele, der udgør en tilsvarende indirekte besiddelse af fast ejendom, behandles
som direkte besiddelse af fast ejendom, forudsat at denne indirekte besiddelse er specifikt omhandlet i
den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og at den ved anvendelse som sikkerhed giver kre-
ditorer samme beskyttelse.
3. Handelsfinansiering som omhandlet i stk. 1, nr. 80) er generelt uforpligtet og kræver fyldestgørende
transaktionsdokumentation i forbindelse med hver udbetalingsanmodning, således at finansieringen kan
nægtes, hvis der er nogen tvivl om kreditværdigheden eller den fremlagte transaktionsdokumentation; til-
bagebetaling af handelsfinansieringsengagementet er som regel uafhængig af låntageren; midlerne kom-
mer i stedet fra kontantbeløb modtaget af importører eller fra indtægterne fra salget af de underliggende
varer.
Artikel 5
Definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisci
Med henblik på tredje del, afsnit II forstås ved:
1) »eksponering« : en aktivpost eller en ikkebalanceført post
2) »tab« : økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og
indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet
3) »forventet tab« eller »EL« : det beløb, der forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge
af modpartens potentielle misligholdelse eller udvanding over en etårig periode, i forhold til det mis-
ligholdte tilgodehavende
AFSNIT II
NIVEAU FOR ANVENDELSE AF KRAVENE
KAPITEL 1
Anvendelse af kravene på individuelt niveau
Artikel 6
Generelle principper
1. Institutter overholder bestemmelserne i anden til femte del og ottende del på individuelt niveau.
2. Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt
tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er ikke
forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt niveau.
3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsoliderin-
gen i henhold til artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del,
på individuelt niveau.
4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices
og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, overholder bestem-
melserne i sjette del på individuelt niveau. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk.3,
foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmel-
ser, der er fastsat i sjette del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringssel-
skabets aktiviteter.
69
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0070.png
70
5. Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1,
og de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1
eller 3, overholder bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau.
Artikel 7
Undtagelse fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau
1. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et instituts datterselskab, hvis
både datterselskabet og instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat,
og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med det institut, som er moderselskabet, og
samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moder-
selskabet og datterselskabet:
a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modersel-
skabets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser.
b) Enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på
forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller
garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydeli-
ge.
c) Moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet.
d) Moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i
datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets
ledelsesorgan.
2. De kompetente myndigheder kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat
som instituttet, forudsat at det er underkastet samme tilsyn som institutter og navnlig de i artikel 11, stk.
1, fastsatte standarder.
3. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et moderinstitut i en medlems-
stat, når instituttet er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og det er om-
fattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapi-
talgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne:
a) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig over-
førsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser til moderinstituttet i en medlems-
stat.
b) De relevante procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol i det konsoliderede tilsyn omfatter
moderselskabet i en medlemsstat.
Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle de
andre medlemsstater.
Artikel 8
Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau
1. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle
eller nogle af dets datterselskaber i Unionen og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe,
hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kra-
vene i sjette del.
70
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0071.png
71
b) Til enhver tid overvåger og kontrollerer moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet
på delkonsolideret niveau likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som
er omfattet af undtagelsen, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet.
c) Institutterne har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om
fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser,
efterhånden som de forfalder.
d) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse
af de i litra c) omtalte kontrakter.
Senest den 1. januar 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventu-
elle juridiske hindringer for anvendelsen af litra c) og opfordres til, hvis det er hensigtsmæssigt, at frem-
sætte et lovgivningsforslag senest den 31. december 2015 om den eller de hindringer, der bør fjernes.
2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle
eller nogle af dets datterselskaber, hvis alle institutterne i likviditetsundergruppen er meddelt tilladelse i
samme medlemsstat, og forudsat at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
3. Er institutterne i likviditetsundergruppen meddelt tilladelse i flere medlemsstater, finder stk. 1 kun an-
vendelse efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndig-
heder kan godkende følgende:
a) deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder betingelser-
ne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen
b) fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som likviditetsunder-
gruppen skal besidde
c) afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der und-
tages fra bestemmelserne i sjette del
d) behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del
e) en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder
f) en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.
4. De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme
institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder alle betingelserne i artikel
113, stk. 7, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113,
stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder
blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på
grundlag af den konsoliderede situation for alle institutterne i likviditetsundergruppen.
5. Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1 eller 2, kan de kompetente myndigheder også an-
vende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende
artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.
Artikel 9
Individuel konsolideringsmetode
1. De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde tillade moderinstitutter ved beregningen af deres krav
i medfør af artikel 6, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra
c) og d), og hvis væsentlige eksponeringer eller væsentlige forpligtelser er over for dette moderinstitut, jf.
dog stk. 2 og 3 i nærværende artikel og artikel 144, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU.
71
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0072.png
72
2. Den i stk. 1 fastsatte behandling er kun tilladt, når moderinstituttet over for de kompetente myndighe-
der fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder juridisk bindende aftaler, i med-
før af hvilke der hverken er eller forudses væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for datterselska-
bets hurtige overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forfaldne forpligtelser til moder-
selskabet.
3. Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og
mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af
stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et
tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i det-
te tredjeland.
Artikel 10
Undtagelser for institutter, som er fast tilknyttet et centralt organ
1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undtage
et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ,
der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i anden til ottende del, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
a) Det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilslut-
tede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ.
b) Det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed
på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber.
c) Det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.
Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i stk.
1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og direktiv 2013/36/EU.
2. Når de kompetente myndigheder har fundet det godtgjort, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og det
centrale organs forpligtelser garanteres fuldt ud af de tilknyttede institutter, kan de kompetente myndighe-
der undtage det centrale organ fra kravene i anden til ottende del på individuelt niveau.
KAPITEL 2
Konsolideringsregler
Afdeling 1
Anvendelse af kravene på konsolideret niveau
Artikel 11
Generelt
1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, som er foreskrevet i artikel
18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af deres konsoliderede situation. Modersel-
skaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk
struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering,
behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af
denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.
72
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0073.png
73
2. Institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderhol-
dingselskab i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18, krave-
ne i anden til fjerde del og syvende del på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede fi-
nansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Når mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt mo-
derholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut, der i overensstem-
melse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU er omfattet af konsolideret tilsyn.
3. Moderinstitutter i Unionen, institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen og
institutter kontrolleret af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen opfylder forpligtelserne i
sjette del på grundlag af moderinstituttets, det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle
holdingselskabs konsoliderede situation, hvis koncernen omfatter et eller flere institutter, som er meddelt
tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I
til direktiv 2004/39/EF. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis
koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage investeringssel-
skaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, på konsolideret niveau under hensynta-
gen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.
4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i anden til
ottende del på grundlag af den konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter
som helhed.
5. Ud over kravene i stk. 1-4 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv
2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige
risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national
lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at de strukturelt adskilte
institutter opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i
afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsoli-
deret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele
heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det
indre markeds funktion.
Artikel 12
Et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med både et kreditinstitut og
et investeringsselskab som datterselskab
Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har mindst ét kreditinstitut og
et investeringsselskab som datterselskab, finder de krav, der er baseret på det finansielle holdingselskabs
eller det blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation, anvendelse på kreditinstituttet.
Artikel 13
Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau
1. Moderinstitutter i Unionen overholder de i ottende del fastsatte bestemmelser på grundlag af deres kon-
soliderede situation.
73
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0074.png
74
Større datterselskaber af moderinstitutter i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for
deres lokale marked, offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individu-
elt eller delkonsolideret niveau.
2. Institutter kontrolleret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moder-
holdingselskab i Unionen overholder bestemmelserne i ottende del på grundlag af det finansielle holding-
selskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede situation.
Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moder-
holdingselskaber i Unionen og de datterselskaber, der har væsentlig betydning for deres lokale marked,
offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451 og 453 på individuelt eller delkonsolide-
ret niveau.
3. Stk. 1 og 2 finder hverken hel eller delvis anvendelse på moderinstitutter i Unionen, institutter kontrol-
leret af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Uni-
onen, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har gi-
vet på konsolideret niveau.
4. Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i ottende del
på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det
centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.
Artikel 14
Anvendelse af kravene i femte del på konsolideret niveau
1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i femte del
fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, procedurer og me-
kanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og
oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er
omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse
af disse bestemmelser.
2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 407, når artikel 92 an-
vendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 405 eller 406 overtræ-
des af en enhed, der er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med
artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.
3. De krav, der følger af femte del vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af denne forord-
ning, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen eller institutter, der kontrolleres af et finan-
sielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for
de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af femte del strider mod lovgivningen i det
tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.
Artikel 15
Undtagelse fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau for koncerner af in-
vesteringsselskaber
1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne for-
ordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:
a) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samle-
de risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2.
74
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0075.png
75
b) Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, og artikel
96, stk. 1.
c) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 og fra-
trækkes samtidig i den egentlige kernekapital alle eventualforpligtelser i forhold til investeringssel-
skaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomhe-
der, som ellers ville være omfattet af konsolideringen.
d) Ethvert finansielt holdingselskab, som er finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat for et inve-
steringsselskab i koncernen, har mindst den kapital, som her er defineret som summen af kapitalpo-
sterne i artikel 26, stk. 1, artikel 51 og artikel 62 for at dække summen af følgende:
i) summen af den fulde bogførte værdi af kapitalandele, efterstillede fordringer og instrumenter
som omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), artikel 56, litra c) og d), og artikel 66litra c) og
d), i investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accesso-
riske servicevirksomheder, som ellers ville være omfattet af konsolideringen, og
ii) de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, porte-
føljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være omfat-
tet af konsolideringen.
e) Koncernen omfatter ikke kreditinstitutter.
Hvis kriterierne i første afsnit er opfyldt, skal alle investeringsselskaber i Unionen have indført systemer
til overvågning og kontrol af kapital- og finansieringskilderne for alle finansielle holdingselskaber, inve-
steringsselskaber, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirk-
somheder i koncernen.
2. De kompetente myndigheder kan også anvende undtagelsen, hvis de finansielle holdingselskaber har et
mindre kapitalgrundlag end det, der beregnes i henhold til stk. 1, litra d), men ikke mindre end summen af
de kapitalgrundlagskrav, der på individuelt niveau pålægger investeringsselskaber, finansieringsinstitut-
ter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, der ellers ville være omfattet
af konsolideringen, og de samlede eventualforpligtelser i forhold til investeringsselskaber, finansierings-
institutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder, som ellers ville være
omfattet af konsolideringen. I dette stykke er kapitalgrundlagskravene for investeringsselskaber fra tredje-
lande, finansieringsinstitutter, porteføljeadministrationsselskaber og accessoriske servicevirksomheder et
beregningsmæssigt kapitalgrundlagskrav.
Artikel 16
Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af inve-
steringsselskaber
Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselska-
ber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse
med artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del på
konsolideret niveau.
Artikel 17
Tilsyn med investeringsselskaber, som er undtaget fra anvendelsen af kapitalgrundlagskravene på
konsolideret niveau
1. Investeringsselskaber i en koncern, som er indrømmet undtagelsen i henhold til artikel 15, underretter
de kompetente myndigheder om de risici, der kan skade investeringsselskabernes finansielle situation,
75
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0076.png
76
herunder risici i forbindelse med sammensætningen af og kilderne til deres kapitalgrundlag, interne kapi-
tal og finansiering.
2. Når de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fritager selska-
berne for kravet om tilsyn på konsolideret niveau i henhold til artikel 15, træffer de andre passende foran-
staltninger til at overvåge risiciene, navnlig store eksponeringer, i hele koncernen, herunder i de virksom-
heder, som ikke er beliggende i en medlemsstat.
3. Afstår de kompetente myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskabet, fra at an-
vende kapitalgrundlagskravene på konsolideret niveau som omhandlet i artikel 15, finder kravene i otten-
de del anvendelse på individuelt niveau.
Afdeling 2
Konsolideringsmetoder
Artikel 18
Konsolideringsmetoder
1. De institutter, som skal opfylde kravene i afdeling 1 på grundlag af deres konsoliderede situation, fore-
tager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber eller i
givet fald datterselskaber af samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderhol-
dingselskab. Stk. 2-8 finder ikke anvendelse, når sjette del finder anvendelse på grundlag af et instituts
konsoliderede situation.
2. De kompetente myndigheder kan imidlertid i enkelttilfælde tillade pro rata-konsolidering ud fra moder-
selskabets kapitalandel i datterselskabet. Pro rata-konsolidering kan kun tillades, hvis samtlige følgende
betingelser er opfyldt:
a) moderselskabets ansvar er begrænset til moderselskabets kapitalandel i datterselskabet i betragtning
af de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres ansvar
b) de øvrige aktionærers eller selskabsdeltageres solvens er tilfredsstillende
c) de øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar er klart fastlagt og juridisk bindende.
3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv
83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal gennemfø-
res.
4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen
i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af
en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begræn-
set til den kapitalandel, som de besidder.
5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte
bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal foretages, og i bekræftende fald hvorle-
des. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke
ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfæl-
de:
a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller
flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilk-
nytning til de pågældende institutter, og
76
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0077.png
77
b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er
fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.
De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i
artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de på-
gældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,
hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal foretages konsolideret tilsyn, medtages ac-
cessoriske servicevirksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defineret i artikel 2, nr. 5) i di-
rektiv 2002/87/EF i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er foreskrevet i nærværende
artikel.
Afdeling 3
Konsolideringsreglernes anvendelsesområde
Artikel 19
Enheder, der er undtaget fra konsolideringsreglernes anvendelsesområde
1. Et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, som er et datterselskab af en
virksomhed, hvori der besiddes kapitalinteresser, kan undtages fra konsolideringen, hvis de samlede akti-
ver og ikkebalanceførte poster i den pågældende virksomhed er mindre end det mindste af følgende to
beløb:
a) 10 mio. EUR
b) 1 % af de samlede aktiver og ikkebalanceførte poster i moderselskabet eller den virksomhed, som be-
sidder kapitalinteressen.
2. De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU har til opgave at føre
det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et institut, et finansieringsinstitut el-
ler en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser,
i konsolideringen:
a) Når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der er juridiske hindringer for
overførsel af de nødvendige oplysninger.
b) Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med
kreditinstitutter.
c) Når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det ud fra
formålene med tilsynet med kreditinstitutter ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage
en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.
3. Hvis flere virksomheder i de stk. 1 og stk. 2, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastlagte kriterier,
medtages de dog i konsolideringen, dersom de kollektivt er af ikke uvæsentlig betydning i forhold til de
fastsatte formål.
77
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0078.png
78
Artikel 20
Fælles afgørelser om tilsynsmæssige krav
1. De kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden
a) i forbindelse med ansøgningerne om de i henholdsvis artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4, og stk. 9,
artikel 283, artikel 312, stk. 2, og artikel 363 omhandlede tilladelser, der indgives af et moderinstitut i
Unionen og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholding-
selskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der skal træffes afgørel-
se om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som
tilladelsen skal være underlagt
b) for at afgøre, om kriterierne for en specifik koncernintern behandling som omhandlet i artikel 422,
stk. 9, og artikel 425, stk. 5, suppleret med EBA's reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet
i artikel 422, stk. 10, og artikel 425, stk. 6, er opfyldt.
Ansøgningerne kan kun indgives til den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Den i artikel 312, stk. 2, omhandlede ansøgning skal omfatte en beskrivelse af den metode, der anvendes
til fordelingen af kapital til dækning af den operationelle risiko mellem koncernens forskellige enheder. I
ansøgningen angives det, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificeringen vil blive medregnet i risi-
komålingssystemet.
2. De kompetente myndigheder bestræber sig for at nå frem til en fælles afgørelse inden for seks måneder
om:
a) den i stk. 1, litra a), nævnte ansøgning
b) den i stk. 1, litra b), omhandlede vurdering af kriterier og afgørelse om specifik behandling.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som
fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed.
3. Den i stk. 2 nævnte periode regnes fra:
a) den dato, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed modtager en fuldstændig ansøgning som nævnt
i stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks den fuldstændige ansøgning
til de øvrige kompetente myndigheder
b) den dato, hvor de kompetente myndigheder modtager en af den konsoliderende tilsynsmyndighed ud-
arbejdet rapport om forpligtelser inden for koncernen.
4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer
den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om stk. 1, litra a). Den konsoliderende tilsynsmyn-
digheds afgørelse begrænser ikke de kompetente myndigheders beføjelser i henhold til artikel 105 i direk-
tiv 2013/36/EU.
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til
de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på
seks måneder.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed giver moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingsel-
skab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen og de øvrige kompetente
myndigheder meddelelse om afgørelsen.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt
sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende til-
78
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0079.png
79
synsmyndighed sin afgørelse om stk. 1, litra a) i nærværende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA
måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstem-
melse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings
forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for EBA.
5. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder,
træffer den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau,
selv afgørelse om stk. 1, litra b).
Afgørelsen skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til
de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har fremsat i løbet af perioden på
seks måneder.
Afgørelsen fremsendes til den konsoliderende tilsynsmyndighed, som underretter moderinstituttet i Uni-
onen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i
Unionen.
Har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter udløbet af perioden på seks måneder indbragt sagen for
EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompetente myndighed, der
er ansvarlig for tilsyn med datterselskabet på individuelt niveau, sin afgørelse om stk. 1, litra b) i nærvæ-
rende artikel, og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte
forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på seks måneder
anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en må-
ned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen
ikke indbringes for EBA.
6. Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber, datterselskaberne af et finansielt moder-
holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen en avanceret måleme-
tode som omhandlet i artikel 312, stk. 2, eller en IRB-metode som omhandlet i artikel 143 på fælles
grundlag tillader de kompetente myndigheder, at moderselskabet og dets datterselskaber opfylder kriteri-
erne i artikel 321 og 322 eller i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, samlet set på en måde, som er
konsistent med koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder.
7. De i stk. 2, 4 og 5 nævnte afgørelser anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myn-
digheder i de pågældende medlemsstater.
8. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser som omhand-
let i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for at lette den
fælles beslutningsproces.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 21
Fælles afgørelser om, på hvilket niveau likviditetskravene anvendes
79
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0080.png
80
1. Efter ansøgning fra et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et
blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et delkonsoliderende datterselskab af et moderin-
stitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderhol-
dingselskab i Unionen bestræber den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder,
som er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moder-
holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat sig på at nå
frem til en fælles afgørelse om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt, og om af-
grænsning af en enkelt likviditetsundergruppe med henblik på anvendelse af artikel 8.
Den fælles afgørelse skal foreligge inden for seks måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds
fremsendelse af en rapport, som afgrænser enkelte likviditetsundergrupper på grundlag af kriterierne i ar-
tikel 8. I tilfælde af uenighed i løbet af perioden på seks måneder hører den konsoliderende tilsynsmyn-
dighed efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder EBA. Den konsoliderende
tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
Ved den fælles afgørelse kan der også pålægges begrænsninger vedrørende placeringen af og ejerforhol-
det til de likvide aktiver og indføres minimumsbeløb for de likvide aktiver, som skal besiddes af de insti-
tutter, der er undtaget fra bestemmelserne i sjette del.
Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, og som
fremsendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til moderinstituttet for likviditetsundergruppen.
2. Foreligger der ikke en fælles afgørelse inden for seks måneder, træffer hver kompetent myndighed, der
er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
En kompetent myndighed kan dog i løbet af perioden på seks måneder for EBA indbringe spørgsmålet
om, hvorvidt betingelserne i artikel 8, stk. 1, litra a)-d), er opfyldt. I dette tilfælde kan EBA foretage en
ikkebindende mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og
alle de pågældende kompetente myndigheder udskyder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling
er afsluttet. Når de kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder,
træffer hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse under hen-
syntagen til forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor moderinstituttet er etableret, og
forholdet mellem fordele og risici i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret. Efter udløbet af
perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke indbringes for
EBA.
Den i stk. 1 nævnte fælles afgørelse og de i nærværende stykkes andet afsnit nævnte afgørelser er binden-
de.
3. En relevant kompetent myndighed kan også i løbet af perioden på seks måneder høre EBA i tilfælde af
uenighed om betingelserne i artikel 8, stk. 3, litra a)-d). I dette tilfælde kan EBA foretage en ikkebindende
mægling i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010 og alle de pågæl-
dende kompetente myndigheder deres afgørelse, indtil den ikkebindende mægling er afsluttet. Når de
kompetente myndigheder under mæglingen ikke til enighed inden for tre måneder, træffer hver kompetent
myndighed, der er ansvarlig for det individuelle tilsyn, selv afgørelse.
Artikel 22
Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande
Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje og
femte del på et delkonsolideret niveau, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et
80
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0081.png
81
finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsin-
stitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.
Artikel 23
Virksomheder i tredjelande
Med henblik på at foretage konsolideret tilsyn i overensstemmelse med dette kapitel finder betegnelserne
investeringsselskab, kreditinstitut, finansieringsinstitut og institut også anvendelse på virksomheder etab-
leret i tredjelande, som ville opfylde definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, hvis de havde
været etableret i Unionen.
Artikel 24
Værdiansættelse af aktiver og ikkebalanceførte poster
1. Værdiansættelsen af aktiver og ikkebalanceførte poster foretages i overensstemmelse med de gældende
regnskabsregler.
2. Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter foretager værdiansættelsen af akti-
ver og ikkebalanceførte poster samt bestemmelsen af kapitalgrundlaget i overensstemmelse med de inter-
nationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002.
ANDEN DEL
KAPITALGRUNDLAG
AFSNIT I
KAPITALGRUNDLAGSPOSTER
KAPITEL 1
Kernekapital
Artikel 25
Kernekapital
Et instituts kernekapital er summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.
KAPITEL 2
Egentlig kernekapital
Afdeling 1
Egentlige kernekapitalposter og -instrumenter
Artikel 26
Egentlige kernekapitalposter
1. Institutternes egentlige kernekapitalposter består af følgende:
a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
c) overført resultat
81
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0082.png
82
d) akkumuleret anden totalindkomst
e) andre reserver
f) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici.
De poster, der er omhandlet i litra c)-f), anerkendes kun som egentlige kernekapitalposter, når de af insti-
tuttet kan anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådan-
ne indtræder.
2. For så vidt angår stk. 1, litra c), kan institutter kun med den kompetente myndigheds forudgående tilla-
delse medregne foreløbige overskud og overskud ved årets udgang i den egentlige kernekapital, før insti-
tuttet har truffet formel afgørelse om sit endelige overskud eller tab for året. Den kompetente myndighed
giver tilladelse hertil, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Overskuddet er blevet verificeret af uafhængige personer, som er ansvarlige for revisionen af institut-
tets regnskaber.
b) Instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at de forventede udgifter eller udbytter
er blevet fratrukket overskuddet.
En verificering af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang skal tilvejebringe passende
sikkerhed for, at disse overskud er blevet evalueret i overensstemmelse med principperne i de gældende
regnskabsregler.
3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter op-
fylder betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29. Med hensyn til udstedelser efter den 31. de-
cember 2014 klassificerer institutter kun kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når
der er givet tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som kan høre EBA.
For så vidt angår kapitalinstrumenter, bortset fra statsstøtte, der af den kompetente myndighed er god-
kendt som kvalificeret til klassifikation som egentlige kernekapitalinstrumenter, men når opfyldelsen af
kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 ifølge EBA er substansmæssigt kompleks at fastslå, skal
de kompetente myndigheder underrette EBA om deres begrundelse.
EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger fra hver kompetent myndighed en
liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som egentlige kerne-
kapitalinstrumenter. EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar 2015.
EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger væsentlige beviser for, at de pågældende in-
strumenter ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29, beslutte at lade kapitalinstru-
menter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 31. december 2014, udgå af listen og kan be-
kendtgøre dette.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betyd-
ningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratruk-
ket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 27
82
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0083.png
83
Gensidige selskabers, andelsselskabers, sparekassers og lignende institutters kapitalinstrumenter i
egentlig kernekapital
1. Egentlige kernekapitalposter omfatter ethvert kapitalinstrument udstedt af et institut i henhold til
dets vedtægter, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet er af en type, som er defineret i gældende national lovgivning, og som efter de kompetente
myndigheders vurdering kan klassificeres som et af følgende:
i)
et gensidigt selskab
ii) et andelsselskab
iii) en sparekasse
iv) et lignende institut
v) et kreditinstitut, som er 100 % ejet af et af de i nr. i)-iv) omhandlede institutter og har de kompe-
tente myndigheders tilladelse til at anvende bestemmelserne i denne artikel, under forudsætning
af og så længe 100 % af de udstedte ordinære aktier i kreditinstituttet ejes direkte eller indirekte
af et af de i nævnte numre omhandlede institutter.
b) Betingelserne i artikel 28 eller i givet fald i artikel 29 er opfyldt.
Nævnte gensidige selskaber, andelsselskaber eller sparekasser, der i henhold til gældende national lovgiv-
ning er godkendt som sådanne før den 31. december 2012, klassificeres fortsat som sådanne med henblik
på denne del, forudsat at de stadig opfylder kriterierne for denne godkendelse.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de be-
tingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i
henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en
sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 28
Egentlige kernekapitalinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, såfremt samtlige følgen-
de betingelser er opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt af instituttet med forudgående godkendelse af instituttets ejere, eller hvis
den nationale lovgivning giver mulighed for det, af instituttets ledelsesorgan.
b) Instrumenterne er betalt, og købet heraf er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
c) Instrumenterne opfylder samtlige følgende betingelser vedrørende deres klassificering:
i)
De kvalificeres som kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF.
ii) De er klassificeret som egenkapital i de gældende regnskabsregler.
iii) De er klassificeret som aktiekapital for at fastslå, om der foreligger insolvens i henhold til
balan- cen, når dette er relevant i henhold til national lovgivning om insolvens.
d) Instrumenterne er opført tydeligt og særskilt på balancen i regnskaberne for instituttet.
e) Instrumenterne er uamortisable.
f) Instrumenternes hovedstol reduceres eller indfries ikke, undtagen i et af følgende tilfælde:
i) instituttets likvidation
83
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0084.png
84
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af kapitalen,
hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilladelse i overensstem-
melse med artikel 77.
I de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er det hverken eksplicit eller implicit angivet, at in-
strumenternes hovedstol vil eller kan blive reduceret eller indfriet, undtagen ved instituttets likvidati-
on, og instituttet anfører ikke på anden måde en sådan angivelse forud for eller ved udstedelsen af
instrumenterne, undtagen i forbindelse med de i artikel 27 omhandlede instrumenter, hvor det i hen-
hold til gældende national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af sådanne instrumenter.
Instrumenterne opfylder alle følgende betingelser vedrørende udlodninger:
i)
Der er ingen fortrinsbehandling med hensyn til rækkefølgen for udbetaling af udlodninger, hel-
ler ikke i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, og de bestemmelser, som regule-
rer instrumenterne, giver ikke fortrinsret til udlodninger.
ii) Udlodninger til indehavere af instrumenter kan kun udbetales af de elementer, som kan udlod-
des.
iii) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsætter ikke noget loft eller andre restriktio-
ner for udlodningernes maksimale størrelse, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumen-
ter.
iv) Udlodningernes størrelse fastlægges ikke på grundlag af det beløb, som instrumenterne blev
købt til ved udstedelsen, undtagen for de i artikel 27 omhandlede instrumenter.
v) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, pålægger ikke instituttet en forpligtelse til at
foretage udlodninger til indehaverne, og instituttet er ikke på anden måde underlagt en sådan
forpligtelse.
vi) Manglende udlodning betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.
vii) Annulleringen af udlodningerne pålægger ikke instituttet restriktioner.
Sammenlignet med alle kapitalinstrumenter udstedt af instituttet dækker instrumenterne den første og
forholdsmæssigt største andel af tab, efterhånden som de opstår, og hvert instrument dækker tab i
samme omfang som alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter.
Instrumenterne er efterstillet alle øvrige fordringer i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.
Instrumenterne giver deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver, som i tilfæl-
de af dets likvidation og efter betaling af alle foranstående fordringer opgøres i forhold til omfanget
af sådanne udstedte instrumenter og ikke er et fast beløb eller en fast andel eller begrænset af et loft,
undtagen for de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter.
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbed-
rer fordringens rangorden:
i)
instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i)-v) nævnte enheder.
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer
fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
Betingelsen i litra j), anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supple-
rende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
2. Betingelserne i stk. 1, litra i), anses for opfyldt trods en permanent nedskrivning af de hybride kerneka-
pitalinstrumenters eller supplerende kapitalinstrumenters hovedstol.
84
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0085.png
85
Betingelsen i stk. 1, litra f), anses for opfyldt trods nedbringelsen af kapitalinstrumentets hovedstol i for-
bindelse med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som kræ-
vet af den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
Betingelsen i stk. 1, litra g), anses for opfyldt, selv om de bestemmelser, som regulerer kapitalinstrumen-
tet, eksplicit eller implicit angiver, at instrumentets hovedstol vil eller måtte blive reduceret i forbindelse
med en afviklingsprocedure eller som følge af en nedskrivning af kapitalinstrumenter som krævet af den
afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for instituttet.
3. Betingelsen i stk. 1, litra h), nr. iii), anses for opfyldt, selv om instrumentet har multiple udlodninger,
forudsat at de pågældende udlodninger ikke resulterer i en udbyttebetaling, der forårsager et uforholds-
mæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra h), nr. i), må en differentieret udlodning kun afspejle diffe-
rentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige ker-
nekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter.
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrund-
laget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 29
Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende insti-
tutter
1. Kapitalinstrumenter udstedt af gensidige selskaber, andelsselskaber, sparekasser og lignende institutter
kvalificeres kun som egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis betingelserne i artikel 28 med de ændrin-
ger, der følger af anvendelsen af nærværende artikel, er opfyldt.
2. Følgende betingelser opfyldes for så vidt angår indfrielse af kapitalinstrumenter:
a) Instituttet skal kunne nægte af indfri instrumenter, undtagen hvis det i gældende national lovgivning
er forbudt.
b) Er det i henhold til gældende national lovgivning forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de
bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give instituttet mulighed for at begrænse deres indfriel-
se.
c) Nægtelse af indfrielse af instrumenter eller i givet fald begrænsning af indfrielsen af instrumenterne
må ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side.
3. Kapitalinstrumenter kan kun have et loft over eller andre restriktioner af udlodningernes maksimale
størrelse, hvis den gældende nationale lovgivning eller instituttets vedtægter foreskriver dette.
4. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at få andel i instituttets reserver i tilfælde af insolvens
eller likvidation, og denne andel er begrænset til instrumenternes nominelle værdi, gælder denne begræns-
85
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0086.png
86
ning i samme omfang for indehavere af alle andre egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af institut-
tet.
Den betingelse, der er fastsat i første afsnit, begrænser ikke muligheden for, at et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut inden for den egentlige kernekapital anerkender in-
strumenter, som ikke giver indehaveren stemmerettigheder, og som opfylder alle følgende betingelser:
a) Den fordring, som indehaverne af instrumenterne uden stemmeret har ved instituttets insolvens eller
likvidation, er proportional med den andel af samtlige egentlige kernekapitalinstrumenter, som de på-
gældende instrumenter uden stemmeret udgør.
b) Instrumenterne kvalificeres i øvrigt som egentlige kernekapitalinstrumenter.
5. Giver kapitalinstrumenterne indehaveren ret til at gøre krav på instituttets aktiver i tilfælde af insolvens
eller likvidation, og denne andel er begrænset til et fast beløb eller en fast andel eller et loft, gælder denne
begrænsning i samme omfang for alle indehavere af alle egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af in-
stituttet.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af
de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstru-
menter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 30
Følgerne af, at betingelserne for egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29 vedrø-
rende egentlige kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at være klassificeret som et egentligt kernekapitalinstrument.
b) Overkursen ved emission i forbindelse med dette instrument ophører omgående med at være klassifi-
ceret som egentlige kernekapitalposter.
Artikel 31
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer
1. I nødsituationer kan de kompetente myndigheder tillade, at institutter i egentlige kernekapitalinstru-
menter medtager kapitalinstrumenter, der mindst opfylder betingelserne i artikel 28, stk. 1, litra b)-e), når
samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Kapitalinstrumenterne er udstedt efter den 1. januar 2014.
b) Kapitalinstrumenterne betragtes som statsstøtte af Kommissionen.
c) Kapitalinstrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstem-
melse med de daværende statsstøtteregler.
d) Kapitalinstrumenterne er fuldt tegnet og indehaves af staten, en relevant offentlig myndighed eller of-
fentligt ejet enhed.
e) Kapitalinstrumenterne kan dække tab.
86
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0087.png
87
f)
Medmindre der er tale om de i artikel 27 omhandlede kapitalinstrumenter, giver kapitalinstrumenter-
ne i tilfælde af likvidation deres indehavere ret til en fordring på instituttets resterende aktiver efter
betaling af alle foranstående fordringer.
g) Der er passende udtrædelsesmekanismer for staten eller i givet fald for den relevante offentlige myn-
dighed eller offentligt ejede enhed.
h) Den kompetente myndighed har givet sin forudgående tilladelse og har offentliggjort sin afgørelse
sammen med en begrundelse for afgørelsen.
2. Efter begrundet anmodning fra og i samarbejde med den relevante kompetente myndighed betragter
EBA de i stk. 1 omhandlede kapitalinstrumenter som svarende til egentlige kernekapitalinstrumenter i
forbindelse med denne forordning.
Afdeling 2
Filtre
Artikel 32
Securitiserede aktiver
1. Et institut udelukker fra alle kapitalgrundlagsposter enhver stigning i egenkapitalen, jf. de gældende
regnskabsregler, som er genereret af securitiserede aktiver, herunder:
a) en sådan stigning i tilknytning til fremtidig margenindkomst, som indbringer instituttet en gevinst ved
salg
b) når et institut foretager en securitisering: den nettogevinst, der opnås ved kapitalisering af fremtidig
indkomst fra securitiserede aktiver, som medfører en kreditforbedring af securitiseringspositionerne.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet »gevinst
ved salg« som nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 33
Sikring af pengestrømme (cash flow hedges) og ændringer i værdien af egne forpligtelser
1. Institutterne medtager ikke følgende poster i kapitalgrundlaget:
a) dagsværdireserver i relation til gevinst eller tab på sikring af pengestrømme for finansielle instrumen-
ter, som ikke er værdiansat til dagsværdi, herunder forventede pengestrømme
b) gevinster eller tab på instituttets forpligtelser værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i insti-
tuttets egen kreditsituation
c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko i forbindelse med
afledte finansielle forpligtelser.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra c), modregner institutterne ikke gevinster og tab værdiansat
til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko, i de gevinster eller tab, der skyldes deres modpar-
ters kreditrisiko.
87
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0088.png
88
3. Med forbehold af stk. 1, litra b), kan institutter medtage gevinster og tab på deres forpligtelser i kapital-
grundlaget, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Forpligtelserne er i form af obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF.
b) Ændringerne i værdien af instituttets aktiver og passiver skyldes de samme ændringer i instituttets
egen kreditsituation.
c) Der er en snæver sammenhæng mellem værdien af de i litra a) nævnte obligationer og værdien af
instituttets aktiver.
d) Det er muligt at indfri realkreditlån ved at tilbagekøbe de obligationer, der finansierer realkreditlåne-
ne, til markedsværdi eller nominel værdi.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad
der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som omhandlet
i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. september 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 34
Yderligere værdijusteringer
Ved beregning af kapitalgrundlaget anvender institutterne bestemmelserne i artikel 105 på alle deres akti-
ver opgjort til dagsværdi og trækker eventuelle yderligere nødvendige værdijusteringer fra den egentlige
kernekapital.
Artikel 35
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Institutterne trækker ikke urealiserede gevinster og tab i forbindelse med deres aktiver og passiver opgjort
til dagsværdi fra kapitalgrundlaget, undtagen i de tilfælde, som er omtalt i artikel 33.
Afdeling 3
Fradrag i egentlige kernekapitalposter, undtagelser og alternativer
Underafdeling 1
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
Artikel 36
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1. Institutterne foretager følgende fradrag i egentlige kernekapitalposter:
a) tab i det løbende regnskabsår
b) immaterielle aktiver
c) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
d) for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne rating-
baserede metode (IRB-metoden), de negative beløb, som fremkommer ved beregningen af de forven-
tede tab, jf. artikel 158 og 159
88
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0089.png
89
e) instituttets balanceførte aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
f) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter,
herunder af egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut er forpligtet til at købe i henhold
til en faktisk forpligtelse eller eventualforpligtelse i medfør af en eksisterende kontrakt
g) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den fi-
nansielle sektor, når disse enheder har en besiddelse i krydsejerskab med instituttet, og de kompetente
myndigheder er af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapi-
talgrundlag
h) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder
i) instituttets relevante direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder
j) de komponenter, som i henhold til artikel 56 skal fratrækkes de hybride kernekapitalposter, og som
overstiger instituttets hybride kernekapital
k) eksponteringsværdien af følgende poster, som opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risiko-
vægt på 1250 %, hvis instituttet trækker denne eksponeringsværdi fra værdien af egentlige kernekapi-
talposter som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1250 %:
i)
kvalificerede andele uden for den finansielle sektor
ii) securitiseringspositioner i overensstemmelse med artikel 243, stk. 1, litra b), artikel 244, stk. 1,
litra b), og artikel 258
iii) leveringsrisiko (free deliveries) i overensstemmelse med artikel 379, stk. 3
iv) positioner i en kurv, for hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, i
overensstemmelse med artikel 153, stk. 8
v) aktieeksponeringer efter en metode med interne modeller i overensstemmelse med artikel 155,
stk. 4
l) enhver form for skat på kernekapitalposter, som kan forudses på beregningstidspunktet, undtagen når
instituttet behørigt tilpasser størrelsen af de egentlige kernekapitalposter, hvis skatten reducerer det
beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anven-
delse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i
artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalin-
strumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010
26)
, i tredjelandsfor-
sikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv
2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
89
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0090.png
90
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 37
Fradrag af immaterielle aktiver
Institutter fastsætter værdien af immaterielle aktiver, som skal fratrækkes, efter følgende principper:
a) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser,
som ville blive afviklet, hvis de immaterielle aktiver blev forringet eller ophørte med at blive indreg-
net i henhold til de gældende regnskabsregler.
b) Det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væ-
sentlige investeringer.
Artikel 38
Fradrag af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
1. Institutter fastsætter værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som
skal fratrækkes i henhold til denne artikel.
2. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, beregnes uden at fratrække
værdien af instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i
stk. 3 er opfyldt.
3. Værdien af udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, reduceres med værdien af
instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) Enheden har en juridisk ret til i henhold til gældende national lovgivning at modregne disse aktuelle
skatteaktiver i aktuelle skatteforpligtelser.
b) De udskudte skatteaktiver og de udskudte skatteforpligtelser vedrører skatter, der af den samme skat-
temyndighed er pålignet den samme skattepligtige enhed.
4. Instituttets tilhørende udskudte skatteforpligtelser, der anvendes med henblik på stk. 3, kan ikke omfat-
te udskudte skatteforpligtelser, som reducerer værdien af immaterielle aktiver eller aktiver i ydelsesbase-
rede pensionskasser, som skal fratrækkes.
5. Værdien af tilhørende udskudte skatteforpligtelser, jf. stk. 4, fordeles på følgende måde:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle,
der ikke fratrækkes i henhold til artikel 48, stk. 1
b) alle øvrige udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet.
c) Institutterne fordeler de tilhørende udskudte skatteforpligtelser efter den andel af de udskudte skatte-
aktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, som skatteaktiverne i litra a) og b) udgør.
Artikel 39
For meget betalt skat, tilbageførsel af skattemæssige underskud og udskudte skatteaktiver, som ik-
ke afhænger af fremtidig rentabilitet
1. Følgende poster fratrækkes ikke kapitalgrundlaget og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3:
90
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0091.png
91
a) instituttets for meget betalte skat i det løbende år
b) instituttets skattemæssige underskud i det løbende år tilbageført til tidligere år, som udløser et krav
mod eller et tilgodehavende hos en centralregering, regional myndighed eller lokal skattemyndighed.
2. Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteak-
tiver, som skyldes midlertidige forskelle, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) De erstattes straks automatisk og obligatorisk af et skattefradrag, hvis instituttet indberetter et tab i
forbindelse med den formelle godkendelse af sit årsregnskab, eller i tilfælde af instituttets likvidation
eller insolvens.
b) Et institut skal i henhold til gældende national skattelovgivning kunne modregne det i litra a) om-
handlede skattefradrag i de eventuelle skatteforpligtelser i instituttet, i andre virksomheder, som ind-
går i den samme konsolidering som instituttet af skattemæssige grunde i henhold til den pågældende
lovgivning, eller i andre virksomheder, der er omfattet af konsolideret tilsyn i overensstemmelse med
første del, afsnit II, kapitel 2.
c) Overstiger størrelsen af de i litra b) omhandlede skattefradrag de skatteforpligtelser, der er omhandlet
i det pågældende litra, erstattes et sådant overskydende beløb straks af et direkte krav mod centralre-
geringen i den medlemsstat, hvor instituttet er oprettet.
Institutter anvender en risikovægt på 100 % på udskudte skatteaktiver, når betingelserne i litra a), b) og c)
er opfyldt.
Artikel 40
Fradrag af negative beløb, der fremkommer ved beregningen af forventede tab
Det beløb, som i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra d), skal fratrækkes, reduceres ikke med en
forøgelse af omfanget af udskudte skatteaktiver, der afhænger af fremtidig rentabilitet, eller anden yderli-
gere skatteeffekt, som kunne opstå, hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i
afsnit I, kapitel 3, afdeling 3.
Artikel 41
Fradrag af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser
1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesbasere-
de pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
a) værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev for-
ringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler
b) værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anven-
de med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse. De aktiver, som skal anven-
des til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kri-
terier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydelsesbase-
rede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
91
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0092.png
92
Artikel 42
Fradrag af besiddelser af egne egentlige kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra f), opgør institutterne besiddelser af egne egentlige
kernekapitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne egentlige kernekapitalinstrumenter på
grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-
tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne egentlige kernekapitalinstru-
menter, som indgår i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne egentlige kernekapitalinstrumenter, som er
fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne egentlige kernekapitalinstru-
menter, der er fremkommet ved korte positioner i underliggende indeks, herunder når der med disse
korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
Artikel 43
Væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på fradrag foreligger der en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor, når en
af følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet ejer over 10 % af de egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden.
b) Instituttet har snævre forbindelser med enheden og ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af
enheden.
c) Instituttet ejer egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af enheden, og enheden indgår ikke i konso-
lideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, men indgår i samme regnskabskonso-
lidering som instituttet i overensstemmelse med reglerne for regnskabsaflæggelse i de gældende regn-
skabsregler.
Artikel 44
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i
de tilfælde, hvor et institut har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at forøge kapi-
talgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra g), h) og i), omhandlede fradrag i overensstemmelse med
følgende:
a) Besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter og andre kapitalinstrumenter i enheder i den finan-
sielle sektor opgøres på grundlag af de lange bruttopositioner.
b) Kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af egentlige kernekapitalinstru-
menter i forbindelse med fradrag.
Artikel 45
92
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0093.png
93
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 36, stk. 1, litra h) og i), omhandlede fradrag efter følgende bestemmel-
ser:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i en-
hederne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-
ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange
position eller har en restløbetid på mindst et år.
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i
den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 46
Fradrag af besiddelser i egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har
en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra h), beregner institutterne det relevante beløb, der
skal fratrækkes, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med den faktor, der frem-
kommer ved den i litra b) i nærværende stykke nævnte beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de enhe-
der i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af det
samlede beløb af instituttets egentlige kernekapitalposter opgjort efter anvendelse af følgende egentli-
ge kernekapitalposter:
i)
artikel 32-35
ii) de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra l), nævnte fradrag, undtagen det beløb,
der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som
skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumen-
ter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret
med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlags-
instrumenter i enheder i den finansielle sektor.
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra
a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de egentlige kernekapitalinstru-
menter, der besiddes. Institutterne beregner den del af besiddelserne af egentlige kernekapitalinstrumen-
ter, som fratrækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb
med den i litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalin-
strumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og
som udgøres af de enkelte egentlige kernekapitalinstrumenter, der besiddes.
93
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0094.png
94
4. Værdien af de i artikel 36, stk. 1, litra h), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10
% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-
iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-
pitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved
at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.
Artikel 47
Fradrag af besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut har en
væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra i), omfatter det relevante beløb, som skal fratrækkes
de egentlige kernekapitalposter, ikke emissionspositioner, som besiddes i højst fem arbejdsdage, og be-
regnes i overensstemmelse med artikel 44 og 45 og underafdeling 2.
Underafdeling 2
Undtagelser fra og alternativer til fradrag fra egentlige kernekapitalposter
Artikel 48
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter
1. For så vidt angår de krævede fradrag i artikel 36, stk. 1, litra c) og i), er institutterne ikke forpligtet til at
fratrække de poster nævnt i litra a) og b) i nærværende stykke, som tilsammen udgør højst det i stk. 2
omtalte tærskelbeløb:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
og tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse
af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
b) hvis et institut har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte, in-
direkte og syntetiske besiddelser af disse enheders egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen
udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af følgende:
i) artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er tærskelbeløbet lig med det i litra a) i nærværende stykke om-
handlede beløb ganget med den i litra b) angivne procentsats:
a) restbeløbet for egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af justeringerne og fradragene i artikel
32-36 i fuldt omfang og uden anvendelse af de i nærværende artikel fastsatte tærskelundtagelser
b) 17,65 %.
94
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0095.png
95
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal et institut fastslå de udskudte skatteaktivers andel i de samle-
de poster, der ikke skal fratrækkes, ved at dividere beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbet i
litra b) i nærværende stykke:
a) de udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og
tilsammen udgør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter;
b) summen af følgende:
i) beløbet i litra a)
ii) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter
i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet har en væsentlig investering, og tilsammen ud-
gør højst 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter.
De væsentlige investeringers andel i de samlede poster, der ikke skal fratrækkes, svarer til 1 minus den
andel, der er omhandlet i første afsnit.
4. Beløb for poster, som ikke fratrækkes i henhold til stk. 1, risikovægtes med 250 %.
Artikel 49
Krav i relation til fradrag, når konsolidering, supplerende tilsyn eller institutsikringsordninger fin-
der anvendelse
1. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau,
når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i
bilag I til direktiv 2002/87/EF, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne ikke at fratrække be-
siddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det
finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en
væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-e) i nærværende stykke er opfyldt:
a) Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikrings-
holdingselskab.
b) Det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet
af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle mo-
derholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen.
c) Instituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
d) De kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende
grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår
de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt.
e) Besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:
i)
moderkreditinstituttet
ii) det finansielle moderselskab
iii) det blandede finansielle moderholdingselskab
iv) instituttet
v) et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen
efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Den valgte metode anvendes konsistent over tid.
2. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt og delkonsolideret niveau fratrækker in-
stitutter, som er omfattet af konsolideret tilsyn efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, ikke
besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af enheder i den finansielle sektor, som er omfattet af
konsolideret tilsyn, medmindre de kompetente myndigheder i særlige tilfælde, navnlig med henblik på
95
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0096.png
96
strukturel adskillelse af bankvirksomhed og afviklingsplanlægning, fastslår, at de pågældende fradrag er
nødvendige med henblik på tilsyn på individuelt eller delkonsolideret grundlag.
Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde må ikke få uforholdsmæssige negative
virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed
ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
3. De kompetente myndigheder kan med henblik på at beregne kapitalgrundlaget på individuelt eller del-
konsolideret niveau tillade, at institutter ikke fratrækker besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i føl-
gende tilfælde:
a) hvis et institut har en besiddelse i et andet institut, og betingelserne i nr. ii)-vi) er opfyldt:
i)
Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
ii) De kompetente myndigheder har givet tilladelse som omhandlet i artikel 113, stk. 7.
iii) Betingelserne i artikel 113, stk. 7, er opfyldt.
iv) Institutsikringsordningen udarbejder den konsoliderede balance som omhandlet i artikel 113,
stk. 7, litra e), eller, hvis der ikke er krav om at udarbejde konsoliderede regnskaber, en udvidet
aggregeret beregning etableret til de kompetente myndigheders tilfredshed, der svarer til be-
stemmelserne i direktiv 86/635/EØF som inkorporerer visse tilpasninger af bestemmelserne ve-
drørende kreditinstitutkoncerners konsoliderede regnskaber i direktiv 83/349/EØF eller i forord-
ning (EF) nr. 1606/2002. Ækvivalensen af denne udvidede aggregerede beregning skal verifice-
res af en ekstern revisor, der navnlig sikrer, at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere
end én gang såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne
i institutforsikringsordningen er udelukket i beregningen. Den konsoliderede balance eller den
udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente myndigheder mindst lige så hyp-
pigt som hyppigheden fastsat i artikel 99.
v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller ud-
videt aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldel-
sen af disse krav i henhold til artikel 99. I en institutsikringsordning er fradrag af interesser ejet
af medlemmer af andelsselskaber eller juridiske enheder, som ikke indgår i institutsikringsord-
ningen, ikke et krav, forudsat at indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang
såvel som enhver uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutfor-
sikringsordningen og minoritetsaktionæren, når der er tale om et institut, er udelukket
b) hvis et regionalt kreditinstitut har en besiddelse i sit centrale eller et andet regionalt kreditinstitut, og
betingelserne i litra a), nr. i)-v), er opfyldt.
4. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1, 2 eller 3, kvalificeres som ekspo-
neringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, alt efter tilfældet.
5. Hvis et institut anvender metode 1 eller 2 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet oplyse om det
finansielle konglomerats krav om supplerende kapitalgrundlag og dets kapitalprocent beregnet i overens-
stemmelse med artikel 6 i og bilag I til nævnte direktiv.
6. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 of 24. november 2010
27)
udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for anvendelse
af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternati-
verne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
96
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0097.png
97
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommis-
sionen senest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 4
Egentlig kernekapital
Artikel 50
Egentlig kernekapital
Et instituts egentlige kernekapital består af de egentlige kernekapitalposter efter justeringerne i artikel
32-35, fradragene i artikel 36 og undtagelserne og alternativerne i artikel 48, 49og 79.
KAPITEL 3
Hybrid kernekapital
Afdeling 1
Hybride kernekapitalposter og -instrumenter
Artikel 51
Hybride kernekapitalposter
Hybride kernekapitalposter omfatter følgende:
a) kapitalinstrumenter, såfremt betingelserne i artikel 52, stk. 1, er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
Instrumenter som omhandlet i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller supplerende
kapitalposter.
Artikel 52
Hybride kernekapitalinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter kvalificeres kun som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt og betalt.
b) Ingen af følgende har købt instrumenterne:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af mindst 20 % af stemmerettigheder-
ne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
c) Købet af instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
d) Instrumenterne er efterstillet supplerende kapitalinstrumenter i tilfælde af instituttets insolvens.
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som forbed-
rer fordringernes rangorden:
i)
instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
97
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0098.png
98
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
p)
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v) nævnte enheder.
Instrumenterne er ikke omfattet af kontraktbaserede ordninger eller andre ordninger, som forbedrer
fordringernes rangorden ved insolvens eller likvidation.
Instrumenterne er uamortisable (perpetual), og de bestemmelser, som regulerer dem, indeholder ikke
noget indfrielsesincitament for instituttet.
Hvis de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder en eller flere call options, og optio-
nen udelukkende kan udnyttes efter udstederens valg.
Instrumenterne kan kun førtidsindfries, indfries ved udløb eller genkøbes, når betingelserne i artikel
77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i arti-
kel 78, stk. 4, er opfyldt.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenter-
ne bliver eller kan blive førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt, og instituttet tilkendegiver
ikke dette på anden måde, bortset fra i følgende tilfælde:
i) instituttets likvidation
ii) diskretionære genkøb af instrumenterne eller anden diskretionær måde til reducering af den hy-
bride kernekapital, hvis instituttet har modtaget de kompetente myndigheders forudgående tilla-
delse i overensstemmelse med artikel 77.
Instituttet angiver ikke eksplicit eller implicit, at den kompetente myndighed vil give sit samtykke til
førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb eller genkøb af instrumenterne.
Udlodninger på instrumenterne opfylder følgende betingelser:
i)
De udbetales fra poster, der kan udloddes.
ii) Størrelsen af udlodningerne på instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af kreditsituati-
onen for instituttet eller dets moderselskab.
iii) I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid frit
vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset periode og på et ikkeku-
mulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begræns-
ning til at indfri sine forfaldne forpligtelser.
iv) Annullering af udlodninger betragtes ikke som misligholdelse fra instituttets side.
v) Annullering af udlodninger pålægger ikke instituttet restriktioner.
Instrumenterne bidrager ikke til en afgørelse om, at et instituts passiver er større end dets aktiver, hvis
en sådan afgørelse er en insolvenstest i henhold til national lovgivning.
I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, skal instrumenternes hovedstol ved en
udløsende hændelse nedskrives permanent eller midlertidigt, eller instrumenterne skal konverteres til
egentlige kernekapitalinstrumenter.
De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, indeholder ikke elementer, der er til hinder for en
rekapitalisering af instituttet.
Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være op-
fyldt:
i) Instrumenterne er udstedt af en enhed, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første
del, afsnit II, kapitel 2.
ii) Provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning og i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke.
Betingelsen i litra d) anses for opfyldt, selv om instrumenterne indgår i hybrid kernekapital eller supple-
rende kapital i medfør af artikel 484, stk. 3, forudsat at de er sidestillede.
98
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0099.png
99
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig
nedskrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 53
Begrænsning af annullering af udlodninger på hybride kernekapitalinstrumenter og elementer,
som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet
Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra l), nr. v), og litra o), må de bestemmelser, som regu-
lerer hybride kernekapitalinstrumenter, især ikke omfatte følgende:
a) et krav om, at udlodninger på instrumenterne skal foretages, i tilfælde af at en udlodning foretages på
et af instituttet udstedt instrument med samme rang som eller med lavere rang end et hybridt kerneka-
pitalinstrument, herunder et egentligt kernekapitalinstrument
b) et krav om, at udbetaling af udlodninger på egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapita-
linstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter skal annulleres, i tilfælde af at udlodninger ikke
foretages på disse hybride kernekapitalinstrumenter
c) en forpligtelse til at erstatte udbetaling af renter eller udbytte med en anden form for udbetaling. Insti-
tuttet er ikke på anden måde omfattet af en sådan forpligtelse.
Artikel 54
Nedskrivning eller konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter
1. Med henblik på anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra n), finder følgende bestemmelser anvendelse på
hybride kernekapitalinstrumenter:
a) En udløsende hændelse indtræffer, når instituttets egentlige kernekapitalprocent som omhandlet i arti-
kel 92, stk. 1, litra a), falder ned under en af følgende:
i) 5,125 %
ii) et niveau højere end 5,125 %, når det fastsættes af instituttet og beskrives nærmere i de bestem-
melser, som regulerer instrumentet.
b) Institutterne kan i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, angive en eller flere udløsende hæn-
delser ud over den, der er omhandlet i litra a).
c) Hvis instrumenterne i henhold til de bestemmelser, som regulerer dem, skal konverteres til egentlige
kernekapitalinstrumenter ved en udløsende hændelses indtræden, skal bestemmelserne nærmere angi-
ve følgende:
i) konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan konverteres
99
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0100.png
100
ii) et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til egentlige kernekapitalin-
strumenter.
d) Hvis instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, der regulerer instrumenterne, skal ned-
skrives ved en udløsende hændelses indtræden, skal nedskrivningen reducere samtlige af følgende:
i)
instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens eller likvidation
ii) det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instrumentet førtidsindfries eller indfries
iii) udlodningerne på instrumentet.
2. Nedskrivning eller konvertering af et hybridt kernekapitalinstrument skal i henhold til de gældende
regnskabsregler generere elementer, der kvalificeres som egentlige kernekapitalposter.
3. Værdien af hybride kernekapitalinstrumenter, der anerkendes som hybride kernekapitalposter, er be-
grænset til minimumsværdien af de egentlige kernekapitalposter, der ville blive genereret, hvis hovedsto-
len af de hybride kernekapitalinstrumenter blev nedskrevet fuldt ud eller konverteret til egentlige kerneka-
pitalinstrumenter.
4. Den samlede værdi af hybride kernekapitalinstrumenter, der skal nedskrives eller konverteres ved en
udløsende hændelses indtræden, er ikke mindre end den laveste værdi af følgende:
a) den værdi, der er kræves for at bringe instituttets egentlige kernekapitalprocent helt op på 5,125 %
b) hele instrumentets hovedstol.
5. Når en udløsende hændelse indtræffer, træffer institutterne følgende foranstaltninger:
a) De underretter omgående de kompetente myndigheder.
b) De underretter indehaverne af de hybride kernekapitalinstrumenter.
c) De nedskriver instrumenternes hovedstol eller konverterer omgående og inden for en måned instru-
menterne til egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med det krav, der er fastsat i den-
ne artikel.
6. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal til enhver tid sikre en tilstrækkelig aktiekapital i forbindelse
med konverteringen af alle de pågældende konverterbare hybride kernekapitalinstrumenter til aktier, hvis
en udløsende hændelse indtræffer. Alle nødvendige tilladelser skal være indhentet på datoen for udstedel-
se af de pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal til enhver tid være i be-
siddelse af den nødvendige forhåndstilladelse til at udstede de egentlige kernekapitalinstrumenter, som de
hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til i tilfælde af en udløsende hændelse.
7. Et institut, der udsteder hybride kernekapitalinstrumenter, som ved en udløsende hændelse konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter, skal sikre, at der ikke i dets stiftelsesoverenskomst eller vedtægter
eller kontraktslige ordninger er nogen proceduremæssige hindringer for den pågældende konvertering.
Artikel 55
Følgerne af, at betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for hybride kernekapitalinstrumenter som
omhandlet i artikel 52, stk. 1, ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et hybridt kernekapitalinstrument.
b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalifi-
ceres som en hybrid kernekapitalpost.
Afdeling 2
100
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0101.png
101
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Artikel 56
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Institutterne fradrager følgende i hybride kernekapitalposter:
a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, her-
under egne hybride kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør
af eksisterende kontraktlige forpligtelser
b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finan-
sielle sektor, hvormed instituttet har kapitalandele i krydsejerskab, og de kompetente myndigheder er
af den opfattelse, at ejerskabet er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 60 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske be-
siddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har
en væsentlig kapitalandel i disse enheder
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissi-
onspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage
e) de poster, som i henhold til artikel 63 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, der overstiger
instituttets supplerende kapital
f) enhver form for skat vedrørende hybride kernekapitalposter, der kan forudses på beregningstidspunk-
tet, undtagen når instituttet behørigt tilpasser værdien af de hybride kernekapitalposter, hvis skatten
reducerer det beløb, hvormed disse poster kan anvendes til dækning af risici eller tab.
Artikel 57
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter
Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra a), opgør institutterne besiddelser af egne hybride kerneka-
pitalinstrumenter på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne af egne hybride kernekapitalinstrumenter på grund-
lag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) de lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-
tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden
for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne hybride kernekapitalinstru-
menter i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne hybride kernekapitalinstrumenter, som er
fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne hybride kernekapitalinstru-
menter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med dis-
se korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
Artikel 58
101
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0102.png
102
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor i de
tilfælde, hvor instituttet har krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapitalgrundlaget
Institutterne foretager de i artikel 56, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) Besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.
b) Hybride kernekapitalposter i forsikringsselskaber betragtes som besiddelser af hybride kernekapita-
linstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 59
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 56, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i enhe-
derne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-
ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange
position eller har en restløbetid på mindst et år
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i
den finansielle sektor i disse indeks.
Artikel 60
Fradrag af besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har
en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor
1. Med henblik på anvendelse af artikel 56, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fra-
trækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkom-
mer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter an-
vendelse af følgende:
i)
artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalinstrumenter i de enhe-
der i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, divideret med den sam-
lede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalin-
strumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den
finansielle sektor.
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra
a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalinstru-
menter, der besiddes. Det beløb, der skal fratrækkes de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter i hen-
102
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0103.png
103
hold til stk. 1, beregnes ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med det i litra
b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de hybride kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.
4) Værdien af de i artikel 56, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af
instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og
iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-
pitel 2 eller 3 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved
at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.
Afdeling 3
Hybrid kernekapital
Artikel 61
Hybrid kernekapital
Et instituts hybride kernekapital består af hybride kernekapitalposter efter fradrag af de i artikel 56 nævn-
te poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 4
Supplerende kapital
Afdeling 1
Supplerende kapitalposter og -instrumenter
Artikel 62
Supplerende kapitalposter
Supplerende kapitalposter omfatter følgende:
a) kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter.
c) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, af-
snit II, kapitel 2, generelle kreditrisikojusteringer, før indregning af skatteeffekten, på op til 1,25 % af
de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 2
d) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter bestemmelserne i tredje del, af-
snit II, kapitel 3, de positive beløb, før indregning af skatteeffekten, der fremkommer ved beregnin-
103
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0104.png
104
gen i henhold til artikel 158 og 159, på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet
efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3.
Kapitalposterne i litra a) kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalpo-
ster.
Artikel 63
Supplerende kapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenterne og de efterstillede lån, kvalificeres som supplerende kapitalinstrumenter, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
a) Instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optagede og fuldt betalt.
b) Ingen af følgende har købt instrumenterne eller ydet de efterstillede lån:
i) instituttet eller dets datterselskaber
ii) en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stem-
merettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.
c) Købet af instrumenterne eller ydelsen af de efterstillede lån er ikke direkte eller indirekte finansieret
af instituttet.
d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenter-
ne, eller fordringen på de efterstillede låns hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer de
efterstillede lån, er efterstillet alle ikkeefterstillede fordringer.
e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller de efterstillede lån eller underlagt dem
en garanti, som forbedrer fordringens rangorden:
i)
instituttet eller dets datterselskaber
ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii) det finansielle moderholdingselskab eller dets datterselskaber
iv) det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v) det blandede finansielle holdingselskab eller dets datterselskaber
vi) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) - v), nævnte enheder.
f) Instrumenterne eller de efterstillede lån er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer
fordringens eller de efterstillede låns rangorden.
g) Instrumenterne eller de efterstillede lån har en oprindelig løbetid på mindst fem år.
h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, indeholder ikke et incitament
til, at instituttet indløser eller i givet fald tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.
i) Hvis instrumenterne eller de efterstillede lån indeholder en eller flere call options eller optioner for
førtidig indfrielse, kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens eller debitorens valg.
j) Instrumenterne eller de efterstillede lån kan kun opkræves, indfries ved udløb eller genkøbes eller før-
tidsindfries, når betingelserne i artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelses- eller optagel-
sesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i artikel 78, stk. 4, er opfyldt.
k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, angiver ikke eksplicit eller
implicit, at instrumenterne eller de efterstillede lån vil blive eller kan blive opkrævet, indfriet, gen-
købt eller førtidsindfriet af instituttet på anden måde end i forbindelse med instituttets insolvens eller
likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.
l) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne eller de efterstillede lån, giver ikke indehaveren eller
i givet fald långiveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i for-
bindelse med instituttets insolvens eller likvidation.
m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne eller de efterstillede lån vil ikke blive
ændret på grundlag af kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.
104
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0105.png
105
n) Hvis instrumenterne ikke er udstedt direkte af et institut, eller hvis de efterstillede lån ikke er modta-
get direkte af et institut, skal følgende to betingelser begge være opfyldt:
i) instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optaget af en enhed, som indgår i konsolide-
ringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2
ii) provenuet er umiddelbart til rådighed for instituttet uden begrænsning i en form, som opfylder
betingelserne i dette stykke.
Artikel 64
Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter
I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af
de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange et resultat, der fremkommer ved bereg-
ningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):
a) den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem år
af deres kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode
b) de resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns kontraktlige løbetid.
Artikel 65
Følgerne af, at betingelserne for supplerende kapitalinstrumenter ikke længere er opfyldt
Følgende bestemmelser finder anvendelse, når betingelserne for et supplerende kapitalinstrument som
omhandlet i artikel 63 ikke længere er opfyldt:
a) Instrumentet ophører omgående med at kvalificeres som et supplerende kapitalinstrument.
b) Den del af overkursen ved emission, der vedrører dette instrument, ophører omgående med at kvalifi-
ceres som supplerende kapitalposter.
Afdeling 2
Fradrag i supplerende kapitalposter
Artikel 66
Fradrag i supplerende kapitalposter
Følgende fradrages i supplerende kapitalposter:
a) et instituts direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herun-
der egne supplerende kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe i medfør af
eksisterende kontraktlige forpligtelser
b) direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finan-
sielle sektor, hvormed instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndighe-
ders opfattelse er blevet indgået for kunstigt at øge instituttets kapitalgrundlag
c) den relevante værdi opgjort i henholdt til artikel 70 af instituttets direkte, indirekte og syntetiske be-
siddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, når instituttet ikke har
en væsentlig kapitalandel i disse enheder
d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor, når instituttet har en væsentlig kapitalandel i disse enheder, undtagen emissi-
onspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage.
Artikel 67
Fradrag af besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter
105
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0106.png
106
Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra a), opgør institutterne besiddelser på grundlag af lange brut-
topositioner med følgende undtagelser:
a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt føl-
gende to betingelser begge er opfyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte posi-
tioner ikke forbundet nogen modpartsrisiko.
ii) enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden
for handelsbeholdningen.
b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af
indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne supplerende kapitalinstrumen-
ter i disse indeks.
c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne supplerende kapitalinstrumenter, som er
fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, i korte positioner i egne supplerende kapitalinstrumen-
ter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder også når der med
disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er op-
fyldt:
i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks.
ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen eller de indgår begge
uden for handelsbeholdningen.
Artikel 68
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og i de
tilfælde, hvor instituttet har besiddelser i krydsejerskab med det formål kunstigt at øge kapital-
grundlaget
Institutterne foretager de i artikel 66, litra b), c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende
bestemmelser:
a) Besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter opgøres på grundlag af lange bruttopositioner.
b) Besiddelser af supplerende kapitalposter i forsikringsselskaber og resterende supplerende kapitalpo-
ster i forsikringsselskaber betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i forbindelse med fradrag.
Artikel 69
Fradrag af besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor
Institutterne foretager de i artikel 66, litra c) og d), krævede fradrag i overensstemmelse med følgende:
a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i enhe-
derne i den finansielle sektor på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende ekspone-
ring, forudsat at følgende to betingelser begge er opfyldt:
i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange
position eller har en restløbetid på mindst et år
ii) Enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen eller de indgår
begge uden for handelsbeholdningen.
b) De opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapi-
rer, på grundlag af den underliggende eksponering for kapitalinstrumenterne i enhederne i den finan-
sielle sektor i disse indeks.
Artikel 70
106
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0107.png
107
Fradrag af supplerende kapitalinstrumenter i de tilfælde, hvor et institut ikke har en væsentlig in-
vestering i en relevant enhed
1. Med henblik på anvendelse af artikel 66, litra c), opgør institutterne det relevante beløb, der skal fra-
trækkes, ved at gange den i litra a) i nærværende stykke omhandlede værdi med den faktor, der fremkom-
mer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:
a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne-
kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i
den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter an-
vendelse af følgende:
i)
artikel 32-35
ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fratrækkes
for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige
forskelle
iii) artikel 44 og 45
b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter i
de enheder i den finansielle sektor, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indi-
rekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumen-
ter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.
2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i højst fem arbejdsdage, fra det i stk. 1, litra
a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.
3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstrument,
der besiddes. Institutterne skal fastslå den andel af besiddelserne i supplerende kapitalinstrumenter, der
fratrækkes, ved at gange beløbet i litra a) i nærværende stykke med andelen i litra b) i nærværende stykke:
a) den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de supplerende kapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumen-
ter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.
4. Værdien af de i artikel 66, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10
% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i)-
iii), fratrækkes ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ka-
pitel 2 eller i givet fald kravene i tredje del, afsnit IV.
5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes, ved
at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.
Afdeling 3
Supplerende kapital
Artikel 71
107
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0108.png
108
Supplerende kapital
Et instituts supplerende kapital består af instituttets supplerende kapitalposter efter fradrag af de i artikel
66 nævnte poster og efter anvendelse af artikel 79.
KAPITEL 5
Kapitalgrundlag
Artikel 72
Kapitalgrundlag
Et instituts kapitalgrundlag består af summen af dets kernekapital og supplerende kapital.
KAPITEL 6
Generelle krav
Artikel 73
Udlodninger på kapitalgrundlagsinstrumenter
1. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en an-
den form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kerneka-
pitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, medmindre in-
stituttet har fået de kompetente myndigheders forudgående tilladelse.
2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis de anser samtlige føl-
gende betingelser for at være opfyldt:
a) Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket ne-
gativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
b) Instrumentets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg
eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet vil ikke på anden måde blive forringet af det i stk. 1 omhandlede
valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.
3. Kapitalinstrumenter, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter
eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på instrumentet foretages i en anden
form end likvide midler eller et kapitalgrundlagsinstrument, kvalificeres ikke som egentlige kernekapita-
linstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.
4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodnin-
gernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter.
5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis instituttet er en referenceenhed i dette brede markedsindeks, med-
mindre begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet anser bevægelserne i dette brede markedsindeks for ikke at være væsentligt forbundet med
instituttets, moderinstituttets, det finansielle moderholdingselskabs, det blandede finansielle moder-
holdingselskabs eller det blandede moderselskabs kreditværdighed.
b) Den kompetente myndighed har ikke truffet en anden afgørelse end den, der er omhandlet i litra a).
6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter afhæn-
ger af.
108
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0109.png
109
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik på stk.4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 74
Besiddelser af kapitalinstrumenter udstedt af regulerede enheder i den finansielle sektor, der ikke
kvalificeres som lovpligtig kapital
Institutterne fratrækker ikke i kapitalgrundlaget direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalin-
strumenter udstedt af en reguleret enhed i den finansielle sektor, der ikke kvalificeres som denne enheds
lovpligtige kapital. Institutterne risikovægter sådanne besiddelser i overensstemmelse med tredje del, af-
snit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.
Artikel 75
Fradrag og krav om løbetid for korte positioner
Krav om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), og artikel
69, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til positioner, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har kontraktmæssigt ret til på en bestemt fremtidig dato at sælge den afdækkede lange posi-
tion til den modpart, der foretager afdækningen.
b) Modparten, der foretager afdækningen af instituttet, er kontraktmæssigt forpligtet til på en bestemt
fremtidig dato at købe den i litra a) omhandlede lange position af instituttet.
Artikel 76
Indeksbesiddelser af kapitalinstrumenter
1. Ved anvendelsen af artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel
67, litra a), og artikel 69, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstru-
ment med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, hvis føl-
gende betingelser er opfyldt:
a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til
afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen eller de indgår begge uden for handelsbe-
holdningen.
b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.
c) Den i litra a) omhandlede korte position kvalificeres som en effektiv afdækning i henhold til institut-
tets interne kontrolprocesser.
d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede kontrolpro-
cesser er tilstrækkelige og fortsat er hensigtsmæssige.
2. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan et institut anvende et kon-
servativt skøn over sin underliggende eksponering for de kapitalinstrumenter, der indgår i indeksene, som
et alternativ til, at det beregner sin eksponering for kapitalinstrumenterne i litra a) og/eller litra b):
a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalin-
strumenter, som indgår i indeksene
109
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0110.png
110
b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstru-
menter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene.
3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede tilladelse, såfremt instituttet over for
dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende
eksponering for kapitalinstrumenterne i stk. 2, litra a) og/eller litra b), alt efter hvad der er relevant.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggen-
de eksponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 77
Betingelser for reduktion af kapitalgrundlaget
Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge af
følgende:
a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde,
som er tilladt i henhold til gældende national lovgivning
b) førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller sup-
plerende kapitalinstrumenter før det kontraktlige forfaldstidspunkt.
Artikel 78
Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af kapitalgrundlaget
1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, genkøber, førtidsindfrier eller
ved udløb indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter, hybrids kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Førend eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede aktion erstatter instituttet de i artikel 77 om-
handlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingel-
ser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne.
b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag efter den
nævnte aktion vil overstige de i artikel 92, stk. 1, i denne forordning fastlagte krav og det kombinere-
de bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6) i direktiv 2013/36/EU med en margen, som den kom-
petente myndighed måtte anse for nødvendig på grundlag af artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i
henhold til stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i hvilket omfang disse erstatningskapita-
linstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.
3. Såfremt et institut indleder en aktion som omhandlet i artikel 77, litra a), og nægtelse af indfrielse af
egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27 er forbudt i henhold til gældende national
lovgivning, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente
myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.
110
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0111.png
111
4. De kompetente myndigheder kan kun give institutter tilladelse til at indfri hybride kernekapital- eller
supplerende kapitalinstrumenter inden fem år efter udstedelsesdatoen, hvis betingelserne i stk. 1 og i litra
a) eller b) i dette stykke er opfyldt:
a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis
vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere
kvalitet, og de to følgende betingelser begge er opfyldt:
i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.
ii) Instituttet godtgør over for de kompetente myndigheder, at den forskriftsmæssige klassificering
af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.
b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for
de kompetente myndigheder godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tids-
punktet for deres udstedelse.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente myndig-
heds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure, der skal
anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for be-
handling af en sådan ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 79
Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget
1. Såfremt et institut midlertidig besidder kapitalinstrumenter eller har givet efterstillede lån, der kvalifi-
ceres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapita-
linstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten
med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reor-
ganisere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed midlertidig fravige bestemmelserne om
fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere begre-
bet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en kompetent myn-
dighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finan-
siel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 80
111
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0112.png
112
Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget
1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og un-
derretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter
ikke opfylder kriterierne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger,
som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter, der udstedes, for at EBA kan overvåge
kvaliteten af de kapitalgrundlagsinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen.
2. En underretning indeholder følgende:
a) en detaljeret beskrivelse af arten og omfanget af den konstaterede mangel
b) teknisk rådgivning om de foranstaltninger, som EBA finder det nødvendigt, at Kommissionen træffer.
c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.
3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nød-
vendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag som følge af:
a) relevante ændringer af markedsstandarder eller markedspraksis
b) ændringer af de relevante retsforskrifter eller regnskabsstandarder
c) væsentlige ændringer af EBA's metoder til at stressteste institutters solvens.
4. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen senest den 1. januar 1014 om mulig behandling af ure-
aliserede gevinster opgjort til dagsværdi ud over indregning i den egentlige kernekapital uden justering. I
sådanne anbefalinger tages der højde for relevante ændringer af de internationale regnskabsstandarder og
af internationale aftaler om tilsynsstandarder for banker.
AFSNIT II
MINORITETSINTERESSER OG HYBRIDE KERNEKAPITALINSTRUMENTER OG SUPPLE-
RENDE KAPITALINSTRUMENTER UDSTEDT AF DATTERSELSKABER
Artikel 81
Minoritetsinteresser, som opfylder betingelserne for indregning i den konsoliderede egentlige ker-
nekapital
1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalinstrumenter, overkurs
ved emission i tilknytning til disse instrumenter, overført resultater, og andre reserver, når følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne for-
ordning og i direktiv 2013/36/EU.
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) De i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end
de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
2. Minoritetsinteresser, som finansieres direkte eller indirekte via en enhed med særligt formål (SPE) eller
på anden måde af moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber, opfylder ikke betingelserne for
indregning i den konsoliderede egentlige kernekapital.
Artikel 82
112
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0113.png
113
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapital-
grundlag
Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag
omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumen-
ter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Datterselskabet antager en af følgende former:
i) et institut
ii) en virksomhed, som i medfør af gældende national lovgivning er omfattet af kravene i denne for-
ordning og i direktiv 2013/36/EU
b) Datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
c) Instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter be-
stemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.
Artikel 83
Kvalificerende hybrid kernekapital og supplerende kapital udstedt af en enhed med særligt formål
(SPE)
1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i
tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende
kapital eller i givet fald kvalificerende kapitalgrundlag, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Den SPE, der har udstedt disse instrumenter, indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2.
b) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende hybri-
de kernekapital, hvis de i artikel 52, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.
c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil indregnes kun i den kvalificerende sup-
plerende kapital, hvis de i artikel 63 fastsatte betingelser er opfyldt.
d) SPE'ens eneste aktiv er dens andel af kapitalgrundlaget i moderselskabet eller et datterselskab heraf,
som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2, og hvis
form opfylder de i artikel 52, stk. 1, eller artikel 63 fastsatte relevante betingelser.
Hvis den kompetente myndighed mener, at en SPE's aktiver, bortset fra dens andel af kapitalgrundlaget i
moderselskabet eller et datterselskab heraf, som indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i
første del, afsnit II, kapitel 2, er minimale og ubetydelige for den pågældende enhed, kan den kompetente
myndighed undlade at anvende den i litra d) i første afsnit, fastsatte betingelse.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de ak-
tivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk. 1, andet
afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 84
Minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital
113
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0114.png
114
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede
egentlige kernekapital, ved i dette selskabs minoritetsinteresser at fratrække det resultat, som fremkom-
mer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
i) værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at opfylde summen af det i
artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrund-
lagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i
artikel 128, nr. 6, i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i
lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af
egentlig kernekapital
ii) værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som
kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte
krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 100 i
direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv
2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser
i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital
b) datterselskabets minoritetsinteresser udtrykt som en procentdel af selskabets samlede egentlige kerne-
kapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reserver.
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandle-
de datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.
Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs minoritetsinteresser ikke indgå i den kon-
soliderede egentlige kernekapital.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende
tilsynskrav på individuelt niveau, skal minoritetsinteresser i datterselskaber, der er omfattet af undtagel-
sen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den be-
regning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. De kompetente myndigheder kan fritage et finansielt moderholdingselskab fra at anvende denne artikel,
hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) dets hovedaktivitet består i at erhverve kapitalinteresser
b) det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau
c) det konsoliderer et datterinstitut, i hvilket det kun har minoritetsinteresser gennem kontrol som defi-
neret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
d) mere end 90 % af den konsoliderede egentlige kernekapital, der kræves, kommer fra det i litra c) om-
handlede datterinstitut beregnet på delkonsolideret niveau.
Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 31 December
2014 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, kan de kompetente myndigheder give dette blande-
114
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0115.png
115
de finansielle moderholdingselskab den i første afsnit omhandlede fritagelse, hvis det opfylder betingel-
serne i første afsnit.
6. Hvis kreditinstitutter, som er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en
institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en kryds-
garantiordning, der fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller
juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæs-
sige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende
artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.
Artikel 85
Kvalificerende kernekapitalinstrumenter, som indgår i den konsoliderede kernekapital
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det konso-
liderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer
ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:
i) værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde summen af det i artikel 92,
stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlagskrav
omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel
128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
ii) værdien af den konsoliderede kernekapital, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på
konsolideret niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, krave-
ne i artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU,
kravene i artikel 476 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande,
i det omfang disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital
b) datterselskabets kvalificerende kernekapital udtrykt som en procentdel af dette selskabs samlede ker-
nekapitalinstrumenter plus overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reser-
ver.
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret grundlag for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandle-
de datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.
Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kernekapital ikke indgå i
den konsoliderede kernekapital.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende
tilsynskrav på individuelt niveau, skal kernekapitalinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af undta-
gelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
Artikel 86
Kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et dattersel-
skabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede hybride kernekapital, ved i dette sel-
skabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital, at fratrække dette sel-
skabs minoritetsinteresser, som indgår i den konsoliderede egentlige kernekapital.
115
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0116.png
116
Artikel 87
Kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag
1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det kon-
soliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kapitalgrundlag at fratrække det resultat,
der fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:
a) datterselskabets kapitalgrundlag minus den laveste af følgende værdier:
i) værdien af datterselskabets kapitalgrundlag, som kræves for at opfylde summen af det i artikel
92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, det specifikke kapitalgrundlags-
krav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav omhandlet i arti-
kel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i artikel 500 samt eventuelle supplerende krav i
lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
ii) værdien af det kapitalgrundlag, som datterselskabet tegner sig for, og som kræves på konsolideret
niveau for at opfylde summen af det i artikel 92, stk. 1, litra c), fastsatte krav, kravene i artikel
458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU,
det kombinerede bufferkrav omhandlet i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, kravene i arti-
kel 500 samt eventuelle supplerende krav i lokale tilsynsbestemmelser i tredjelande
b) selskabets kvalificerende kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af alle datterselskabets kapital-
grundlagsinstrumenter, som indgår i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og sup-
plerende kapitalposter og overkurs ved emission i tilknytning hertil, overført resultat og andre reser-
ver.
2. Beregningen i stk. 1 foretages på delkonsolideret niveau for hvert af de i artikel 81, stk. 1, omhandlede
datterselskaber.
Et institut kan vælge ikke at foretage denne beregning for et datterselskab omhandlet i artikel 81, stk. 1.
Træffer et institut en sådan beslutning, må dette datterselskabs kvalificerende kapitalgrundlag ikke indgå i
det konsoliderede kapitalgrundlag.
3. Hvis en kompetent myndighed benytter sig af den i artikel 7 omhandlede undtagelse fra at anvende
tilsynskrav på individuelt niveau, skal kapitalgrundlagsinstrumenter i datterselskaber, der er omfattet af
undtagelsen, ikke indregnes i kapitalgrundlaget på delkonsolideret eller i givet fald konsolideret niveau.
Artikel 88
Kvalificerende kapitalgrundlagsinstrumenter, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 84, stk. 5 og 6, beregner institutterne værdien af et dattersel-
skabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i den konsoliderede supplerende kapital, ved i dette sel-
skabs kvalificerende kapitalgrundlag, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag, at fratrække dette
selskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i den konsoliderede kernekapital.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KAPITALANDELE UDEN FOR DEN FINANSIELLE SEKTOR
Artikel 89
Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren
1. En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, i en virk-
somhed, som ikke er en af følgende, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3:
116
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0117.png
117
a) en enhed i den finansielle sektor
b) en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, og som udøver aktiviteter, som den
kompetente myndighed anser for at være en af følgende:
i)
en direkte forlængelse af bankvirksomhed
ii) accessorisk bankvirksomhed
iii) leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af databehandlingsydelser eller anden lignen-
de virksomhed.
2. Et instituts samlede kvalificerende kapitalandele i andre virksomheder end de i stk. 1, litra a) og b)
nævnte, som overstiger 60 % af dets justerede kapitalgrundlag, er omfattet af bestemmelserne i stk. 3.
3. De kompetente myndigheder anvender kravene i litra a) eller b) på institutters kvalificerende
kapitalan- dele som omhandlet i stk. 1 og 2:
a) Med henblik på at beregne kapitalkravet i overensstemmelse med tredje del skal institutterne risiko-
vægte den højeste værdi af følgende med 1250 %:
i) den værdi af de i stk. 1 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 15 % af det justerede
kapitalgrundlag
ii) den samlede værdi af de i stk. 2 nævnte kvalificerende kapitalandele, som overstiger 60 % af in-
stituttets justerede kapitalgrundlag.
b) De kompetente myndigheder forbyder institutter at have de i stk. 1 og 2 nævnte kvalificerende kapita-
landele, hvis værdi overstiger de i disse stykker fastsatte procentdele af det justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder offentliggør deres valg af litra a) eller b).
4. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), udsteder EBA retningslinjer med henblik på at præcisere følgende
begreber:
a) virksomhed, der er en direkte forlængelse af bankvirksomhed
b) virksomhed, der er accessorisk til bankvirksomhed
c) lignende virksomhed.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 90
Alternativer til risikovægten på 1250 %
Som alternativ til at risikovægte de beløb, som overstiger de i artikel 89, stk. 1 og 2, fastsatte grænser,
med 1250 %, kan institutterne fratrække disse beløb i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse
med artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 91
Undtagelser
1. Aktier i virksomheder, som ikke er omhandlet i artikel 89 stk. 1, litra a) og b), medregnes ikke ved
beregningen af de i nævnte artikel fastsatte grænser for det justerede kapitalgrundlag, hvis en af følgende
betingelser er opfyldt:
a) Aktierne besiddes midlertidig som led i en finansiel bistandsoperation som omhandlet i artikel 79.
b) Besiddelsen af aktierne er en emissionsposition, der besiddes i højst fem arbejdsdage.
c) Aktierne besiddes i instituttets eget navn og for andres regning.
2. Aktier, der ikke er finansielle anlægsaktiver som omhandlet i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF,
medtages ikke i den i artikel 89 omhandlede beregning.
117
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0118.png
118
TREDJE DEL
KAPITALKRAV
AFSNIT I
GENERELLE KRAV, VÆRDIANSÆTTELSE OG INDBERETNING
KAPITEL 1
Krav til kapitalgrundlags størrelse
Afdeling 1
Kapitalgrundlagskrav for institutter
Artikel 92
Kapitalgrundlagskrav
1. Med forbehold af artikel 93 og 94 skal institutterne til enhver tid opfylde følgende kapitalgrundlags-
krav:
a) en egentlig kernekapitalprocent på 4,5 %
b) en kernekapitalprocent på 6 %
c) en samlet kapitalprocent på 8 %.
2. Institutterne beregner deres kapitalprocenter som følger:
a) Den egentlige kernekapitalprocent er instituttets egentlige kernekapital udtrykt som en procentdel af
den samlede risikoeksponering.
b) Kernekapitalprocenten er instituttets kernekapital udtrykt som en procentdel af den samlede risiko-
eksponering.
c) Den samlede kapitalprocent er instituttets kapitalgrundlag udtrykt som en procentdel af den samlede
risikoeksponering.
3. Den samlede risikoeksponering beregnes som summen af litra a)-f) i nærværende stykke efter hensyn-
tagen til de i stk. 4 omhandlede bestemmelser:
a) de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko og udvandingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i
afsnit II og artikel 379 for så vidt angår samtlige instituttets forretningsaktiviteter, undtagen risiko-
vægtede eksponeringer i instituttets handelsbeholdningsaktiviteter
b) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del, eller i givet fald
fjerde del for et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
i) positionsrisiko
ii) store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, såfremt et institut har
fået tilladelse til at overskride disse grænser
c) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV eller i givet fald afsnit V med und-
tagelse af artikel 379 for så vidt angår følgende:
i)
valutarisiko
ii) afviklingsrisiko
iii) råvarerisiko
d) kapitalgrundlagskravene beregnet efter bestemmelserne i afsnit VI for så vidt angår kreditværdijuste-
ringsrisikoen for OTC-derivater, undtagen kreditderivater, der anses for at begrænse risikovægtede
eksponeringer for kreditrisiko
118
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0119.png
119
e) kapitalgrundlagskravene opgjort efter bestemmelserne i afsnit III for så vidt angår den operationelle
risiko
f) de risikovægtede eksponeringer opgjort efter bestemmelserne i afsnit II for den modpartsrisiko, der
opstår i forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende følgende typer transak-
tioner og aftaler:
i)
de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater
ii) genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret på værdipapirer eller råva-
rer
iii) margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
iv) terminsforretninger.
4. Følgende bestemmelser finder anvendelse på opgørelsen af den samlede risikoeksponering som om-
handlet i stk. 3:
a) De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3, litra c), d) og e), omfatter de krav, der opstår i
forbindelse med alle et instituts forretningsaktiviteter.
b) Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 3, litra b)-e), med 12,5.
Artikel 93
Startkapitalkrav for institutter i fortsat drift (going concern)
1. Et instituts kapitalgrundlag må ikke falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det
blev meddelt tilladelse.
2. Kreditinstitutter, som allerede eksisterede den 1. januar 1993, kan, selv om kapitalgrundlagets værdi
ikke når op på den krævede startkapital, fortsat drive virksomhed. I så fald må kapitalgrundlagets værdi
for disse institutter ikke falde til under det maksimumsbeløb, som den havde nået fra den 22. december
1989.
3. Godkendte investeringsselskaber og firmaer, der var omfattet af artikel 6 i direktiv 2006/49/EF, og som
eksisterede før den 31. december 1995, kan fortsat drive virksomhed, selv om kapitalgrundlagets værdi
ikke når op på den krævede startkapital. Sådanne firmaers eller investeringsselskabers kapitalgrundlag må
ikke falde til under det højeste referenceniveau som beregnet efter datoen for den i Rådets direktiv
93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
28)
omhandlede meddelelse. Referenceniveauet er kapitalgrundlagets daglige gennemsnitsniveau beregnet
over de seks måneder, der går forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette må-
ned for den tilsvarende forudgående periode.
4. Overtages kontrollen med et institut, som falder ind under kategorien i stk. 2 eller 3, af en anden fysisk
eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal værdien af instituttets kapitalgrundlag
være af samme størrelse som den krævede startkapital.
5. Fusioneres to eller flere institutter, der falder ind under den i stk. 2 eller 3 nævnte kategori, må værdien
af kapitalgrundlaget i det institut, der opstår som et resultat af fusionen, ikke være lavere end de fusione-
rede institutters samlede kapitalgrundlag på det tidspunkt, hvor fusionen fandt sted, så længe værdien af
kapitalgrundlaget er lavere end den krævede startkapital.
6. Finder de kompetente myndigheder det nødvendigt for at sikre et instituts solvens, at kravet i stk. 1
opfyldes, finder bestemmelserne i stk. 2-5 ikke anvendelse.
Artikel 94
119
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0120.png
120
Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter
1. Institutterne kan erstatte kapitalkravet i artikel 92, stk. 3, litra b), med kapitalkravet beregnet efter sam-
me artikels stk. 3, litra a), for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter, hvis omfanget af deres
balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter opfylder følgende to betingelser:
a) De udgør normalt mindre end 5 % af de samlede aktiver og 15 mio. EUR.
b) De overstiger aldrig 6 % og 20 mio. EUR.
2. Ved opgørelsen af omfanget af balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, anvender institutter følgen-
de:
a) gældsinstrumenter ansættes til deres markedsværdi eller nominelle værdi, aktier til deres markeds-
værdi og derivater til den nominelle værdi eller markedsværdien af de underliggende instrumenter
b) Lange positioners nummeriske værdi og korte positioners nummeriske værdi adderes.
3. Kan et institut ikke opfylde betingelsen i stk. 1, litra b), underretter det straks den kompetente myndig-
hed. Hvis den kompetente myndighed efter at have foretaget en vurdering fastslår og underretter institut-
tet om, at kravet i stk. 1, litra a), ikke er opfyldt, ophører instituttet med at anvende stk. 1 fra den næste
indberetningsdato.
Afdeling 2
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investerings-
services
Artikel 95
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investerings-
services
1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender investeringsselskaber, som ikke har tilladelse til at levere de
i afsnit A, punkt 3 og 6, i bilag I til direktiv 2004/39/EF nævnte investeringsservices og -aktiviteter, den i
stk. 2 fastsatte beregning af den samlede risikoeksponering.
2. De i nærværende artikels stk. 1 nævnte investeringsselskaber og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c),
omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i
bilag I til direktiv 2004/39/EF, opgør deres samlede risikoeksponering som den største værdi af følgende:
a) summen af posterne i artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4
b) 12,5 multipliceret med den i artikel 97 angivne værdi.
De i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter
som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, skal opfylde kravene i artikel 92, stk. 1
og 2, på grundlag af den samlede risikoeksponering, der er omhandlet i første afsnit.
De kompetente myndigheder kan for de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra c), omhandlede selskaber, der leve-
rer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og 4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF,
fastsætte kapitalgrundlagskrav, som er bindende for de pågældende selskaber i henhold til de nationale
gennemførelsesforanstaltninger, der træder i kraft den 31. december 2013 for direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF.
3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operatio-
nel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 96
120
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0121.png
121
Kapitalgrundlagskrav for investeringsselskaber, der har en startkapital som fastsat i artikel 28, stk.
2, i direktiv 2013/36/EU
1. Med henblik på artikel 92, stk. 3, anvender følgende kategorier af investeringsselskaber, som oprethol-
der en startkapital i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, den beregning af den
samlede risikoeksponering, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel:
a) investeringsselskaber, der handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at
få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, når de fungerer som formidlere
eller udfører kundeordrer
b) investeringsselskaber, der opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer
ii) der kun handler for egen regning
iii) der ikke har eksterne kunder
iv) som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres transaktioner til en
clearinginstitution, der garanterer dem.
2. For de i stk. 1 nævnte investeringsselskaber opgøres den samlede risikoeksponering som summen af
følgende:
a) artikel 92, stk. 3, litra a)-d) og f), efter anvendelse af artikel 92, stk. 4
b) den i artikel 97 nævnte værdi multipliceret med 12,5.
3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende operatio-
nel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.
Artikel 97
Kapitalgrundlag baseret på faste omkostninger
1. I overensstemmelse med artikel 95 og 96 skal et investeringsselskab og de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra
c), omhandlede selskaber, der leverer investeringsservices og -aktiviteter som nævnt i afsnit A, nr. 2) og
4), i bilag I til direktiv 2004/39/EF besidde et justeret kapitalgrundlag, som udgør mindst en fjerdedel af
de faste omkostninger for det foregående år.
2. Er der siden det foregående år sket ændringer i et investeringsselskabs virksomhed, som den kompeten-
te myndighed anser for væsentlige, kan den kompetente myndighed tilpasse kravet i stk. 1.
3. Har et investeringsselskab ikke drevet virksomhed i et år fra den dag, hvor det indledte sine aktiviteter,
skal det besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af de i forretningsplanen opførte faste
omkostninger, medmindre den kompetente myndighed kræver forretningsplanen tilpasset.
4. EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på nærmere at præcisere følgende:
a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregå-
ende års faste omkostninger
b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapital-
grundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger
c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har dre-
vet virksomhed i et år.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
marts 2014.
121
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0122.png
122
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 98
Kapitalgrundlag for investeringsselskaber på konsolideret niveau
1. Indgår de i artikel 95, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kredit-
institutter, anvender moderinvesteringsselskabet i en medlemsstat artikel 92 på konsolideret niveau som
følger:
a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 95, stk. 2.
b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets konsoliderede situation eller
på grundlag af finansielle holdingsselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs konsolide-
rede situation, alt efter hvad der er relevant.
2. Indgår de i artikel 96, stk. 1, nævnte investeringsselskaber i en koncern, og denne ikke omfatter kredit-
institutter, anvender et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat og et investeringsselskab kontrolleret
af et finansielt holdingselskab eller af et blandet finansielt holdingselskab artikel 92 på konsolideret ni-
veau som følger:
a) Den samlede risikoeksponering beregnes som fastlagt i artikel 96, stk. 2.
b) Kapitalgrundlaget beregnes på grundlag af moderinvesteringsselskabets eller i givet fald det finansiel-
le holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingsselskabs konsoliderede situation og i over-
ensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2.
KAPITEL 2
Beregnings- og indberetningskrav
Artikel 99
Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata
1. Institutters indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i artikel 92 fastsatte krav foreta-
ges mindst hvert halve år.
2. Institutter, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002, og andre kreditinstitutter end de
i artikel 4 i nævnte forordning omhandlede, som udarbejder deres konsoliderede regnskaber i overens-
stemmelse med de internationale regnskabsstandarder vedtaget efter proceduren i artikel 6, stk. 2, i nævn-
te forordning indberetter også regnskabsdata.
3. De kompetente myndigheder kan kræve, at de kreditinstitutter, der anvender de internationale regn-
skabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, i forbindelse med indberetning af kapitalgrundlag i
henhold til artikel 23, stk. 2 i nærværende forordning, også indberetter regnskabsdata som fastsat i nær-
værende artikels stk. 2.
4. De i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit nævnte regnskabsdata indberettes, i det omfang det er nødvendigt for
at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for instituttets aktiviteter og et billede af de systemiske
risici, som institutterne udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med for-
ordning (EU) nr. 1093/2010.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
ensartede formater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, definitioner og de it-løsninger, der i
Unionen skal anvendes til den i stk. 1 omhandlede indberetning.
122
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0123.png
123
Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes ak-
tiviteter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Hvis en kompetent myndighed mener, at de regnskabsdata, der stilles krav om i stk. 2, er nødvendige
for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for aktiviteter for andre institutter end de, der er om-
handlet i stk. 2 og 3, og som er underlagt et regnskabssystem på grundlag af direktiv 86/635/EØF, og et
billede af de systemiske risici, som disse institutter udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien,
skal den kompetente myndighed høre EBA om muligheden for at udvide kravene til indberetning af regn-
skabsdata på konsolideret niveau til også at omfatte sådanne institutter, såfremt de ikke allerede foretager
indberetninger på dette niveau.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de
formater, der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de kompetente myndigheder kan udvide
kravene til indberetning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 5 omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på stk. 4, underretter den EBA
og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder nødvendige at medtage i de i stk. 5 omhandlede gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder.
Artikel 100
Supplerende indberetningskrav
Institutterne indberetter omfanget, i det mindste i aggregeret form, af institutternes genkøbsaftaler, værdi-
papirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler til de kompetente myndigheder.
EBA medtager disse oplysninger i de i artikel 99, stk. 5, omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder om indberetning.
Artikel 101
Særlige indberetningskrav
1. Institutterne indberetter hvert halve år følgende data til de kompetente myndigheder for hvert af de na-
tionale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret for:
a) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom som sik-
kerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 80 % af markedsværdien eller 80 % af
belåningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2
123
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0124.png
124
b) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelsesejendom
som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboel-
sesejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
c) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt beboelses-
ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i beboelses-
ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
d) tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom som sikker-
hed, på op til den laveste værdi af den pantsatte del og 50 % af markedsværdien eller 60 % af belå-
ningsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk. 2
e) de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervsejendom
som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i er-
hvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1
f) eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt erhvervs-
ejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der betragtes som fuldt ud sikret ved pant i erhvervs-
ejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 1.
2. De i stk. 1 nævnte data indberettes til den kompetente myndighed i det pågældende instituts hjemland.
Hvis et institut har en filial i en anden medlemsstat, skal dataene vedrørende denne filial også indberettes
til de kompetente myndigheder i værtslandet. Dataene indberettes særskilt for hvert af de ejendomsmarke-
der i Unionen, som det pågældende institut er eksponeret for.
3. De kompetente myndigheder offentliggør hvert år i aggregeret form de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede
data sammen med eventuelle historiske data. Efter anmodning fra en anden kompetent myndighed i en
medlemsstat eller EBA giver en kompetent myndighed den pågældende kompetente myndighed eller
EBA mere detaljerede oplysninger om forholdene på markedet for beboelsesejendomme eller erhvervs-
ejendomme i denne medlemsstat.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for
så vidt angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger
b) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for
så vidt angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Handelsbeholdning
Artikel 102
Krav vedrørende handelsbeholdningen
1. Positioner i handelsbeholdningen skal enten være fri for omsætningsbegrænsninger eller kunne afdæk-
kes.
124
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0125.png
125
2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til
at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103.
3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til forvaltning af deres handelsbeholdning
i overensstemmelse med artikel 104 og 105.
4. Institutterne kan medtage interne risikoafdækninger ved beregningen af kapitalkravene i relation til po-
sitionsrisikoen, såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene i artikel 103-106 er opfyldt.
Artikel 103
Forvaltning af handelsbeholdningen
Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen op-
fylde samtlige følgende krav:
a) Instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljerne,
som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode.
b) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positioner, der er ind-
gået af en handelsenhed. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:
i)
hvilke positioner der kan indgås af hvilke handelsenheder
ii) der er fastsat grænser for positionerne, og det overvåges, om de er passende
iii) dealerne kan indgå/forvalte positionen inden for de aftalte rammer og i henhold til den godkend-
te strategi
iv) positionerne indberettes til den øverste ledelse som led i instituttets risikostyring
v) positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder, og der foretages
en vurdering af muligheden for at omsætte eller afdække en position eller de risici, der er knyttet
til positionen, herunder vurdering, kvalitet og tilgængelighed af input fra markedet til værdian-
sættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på
markedet.
vi) aktive procedurer og kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig
c) Instituttet har klart definerede politikker og procedurer for overvågning af positionerne i forhold til
instituttets handelsstrategi, herunder overvågning af omsætningen og de positioner, for hvilke den op-
rindelig påtænkte besiddelsesperiode er overskredet.
Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
1. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af, hvilke positioner der
skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen af deres kapitalkrav, i overensstemmel-
se med kravene i artikel 102 og definitionen af handelsbeholdning i artikel 4, stk. 1, nr. 86), og under
hensyntagen til instituttets risikostyringskapacitet og -praksis. Instituttet dokumenterer i fuldt omfang, at
disse politikker og procedurer overholdes, og underkaster dem regelmæssig intern revision.
2. Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af han-
delsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter som minimum:
a) de aktiviteter, som efter det enkelte instituts opfattelse er handel og indgår i handelsbeholdningen
med henblik på kapitalgrundlagskravet
b) i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt
likvidt marked for køb og salg
c) for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:
125
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0126.png
126
afgrænse alle væsentlige risici i forbindelse med positionen
afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der fin-
des et aktivt likvidt marked for køb og salg
iii) udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i model-
len
d) i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres
eksternt på en konsistent måde
e) i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til
at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt
f) i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikostyring af positionen som led i sine han-
delsaktiviteter
g) i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdnin-
gen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler.
Artikel 105
Krav til forsigtig værdiansættelse
1. Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde standarder for forsigtig værdiansættelse som fastsat
i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handels-
beholdningen har en passende nøjagtighed i forhold til handelsbeholdningspositionernes dynamiske ka-
rakter, tilsynskravene og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positionerne i handelsbe-
holdningen.
2. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige
og pålidelige værdiansættelsesestimater. I systemerne og kontrollerne indgår der som minimum følgende
elementer:
a) dokumenterede politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, herunder et klart defineret
ansvar for de forskellige områder, der er inddraget i værdiansættelsen, markedsinformationskilder og
gennemgang af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikkeobserverbare data, der
afspejler instituttets antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for vær-
diansættelse af positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunktet for slutkurser,
procedurer for værdiansættelsesjusteringer, månedsafslutnings- og ad hoc-verificeringsprocedurer
b) rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og
uafhængige af de disponerende enheder.
Rapporteringsvejen fører i sidste ende til ledelsesorganet.
3. Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen.
4. Institutterne opgør deres positioner til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør kapitalkravet
for positioner i handelsbeholdningen.
5. Når der foretages opgørelse til markedsværdi, anvender et institut den mere forsigtige del af købs- og
salgsbuddet, medmindre instituttet kan indgå handel til middelkurs. Hvis institutterne gør brug af denne
undtagelse, underretter de hver sjette måned deres kompetente myndigheder om de pågældende positioner
og fremlægger bevis for, at de kan indgå handel til middelkurs.
6. Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre
deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i
handelsbeholdningen.
i)
ii)
126
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0127.png
127
7. Anvendes modelværdi, skal institutterne opfylde følgende krav:
a) Den øverste ledelse skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positio-
ner til dagsværdi der opgøres efter en model, og forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rap-
porteringen af virksomhedens risiko/resultater.
b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markeds-kursen, og mar-
kedsinputtenes hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens para-
metre skal vurderes hyppigt.
c) Hvis det er muligt, skal institutterne anvende værdiansættelsesmetoder, som er accepteret markeds-
praksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarer.
d) Hvis instituttet selv har udviklet modellen, baseres den på hensigtsmæssige forudsætninger, som er
blevet vurderet og efterprøvet af tilstrækkelig kvalificerede parter, som er uafhængige af udviklings-
processen.
e) Institutterne skal have formelle procedurer for kontrol med ændringer og opbevare en sikret kopi af
modellen, som med jævne mellemrum anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.
f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidste om svaghederne i de anvendte modeller og om,
hvordan disse svagheder bedst afspejles i værdiansættelserne.
g) Institutters modeller gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om deres resultater er nøj-
agtige, herunder vurdering af, om forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinst og
tab i forhold til risikofaktorer og sammenligning af faktiske opgørelsesværdier og modelresultater.
Med henblik på anvendelse af litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de dispone-
rende enheder og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætnin-
gerne og softwareimplementeringen.
8. Institutterne foretager uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til markedsværdi el-
ler modelværdi. Kontrollen af markedskurserne og modelinputtene foretages mindst én gang om måneden
eller oftere, afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art, af en person eller enhed, der er uafhæn-
gig af personer eller enheder, som har økonomisk fordel af handelsbeholdningen. Hvis der ikke findes
uafhængige kursfastsættelseskilder, eller hvis kursfastsættelseskilderne er mere subjektive, kan det være
hensigtsmæssigt at træffe forsigtighedsforanstaltninger som f.eks. værdiansættelsesjusteringer.
9. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer med henblik på at overveje værdiansættelsesjusterin-
ger.
10. Institutterne skal formelt overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: ikke optjente kreditspread,
omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, markedskursusikkerhed, forfald før aftalt tid,
investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsomkostninger og eventuelt model-
risiko.
11. Institutterne fastlægger og opretholder procedurer til beregning af en justering af den aktuelle vær-
diansættelse af mindre likvide positioner, som især kan opstå som følge af markedshændelser eller institu-
trelaterede situationer såsom koncentrerede positioner og/eller positioner, for hvilke den oprindelig på-
tænkte besiddelsesperiode er overskredet. Institutterne foretager om nødvendigt sådanne justeringer ud
over eventuelle værdijusteringer af positionen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og udformer juste-
ringerne på en sådan måde, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer skal
institutterne overveje en række faktorer, når de afgør, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for
mindre likvide positioner. Disse faktorer omfatter følgende:
a) den tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risici inden for positionen
b) volatiliteten og den gennemsnitlige forskel mellem bud og udbud
127
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0128.png
128
c) tilgængeligheden af markedsnoteringer (antallet af market makers og deres identitet) og omsætnin-
gens volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningens størrelse i perioder med mar-
kedsstress
d) markedskoncentrationer
e) positionernes aldersfordeling
f) i hvilket omfang værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi
g) virkningerne af andre modelrisici.
12. Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal
institutterne overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal institutterne
overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner og løbende undersøge, om justeringer fortsat
er hensigtsmæssige. Institutterne skal også eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer i for-
bindelse med den usikkerhed, der er forbundet med de inputparametre, som modellerne anvender.
13. For så vidt angår komplekse produkter, som f.eks. securitiseringseksponeringer og »nth to default«-
kreditderivater, skal institutterne eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle
den modelrisiko, der er forbundet med brugen af en muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode, og den
modelrisiko, der er forbundet med brugen af ikkeobserverbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringspara-
metre i værdiansættelsesmodellen.
14. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for anvendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 1 fe-
bruar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 106
Intern afdækning
1. En intern afdækning skal især opfylde følgende krav:
a) Den må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske kapitalgrundlagskravene.
b) Den dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsproce-
durer.
c) Den sker på markedsvilkår.
d) Den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, forvaltes dynamisk i handelsbehold-
ningen inden for de tilladte rammer.
e) Den overvåges nøje.
Overvågningen sikres ved hensigtsmæssige procedurer.
2. Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til afdækkede positioner uden for han-
delsbeholdningen.
3. Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger
uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, gennem intern ri-
sikoafdækning, anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset bestemmelserne i
stk. 1 og 2, ikke for at være afdækket med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringer, medmin-
dre instituttet af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et tilsvarende kreditderivat,
128
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0129.png
129
der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med
køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden
for handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalkrav, indgår hverken den interne eller den
eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen med henblik på bereg-
ning af kapitalkrav, jf. dog artikel 299, stk. 2, litra h).
AFSNIT II
KAPITALKRAV I RELATION TIL KREDITRISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 107
Metoder til opgørelse af kreditrisiko
1. Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller, hvis det tillades af de
kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143, den interne ratingbaserede metode (IRB-
metoden), der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de risikovægtede eksponeringer med henblik på
artikel 92, stk. 3, litra a) og f).
2. For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en central modpart anven-
der institutterne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at beregne deres risikovægtede eksponeringer
med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer mod en
central modpart behandler institutterne sådanne eksponeringer som følger:
a) som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en kvalificerende
CCP
b) som eksponeringer mod en erhvervsvirksomhed for så vidt angår andre typer eksponeringer mod en
ikkekvalificerende CCP bør institutterne betragte sådanne eksponeringer som eksponeringer mod et
selskab.
3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland
og eksponeringer mod et kreditinstitut i et tredjeland og eksponeringer mod clearinginstitutter og børser i
tredjelande kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en
sådan enhed, der som minimumsvarer til de krav, der anvendes i Unionen.
4. Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesprocedu-
ren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og regulerings-
krav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke,
kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder
som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar
2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.
Artikel 108
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknik efter standardmetoden og IRB-metoden
1. Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-metoden i kapitel 3,
men ikke benytter sine egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i
henhold til artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion efter bestemmelserne i kapitel 4 ved beregnin-
gen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3, litra a) og f), eller i givet fald de
129
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0130.png
130
forventede tab med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d), og artikel 62, litra c), omhandlede bereg-
ning.
2. Et institut, der til en eksponering anvender IRB-metoden ved hjælp af egne LGD-estimater og konver-
teringsfaktorerne i artikel 151, kan anvende kreditrisikoreduktion i henhold til kapitel 3.
Artikel 109
Behandling af securitiserede eksponeringer efter standardmetoden og IRB-metoden
1. Benytter et institut standardmetoden i kapitel 2 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den
eksponeringsklasse, som de securitiserede eksponeringer ville blive henført til i henhold til artikel 112,
beregner det den risikovægtede eksponering for en securitiseringsposition i overensstemmelse med artikel
245, 246 og 251-258. Institutter, der benytter standardmetoden, kan også anvende den interne vurderings-
metode, hvis der er givet tilladelse hertil i henhold til artikel 259, stk. 3.
2. Benytter et institut IRB-metoden i kapitel 3 til beregning af de risikovægtede eksponeringer for den
eksponeringsklasse, som den securitiserede eksponering ville blive henført til i henhold til artikel 147, be-
regner det den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 245, 246 og 259-266.
Med undtagelse af den interne vurderingsmetode, hvor IRB-metoden kun anvendes til en del af en securi-
tiserings underliggende securitiserede eksponeringer, skal instituttet anvende den metode, der er relevant
for hovedparten af securitiseringens underliggende securitiserede eksponeringer.
Artikel 110
Behandling af kreditrisikojusteringer
1. Institutter, som benytter standardmetoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstem-
melse med artikel 62, litra c).
2. Institutter, som benytter IRB-metoden, behandler generelle kreditrisikojusteringer i overensstemmelse
med artikel 159, artikel 62, litra d), og artikel 36, stk. 1, litra d).
Med henblik på denne artikel og kapitel 2 og 3 omfatter generelle og specifikke kreditrisikojusteringer
ikke midler til dækning af generelle bankrisici.
3. Institutter, som benytter IRB-metoden, og som anvender standardmetoden til en del af deres ekspone-
ringer på konsolideret eller individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 148 og 150, afgør, hvilken
del den generelle kreditrisikojustering der behandles efter reglerne herom i standardmetoden og hvilken
del efter reglerne herom i IRB-metoden, på følgende måde:
a) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender IRB-metoden, behandles den ge-
nerelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 2.
b) Når et institut, der indgår i konsolideringen, udelukkende anvender standardmetoden, behandles den
generelle kreditrisikojustering for dette institut efter bestemmelserne i stk. 1.
c) Den resterende del af kreditrisikojusteringen fordeles pro rata på de to metoder efter andelen af de
risikovægtede eksponeringer, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og IRB-metoden.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere bereg-
ningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regn-
skabsregler for følgende:
a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111
b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168
130
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0131.png
131
c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159
d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf.
artikel 246 og 266
e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Standardmetoden
Afdeling 1
Generelle principper
Artikel 111
Eksponeringsværdi
1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kreditrisi-
kojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 110 og andre reduktioner
af kapitalgrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post op-
ført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer:
a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko
b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko
c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
De ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i andet punktum i første afsnit, tildeles risikokategorierne i
bilag I.
Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse (»Financial Collateral Compre-
hensive Method«) i artikel 223, øges eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles
som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ud-
lån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og margenlånetransaktioner, med den volatilitetsjustering,
der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. artikel 223-225.
2. Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i overensstemmelse med kapi-
tel 6, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre nettingaftaler med henblik
på anvendelsen af disse metoder i overensstemmelse med kapitel 6. Eksponeringsværdien af genkøbstran-
saktioner, transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med
lang afviklingstid og margenlånetransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 6 eller
kapitel 4.
3. Er en eksponering genstand for en finansieret kreditrisikoafdækning, kan eksponeringsværdien for den-
ne post ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 112
Eksponeringsklasser
131
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0132.png
132
Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
b) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
c) eksponeringer mod offentlige enheder
d) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
e) eksponeringer mod internationale organisationer
f) eksponeringer mod institutter
g) eksponeringer mod selskaber
h) detaileksponeringer
i) eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
j) eksponeringer ved misligholdelse
k) eksponeringer forbundet med særlig høj risiko
l) eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
m) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
n) eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsigtet kreditvurdering
o) eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
p) aktieeksponeringer
q) andre poster.
Artikel 113
Beregning af risikovægtede eksponeringer
1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer anvendes risikovægte for alle eksponeringer, medmin-
dre de fratrækkes i kapitalgrundlaget, i henhold til afdeling 2. Anvendelsen af risikovægte baseres på den
eksponeringsklasse, som eksponeringen tildeles, og på eksponeringens kreditkvalitet i det omfang, der er
præciseret i afdeling 2. Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra kreditvurderinger fra ECAI'er eller kredit-
vurderinger fra eksportkreditagenturer efter bestemmelserne i afdeling 3.
2. Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, ganges eksponeringsværdien med den risiko-
vægt, der angives eller fastlægges i overensstemmelse med afdeling 2.
3. Er en eksponering genstand for kreditrisikoafdækning, kan risikovægten for denne post ændres i over-
ensstemmelse med kapitel 4.
4. De risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
5. Eksponeringer, for hvilke der ikke er foreskrevet nogen beregning i afdeling 2, tildeles en risikovægt på
100 %.
6. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller sup-
plerende kapital, kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående godkendelse
beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på instituttets eksponeringer mod en modpart, som er dets moder-
selskab, dets datterselskab, et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der
består en forbindelse som i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF. De kompetente myndigheder er be-
myndiget til at give godkendelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, et fi-
nansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er
underlagt passende tilsynskrav.
b) Modparten indgår i fuldt omfang i den samme konsolidering som instituttet.
c) Modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som instituttet.
132
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0133.png
133
d) Modparten er etableret i samme medlemsstat som instituttet.
e) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for øjeblikkelig
overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til instituttet.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke får tilladelse til at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det
tildele en risikovægt på 0 %.
7. Med undtagelse af eksponeringer, som medfører egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller sup-
plerende kapital, kan institutterne med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse
beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1 på eksponeringer mod modparter, hvormed instituttet har indgået
en institutsikringsordning, som er en kontraktmæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter
disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens for at undgå konkurs, når det er nødvendigt.
De kompetente myndigheder er bemyndiget til at give tilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Kravene i stk. 6, litra a), d) og e), er opfyldt.
b) Ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte i medfør af sine for-
pligtelser fra midler, der umiddelbart står til rådighed for den.
c) Institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klas-
sificering af risici i, hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og
institutsikringsordningen som helhed, med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på
hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte eksponeringer, jf. artikel 178, stk. 1.
d) Institutsikringsordningen foretager sin egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere.
e) Institutsikringsordningen udarbejder og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter en
balance, en resultatopgørelse, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen
som helhed, eller en rapport, der omfatter en aggregeret balance, en aggregeret resultatopgørelse, en
situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed.
f) Deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på mindst 24 måneder, hvis de
ønsker at udtræde af ordningen.
g) Indregning af elementer i kapitalgrundlaget mere end én gang (multiple gearing) såvel som enhver
uhensigtsmæssig etablering af kapitalgrundlag mellem deltagerne i institutsikringsordningen skal for-
hindres.
h) Institutsikringsordningen baseres på en bred deltagerkreds af kreditinstitutter med en overvejende
ensartet forretningsprofil.
i) De relevante kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra c) og d)
omhandlede systemer er tilstrækkelige.
Hvis instituttet i henhold til dette stykke beslutter at undlade at anvende kravene i stk. 1, kan det tildele en
risikovægt på 0 %.
Afdeling 2
Risikovægte
Artikel 114
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
1. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker risikovægtes med 100 %, medmindre behand-
lingen i stk. 2-7 finder anvendelse.
133
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0134.png
134
2. Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra
et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 1, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i
henhold til artikel 136.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
0%
2
20 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
3. Eksponeringer mod ECB vægtes med 0 %.
4. Eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og fi-
nansieret i det pågældende lands og centralbanks nationale valuta, tildeles en risikovægt på 0 %.
5. Indtil den 31. december 2017 tildeles eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller cen-
tralbanker, der er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, samme risiko-
vægt som sådanne eksponeringer, der er denomineret og finansieret i medlemsstaternes nationale valuta.
6. For eksponeringer som anført i stk. 5
a) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2018 udgøre 20 % af den risikovægt, der tildeles
disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
b) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2019 udgøre 50 % af den risikovægt, der tildeles
disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
c) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2020 og derefter udgøre 100 % af den risikovægt,
der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114 stk. 2.
7. Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, en lavere risikovægt end den, der er anført i stk. 1 og
2, for eksponeringer mod deres centralregering og centralbank, som er denomineret og finansieret i natio-
nal valuta, kan institutter risikovægte sådanne eksponeringer på samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-
og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på ekspone-
ringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder
før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 115
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
1. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder risikovægtes som eksponeringer mod institut-
ter, medmindre de behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter bestemmelserne i stk. 2 eller
4 eller tildeles en risikovægt som angivet i stk. 5. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel 120, stk.
2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse.
2. Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder behandles som eksponeringer mod centralrege-
ringen i det pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer, fordi de
134
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0135.png
135
regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og der findes særlige institutionelle
ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.
EBA fører en offentlig tilgængelig database over alle regionale og lokale myndigheder inden for Unionen,
som relevante kompetente myndigheder behandler som eksponeringer mod deres centralregeringer.
3. Eksponeringer mod kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer i henhold til offentlig
ret behandles, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, som eksponeringer
mod regionale og lokale myndigheder. I dette tilfælde finder stk. 2 ikke anvendelse og med henblik på
artikel 150, stk. 1, litra a), er det muligt at få tilladelse til at anvende standardmetoden.
4. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod regionale eller lokale myndighe-
der som eksponeringer mod deres centralregeringer, og der ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne
eksponeringer, fordi de regionale og lokale myndigheder har beføjelser til at opkræve skatter, og fordi der
findes særlige institutionelle ordninger, som mindsker risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser,
kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne regionale og lokale myndigheder på samme måde.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-
og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelan-
det, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet be-
handles efter reglerne i dette stykke.
5. Eksponeringer mod medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, som ikke er omhandlet i stk.
2-4 og er denomineret og finansieret i den regionale myndigheds og de lokale myndigheders valuta, tilde-
les en risikovægt på 20 %.
Artikel 116
Eksponeringer mod offentlige enheder
1. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregerin-
gen i det land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til følgende tabel 2:
Tabel 2
Kreditkvalitetstrin, som
centralregeringen tildeles
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
Risikovægten for eksponeringer mod offentlige enheder, der er etableret i lande, hvor centralregeringen
ikke er kreditvurderet, fastsættes til 100 %.
2. Eksponeringer mod offentlige enheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, behandles i overensstemmelse med artikel 120. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og artikel
120, stk. 2, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anvendelse på disse enheder.
135
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0136.png
136
3. Eksponeringer mod offentlige enheder med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risiko-
vægtes med 20 %.
4. Under særlige omstændigheder kan eksponeringer mod offentlige enheder behandles som eksponerin-
ger mod centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed i det land, hvor de er etableret, hvis
der ifølge de kompetente myndigheder i dette land ikke er nogen forskel i risiko mellem sådanne ekspo-
neringer, fordi centralregeringen eller den regionale eller lokale myndighed har stillet en passende sikker-
hed.
5. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som mi-
nimumsvarer til de regler, der anvendes i Unionen, eksponeringer mod offentlige enheder i overensstem-
melse med stk. 1 eller 2, kan institutter risikovægte eksponeringer mod sådanne offentlige enheder på
samme måde. I modsat fald anvender institutter en risikovægt på 100 %.
Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter un-
dersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns-
og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse
ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelan-
det, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet be-
handles efter reglerne i dette stykke.
Artikel 117
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
1. Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke er omhandlet i stk. 2, behandles efter
samme fremgangsmåde som eksponeringer mod institutter. Bestemmelserne i artikel 119, stk. 2, og arti-
kel 120, stk. 2 og artikel 121, stk. 3, om særbehandling af kortfristede eksponeringer finder ikke anven-
delse.
Det Interamerikanske Investeringsselskab, Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank, Den Mellem-
amerikanske Bank for Økonomisk Integration og den latinamerikanske udviklingsbank CAF betragtes
som multilaterale udviklingsbanker.
2. Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:
a) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling
b) Den Internationale Finansieringsinstitution
c) Den Interamerikanske Udviklingsbank
d) Den Asiatiske Udviklingsbank
e) Den Afrikanske Udviklingsbank
f) Europarådets Udviklingsbank
g) Den Nordiske Investeringsbank
h) Den Caraibiske Udviklingsbank
i) Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling
j) Den Europæiske Investeringsbank
k) Den Europæiske Investeringsfond
l) Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier
m) Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering
n) Den Islamiske Udviklingsbank.
136
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0137.png
137
3. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tildeles en risiko-
vægt på 20 %.
Artikel 118
Eksponeringer mod internationale organisationer
Eksponeringer mod følgende internationale organisationer tildeles en risikovægt på 0 %:
a) Den Europæiske Union
b) Den Internationale Valutafond
c) Den Internationale Betalingsbank
d) den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet
e) den europæiske stabilitetsmekanisme
f) et international finansieringsinstitut, som er oprettet af to eller flere medlemsstater, og som har til for-
mål at tilvejebringe finansielle midler og yde finansiel bistand til de af sine medlemmer, som har eller
risikerer at få alvorlige finansieringsproblemer.
Artikel 119
Eksponeringer mod institutter
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risiko-
vægtes efter bestemmelserne i artikel 120. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes efter bestemmelserne i artikel 121.
2. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på tre måneder eller derunder, som er denomineret og
finansieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt i kategorien under kategorien for den fordel-
agtige risikovægt, jf. artikel 114, stk. 4 - 7, der tildeles eksponeringer mod centralregeringen i det land,
hvor instituttet er etableret.
3. Ingen eksponeringer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder og er denomineret og finan-
sieret i låntagers nationale valuta, tildeles en risikovægt på mindre end 20 %.
4. En eksponering mod et institut i form af mindstereserver som krævet af ECB eller af en medlemsstats
centralbank, som et institut skal besidde, kan risikovægtes som eksponeringer mod centralbanken i den
pågældende medlemsstat, forudsat at:
a) reserverne besiddes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr.
1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver
29)
eller i overensstemmelse med
nationale krav, der i alt væsentligt svarer til nævnte forordning
b) reserverne i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, som besidder reserverne, fuldt ud tilbage-
betales rettidigt til instituttet og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser.
5. Eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompe-
tente myndigheder, og som med hensyn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem,
som gælder for institutter, behandles som eksponeringer mod institutter.
Artikel 120
Eksponeringer mod kreditvurderede institutter
1. Eksponeringer mod institutter med en restløbetid på over tre måneder, for hvilke der foreligger en kre-
ditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som svarer til ECAI'ets kre-
ditvurdering i henhold til artikel 136.
137
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0138.png
138
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
2. Eksponeringer mod et institut med en restløbetid på indtil tre måneder, for hvilke der foreligger en kre-
ditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 4, som svarer til ECAI'ets kre-
ditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
20 %
3
20 %
4
50 %
5
50 %
6
150 %
3. Interaktionen mellem behandlingen af en kortfristet kreditvurdering i henhold til artikel 131 og de al-
mindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 er som
følger:
a) Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af eksponeringen, finder de almindelige bestemmelser om
særbehandling af kortsigtede eksponeringer som omhandlet i stk. 2 anvendelse på alle eksponeringer
mod institutter med en restløbetid på indtil tre måneder.
b) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mere fordelagtig risiko-
vægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehand-
ling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2, finder den kortsigtede vurdering kun anven-
delse på den specifikke eksponering. Andre kortsigtede eksponeringer følger de almindelige bestem-
melser om særbehandling af kortfristede eksponeringer som omhandlet i stk. 2.
c) Foreligger der en kortsigtet vurdering, i henhold til hvilken der anvendes en mindre fordelagtig risi-
kovægt end ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsigtede ekspo-
neringer som omhandlet i stk. 2, anvendes de almindelige bestemmelser om særbehandling af kortsig-
tede eksponeringer ikke, og alle de kortsigtede fordringer, som ikke er kreditvurderet, tildeles den
samme risikovægt som den, der anvendes ved den specifikke kortsigtede vurdering.
Artikel 121
Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt, der svarer til det kreditkvalitetstrin, som eksponeringer mod centralregeringen i det
land, hvor den offentlige enhed er etableret, tildeles i henhold til tabel 5:
Tabel 5
Kreditkvalitetstrin, som
centralregeringen tildeles
Eksponeringens risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
100 %
6
150 %
138
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0139.png
139
2. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, der er etableret i lande, hvor centralregerin-
gen ikke er kreditvurderet, risikovægtes med 100 %.
3. Eksponeringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med en oprindelig løbetid på tre måneder
eller derunder risikovægtes med 20 %.
4. Uanset stk. 2 og 3 risikovægtes handelsfinansieringseksponeringer, jf. artikel 162, stk. 3, andet afsnit,
litra b), mod institutter, som ikke er kreditvurderet, med 50 %, og hvis disse handelsfinansieringsekspone-
ringer mod institutter, som ikke er kreditvurderet, har en restløbetid på tre måneder eller mindre, risiko-
vægtes de med 20 %.
Artikel 122
Eksponeringer mod selskaber
1. Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt
i henhold til tabel 6, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
150 %
6
150 %
2. Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en risikovægt på 100 %
eller risikovægten for eksponeringer mod centralregeringen i det land, hvor selskabet er etableret, således
at den højeste risikovægt lægges til grund.
Artikel 123
Detaileksponeringer
Eksponeringer, som opfylder følgende kriterier, tildeles en risikovægt på 75 %:
a) Eksponeringen skal enten være mod en eller flere fysiske personer eller en lille eller mellemstor virk-
somhed (SMV).
b) Eksponeringen skal være en af mange eksponeringer med ensartede karakteristika, således at risiciene
i tilknytning til sådanne udlån er væsentlig reduceret.
c) Det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet
og moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, men med
undtagelse af eksponeringer, der er fuldt ud og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, som er tildelt
den eksponeringsklasse, der er fastsat i artikel 112, litra i), må ikke, så vidt det vides af instituttet,
overstige 1 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne viden.
Værdipapirer kan ikke godkendes til detaileksponeringsklassen.
Eksponeringer, der ikke opfylder de i litra a)-c) i første afsnit omhandlede kriterier, kan ikke godkendes
til detaileksponeringsklassen.
Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan godkendes til detailekspone-
ringsklassen.
Artikel 124
139
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0140.png
140
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en
risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 og 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af en del af
eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger belå-
ningsværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede
modparts usikrede eksponeringer.
Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end
den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de
medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderin-
gen af belåningsværdien.
2. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og andre relevante indikatorer vurde-
rer de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år, om risikovægten på 35
% for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom som omhandlet i artikel 125 og risikovægten på
50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom som omhandlet i artikel 126 beliggende i deres
landområde er passende ud fra:
a) tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom
b) markedsudviklingen for fast ejendom.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er
anført i artikel 125, stk. 2, og i givet fald artikel 126, stk. 2, under hensyntagen til den finansielle stabili-
tet.
For eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom fastsætter den kompetente myndighed en risiko-
vægt på mellem 35 og 150 %.
For eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom fastsætter den kompetente myndighed en risikovægt
på mellem 50 og 150 %.
Inden for disse intervaller fastsættes den højeste risikovægt på grundlag af tabserfaringerne og under hen-
syntagen til markedsudviklingen og den finansielle stabilitet. Hvis vurderingen viser, at de i artikel 125,
stk. 2, og artikel 126, stk. 2, fastsatte risikovægte ikke afspejler den reelle risiko i et eller flere ejendoms-
segmenter ved sådanne eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervs-
ejendom beliggende i en eller flere dele af deres landområde, fastsætter de kompetente myndigheder en
højere risikovægt for eksponeringer i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risiko.
De kompetente myndigheder hører EBA om tilpasningerne af de anvendte risikovægte og kriterier, som
skal beregnes i overensstemmelse med de i nærværende stykke nævnte kriterier som præciseret i de regu-
leringsmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4. EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som
de kompetente myndigheder fastsætter for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 195.
3. Når de kompetente myndigheder fastsætter en højere risikovægt eller strengere kriterier, indrømmes
institutterne en overgangsperiode på seks måneder til at anvende de nye risikovægte.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de strenge kriterier for vurderingen af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1
b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættel-
sen af højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensyntagen til den finansielle stabilitet«.
140
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0141.png
141
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Institutterne i en medlemsstat anvender de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats kompe-
tente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom og beboelsesejendom-
me beliggende i denne medlemsstat.
Artikel 125
Eksponeringer helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom
1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel
124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, på følgende
måde:
a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er helt og fuldt sikret ved pant i beboelsesejendom,
der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personlige
investeringsselskaber, tildeles en risikovægt på 35 %.
b) Eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende beboelsesejendomme, hvor
instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %, såfremt instituttets
eksponering helt og fuldt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret
med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne
i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situatio-
ner, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings-
evne
b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggen-
de ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gæl-
den via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke
pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre
kilders vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der
maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den relevante
indkomst ved ydelsen af lånet.
c) Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2 overstiger den del af lånet, som risikovæg-
tes med 35 %, ikke 80 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 80 % af belå-
ningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative
bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboel-
sesejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort
dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejendomme i
nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendom på op til 80 % af markedsværdien
eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån
med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.
141
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0142.png
142
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån
med sikkerhed i beboelsesejendom i et bestemt år.
4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende
stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 op-
fyldes i et efterfølgende år.
Artikel 126
Eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom
1. Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel
124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom, på følgende
måde:
a) Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i kontorejendom
eller anden erhvervsejendom, kan tildeles en risikovægt på 50 %.
b) Eksponeringer i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende kontor- eller andre erhvervsejendom-
me, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, kan tildeles en risikovægt på 50 %, så-
fremt instituttets eksponering fuldt og helt er sikret ved ejendomsretten til ejendommen.
2. Institutterne kan kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som helt og fuldt sikret
med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutterne
i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situatio-
ner, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalings-
evne
b) Risikoen i forbindelse med låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggen-
de ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gæl-
den via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke
pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
c) Kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Den del af lånet, som risikovægtes med 50 %, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 50 % af mar-
kedsværdien af den faste ejendom eller 60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, af den
pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har
fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i er-
hvervsejendom i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentlig-
gjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i
nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendom på op til 50 % af markedsværdien eller
60 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med
sikkerhed i erhvervsejendom
b) De samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån
med sikkerhed i erhvervsejendom
4. Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende
stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 op-
fyldes i et efterfølgende år.
Artikel 127
142
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0143.png
143
Eksponeringer ved misligholdelse
1. Den usikrede del af en post, hvis låntager er i restance i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af detai-
leksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er misligholdt i henhold til artikel 178, tildeles
en risikovægt på:
a) 150 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindre end 20 % af den usikrede del af
eksponeringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget
b) 100 %, når justeringerne af den specifikke kreditrisiko er mindst 20 % af den usikrede del af ekspone-
ringens værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer ikke blev foretaget.
2. Med henblik på at fastlægge den sikrede del af poster i restance anvendes samme sikkerhedsstillelse og
garanti som for kreditrisikoreduktion, jf. kapitel 4.
3. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer,
som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 125, risikovægtes
med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.
4. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke kreditrisiko for eksponeringer,
som er fuldt og helt sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 126, risikovægtes
med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel 178.
Artikel 128
Poster forbundet med særlig stor risiko
1. Institutterne tildeler eksponeringer, herunder eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, som
er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %, når det er relevant.
2. Eksponeringer forbundet med særlig høje risici omfatter følgende eksponeringer:
a) investeringer i venturekapitalselskaber
b) investeringer i AIF som defineret i artikel 4, stk.1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, undtagen når fon-
dens mandat ikke tillader en højere gearing end den, der kræves i henhold til artikel 51, stk. 3, i direk-
tiv 2009/65/EF
c) private equity-investeringer
d) spekulativ finansiering af fast ejendom.
3. Ved vurderingen af, om en eksponering, undtagen eksponeringerne i stk. 2, er forbundet med særlig
høje risici, tager institutter følgende risikokarakteristika i betragtning:
a) Der er stor risiko for tab som følge af låntagers restance.
b) Det er umuligt på passende måde at vurdere, om eksponeringen falder ind under litra a).
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilke typer eksponeringer der er forbundet
med særlig høj risiko og under hvilke omstændigheder.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
1. For at være omfattet af særbehandlingen i stk. 4 og 5 skal obligationer som omhandlet i artikel 52, stk.
4, i direktiv 2009/65/EF (særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer) opfylde
kravene i stk. 7 og være sikret ved et af følgende aktiver:
143
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0144.png
144
a) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer, ESCB-centralbanker, offentli-
ge enheder eller regionale eller lokale myndigheder i Unionen
b) eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af centralregeringer og centralbanker i tredjelande
samt multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der kvalificerer til kreditkvali-
tetstrin 1 som fastsat i dette kapitel, og eksponeringer mod eller eksponeringer garanteret af offentlige
enheder eller regionale eller lokale myndigheder i tredjelande, der risikovægtes som eksponeringer
mod institutter eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis artikel
115, stk. 1 og 2, artikel 116, stk. 1 og 2, eller stk. 4, og kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat
i dette kapitel, samt eksponeringer som omhandlet i dette litra, der mindst kan kvalificere til kredit-
kvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel, under forudsætning af at de ikke overstiger 20 % af den no-
minelle værdi af de udstedende institutters udestående særligt dækkede obligationer og særligt dæk-
kede realkreditobligationer
c) eksponeringer mod institutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette kapitel. Den
samlede eksponering af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende
instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Ekspo-
neringer mod institutter i Unionen med en løbetid på højst 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet,
men disse institutter skal mindst kunne kvalificere til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette kapitel.
d) lån med sikkerhed i
i) beboelsesejendom op til den mindste værdi af hovedstolen af panterettighederne sammenlagt
med eventuelle foranstående panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi eller
ii) privilegerede andele udstedt af franske »fonds communs de Titrisation« eller tilsvarende securiti-
seringsenheder, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af eks-
poneringer i beboelsesejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som
sikkerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af obligati-
oner, jf. artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne
andele, til enhver tid, og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool), består af mindst 90
% panterettigheder i beboelsesejendom, der er sammenlagt med alle foranstående panterettighe-
der op til den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via andelene, hovedstolen af panterettig-
hederne og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kvalificerer til kreditkvalitetstrin
1 som fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af
det udestående beløb.
e) boliglån, som fuldt ud garanteres af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning, jf. artikel 201,
der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover som fastsat i dette kapitel, hvis den del af hvert
af lånene, der anvendes til at opfylde kravet i dette stykke om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, ikke udgør mere end 80 % af værdien af den
hertil svarende beboelsesejendom beliggende i Frankrig, og hvis forholdet mellem lånets størrelse og
indkomsten er højst 33 %, når lånet er ydet. Der stiftes ikke pant i beboelsesejendommen, når lånet
ydes, og for de lån, der ydes fra den 1. januar 2014, forpligter låntager sig ved kontrakt til ikke at
indrømme sådanne panterettigheder uden samtykke fra det kreditinstitut, der ydede lånet. Forholdet
mellem lånets størrelse og indkomsten udgør den andel af låntagers bruttoindkomst, der dækker tilba-
gebetalingen af lånet med renter. Udbyderen af kreditrisikoafdækningen er enten et finansieringsinsti-
tut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, og som med hen-
syn til soliditet er omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, eller
et institut eller et forsikringsselskab. Udbyderen skal oprette en gensidig garantifond eller en tilsva-
rende risikoafdækning for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab, hvis kalibrering de kom-
petente myndigheder regelmæssigt tager op til overvejelse. Både kreditinstituttet og udbyderen af kre-
ditrisikoafdækning skal foretage en kreditværdighedsvurdering af låntageren
f) lån med sikkerhed i:
144
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0145.png
145
lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til den mindste værdi af panterettighedernes hovedstol
sammenlagt med eventuelle foranstående panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes
værdi eller
ii) privilegerede andele udstedt af franske »fonds communs de Titrisation« eller tilsvarende securiti-
seringsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning vedrørende securitisering af ekspo-
neringer i erhvervsejendomme. I tilfælde, hvor sådanne privilegerede andele anvendes som sik-
kerhed, sikrer det særlige offentlige tilsyn med henblik på at beskytte indehaverne af obligatio-
ner, jf. artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, at de aktiver, der ligger til grund for sådanne an-
dele, til enhver tid, og så længe de indgår i sikkerhedspuljen (cover pool), består af mindst 90 %
panterettigheder i erhvervsejendom, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til
den laveste værdi af hovedstolen, der forfalder via andelene, hovedstolen af panterettighederne
og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi, at andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som
fastsat i dette kapitel, og at sådanne andele ikke overstiger 10 % af den nominelle værdi af det
udestående beløb.
Lån med sikkerhed i erhvervsejendom opfylder betingelserne, når belåningsprocenten på 60 forhøjes
til højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de særligt dækkede obli-
gationer og særligt dækkede realkreditobligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af dis-
se obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerheds-
krav, der er omhandlet i kapitel 4. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for alle an-
dre panthaveres fordringer.
g) lån med sikkerhed i panterettigheder i skibe på op til forskellen mellem 60 % af det pantsatte skibs
værdi og værdien af eventuelle tidligere panterettigheder.
Med henblik på litra c), litra d), nr. ii) og litra f), nr. ii) i første afsnit er eksponeringer, som skyldes over-
førsel og forvaltning af betalinger fra låntagerne eller likvidationsprovenuet i forbindelse med lån sikret
ved fast ejendom i privilegerede andele eller gældspapirer, ikke omfattet ved beregning af grænserne i
nævnte litra.
De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA delvis undlade at anvende litra c) i første afsnit
og tillade kreditkvalitetstrin 2 for op til 10 % af den samlede eksponering for den nominelle værdi af det
udstedende instituts udestående særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
såfremt det kan dokumenteres, at der er betydelige potentielle koncentrationsproblemer i de pågældende
medlemsstater som følge af anvendelsen af kravet om kreditkvalitetstrin 1 som omhandlet i nævnte litra.
2. De i stk. 1, litra a)-f), omhandlede situationer omfatter også sikkerhedsstillelse, der i henhold til lovgiv-
ningen udelukkende anvendes til at sikre obligationsindehaverne mod tab.
3. Institutter skal for fast ejendom, der stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer, opfylde kravene i artikel 208 og overholde værdiansættelsesreglerne i ar-
tikel 229, stk. 1.
4. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der foreligger en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 6a, som svarer til ECAI'ets
kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 6a
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
10 %
2
20 %
3
20 %
4
50 %
5
50 %
6
100 %
i)
145
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0146.png
146
5. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, for hvilke der ikke foreligger
en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, risikovægtes på grundlag af den risikovægt, der tildeles privile-
gerede usikrede eksponeringer mod det institut, der har udstedt dem. Følgende sammenhæng mellem risi-
kovægtene anvendes:
a) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 20 %, risikovægtes de særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 10 %.
b) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 50 %, risikovægtes de særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 20 %.
c) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 100 %, risikovægtes de særligt dække-
de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 50 %.
d) Hvis eksponeringerne mod instituttet tildeles en risikovægt på 150 %, risikovægtes de særligt dække-
de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer med 100 %.
6. Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt før den 31. december
2007 er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 3. Indtil deres forfaldstidspunkt kan reglerne om særbehand-
ling i henhold til stk. 4 og 5 anvendes.
7. Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er om-
fattet af særbehandlingen, forudsat at det institut, der investerer i de særligt dækkede obligationer og sær-
ligt dækkede realkreditobligationer, kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at:
a) det modtager mindst følgende oplysninger om porteføljen:
i)
værdien af sikkerhedspuljen (cover pool) og udestående særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer
ii) den geografiske fordeling og typen af dækkende aktiver, lånets størrelse samt rente- og valutari-
sici
iii) dækkende aktivers og særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationers
forfaldsstruktur og
iv) procentdelen af lån, der har været i restance i over 90 dage.
b) udstederen stiller de i litra a) omhandlede oplysninger til rådighed for instituttet mindst én gang hvert
halve år.
Artikel 130
Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres i henhold til bestemmelserne i kapitel 5.
Artikel 131
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder med kortsigtet kreditvurdering
Eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvur-
dering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 7, som svarer til ECAI'ets kreditvur-
dering i henhold til artikel 136.
Tabel 7
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
150 %
5
150 %
6
150 %
146
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0147.png
147
Artikel 132
Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er risikovægtes med 100 %, medmindre instituttet an-
vender kreditrisikovurderingsmetoden i stk. 2 eller den i stk. 4 omhandlede metode eller gennemsnitsrisi-
kovægtmetoden i stk. 5, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
2. Eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et
udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 8, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i hen-
hold til artikel 136.
Tabel 8
Kreditkvalitetstrin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
100 %
4
100 %
5
150 %
6
150 %
3. Institutterne kan fastsætte risikovægten for en CIU i overensstemmelse med stk. 4 og 5, hvis følgende
kriterier er opfyldt:
a) CIU'en ledes af et selskab, der er omfattet af en medlemsstats tilsyn, eller hvis der er tale om en CIU i
et tredjeland:
i) CIU'en ledes af et selskab, som er omfattet af et tilsyn, der anses for at svare til det, der er fore-
skrevet i EU-retten.
ii) Der sikres et tilstrækkeligt samarbejde mellem de kompetente myndigheder.
b) CIU'ens prospekt eller et tilsvarende dokument indeholder følgende:
i) de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i
ii) hvis investeringslofter finder anvendelse: de relative lofter og metoder til at beregne dem.
c) CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst en gang om året, således at det er muligt at
vurdere aktiver og passiver samt indtægter og transaktioner i den periode, som beretningen dækker.
Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren
i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som
minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter
fortsat indtil den 1. januar 2015 anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i form af ande-
le eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har
godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.
4. Har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan det i overensstemmelse med de
metoder, der er fastlagt i dette kapitel, lade disse underliggende eksponeringer indgå i beregningen af den
gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er. Er CIU'ens under-
liggende eksponering selv en eksponering i form af andele i en anden CIU, som opfylder kriterierne i stk.
3, kan instituttet medregne den anden CIU's underliggende eksponeringer.
5. Har instituttet ikke kendskab til de underliggende eksponeringer i en CIU, kan det beregne den gen-
nemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'en i overensstemmelse
med de metoder, der er fastlagt i dette kapitel, idet det antages, at CIU'en først investerer det maksimale
147
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0148.png
148
af det, som den har tilladelse til, i de eksponeringsklasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst inve-
sterer i de lavere klasser, indtil den maksimale samlede investeringsgrænse er nået.
Institutterne kan overlade det til følgende tredjeparter at beregne og indberette en risikovægt for CIU'en i
overensstemmelse med metoderne i stk. 4 og 5:
a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investe-
rer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansierings-
institut
b) for CIU'er, som ikke er omfattet af litra a), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administra-
tionsselskabet opfylder kriterierne i stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen, der omtalt i første afsnit, skal bekræftes af en ekstern revisor.
Artikel 133
Aktieeksponeringer
1. Følgende eksponeringer betragtes som aktieeksponeringer:
a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller
indkomst
b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumen-
ter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
2. Aktieeksponeringer risikovægtes med 100 %, medmindre de skal fratrækkes i overensstemmelse med
bestemmelserne i anden del, med 250 % i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, med 1250 % i over-
ensstemmelse med artikel 89, stk. 3, eller behandles som højrisikoeksponeringer i overensstemmelse med
artikel 128.
3. Investeringer i aktier og lovregulerede kapitalinstrumenter udstedt af institutter klassificeres som aktie-
eksponeringer, medmindre de fratrækkes i kapitalgrundlaget eller risikovægtes med 250 % i henhold til
artikel 48, stk. 4, eller behandles som højrisikoposter i overensstemmelse med artikel 128.
Artikel 134
Andre poster
1. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10), i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.
2. Periodeafgrænsningsposter, for hvilke et institut ikke er i stand til at bestemme modparten i overens-
stemmelse med direktiv 86/635/EØF, tildeles en risikovægt på 100 %.
3. Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende kontante po-
ster tildeles en risikovægt på 0 %.
4. Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så
vidt de understøttes af indskud i guld.
5. I tilfælde af salgs- og genkøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for
de pågældende aktiver og ikke for transaktionernes modparter.
6. Hvis et kreditinstitut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te mislig-
holdelse i forbindelse med eksponeringerne udløser forfald, hvorved kontrakten bringes til ophør, tildeles
de risikovægte, der er anført i kapitel 5, forudsat at produktet har en ekstern kreditvurdering fra et ECAI.
Er produktet ikke vurderet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringerne i kurven, med und-
148
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0149.png
149
tagelse af n-1-eksponeringer op til højst 1250 %, og ganges med den nominelle værdi af den afdækning,
der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den risikovægtede aktivværdi. De n-1-eksponeringer, der skal
udeholdes fra aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulte-
rer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen.
7. Eksponeringsværdien for lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Mini-
mumslejeydelser er de betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens
løbetid, og en eventuel købsoption, hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker. En anden part end
lejeren kan være forpligtet til at foretage en betaling i relation til restværdien af det lejede aktiv, og så-
fremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel 2017 om anerkendte udbydere af kredit-
afdækning samt kravene til godkendelse af andre former for garantier som omhandlet i artikel 213, 214 og
215, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning efter bestemmelserne i
kapitel 4. Disse eksponeringer henføres til den relevante eksponeringsklasse i overensstemmelse med arti-
kel 112. Er eksponeringen en restværdi af lejede aktiver, beregnes størrelsen af de risikovægtede ekspone-
ringer således: 1/t * 100 % * restværdien, hvor t er større end 1 og er det nærmeste hele antal år af leje-
kontraktens restløbetid.
Afdeling 3
Anerkendelse og konvertering af kreditvurderinger
Underafdeling 1
Anerkendelse af ecai'er
Artikel 135
Anvendelse af ECAI'ers kreditvurderinger
1. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af en eksponerings risikovægt i henhold
til dette kapitel, hvis vurderingen er udstedt eller godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forord-
ning (EF) nr. 1060/2009.
2. EBA offentliggør en liste over ECAI'er på sit websted i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, og
artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1060/2009.
Underafdeling 2
Konvertering af ecai'ers kreditvurderinger
Artikel 136
Konvertering af ECAI'ers kreditvurderinger
1. EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede
kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive
og konsistente.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder.
149
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0150.png
150
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
2. EBA, EIOPA og ESMA opfylder ved konverteringen af kreditvurderingerne følgende krav:
a) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer
ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelses-
rate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har
indsamlet få data om misligholdelser, skal EBA, EIOPA og ESMA anmode det om at oplyse, hvad
det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering.
b) EBA, EIOPA og ESMA skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer
ved hver kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere
ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering inde-
holder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.
c) EBA, EIOPA og ESMA skal sammenligne misligholdelsesraten for hver kreditvurdering, der er fore-
taget af det konkrete ECAI, med et benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er
har registreret for en udstedergruppe med tilsvarende kreditrisiko.
d) Er den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed
væsentligt højere end benchmarket, skal EBA, EIOPA og ESMA henføre ECAI'ets kreditvurdering til
et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.
e) Hvis EBA, EIOPA og ESMA har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbin-
delse med en bestemt kreditvurdering, og den misligholdelsesrate, som ECAI'et har registreret ved
denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er væsentlig højere end benchmarket, kan EBA,
EIOPA og ESMA flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kre-
ditkvalitetsskalaen.
3. EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte kvalitative
faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
Underafdeling 3
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
Artikel 137
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer
1. Med henblik på artikel 114 kan institutter anvende kreditvurderinger fra et eksportkreditagentur, som
instituttet har udpeget, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har til-
sluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter («Arrangement on
Guidelines for Officially Supported Export Credits«).
150
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0151.png
151
b) Eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger og anvender den metode, der er vedtaget af
OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP'er), der
er fastsat i OECD's metode. Instituttet kan tilbagekalde sin udpegning af et eksportkreditagentur. In-
stituttet skal begrunde tilbagekaldelsen, hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldel-
sen er at mindske kapitalkravene.
2. Eksponeringer, for hvilke en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet godkendt
med henblik på risikovægtning, tildeles en risikovægt i henhold til tabel 9.
Tabel 9
MEIP
Risikovægt
0
0%
1
0%
2
20 %
3
50 %
4
100 %
5
100 %
6
100 %
7
150 %
Afdeling 4
Anvendelse af kreditvurderinger fra ecai'er til fastlæggelse af risikovægte
Artikel 138
Generelle krav
Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikkebalanceførte
poster. Et institut kan tilbagekalde sin udpegning af et ECAI. Instituttet skal begrunde tilbagekaldelsen,
hvis der er konkrete tegn på, at hensigten med tilbagekaldelsen er at mindske kapitalkravene. Kreditvur-
deringer må ikke benyttes selektivt. Et institut skal benytte bestilte kreditvurderinger. Det kan dog benytte
uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra et ECAI ik-
ke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra dette ECAI. EBA undlader at give eller tilba-
gekalde en sådan bekræftelse, navnlig hvis ECAI'et har udnyttet en uopfordret kreditvurdering til at pres-
se den kreditvurderede enhed til at bestille en kreditvurdering eller andre tjenesteydelser. Ved anvendel-
sen af kreditvurderinger opfylder institutter følgende krav:
a) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI for en bestemt klasse af
poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsistent for alle eksponeringer inden for denne klasse.
b) Et institut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et ECAI, skal anvende dem ved-
varende og konsistent over tid.
c) Et institut anvender kun kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de omfatter samtlige beløb, dvs. både ho-
vedstolen og de renter, der er påløbet.
d) Hvis der for en kreditvurderet post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne
kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.
e) Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger fastsætter
to forskellige risikovægte for en kreditvurderet post, tildeles den højeste risikovægt.
f) Hvis der for en kreditvurderet post foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er,
skal de to vurderinger, der fastsætter de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste
risikovægte er forskellige, tildeles den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tilde-
les denne risikovægt.
Artikel 139
Kreditvurdering af udstedere og emissioner
151
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0152.png
152
1. Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet,
som den post, der repræsenterer eksponeringen, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsæt-
telse af risikovægten for denne post.
2. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der forelig-
ger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post,
der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstede-
ren, skal denne kreditvurdering anvendes i et af følgende tilfælde:
a) hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, og den pågældende eksponering i
alle henseender rangerer på samme niveau eller lavere end emissionsprogrammet eller emissionsfaci-
liteten eller i givet fald udstederens privilegerede usikrede eksponeringer
b) hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering i alle henseender rangerer
på samme niveau eller højere end emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald
udstederens privilegerede usikrede eksponeringer.
I alle andre tilfælde betragtes eksponeringen ikke som kreditvurderet.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 129.
4. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af
andre udstedere inden for samme koncern.
Artikel 140
Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger
1. Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes til kortfristede aktivposter og ikkebalanceførte poster,
som udgør eksponeringer mod institutter og virksomheder.
2. En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering
omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster, undtagen i følgende tilfæl-
de:
a) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 150 %, skal alle ikkevurdere-
de usikrede eksponeringer mod den pågældende låntager også tildeles en risikovægt på 150 %, uanset
om disse eksponeringer er kortfristede eller langfristede.
b) Hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tildeles en risikovægt på 50 %, vil ingen ikkevurderet
kortfristet eksponering kunne tildeles en risikovægt på under 100 %.
Artikel 141
Poster i national og udenlandsk valuta
En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale valuta, kan ikke anven-
des til beregning af en risikovægt for en anden eksponering mod samme låntager, når denne eksponering
er denomineret i udenlandsk valuta.
Når en eksponering opstår som følge af et instituts deltagelse i et lån, som er bevilget af en multinational
udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagers part
i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.
KAPITEL 3
Den interne ratingbaserede metode
152
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0153.png
153
Afdeling 1
Tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende irb-metoden
Artikel 142
Definitioner
1. I dette kapitel forstås ved:
1) »ratingsystem«: alle de metoder, procedurer og kontroller samt dataindsamlings- og it-systemer, som
understøtter vurderingen af kreditrisikoen, eksponeringernes fordeling i ratingklasser eller -puljer og
kvantificering af misligholdelses- og tabsestimater for en bestemt eksponeringstype
2) »eksponeringstype«: en gruppe homogent forvaltede eksponeringer, som er sammensat af en bestemt
type faciliteter, og som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en enkelt undergruppe af enheder
inden for en koncern, såfremt den samme eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens
enheder
3) »forretningsenhed«: særskilte organisatoriske eller juridiske enheder, forretningsområder, geografiske
lokaliteter
4) »stor enhed i den finansielle sektor«:
4) en enhed i den finansielle sektor, dog ikke de, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra j), der
opfylder følgende betingelser:
a) dens samlede aktiver beregnet på individuelt eller konsolideret grundlag har en værdi, der er høje-
re end eller lig med tærsklen på 70 mia. EUR, når det seneste reviderede årsregnskab eller konso-
liderede årsregnskab anvendes til at opgøre aktivernes størrelse
b) den er, eller ét af dens datterselskaber er, omfattet af tilsynsmæssig regulering i Unionen eller er
omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav, der som mini-
mum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.
5) »ureguleret finansiel enhed«: enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle
sektor, men som hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til
direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF
6) »låntagerklasse«: en risikokategori inden for et ratingsystems ratingskala for låntagere, som låntager-
ne inddeles i på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for
egne estimater for sandsynlighed for misligholdelse (PD)
7) »facilitetsklasse«: en risikokategori inden for et ratingsystems facilitetsskala, som eksponeringer for-
deles på grundlag af et nærmere angivet og klart sæt ratingkriterier, som danner grundlag for egne
LGD-estimater
8) »administrationsselskab«: en enhed, der daglig forvalter en pulje af erhvervede fordringer eller de un-
derliggende krediteksponeringer.
2. Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp
af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage en afgørelse
om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge som
Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat
anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante kompetente myndigheder in-
den den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.
Artikel 143
Tilladelse til at anvende IRB-metoden
153
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0154.png
154
1. Hvis betingelserne i dette kapitel er opfyldt, tillader den kompetente myndighed, at institutter beregner
deres risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (i det følgende be-
nævnt »IRB-metoden«).
2. Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder egne estimater af LGD) og
konverteringsfaktorer, for hver eksponeringsklasse og for hvert ratingsystem og metode med interne mo-
deller vedrørende aktieeksponeringer og for hver metode til estimering af LGD og de anvendte konverte-
ringsfaktorer.
3. Institutterne skal indhente forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder til følgende:
a) væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem eller en metode med interne
modeller for aktieeksponeringer, som instituttet har fået tilladelse til at anvende
b) væsentlige ændringer i et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer,
som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
Anvendelsesområdet for et ratingsystem omfatter alle eksponeringer af den relevante eksponeringstype,
som det pågældende ratingsystem er udviklet til.
4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i ratingsystemer og metoder
med interne modeller for aktieeksponeringer.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere ekspo-
neringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne eller de me-
toder med interne modeller for aktieeksponeringer i henhold til IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 144
De kompetente myndigheders vurdering af en ansøgning om anvendelse af en IRB-metode
1. I henhold til artikel 143 giver den kompetente myndighed kun tilladelse til, at et institut anvender IRB-
metoden, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, hvis den kompetente myndighed fin-
der det godtgjort, at kravene i dette kapitel er opfyldt, navnlig kravene i afdeling 6, og at instituttets syste-
mer til forvaltning og rating af kreditrisikoeksponeringer er pålidelige og er gennemført med integritet og
navnlig, at instituttet har godtgjort over for den kompetente myndighed, at følgende standarder overhol-
des:
a) instituttets ratingsystemer giver en relevant vurdering af låntageren og transaktionens karakteristika,
en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og konsistente kvantitative risikovurderinger
b) de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der anvendes ved beregningen af kapital-
grundlagskrav og de hertil knyttede systemer og processer, spiller en væsentlig rolle i risikostyringen
og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige
funktioner i instituttet
c) instituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, er behørigt uafhæn-
gig og ikke er under upassende indflydelse
d) instituttet indsamler og opbevarer alle relevante data for at yde en effektiv støtte for sin kreditrisi-
komåling og kreditrisikostyringsproces
154
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0155.png
155
e) instituttet dokumenterer sine ratingsystemer og begrundelsen for deres udformning samt validerer si-
ne ratingsystemer
f) instituttet har valideret hvert ratingsystem og hver metode med interne modeller for aktieeksponerin-
ger i en passende periode forud for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem eller denne metode
med interne modeller for aktieeksponering, det har i denne periode vurderet, om ratingsystemet eller
de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer, er egnede til anvendelsesområdet for ra-
tingsystemet eller den metode med interne modeller for aktieeksponering, og har foretaget de nødven-
dige ændringer i disse ratingsystemer eller metode med interne modeller for aktieeksponeringer, som
følger af denne vurdering
g) instituttet har ved hjælp af IRB-metoden beregnet kapitalgrundlagskravene som følge af dets risiko-
parameterestimater og kan foretage indberetningen som krævet i artikel 99
h) instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for et ra-
tingsystem i en ratingklasse eller -pulje i dette ratingsystem; instituttet har fordelt og fortsætter med at
fordele hver eksponering i anvendelsesområdet for en metode for aktieeksponeringer i denne metode
med interne modeller.
Kravene om at anvende en IRB-metode, herunder egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, finder
også anvendelse, når et institut har gennemført et ratingsystem eller en model, der anvendes inden for et
ratingsystem, som det har købt af en tredjepart.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den
vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurdere, om et institut overholder
kravene om at anvende IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 145
Tidligere erfaring med anvendelse af IRB-metoder
1. Et institut, der ansøger om at kunne anvende IRB-metoden, skal for de pågældende IRB-eksponerings-
klasser have anvendt ratingsystemer, som i det store og hele er i overensstemmelse med kravene i afde-
ling 6 til den interne risikomåling og risikostyring i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse
til at anvende IRB-metoden.
2. Et institut, der ansøger om at kunne anvende egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer, skal over
for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har udarbejdet og benyttet egne estimater af LGD og
konverteringsfaktorer på en måde, der i det store og hele svarer til kravene i afdeling 6 til anvendelse af
egne estimater af disse parametre i mindst tre år forud for dets opnåelse af godkendelse til at anvende
egne estimater af LGD og konverteringsfaktorer.
3. Såfremt instituttet udvider anvendelsen af IRB-metoden efter dets oprindelige tilladelse, er instituttets
erfaring tilstrækkelig til at opfylde kravene i stk. 1 og 2 for så vidt angår de yderligere eksponeringer, der
er omfattet. Hvis anvendelsen af ratingsystemer udvides til at omfatte eksponeringer, som er væsentligt
forskellige fra den eksisterende dækning, så den eksisterende erfaring ikke med rimelighed kan antages at
være tilstrækkelig til at opfylde kravene i disse bestemmelser for så vidt angår de yderligere eksponerin-
ger, finder kravene i stk. 1 og 2 særskilt anvendelse for de yderligere eksponeringer.
155
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0156.png
156
Artikel 146
Foranstaltninger, som skal træffes, når kravene i dette kapitel ikke længere opfyldes
Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i dette kapitel, underretter det den kompetente myndighed
herom og foretager sig et af følgende:
a) forelægger til den kompetente myndigheds tilfredshed en plan for rettidig fornyet overholdelse og
gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed
b) godtgør over for de kompetente myndigheder, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæ-
sentlig.
Artikel 147
Metode til fordeling af eksponeringer i eksponeringsklasser
1. Den metode, som instituttet benytter til at fordele eksponeringer i forskellige eksponeringsklasser, skal
være hensigtsmæssig og konsistent over tid.
2. Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
b) eksponeringer mod institutter
c) erhvervseksponeringer
d) detaileksponeringer
e) aktieeksponeringer
f) poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
g) andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.
3. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra a):
a) eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som
eksponeringer mod centralregeringer i henhold til artikel 115 og 116
b) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker som omhandlet i artikel 117, stk. 2
c) eksponeringer mod internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i henhold til arti-
kel 118.
4. Følgende eksponeringer fordeles i den klasse, som er fastlagt i stk. 2, litra b):
a) eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, der ikke behandles som eksponeringer mod
centralregeringer i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2 og 4
b) eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer i
overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
c) eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tildeles en risikovægt på 0 % i henhold
til artikel 117, og
d) eksponeringer mod finansieringsinstitutter, der behandles som eksponeringer mod institutter i over-
ensstemmelse med artikel 119, stk. 5.
5. For at kunne indgå i den detaileksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra d), skal eksponeringer
opfylde følgende kriterier:
a) de skal være mod en af følgende:
i) eksponeringer mod en eller flere fysiske personer
ii) eksponeringer mod en SMV, forudsat – i det tilfælde – at det samlede beløb, som låntager eller
en gruppe af indbyrdes forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dets datter-
selskaber, herunder eksponeringer i restance, men med undtagelse af eksponeringer sikret ved
156
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0157.png
157
pant i fast ejendom til beboelse, ikke overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og
instituttet har taget rimelige skridt til at få bekræftet situationen
b) de skal behandles konsistent over tid og ensartet af instituttet i dets risikostyring
c) de forvaltes ikke lige så individuelt som eksponeringer i erhvervseksponeringsklassen
d) de repræsenterer hver især en af et betydeligt antal ensartet forvaltede eksponeringer.
Ud over eksponeringerne i første afsnit medtages nutidsværdien af detailminimumslejeydelser i detaileks-
poneringsklassen.
6. Følgende eksponeringer fordeles i den aktieeksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra e):
a) ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller
indkomst
b) gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre instrumen-
ter, hvis økonomiske indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a).
7. Enhver kreditforpligtelse, der ikke er fordelt i eksponeringsklasserne i stk. 2, litra a), b), d), e) og f),
fordeles i den erhvervseksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra c).
8. Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra c), skal institutter separat identi-
ficere eksponeringer med følgende karakteristika som specialiseret långivning:
a) eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller drive fysiske aktiver
eller er en økonomisk set sammenlignelig eksponering
b) de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de
genererer, og
c) den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke
en bredere erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.
9. Restværdien af lejede ejendomme fordeles i den eksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra g),
undtagen hvis denne restværdi allerede indgår i den lejeeksponering, som er fastlagt i artikel 166, stk. 4.
10. En eksponering som følge af udbydelsen af kreditrisikoafdækning for en kurv af »nth to default«-kre-
ditderivater fordeles i den samme klasse, som er fastlagt i stk. 2, som eksponeringerne i kurven ville være
fordelt i, medmindre de enkelte eksponeringer i kurven ville være fordelt i forskellige eksponeringsklas-
ser, og eksponeringen fordeles i så tilfælde i den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i stk. 2, litra
c).
Artikel 148
Betingelser for implementering af IRB-metoden for forskellige eksponeringsklasser og forretnings-
enheder
1. Institutter og et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber skal implementere IRB-metoden for al-
le eksponeringer, medmindre de af de kompetente myndigheder har fået tilladelse til permanent at anven-
de den standardiserede metode i overensstemmelse med artikel 150.
Med forbehold af forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder kan implementeringen ske trin-
vist for de forskellige eksponeringsklasser, jf. artikel 147, inden for samme forretningsenhed, for forskel-
lige forretningsenheder inden for samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne estimater af
LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte for eksponeringer mod selskaber, institutter,
centralregeringer og centralbanker.
157
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0158.png
158
I forbindelse med den detaileksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 5, kan implementerin-
gen ske trinvist for de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel 154 svarer til.
2. De kompetente myndigheder fastsætter den frist, som et institut og et eventuelt moderselskab og dets
datterselskaber har til at implementere IRB-metoden for alle eksponeringer. De kompetente myndigheder
fastsætter en frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af institutternes eller et
eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt antallet og arten af de ratingsystemer,
der skal implementeres.
3. Institutter implementerer IRB-metoden efter de betingelser, de kompetente myndigheder har fastsat.
Den kompetente myndighed udformer disse betingelser, så de sikrer, at den fleksibilitet, der følger af stk.
1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede kapitalgrundlagskrav for de eksponeringsklasser eller
forretningsenheder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller til brug for egne estimater af LGD
og konverteringsfaktorer.
4. Institutter, som først er begyndt at anvende IRB-metoden efter den 1. januar 2013, eller som indtil den-
ne dato er blevet pålagt af de kompetente myndigheder, at de skal kunne beregne deres kapitalkrav ved
hjælp af standardmetoden, skal fortsat kunne beregne deres kapitalkrav ved hjælp af standardmetoden for
alle deres eksponeringer i implementeringsperioden, indtil de kompetente myndigheder meddeler, at de
finder det godtgjort, at IRB-metoden vil kunne implementeres med rimelig sikkerhed.
5. Et institut, som har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til en hvilken som helst eksponerings-
klasse, skal anvende IRB-metoden til den aktieeksponeringsklasse, som er omhandlet i artikel 147, stk. 2,
litra e), undtagen i det tilfælde, hvor instituttet har tilladelse til at anvende standardmetoden for aktieeks-
poneringer i henhold til artikel 150, og til eksponeringsklassen for aktiver, der ikke er gældsforpligtelser,
som er omhandlet i artikel 142, stk. 2, litra g).
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilke betingelser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigtsmæssige karakter af og tids-
plan for den trinvise implementering af IRB-metoden for de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk.
3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 149
Betingelser for tilbagevenden til mindre avancerede metoder
1. Et institut, som anvender IRB-metoden til en bestemt eksponeringsklasse eller eksponeringstype, må
ikke ophøre med at anvende denne metode og i stedet anvende standardmetoden til beregning af risiko-
vægtede eksponeringsbeløb, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af standardmetoden ikke
foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at det er nødvendigt på grund af arten og
kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at det ikke vil have en væsent-
lig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
158
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0159.png
159
2. Institutter, som i henhold til artikel 151, stk. 9, har fået tilladelse til at anvende egne estimater af LGD
og konverteringsfaktorer, må ikke vende tilbage til at anvende LGD-værdier og konverteringsfaktorer
som i artikel 151, stk. 8, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af LGD og konverte-
ringsfaktorer som omhandlet i artikel 151, stk. 8, til en bestemt eksponeringsklasse eller ekspone-
ringstype ikke foreslås for at reducere instituttets kapitalgrundlagskrav, at den er nødvendig på grund
af arten og kompleksiteten af instituttets samlede eksponeringer af denne type, og at den ikke vil have
en væsentlig negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at styre risici
b) instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af opfyldelse af de af de kompetente myndigheder fastlag-
te betingelser for anvendelse af IRB-metoden i henhold til artikel 148 og tilladelse til delvis anvendelse
på permanent basis som omhandlet i artikel 150.
Artikel 150
Betingelser for delvis anvendelse på permanent basis
1. Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan institutter, der har tilladelse
til at anvende IRB-metoden til beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab for
en eller flere eksponeringsklasser, anvende standardmetoden på følgende eksponeringer:
a) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), hvis antallet af væsentlige lån-
tagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et
ratingsystem for disse låntagere
b) den eksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b), hvis antallet af væsentlige lån-
tagere er begrænset, og det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet at implementere et
ratingsystem for disse låntagere
c) eksponeringer i ikkevæsentlige forretningsenheder samt eksponeringsklasser eller eksponeringstyper,
der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil
d) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i medlemsstaterne og deres regionale og lokale
myndigheder, administrative organer og enheder i den offentlige sektor, forudsat at:
i) der ikke er nogen forskel i risiko mellem eksponeringer mod den pågældende centralregering og
centralbank og de øvrige eksponeringer i kraft af særlige offentlige arrangementer, og
ii) eksponeringer mod centralregeringen og centralbanken risikovægtes med 0 % i henhold til artikel
114, stk. 2, 4 eller 5
e) et instituts eksponeringer mod en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et dattersel-
skab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et
blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en
accessorisk servicevirksomhed, der er omfattet af passende tilsynsmæssige krav, eller et selskab, med
hvilket der består en forbindelse i henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
f) eksponeringer mellem institutter, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7
g) aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser risikovægtes med 0 % i henhold til kapitel 2
herunder offentligt støttede enheder, der kan risikovægtes med 0 %
h) aktieeksponeringer, som indgås under lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssekto-
rer, og som tilvejebringer væsentlig støtte til instituttets investeringer, og som indebærer en eller an-
den form for statslig kontrol og restriktioner i aktieinvesteringer, når sådanne eksponeringer samlet
set kun kan udelukkes fra IRB-metoden op til en grænse på 10 % af kapitalgrundlaget
i) de eksponeringer, som er omhandlet i artikel 119, stk. 4, og som opfylder betingelserne heri
j) statsgarantier og statsligt genforsikrede garantier, jf. artikel 215, stk. 2.
159
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0160.png
160
De kompetente myndigheder giver tilladelse til at anvende standardmetoden for de i litra g) og h) i første
afsnit nævnte aktieeksponeringer, for hvilke der er givet tilladelse til denne behandling i andre medlems-
stater. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører regelmæssigt en liste over de i i nævnte litra om-
handlede eksponeringer, der kan behandles efter standardmetoden.
2. Med henblik på anvendelse af stk. 1 betragtes aktieeksponeringsklassen for et institut som væsentlig,
hvis dens samlede værdi, eksklusive aktieeksponeringer under lovgivningsprogrammer som omhandlet i
stk. 1, litra g), i gennemsnit i det foregående år overstiger 10 % af instituttets kapitalgrundlag. Hvis antal-
let af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er denne grænse på 5 % af insti-
tuttets kapitalgrundlag.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne for anvendelse af stk. 1, litra a), b) og c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. EBA udsteder i 2018 retningslinjer for anvendelsen af stk. 1, litra d), hvori den anbefaler grænser i
form af en procentdel af de samlede balanceførte og/eller risikovægtede aktiver, der skal beregnes efter
standardmetoden.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 2
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb
Underafdeling 1
Behandling efter type eksponeringsklasse
Artikel 151
Behandling efter eksponeringsklasse
1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende eksponeringer, der tilhører en af de
eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a)-e) og g), beregnes, medmindre de fra-
trækkes kapitalgrundlaget, i overensstemmelse med underafdeling 2, undtagen når de pågældende ekspo-
neringer fratrækkes i egentlig kernekapital-poster, hybrid kernekapital-poster eller supplerende kapital-
poster.
2. De risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer beregnes i
overensstemmelse med artikel 157. Hvis et institut har fuld regresret over for sælgeren af erhvervede for-
dringer i tilfælde af misligholdelsesrisici eller udvandingsrisici, finder bestemmelserne i denne artikel og
artikel 152 samt artikel 158, stk. 1-4, om erhvervede fordringer ikke anvendelse, og eksponeringen be-
handles som en eksponering med sikkerhed i fordringen.
3. Beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici og udvandingsrisici baseres på de rele-
vante parametre, der er knyttet til den pågældende eksponering. Disse omfatter PD, LGD, løbetid (i det
følgende benævnt »M«) og eksponeringsværdien. PD og LGD kan tages i betragtning separat eller set un-
der et i overensstemmelse med afdeling 4.
160
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0161.png
161
4. Institutter beregner risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici vedrørende alle eksponeringer, der
tilhører aktieeksponeringsklassen som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e), efter bestemmelserne i arti-
kel 155. Institutter kan anvende de metoder, der er fastsat i artikel 155, stk. 3 og 4, hvis de har fået forud-
gående tilladelse fra de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse
til at anvende metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 155, stk. 4, såfremt instituttet opfyl-
der kravene i afdeling 6, underafdeling 4.
5. Risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko vedrørende specialiseret långivning kan beregnes i
henhold til artikel 153, stk. 5.
6. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-d), skal institutter an-
vende deres egne PD-estimater i overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
7. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra d), skal institutter an-
vende deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i overensstemmelse med artikel 143 og af-
deling 6.
8. For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 1472, stk. 2, litra a)-c), skal institutterne
anvende LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, og konverteringsfaktorerne i artikel 168, stk. 8, litra a)-d),
medmindre instituttet har fået tilladelse til at anvende sine egne estimater for LGD og konverteringsfakto-
rer for disse eksponeringsklasser i overensstemmelse med stk. 9.
9. For alle eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra a)-c), skal den kom-
petente myndighed tillade, at institutter anvender deres egne estimater for LGD og konverteringsfaktorer i
overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6.
10. De risikovægtede eksponeringsbeløb for securitiserede eksponeringer og eksponeringer, der tilhører
eksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra f), beregnes i overensstemmelse med kapitel 5.
Artikel 152
Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er
1. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU’er kriterierne i artikel 32, stk. 3, og er insti-
tuttet bekendt med alle eller nogle af CIU'ens underliggende eksponeringer, skal instituttet betragte de un-
derliggende eksponeringer, som om de var direkte eksponeringer i forbindelse med beregning af de risi-
kovægtede eksponeringsbeløb og de forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er omhand-
let i dette kapitel.
Er CIU'ens underliggende eksponering selv en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU,
skal den første CIU betragte de underliggende eksponeringer i den anden CIU, som om de var direkte
eksponeringer.
2. Når instituttet ikke opfylder betingelserne for anvendelse af de metoder, der er fastlagt i dette kapitel,
for alle eller dele af de underliggende eksponeringer i CIU'en, skal de risikovægtede eksponeringsbeløb
og forventede tab beregnes i henhold til følgende fremgangsmåder:
a) for eksponeringer, som tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), skal institutter
anvende den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2
b) for alle andre underliggende eksponeringer, jf. stk. 1, skal institutter anvende den i kapitel 2 fastlagte
standardmetode under forudsætning af følgende:
161
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0162.png
162
i)
for eksponeringer, der er tildelt en specifik risikovægt for ikkeratede eksponeringer, eller som er
omfattet af det kreditkvalitetstrin, der giver den højeste risikovægt for en bestemt eksponerings-
klasse, skal risikovægten ganges med en faktor på to, men den må ikke være højere end 1250 %
ii) for alle andre eksponeringer skal risikovægten ganges med en faktor på 1,1 og være mindst 5 %.
Hvis instituttet med henblik på anvendelse af litra a) ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede
eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre
aktieeksponeringer. Når disse eksponeringer sammen med instituttets direkte eksponeringer i denne eks-
poneringsklasse ikke er væsentlige, jf. artikel 150, stk. 2, kan artikel 150, stk. 1, finde anvendelse, såfremt
de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil.
3. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3, eller
er instituttet ikke bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller med dets underliggende
eksponeringer, som selv er en eksponering i form af andele i en CIU, skal instituttet betragte de underlig-
gende eksponeringer, som om de var i direkte eksponeringer og beregne de risikovægtede eksponerings-
beløb og forventede tab i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode i artikel 155, stk.
2.
Hvis instituttet ikke kan sondre mellem private equity, børsnoterede eksponeringer og andre aktieekspo-
neringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Det skal fordele
eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i klassen andre aktieeksponeringer.
4. Som alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter selv beregne eller få følgende tredjeparter til at bereg-
ne og indberette de gennemsnitlige risikovægtede eksponeringsbeløb baseret på CIU'ens underliggende
eksponeringer i overensstemmelse med de i stk. 2, litra a) og b), nævnte metoder:
a) depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investe-
rer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansierings-
institut
b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationssel-
skabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende den i artikel 150, stk. 1
omhandlede standardmetode, under nærværende artikels stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Underafdeling 2
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisici
Artikel 153
Risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker
162
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0163.png
163
1. Med forbehold af den særlige fremgangsmåde i stk. 2, 3 og 4 beregnes de risikovægtede eksponerings-
beløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker ef-
ter følgende formler:
Risiko – risikovægtet eksponerings beløb = RW · eksponerings værdi
hvor risikovægten RW defineres som:
i) hvis PD = 0, er RW 0
ii) hvis PD = 1, dvs. for misligholdte eksponeringer:
– hvor institutter anvender LGD-værdierne i artikel 161, stk. 1, er RW 0
– hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW:
RW
= max {0,12.5 (LGD
– EL
BE
)}
hvor det forventede bedste tabsestimat (i det følgende benævnt »EL
BE
«) er instituttets bedste estimat for
forventet tab på den misligholdte eksponering jf. artikel 181, stk. 1, litra h)
iii) hvis 0 < PD < 1
er
hvor
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre
end eller lig med x)
G (Z) = angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk
variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z)
R = angiver korrelationskoefficienten, der defineres som
b = løbetidsfaktoren, der defineres som
b
= (0.11852 – 0.05478 · ln(PD))
2
2. For alle eksponeringer mod store enheder i den finansielle sektor ganges korrelationskoefficienten i stk.
1, nr. iii), med 1,25. For alle eksponeringer mod uregulerede finansielle enheder ganges korrelationskoef-
ficienterne i henholdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.
3. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for hver eksponering, der opfylder kravene i artikel 202 og 217,
kan justeres efter følgende formel:
Risikovægtet Eksp – beløb = RW · Eksp.værdi
· (0.15 + 160 ·
PD
pp
)
hvor:
PD
pp
= PD for udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtningsformel, der er anført i stk. 1, for eksponeringen,
låntagers PD og LGD vedrørende en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisi-
163
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0164.png
164
koafdækningen. Løbetidsfaktoren (b) beregnes ved hjælp af den mindste af enten PD for udbyderen af
kreditrisikoafdækningen eller låntagers PD.
4. For eksponeringer mod virksomheder, som indgår i en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under
50 mio. EUR, kan institutterne anvende følgende korrelationsformel, jf. stk. 1, nr. iii), til beregning af
risikovægtene for erhvervseksponeringer. I denne formel angiver S den samlede årsomsætning i millioner
EUR, hvor 5 mio. EUR = S = 50 mio. EUR. Indberettede årsomsætninger på mindre end 5 mio. EUR
behandles, som om de udgør 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer er den samlede årsomsætning det
vægtede gennemsnit af de enkelte eksponeringer i puljen.
Institutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis
den samlede årsomsætning ikke er en relevant indikator for selskabets størrelse, og de samlede aktiver
udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.
5. For specialiseret långivning, hvor et institut ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater ikke
opfylder kravene i afdeling 6, tildeler instituttet risikovægtene i tabel 1 for disse eksponeringer:
Tabel 1
Restløbetid
Under 2�½ år
2�½ år eller derover
Kategori 1
50 %
70 %
Kategori 2
70 %
90 %
Kategori 3
115 %
115 %
Kategori 4
250 %
250 %
Kategori 5
0%
0%
Ved tildelingen af risikovægte ved specialiseret långivning skal institutterne tage hensyn til følgende fak-
torer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktiver-
nes art, garantistillerens og selskabets styrke, herunder eventuelle indtægter fra offentlig-private partner-
skaber og værdipapirporteføljer.
6. For erhvervede erhvervsfordringer skal institutterne overholde kravene i artikel 184. For erhvervede
erhvervsfordringer, der også opfylder betingelserne i artikel 154, stk. 5, og hvor det ville være en urimelig
byrde for et institut at benytte risikokvantificeringsstandarder for erhvervseksponeringer, der er fastsat i
del 6 vedrørende disse fordringer, kan risikokvantificeringsstandarderne for detaileksponeringer i afdeling
6 anvendes.
7. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgaranti-
er, der giver »first-loss«-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge
dele, behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.
8. Hvis et institut yder kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer, således at den n'te misligholdel-
se blandt disse eksponeringer udløser betaling, og således at denne kreditbegivenhed bringer kontrakten
til ophør, hvis et ECAI har foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet, anvendes de risikovægte, der
er anført i kapitel 5. Hvis produktet ikke er ratet af et ECAI, aggregeres risikovægtene for eksponeringer-
ne i kurven med undtagelse af n-1-eksponeringer, hvor summen af værdien af det forventede tab ganget
med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstiger den nominelle værdi af den risikoafdækning,
der ydes af kreditderivatet, ganget med 12,5. Den-1-eksponeringer, der skal udeholdes fra aggregeringen,
fastsættes således, at de indbefatter de eksponeringer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet
164
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0165.png
165
værdi end den risikovægtede værdi af samtlige eksponeringer i aggregeringen. Positioner i en kurv, for
hvilke et institut ikke kan fastsætte risikovægten efter IRB-metoden, risikovægtes med 1250 %.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvor-
dan institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler spe-
cialiseret långivning risikovægte.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 154
Risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer
1. De risikovægtede eksponeringsbeløb for detaileksponeringer beregnes efter følgende formel:
Risikovægtede eksponeringsbeløb = RW · eksponeringsværdi
hvor risikovægten RW defineres som:
i) hvis PD = 1, dvs. at for misligholdte eksponeringer er risikovægten RW;
RW
= max {0,12.5 · (LGD
– EL
BE
)};
hvor ELBE er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering i overensstem-
melse med artikel 181, stk. 1, litra h)
ii) hvis 0 < PD < 1
hvor
N(x) = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs.
sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er
mindre end eller lig med x)
G (Z) = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel
(dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x) = z).
R
= korrelationskoefficienten, der defineres som
2. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringer mod SMV'er som omhandlet i artikel 142, stk.
5, som opfylder kravene i artikel 202 og 217, kan beregnes i overensstemmelse med artikel 153, stk. 3.
165
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0166.png
166
3. For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom anvendes en korrelationskoefficient (R) på 0,15 i
stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
4. For kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. litra a)-e), anvendes en korrelationskoefficient
(R) på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i stk. 1.
Eksponeringerne betragtes som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, hvis de opfylder følgende
betingelser:
a) eksponeringerne er mod privatkunder
b) eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt de ikke udnyt-
tes straks og uden betingelser. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som ekspo-
neringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder må variere alt efter, hvor meget disse privatkunder
vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, instituttet har fastsat. Uudnyttede lånetilsagn kan
opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter instituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er
tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i tilknytning hertil
c) en eksponering mod en enkelt privatkunde i delporteføljen kan højst udgøre 100000 EUR
d) anvendelse af korrelationskoefficienten i dette stykke er begrænset til porteføljer, hvor tabsraterne
især inden for små PD-intervaller udviser lav volatilitet sammenlignet med deres gennemsnitlige
tabsprocenter.
e) behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering skal være konsistent med delporte-
føljens underliggende risikokarakteristika.
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke anvendelse, når det drejer sig
om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra
sikkerhedsstillelsen, ikke i LGD-estimatet.
De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet i tabsprocenterne for de kvalificere-
de revolverende detaildelporteføljer samt den samlede kvalificerede revolverende detailportefølje og ud-
veksler oplysninger om typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileks-
poneringer med de øvrige medlemsstater.
5. Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som detaileksponeringer opfylde de krav, der er an-
ført i artikel 184, samt følgende betingelser:
a) instituttet har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og dets eksponering mod for-
dringens debitor indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra instituttet selv
b) de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og debitor. Koncerninterne mel-
lemværender og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem selskaber, som køber og sælger
til hinanden, opfylder ikke betingelserne
c) det institut, som har erhvervet fordringerne, har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer
eller på en forholdsmæssig andel af afkastet og
d) porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret.
6. For erhvervede erhvervsfordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, sikkerhed eller delgaranti-
er, der giver »first-loss«-beskyttelse over for tab som følge af misligholdelse, udvanding eller begge dele,
behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitiseringsrammerne.
7. For blandede puljer af erhvervede detailfordringer, hvor de institutter, som har erhvervet fordringerne,
ikke kan adskille eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detailekspo-
neringer fra andre detaileksponeringer, anvendes den funktion til beregning af risikovægte for detaileks-
poneringer, der resulterer i det højeste kapitalkrav for sådanne eksponeringer.
166
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0167.png
167
Artikel 155
Risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer
1. Institutterne fastlægger deres risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer med undtagelse
af dem, der fratrækkes efter bestemmelserne i anden del, eller som risikovægtes med 250 % i henhold til
artikel 48 i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4. Et institut kan anvende for-
skellige metoder på forskellige aktieporteføljer, hvis instituttet selv anvender forskellige metoder til intern
risikostyring. Hvis et institut anvender forskellige metoder, skal valget af PD/LGD-metoden eller meto-
den med interne modeller være konsistent, også over tid og med hensyn til den metode, der anvendes til
intern risikostyring af den pågældende aktieeksponering, og regelarbitrage bør ikke lægges til grund.
Institutterne kan behandle aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter behandlingen
af andre aktiver, som ikke er gældsforpligtelser.
2. Efter den forenklede risikovægtningsmetode beregnes de risikovægtede eksponeringsbeløb efter form-
len
risikovægtet
eksponeringsbeløb expoure
=
RW *
:
eksponeringens størrelse
hvor
risikovægt (RW) = 190 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkelig diversificerede porteføljer
risikovægt (RW) = 290 % for eksponeringer i børsnoterede aktier
risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktieeksponeringer.
Korte spotpositioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange po-
sitioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er forbeholdt risikoafdæk-
ning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte
positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tildeles de
enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes
samme metode som for erhvervseksponeringer som omhandlet i artikel 162, stk. 5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i
overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4.
3. Efter PD/LGD-metoden skal de risikovægtede poster beregnes efter formlerne i artikel 153, stk. 1. Hvis
institutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdel-
se, der er fastlagt i artikel 178, tildeles risikovægtene en justeringsfaktor på 1,5.
For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab ganget med 12,5 og den risiko-
vægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse ganget med 12,5.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering, i
overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i kapitel 4. Det kræver, at LGD fastsættes til 90 % for
eksponeringen med den part, der yder risikoafdækningen. For private equity-eksponeringer i tilstrækkelig
diversificerede porteføljer kan anvendes en LGD på 65 %. I disse tilfælde sættes løbetiden M til fem år.
167
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0168.png
168
4. Efter metoden med interne modeller opgøres det risikovægtede eksponeringsbeløb som det potentielle
tab på instituttets aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne value-at-risk-modeller baseret på et en-
sidigt 99 % konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente,
der er beregnet over en længere analyseperiode, ganget med 12,5. De risikovægtede eksponeringsbeløb
for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af følgende:
a) de risikovægtede eksponeringsbeløb opgjort efter PD/LGD-metoden og
b) det tilsvarende forventede tab på eksponeringsbeløbene ganget med 12,5.
Beløbene i litra a) og b) beregnes på grundlag af PD-værdierne som omhandlet i artikel 165, stk. 1, og de
tilsvarende LGD-værdier som omhandlet i artikel 165, stk. 2.
Institutterne kan medregne ufinansieret kreditrisikoafdækning, der er opnået på en aktieeksponering.
Artikel 156
Risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
De risikovægtede eksponeringsbeløb for andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, beregnes efter føl-
gende formel:
eksponeringsbeløb = 100 % * eksponeringens størrelse,
undtagen:
a) kassebeholdning og tilsvarende poster samt guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos
tredjemand, tildeles en risikovægt på 0 %, for så vidt de understøttes af indskud i guld
b) hvis eksponeringen er en restværdi af lejede aktiver, beregnes risikovægten således:
1
t
· 100 % · eksponeringens størrelse
hvor t er det største af 1 og det nærmeste hele antal år af lejekontraktens restløbetid.
Underafdeling 3
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede for-
dringer
Artikel 157
Risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisiko vedrørende erhvervede fordringer
1. Institutterne beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb for udvandingsrisici vedrørende erhvervede
erhvervsfordringer og detailfordringer efter formlen i artikel 153, stk. 1.
2. Institutterne bestemmer inputparametrene PD og LGD efter bestemmelserne i afdeling 4.
3. Institutterne beregner eksponeringsværdien efter bestemmelserne i afdeling 5.
4. Med henblik på anvendelse af denne artikel sættes løbetiden M til 1 år.
5. De kompetente myndigheder fritager et institut for beregning og anerkendelse af risikovægtede ekspo-
neringsbeløb for udvandingsrisiko for eksponeringer, der skyldes erhvervede erhvervs- eller detailfordrin-
168
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0169.png
169
ger, såfremt instituttet har godtgjort overfor de kompetente myndigheder, at udvandingsrisiko for dette
institut er uvæsentlig for denne type eksponeringer.
Afdeling 3
Værdi af forventede tab
Artikel 158
Behandling efter eksponeringstype
1. Beregningen af værdien af de forventede tab baseres på de samme inputtal for PD, LGD og værdien af
hver eksponering som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer i
overensstemmelse med artikel 151.
2. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer beregnes i overensstemmelse
med kapitel 5.
3. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer, der tilhører eksponeringsklassen »andre akti-
ver, der ikke er gældsforpligtelser«, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra g), er nul.
4. Værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der er
omhandlet i artikel 152, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i denne artikel.
5. De forventede tab (EL) og værdien af de forventede tab vedrørende eksponeringer mod selskaber, insti-
tutter, centralregeringer og centralbanker samt detaileksponeringer beregnes efter følgende formler:
Forventet tab = PD * LGD
Værdi af forventet tab = EL [multipliceret med] eksponeringens størrelse.
Ved misligholdte eksponeringer (PD = 100 %), hvor institutterne bruger deres egne estimater for LGD, er
EL fastsat som ELBE, som er instituttets bedste estimat for forventet tab på den misligholdte eksponering
i overensstemmelse med artikel 181, stk. 1, litra h).
For eksponeringer, der behandles som anført i artikel 153, stk. 3, fastsættes EL til 0 %.
6. De forventede tab vedrørende specialiseret långivning, hvor institutterne anvender de risikovægtnings-
metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, tildeles i henhold til tabel 2.
Tabel 2
Restløbetid
Under 2�½ år
2�½ år eller derover
Kategori 1
0%
0,4 %
Kategori 2
0,4 %
0,8 %
Kategori 3
2,8 %
2,8 %
Kategori 4
8%
8%
Kategori 5
50 %
50 %
7. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med den forenklede risikovægtningsmetode, beregnes efter
følgende formel:
Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse
Der anvendes følgende EL-værdier:
169
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0170.png
170
forventet tab (EL) = 0,8 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer
forventet tab (EL) = 0,8 % for børsnoterede aktieeksponeringer
forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktieeksponeringer.
8. De forventede tab og værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægte-
de værdier af disse eksponeringer beregnes i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes efter
følgende formler:
Forventet tab (EL) = PD · LGD
Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse
9. Værdien af de forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse
eksponeringer beregnes i overensstemmelse med metoden med interne modeller, er nul.
10. Værdien af de forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter
følgende formel:
Forventet tab = (EL) = PD
×
LGD
Værdi af forventet tab = EL × eksponeringens størrelse.
Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab
Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158, stk.
5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer og yderligere værdijusteringer i overens-
stemmelse med artikel 34 og 110og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse ekspo-
neringer. Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte ekspo-
neringer, jf. artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Speci-
fikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes til at dække værdien af for-
ventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponerin-
ger og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer, indgår ik-
ke i denne beregning.
Afdeling 4
Sandsynlighed for misligholdelse (pd), tab givet misligholdelse (lgd) og løbetid
Underafdeling 1
Erhvervseksponeringer og eksponeringer mod, institutter, centralregeringer og centralbanker
Artikel 160
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for en eksponering mod et selskab eller et institut fastsættes til
mindst 0,03 %.
2. For erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller instituttets PD-estimater
ikke opfylder kravene i afdeling 6, bestemmes PD for sådanne eksponeringer ved hjælp af følgende meto-
der:
170
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0171.png
171
a) For foranstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af det for-
ventede tab (EL) divideret med tab givet misligholdelse (LGD) for disse fordringer.
b) For efterstillede krav vedrørende erhvervede erhvervsfordringer er PD instituttets estimat af EL.
c) Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende sine egne LGD-estima-
ter for erhvervseksponeringer, jf. artikel 143, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den
kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab for erhvervede er-
hvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte op-
deling.
3. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for modparter der har misligholdt, er 100 %.
4. Institutterne kan tage hensyn til ufinansieret kreditrisikoafdækning i sandsynligheden for misligholdel-
se (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sæl-
geren af de erhvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i
artikel 201, stk. 1, litra g), hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Selskabet har en kreditvurdering fra et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller der-
over i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
b) Selskabet har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer
og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI og skønnes ifølge en
intern rating at have en PD svarende til den, der er forbundet med kreditvurderinger fra anerkendte
ECAI'er, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2
om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber.
5. Institutter, der benytter deres egne LGD-estimater, kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 161,
stk. 3, anerkende ufinansieret kreditafdækning ved at justere PD.
6. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer fastsættes sandsynligheden for
misligholdelse (PD), så den svarer til instituttets estimat af det forventede tab vedrørende udvandingsrisi-
ci. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne
LGD-estimater for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompe-
tente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici
for erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet
af nævnte opdeling. Institutterne kan anerkende ufinansieret kreditafdækning i PD i overensstemmelse
med bestemmelserne i kapitel 4. I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de erhvervede for-
dringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra
g), hvis betingelserne i stk. 4 er opfyldt.
7. Uanset artikel 201, stk. 1, litra g), anerkendes de selskaber, der opfylder betingelserne i stk. 4.
Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne
LGD-estimater vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer, kan det anerkende ufinan-
sieret kreditafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3.
Artikel 161
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal anvende følgende LGD-værdier:
a) privilegerede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 %
b) efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 %
171
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0172.png
172
c) institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditafdækning vedrørende tab givet mislig-
holdelse (LGD) i overensstemmelse med kapitel 4
d) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som er omfattet af den be-
handling, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4 eller 5 kan tillægges en LGD-værdi på 11,25 %
e) for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan
estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets PD-estimater ikke opfylder krave-
ne i afdeling 6: 45 %
f) for efterstillede eksponeringer vedrørende erhvervede erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan
estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD), eller instituttets sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 100 %
g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer: 75 %.
2. Med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici kan et institut, hvis det har fået tilladelse af den
kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine egne LGD-estimater for erhvervseksponeringer,
og det er i stand til at foretage en opdeling, som den kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine
estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede erhvervsfordringer i PD og LGD, anvende LGD-
estimatet for erhvervede erhvervsfordringer.
3. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 138, til at benytte sine egne
LGD-estimater for erhvervseksponeringer og eksponeringer modinstitutter, centralregeringer og central-
banker, kan ufinansieret kreditafdækning anerkendes ved at justere PD eller LGD, forudsat at kravene i
afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder. Instituttet må ikke for
garanterede eksponeringer anvende en justeret PD eller LGD, der medfører, at den justerede risikovægt
bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig direkte eksponering mod garantistilleren.
4. Med henblik på de foretagender, der er omhandlet i artikel 153, stk. 3, fastsættes LGD for en sammen-
lignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækningen til enten et tab givet mislighol-
delse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers ikkeafdæk-
kede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder deres forplig-
telser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer,
at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller låntagerens fi-
nansielle situation.
Artikel 162
Løbetid
1. Institutter, der har ikke har fået tilladelse til at benytte deres egne LGD'er og egne konverteringsfakto-
rer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter eller centralregeringer og centralbanker,
fastsætter for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer en løbetid (M) på 0,5 år og for alle andre eksponeringer en løbetid på 2,5 år.
Alternativt beslutter de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er omhandlet i artikel 143,
om instituttet skal anvende løbetiden (M) for hver eksponering som anført i stk. 2.
2. Institutter, der har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte deres egne
LGD'er og konverteringsfaktorer for eksponeringer mod selskaber, institutter eller centralregeringer og
centralbanker, beregner løbetiden (M) for hver af disse eksponeringer som anført i litra a)-e) i nærværen-
de stykke og med forbehold af bestemmelserne i stk. 3-5 i nærværende artikel. M må ikke overstige 5 år
undtagen i de tilfælde, der er nævnt i artikel 384, stk. 1, hvor M som angivet deri anvendes:
172
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0173.png
173
a) For et instrument, hvis fremtidige betalingsstrømme er kendte, beregnes løbetiden efter følgende for-
mel:
b)
c)
d)
e)
f)
g)
hvor CF
t
angiver de pengestrømme (hovedstol, renter og gebyrer), som låntager kontraktmæssigt skal
betale i perioden t
For derivater, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra den vægtede
gennemsnitlige restløbetid på eksponeringen. Løbetiden skal mindst være på 1 år, og løbetiden væg-
tes i forhold til den notionelle værdi af hver eksponering.
For eksponeringer, der opstår i forbindelse med transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt si-
krede derivatinstrumenter, som beskrevet i bilag II og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikre-
de margenlån, der er omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktioner-
nes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage.
For genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er
omfattet af en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennem-
snitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den notio-
nelle værdi af hver transaktion.
For et institut, som har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte sine
egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer, fastsættes en løbetid for de trukne beløb sva-
rende til den eksponeringsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden
skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for ikketrukne beløb, der indgår i en
facilitet med købetilsagn, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtids-
indfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende institut mod en væsentlig forringelse af
kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en
sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for ikketrukne beløb som summen af den længste løbe-
tid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal
være på mindst 90 dage.
For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis instituttet ikke er i stand til at
beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale resterende periode (målt
i år), som låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på
mindst 1 år.
Såfremt institutter benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapitel 6, afdeling 6, til
beregning af eksponeringsværdierne, beregnes løbetiden for de eksponeringer, som de anvender den-
ne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter føl-
gende formel:
hvor:
S
tk
= en »dummy«-variabel, hvis værdi i en fremtidig periode t
k
svarer
til 0, hvis t
k
> 1 år, og til 1, hvis t
k
= 1
= den forventede eksponering i den fremtidige periode t
k
EE
tk
173
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0174.png
174
EffectiveEE
tk
= den faktiske forventede eksponering i den fremtidige periode t
k
df
tk
∆t
k
= t
k
– t
k–1
;
h) Et institut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering (CVA), kan
med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende den faktiske låneperiode, der esti-
meres ved hjælp af en intern model som M.
h) Med forbehold af stk. 2 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige
løbetid for alle kontrakter er på under et år
i) For institutter, der benytter metoden med interne modeller, der er fastsat i kapital 6, afdeling 6, til
beregning af eksponeringsværdierne og har tilladelse til at benytte en intern model for specifik risiko i
forbindelse med handlede gældspositioner i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 5,
fastsættes løbetiden til 1 i formlen i artikel 153, stk. 1, forudsat at instituttet over for de kompetente
myndigheder kan godtgøre, at dens interne model for specifik risiko i forbindelse med handlede
gældspositioner anvendt i artikel 383 tager højde for virkninger af migrering mellem ratingklasser.
j) Med henblik på artikel 153, stk. 3, er løbetiden den effektive løbetid for kreditafdækningen, dog
mindst et år.
3. Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse
og indeholder bestemmelser, der giver mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af sikker-
hedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen, skal løbetiden fastsættes
til mindst én dag for:
a) fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag II
b) fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner
c) genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer.
For kvalificerede kortfristede eksponeringer, som ikke indgår i instituttets løbende finansiering af låntage-
ren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. Kvalificerede kortfristede eksponeringer omfatter
følgende:
a) eksponeringer mod institutter, som er opstået som led i afvikling af valutaforpligtelser
b) selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner i tilknytning til udveksling af varer el-
ler tjenesteydelser med en restløbetid på op til et år som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 80)
c) eksponeringer, som er opstået som led i afvikling af køb og salg af værdipapirer inden for den sæd-
vanlige leveringsperiode eller to arbejdsdage
d) eksponeringer, som er opstået som led i kontante afregninger ved telegrafisk overførsel og afvikling
af elektroniske betalingstransaktioner og forudbetalte omkostninger, herunder overtræk, som er opstå-
et ved mangelfulde transaktioner, der ikke overskrider et fast, aftalt og begrænset antal arbejdsdage.
4. For eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, som er beliggende i Unionen, og hvis konsoliderede
omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, kan institutterne vælge konsistent at
fastsætte løbetiden som anført i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2. Institutterne kan erstatte samlede akti-
ver til en værdi af 500 mio. EUR med samlede aktiver til en værdi af 1000 mio. EUR for selskaber, der
hovedsaglig ejer eller udlejer ikkespekulationspræget fast ejendom til beboelse.
5. Manglende løbetidsmatch behandles som anført i kapitel 4.
= den risikofrie diskonteringsfaktor for den fremtidige periode t
k
174
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0175.png
175
Underafdeling 2
Detaileksponeringer
Artikel 163
Sandsynlighed for misligholdelse (PD)
1. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af en eksponering fastsættes til mindst 0,03 %.
2. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) for låntagere eller, hvis der tages udgangspunkt i forpligtel-
sen, for misligholdte eksponeringer fastsættes til 100 %.
3. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for mislighol-
delse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut
er i stand til at foretage en opdeling, som de kompetente myndigheder anser for pålidelig, af sine estima-
ter af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for mis-
ligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet
anvendes.
4. Ufinansieret kreditafdækning kan med forbehold af artikel 164, stk. 2, tages i betragtning ved justering
af sandsynligheden for misligholdelse (PD). I forbindelse med udvandingsrisici kan sælgeren af de er-
hvervede fordringer anerkendes, ud over de udbydere af kreditafdækning, der er omhandlet i artikel 201,
stk. 1, litra g), hvis betingelserne i artikel 160, stk. 4, er opfyldt.
Artikel 164
Tab givet misligholdelse (LGD)
1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), forudsat at kravene i
afdeling 6 er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For ud-
vandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 75 %. Hvis et institut er i
stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsri-
sici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse
(LGD), kan instituttet anvende sit eget LGD-estimat.
2. Ufinansieret kreditafdækning kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)-
eller tab givet misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at kravene i artikel 183, stk. 1, 2 og 3, er op-
fyldt, og der er opnået tilladelse fra de kompetente myndigheder, enten for at støtte en enkelt eksponering
eller en pulje af eksponeringer. Et institut må ikke for garanterede eksponeringer anvende en justeret PD
eller LGD, som medfører den justerede risikovægt bliver lavere end risikovægten for en sammenlignelig
direkte eksponering mod garantistilleren.
3. Med henblik på artikel 154, stk. 2, fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) for den i artikel 153, stk.
3, nævnte sammenlignelige direkte eksponering mod udbyderen af kreditafdækningen til enten et tab gi-
vet misligholdelse (LGD) vedrørende en ikkeafdækket facilitet i relation til garantistilleren eller låntagers
ikkeafdækkede facilitet afhængigt af, om der, såfremt både garantistilleren og låntageren misligholder de-
res forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur
indikerer, at størrelsen af det beløb, der inddrives, vil afhænge af henholdsvis garantistillerens eller lånta-
gerens finansielle situation.
175
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0176.png
176
4. De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvil-
ke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager fordel af garantier
fra centralregeringer, må ikke være lavere end 10 %.
De eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse for alle detaileksponeringer, for hvilke
der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringer, må
ikke være lavere end 15 %.
5. På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og under hensyntagen til den frem-
adrettede markedsudvikling for fast ejendom og andre relevante indikatorer skal de kompetente myndig-
heder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år vurdere, om LGD-mindsteværdierne i stk. 4 i
nærværende artikel er passende for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejen-
dom, der er beliggende inden for deres område. De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under
hensyntagen til den finansielle stabilitet fastsætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennem-
snitlig LGD for eksponeringer sikret ved ejendom inden for deres område.
De kompetente myndigheder underretter EBA om de ændringer, som de i overensstemmelse med første
afsnit foretager i LGD-mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.
6. EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser,
som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.
EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlems-
stats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme beliggende i
denne medlemsstat.
Underafdeling 3
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (pd)/tab givet mislighol-
delse (lgd)-metoden
Artikel 165
Aktieeksponeringer, der behandles efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)/tab givet mislighol-
delse (LGD)-metoden
1. Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for erhvervseksponerin-
ger.
Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre:
a) 0,09 % for børsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringen indgår i et længerevarende kundefor-
hold
b) 0,09 % for ikkebørsnoterede aktieeksponeringer, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige
og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster
c) 0,40 % for børsnoterede aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155,
stk. 2
d) 1,25 % for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner som anført i artikel 155,
stk. 2.
176
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0177.png
177
2. Tab givet misligholdelse fastsættes til 65 % for private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversifice-
rede porteføljer. For alle andre sådanne eksponeringer fastsættes tab givet misligholdelse (LGD) til 90 %.
3. Løbetiden fastsættes til fem år for samtlige eksponeringer.
Afdeling 5
Værdien af eksponeringer
Artikel 166
Erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker samt
detaileksponeringer
1. Medmindre andet er anført, skal værdien af eksponeringer vedrørende balanceførte poster være den
regnskabsmæssige værdi uden hensyntagen til eventuelle kreditrisikojusteringer.
Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb.
For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den resterende regnskabsmæssi-
ge værdi efter specifikke kreditrisikojusteringer, der blev opført på instituttets balance ved erhvervelse af
aktivet, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.
2. Når institutterne anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller ind-
låns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, beregnes eksponeringsværdien i overensstem-
melse med kapitel 4 eller 6.
3. Med henblik på beregning af eksponeringsværdien af balanceført netting af udlån og indskud anvende
de metoder, der er omhandlet i kapitel 4.
4. Eksponeringsværdien for leasingkontrakter svarer til de diskonterede minimumsleasingindbetalinger.
Minimumsleasingindbetalinger omfatter betalinger, som leasingtageren betaler eller har pligt til at betale i
løbet af leasingkontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlun-
de sikker). Hvis en anden part end leasingtager kan være forpligtet til at erlægge en betaling i relation til
restværdien af det leasede aktiv, og såfremt denne betalingsforpligtelse opfylder betingelserne i artikel
201 for udbydere af kreditafdækningsaftaler samt kravene til godkendelse af andre former for garantier
som omhandlet i artikel 213, kan denne betalingsforpligtelse medregnes som ufinansieret kreditafdækning
i henhold til kapitel 4.
5. For alle kontrakter, der er opført i bilag II, fastsættes eksponeringsværdien efter de metoder, der er be-
skrevet i kapitel 6, uden hensyn til eventuelle kreditrisikojusteringer.
6. Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb vedrørende erhvervede fordringer fast-
sættes eksponeringsværdien til værdien i henhold til stk. 1 fratrukket kapitalgrundlagskrav vedrørende ud-
vandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.
7. Når en eksponering har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlå-
nes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlån- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller rå-
varer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner, svarer eksponeringsværdien til værdien af vær-
dipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 24. Anvendes den udbyggede metode
for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, skal eksponeringsværdien som fastsat i den
nævnte artikel forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer.
Eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller
177
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0178.png
178
råvarer, terminsforretninger og margenudlånstransaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med
kapitel 6 eller artikel 220, stk. 2.
8. Eksponeringsværdien vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men ikketrukne be-
løb multipliceret med en konverteringsfaktor. Institutterne skal i overensstemmelse med artikel 146, stk.
8, anvende følgende konverteringsfaktorer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter,
centralregeringer og centralbanker:
a) For kredittilsagn, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af instituttet, eller som
effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af en låntagers kreditværdighed, anvendes en
konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor på 0 %
nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i
stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed. Uudnyttede kredittil-
sagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem i
det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning.
b) For remburser med kort løbetid, der vedrører varebevægelser anvendes en konverteringsfaktor på 20
% for såvel udstedende som bekræftende institutter.
c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingel-
ser, eller som effektivt sikrer, at instituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, an-
vendes en konverteringsfaktor på 0 %. Institutterne skal for at kunne anvende en konverteringsfaktor
på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte
dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditværdighed.
d) For andre eksponeringer, »note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities«
(RUF) anvendes en konverteringsfaktor på 75 %.
e) Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6 for brug af egne estimater af konverteringsfaktorer, kan
med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse benytte deres egne estimater af konverte-
ringsfaktorer for forskellige produkttyper som nævnt i litra a)-d).
9. Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to konver-
teringsfaktorer, der gælder for det enkelte tilsagn.
10. For alle andre ikkebalanceførte poster end dem, der er nævnt i stk. 1-8, er eksponeringsværdien føl-
gende procentdel af dens værdi:
a) 100 %, hvis det er en post med fuld risiko
b) 50 %, hvis det er en post med middelrisiko
c) 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko
d) 0 %, hvis det er en post med lav risiko.
Med henblik på dette stykke henføres de ikkebalanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag I.
Artikel 167
Aktieeksponeringer
1. Aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifik kre-
ditrisikojustering.
2. Ikkebalanceførte aktieeksponeringers eksponeringsværdi er den nominelle værdi efter reduktion af den
nominelle værdi ved specifikke kreditrisikojusteringer for denne eksponering.
Artikel 168
Andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser
178
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0179.png
179
Eksponeringsværdien af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, er den resterende regnskabsmæssige
værdi efter specifik kreditrisikojustering.
Afdeling 6
Krav i forbindelse med den interne ratingbaserede metode
Underafdeling 1
Ratingsystemer
Artikel 169
Generelle principper
1. Hvis et institut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en
låntager eller en transaktion fordeles i et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at
det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.
2. Kriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set
i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.
3. Hvis et institut anvender direkte estimater af risikoparametre for individuelle låntagere eller ekspone-
ringer, kan disse betragtes som estimater fordelt på ratingklasser på en kontinuerlig ratingskala.
Artikel 170
Ratingsystemernes struktur
1. Strukturen i ratingsystemer for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregerin-
ger og centralbanker skal opfylde følgende krav:
a) Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.
b) Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål kvantitativt at afspejle
risikoen for låntagers misligholdelse. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 ratingklasser
for låntagere, der ikke har misligholdt, og 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
c) Instituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerratingklasser med hensyn til,
hvor stor misligholdelsesrisikoen er for hver ratingklasse, og hvilke kriterier der anvendes til fastlæg-
gelse af denne misligholdelsesrisiko.
d) Institutter, der har porteføljer inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår
misligholdelsesrisici, skal have nok låntagerratingklasser inden for dette interval til at undgå uhen-
sigtsmæssige koncentrationer af låntagere inden for en bestemt ratingklasse. Forekommer der omfat-
tende koncentrationer inden for en bestemt ratingklasse, skal der fremlægges overbevisende empirisk
dokumentation for, at låntagerratingklassen dækker et forholdsvis snævert PD-bånd, og at den mislig-
holdelsesrisiko, der er forbundet med samtlige låntagere i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.
e) For at få tilladelse af den kompetente myndighed til at anvende egne LGD-estimater til beregning af
kapitalgrundlagskravet, skal ratingsystemet omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udeluk-
kende afspejler LGD-relaterede transaktionskarakteristika. Definitionen af facilitetsratingklasser skal
indeholde en beskrivelse af, hvordan eksponeringer fordeles i ratingklassen, og hvilke kriterier der
anvendes til fastsættelse af risikoen for de forskellige ratingklasser.
f) Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsratingklasse, skal der
fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab givet misligholdelse (LGD) inden for
facilitetsratingklassen dækker et forholdsvis snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet
med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.
179
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0180.png
180
2. Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af specialise-
ret långivning, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål
at kvantificere risikoen for, at låntagere kommer i misligholdelse i forbindelse med disse eksponeringer.
Disse institutter skal for disse eksponeringer have mindst 4 ratingklasser for låntagere, der ikke har mis-
ligholdt, og mindst 1 ratingklasse for låntagere, der har misligholdt.
3. Strukturen i ratingsystemer for detaileksponeringer skal opfylde følgende krav:
a) Ratingsystemerne skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne
alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.
b) Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller
pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabska-
rakteristikaene for den pågældende ratingklasse eller pulje. Fordelingen af eksponeringer og låntagere
i ratingklasser eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.
c) Den måde, hvorpå eksponeringer fordeles i ratingklasser eller puljer, skal gøre det muligt at foretage
en meningsfuld differentiering af risikoen, en gruppering af eksponeringer, der er tilstrækkelig ensar-
tede, og en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristikaene for de pågældende ratingklasser
eller puljer. Grupperingen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og
deres kunders forskellighed.
4. Institutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de fordeler eksponeringer i ratingklasser
eller puljer:
a) låntagernes risikokarakteristika
b) transaktionernes risikokarakteristika, herunder produkttyper og/eller typer af sikkerhedsstillelse. Insti-
tutter skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere eksponeringer er omfattet af samme sikkerheds-
stillelse
c) overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre et institut godtgør over for den kompetente myndighed, at
overtrædelse af kontraktvilkår ikke er en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.
Artikel 171
Fordeling i ratingklasser eller puljer
1. Instituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan eksponeringer
fordeles i de ratingklasser eller puljer, der indgår i et ratingsystem, og de skal opfylde følgende krav:
a) Definitioner og kriterier vedrørende ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarli-
ge for ratingen konsistent fordeler låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, i samme ra-
tingklasse eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelin-
ger og geografiske områder.
b) Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan ekspone-
ringer fordeles i ratingklasser eller puljer, at efterprøve denne fordeling og at bedømme, om fordelin-
gen i ratingklasser eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde.
c) Kriterierne skal også stemme overens med instituttets interne kreditregler og med dets politik for
håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter.
2. Instituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved fordelingen af låntagere og faciliteter i
ratingklasser eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for instituttet at forudse,
om forpligtelserne i forbindelse med eksponeringen vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et institut har,
jo mere konservativt skal dets fordeling af eksponeringer i låntager- og facilitetsratingklasser eller puljer
være. Hvis instituttet primært anvender en ekstern rating til sin interne ratingfordeling, skal det sørge for
også at inddrage andre relevante oplysninger.
180
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0181.png
181
Artikel 172
Fordeling af eksponeringer
1. Fordelingen af erhvervseksponeringer, eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralban-
ker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 150, stk. 3, skal opfylde
følgende kriterier:
a) De enkelte låntagere fordeles i en låntagerratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.
b) For de eksponeringer, hvor instituttet har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143,
til at benytte egne LGD-estimater og konverteringsfaktorer, skal de enkelte eksponeringer også forde-
les i facilitetsratingklasser som led i kreditbevillingsprocessen.
c) Institutter, som anvender de metoder, der er anført i artikel 153, stk. 5, til risikovægtning af speciali-
seret långivning, skal fordele hver af disse eksponeringer til en ratingklasse i overensstemmelse med
artikel 170, stk. 2.
d) Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal rates særskilt. Instituttet skal have en
passende politik for behandling af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne
kunder.
e) Særskilte eksponeringer mod samme låntager henføres til samme låntagerratingklasse, uanset om der
er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte eksponeringer dog resul-
tere i forskellige ratingklasser for samme låntager:
i)
landeoverførselsrisici, afhængigt af om eksponeringerne er denomineret i lokal eller udenlandsk
valuta
ii) behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til en eksponering, kan give anledning til,
at eksponeringen fordeles i en anden låntagerratingklasse
iii) forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer udvekslingen af kundeo-
plysninger.
2. De enkelte eksponeringer fordeles i forbindelse med detaileksponeringer i en ratingklasse eller en pulje
som led i kreditbevillingsproceduren.
3. Institutterne skal i forbindelse med fordelinger i ratingklasser og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man
kan beslutte at tilsidesætte (override) de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medar-
bejdere der har til opgave at godkende disse tilsidesættelser. Institutterne skal dokumentere disse tilsides-
ættelser og notere de ansvarlige medarbejdere. Institutterne skal analysere udviklingen for de eksponerin-
ger, hvis rating er blevet tilsidesat. Denne analyse skal inkludere en vurdering af udviklingen i ekspone-
ringer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person, idet al personale skal dækkes.
Artikel 173
Ratingprocessens integritet
1. Ratingprocessen for erhvervseksponeringer, for eksponeringer mod institutter samt centralregeringer
og centralbanker og for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk.
3, skal opfylde følgende integritetskrav:
a) Ratings og regelmæssige gennemgange af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig
part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.
b) Institutterne skal gennemgå deres ratings mindst én gang om året og justere ratingen, hvis resultatet af
gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen af den aktuelle rating. Der skal foretages hyppigere gen-
nemgang for låntagere i højrisikogruppen og for problematiske eksponeringer. Institutter skal foreta-
ge en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller eksponeringen.
181
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0182.png
182
c) Et institut skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger
om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om
transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab givet misligholdelse (LGD) eller konverterings-
faktorer.
2. Et institut skal i forbindelse med detaileksponeringer mindst én gang om året gennemgå ratingen af
låntagere og faciliteter og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør overførslen
af den aktuelle rating, eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til overtrædelser
af kontraktvilkår for de enkelte risikopuljer. Instituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et re-
præsentativt udsnit af de enkelte eksponeringer i hver pulje for at sikre sig, at eksponeringerne stadig bef-
inder sig i den rigtige pulje, og justere ratingen, hvis resultatet af gennemgangen ikke retfærdiggør over-
førslen af den aktuelle rating.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kompetente myndigheders
metoder til vurdering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af risi-
ci.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 174
Anvendelse af modeller
Institutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til fordeling af eksponeringer i
låntager- eller facilitetsratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:
a) Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke fordreje kapitalkravene.
Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembrin-
ges. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl (»bias«).
b) Instituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen, hvilket omfatter
en vurdering af, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige.
c) De data, der indgår i modellen, skal være repræsentative for alle instituttets nuværende låntagere eller
eksponeringer.
d) Instituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og sta-
bilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med faktiske observationer.
e) Instituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrol-
foranstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anven-
des på en hensigtsmæssig måde. Gennemgangsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse
fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af
alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Instituttet skal gøre rede for, hvordan
menneskelige beslutninger og modelresultater skal kombineres.
Artikel 175
Dokumentering af ratingsystemer
1. Institutterne skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne
dokumentation skal vise, at kravene i denne afdeling er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning,
182
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0183.png
183
ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og eksponeringer, hyppighed
for gennemgang af ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen.
2. Instituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret
dette valg. Instituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke æn-
dringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste gennemgang.
Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også do-
kumenteres.
3. Institutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes in-
ternt, og sikre, at de stemmer overens med definitionerne i denne forordning.
4. Hvis instituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metoder. Det-
te materiale skal:
a) indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og matematiske og empiriske faktorer, der
ligger til grund for fordelingen af estimater på ratingklasser, individuelle låntagere, eksponeringer el-
ler puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen
b) sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces, der inkluderer »out-of-time«- og »out-of-samp-
le«-funktionstest, til validering af modellen
c) oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
5. Instituttet skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at kravene i denne artikel er opfyldt, hvis
det har købt et ratingsystem eller en model anvendt i et ratingsystem, af en tredjepart, og nævnte sælger
nægter at give instituttet adgang til eller begrænser dets adgang til oplysninger om nævnte ratingsystem
eller models metodologi eller underliggende data, som anvendes til at udvikle nævnte metodologi eller
model, med den begrundelse, at sådanne oplysninger er fortrolige.
Artikel 176
Datavedligeholdelse
1. Institutterne skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. ottende
del.
2. Institutterne skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, eksponering mod institutter samt centralre-
geringer og centralbanker og aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155,
stk. 3, indsamle og opbevare:
a) detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere
b) oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings
c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen
d) oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen
e) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer
f) oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser
g) data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse for de
enkel- te ratingklasser og migrering mellem ratingklasser.
3. Institutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverterings-
faktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de faktiske tab givet mislighol-
delse med værdierne i artikel 161, stk. 1, og sammenligninger af de faktiske konverteringsfaktorer med
værdierne i artikel 166, stk. 8.
183
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0184.png
184
4. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfakto-
rer, skal indsamle og opbevare:
a) fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab givet misligholdel-
se (LGD) og konverteringsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer
b) oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget
c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt
estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
d) oplysninger om, hvem der har ratet faciliteten, og hvem der har tilvejebragt estimater af tab givet mis-
ligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer
e) data vedrørende estimerede og faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer i
forbindelse med hver misligholdt eksponering
f) data vedrørende tab givet misligholdelse (LGD) for eksponeringer før og efter vurdering af virknin-
gerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt instituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderi-
vaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab givet misligholdelse (LGD)
g) data vedrørende tabskomponenter for hver misligholdt eksponering.
5. Institutterne skal i forbindelse med detaileksponeringer indsamle og opbevare:
a) de data, der anvendes ved fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer
b) data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD)
og konverteringsfaktorer for de respektive ratingklasser eller puljer af eksponeringer
c) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte eksponeringer
d) data vedrørende de ratingklasser eller puljer, som misligholdte eksponeringer blev henført til i det år,
der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab givet misligholdelse (LGD) og konverterings-
faktorer
e) data vedrørende tabsprocenter for kvalificerede revolverende detaileksponeringer.
Artikel 177
Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget
1. Instituttet skal indføre velfunderet procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af kapitalgrundla-
get. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økono-
miske forhold, som kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere institut-
tets evne til at modstå sådanne ændringer.
2. Instituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte
forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges af
instituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og indbefatte
virkningerne af alvorlige, men sandsynlige recessionsscenarier. Instituttet skal vurdere migreringer i insti-
tuttets ratings under stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af
instituttets samlede eksponering.
3. Institutter, der anvender fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, skal som led i deres stresstestsystem un-
dersøge virkningen af en forringelse af den kreditværdighed, der tillægges udbydere af kreditrisikoafdæk-
ning og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke overholder anerkendelseskriterierne.
Underafdeling 2
Kvantificering af risici
Artikel 178
184
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0185.png
185
Låntageres misligholdelse
1. Det betragtes som en misligholdelse fra en bestemt låntagers side, hvis en af eller begge de følgende
begivenheder har fundet sted:
a) Instituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for insti-
tuttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, uden at instituttet griber til foranstaltninger, så
som at realisere en eventuel sikkerhed.
b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet,
moderselskabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage
med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendom-
me i detaileksponeringsklassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage gælder
ikke med henblik på artikel 127.
I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne anvende definitionen af misligholdelse i litra a) og
b) i første afsnit på en individuel kreditfacilitet snarere end i forbindelse med en låntagers samlede for-
pligtelser.
2. Med henblik på stk. 1, litra b), gælder følgende:
a) Med hensyn til overtræk anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddel-
te grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket
et beløb uden at have tilladelse hertil, og hvis det underliggende beløb er betydeligt.
b) I forbindelse med litra a) omfatter en meddelt grænse enhver kreditgrænse, som instituttet har fastsat,
og som instituttet har gjort skyldneren bekendt med.
c) For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskri-
des.
d) Hvor betydelig en gældsforpligtelse i restance er, vurderes i forhold til en grænse, som fastlægges af
de kompetente myndigheder. Denne grænse afspejler et risikoniveau, som den kompetente myndig-
hed anser for at være acceptabelt
e) Institutterne skal have dokumenterede metoder til tælling af restancedage, særlig i forbindelse med
»re-ageing« af faciliteter og tilladelse til forlængelser, ændringer eller udskydelser, fornyelser og net-
ting af eksisterende konti. Metoderne skal anvendes konsistent over tid og være i tråd med instituttets
interne risikostyrings- og beslutningsprocesser.
3. I forbindelse med stk. 1, litra a), indikerer følgende faktorer, at låntageren ikke kan forventes at betale:
a) Instituttet sætter gældsforpligtelsen i bero.
b) Instituttet anerkender en væsentlig specifik kreditrisikojustering, fordi der menes at være sket en væ-
sentlig forringelse af kreditværdigheden, efter at instituttet indgik eksponeringen.
c) Instituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.
d) Instituttet indvilliger i en krisebetinget omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske
den finansielle forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller i
givet fald gebyrer. I forbindelse med aktieeksponeringer, der vurderes efter sandsynlighed for mislig-
holdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden, omfatter det en krisebetinget omlægning af
selve aktierne.
e) Instituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning
vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets dattersel-
skaber.
f) Låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende be-
skyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for in-
stituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber.
185
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0186.png
186
4. Institutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre er i overensstemmelse med definitionen af
misligholdelse i stk. 1, skal foretage passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse
med definitionen af misligholdelse.
5. Mener instituttet, at en eksponering, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med
øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som en ikkemislig-
holdt eksponering. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er op-
fyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. EBA udsteder retningslinjer for anvendelsen af denne artikel. Disse retningslinjer vedtages i overens-
stemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 179
Generelle krav til estimater
1. Institutterne skal opfylde følgende krav i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der
skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:
a) Instituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab givet mislighol-
delse, konverteringsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og meto-
der. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke
bare overlades til instituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på
de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et institut har, jo mere
konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.
b) Instituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab givet
misligholdelse, konverteringsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de
faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Instituttets estimater skal
bygge på lang tids erfaring.
c) Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af
gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i artikel 180, stk. 1, litra h) og stk. 2, litra e), artikel
181, stk. 1, litra j), artikel 181, stk. 2, artikel 182, stk. 2 og 3. Instituttets estimater skal afspejle virk-
ningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer.
Institutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året.
d) Den gruppe af eksponeringer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev
anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige
med de tilsvarende karakteristika for instituttets eksponeringer og standarder. De økonomiske eller
markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, skal være relevante for de aktuelle og fremti-
dige vilkår. Antallet af eksponeringer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved
kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at instituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og
velfunderede.
e) For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende insti-
tut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignen-
186
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0187.png
187
f)
de puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende institut eller af andre foretagender. Det købende in-
stitut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund.
Instituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de estimeringsfejl, der må
forventes. Hvis metoder og data anses for at være mindre tilfredsstillende, og der må forventes et
større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen.
Anvender institutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse
estimater dokumenteres og være hensigtsmæssige. Hvis institutterne kan godtgøre over for de kompetente
myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for den 1. januar
2007, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse i artikel 178
eller med tab, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne en vis fleksibilitet med hensyn til an-
vendelsen af de fastsatte datastandarder.
2. Anvender instituttet data fra en pulje, der er fælles for flere institutter, skal det opfylde følgende krav:
a) De øvrige institutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne.
b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.
c) Instituttet anvender de fælles data konsistent over tid til sine løbende estimater.
d) Instituttet vil stadig være ansvarligt for sine ratingsystemers integritet.
e) Instituttet skal bevare det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at
sikre en effektiv overvågning og gennemgang af ratingprocessen.
Artikel 180
Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater
1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-esti-
mater for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutioner, centralregeringer og centralbanker i
forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer, og
for aktieeksponeringer, hvis instituttet anvender PD/LGD-metoden i artikel 155, stk. 3:
a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerratingklasse på bag-
grund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater. Sandsynlighed for misligholdelse
(PD)-estimater for højt gearede låntagere eller for låntagere, hvis aktiver hovedsagelig er handlede
aktiver, skal afspejle resultaterne af de underliggende aktiver baseret på perioder med stresset volatili-
tet.
b) For erhvervede erhvervsfordringer kan institutterne estimere EL for hver låntagerratingklasse ud fra
langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
c) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse
(PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat
af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislighol-
delse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle
standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse
(LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse
(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
d) Institutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af
analyser. Institutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal
kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med
teknikker og oplysninger.
e) For så vidt som et institut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til
estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal estimaterne afspejle kreditgivningspoli-
tikken og eventuelle afvigelser mellem det ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende
187
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0188.png
188
ratingsystem. Hvis kreditgivningspolitikken eller ratingsystemer er blevet ændret, skal instituttet fast-
sætte en større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
f) For så vidt som et institut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af
et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observe-
ret for den eksterne organisations ratings, på instituttets ratings, skal konverteringen baseres på en
sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation,
og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl
(bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De
kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificerin-
gen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Instituttet
skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med
forbehold af kravene i artikel 178. Instituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.
g) Hvis et institut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere
sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynlighe-
den for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt ratingklasse. Instituttet
skal opfylde kravene i artikel 174, når det anvender modeller vedrørende sandsynligheden for mislig-
holdelse til dette formål.
h) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til
estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observati-
onsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationspe-
riode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den
lange periode. Bestemmelserne i dette litra gælder også for anvendelse af sandsynlighed for mislig-
holdelse (PD)/tab givet misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Institutter, som ikke
har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne estimater for tab
givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer, kan benytte relevante data, der dækker en pe-
riode på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myn-
digheder. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker
en periode på fem år.
2. For detaileksponeringer skal følgende krav opfyldes:
a) Institutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver låntagerratingklasse eller
pulje på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesrater.
b) PD-estimater kan også afledes af et estimat af de samlede tab og passende estimater af tab givet mis-
ligholdelse (LGD).
c) Institutterne skal betragte de interne data, der anvendes til fordeling af eksponeringer i ratingklasser
eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika.
Institutter kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificerin-
gen, under forudsætning af at følgende tætte forbindelser begge eksisterer:
i) mellem instituttets metode til fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og den meto-
de, der benyttes af den eksterne datakilde, og
ii) mellem instituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.
d) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse
(PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer på grundlag af et estimat af de samle-
de tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab givet mislighol-
delse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle
standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab givet misligholdelse
(LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab givet misligholdelse
(LGD)-koncept, der er omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a).
188
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0189.png
189
e) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til
estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig
over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over
længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Instituttet
har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til beregning af de
fremtidige tabsprocenter. Institutter kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de
gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode,
der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
f) Institutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i kreditekspone-
ringers levetid (sæsoneffekter).
Institutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordrin-
ger. Institutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1,
litra h), og stk. 2, litra e)
b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere et instituts metode til estime-
ring af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 181
Særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne tab givet misligholdelse (LGD)-esti-
mater i forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller pul-
jer:
a) Institutterne skal estimere tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse eller pulje på
grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab givet misligholdelse (LGD) for hver facilitetsratingklasse
eller pulje på baggrund af alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (antalsvægtet
gennemsnit af misligholdelser).
b) Institutterne skal anvende de tab givet misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økono-
misk nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Så-
fremt et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske tab givet misligholdelse (LGD)-værdier
over tid, for ratingklasser eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for
ratingklasser eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapi-
talen.
c) Instituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er forbundet med lånta-
geren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. De tilfælde,
hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles konservativt.
d) Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen skal behandles
konservativt i forbindelse med instituttets vurdering af tab givet misligholdelse (LGD).
e) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal
disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markedsværdi. Tab givet mislig-
189
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0190.png
190
holdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken betydning det har, hvis institutterne ikke er i
stand til hurtigt at overtage kontrollen med den sikkerhed, som de har stillet, og realisere den.
f) For så vidt som tab givet misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal in-
stitutterne fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, som generelt er
i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i kapitel 4, afdeling 3.
g) I det omfang et institut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med fastsættelse af eksponerin-
gens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal de beløb,
som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab givet misligholdelse (LGD)-
estimater.
h) Med hensyn til eksponeringer, der allerede er misligholdte, skal instituttet anvende summen af dets
bedste estimat for forventede tab for hver eksponering set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold
og eksponeringens status og dets estimat for den øgede tabsrate som følge af eventuelt yderligere
uventede tab i inddrivningsperioden, dvs. mellem datoen for misligholdelsen og den endelige likvida-
tion af eksponeringen.
i) Såfremt instituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer
indgå i dets opgørelse af eksponeringer og tab.
j) Estimater af tab givet misligholdelse (LGD) skal i forbindelse med erhvervseksponeringer, ekspone-
ringer mod institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode
på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig
over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over læn-
gere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
2. I forbindelse med detaileksponeringer kan institutterne:
a) beregne tab givet misligholdelse (LGD)-estimater ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD
b) tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab
givet misligholdelse (LGD)-estimater
c) i forbindelse med erhvervede detailfordringer gøre brug af både interne og eksterne referencedata til
estimering af tab givet misligholdelse (LGD).
Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en periode på mindst
fem år. Institutterne har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til
forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en perio-
de på to år, når de gennemfører IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder.
Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på
fem år.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at
benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet gennemfører IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 182
Særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer
190
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0191.png
191
1. Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende egne estimater af konverteringsfaktorer i
forbindelse med kvantificeringen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer:
a) Institutterne skal estimere konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje på grundlag
af de gennemsnitlige faktiske konverteringsfaktorer for hver facilitetsratingklasse eller pulje, hvor der
anvendes et antalsvægtet gennemsnit af misligholdelser udledt på baggrund af alle konstaterede mis-
ligholdelser, der beskrives i datakilderne.
b) Institutterne skal anvende de estimater af konverteringsfaktorer, der er passende for en økonomisk
nedgangsperiode, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt
et ratingsystem forventes at levere konstante faktiske konverteringsfaktorer over tid, for ratingklasser
eller puljer, skal institutterne justere deres estimater af risikoparametre for ratingklasser eller puljer
for at begrænse den virkning, en økonomisk nedgangsperiode vil få på kapitalen.
c) Institutternes estimater af konverteringsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager
yderligere træk på sin facilitet, både op til og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse,
er indtrådt. Estimatet af konverteringsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er
grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfak-
torens størrelse.
d) Institutterne skal ved beregningen af estimater af konverteringsfaktorer inddrage de særlige politikker
og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Institutterne skal også
tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ik-
ke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske mislighol-
delsesbegivenheder.
e) Institutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle
tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere
og grupper af låntagere. Institutterne skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af
samtlige tilgodehavender.
f) Hvis institutterne benytter forskellige estimater af konverteringsfaktorer til beregning af risikovægte-
de værdier af eksponeringer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres og være hen-
sigtsmæssige.
2. Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med erhvervseksponeringer og eksponeringer mod
institutter samt centralregeringer og centralbanker baseres på data vedrørende en periode på mindst fem
år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst
én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de
pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.
3. Institutterne kan i forbindelse med detaileksponeringer tage højde for fremtidige træk på kreditfacilite-
ter enten i deres konverteringsfaktorer eller i deres tab givet misligholdelse (LGD)-estimater
Estimater af konverteringsfaktorer skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på data for en peri-
ode på mindst fem år. Som en undtagelse til stk. 1, litra a), har instituttet ikke pligt til at tillægge kravene
om historiske data samme vægt, hvis nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige træk på kreditfa-
ciliteter. Institutterne kan benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-
metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode, der skal dækkes, for-
længes hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1
b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante
data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB-metoden.
191
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0192.png
192
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 183
Krav vedrørende vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning i forbindelse med erhvervs-
eksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker, hvor egne
estimater for tab givet misligholdelse (LGD)-estimater anvendes, samt i forbindelse med detaileks-
poneringer
1. Følgende krav skal opfyldes i forbindelse med anerkendte garantistillere og garantier:
a) Institutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik
på beregning af risikovægtede eksponeringer.
b) Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. artikel 171, 172 og 173.
c) Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, ind-
til forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens restløbetid), og den skal
kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garanti-
stillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Betingede garantier, som er omfattet af betingelser om, at ga-
rantistilleren kan fritages for sine forpligtelser, kan anerkendes efter tilladelse fra de kompetente
myndigheder. I ratingkriterierne skal der tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af
den risikoreducerende effekt.
2. Instituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af ratingklasser, puljer eller tab givet misligholdelse
(LGD)-estimater og, i forbindelse med detaileksponeringer og anerkendte erhvervede detailfordringer, for
fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på
beregningen af risikovægtede eksponeringer. Disse kriterier skal opfylde kravene i artikel 171, 172 og
173.
Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil op-
fylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle be-
talinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er
korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i
forhold til låntageren.
3. De krav for garantier, der er beskrevet i denne artikel, gælder også for »single-name«-kreditderivater.
Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen for det på-
gældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder krave-
ne i artikel 216, stk. 2, anvendelse. Med hensyn til detaileksponeringer og anerkendte erhvervede fordrin-
ger gælder bestemmelserne i dette stykke for fordelingen af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.
Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af
de konsekvenser, denne struktur har for niveauet og tidspunktet af inddrivelserne. Instituttet skal undersø-
ge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.
4. Kravene i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutter, centralregeringer, cen-
tralbanker og erhvervsvirksomheder, som opfylder kravene i artikel 201, stk. 1, litra g), hvis instituttet har
fået tilladelse til at anvende standardmetoden i artikel 148 og 150 for eksponeringer mod sådanne enhe-
der. I så fald anvendes kravene i kapitel 4.
192
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0193.png
193
5. For garantier på detaileksponeringer gælder kravene i stk. 1, 2 og 3 også for fordeling af eksponeringer
i ratingklasser eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på
hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede garantier anerkendes.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 184
Krav til erhvervede fordringer
1. Institutterne skal sikre, at betingelserne i stk. 2-6 opfyldes i forbindelse med kvantificeringen af de risi-
koparametre, der skal knyttes til ratingklasser eller puljer for erhvervede fordringer.
2. Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at instituttet under alle tænkelige forhold bevarer den
reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Så-
fremt låntageren betaler direkte til en sælger eller et administrationsselskab, skal instituttet regelmæssigt
kontrollere, at samtlige betalinger videresendes fuldstændigt og i overensstemmelse med de kontraktmæs-
sige vilkår. Institutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne
midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længe-
re tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de
modtagne midler.
3. Instituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og administrations-
selskabets finansielle situation. Følgende krav skal opfyldes:
a) Instituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens
og administrationsselskabets finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som
yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risiko-
ratings for hver enkelt sælger og administrationsselskab.
b) Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og
administrationsselskaber der kan anerkendes. Instituttet eller dets befuldmægtigede skal regelmæssigt
foretage undersøgelser af sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere, om sælgerens eller
administrationsselskabets indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kon-
trollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets indsamlingsstrategier og
procedurer. Resultaterne af denne undersøgelse tilsyn skal dokumenteres.
c) Instituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælge-
rens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer; beta-
lingsvilkår og eventuelle modkonti.
d) Instituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrati-
oner på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.
e) Instituttet skal sørge for, at administrationsselskabet forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detal-
jerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af insti-
tuttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt
middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding.
193
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0194.png
194
4. Instituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens fi-
nansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede pro-
blemer. Instituttet skal navnlig have klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer for
at overvåge overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af
retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer.
5. Instituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede for-
dringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med fokus på
alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser, an-
erkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af kontan-
tindbetalinger. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyntagen til alle relevante og væsentli-
ge faktorer, herunder sælgerens og administrationsselskabets finansielle situation, risikokoncentrationer
og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer
skal sikre, at der kun ydes lån, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation.
6. Instituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker og pro-
cedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i instituttets pro-
gram for køb af fordringer, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren
og administrationsselskabet og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og ad-
ministrationsselskabet og den eksterne kontrol af sælgeren og administrationsselskabet samt evaluering af
»backoffice«-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende
automatiserede systemer.
Underafdeling 3
Validering af interne estimater
Artikel 185
Validering af interne estimater
Institutterne skal opfylde følgende krav, når de validerer deres interne estimater:
a) Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsy-
stemer, procedurer og estimering af alle relevante risikoparametre. Den interne validering skal gøre
det muligt for instituttet at foretage en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne
ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.
b) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for
misligholdelse (PD)-estimater for hver ratingklasse, og såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger
uden for de rammer, der er fastlagt for denne ratingklasse, skal institutterne iværksætte en nærmere
undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Institutter, der benytter deres egne estimater af tab givet mis-
ligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende
disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i ti-
den som muligt. Instituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenlig-
ninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.
c) Institutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenlig-
ninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for
porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne
vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode.
d) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over
tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perio-
der) skal dokumenteres.
194
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0195.png
195
e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier
for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), konverteringsfaktorer
og samlede tab, hvor forventede tab anvendes, afviger så meget fra de forventede værdier, at det ska-
ber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunktur-
forholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske vær-
dier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal institutterne opjustere estimaterne i lyset af
deres misligholdelses- og tabserfaring.
Underafdeling 4
Krav i forbindelse med aktieeksponeringer i henhold til metoden med interne modeller
Artikel 186
Kapitalgrundlagskrav og risikokvantificering
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskrav skal institutterne opfylde følgende standarder:
a) Estimatet af det potentielle tab skal være robust over for negative markedsændringer, der kan påvirke
den langsigtede risikoprofil for instituttets specifikke aktiebesiddelser. De data, der anvendes for at
vise fordelingen af afkast, skal dække den længste analyseperiode, for hvilken der foreligger data, og
være egnede til opstilling af risikoprofilen for instituttets specifikke aktieeksponeringer. De anvendte
data skal være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative, statistisk pålidelige og robuste tabsesti-
mater, der ikke udelukkende er baseret på subjektive eller skønsmæssige hensyn. Det pågældende
chok skal resultere i et konservativt skøn over potentielle tab i løbet af den relevante langsigtede mar-
keds- eller konjunkturcyklus. Instituttet skal kombinere empiriske analyser af de foreliggende data
med justeringer baseret på en række forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er tilstrækkelig
realistiske og konservative. Institutter, der opstiller »Value at Risk«-modeller (VaR-modeller) til vur-
dering af potentielle kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller konvertere data, der dækker en kortere
tidshorisont, til tilsvarende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig metode, der bygger
på empirisk dokumentation og på en veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En sådan
fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsistent over tid. Hvis mængden af relevante data er
begrænset, skal instituttet tillægge passende forsigtighedsmargener.
b) De anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle væsentlige risici, der er forbundet med
aktieafkast, herunder både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der knytter sig til insti-
tuttets aktieportefølje. De interne modeller skal på passende vis belyse historiske prisudsving, kalku-
lere med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og ændringer i deres sammensætning og være
robuste over for negative markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, som er repræsente-
ret i de data, der benyttes ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste være sammenligneli-
ge med de risici, der er forbundet med instituttets aktieeksponeringer.
c) Den interne model skal være tilpasset instituttets aktieporteføljes risikoprofil og kompleksitet. Når et
institut besidder en større beholdning, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de interne modeller
være udformet, så de tager tilstrækkelig højde for de risici, der er forbundet med sådanne instrumen-
ter.
d) Kortlægning af individuelle positioner skal indarbejdes i tilnærmede værdier, markedsindekser og ri-
sikofaktorer på en troværdig, intuitiv og velfungerende måde.
e) Institutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at risikofaktorerne er hensigtsmæssige, og
at de dækker såvel generelle som specifikke risici.
f) Estimater af aktieeksponeringers afkastvolatilitet skal baseres på relevante og foreliggende data, op-
lysninger og metoder. Der skal benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller data fra eksterne
kilder, herunder fælles data.
195
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0196.png
196
g) Der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstestprogram.
Artikel 187
Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer
Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til fastlæggelse af kapitalgrundlagskrav skal
institutterne iværksætte politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer modellens og modelle-
ringsprocessens integritet. I tilknytning til disse politikker, procedurer og kontrolmekanismer skal der
træffes følgende foranstaltninger:
a) fuldstændig integrering af den interne model i instituttets overordnede ledelsesinformationssystemer
og i styringen af den aktieportefølje, der ikke indgår i handelsbeholdningen. De interne modeller skal
integreres fuldt ud i instituttets risikostyringsinfrastruktur, især hvis de anvendes til måling og vurde-
ring af aktieporteføljens resultater, herunder de risikojusterede resultater, overførsel af økonomisk ka-
pital til aktieeksponeringer og vurdering af den overordnede kapitaldækning og forvaltningen af inve-
steringer
b) fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstaltninger til sikring af regelmæssig og uaf-
hængig gennemgang af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder godkendelse af
modelændringer, analyse af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. ved direkte kontrol
af risikoopgørelser. Disse gennemgange skal sigte mod at vurdere, om modelinput og -resultater er
nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og begrænse potentielle
fejl, der skyldes kendte svagheder, og at finde frem til ukendte svagheder ved modellen. Gennemgan-
gene kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart
c) passende systemer og procedurer til overvågning af investeringsgrænser og risici for aktieeksponerin-
ger
d) de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhæn-
gige af de enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investeringer
e) de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af modelleringsprocessen, skal have de fornødne
kvalifikationer. Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompetente medarbejdere til mo-
delarbejdet.
Artikel 188
Validering og dokumentation
Institutterne skal indføre robuste systemer til validering af deres interne modellers og modelleringsproces-
sers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller samt modelleringspro-
cessen og valideringen skal dokumenteres.
Valideringen af og dokumentationen for institutternes interne modeller og modelleringsprocesser skal op-
fylde følgende krav:
a) Institutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsistent og meningsfuld
vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer.
b) De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over
tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data, såvel datakilder som relevante perio-
der, skal dokumenteres.
c) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og ik-
kerealiserede fortjenester og tab, med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal ba-
seres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Instituttet skal dokumentere de
metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal
ajourføres mindst én gang om året.
196
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0197.png
197
d) Institutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenlignin-
ger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, op-
dateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Institutternes interne vurderinger af
deres modellers resultater skal baseres på den længst mulige periode.
e) Institutterne skal fastsætte velfunderede interne retningslinjer for håndtering af situationer, hvor sam-
menligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om gyldigheden af
estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhol-
dene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af interne modeller, der foreta-
ges som følge af modelgennemgange, skal dokumenteres og stemme overens med instituttets ret-
ningslinjer for modelgennemgange.
f) Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om, hvilke op-
gaver deltagerne i modelleringsarbejdet, modelgodkendelse og modelgennemgang varetager.
Underafdeling 5
Intern ledelse og kontrol
Artikel 189
Selskabsledelse
1. Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af instituttets ledelsesor-
gan eller et særligt udvalg herunder og af den øverste ledelse. Disse parter skal have en generel forståelse
af instituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.
2. Den øverste ledelse skal opfylde følgende krav:
a) Den skal underrette ledelsesorganet eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller
afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på instituttets ratingsy-
stemers funktion.
b) Den skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion.
c) Den skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt.
Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den øverste ledelse orienteret om resultaterne af ratingprocessen,
områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidligere konstate-
rede mangler.
3. En intern rating-baseret analyse af instituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledel-
sesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risikoprofiler for de enkelte
ratingklasser, forskydninger mellem grupper, estimering af de relevante parametre for hver ratingklasse
og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og, i det omfang egne estimater anvendes, af faktiske
tab givet misligholdelse (LGD) og faktiske konverteringsfaktorer med de forventede værdier samt stres-
stestresultater. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige
de er, og hvilken status modtageren har.
Artikel 190
Kreditrisikokontrol
1. Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som
har ansvaret for at initiere eller forny eksponeringer, og den skal rapportere direkte til den øverste ledelse.
Enheden skal udforme eller udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere de-
res resultater. Enheden skal regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.
197
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0198.png
198
2. Kreditrisikokontrolenhedens eller -enhedernes ansvarsområder er:
a) undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
b) udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
c) iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer
anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske områder
d) gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf, herunder årsagerne
til disse ændringer
e) gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af
risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingparametre skal dokumente-
res og registreres
f) aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af de modeller,
der anvendes i ratingprocessen
g) kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen
h) løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.
3. Institutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med artikel 179, stk. 2, kan outsource følgende
opgaver:
a) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af ratingklasser og puljer
b) udarbejdelse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer
c) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere,
om de stadig er egnede til forudsigelse af risici
d) dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre
e) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende gennemgang og ændring af de modeller, der an-
vendes i ratingprocessen.
4. Institutter, der anvender bestemmelserne i stk. 3, skal sørge for, at de kompetente myndigheder har ad-
gang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for at undersøge, om kravene er
opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet, som iværksæt-
tes inden for instituttet.
Artikel 191
Intern revision
Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året
gennemgå instituttets ratingsystemer og anvendelse heraf, herunder anvendelse i kreditfunktionen samt
estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab givet misligholdelse (LGD), forventede tab
og konverteringsfaktorer. Gennemgangen skal bl.a. afdække, om samtlige krav er opfyldt.
KAPITEL 4
Kreditrisikoreduktion
Afdeling 1
Definitioner og generelle krav
Artikel 192
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) »långivende institut«: det institut, der har den pågældende eksponering
198
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0199.png
199
2) »sikret udlånstransaktion«: alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken der
stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger
mindst én gang daglig
3) »kapitalmarkedstransaktion«: alle transaktioner, der giver anledning til en eksponering, for hvilken
der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at instituttet har ret til at modtage margenbetalinger
mindst én gang daglig
4) »underliggende CIU«: en CIU, i hvis aktier eller andele en anden CIU har investeret.
Artikel 193
Principper for anerkendelse af virkningen af teknikker til kreditrisikoreduktion
1. En eksponering, med hensyn til hvilken et institut opnår kreditrisikoreduktion, må ikke medføre en hø-
jere risikovægtet eksponering eller et højere forventet tab end en i øvrigt identisk eksponering, med hen-
syn til hvilken et institut ikke har nogen kreditrisikoreduktion.
2. Hvis størrelsen af den risikovægtede eksponering allerede tager højde for kreditrisikoafdækning efter
kapitel 2 eller 3, alt efter hvad der er relevant, tager instituttet ikke højde for denne kreditrisikoafdækning
ved beregningerne efter dette kapitel.
3. Hvis bestemmelserne i afdeling 2 og 3 er opfyldt, kan institutter ændre beregningen af størrelsen af de
risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden og beregningen af størrelsen af de risikovægtede eks-
poneringer og forventede tab efter IRB-metoden i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling 4, 5
og 6.
4. Institutter behandler kontantbeløb, værdipapirer eller råvarer, der købes, lånes eller modtages i forbin-
delse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer og råva-
rer, som sikkerhed.
5. Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er
tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for en enkelt eksponering, træffer det følgende to foran-
staltninger:
a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige typer værktøjer til kreditrisikoreduktion
b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overens-
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
6. Når et institut beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, og der er
tale om en enkelt eksponering med kreditrisikoafdækning fra samme udbyder, og nævnte kreditrisikoaf-
dækning har forskellige løbetider, træffer det følgende to foranstaltninger:
a) opdeler eksponeringen i dele, der dækkes af de forskellige værktøjer til kreditrisikoreduktion
b) beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for hver af delene i litra a) separat i overens-
stemmelse med bestemmelserne i kapitel 2 og dette kapitel.
Artikel 194
Principper for anerkendelse af teknikker til kreditrisikoreduktion
1. Den teknik, der anvendes til at yde kreditrisikoafdækning, samt de foranstaltninger og skridt, der tages,
og de procedurer og politikker, der implementeres af det långivende institut, skal være af en sådan karak-
ter, at de resulterer i kreditrisikoafdækningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de
relevante retsområder.
199
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0200.png
200
Det långivende institut skal på den kompetente myndigheds anmodning forelægge den seneste udgave af
den eller de uafhængige, skriftlige og begrundede juridiske udtalelser, som det har anvendt til at fastlæg-
ge, om dets kreditrisikoafdækningsarrangement eller -arrangementer opfylder betingelsen i første afsnit.
2. Det långivende institut tager alle nødvendige skridt til at sikre, at et kreditrisikoafdækningsarrangement
er effektivt, og til at reducere de risici, der er relateret til dette arrangement.
3. Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en
kreditrisikoreduktion, hvis de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, opfylder begge følgende
betingelser:.
a) De er optaget på listen over de relevante anerkendte aktiver i artikel 197-200, alt efter hvad der er
relevant
b) De er tilstrækkelig likvide, og deres værdi over tid er tilstrækkelig stabil til at yde passende vished for
den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne
de risikovægtede værdier af eksponeringer, og til graden af tilladt anerkendelse.
4. Institutterne kan kun anerkende finansieret kreditrisikoafdækning i beregningen af virkningen af en
kreditrisikoreduktion, hvis det långivende institut har ret til rettidigt at realisere eller beholde de aktivpo-
ster, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i tilfælde af låntagerens eller i givet fald depotforvalterens mis-
ligholdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegivenhed, der er beskrevet i transaktionsdoku-
mentationen. Graden af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der lægges til grund for risikoaf-
dækningen, og låntagerens kreditværdighed må ikke være for stor.
5. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes udbyderen af afdækningen kun som
udbyder af afdækning, hvis den pågældende er optaget på listen over anerkendte udbydere af afdækning i
artikel 201 eller i givet fald 202.
6. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anerkendes afdækningsarrangement kun som af-
dækningsarrangement, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) det er optaget på listen over anerkendte afdækningsarrangementer i artikel 203 og artikel 204, stk. 1
b) det har retskraft og kan fuldbyrdes i de relevante retsområder og yder passende vished for den opnåe-
de kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer, og graden af tilladt anerkendelse
c) udbyderen af afdækningen opfylder kriterierne i stk. 5.
7. Kreditrisikoafdækning skal opfylde de respektive krav i afdeling 3.
8. Instituttet skal over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige
risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som instituttet kan blive eksponeret for, gennem anvendel-
se af metoder til kreditrisikoreduktion.
9. Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af de risikovægtede ekspone-
ringer og eventuelt forventede tab, skal institutterne fortsat foretage en fuldstændig risikovurdering af den
underliggende eksponering og over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, opfyldelsen af dette
krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
eller råvarer betragtes den underliggende eksponering med henblik på dette stykke kun som eksponerin-
gens nettobeløb.
10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere hvilke
aktivposter der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan anses for tilstrækkeligt stabil
med henblik på stk. 3
200
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0201.png
201
EBA disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september
2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Afdeling 2
Anerkendte former for kreditrisikoreduktion
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 195
Balanceført netting
Et institut kan anvende balanceført netting af gensidige krav mellem instituttet og dets modpart som en
anerkendt form for kreditrisikoreduktion.
Uden at dette berører artikel 196, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem instituttet og modpar-
ten, der kan anerkendes. Institutter kan kun ændre størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet
fald de forventede tab for udlån og indskud, som de selv har modtaget, og som er genstand for en aftale
om balanceført netting.
Artikel 196
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ind-
eller udlån i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner
Institutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i arti-
kel 223, kan tage højde for virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner,
transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransakti-
oner med en tredjepart. Uden at dette berører artikel 299, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapi-
rer eller råvarer, der lånes i forbindelse med sådanne aftaler eller transaktioner, overholde de krav for an-
erkendelse af sikkerhed, der er fastsat i artikel 197 og 198.
Artikel 197
Anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder
1. Institutterne kan anvende følgende poster som anerkendt sikkerhed i forbindelse med alle fremgangs-
måder og metoder:
a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende institut
b) gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og for hvilke der foreligger
en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som er anerkendt med henblik
på kapitel 2, og som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til reglerne i ka-
pitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
c) gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udar-
bejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i
kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter
201
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0202.png
202
d) gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering
udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til regle-
rne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod selskaber
e) gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som
EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægt-
ning af kortfristede eksponeringer
f) aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks
g) guld
h) securitiseringspositioner, der ikke er gensecuritiseringspositioner, for hvilke der foreligger en ekstern
kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i
henhold til reglerne i kapitel 5, afdeling 3, underafdeling 3, om risikovægtning af securitiseringseks-
poneringer.
2. Med henblik på stk. 1, litra b), omfatter »gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller
centralbanker« følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eks-
poneringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115, stk. 2
b) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod
centralregeringer i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0
% i henhold til artikel 117, stk. 2
d) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 %
i henhold til artikel 118.
3. Med henblik på stk. 1, litra c), omfatter »gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter« følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, bortset fra de i stk. 2, litra
a), omhandlede gældsinstrumenter
b) gældsinstrumenter, som er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer i over-
ensstemmelse med artikel 116, stk. 1 og 2
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt
på 0 % i henhold til artikel 117, stk. 2.
4. Institutterne kan anvende gældsinstrumenter, der er udstedt af andre institutter, og for hvilke der ikke
foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI, som anerkendt sikkerhed, hvis disse gældsinstrumen-
ter opfylder alle følgende kriterier:
a) De er noteret på en anerkendt børs.
b) De opfylder betingelserne for ikkeefterstillet gæld.
c) Alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som instituttet har udstedt, har en kreditvurdering
udarbejdet af et ECAI, som EBA har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til regle-
rne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod institutter eller kortfristede eksponeringer.
d) Det långivende institut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at disse gældsinstrumenter
bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c).
e) Instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå.
5. Institutterne kan anvende andele eller aktier i CIU'er som anerkendt sikkerhed, hvis alle nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) Andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer.
b) CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 2.
c) CIU'erne opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 3.
202
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0203.png
203
Hvis en CIU investerer i aktier eller andele i en anden CIU, finder betingelserne i første afsnit, litra a), b)
og c), ligeledes anvendelse på sådanne eventuelle underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at ande-
le eller aktier i denne virksomhed ikke kan anerkendes som sikkerhed.
6. Hvis en CIU («den oprindelige CIU«) eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at
investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4, kan institutterne med henblik på stk. 5
anvende andele eller aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af de anerken-
dte aktiver, som besiddes af CIU'en, idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle underliggende
CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i henhold til deres
respektive mandater.
Hvis en underliggende CIU selv har underliggende CIU'er, kan institutterne anvende andele eller aktier i
den oprindelige CIU som anerkendt sikkerhed, under forudsætning af at de anvender metoden i første af-
snit.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventua-
lforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:
a) De beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver.
b) Hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte
beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.
7. Hvis der i relation til stk. 1, litra b)-e), for et instrument foreligger to kreditvurderinger fra ECAI'er,
skal institutterne lægge den mindst fordelagtige vurdering til grund. Hvis der for et instrument foreligger
mere end to kreditvurderinger fra ECAI'er, skal institutterne lægge de to mest fordelagtige vurderinger til
grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal institutterne lægge den mindst
fordelagtige af disse to vurderinger til grund.
8. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a),
artikel 224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)
b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra
a), artikel 224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3,
litra e), artikel 428, stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingelserne i
artikel 4, stk. 1, nr. 72).
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 198
Anden anerkendt sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1. Ud over den sikkerhed, der er beskrevet i artikel 197, kan et institut, hvis det anvender den udbyggede
metode for finansielle sikkerheder, der er omhandlet i artikel 223, anvende følgende poster som anerkendt
sikkerhed:
203
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0204.png
204
a) aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en anerkendt
børs
b) andele eller aktier i en CIU, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
i) andelene eller aktierne er genstand for daglige officielle kursnoteringer
ii) CIU'en begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til artikel 197,
stk. 1 og 4, og i de poster, der er nævnt i litra a) i dette afsnit.
Hvis en CIU investerer i andele eller aktier i en anden CIU, finder betingelserne i litra a) og b) ligeledes
anvendelse på sådanne underliggende CIU'er.
Selv om en CIU anvender derivater til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at ande-
le eller aktier i denne CIU ikke kan anerkendes som sikkerhed.
2. Hvis en CIU eller eventuelle underliggende CIU'er ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter,
der anerkendes i henhold til artikel 197, stk. 1 og 4, eller de poster, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan
institutterne anvende andele eller aktier i denne CIU som sikkerhed med et beløb svarende til værdien af
de anerkendte aktiver, som befinder sig i CIU'en, idet det forudsættes, at denne CIU eller eventuelle un-
derliggende CIU'er har investeret i ikkeanerkendte aktiver i det størst mulige omfang, der er tilladt i hen-
hold til deres respektive mandater.
I tilfælde, hvor ikkeanerkendte aktiver kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventua-
lforpligtelser som følge af ejerskab, træffer institutterne følgende to foranstaltninger:
a) de beregner den samlede værdi af de ikkeanerkendte aktiver
b) hvis det beløb, der fremkommer under litra a), er negativt, trækker de den absolutte værdi af nævnte
beløb fra den samlede værdi af de anerkendte aktiver.
Artikel 199
Anden anerkendt sikkerhed efter IRB-metoden
1. Ud over den i artikel 197 og 198 omhandlede sikkerhed kan institutter, som beregner størrelsen af risi-
kovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, også anvende følgende former for sikker-
hed:
a) sikkerhed i fast ejendom i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4
b) fordringer i overensstemmelse med stk. 5
c) anden fysisk sikkerhed i overensstemmelse med stk. 6 og 8
d) leje i overensstemmelse med stk. 7.
2. Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 2, kan institutterne anvende fast ejendom til beboelse, som
er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige inve-
steringsselskaber, og erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, som anerkendt
sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens kreditværdighed. Når insti-
tutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra
situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens
betalingsevne.
b) Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom
eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden
vis, og indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pen-
gestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.
204
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0205.png
205
3. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom til
beboelse i en medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort be-
læg for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for fast ejendom til beboelse i nævnte med-
lemsstat med tabsprocenter, der er ikke overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse op til 80 % af markedsværdien
eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, må ikke overstige 0,3 % af de udestående
lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse må ikke overstige 0,5 % af de ude-
stående lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse inden for et givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne
ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterføl-
gende år.
4. Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for så vidt angår erhvervsejendomme i en medlemsstat, hvis de
kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort belæg for, at der eksisterer et veludvik-
let og veletableret marked for erhvervsejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke
overskrider følgende grænser:
a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til 50 % af markedsværdien eller 60
% af belåningsværdien må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejen-
dom inden for et givet år.
b) Det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendom må ikke overstige 0,5 % af de udestående
lån med sikkerhed i erhvervsejendom inden for et givet år.
Hvis en af betingelserne i første afsnit, litra a) og b), ikke er opfyldt i et givet år, anvender institutterne
ikke den behandling, der er omhandlet i nævnte afsnit, før begge betingelser igen er opfyldt i et efterføl-
gende år.
5. Institutterne kan anvende fordringer i tilknytning til en handelstransaktion eller transaktioner med en
oprindelig løbetid på et år eller derunder som anerkendt sikkerhed. Fordringer vedrørende securitiserin-
ger, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke.
6. De kompetente myndigheder tillader et institut at anvende fysisk sikkerhed af en anden type end den,
der er anført i stk. 2, 3 og 4, som anerkendt sikkerhed, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Der findes likvide markeder, således som det fremgår af hyppige transaktioner under hensyntagen til
aktivtypen, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse. Institutterne
vurderer denne betingelse regelmæssigt, og hvis data tyder på væsentlige ændringer på markedet.
b) Der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Institutterne kan
betragte markedspriserne som velfunderede, hvis de stammer fra pålidelige informationskilder, f.eks.
offentlige indekser, og afspejler transaktionernes pris under normale forhold. Institutterne kan betrag-
te markedspriserne som offentligt tilgængelige, hvis priserne offentliggøres, er let tilgængelige og
foreligger regelmæssigt uden urimelige administrative eller finansielle byrder til følge.
c) Instituttet analyserer markedspriserne, den tid og de omkostninger, der er forbundet med at realisere
sikkerheden, og indtægterne fra sikkerheden.
d) Instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhed ikke er til under 70 % af sikkerhedens værdi i mere
end 10 % af alle realiseringer for en given type sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markeds-
priserne, godtgør instituttet til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af sikkerhe-
den er tilstrækkeligt konservativ.
205
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0206.png
206
Institutterne skal dokumentere, at betingelserne i første afsnit, litra a)-d), og betingelserne i artikel 210 er
opfyldt.
7. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 230, stk. 2, kan eksponeringer i forbindelse med transaktio-
ner, hvor et institut udlejer et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i artikel 211 er opfyldt, be-
handles på samme måde som lån med sikkerhed i den type formuegode, der udlejes.
8. EBA offentliggør en liste over de typer fysisk sikkerhed, som institutter har fået lov af deres kompeten-
te myndighed til at bruge i overensstemmelse med stk. 6.
Artikel 200
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende følgende andre former for finansieret kreditrisikoafdækning som anerkendt sik-
kerhed:
a) indskud i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at
der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut
b) livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut
c) instrumenter, som er udstedt af et tredjepartsinstitut, og som på anmodning købes tilbage af dette in-
stitut.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 201
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder
1. Institutterne kan anvende følgende parter som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdæk-
ning:
a) centralregeringer og centralbanker
b) regionale og lokale myndigheder
c) multilaterale udviklingsbanker
d) internationale organisationer, såfremt eksponeringer mod disse tillægges en risikovægt på 0 % efter
artikel 112
e) offentlige enheder, såfremt fordringer på disse behandles efter artikel 117
f) institutter og finansieringsinstitutter, for hvilke eksponeringer mod finansieringsinstitutter behandles
som eksponeringer mod institutterne i overensstemmelse med artikel 119, stk. 5
g) andre selskaber, herunder instituttets moderselskab, datterselskaber og tilknyttede selskaber, hvis en
af følgende betingelser er opfyldt:
i) disse andre selskaber har en kreditvurdering fra et ECAI
ii) disse andre selskaber har ikke, for så vidt angår institutter, der beregner størrelsen af de risiko-
vægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden, en kreditvurdering fra et anerkendt
ECAI og er omfattet af en intern rating udarbejdet af instituttet
h) centrale modparter.
2. Hvis institutterne beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-
metoden, skal der, for at en garantistiller kan anerkendes som udbyder af ufinansieret kreditrisikoafdæk-
ning, foreligge en intern rating udarbejdet af instituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel
3, afdeling 6.
206
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0207.png
207
De kompetente myndigheder offentliggør og ajourfører listen over de finansielle institutter, der er aner-
kendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, jf. stk. 1, litra f), eller de vejledende kriterier for at
identificere sådanne anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning sammen med en beskri-
velse af de gældende tilsynsmæssige krav og deler deres liste med andre kompetente myndigheder i over-
ensstemmelse med artikel 117 i direktiv 2013/36/EU.
Artikel 202
Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med IRB-metoden med ret til at an-
vende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
Et institut kan anvende institutter, forsikrings- og genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der
opfylder alle følgende betingelser, som anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med
ret til at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3:
a) de har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning
b) de er omfattet af regler svarende til dem, der er fastsat i denne forordning, eller var på tidspunktet for
kreditrisikoafdækningen omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som EBA har henført
til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af erhvervs-
eksponeringer
c) de havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kreditrisikodækningen eller i en periode deref-
ter, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til kreditkvali-
tetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod sel-
skaber
d) de har en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyt-
tet til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af ekspo-
neringer mod selskaber.
Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, er med henblik på denne artikel ikke omfattet af
en eksplicit regaranti fra en centralregering.
Artikel 203
Anvendelse af garantier som ufinansieret kreditrisikoafdækning
Institutterne kan anvende garantier som anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Underafdeling 3
Derivattyper
Artikel 204
Anerkendte typer kreditderivater
1. Institutterne kan anvende følgende typer kreditderivater og instrumenter, der består af sådanne kredit-
derivater eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning:
a) »credit default swaps«
b) »total return swaps«
c) »credit linked notes« med det indbetalte beløb.
Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en »total return swap« og registrerer de modtagne netto-
betalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det
207
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0208.png
208
aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse dagsværdien eller ved tillæg til reserver, kan nævnte kre-
ditafdækning ikke anerkendes.
2. Hvis et institut benytter et kreditderivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på
handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisikoafdækningen kan anerken-
des med henblik på dette kapitel.
Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er op-
fyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 til beregning af størrelsen af de risikovægtede ekspo-
neringer og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.
Afdeling 3
Krav
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 205
Krav til balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om netting
Balanceførte nettingaftaler ud over de i artikel 206 omhandlede rammeaftaler om nettinganerkendes som
kreditrisikoreduktion, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Aftalerne har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af en mod-
parts insolvens eller konkurs.
b) Institutterne kan til enhver tid identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af aftalerne.
c) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdæknin-
gens ophør.
d) Institutterne skal løbende overvåge og begrænse de relevante eksponeringer på nettobasis.
Artikel 206
Krav til rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner eller indlåns- eller udlån-
stransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner
Rammeaftaler om netting, der omfatter genkøbstransaktioner, eller indlåns- eller udlånstransaktioner i
værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, anerkendes som kreditrisikoreduktion,
hvis sikkerheden i henhold til disse aftaler opfylder alle de krav, der er fastsat i artikel 207, stk. 2-4, og
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) De har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens in-
solvens eller konkurs.
b) De giver den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i
henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insol-
vens.
c) De giver mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes i henhold til en aftale,
således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.
Artikel 207
Krav til finansiel sikkerhed
208
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0209.png
209
1. Finansiel sikkerhed og guld anerkendes som sikkerhed i forbindelse med alle fremgangsmåder og me-
toder, hvis alle kravene i stk. 2-4 er opfyldt.
2. Låntagers kreditværdighed og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrelati-
on. Hvis værdien af sikkerheden reduceres væsentligt, indebærer dette ikke i sig selv, at låntagerens kre-
ditværdighed er væsentlig forringet. Hvis låntagerens kreditværdighed bliver kritisk, indebærer dette ikke
i sig selv at sikkerhedens værdi er væsentlig forringet.
Værdipapirer udstedt af låntageren eller et tilknyttet selskab i koncernen anerkendes ikke som sikkerhed.
Ikke desto mindre anerkendes de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
som låntageren selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 129, som sikkerhed, når
de stilles som sikkerhed for en genkøbstransaktion, forudsat at de opfylder betingelsen i første afsnit.
3. Institutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdel-
se af aftalerne om sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for deres interesse i sikker-
heden, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.
Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af afta-
lerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det
er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.
4. Institutterne skal opfylde alle følgende operationelle krav:
a) De skal dokumentere aftalerne om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og solid pro-
cedure for rettidig realisering af sikkerheden.
b) De skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillel-
se, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesri-
cisi, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen
af sikkerhedsstillelse, og interaktion med instituttets samlede risikoprofil.
c) De skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerhed, der
accepteres.
d) De skal beregne markedsværdien af sikkerheden og foretage værdiansættelse mindst én gang hvert
halve år, og hver gang de har grund til at tro, at sikkerhedens markedsværdi er faldet betragteligt.
e) Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal de træffe rimelige forholdsregler med henblik på at
sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerheden adskilt fra sine egne aktiver.
f) De skal sikre, at de afsætter tilstrækkelige ressourcer, således at margenaftaler med OTC-derivat- og
værdipapirfinansieringsmodparter kan fungere korrekt, som målt ved deres rettidige og nøjagtige ud-
gående margin calls og reaktionstid for indkommende margin calls.
g) De skal have indført politikker for forvaltning af sikkerhed med henblik på at kontrollere, overvåge
og indberette om følgende:
i)
de risici, som margenaftaler udsætter dem for
ii) koncentrationsrisikoen i forbindelse med bestemte typer aktiver, der stilles som sikkerhed
iii) genanvendelse af sikkerhed, herunder eventuelle likviditetsmangler, som fremkommer ved gen-
anvendelse af sikkerhed fra modparter
iv) afståelse af rettigheder til sikkerhed til modparter.
5. For at finansiel sikkerhed kan anerkendes som sikkerhed i henhold til den enkle metode for finansielle
sikkerheder, skal alle kravene i stk. 2-4 være opfyldt, og kreditrisikoafdækningens restløbetid skal være
mindst lige så lang som eksponeringens restløbetid.
Artikel 208
209
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0210.png
210
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
1. Fast ejendom anerkendes kun som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2-5 er opfyldt.
2. Følgende krav til retssikkerheden skal være opfyldt:
a) Prioriteten eller pantet skal kunne fuldbyrdes i alle de jurisdiktioner, der er relevante på tidspunktet
for indgåelse af kreditaftalen, og skal være registreret korrekt og i tide.
b) Alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt.
c) Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give instituttet mu-
lighed for at realisere værdien af afdækningen inden for en rimelig tidsramme.
3. Følgende krav til overvågning af ejendomsværdi og ejendomsvurdering skal være opfyldt:
a) Institutterne overvåger ejendommens værdi hyppigt og mindst én gang om året, når det drejer sig om
erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om fast ejendom til beboelse. Insti-
tutterne foretager en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbe-
tingelserne.
b) Ejendomsvurderingen skal revideres af en vurderingsmand, som har de nødvendige kvalifikationer,
evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse og er uafhængig af kreditbevillingsprocessen,
når institutterne råder over oplysninger, der tyder på, at ejendommens værdi kan være faldet betyde-
ligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af et instituts kapital-
grundlag, skal ejendomsvurderingen revideres af en sådan vurderingsmand mindst hvert tredje år.
Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere,
hvilke ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.
4. Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer boliger og erhvervsejendomme de accepterer, samt
hvad deres udlånspolitik er i den henseende.
5. Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som
kreditrisikoafdækning, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 209
Krav til fordringer
1. Fordringer anerkendes som sikkerhed, hvis alle kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.
2. Følgende krav til retssikkerhed skal være opfyldt:
a) Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerheden over for et långivende institut, skal
være solid og effektiv og sikre, at dette institut har entydig adkomst til sikkerheden, herunder ad-
komst til indtægterne fra salget af sikkerheden.
b) Institutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende fuld-
byrdelsen af interesserne i sikkerheden. Långivende institutter har et prioriteret krav i sikkerhed, selv
om sådanne krav fortsat kan være omfattet af privilegerede kreditorers krav i henhold til lovgivnings-
mæssige bestemmelser.
c) Institutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af
aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
d) Institutterne skal dokumentere deres aftaler om sikkerhedsstillelse behørigt og have indført en klar og
solid procedure for rettidig inddrivelse af sikkerheden.
e) Institutterne skal have indført procedurer til sikring af, at alle juridiske krav vedrørende låntagers mis-
ligholdelse samt rettidig inddrivelse af sikkerheden, overholdes.
210
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0211.png
211
f)
Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal institutterne have juridisk be-
myndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagerens samtykke.
3. Følgende krav til risikostyringen skal være opfyldt:
a) Instituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse
med fordringerne. En sådan procedure skal omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt
de typer kunder, som den pågældende låntager foretager transaktioner med. Når instituttet benytter
sine låntageres vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal instituttet gennemgå lånta-
gers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er forsvarlig og troværdig.
b) Forskellen mellem eksponeringens størrelse og fordringernes værdi skal afspejle alle relevante fakto-
rer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer,
som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for instituttets
samlede eksponeringer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af instituttets overordnede
metode. Institutter skal løbende foretage overvågning, der er relevant i forhold til fordringerne. Des-
uden skal de regelmæssigt gennemgå overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridi-
ske krav.
c) Fordringer, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og må ikke være uretmæssigt for-
bundet med den pågældende låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal institut-
terne tage hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje
af fordringer under ét.
d) Institutterne anvender ikke fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager, herunder datterselskaber
og ansatte, som anerkendt kreditrisikoafdækning.
e) Institutterne skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituati-
oner. Institutterne skal have de krævede faciliteter til inddrivelsen, selv hvor de normalt vil overdrage
inddrivelsen til låntager.
Artikel 210
Krav til andre former for fysisk sikkerhed
Andre former for fysisk sikkerhed end fast ejendom anerkendes som sikkerhed efter IRB-metoden, hvis
alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Aftalen med instituttet om fysisk sikkerhedsstillelse skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle re-
levante retsområder og give instituttet mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rime-
lig tidsramme.
b) Med de tilladte prioriterede krav i henhold til artikel 209, stk. 2, litra b), som eneste undtagelse aner-
kendes kun første panteret eller behæftelser på sikkerheden som sikkerhed, og et institut skal have
forrang til indtægterne fra sikkerheden frem for alle andre långivere.
c) Institutterne overvåger sikkerhedens værdi hyppigt og mindst én gang om året. Institutterne foretager
en hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.
d) Låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af
måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.
e) Institutterne skal klart dokumentere i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige
for undersøgelse, de typer fysisk sikkerhed, som de accepterer, samt politikker og praksis vedrørende
det relevante beløb for de enkelte typer sikkerhed i forhold til eksponeringen.
f) Institutternes kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte følgende:
i)
hensigtsmæssige krav til sikkerheden i forhold til eksponeringen
ii) mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen
iii) mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi
211
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0212.png
212
den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes, herunder en professionel vurdering el-
ler værdiansættelse
v) volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af sikkerheden
g) Ved værdiansættelse og fornyet værdiansættelse skal institutterne tage hensyn til, at sikkerheden
eventuelt kan være blevet forringet eller forældet, og være særligt opmærksomme på virkninger, som
kan være opstået på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse i tidens løb.
h) Institutterne skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. De skal desuden have politi-
kker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion.
i) Institutterne skal have indført procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som
sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.
Artikel 211
Krav til behandling af lejede aktiver som sikkerhed
Institutterne anser eksponeringer, der udspringer af lejetransaktioner, for at være omfattet af sikkerhed i
form af typen af det lejede formuegode, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Betingelserne i artikel 208 eller 210, alt efter hvad der er relevant, for anerkendelsen af den pågæl-
dende type lejede formuegode som sikkerhed er opfyldt.
b) Udlejer foretager en forsvarlig risikostyring med hensyn det lejede aktivs anvendelse, placering og
alder den og planlagte varighed af dets anvendelse, herunder en passende overvågning af sikkerhe-
dens værdi.
c) Udlejer har ejendomsret til aktivet og mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer.
d) Såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, er forskellen mellem værdien af det
uamortiserede beløb og sikkerhedens markedsværdi ikke så stor, at kreditrisikoreduktionen for de le-
jede aktiver overdrives.
Artikel 212
Krav til andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1. For at være omfattet af metoden i henhold til artikel 232, stk. 1, skal indskud i kontanter eller kontant-
lignende instrumenter deponeret hos et tredjepartsinstitut opfylde alle følgende betingelser:
a) Låntagers fordring på tredjepartsinstitut pantsættes frit eller overføres til det långivende institut, og
denne pantsætning eller overførsel har retskraft, kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder og er be-
tingelsesløs og uigenkaldelig.
b) Tredjepartsinstituttet underrettes om pantet eller overførslen.
c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til det
långivende institut eller til andre parter med det långivende instituts forudgående tilsagn.
2. Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende institut anerkendes som sikkerhed, hvis alle følgende
betingelser er opfyldt:
a) Livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende institut.
b) Det selskab, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som
et resultat af denne underretning ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långi-
vende instituts forudgående samtykke.
c) Det långivende institut har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien i tilfælde af mis-
ligholdelse fra låntagers side.
d) Det långivende institut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i hen-
hold til policen.
iv)
212
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0213.png
213
e) Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsik-
ringsforholdet ophører, inden låneforholdet udløber, skal instituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen
hidrørende beløb tjener som sikkerhed for instituttet indtil udløbet af kreditaftalen.
f) Pantet eller overførslen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for
indgåelse af kreditaftalen.
g) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, har fastsat tilbagekøbsværdien af forsikringen, som ikke
kan nedskrives.
h) Tilbagekøbsværdien betales af det selskab, der udbyder livsforsikringen, efter anmodning og inden
for en rimelig frist.
i) Der kan ikke anmodes om udbetaling af tilbagekøbsværdien uden instituttets forudgående samtykke.
j) Det selskab, der udbyder livsforsikringen, er omfattet af direktiv 2009/138/EF eller er omfattet af til-
syn af en kompetent myndighed i et tredjeland, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum
svarer til de regler, der anvendes i Unionen.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning og »credit linked notes«
Artikel 213
Fælles krav til garantier og kreditderivater
1. Med forbehold af artikel 214, stk. 1, anerkendes kreditrisikoafdækning fra en garanti eller et kreditderi-
vat som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle følgende krav er opfyldt:
a) Kreditrisikoafdækningen er direkte.
b) Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart defineret og uomtvisteligt.
c) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser, hvis opfyldelse ligger
uden for långivers direkte kontrol, og som:
i)
vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen
ii) vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet
for den afdækkede eksponering
iii) kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige
låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller når lejekontrakten er udløbet i forbindelse med
anerkendelse af en garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og artikel 166, stk. 4
iv) kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid.
d) Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft og kan fuldbyrdes i alle relevante juris-
diktioner på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.
2. Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det har indført systemer til styring af
en potentiel koncentration af risici, der skyldes instituttets brug af garantier og kreditderivater. Et institut
skal kunne godtgøre til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets strategi vedrørende brugen af
kreditderivater og garantier hænger sammen med dets styring af den overordnede risikoprofil.
3. Et institut skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til fuldbyrdelsen
af ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til den lovgivning, der gælder for dets interesse i kreditri-
sikoafdækningen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne fuldbyrdelse.
Et institut skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter fuldbyrdelsen af den
ufinansierede kreditrisikoafdækning i alle relevante jurisdiktioner. Denne gennemgang skal foretages på
ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte fuldbyrdelse.
213
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0214.png
214
Artikel 214
Regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor
1. Institutterne kan behandle de eksponeringer, der er omhandlet i stk. 2, som værende afdækket af en
garanti udstedt af de enheder, der er opført i det pågældende stykke, når alle følgende betingelser er op-
fyldt:
a) Regarantien dækker alle kreditrisikoelementer i fordringen.
b) Såvel den oprindelige garanti som regarantien opfylder kravene til garantier i artikel 213 og artikel
215, stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.
c) Dækningen er forsvarlig, og der har ikke tidligere været eksempler på, at regarantiens dækning ikke
reelt har været den samme som for en direkte garanti fra den pågældende enhed.
2. Behandlingen i stk. 1 finder anvendelse på eksponeringer, der er afdækket af en garanti, som har en
regaranti fra en af følgende enheder:
a) en centralregering eller centralbank
b) en regional eller lokal myndighed
c) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles som fordringer på centralregeringen efter
artikel 116, stk. 4
d) en multilateral udviklingsbank eller en international organisation, for hvilken der tillægges en 0 %
risikovægtning i henhold til henholdsvis artikel 117, stk. 2, og artikel 118
e) en offentlig enhed, såfremt fordringer på denne behandles efter artikel 116, stk. 1 og 2.
3. Institutterne anvender også behandlingen i stk. 1 for en eksponering, som ikke har en regaranti fra en
enhed, der er omtalt i stk. 2, hvis eksponeringens regaranti er direkte afdækket af en af nævnte enheder,
og hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Artikel 215
Supplerende krav til garantier
1. Garantier anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213 og
alle følgende krav er opfyldt:
a) Hvis modparten misligholder aftalen eller undlader at betale, har det långivende institut ret til i tide at
retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken der er stillet sikker-
hed, og garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende institut først er nødt til at
retsforfølge låntageren.
I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån skal kravene i artikel 213, stk. 1, litra c),
nr. iii), og i første afsnit i nærværende litra blot opfyldes inden for en periode på 24 måneder
b) Garantien er en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig.
c) En af følgende betingelser er opfyldt:
i) Sikkerhedsstillelsen dækker alle de typer betalinger, som låntageren forventes at foretage i for-
bindelse med fordringen.
ii) Når visse typer betalinger er undtaget fra garantien, har det långivende institut tilpasset værdien
af garantien, så den afspejler den begrænsede dækning.
2. For så vidt angår garantier, som ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger, eller som udstedes
eller regaranteres af de enheder, der er opstillet i artikel 214, stk. 2, anses kravene i stk. 1, litra a) i nærvæ-
rende artikel, for at være opfyldt, når en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Det långivende institut har ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som opfylder føl-
gende to betingelser:
214
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0215.png
215
Den beregnes som et rimeligt skøn over tabet, herunder tab, der skyldes manglende betaling af
renter og andre typer betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, og som det långivende
institut forventeligt vil blive påført.
ii) Den står i forhold til garantidækningen.
b) Det långivende institut kan til de kompetente myndigheders tilfredshed godtgøre, at virkningerne af
garantien, der også omfatter tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer betalinger,
som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling.
Artikel 216
Supplerende krav til kreditderivater
1. Kreditderivater anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis alle betingelserne i artikel 213
og alle følgende krav er opfyldt:
a) kreditbegivenhederne, som er angivet i kreditderivatkontrakten, omfatter:
i)
manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende gælds-
forpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling, med en henstandsperi-
ode, der svarer til eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende gældsforpligtel-
se
ii) låntagerens konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagerens man-
glende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagerens skriftlige
indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder
iii) omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af be-
talingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed
b) ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger:
i) institutterne har indført en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at der kan foretages på-
lidelige estimater af tabet
ii) der er tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende gældsforpligtel-
se efter kreditbegivenheden
c) hvis det kræves, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den under-
liggende gældsforpligtelse til udbyderen, skal det af betingelserne for den underliggende gældsfor-
pligtelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt
d) identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, defi-
neres entydigt
e) fastlæggelsen af kreditbegivenheden er ikke udbyderens eneansvar
f) køberen af kreditrisikoafdækningen har ret til eller mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisi-
koafdækningen om, at en kreditbegivenhed er indtruffet.
Når kreditbegivenhederne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskre-
vet i litra a), nr. iii), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en
nedskrivning af værdien som angivet i artikel 233, stk. 2.
2. Der tillades kun manglende match mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtel-
sen under kreditderivatet eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og den forpligtelse, der benyt-
tes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a) referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er
indtruffet, er sidestillet med eller underordnet den underliggende gældsforpligtelse
b) den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller den forpligtelse, der benyttes til at
afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, alt efter hvad der er relevant, har samme låntager,
og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende »cross-default« eller »cross-acceleration«.
i)
215
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0216.png
216
Artikel 217
Betingelserne for at anvende fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3
1. Anvendelse af fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, kræver, at den kreditrisikoafdækning, der hidrører
fra en garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser:
a) Den underliggende gældsforpligtelse er mod en af følgende eksponeringer:
i)
en erhvervseksponering som defineret i artikel 147, dog ikke med forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber
ii) en eksponering mod en regional eller lokal myndighed eller en offentlig enhed, som ikke be-
handles som en eksponering mod en centralregering eller en centralbank i henhold til artikel 147
iii) en eksponering mod en SMV, der er klassificeret som en detaileksponering i overensstemmelse
med artikel 147, stk. 5
b) De underliggende låntagere er ikke medlemmer af samme koncern som udbyderen af kreditrisikoaf-
dækningen.
c) Eksponeringen er afdækket af et af følgende instrumenter:
i)
ufinansierede »single-name«-kreditderivater eller »single-name«-garantier
ii) »first-to-default«-kurveprodukter
iii) »nth-to-default«-kurveprodukter
d) Kreditrisikoafdækningen opfylder de relevante krav i artikel 213, 215 og 216.
e) Den risikovægt, som eksponeringen tillægges før anvendelsen af fremgangsmåden i artikel 153, stk.
3, er ikke allerede indregnet i et aspekt af kreditrisikoafdækningen.
f) Et institut har ret til og kan forvente, at udbyderen af kreditrisikoafdækningen betaler, uden at det skal
anlægge retssag mod modparten for at opnå betaling. Instituttet skal så vidt muligt tage skridt til at
sikre sig, at udbyderen af kreditrisikoafdækning er villig til at betale med det samme, hvis en kredit-
begivenhed indtræffer.
g) Den erhvervede kreditrisikoafdækning dækker alle kredittab på den afdækkede del af en eksponering,
som skyldes indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i kontrakten.
h) Hvis kreditrisikoafdækningens udbetalingsstruktur åbner mulighed for fysisk overdragelse af aktiver,
skal der være klare retlige rammer for overdragelsen af lån, obligationer eller eventualforpligtelser.
i) Hvis et institut har til hensigt at overdrage en anden forpligtelse end den underliggende eksponering,
skal det sørge for, at den forpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at instituttet
har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten.
j) Vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal bekræftes retligt og skriftligt af både ud-
byderen af kreditrisikoafdækningen og instituttet.
k) Institutterne skal have en procedure til at identificere for høj korrelation mellem kreditværdigheden
hos en udbyder af kreditrisikoafdækning og låntageren i den underliggende eksponering, som følge af
at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor.
l) Såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke
være medlem af den samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen.
2. Med henblik på stk. 1, litra c), nr. ii), anvender institutterne fremgangsmåden i artikel 153, stk. 3, på
det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.
3. Med henblik på stk. 1, litra c), nr. iii), falder den opnåede risikoafdækning kun inden for disse rammer,
hvis der også er opnået anerkendt risikoafdækning for den (n-1)'te misligholdelse, eller (n-1) af aktiverne
i kurven allerede er blevet misligholdt. Hvis det er tilfældet, anvender institutterne fremgangsmåden i arti-
kel 153, stk. 3, på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede eksponering.
Afdeling 4
216
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0217.png
217
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion
Underafdeling 1
Finansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 218
»Credit linked notes«
Investeringer i »credit linked notes« udstedt af det långivende institut kan behandles som kontant sikker-
hed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse
med denne underafdeling, forudsat at den »credit default swap«, der er indbygget i den berørte »credit
linked note«, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisikoafdækning. For at fastsætte, om den credit de-
fault swap, der er indbygget i den berørte credit linked note, kan anerkendes som ufinansieret kreditrisi-
koafdækning, kan instituttet betragte betingelsen i artikel 194, stk. 6, litra c), som opfyldt.
Artikel 219
Balanceført netting
Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, skal af dette institut
behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af virkningerne af finansieret kreditrisi-
koafdækning for de lån og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting, der
er denomineret i samme valuta.
Artikel 220
Brug af tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater for volatilitetsjusteringer i forbindelse
med rammeaftaler om netting
1. Når institutterne beregner den »fuldt justerede eksponeringsværdi« (E*) for eksponeringer, der er om-
fattet af en anerkendt rammeaftale om netting, der dækker genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrø-
rende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner, skal de bereg-
ne de volatilitetsjusteringer, som de skal anvende, enten ved brug af tilsynsmetoden eller metoden med
egne estimater som beskrevet i artikel 223-226 for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.
Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme betingelser og krav som for den udbyggede
metode for finansielle sikkerheder.
2. For at kunne beregne E* skal institutter:
a) beregne nettopositionen for de enkelte grupper værdipapirer eller råvarer ved at trække beløbet i nr.
ii) fra beløbet i nr. i):
i) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der udlånes, sæl-
ges eller stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting
ii) den samlede værdi af en gruppe værdipapirer eller råvarer af den samme type, der lånes, købes
eller modtages i henhold til rammeaftalen om netting
b) beregne nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for rammeaftalen om
netting ved at trække beløbet i nr. ii) fra beløbet i nr. i):
i) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som udlånes, sælges el-
ler stilles til rådighed i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende
valuta, som udlånes eller overføres i henhold til denne aftale
217
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0218.png
218
ii) summen af den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som lånes, købes eller
modtages i henhold til rammeaftalen om netting, og kontantbeløbet i den pågældende valuta, som
lånes eller modtages i henhold til denne aftale
c) anvende den volatilitetsjustering, der er korrekt for en given gruppe værdipapirer eller for en kontant-
position, på den absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer i den på-
gældende gruppe
d) anvende volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) på den positive eller negative nettoposition i
de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den gældende rammeaftale om netting.
3. Institutterne beregner E* efter følgende formel:
hvor:
E
i
= eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende,
hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risiko-
vægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægte-
de eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
= værdien af værdipapirer i de enkelte grupper eller råvarer af samme type, som lånes, købes eller
modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hver enkelt eksponering i
C
i
E
jsec
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe værdipapirer j
E
kfx
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta k bortset fra afregningsvalutaen for afta-
len som beregnet under stk. 2, litra b)
H
jsec
= den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt gruppe værdipapirer j
H
kfx
= volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta k.
4. Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransakti-
oner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar-
kedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i
henhold til stk. 3 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af
transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter
standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.
5. I forbindelse med stk. 2 og 3 betegner »gruppe af værdipapirer« værdipapirer, som udstedes af samme
enhed, har samme udstedelsesdato og samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmel-
ser og er omfattet af de samme likvidationsperioder som angivet i artikel 224 og 225, alt efter hvad der er
relevant.
Artikel 221
Brug af metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om netting
218
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0219.png
219
1. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutterne som et alternativ til tilsyns-
metoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater til beregning af den fuldt justerede
eksponeringsværdi (E*), som er resultatet af anvendelsen af en anerkendt rammeaftale om netting, der
omfatter genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer eller andre
kapitalmarkedstransaktioner bortset fra transaktioner i derivater, benytte en metode med interne modeller,
hvor der tages hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den på-
gældende rammeaftale om netting, samt de pågældende instrumenters likviditet.
2. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse kan institutterne også anvende deres interne
modeller i forbindelse med margenlån, hvis disse transaktioner er omfattet af en bilateral rammeaftale om
netting, der opfylder kravene i kapitel 6, afdeling 7.
3. Et institut kan vælge at benytte en metode med interne modeller uafhængigt af, om det har valgt stan-
dardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer. Hvis et in-
stitut ønsker at benytte en metode med interne modeller, skal det dog gøre det for alle modparter og vær-
dipapirer, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte enten tilsynsmetoden for volatilitetsju-
steringer eller metoden med egne estimater som beskrevet i artikel 220.
Institutter, som har fået tilladelse til at anvende en intern risikostyringsmodel i henhold til afsnit IV, kapi-
tel 5, kan benytte metoden med interne modeller. Institutter, som ikke har fået en sådan tilladelse, kan dog
ansøge de kompetente myndigheder om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller med hen-
blik på denne artikel.
4. De kompetente myndigheder giver kun et institut tilladelse til at benytte en metode med interne model-
ler, hvis de anser det for godtgjort, at instituttets system til styring af risici, der opstår i forbindelse med
transaktioner omfattet af rammeaftalen om netting, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med inte-
gritet, og at følgende kvalitative standarder er opfyldt:
a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for trans-
aktionerne, udgør en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget
for rapportering om risikoeksponering til instituttets øverste ledelse.
b) Instituttet skal have en risikokontrolenhed, der opfylder følgende krav:
i)
Den er uafhængig af handelsafdelingerne og rapporterer direkte til den øverste ledelse.
ii) Den har ansvaret for at udforme og implementere instituttets risikostyringssystem.
iii) Den udarbejder og analyserer daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt
om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner.
c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige be-
føjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.
d) Instituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede
modeller i risikokontrolenheden.
e) Instituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt
interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet.
f) Instituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved
kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst ét år.
g) Instituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test
gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter.
h) Instituttet foretager som led i sin interne revisionsprocedure en uafhængig gennemgang af sit risiko-
målingssystem. Denne gennemgang omfatter både handelsafdelingernes og den uafhængige risiko-
kontrolenheds aktiviteter.
i) Instituttet foretager mindst én gang årligt en gennemgang af sit risikostyringssystem.
j) Den interne model opfylder de krav, der er fastsat i artikel 292, stk. 8 og 9, og i artikel 294.
219
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0220.png
220
5. Instituttets interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at
registrere alle væsentlige prisrisici.
Instituttet må benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
hvis instituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og implementeres med integritet.
6. Institutter, der anvender metoden med interne modeller, beregner E* ved hjælp af følgende formel:
hvor:
E
i
= eksponeringsværdien for de enkelte eksponeringer i henhold til aftalen, som ville være gældende,
hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner størrelsen af de risiko-
vægtede eksponeringer efter standardmetoden, eller når de beregner størrelsen af de risikovægte-
de eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
= værdien af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modta-
ges, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne eksponeringer i.
C
i
Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer ved hjælp af interne modeller skal institut-
terne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.
7. Beregningen af de potentielle ændringer i den værdi, der er omhandlet i stk. 6, skal udføres i henhold
til følgende standarder:
a) Den foretages mindst én gang om dagen.
b) Den baseres på et 99-percentil ensidigt konfidensinterval.
c) Den baseres på en likvidationsperiode på femdages ækvivalent, undtagen ved andre transaktioner end
genkøbstransaktioner i værdipapirer eller ind- eller udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der be-
nyttes en likvidationsperiode på tidages ækvivalent.
d) Den baseres på en effektiv historisk observationsperiode på mindst ét år, undtagen når en kortere ob-
servationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten.
e) De data, der anvendes ved beregningen, opdateres hver tredje måned.
Hvis et institut har en genkøbstransaktion, en transaktion vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller
råvarer og et margenlån eller en lignende transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel
285, stk. 3 og 4, skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen
dækker, og som ville gælde i henhold til bestemmelserne i nævnte stykker, i kombination med artikel
285, stk. 5.
8. Ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for genkøbstransakti-
oner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmar-
kedstransaktioner, der er omfattet af rammeaftaler om netting, anvender institutterne E* som beregnet i
henhold til stk. 6 som eksponereringsværdien af eksponeringen med modparten, der opstår som følge af
transaktioner, der er omfattet af den pågældende rammeaftale om netting med henblik på artikel 113 efter
standardmetoden eller kapitel 3 efter IRB-metoden.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:
a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på stk. 3
220
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0221.png
221
b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er pålidelig og gennemført med integritet med hen-
blik på stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 222
Den enkle metode for finansielle sikkerheder
1. Institutterne kan kun anvende den enkle metode for finansielle sikkerheder, når de beregner størrelsen
af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden. Et institut kan ikke både anvende den enkle og
den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, medmindre det sker med henblik på artikel 148, stk. 1,
og artikel 150, stk. 1. Institutterne anvender ikke denne undtagelse selektivt med henblik på at opnå redu-
cerede kapitalgrundlagskrav eller med henblik på regelarbitrage.
2. I henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder tildeler institutterne den anerkendte finansiel-
le sikkerhed en værdi svarende til dens markedsværdi som fastlagt i henhold til artikel 207, stk. 4, litra d).
3. Institutterne tillægger de dele af værdien af eksponeringen, hvor sikkerheden er dækket af markedsvær-
dien af den anerkendte sikkerheds, den risikovægtning, som de ville tillægge i henhold til kapitel 2, hvis
det långivende institut var direkte eksponeret mod det instrument, der anvendes som sikkerhed. I denne
forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af
dens værdi og ikke til den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.
Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerheden, skal være på mindst 20 %, bortset fra de i stk.
4-6 omtalte tilfælde. Institutterne anvender på den resterende del af eksponeringsværdien en risikovægt
svarende til den, som de ville tillægge for en ikkesikret eksponering mod modparten i henhold til kapitel
2.
4. Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % på den sikrede del af eksponeringen, der vedrører genkøb-
stransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer, som opfylder kriterierne i
artikel 227. Hvis modparten i transaktionen ikke er en central markedsaktør, tillægger institutterne en risi-
kovægt på 10 %.
5. Institutterne tillægger en risikovægt på 0 % for den sikrede dels vedkommende på værdien af ekspone-
ringen som fastlagt i henhold til kapitel 6 for de i bilag II omtalte derivatinstrumenter, for hvilke der fore-
tages daglig værdiansættelse til markedsværdi, og som er sikret med kontanter eller kontantlignende in-
strumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch.
Institutterne tillægger en risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen ved transaktioner, der er
sikret med gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som er tillagt en risikovægt
på 0 % i henhold til kapitel 2.
6. I forbindelse med andre transaktioner end dem, der er omhandlet i stk. 4 og 5, kan institutterne tillægge
en risikovægt på 0 %, når eksponeringen og sikkerheden er denomineret i samme valuta, og en af følgen-
de betingelser er opfyldt:
a) Sikkerheden er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument.
b) Sikkerheden har form af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der er til-
lagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 114, og hvor markedsværdien nedsættes med 20 %.
221
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0222.png
222
7. Med henblik på stk. 5 og 6 omfatter betegnelsen gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller
centralbanker følgende:
a) gældsinstrumenter, som er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som behandles som eks-
poneringer mod centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 115
b) gældsinstrumenter, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0
% i henhold til artikel 117, stk. 2
c) gældsinstrumenter, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 %
i henhold til artikel 118
d) gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod
centralregeringen i overensstemmelse med artikel 116, stk. 4.
Artikel 223
Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1. Ved vurderingen af den finansielle sikkerhed i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle
sikkerheder anvender institutterne volatilitetsjusteringer på sikkerhedens markedsværdi i henhold til arti-
kel 224-227med henblik på at tage hensyn til prisvolatiliteten.
Hvis sikkerheden er denomineret i en anden valuta end den underliggende eksponering, skal institutterne
anvende en supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjuste-
ring for sikkerheden i henhold til artikel 224-227.
Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de kompetente
myndigheder i henhold til kapitel 6, skal institutterne foretage en volatilitetsjustering, der afspejler valuta-
volatiliteten, når der foreligger manglende match mellem den valuta, som sikkerheden er denomineret i,
og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er om-
fattet af nettingaftalen, anvender institutterne en enkelt volatilitetsjustering.
2. Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerheden (CVA) som følger:
C
VA
= C
· (1-H
C
-H
fx
)
hvor:
C
H
C
H
fx
= værdien af sikkerheden
= den relevante volatilitetsjustering for sikkerheden som beregnet i henhold til artikel 224 og 227
= den relevante volatilitetsjustering for den manglende valutamatch som beregnet i henhold til arti-
kel 224 og 227.
Institutterne anvender formlen i dette stykke ved beregning af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhe-
den for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er omfattet af anerkendte rammeaftaler om netting,
for hvilke bestemmelserne i artikel 220 og 221 finder anvendelse.
3. Institutterne beregner den relevante volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen (EVA) som følger:
E
VA
= E
· (1 +
H
E
)
hvor:
222
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0223.png
223
For transaktioner i OTC-derivater beregner institutterne EVA som følger:.
E
VA
= E
4. Med henblik på beregningen af E i stk. 3 gælder følgende:
a) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmeto-
den, fastsættes eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster opført i bilag I til 100 % af nævnte posters
værdi frem for den eksponeringsværdi, der fremgår af artikel 111, stk. 1.
b) For institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til IRB-metoden,
beregner de eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende
en konverteringsfaktor på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de
pågældende stykker.
5. Institutterne beregner den fuldt justerede eksponeringsværdi (E*) under hensyntagen til såvel volatilite-
ten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden som følger:
E*
= max {0,
E
VA
– C
VAM
}
hvor:
E
VA
= den volatilitetsjusterede værdi af eksponeringen som beregnet i stk. 3
C
VAM
= C
VA
med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i henhold til bestemmelserne i afde-
ling 5.
6. Institutterne kan beregne volatilitetsjusteringer enten ved brug af tilsynsmetoden, der er omhandlet i
artikel 224, eller metoden med egne estimater, der er omhandlet i artikel 225.
Et institut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller metoden med
egne estimater, uanset om det har valgt standardmetoden eller IRB-metoden til beregning af størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer.
Men hvis et institut anvender metoden med egne estimater, skal det gøre det for hele rækken af instru-
menttyper, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte tilsynsmetoden for volatilitetsjusterin-
ger.
7. Når sikkerheden består af en række anerkendte elementer, beregner institutterne volatilitetsjusteringen
(H) som følger:
hvor:
a
i
H
i
= værdien af et anerkendt element i forhold til sikkerhedens samlede værdi
= den gældende volatilitetsjustering for det anerkendte element i.
Artikel 224
223
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0224.png
224
Tilsynsbaseret volatilitetsjustering i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sikker-
heder
1. De volatilitetsjusteringer, som institutterne skal anvende efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer
under forudsætning af daglige værdiansættelser, er angivet i tabel 1-4 i dette stykke.
VOLATILITETSJUSTERINGER
Tabel 1
Kreditkvali- Restløbe- Volatilitetsjusteringer for Volatilitetsjusteringer for Volatilitetsjusteringer for
tetstrin, som
tid
gældsinstrumenter udstedt gældsinstrumenter udstedt securitiseringspositioner
kreditvurde-
af de i artikel 197, stk. 1, af de i artikel 197, stk. 1, og opfyldelse af kriterier-
ringen af
litra b), beskrevne enheder litra c) og d), beskrevne ne i artikel 197, stk. 1, li-
gældsinstru-
enheder
tra h)
mentet er
henført til
20-dag- 10-dag- 5-dages 20-dag- 10-dag- 5-dages 20-dag- 10-dag- 5-dages
es likvi- es likvi- likvida- es likvi- es likvi- likvida- es likvi- es likvi- likvida-
dations- dations- tionspe- dations- dations- tionspe- dations- dations- tionspe-
periode periode riode periode periode riode periode periode riode
(%)
(%)
(%)
(%)
(%)
(%)
(%)
(%)
(%)
1
= 1 år
0,707
0,5
0,354 1,414
1
0,707 2,829
2
1,414
>1 = 5 år 2,828
2
1,414 5,657
4
2,828 11,314
8
5,657
> 5 år
5,657
4
2,828 11,314
8
5,657 22,628
16
11,313
2-3
= 1 år
1,414
1
0,707 2,828
2
1,414 5,657
4
2,828
>1 = 5 år 4,243
3
2,121 8,485
6
4,243 16,971
12
8,485
> 5 år
8,485
6
4,243 16,971
12
8,485 33,942
24
16,970
4
= 1 år
21,213
15
10,607 ITR
ITR
ITR
ITR
ITR
ITR
>1 = 5 år 21,213
15
10,607 ITR
ITR
ITR
ITR
ITR
ITR
> 5 år
21,213
15
10,607 ITR
ITR
ITR
ITR
ITR
ITR
Tabel 2
Kreditkvali- Volatilitetsjusteringer for
Volatilitetsjusteringer for Volatilitetsjusteringer for se-
tetstrin, som gældsinstrumenter udstedt af gældsinstrumenter udstedt af curitiseringspositioner og op-
kreditvurde- de i artikel 197, stk. 1, litra b), de i artikel 197, stk. 1, litra c) fyldelse af kriterierne i artikel
ringen af et beskrevne enheder med kre- og d), beskrevne enheder med
197, stk. 1, litra h)
gældinstru- ditvurderinger med kort løbe- kreditvurderinger med kort
ment med
tid
løbetid
kort løbetid er
henført til
20-dages 10-dages 5-dages 20-dages 10-dages 5-dages 20-dages 10-dages 5-dages
likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati- likvidati-
onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio- onsperio-
de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%) de (%)
1
0,707
0,5
0,354
1,414
1
0,707
2,829
2
1,414
224
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0225.png
225
2-3
1,414
1
0,707
2,828
2
1,414
5,657
4
2,828
Tabel 3
Andre typer sikkerheder eller eksponeringer
20-dages likvida- 10-dages likvida- 5-dages likvidati-
tionsperiode (%) tionsperiode (%) onsperiode (%)
21,213
15
10,607
Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligati-
oner i hovedindekser
35,355
25
17,678
Andre aktier mv. eller konvertible obligationer
noteret på en anerkendt børs
Kontanter
0
0
0
Guld
21,213
15
10,607
Tabel 4
Volatilitetsjustering for manglende valutamatch
20-dages likvidationsperio- 10-dages likvidationsperio- 5-dages likvidationsperio-
de (%)
de (%)
de (%)
11,314
8
5,657
2. Ved beregningen af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med stk. 1 gælder følgende betingelser:
a) For sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 arbejdsdage.
b) For genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede
rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipa-
pirer er likvidationsperioden 5 arbejdsdage.
c) For andre kapitalmarkedstransaktioner er likvidationsperioden 10 arbejdsdage,
Hvis et institut har en transaktion eller nettinggruppe, som opfylder kriterierne i artikel 285, stk. 2, 3 og 4,
skal den mindste ihændehaverperiode afpasses efter den risikoperiode, margenaftalen dækker, og som vil-
le gælde i henhold til bestemmelserne i disse stykker.
3. I tabel 1-4 i stk. 1 og i stk. 4-6 er det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet er
henført til, det kreditkvalitetstrin, som EBA i henhold til kapitel 2 henfører kreditvurderingen til,
Ved fastsættelse af det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsinstrumentet henføres til, jf.
første afsnit, finder artikel 197, stk. 7, også anvendelse,
4. For ikkeanerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes eller sælges i forbindelse med genkøbstran-
saktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer eller råvarer, er volatilitetsjuste-
ringen den samme som for værdipapirer uden for hovedindekserne, der er noteret på en anerkendt børs,
5. For anerkendte enheder i CIU'er er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsju-
steringer, der under hensyntagen til likvidationsperioden for transaktionen i henhold til stk. 2 ville være
gældende for de aktiver, som fonden har investeret i,
225
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0226.png
226
Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er instituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste
volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret til at investere i.
6. For ikkeratede gældsinstrumenter udstedt af institutioner, som opfylder anerkendelseskriterierne i arti-
kel 197, stk. 4, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af institutioner eller
selskaber med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3,
Artikel 225
Egne estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sik-
kerheder
1. De kompetente myndigheder tillader, at institutter, der opfylder kravene i stk. 2 og 3, benytter deres
egne estimater af volatiliteten til at beregne de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes på sikkerheder og
eksponeringer, Institutter, der har fået tilladelse til at anvende deres egne estimater af volatiliteten, må
ikke på ny anvende andre metoder, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse og med de
kompetente myndigheders tilladelse,
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til »investment grade« eller bed-
re, kan institutter beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af instrument
For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til under »investment grade«,
samt for andre anerkendte sikkerheder beregner institutter volatilitetsjusteringer for de enkelte papirer.
Institutter, der benytter metoden med egne estimater, vurderer volatiliteten for sikkerheden eller som føl-
ge af manglende valutamatch uden hensyntagen til eventuelle sammenhænge mellem den usikrede ekspo-
nering, sikkerheden eller valutakurser,
Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal institutterne tage hensyn til typen af udsteder af instru-
menterne, den eksterne kreditvurdering af instrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed,
Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de instrumenter, som et institut har medtaget inden
for den pågældende kategori,
2. Beregningen af volatilitetsjusteringerne skal opfylde følgende kriterier:
a) Institutterne baserer beregningen på et 99-percentil, ensidigt konfidensinterval.
b) Institutterne baserer beregningen på følgende likvidationsperioder:
i)
20 arbejdsdage for sikrede udlånstransaktioner
ii) 5 arbejdsdage for genkøbstransaktioner, undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råva-
rer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer, samt transaktioner vedrørende
ind- eller udlån af værdipapirer
iii) 10 arbejdsdage for andre kapitalmarkedstransaktioner
c) Institutterne kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der beregnes i henhold til kortere eller længere
likvidationsperioder, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode, der er angivet i litra b)
for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af kvadratroden på tiden:
hvor:
T
M
= den relevante likvidationsperiode
226
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0227.png
227
H
M
H
N
= volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden T
M
= volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden T
N
d) Institutterne skal tage højde for manglende likviditet for aktiver af lavere kvalitet. De regulerer likvi-
dationsperioden i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. De skal også identi-
ficere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet. Sådan-
ne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario.
e) Den historiske observationsperiode, som institutterne anvender til beregning af volatilitetsjusteringer,
skal mindst være på ét år, For institutter, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den
historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst ét år, De kom-
petente myndigheder kan også kræve, at et institut beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af
en kortere observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skønner, at dette kan begrundes
med en kraftig stigning i prisvolatiliteten.
f) Institutterne skal ajourføre deres data og beregne volatilitetsjusteringer mindst én gang hver tredje
måned, De skal også foretage en fornyet vurdering af deres datasæt, når der forekommer betydelige
ændringer i markedspriserne.
3. Estimater af volatilitetsjusteringer skal opfylde alle følgende kvalitative kriterier:
a) Instituttet skal bruge volatilitetsestimaterne i den daglige risikostyring, herunder i forhold til sin inter-
ne grænse for eksponeringer.
b) Hvis likvidationsperioden, som et institut bruger i sin daglige risikostyring, er længere end angivet i
denne afdeling for den pågældende transaktionstype, skal instituttet skalere sine volatilitetsjusteringer
op ved hjælp af formlen med kvadratroden på tiden som beskrevet i stk. 2, litra c).
c) Instituttet skal have indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumente-
ret sæt politikker og kontroller til brug i sit system til estimater af volatilitetsjusteringer samt for inte-
gration af sådanne estimater i sin risikostyringsproces.
d) Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af instituttets system for estimering af vo-
latilitetsjusteringer i forbindelse med instituttets egen interne revisionsprocedure. Der skal foretages
en revision af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og integration af disse juste-
ringer i instituttets risikostyringsproces mindst én gang om året. Undersøgelsen skal mindst omfatte
følgende:
i)
integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring
ii) validering af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusterin-
ger
iii) kontrol af konsekvensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for
systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed
iv) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten.
Artikel 226
Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for finansielle sik-
kerheder
De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et institut skal bruge, når
der anvendes daglige værdiansættelser. Når et institut anvender sine egne estimater af volatilitetsjusterin-
ger i overensstemmelse med artikel 225, skal disse i første omgang beregnes på grundlag af den daglige
værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end daglig, skal institutterne anvende større
227
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0228.png
228
volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere den daglige værdiansættelse af volatili-
tetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for kvadratroden af tiden:
hvor:
H
H
M
N
R
T
M
= den volatilitetsjustering, der skal anvendes
= volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse
= det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne
= likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype.
Artikel 227
Betingelser for anvendelse af en volatilitetsjustering på 0 % i forbindelse med den udbyggede meto-
de for finansielle sikkerheder
1. Når et institut i forbindelse med genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af
værdipapirer anvender tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer i artikel 224 eller metoden
med egne estimater i artikel 225, og hvis betingelserne i stk. 2, litra a)-h), er opfyldt, kan instituttet i ste-
det for at benytte de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til artikel 224, 225 og 226, anvende
en volatilitetsjustering på 0 %. Institutter, som anvender i artikel 221 omhandlede metode med interne
modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i denne artikel.
2. Institutter kan anvende en volatilitetsjustering på 0 %, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Såvel eksponeringen som sikkerheden er kontanter eller gældsinstrumenter udstedt af centralregerin-
ger eller centralbanker i den i artikel 197, stk. 1, litra b), anvendte betydning og anerkendt til en risi-
kovægtning på 0 % i henhold til kapitel 2.
b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.
c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller også er både eksponeringen og sikkerheden gen-
stand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af margen.
d) Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens manglende fast-
sættelse af margen og realiseringen af sikkerheden er højst fire arbejdsdage.
e) Transaktionen afregnes i et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype.
f) Dokumentationen for aftalen eller transaktionen er en standardmarkedsdokumentation for genkøb-
stransaktioner eller transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer for de pågældende vær-
dipapirer.
g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten undlader at opfylde
en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte margenen eller på anden
måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning.
h) Modparten betragtes som en central markedsaktør af de kompetente myndigheder.
3. De centrale markedsaktører, der er omhandlet i stk. 2, litra h), omfatter følgende enheder:
a) de i artikel 197, stk. 1, litra b), nævnte enheder, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på
0 % i henhold til kapitel 2
228
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0229.png
229
b) institutter
c) andre finansielle virksomheder som omhandlet i artikel 13, nr. 25), litra b) og d) i direktiv
2009/138/EF, mod hvilke eksponeringer tillægges en risikovægt på 20 % i henhold til standardmeto-
den, eller som, når der er tale om institutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede eksponerin-
ger og forventede tab efter IRB-metoden, ikke har en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI,
og som vurderes internt af instituttet
d) regulerede CIU'er, der er underlagt kapitalkrav eller gearingskrav
e) regulerede pensionsfonde
f) anerkendte clearingorganisationer.
Artikel 228
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i forbindelse med den
udbyggede metode for finansielle sikkerheder
1. Ved standardmetoden anvender institutterne E* som beregnet i henhold til artikel 223, stk. 5, som eks-
poneringsværdien med henblik på artikel 113. I forbindelse med ikkebalanceførte poster opført i bilag I
anvender institutterne E* som den værdi, de i artikel 111, stk. 1, anførte procentsatser anvendes på, for at
nå frem til eksponeringsværdien.
2. Ved IRB-metoden anvender institutterne det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på kapitel
3. Institutterne beregner LGD* som følger:
LGD* = LGD
·
E*
E
hvor:
LGD = tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på en eksponering i henhold til kapitel 3,
hvis eksponeringen ikke var sikret
E
E*
= eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3
= den fuldt justerede eksponeringsværdi i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5.
Artikel 229
Værdiansættelsesprincipper for andre anerkendte sikkerheder efter IRB-metoden
1. For så vidt angår sikkerhed i form af fast ejendom skal sikkerheden være vurderet til markedsværdien
eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne kræver, at den uafhængige vurderingsmand
dokumenterer markedsværdien på en gennemsigtig og klar måde.
I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgivnings-
mæssige eller administrative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være vurderet til belåningsværdien
eller derunder af en uafhængig vurderingsmand. Institutterne stiller krav om, at den uafhængige vurde-
ringsmand ved vurderingen af belåningsværdien ikke må tage hensyn til spekulative elementer og skal
dokumentere nævnte værdi på en gennemsigtig og klar måde.
229
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0230.png
230
Værdien af sikkerheden er markedsværdien eller belåningsværdien, for hvilken der er foretaget en ned-
skrivning for at afspejle resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt
for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.
2. For så vidt angår fordringer er værdien af fordringer værdien af det udestående beløb.
3. Institutterne vurderer anden fysisk sikkerhed end fast ejendom til markedsværdien. Med henblik på
denne artikel er markedsværdien det skønnede beløb, som formuegodet kan handles til på værdiansættel-
sesdatoen i en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger.
Artikel 230
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab for andre anerkendte
sikkerheder efter IRB-metoden
1. Institutterne anvender LGD* beregnet i overensstemmelse med dette stykke og stk. 2 som LGD med
henblik på kapitel 3.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi (C) og eksponeringens værdi (E) ligger under det krævede mi-
nimumsniveau for sikkerheden for eksponeringen (C*) som angivet i tabel 5, er LGD* lig med LGD som
fastsat i kapitel 3 for usikrede eksponeringer med modparten. I denne forbindelse beregner institutterne
eksponeringsværdien af de poster, der er opført i artikel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverte-
ringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er an-
ført i de pågældende stykker.
Når forholdet mellem sikkerhedens værdi og eksponeringens værdi overstiger et andet og højere tærskel-
niveau på C** som angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte.
Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået for eksponeringen som helhed, skal insti-
tutterne betragte eksponeringen som to eksponeringer – en, der svarer til den del, for hvilken det krævede
niveau for sikkerhedsstillelse C** er nået, og en, der svarer til resten.
2. Det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelsesniveauer for den sikrede del af eksponerin-
gerne er angivet i tabel 5 nedenfor.
Tabel 5
Minimums-LGD for de sikrede dele af eksponeringerne
LGD* for privile- LGD* for efter- Krævet minimalt Krævet minimalt
gerede ekspone- stillede ekspone- sikkerhedsstillel- sikkerhedsstillel-
ringer
ringer
sesniveau for eks- sesniveau for eks-
poneringen (C*) poneringen (C**)
35 %
65 %
0%
125 %
35 %
65 %
30 %
140 %
40 %
70 %
30 %
140 %
Fordringer
Boliger/erhvervs-ejendomme
Anden sikkerhed
3. Som et alternativ til behandlingen i henhold til stk. 1 og 2 og med forbehold af artikel 124, stk. 2, kan
institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af eksponeringen, der inden for de i henholds-
vis artikel 125, stk. 2, litra d), og artikel 126, stk. 2, litra d), fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i
230
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0231.png
231
fast ejendom til beboelse eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en medlemsstats område, hvis
alle betingelserne i artikel 199, stk. 4, er opfyldt.
Artikel 231
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab ved blandede puljer af
sikkerhed
1. Institutterne beregner værdien af LGD*, som de skal anvende som LGD med henblik på kapitel 3, i
overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:
a) Institutterne anvender IRB-metoden til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og
forventede tab.
b) Eksponeringen sikres med både finansiel sikkerhed og andre anerkendte former for sikkerhed.
2. Det kræves, at institutterne opdeler eksponeringens volatilitetsjusterede værdi, der er opnået efter an-
vendelse af volatilitetsjusteringen som angivet i artikel 223, stk. 5, på eksponeringens værdi, i forskellige
dele, for at komme frem til en del, der dækkes af en anerkendt finansiel sikkerhed, en del, der dækkes af
fordringer, en del, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendom eller fast ejendom til beboelse, en
del, der dækkes af andre typer af anerkendt sikkerhed, samt en usikret del, alt efter hvad der er relevant.
3. Institutterne beregner LGD* for hver del af eksponeringen i stk. 2 separat i henhold til de relevante
bestemmelser i dette kapitel.
Artikel 232
Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning
1. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan indskud hos tredjepartsinstitutter behandles som
en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.
2. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 2, er opfyldt, skal institutterne behandle den del af eksponeringen,
der er sikret ved den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende insti-
tut, på følgende måde:
a) Hvis eksponeringen er omfattet af standardmetoden, skal den risikovægtes ved brug af de risikovæg-
te, der er omhandlet i stk. 3.
b) Hvis eksponeringen er omfattet af IRB-metoden, men ikke af instituttets egne LDG-estimater, skal
der fastsættes et LGD på 40 %.
I tilfælde af manglende valutamatch nedsætter institutterne den aktuelle tilbagekøbsværdi i henhold til ar-
tikel 233, stk. 3, så værdien af kreditrisikoafdækningen er den aktuelle tilbagekøbsværdi af livsforsik-
ringspolicen.
3. Med henblik på stk. 2, litra a), tillægger institutterne følgende risikovægtninger på grundlag af den risi-
kovægt, der tillægges privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udbyder livsforsikringen:
a) en risikovægtning på 20 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der
udby- der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 20 %
b) en risikovægtning på 35 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-
der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 50 %
c) en risikovægtning på 70 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der
udby- der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 100 %
d) en risikovægtning på 150 %, hvis de privilegerede usikrede eksponeringer mod det selskab, der udby-
der livsforsikringen, er tillagt en risikovægtning på 150 %.
231
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0232.png
232
4. Institutterne kan behandle instrumenter genkøbt på anmodning, der er anerkendt i henhold til artikel
200, litra c), som en garanti stillet af det udstedende institut. Værdien af den anerkendte kreditrisikoaf-
dækning fastsættes som følger:
a) Når instrumentet bliver genkøbt til nominel værdi, er værdien af dækningen dette beløb.
b) Når instrumentet bliver genkøbt til markedsprisen, er værdien af dækningen instrumentets værdi vur-
deret på samme måde som de gældsinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 197, stk. 4.
Underafdeling 2
Ufinansieret kreditrisikoafdækning
Artikel 233
Værdiansættelse
1. Ved beregning af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med denne
underafdeling, er værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) det beløb, som udbyderen har garan-
teret at ville udbetale, hvis låntager misligholder aftalen eller ikke betaler, eller hvis andre, nærmere be-
stemte kreditbegivenheder indtræffer.
2. Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den underliggende
fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, der
fører til en kreditbegivenhed, gælder følgende:
a) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens værdi,
skal institutter reducere værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til stk. 1 med 40
%.
b) Hvis det beløb, udbyderen har garanteret at ville udbetale, er højere end eksponeringens værdi, skal
værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af eksponeringens værdi.
3. Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta, hvori
eksponeringen er denomineret, reducerer institutterne værdien af kreditrisikoafdækningen gennem anven-
delse af en volatilitetsjustering som følger:
G* = G
· (1 –
H
fx
)
hvor:
G*
G
H
fx
= værdien af kreditrisikoafdækningen reguleret for kursrisiko
= den nominelle værdi af kreditrisikoafdækningen
= volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem kreditrisikoafdæknin-
gen og den underliggende fordring fastsat i overensstemmelse med stk. 4.
Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er H
fx
lig med nul.
4. Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af manglende valutamatch,
på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under forudsætning af daglige værdiansættelser, og
kan beregne dem efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater som
beskrevet i henholdsvis artikel 224 og 225. Institutterne skal opskalere volatilitetsjusteringer i overens-
stemmelse med artikel 226.
232
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0233.png
233
Artikel 234
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab i tilfælde af delvis risi-
koafdækning og tranching
Når et institut overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i ka-
pitel 5 anvendelse, Institutterne kan anse tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages
nogen udbetaling i tilfælde af tab, for at svare til de ikkeafhændede »first loss«-positioner og indebære en
trancheinddelt risikooverførsel.
Artikel 235
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden
1. I forbindelse med artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de enkelte eksponeringers risikovægtede
værdi efter følgende formel:
max {0,E –
G
A
} ·
r
+
G
A
·
g
hvor:
E
= eksponeringens værdi i henhold til artikel 111; i denne forbindelse ansættes værdien af ekspone-
ringen for en ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den værdi af
eksponeringen, der fremgår af artikel 111, stk. 1
= værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, (G*) og videre
justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5
= risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2
= risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som angivet i kapitel 2.
G
A
R
G
2. Når det afdækkede beløb (GA) er lavere end eksponeringens værdi (E), må institutterne kun anvende
den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og ikkeafdækkede dele har samme prioritet.
3. Institutterne kan udvide behandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 5, til at omfatte eksponeringer
eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, når sikkerheden er de-
nomineret i låntagerens nationale valuta, og eksponeringen finansieres i samme valuta.
Artikel 236
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og forventede tab efter IRB-metoden
1. For den afdækkede del af eksponeringens værdi (E), baseret på den justerede værdi af kreditrisikoaf-
dækningen GA, kan PD i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være PD for udbyderen af kreditrisikoaf-
dækningen eller en PD, der ligger mellem låntagerens og garantistillerens, hvis det ikke skønnes nødven-
digt med fuld substitution. Ved efterstillede tilgodehavender og ikkeefterstillet ufinansieret risikoafdæk-
ning kan det LGD, som institutter skal anvende i forbindelse med kapitel 3, afdeling 4, være det samme
som det, der benyttes for privilegerede fordringer.
233
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0234.png
234
2. For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal PD være låntagers PD, mens LGD
er LGD for den underliggende eksponering.
3. I denne artikel er GA værdien af G* som beregnet i henhold til artikel 233, stk. 3, og videre justeret for
manglende løbetidsmatch som angivet i afdeling 5. E er eksponeringens værdi i henhold til kapitel 3, af-
deling 5. I denne forbindelse beregner institutterne eksponeringsværdien af de poster, der er opført i arti-
kel 166, stk. 8, 9 og 10, ved at anvende en konverteringsfaktor eller en procentsats på 100 % og ikke de
konverteringsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende stykker.
Afdeling 5
Manglende løbetidsmatch
Artikel 237
Manglende løbetidsmatch
1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringer forekommer der manglende løbetidsmatch, når restløbe-
tiden for kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for den afdækkede eksponering. Hvis risi-
koafdækningen har mindre en tre måneders restløbetid, og risikoafdækningens løbetid er kortere end lø-
betiden for den underliggende eksponering, er denne risikoafdækning ikke anerkendt risikoafdækning.
2. Når der forekommer manglende løbetidsmatch, er kreditrisikoafdækningen ikke anerkendt kreditrisi-
koafdækning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år.
b) Eksponeringen er en kortfristet eksponering, som ifølge de kompetente myndigheder er omfattet af en
bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i henhold til artikel 162, stk. 3.
Artikel 238
Kreditrisikoafdækningens løbetid
1. Inden for en periode på højst fem år er den effektive løbetid for den underliggende eksponering den
længst mulige resterende tid, før låntageren efter planen skal opfylde sine forpligtelser. Med forbehold af
stk. 2 er kreditrisikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor risikoafdækningen
kan afsluttes.
2. Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at vælge at afslutte risikoafdækningen, anser insti-
tutterne risikoafdækningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulig-
hed kan benyttes. Når køberen af risikoafdækningen har mulighed for at afslutte risikoafdækningen, og
betingelserne i den aftale, der ligger til grund for risikoafdækningen, indeholder et positivt incitament til,
at instituttet kan afslutte transaktionen før den kontraktbestemte forfaldsdato, anser instituttet risikoafdæ-
kningens løbetid for at være tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan anvendes;
ellers kan instituttet anse en sådan mulighed ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid.
3. Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat forfalder forud for en eventuel henstandsperiode i
tilfælde af misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i kraft ved manglende betaling, redu-
cerer institutterne risikoafdækningens løbetid med samme tidsrum som henstandsperioden.
Artikel 239
Værdiansættelse af risikoafdækningen
234
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0235.png
235
1. I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den enkle metode for
finansielle sikkerheder er sikkerhed ikke anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning, når der er manglen-
de match mellem eksponeringens løbetid og afdækningens løbetid.
2. I forbindelse med transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning efter den udbyggede me-
tode for finansielle sikkerheder skal institutterne sikre, at kreditrisikoafdækningens og eksponeringens lø-
betid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i henhold til følgende formel:
C
VAM
=
C
VA
·
t – t*
T – t*
hvor:
C
VA
= den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerheden som angivet i artikel 223, stk. 2, eller ekspone-
ringens størrelse, idet den laveste af de to anvendes
T
= det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmel-
se med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes
= det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med ar-
tikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes
= 0,25.
T
t*
Institutterne anvender C
VAM
som C
VA
med yderligere justering for manglende løbetidsmatch i formlen til
beregning af den fuldt justerede værdi af eksponeringen (E*) som angivet i artikel 223, stk. 5.
3. I forbindelse med transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning skal institutterne sikre, at
kreditrisikoafdækningens og eksponeringens løbetid afspejles i den justerede værdi af sikkerheden i hen-
hold til følgende formel:
G
A
=
G*
·
t – t*
T – t*
hvor:
G
A
G*
T
= G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch
= risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch
= det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmel-
se med artikel 238 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes
= det resterende antal år frem til eksponeringens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med ar-
tikel 238 eller fem år, idet den laveste af de to anvendes
T
235
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0236.png
236
t*
= 0,25.
Institutterne anvender G
A
som værdien af risikoafdækningen i henhold til artikel 233-236.
Afdeling 6
Kurve af crm-teknikker
Artikel 240
»First-to-default«-kreditderivater
Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på de vilkår, at den første mislig-
holdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører kontraktens op-
hør, kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og eventuelt det
forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den laveste ri-
sikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel:
a) For institutter, der anvender standardmetoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være
den, der beregnes efter standardmetoden.
b) For institutter, der anvender IRB-metoden, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen være
sum- men af den risikovægtede eksponering beregnet efter IRB-metoden og 12,5 gange det
forventede tab.
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end
eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.
Artikel 241
»Nth-to-default«-kreditderivater
Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må det
institut, der erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen til beregning af størrelsen af
risikovægtede eksponeringer og eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har været risikoaf-
dækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne
tilfælde kan instituttet ændre beregningen af størrelsen af den risikovægtede eksponering og eventuelt det
forventede tab på eksponeringen, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre den n-laveste
risikovægtede værdi af eksponeringen i overensstemmelse med dette kapitel. Institutter skal beregne det
n-laveste beløb som beskrevet i artikel 240, litra a) og b).
Den behandling, der er beskrevet i denne artikel, gælder kun, når værdien af eksponeringen er mindre end
eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen.
Alle eksponeringer i kurven skal opfylde kravene i artikel 204, stk. 2, og artikel 216, stk. 1, litra d).
KAPITEL 5
Securitisering
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 242
236
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0237.png
237
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) »mer-spread«: opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse
med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter
2) »clean-up call option«: en kontraktbestemt option, som giver det eksponeringsleverende institut mu-
lighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de underliggende ekspone-
ringer er tilbagebetalt, når de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau
3) »likviditetsfacilitet«: en securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at
stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige pengestrømme til investorer
4) »KIRB«: 8 % af de risikovægtede eksponeringer som beregnet i henhold til kapitel 3 for de securiti-
serede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, plus de forventede tab i forbindelse med de
pågældende eksponeringer beregnet i henhold til nævnte kapitel
5) »den ratingbaserede metode«: en metode til opgørelse af størrelsen af de risikovægtede eksponerin-
ger for securitiseringspositioner i henhold til artikel 261
6) »tilsynsformelmetoden«: en metode til opgørelse af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for se-
curitiseringspositioner i henhold til artikel 261
7) »ikkeratet position«: en securitiseringsposition, som ikke har en kreditvurdering foretaget af et ECAI
som defineret i afdeling 4
8) »ratet position«: en securitiseringsposition, som har en kreditvurdering foretaget af et ECAI som de-
fineret i afdeling 4
9) »ABCP«-program« (asset-backed commercial paper programme): et securitiseringsprogram, hvor
værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder
10) traditionel securitisering« : en securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som securitiseres,
overføres økonomisk (til en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE)); dette sker ved over-
førsel af ejerskabet af securitiserede eksponeringer fra det eksponeringsleverende institut til en SSPE
eller gennem en SSPE's indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsfor-
pligtelser for det eksponeringsleverende instituts balance
11) »syntetisk securitisering« : en securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderi-
vater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra det eksponeringsleverende
instituts balance
12) »revolverende eksponering« : en eksponering, hvorved tilgodehavender hos privatkunder kan vari-
ere, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, in-
stituttet har fastsat
13) »revolverende securitisering« : en securitisering, hvor selve securitiseringens struktur revolverer ved
at der tilføjes eller fjernes eksponeringer i puljen af eksponeringer, uanset om de underliggende eks-
poneringer revolverer eller ej
14) »førtidsindfrielsesbestemmelse« : en kontraktbestemmelse i forbindelse med securitisering af revol-
verende eksponeringer eller en revolverende securitisering, hvorved der stilles krav om, at investo-
rers positioner, i tilfælde af at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprin-
deligt anførte udløbsdato for de udstedte værdipapirer
15) »first loss tranche« : den mest efterstillede tranche i en securitisering, som er den første tranche, der
påføres tab på securitiserede eksponeringer og derved beskytter second loss-trancher og i givet fald
højere rangerende trancher.
Afdeling 2
Anerkendelse af væsentlig risikooverførsel
Artikel 243
237
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0238.png
238
Traditionel securitisering
1. Det eksponeringsleverende institut ved en traditionel securitisering kan udelukke securitiserede ekspo-
neringer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og størrelsen af de forventede
tab, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig del af kreditrisikoen i forbindelse med de securitiserede eksponeringer anses for at være
overført til tredjeparter.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1250 % for alle sine securitise-
ringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den
egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
2. En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført i følgende tilfælde:
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det ekspone-
ringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede ekspo-
neringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.
b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det eksponeringsle-
verende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre
et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %, overstiger et velfun-
deret skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det ekspo-
neringsleverende institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner,
som ville medføre et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %.
Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det eksponeringsleverende
institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel
til tredjeparter, kan de kompetente myndigheder fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kreditrisiko ikke
anses for at være overført til tredjeparter.
3. I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som tillægges
en risikovægtning, der er mindre end 1250 %, og som er efterstillet de højest privilegerede positioner i
securitiseringen, og som er efterstillet enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i over-
ensstemmelse med afdeling 4 enten:
a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1, eller
b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
4. Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringsleverende institutter
tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det eksponeringsleverende institut
kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved
hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i forbindelse med
instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5. Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt:
a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.
b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for det eksponeringsleverende instituts og dettes kre-
ditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en
udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver.
238
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0239.png
239
c) De udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det eksponeringsleverende instituts betalingsforpligtel-
ser.
d) Det eksponeringsleverende institut bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte eks-
poneringer. Et eksponeringsleverende institut anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte
eksponeringer, hvis det har ret til at genkøbe de tidligere overførte eksponeringer fra modtageren med
henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det er forpligtet til igen at påtage sig den over-
førte risiko. Hvis det eksponeringsleverende institut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrø-
rende eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over eksponeringerne.
e) Dokumentationen for securitiseringen opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
Den indeholder ikke bestemmelser, som, undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestem-
melser, stiller krav om, at positioner i securitiseringen skal forbedres af det eksponeringsleve-
rende institut, herunder, men ikke begrænset til ændringer af de underliggende krediteksponerin-
ger eller forøgelse af udbytte, som skal udbetales til investorer i tilfælde af en forringelse af de
securitiserede eksponeringers kreditkvalitet.
ii) Den indeholder ikke bestemmelser, som øger udbyttet, der skal udbetales til indehavere af posi-
tioner inden for securitiseringen på grund af en forringelse af puljen af underliggende aktivers
kreditkvalitet.
iii) Den gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af securitiseringspositioner fra det eksponerings-
leverende eller det organiserende instituts side ud over de kontraktlige forpligtelser er exceptio-
nelt og kun kan foretages på uafhængig basis.
f) Når der er tale om en »clean-up call option«, skal nævnte »option« også opfylde følgende betingelser:
i)
Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers værdi ikke er
afskrevet.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til forbedring af
kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af investorer, og ikke i øvrigt er struk-
tureret med henblik på at forbedre kreditværdigheden.
6. De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk.
2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en til-
svarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de
forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel
16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes gennemførelse af disse retnings-
linjer og rådgiver inden den 31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov for en bindende
teknisk standard.
Artikel 244
Syntetisk securitisering
1. Et eksponeringsleverende institut til en syntetisk securitisering kan beregne størrelsen af risikovægtede
eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overens-
stemmelse med artikel 244, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, enten ved hjælp af finansieret eller
ufinansieret kreditrisikoafdækning.
b) Det eksponeringsleverende institut anvender en risikovægtning på 1250 % for alle sine securitise-
ringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i den
egentlige kernekapital, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
2. En væsentlig kreditrisiko anses for at være overført, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
239
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0240.png
240
a) De risikovægtede eksponeringsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som det ekspone-
ringsleverende institut besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 % af de risikovægtede ekspo-
neringsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.
b) Hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, og det eksponeringsle-
verende institut kan påvise, at eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre
et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %, overstiger et velfun-
deret skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, besidder det ekspo-
neringsleverende institut ikke mere end 20 % af eksponeringsværdien af de securitiseringspositioner,
som ville medføre et fradrag i den egentlige kernekapital eller have en risikovægtning på 1250 %.
c) Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som det eksponeringsleveren-
de institut ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikoo-
verførsel til tredjeparter, kan den kompetente myndighed fra sag til sag beslutte, at en væsentlig kre-
ditrisiko ikke anses for at være overført til tredjeparter.
3. I forbindelse med stk. 2 er mezzaninsecuritiseringspositioner securitiseringspositioner, som tillægges
en risikovægtning på mindre end 1250 %, og som er efterstillet de højest privilegerede positioner i securi-
tiseringen og er efterstillet enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i overensstemmelse
med afdeling 4 enten
a) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 3 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1, eller
b) i tilfælde af en securitiseringsposition, som er omfattet af underafdeling 4 i afdeling 3, er henført til
kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
4. Som alternativ til stk. 2 og 3 giver de kompetente myndigheder de eksponeringsleverende institutter
tilladelse til at anse en væsentlig kreditrisiko for at være overført, hvis det eksponeringsleverende institut
kan godtgøre, at den reduktion af kapitalgrundlagskrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved
hvert tilfælde af securitisering, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.
Der gives kun tilladelse, hvis instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:
a) Instituttet har tilstrækkeligt risikofølsomme politikker og metoder til at vurdere risikooverførslen.
b) Instituttet har også anerkendt kreditrisikooverførslen til tredjeparter i hvert tilfælde i forbindelse med
instituttets interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.
5. Ud over de krav, der er omhandlet i stk. 1-4, skal overførslen opfylde følgende betingelser:
a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.
b) Kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, er i overensstemmelse med artikel 247,
stk. 2.
c) Instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser eller bestem-
melser, som:
i)
pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen ikke udløses, hvis en
kreditbegivenhed indtræffer
ii) giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggen-
de eksponeringers kreditkvalitet
iii) kræver, at positionerne inden for securitiseringen forbedres af det eksponeringsleverende insti-
tut, undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestemmelser
iv) øger instituttets omkostninger til kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal udbetales til inde-
havere af positionen inden for securitiseringen som følge af en forringelse af de underliggende
aktivers kreditkvalitet.
d) Der indhentes en udtalelse fra en autoriseret advokat, hvori det bekræftes, at kreditrisikoafdækningen
kan håndhæves i alle relevante retsområder.
240
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0241.png
241
e) Dokumentationen vedrørende securitiseringen gør det klart, at eventuelt køb eller genkøb af securiti-
seringspositioner fra det eksponeringsleverende eller det organiserende instituts side ud over de kon-
traktlige forpligtelser kun kan foretages på uafhængig basis.
f) Når der er tale om en clean-up call option, skal nævnte option opfylde samtlige følgende betingelser:
i)
Den kan udnyttes, når det eksponeringsleverende institut ønsker det.
ii) Den kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede eksponeringers værdi ikke er
afskrevet.
iii) Den er ikke struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til forbedring af
kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af investorer, og ikke i øvrigt er struk-
tureret med henblik på at forbedre kreditværdigheden.
6. De kompetente myndigheder holder EBA orienteret om de specifikke tilfælde, som er omhandlet i stk.
2, hvor den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen, ikke er underbygget af en til-
svarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter, og institutternes anvendelse af stk. 4. EBA overvåger de
forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel
16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA gennemgår medlemsstaternes gennemførelse af disse retnings-
linjer og rådgiver senest den 31. december 2017 Kommissionen om, hvorvidt der er behov for en binden-
de teknisk standard.
Afdeling 3
Beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
Underafdeling 1
Principper
Artikel 245
Beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1. Hvis et eksponeringsleverende institut har overført betydelige kreditrisici i tilknytning til securitiserede
eksponeringer i overensstemmelse med betingelserne i afdeling 2, må dette institut:
a) i tilfælde af traditionelle securitiseringer udelukke de eksponeringer, det har securitiseret, fra dets be-
regning af de risikovægtede værdier af eksponeringer og i givet fald af de forventede tab
b) i tilfælde af syntetiske securitiseringer beregne de risikovægtede værdier af eksponeringer og i givet
fald af de forventede tab vedrørende de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med artikel
249 og 250.
2. Hvis det eksponeringsleverende institut har besluttet at anvende stk. 1, skal det beregne de risikovægte-
de værdier af eksponeringer, der er fastsat i dette kapitel, vedrørende de positioner, som det måtte besidde
i securitiseringen.
Hvis det eksponeringsleverende institut ikke har overført betydelige kreditrisici eller har besluttet ikke at
anvende stk. 1, behøver det ikke beregne risikovægtede værdier af eksponeringer vedrørende nogen af de
positioner, det måtte besidde i den pågældende securitisering, men inkluderer fortsat de securitiserede
eksponeringer i beregningen af de risikovægtede værdier af eksponeringer, som om de ikke var securitise-
ret.
3. Foreligger der en eksponering i forhold til forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen i
forhold til hver enkelt tranche anses som en separat securitiseringsposition. Udbyderne af kreditrisikoaf-
dækning i forhold til securitiseringspositioner skal anses for at besidde positioner i securitiseringen. Secu-
241
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0242.png
242
ritiseringspositioner skal omfatte eksponeringer i forhold til en securitisering hidrørende fra rente- eller
valutaderivatkontrakter.
4. Medmindre securitiseringspositioner fratrækkes i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra k), skal den risikovægtede værdi af eksponeringen inkluderes i instituttets sum af risikovægte-
de værdier af eksponeringer med henblik på artikel 92, stk. 3.
5. Størrelsen af risikovægtede eksponeringer i en securitiseringsposition beregnes ved at anvende den
samlede relevante risikovægtning på eksponeringens værdi inden for positionen som beregnet i artikel
246.
6. Den samlede risikovægtning beregnes som summen af risikovægtningen i dette kapitel og eventuelt
supplerende risikovægtning i overensstemmelse med artikel 407.
Artikel 246
Værdien af eksponeringer
1. Værdien af eksponeringer beregnes som følger:
a) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 3, skal
eksponeringens værdi for en balanceført securitiseringsposition være dens regnskabsmæssige værdi
efter justeringer for specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.
b) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 4, skal
eksponeringens værdi for en balanceført securitiseringsposition være dens regnskabsmæssige værdi
uden eventuelle justeringer for specifik kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 110.
c) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 3, skal
eksponeringens værdi for en ikkebalanceført securitiseringsposition være dens nominelle værdi, fra-
trukket eventuel specifik kreditrisikojustering for nævnte securitiseringspositions, ganget med en kon-
verteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor skal være 100 %, med-
mindre andet angives.
d) Når et institut beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold til underafdeling 4, skal
eksponeringens værdi for en ikkebalanceført securitiseringsposition være dens nominelle værdi, gan-
get med en konverteringsfaktor som foreskrevet i dette kapitel. Denne konverteringsfaktor skal være
100 %, medmindre andet angives.
e) Eksponeringsværdien for en modpartskreditrisiko, der hidrører fra et af de derivatinstrumenter, som
angives i bilag II, skal fastlægges i overensstemmelse med kapitel 6.
2. Når et institut har to eller flere overlappende positioner inden for en securitisering, skal det for så vidt
angår de overlappende positioner ved beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer kun med-
tage den position eller del af en position, der giver den højeste risikovægtede værdi af eksponeringen. In-
stituttet kan også anerkende en sådan overlapning mellem specifikke kapitalgrundlagskrav for positioner i
handelsbeholdningen og kapitalgrundlagskrav for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen,
under forudsætning af, at instituttet er i stand til at beregne og sammenligne kapitalgrundlagskravene for
de pågældende positioner. Med henblik på dette stykke betegner »overlappende«, at positionerne helt el-
ler delvis repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om
en og samme eksponering.
3. Når artikel 268, litra c), vedrører positioner i ABCP'er, kan instituttet anvende den risikovægt, der er
tillagt en likviditetsfacilitet, til beregning af den risikovægtede eksponering for ABCP'en, hvis 100 % af
ABCP'en udstedt af programmet er dækket af den eller andre likviditetsfaciliteter, og alle nævnte likvidi-
tetsfaciliteter er sidestillet med ABCP'en, så de udgør overlappende positioner.
242
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0243.png
243
Instituttet skal underrette den kompetente myndighed om dets brug af denne behandling.
Artikel 247
Anerkendelse af kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner
1. Institutterne kan anerkende finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning vedrørende securitise-
ringspositioner i overensstemmelse med kapitel 4 og betinget af, at kravene i dette kapitel og i kapitel 4
overholdes.
Anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er begrænset til finansielle sikkerheder, der anerkendes til
beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringen i henhold til kapitel 2 som angivet i kapitel 4, og
anerkendelsen er betinget af, at de relevante krav i kapitel 4 overholdes.
2. Anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udbydere af ufinansieret risikoafdækning
er begrænset til dem, der anerkendes i henhold til kapitel 4, og anerkendelsen er betinget af, at de relevan-
te krav i kapitel 4 overholdes.
3. Uanset stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning i artikel 201, stk. 1, litra
a)-h), med undtagelse af kvalificerende centrale modparter, være omfattet af en kreditvurdering fra et an-
erkendt ECAI, som er henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til artikel 136, og som på det
tidspunkt, da kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, var henført til kreditkvalitetstrin 2 eller der-
over. Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte eksponering i
forhold til udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til første punktum på
grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er for-
bundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i artikel 136.
4. Uanset stk. 2 er SSPE'er anerkendte udbydere, hvis deres egne aktiver er anerkendte finansielle sikker-
heder uden rettigheder eller eventualrettigheder, som har forrang for eller rangerer på lige fod med even-
tualrettighederne i det institut, som modtager ufinansieret kreditrisikobeskyttelse, og alle kravene til aner-
kendelse af finansielle sikkerheder i kapitel 4 er opfyldt. I sådanne tilfælde begrænses GA (afdækningsbe-
løbet justeret for eventuelt manglende valutamatch eller løbetidsmatch i overensstemmelse med kapitel 4)
til disse aktivers volatilitetsjusterede markedsværdi, og g (risikovægten for eksponeringer i forhold til ud-
byderen som angivet i standardmetoden) fastsættes som den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, der ville
finde anvendelse på disse aktiver som finansielle sikkerheder i henhold til standardmetoden.
Artikel 248
Implicit støtte
1. Et organiserende institut, eller et eksponeringsleverende institut, der med hensyn til en securitisering
har anvendt artikel 240, stk. 1 og 2, til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringer, eller har
solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning med det resultat, at det ikke længere er forpligtet til at være i
besiddelse af et kapitalgrundlag i relation til den risiko, der knytter sig til disse instrumenter, må ikke med
henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitiseringen ud over
sine kontraktlige forpligtelser. En transaktion anses ikke for at yde støtte, hvis den gennemføres på uaf-
hængig basis og indgår i vurderingen af væsentlig risikooverførsel. Sådanne transaktioner skal, uanset om
de yder støtte, indberettes til de kompetente myndigheder og gøres til genstand for instituttets kreditrevisi-
ons- og godkendelsesprocedurer. Instituttet skal, når det vurderer, om transaktionen ikke er struktureret til
at yde støtte, i det mindste i passende omfang tage højde for følgende:
a) genkøbsprisen
b) instituttets kapital og likviditet før og efter genkøb
243
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0244.png
244
c) resultatet af de securitiserede eksponeringer
d) resultatet af de securitiserede positioner
e) virkningen af støtte på det eksponeringsleverende instituts forventede tab i forhold til investorer.
2. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for,
hvad der svarer til uafhængig basis, og hvornår en transaktion ikke er struktureret til at yde støtte.
3. Opfylder et eksponeringsleverende institut eller et organiserende institut ikke stk. 1 for så vidt angår en
securitisering, skal instituttet mindst besidde et kapitalgrundlag i forhold til alle de securitiserede ekspo-
neringer, som om de ikke var securitiserede.
Underafdeling 2
Det eksponeringsleverende instituts beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer, der
er securitiseret i en syntetisk securitisering
Artikel 249
Generel behandling
Ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for de securitiserede eksponeringer skal det
eksponeringsleverende institut for en syntetisk securitisering, når betingelserne i artikel 244 er opfyldt og
med forbehold af artikel 250, anvende de relevante beregningsmetoder, som beskrives i denne afdeling,
og ikke de i kapitel 2 beskrevne. For institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede eksponeringer og
størrelsen af de forventede tab i henhold til kapitel 3, skal det forventede tab på sådanne eksponeringer
være nul.
De krav, der er omhandlet i første afsnit, henviser til hele puljen af eksponeringer, der omfattes af securi-
tiseringen. Med forbehold af artikel 250 beregner det eksponeringsleverende institut størrelsen af de risi-
kovægtede eksponeringer for alle trancher i securitiseringen i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne afdeling, herunder dem, for hvilke instituttet anerkender kreditrisikoreduktion i overensstemmelse
med artikel 247, hvor den risikovægt, der i så fald skal anvendes på nævnte position, kan ændres i over-
ensstemmelse med kapitel 4, jf. dog kravene i dette kapitel.
Artikel 250
Behandling af manglende løbetidsmatch inden for syntetiske securitiseringer
I forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i overensstemmelse med arti-
kel 249 skal der tages hensyn til eventuelt manglende løbetidsmatch mellem kreditrisikoafdækningen, der
udgør en tranche, og med hvilken risikooverførslen foretages, og de securitiserede eksponeringer som føl-
ger:
a) Som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponerin-
ger, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med kapi-
tel 4.
b) Et eksponeringsleverende institut skal ved beregningen af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
for trancher, der som led i denne afdeling tillægges en risikovægt på 1250 %, ikke tage hensyn til
manglende løbetidsmatch. For alle andre trancher anvendes den behandling af manglende løbetids-
match, som er angivet i kapitel 4, i overensstemmelse med følgende formel:
RW*
=
RW
SP
·
t – t*
T–t
+
RW
Ass
T – t*
T – t*
244
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0245.png
245
hvor:
RW* = størrelsen af den risikovægtede eksponering i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a)
RW
A
= størrelsen af den risikovægtede eksponering for eksponeringer, hvis de ikke var securitiseret, be-
regnet pro rata
ss
RW
S
= størrelsen af den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til artikel 249, hvis der ikke var
tale om manglende løbetidsmatch
P
T
T
t*
= løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år
= løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år
= 0,25.
Underafdeling 3
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden
Artikel 251
Risikovægte
Med forbehold af artikel 252 beregner instituttet størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ratet
securitiseringsposition eller gensecuritiseringsposition ved at gange eksponeringens værdi med den rele-
vante risikovægt.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i tabel 1, og som positionens kreditvurde-
ring er henført til i overensstemmelse med afdeling 4.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4 (kreditvur- Alle andre
deringer, und- kreditkvali-
tagen kortfri-
tetstrin
stede kredit-
vurderinger)
350 %
1250 %
650 %
1250 %
Securitiseringspositioner
Gensecuritiseringspositioner
20 %
40 %
50 %
100 %
100 %
225 %
Med forbehold af artikel 252-255 skal størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ikkeratet securiti-
seringsposition beregnes ved at anvende en risikovægt på 1250 %.
Artikel 252
245
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0246.png
246
Organiserende og eksponeringsleverende institutter
For et eksponeringsleverende eller et organiserende institut kan størrelsen af risikovægtede eksponeringer
beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisering begrænses til størrelsen af de risikovægtede
eksponeringer, som ville skulle beregnes for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitise-
rede, under hensyn til den forudsatte anvendelse af risikovægten på 150 % for følgende:
a) alle misligholdte poster
b) alle i henhold til artikel 128 særligt risikobetonede poster blandt de securitiserede eksponeringer.
Artikel 253
Behandling af ikkeratede positioner
1. Til beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer for en ikkeratet securitiseringsposition kan
et institut anvende den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, som ville skulle anvendes på de securitisere-
de eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut, der ligger inde med eksponeringerne, ganget med
den koncentrationsfaktor, der er omhandlet i stk. 2. Derfor skal instituttet til enhver tid have kendskab til
sammensætningen af den pulje af eksponeringer, der er securitiseret.
2. Denne koncentrationsfaktor er lig med summen af de nominelle værdier af alle trancher divideret med
summen af de nominelle værdier af trancherne, som er efterstillet eller sidestillet med tranchen, i hvilken
positionen indehaves, inklusive den pågældende tranche. Den resulterende risikovægt må ikke være høje-
re end 1250 % eller lavere end en anden risikovægt, der finder anvendelse på en mere privilegeret tranche
med rating. Når instituttet ikke er i stand til at bestemme de risikovægte, der skal anvendes på de securiti-
serede eksponeringer i henhold til kapitel 2, skal det anvende en risikovægt på 1250 % for den pågælden-
de position.
Artikel 254
Behandling af securitiseringspositioner i en second loss-tranche eller bedre inden for et ABCP-pro-
gram
Med forbehold for muligheden for en mere fordelagtig behandling for ikkeratede likviditetsfaciliteter i
henhold til bestemmelserne i artikel 255 kan et institut ved securitiseringspositioner, der opfylder følgen-
de betingelser, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 % eller den højeste risikovægt, der ville
skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut med de på-
gældende eksponeringer:
a) Securitiseringspositionen skal være i en tranche, der økonomisk er placeret i en »second loss«-positi-
on eller bedre inden for securitiseringen, og »first loss«-tranchen skal udgøre en relevant forbedring
af kreditkvaliteten i forhold til »second loss«-tranchen.
b) Securitiseringspositionen skal være af en kreditkvalitet svarende til kreditkvalitetstrin 3 efter stan-
dardmetoden eller bedre.
c) Securitiseringspositionen skal være ejet af et institut, der ikke ligger inde med en position i »first
loss«-tranchen.
Artikel 255
Behandling af ikkeratede likviditetsfaciliteter
1. Institutterne kan anvende en konverteringsfaktor på 50 % på en ikkeratet likviditetsfacilitets nominelle
beløb til at bestemme eksponeringens værdi, når følgende betingelser er opfyldt:
246
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0247.png
247
a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de omstændigheder,
hvorunder faciliteten kan udnyttes.
b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab, der allerede
er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes, og navnlig ikke ved at stille likviditet til rådig-
hed i forbindelse med misligholdte eksponeringer på tidspunktet for udnyttelsen af faciliteten eller
ved at erhverve aktiver til mere end deres rimelige værdi.
c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til rådighed for se-
curitiseringen.
d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet fordringer fra investorer, bortset
fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter eller valuta, gebyrer
eller andre tilsvarende betalinger, og ej heller være genstand for undtagelser eller udsættelse.
e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for forbedring af kreditkva-
liteten, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt.
f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det beløb, der kan
udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, idet misligholdelse har den betydning,
der følger af kapitel 3, eller hvor puljen af de securitiserede eksponeringer består af ratede instrumen-
ter, hvorved faciliteten ophæves, hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under »invest-
ment grade«.
Den anvendte risikovægt skal være den højeste risikovægt, der ville blive anvendt på en hvilken som helst
af de securitiserede eksponeringer i henhold til kapitel 2 af et institut, som ligger inde med eksponeringer-
ne.
2. Med henblik på at bestemme eksponeringens værdi for faciliteter med kontante forskud kan der anven-
des en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en likviditetsfacilitet, som kan ophæves be-
tingelsesløst, under forudsætning af at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, og at tilbagebetaling af træk på
faciliteten har forrang frem for andre fordringer på pengestrømme fra de securitiserede eksponeringer.
Artikel 256
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsind-
frielsesbestemmelser
1. Foreligger der en securitisering af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en førtidsindfrielses-
bestemmelse, skal det eksponeringsleverende institut i overensstemmelse med denne artikel beregne en
supplerende risikovægtet værdi af eksponeringerne for den risiko, at de kreditrisikoniveauer, den ekspo-
neres over for, kan stige som følge af virkningen af førtidsindfrielsesbestemmelsen.
2. Instituttet skal beregne eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til summen af eksponerings-
værdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser og investors interesser.
Ved securitiseringsstrukturer, hvor de securitiserede eksponeringer omfatter revolverende og ikkerevolve-
rende eksponeringer, skal et eksponeringsleverende institut anvende den behandling, der beskrives i stk.
3-6, på den del af den underliggende pulje af eksponeringer, der omfatter revolverende eksponeringer.
Eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser er eksponeringsværdien af
den fiktive del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en securitisering, hvor forholdet mellem denne
og beløbet af den samlede pulje af eksponeringer, der sælges til strukturen, bestemmer den andel af pen-
gestrømmene, der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed
til udbetaling til enheder, der har securitiseringspositioner i securitiseringen. Det eksponeringsleverende
instituts kapitalinteresser må ikke være efterstillet investors interesser. Eksponeringsværdien af investors
247
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0248.png
248
kapitalinteresser betegner eksponeringsværdien af den resterende fiktive del af de samlede udnyttede be-
løb.
Eksponeringens risikovægtede størrelse i henhold til eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende
instituts kapitalinteresser beregnes som for en pro rata-eksponering i de securitiserede eksponeringer, som
om disse ikke var securitiserede.
3. Eksponeringsleverende institutter, der leverer eksponeringer til følgende typer af securitisering, er frita-
get for at beregne en supplerende risikovægtet værdi af eksponeringen, jf. stk. 1:
a) securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investorerne er fuldt eksponeret for alle fremtidi-
ge trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende faciliteter ikke vender
tilbage til det eksponeringsleverende institut, heller ikke efter førtidsindfrielse
b) securitiseringer, hvor en eventuel førtidsindfrielsesbestemmelse udelukkende udløses af begivenhe-
der, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede aktiver eller det eksponeringsle-
verende institut klarer sig, såsom drastiske ændringer i skattelovgivning eller -regler.
4. For et eksponeringsleverende institut, der er omfattet af kravet i stk. 1 om at beregne en supplerende
risikovægtet værdi af eksponeringerne, må den samlede risikovægtede værdi af eksponeringen for så vidt
angår dets positioner i investors kapitalinteresser og størrelsen af de risikovægtede eksponeringer bereg-
net i henhold til stk. 1 ikke være større end den højeste af følgende værdier:
a) størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets positioner i investorernes kapita-
linteresser
b) størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som ville blive beregnet af et institut, der lå inde med eks-
poneringerne, for så vidt angår de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var securitiserede
med et beløb svarende til investorernes kapitalinteresser.
Fratrækning af eventuelle nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter som krævet i
artikel 32, stk. 1, skal behandles uden for det maksimumsbeløb, der angives i det foregående afsnit.
5. Størrelsen af risikovægtede eksponeringer, som skal beregnes i overensstemmelse med stk. 1, bestem-
mes ved at gange eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser med produktet af den relevante
konverteringsfaktor, som er angivet i stk. 6-9, og den vægtede, gennemsnitlige risikovægtning, der ville
finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer, hvis disse ikke var securitiserede.
En førtidsindfrielsesbestemmelse betragtes som værende kontrolleret, når samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a) Det eksponeringsleverende institut har udarbejdet en hensigtsmæssig kapitalgrundlags/likviditetsplan
for at sikre, at det råder over et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstrækkelig likviditet i tilfælde af
førtidsindfrielse.
b) I hele transaktionens varighed forekommer der pro rata-deling mellem det eksponeringsleverende in-
stituts kapitalinteresser og investorernes kapitalinteresser hvad angår betaling af renter og hovedstol,
udgifter, tab og inddrivelser baseret på balancen på et eller flere referencetidspunkter i hver måned
for udestående fordringer.
c) Tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig for 90 % af den samlede udestående gæld (det ekspo-
neringsleverende instituts og investorers kapitalinteresser) ved begyndelsen af perioden for førtids-
indfrielse, der skal tilbagebetales eller anerkendes som værende misligholdt.
d) Tempoet for tilbagebetalingen er ikke højere end for en lineær tilbagebetaling i løbet af den periode,
der fastsættes i betingelsen i litra c).
6. Ved securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse for detaileksponeringer, der er
uforpligtede og kan annulleres betingelsesløst uden forudgående varsel, skal institutterne, når førtidsind-
248
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0249.png
249
frielsen udløses af, at mer-spreadet falder til et nærmere angivet niveau, sammenligne mer-spreadet for en
periode på tre måneder med det niveau for mer-spread, hvor det kræves, at mer-spreadet registreres.
Hvor securitiseringen ikke kræver, at mer-spreadet registreres, anses registreringspunktet for at ligge 4,5
procentpoint højere end niveauet for et mer-spread, hvor der udløses en førtidsindfrielse.
Den anvendte konverteringsfaktor bestemmes af niveauet for et 3-måneders gennemsnit af det faktiske
mer-spread i overensstemmelse med tabel 2.
Tabel 2
Securitiseringer omfattet af en Securitiseringer omfattet af en
kontrolleret førtidsindfrielses- ikkekontrolleret førtidsind-
bestemmelse
frielsesbestemmelse
Tre måneders gennemsnitligt mer-spread
Konverteringsfaktor
Konverteringsfaktor
Over niveau A
0%
0%
Niveau A
1%
5%
Niveau B
2%
15 %
Niveau C
10 %
50 %
Niveau D
20 %
100 %
Niveau E
40 %
100 %
Hvor:
a) »Niveau A« betegner niveauer for et mer-spread, der er lavere end 133,33 % af »trapping level« for et
mer-spread, men ikke under 100 % af dette »trapping level«
b) »Niveau B« betegner niveauer for et mer-spread på under 100 % af »trapping level« for et mer-
spread, men ikke under 75 % af dette »trapping level«
c) »Niveau C« betegner niveauer for et mer-spread på under 75 % af »trapping level« for et mer-spread,
men ikke under 50 % af dette »trapping level«
d) »Niveau D« betegner niveauer for et mer-spread på under 50 % af »trapping level« for et mer-spread,
men ikke under 25 % af dette »trapping level«
e) »Niveau E« betegner niveauer for et mer-spread på under 25 % af »trapping level« for et mer-spread.
7. Når der er tale om securitiseringer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse i detailekspone-
ringer, som er uforpligtede og betingelsesløst opsigelige uden varsel, og hvor førtidsindfrielsen udløses af
en kvantitativ værdi for noget andet end det 3-måneders gennemsnitlige mer-spread, kan institutterne med
de kompetente myndigheders tilladelse benytte en behandling, der ligger tæt op ad den, der er fastsat i stk.
6, til bestemmelse af den indikerede konverteringsfaktor. Den kompetente myndighed giver tilladelse her-
til, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Behandlingen er mere passende, fordi instituttet kan fastsætte et kvantitativt mål, der i forhold til den
kvantitative værdi, som udløser førtidsindfrielse, svarer til »trapping level« for et mer-spread.
b) Behandlingen resulterer i et mål for den risiko, at den kreditrisiko, instituttet eksponeres for som følge
af førtidsindfrielsesbestemmelsens anvendelse, øges, der er ligeså forsigtigt som det, der beregnes i
henhold til stk. 6.
8. Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under re-
volverende eksponeringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 90 %.
249
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0250.png
250
9. Alle øvrige securitiseringer, der er omfattet af en ikkekontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under
revolverende eksponeringer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 100 %.
Artikel 257
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter standardmetoden
Når der opnås kreditrisikoafdækning på en securitiseringsposition, kan beregningen af størrelsen af risiko-
vægtede eksponeringer ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
Artikel 258
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
I forbindelse med en securitiseringsposition, hvor der tillægges en risikovægt på 1250 %, kan institutterne
i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af
størrelsen af risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i positionen fra deres egentlige
kernekapital. I denne forbindelse kan beregningen af eksponeringens værdi afspejle en anerkendt finan-
sieret kreditrisikoafdækning på en måde, der er forenelig med artikel 257.
Når et eksponeringsleverende institut benytter sig af dette alternativ, kan det fratrække 12,5 gange det be-
løb, der fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), fra det beløb, der er specificeret i artikel 252
som den risikovægtede værdi af eksponeringer, som i øjeblikket ville skulle beregnes for de securitiserede
eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede.
Underafdeling 4
Beregning af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer efter irb-metoden
Artikel 259
Hierarki af metoder
1. Institutterne anvender metoderne i overensstemmelse med følgende hierarki:
a) For en ratet position eller en position, for hvilken der kan anvendes en afledt rating, skal den ratingba-
serede metode, som beskrives i artikel 261, anvendes til at beregne den risikovægtede værdi af ekspo-
neringen.
b) For en ikkeratet position kan instituttet anvende tilsynsformelmetoden i artikel 262, hvis det kan udar-
bejde estimater af PD og i påkommende tilfælde eksponeringsværdien og LGD som input til tilsyns-
formelmetoden i overensstemmelse med kravene til estimering af disse parametre efter den interne
ratingbaserede metode, jf. afdeling 3. Andre institutter end det eksponeringsleverende institut kan kun
benytte tilsynsformelmetoden med de kompetente myndigheders forudgående tilladelse, idet denne
kun gives, når instituttet opfylder betingelsen i første punktum i nærværende.
c) Som et alternativ til litra b) og kun for ikkeratede positioner i ABCP-programmer kan instituttet an-
vende den interne vurdering, jf. stk. 4, hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse hertil.
d) I alle andre tilfælde skal der tillægges en risikovægt på 1250 % på ikkeratede securitiseringspositio-
ner.
e) Et institut kan uanset litra d) og med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladel-
se beregne risikovægten for en ikkeratet position inden for et ABCP-program i henhold til artikel 253
eller 254, hvis den ikkeratede position ikke er et gældsbrev og henhører under anvendelsesområdet
for den interne vurderingsmetode, som der søges om tilladelse til. De aggregerede eksponeringsvær-
dier, der behandles efter denne undtagelse, må ikke være væsentlige og under ingen omstændigheder
mindre end 10 % af de aggregerede eksponeringsværdier, der behandles af instituttet efter den interne
250
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0251.png
251
vurderingsmetode. Instituttet ophører med at anvende denne, når tilladelsen til den relevante interne
vurderingsmetode er blevet nægtet.
2. Med henblik på brug af afledte ratings skal et institut ved en ikkeratet position anvende en afledt kredit-
vurdering, der svarer til kreditvurderingen for de ratede referencepositioner, som er de højest privilegere-
de positioner, der i alle henseender er efterstillet den pågældende ikkeratede securitiseringsposition og op-
fylder samtlige følgende betingelser:
a) Referencepositionerne skal i alle henseender være efterstillet den ikkeratede securitiseringsposition.
b) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende ikkeratede
position.
c) Alle afledte ratings skal ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderin-
gen for de securitiseringspositioner, der benyttes som reference.
3. De kompetente myndigheder giver institutterne tilladelse til at anvende den interne vurderingsmetode,
som er omhandlet i stk. 4, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Positioner i gældsbrevet, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede positioner.
b) Den interne vurdering af positionens kreditkvalitet skal afspejle den offentligt tilgængelige vurde-
ringsmetode, der anvendes af en eller flere ECAI'er i forbindelse med rating af værdipapirer med sik-
kerhed i eksponeringer af den type, der securitiseres.
c) De ECAI'er, hvis metode skal afspejles som krævet i litra b), skal omfatte de ECAI'er, som har udar-
bejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der er udstedt i forbindelse med ABCP-programmet. De
kvantitative faktorer, såsom stressfaktorer, som anvendes ved vurderingen af positionen for en be-
stemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så konservative som dem, der anvendes inden for den rele-
vante vurderingsmetode for de pågældende ECAI'er.
d) Ved udviklingen af sin interne vurderingsmetode skal instituttet tage hensyn til relevante offentlig-
gjorte ratingmetoder anvendt af ECAI'er, som vurderer ABCP-programmets gældsbrev. Instituttet
skal dokumentere denne hensyntagen, og den skal ajourføres regelmæssigt som beskrevet i litra g).
e) Instituttets interne vurderingsmetode skal omfatte ratingklasser. Der skal være sammenhæng mellem
sådanne ratingklasser og ECAI'ers kreditvurderinger. Denne sammenhæng skal dokumenteres udtryk-
keligt.
f) Den interne vurderingsmetode skal anvendes i instituttets interne risikostyringsprocedurer, herunder
procedurer for beslutningstagning, information af ledelsen samt intern kapitalfordeling.
g) Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller instituttets interne afdeling for kreditrevision eller risi-
kostyring skal regelmæssigt gennemgå den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne
vurderinger af den kreditkvalitet, der tillægges instituttets eksponeringer i et ABCP-program. Hvis in-
stituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager gennemgangen, skal
disse afdelinger være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af kunderelatio-
ner.
h) Instituttet skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin
interne vurderingsmetode og skal foretage eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne
inden for eksponeringerne rutinemæssigt adskiller sig fra de beregnede i henhold til de interne ra-
tings.
i) ABCP-programmet skal omfatte emissionsstandarder i form af kredit- og investeringsretningslinjer.
Når der skal træffes beslutning om anskaffelse af et aktiv, skal ABCP-programadministratoren over-
veje, hvilken type aktiv der skal anskaffes, eksponeringernes type og økonomiske værdi, der følger af
adgangen til likviditetsfaciliteter og forbedringen af kreditkvalitet, fordelingen af tab samt den juridi-
ske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne. Der skal
foretages en kreditanalyse af risikoprofilen for sælgeren af aktivet, og denne skal omfatte analyser af
hidtidige og forventede økonomiske resultater, den nuværende markedsposition, forventet fremtidig
251
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0252.png
252
konkurrenceevne, forhold mellem gæld og kapitalgrundlag, pengestrømme, rentedækning og risikora-
ting. Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers emissionsstandarder, muligheder for
gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer.
j) ABCP-programmets emissionsstandarder skal omfatte minimumskriterier for godkendelse af aktiver,
som navnlig:
i)
udelukker anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt
ii) begrænser den uforholdsmæssige koncentration på enkelte låntagere eller geografiske områder
iii) begrænser restløbetiden af de aktiver, der kan anskaffes
k) ABCP-programmet skal omfatte inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til admini-
strationsselskabets operationelle muligheder og kreditværdighed. ABCP-programmet skal begrænse
risikoen i forbindelse med sælgers og administrationsselskabets resultater med forskellige metoder så-
som udløsende værdier baseret på den aktuelle kreditkvalitet, som skal udelukke sammenblanding af
midler.
l) Ved det aggregerede estimat af tab på en pulje af aktiver, som ABCP-programmet overvejer at er-
hverve, skal der tages hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisikoen og udvandingsrisi-
koen. Hvis omfanget af den forbedring af kreditkvaliteten, som sælger står for, udelukkende er base-
ret på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve til udvandingsrisikoen, hvis udvan-
dingsrisikoen har central betydning for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved udmålingen af
det krævede niveau for forbedring af kreditkvaliteten skal programmet desuden gennemgå adskillige
års historiske oplysninger, herunder tab, forfaldne beløb, udvandinger samt omsætningstakten for for-
dringerne.
m) ABCP-programmet skal omfatte strukturelle elementer, f.eks. udløsende værdier for nedtrapning, ved
anskaffelse af eksponeringer med henblik på at begrænse den potentielle forringelse af kreditkvalite-
ten af den underliggende portefølje.
4. Efter den interne vurderingsmetode skal instituttet placere den ikkeratede position i en af de ratingklas-
ser, der beskrives i stk. 3, litra e). Positionen skal tildeles en afledt rating, der er den samme som de kre-
ditvurderinger, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i stk. 3, litra e). Når denne afledte rating ved
udformningen af securitiseringen er på »investment grade« eller bedre, anses den for at svare til en gyldig
kreditvurdering foretaget af et ECAI i forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede ekspo-
neringer.
5. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende metoden med intern vurdering, må ikke vende tilbage
til at benytte andre metoder, medmindre samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttet har god grund til at gøre
det.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 260
Den maksimale risikovægtede værdi af eksponeringen
Et eksponeringsleverende institut, et organiserende institut eller andre institutter, som kan beregne KIRB,
kan begrænse størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnet i henhold til dets positioner i en securi-
tisering til den værdi, der vil medføre et kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, svarende til
et beløb på 8 % af størrelsen af den risikovægtede værdi af eksponeringen, som ville blive resultatet, hvis
de securitiserede aktiver ikke var securitiserede og var placeret på instituttets balance plus de forventede
tab på de pågældende eksponeringer.
Artikel 261
252
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0253.png
253
Den ratingbaserede metode
1. I henhold til den ratingbaserede metode beregner instituttet den risikovægtede værdi af eksponeringen
for en ratet securitiserings- eller gensecuritiseringsposition ved at anvende den relevante risikovægtning
på eksponeringens værdi og multiplicere resultatet med 1,06.
Den relevante risikovægtning er den risikovægt, der er anført i tabel 4, og som positionens kreditvurde-
ring er henført til i overensstemmelse med afdeling 4.
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin
Kreditvurderinger und- Kortfristede kreditvur-
tagen kortfristede
deringer
1
1
2
3
4
2
5
6
7
3
8
9
10
11
Alle andre og ikkerate-
de
Securitiseringspositioner
A
7%
8%
10 %
12 %
20 %
35 %
60 %
B
12 %
15 %
18 %
20 %
35 %
50 %
75 %
100 %
250 %
425 %
650 %
1250 %
C
20 %
25 %
35 %
Gensecuritiseringsposi-
tioner
D
20 %
25 %
35 %
40 %
60 %
100 %
150 %
200 %
300 %
500 %
750 %
E
30 %
40 %
50 %
65 %
100 %
150 %
225 %
350 %
500 %
650 %
850 %
Risikovægtene i kolonne C i tabel 4 anvendes, når securitiseringspositionen ikke er en gensecuritiserings-
position, og hvor det faktiske antal securitiserede eksponeringer er lavere end seks.
For de resterende securitiseringspositioner, som ikke er gensecuritiseringspositioner, anvendes vægtene i
kolonne B, medmindre positionen befinder sig i den mest privilegerede tranche af en securitisering; i så
fald anvendes kolonne A.
For gensecuritiseringspositionerne anvendes vægtene i kolonne E, medmindre positionen befinder sig i
den mest privilegerede tranche af gensecuritiseringen og ingen af de underliggende eksponeringer selv er
gensecuritiseringseksponeringer; i så fald anvendes kolonne D.
For at afgøre, hvorvidt en tranche er den mest privilegerede, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til for-
faldne beløb under kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende
betalinger.
Ved beregning af det faktiske antal securitiserede eksponeringer skal flere eksponeringer med samme lån-
tager behandles som en enkelt eksponering. Det faktiske antal eksponeringer beregnes som:
253
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0254.png
254
hvor EAD
i
udgør summen af eksponeringernes værdi for alle eksponeringer med den iende låntager. Hvis
den del af porteføljen, der er tilknyttet den største eksponering, C
1
, er tilgængelig, kan instituttet beregne
N som 1/C
1
.
2. Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med artikel 264,
stk. 1 og 4, når betingelserne i artikel 247 er opfyldt.
Artikel 262
Tilsynsformelmetoden
1. Efter tilsynsformelmetoden beregnes risikovægten for en securitiseringsposition som beskrevet i det
følgende; den må dog ikke være lavere end 20 % for gensecuritiseringspositioner og 7 % for alle andre
securitiseringspositioner:
12.5 ·
S[L
+
T]
–
S
[L]
T
hvor:
a
=
g
·
c
b
=
g
· (1-–
c)
254
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0255.png
255
d
= 1 – (1 –
h)
· (1 –
Beta
[K
IRBR
;
a, b])
K
[x] = (1 –
h)
· ((1 –
Beta
[x;
a, b]
·
x
+
Beta
[x;
a
+ 1,
b]
·
c)
τ = 1 000
ω = 20
Beta [x; a, b] = den kumulative betafordeling med parametrene a og b sat til x
T
= tykkelsen af den tranche, hvor positionen ligger, målt som forholdet mellem a) tranchens nomi-
nelle værdi og b) summen af eksponeringernes nominelle værdi for de securitiserede ekspone-
ringer. Ved derivatinstrumenter, der er opført i bilag II, anvendes summen af de aktuelle genan-
skaffelsesomkostninger og den potentielle, fremtidige krediteksponering beregnet i overens-
stemmelse med kapitel 6 i stedet for den nominelle værdi
K
IRBR
= forholdet mellem a) KIRB og b) summen af eksponeringernes værdi for de eksponeringer, der
er securitiseret, og udtrykkes som et decimaltal
L
= forbedringen af kreditkvaliteten, målt som forholdet mellem den nominelle værdi for alle tran-
cher, der er underordnet den tranche, hvor positionen ligger, og summen af eksponeringernes
nominelle værdi for de securitiserede eksponeringer. Kapitaliserede fremtidige indtægter med-
tages ikke i det målte L. Skyldige beløb fra modparter i forbindelse med de i bilag II nævnte
derivatinstrumenter, der udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche, kan måles
med deres aktuelle genanskaffelsesudgift (uden de potentielle fremtidige krediteksponeringer)
ved beregning af forbedringen af kreditkvaliteten
= det faktiske antal eksponeringer, som beregnes i henhold til artikel 261. Er der tale om gense-
curitiseringer, skal instituttet tage hensyn til antallet af securitiseringseksponeringer i puljen og
ikke antallet af underliggende eksponeringer i den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende
securitiseringseksponeringer stammer
N
ELGD = det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab givet misligholdelse beregnes som følger:
hvor:
LGD
i
= den gennemsnitlige LGD vedrørende alle eksponeringer med den iende låntager, idet LGD fast-
sættes i overensstemmelse med kapitel 3. I forbindelse med gensecuritisering anvendes en LGD
på 100 % på de securitiserede positioner. Når risikoen for misligholdelse og udvanding for er-
hvervede fordringer behandles samlet inden for en securitisering, udformes LGD
i
-inputtet som
et vægtet gennemsnit af LGD for kreditrisikoen og 75 % LGD for udvandingsrisikoen. Vægtene
skal være de separate kapitalgrundlagskrav i relation til henholdsvis kreditrisikoen og udvan-
dingsrisikoen.
255
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0256.png
256
2. Hvis eksponeringens nominelle værdi for den største securitiserede eksponering, C1, ikke er større end
3 % af eksponeringernes samlede nominelle værdi inden for de securitiserede eksponeringer, kan institut-
tet i forbindelse med tilsynsformelmetoden, når der er tale om securitiseringer, der ikke er gensecuritise-
ringer, sætte LGD= 50 % og N lig med en af følgende:
hvor:
C
m
= forholdet mellem summen af eksponeringernes nominelle værdi for de største »m« eksponerin-
ger og summen af eksponeringernes nominelle værdi for de securitiserede eksponeringer. Ni-
veauet for »m« kan fastsættes af instituttet.
For securitiseringer, hvor alle securitiserede eksponeringer i det væsentligste er detaileksponeringer, kan
institutter, hvis den kompetente myndighed giver tilladelse hertil, benytte tilsynsformelmetoden med føl-
gende forenklinger: h=0 og v=0, forudsat at det faktiske antal eksponeringer ikke er lavt, og at ekspone-
ringerne ikke er stærkt koncentreret.
3. De kompetente myndigheder holder EBA underrettet om institutternes brug af stk. 2. EBA overvåger
de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med arti-
kel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Kreditrisikoreduktion for securitiseringspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med artikel 264,
stk. 2, 3 og 4, når betingelserne i artikel 247 er opfyldt.
Artikel 263
Likviditetsfaciliteter
1. Ved fastsættelse af eksponeringens værdi for en ikkeratet securitiseringsposition i form af faciliteter
med kontante forskud kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den nominelle værdi af en li-
kviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 2.
2. Når det ikke er muligt for instituttet at beregne den risikovægtede værdi af eksponeringen for de securi-
tiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, kan et institut undtagelsesvis og med forbe-
hold af de kompetente myndigheders tilladelse midlertidigt anvende metoden i stk. 3 til beregning af den
risikovægtede værdi af eksponeringen for en ikkeratet securitiseringsposition i form af en likviditetsfacili-
tet, der opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 1. Institutterne underretter de kompetente myndigheder
om den brug, de gør af første punktum, sammen med deres begrundelse og den forventede anvendelsespe-
riode.
Beregningen af risikovægtede værdier af eksponeringer skal generelt anses for ikke at være mulig, hvis
instituttet ikke kan anvende en afledt rating, den interne vurderingsmetode og tilsynsformelmetoden.
3. Den højeste risikovægt, der i henhold til kapitel 2 ville kunne anvendes på en hvilken som helst af de
securitiserede eksponeringer, hvis ikke de var securitiserede, kan anvendes på den securitiseringsposition,
256
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0257.png
257
som en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i artikel 255, stk. 1, repræsenterer. For at bestemme
eksponeringens værdi inden for positionen anvendes der en konverteringsfaktor på 100 %.
Artikel 264
Kreditrisikoreduktion på securitiseringspositioner efter IRB-metoden
1. Når størrelsen af risikovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan
eksponeringens værdi eller risikovægten for en securitiseringsposition, som danner grundlag for kreditri-
sikoafdækningen, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, idet de finder anvendelse
på beregningen af størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i henhold til kapitel 2.
2. Ved fuld kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risikovægtede eksponeringer beregnes ved hjælp
af tilsynsformelmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a) Instituttet bestemmer den »faktiske risikovægt« for positionen. Dette sker ved at dividere størrelsen af
de risikovægtede eksponeringer i positionen med eksponeringens værdi i positionen og gange resulta-
tet med 100.
b) Ved finansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i securi-
tiseringspositionen ved at gange værdien af den finansierede, risikoafdækningsjusterede eksponering i
positionen (E*) som beregnet i henhold til kapitel 4 for beregningen af størrelsen af risikovægtede
eksponeringer i henhold til kapitel 2, idet beløbet på securitiseringspositionen sættes til E med den
effektive risikovægtning.
c) Ved ufinansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede eksponeringer vedrø-
rende securitiseringspositionen ved at gange størrelsen af risikoafdækningen justeret for eventuelt
manglende valutamatch og løbetidsmatch (GA) i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4
med risikovægten for udbyderen; hertil lægges det beløb, der opnås ved at gange beløbet på securiti-
seringspositionen minus GA med den effektive risikovægt.
3. Ved delvis kreditrisikoafdækning, hvor størrelsen af de risikovægtede eksponeringer beregnes ved
hjælp af tilsynsformelmetoden, skal følgende krav opfyldes:
a) Hvis kreditrisikoreduktionen omfatter »first loss« eller forholdsmæssigt fordelte tab på securitise-
ringspositionen, kan instituttet anvende stk. 2.
b) I øvrige tilfælde skal instituttet behandle securitiseringspositionen som to eller flere positioner, idet
den ikkedækkede del betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved beregning af stør-
relsen af risikovægtede eksponeringer for denne position finder bestemmelserne i artikel 262 anven-
delse med forbehold af følgende tilpasning af T til e*, når der er tale om finansieret kreditrisikoaf-
dækning, og til T-g, når der er tale om ufinansieret risikoafdækning, hvor e* betegner forholdet mel-
lem E* og den samlede fiktive værdi i den underliggende pulje, hvor E* er den regulerede størrelse af
eksponeringen i securitiseringspositionen beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel
4, idet disse finder anvendelse ved beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringer i henhold
til kapitel 2, idet størrelsen af securitiseringspositionen sættes til E; og g er forholdet mellem den no-
minelle værdi af kreditrisikoafdækningen, justeret for manglende valutamatch eller løbetidsmatch i
overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 4, og summen af eksponeringernes størrelse i de se-
curitiserede eksponeringer. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anvendes udbyde-
rens risikovægtning på den del af positionen, der ikke falder inden for den regulerede værdi for T.
4. I de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med ufinansieret kreditrisikoafdækning
har givet instituttet tilladelse til at beregne risikovægtede værdier af tilsvarende direkte eksponeringer i
forhold til udbyderen i overensstemmelse med kapitel 3, fastsættes risikovægten g for eksponeringer i for-
hold til udbyderen i henhold til artikel 235 som omhandlet i kapitel 3.
257
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0258.png
258
Artikel 265
Yderligere kapitalgrundlagskrav for securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsind-
frielsesbestemmelser
1. Ud over størrelsen af de risikovægtede eksponeringer som beregnet for securitiseringspositionerne skal
det eksponeringsleverende institut beregne størrelsen af den risikovægtede eksponering i henhold til me-
toden i artikel 256, når det sælger revolverende eksponeringer i en securitisering, der er underlagt en før-
tidsindfrielsesbestemmelse.
2. Uanset artikel 256 er eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser sum-
men af følgende:
a) eksponeringsværdien af den fiktive del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en securitisering,
hvor forholdet mellem denne og beløbet af den samlede pulje af eksponeringer, der sælges til struktu-
ren, bestemmer den andel af pengestrømme, der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyt-
tede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til enheder, der har securitiseringspositioner i secu-
ritiseringen
b) eksponeringsværdien af den uudnyttede del af puljen af kreditlinjer, for hvilke de udnyttede beløb er
solgt til securitiseringen, hvis andel i forhold til den samlede værdi af sådanne uudnyttede beløb er
den samme som forholdet mellem eksponeringsværdien, som beskrives i litra a), og eksponeringsvær-
dien af puljen af udnyttede beløb, der er solgt til securitiseringen.
Det eksponeringsleverende instituts kapitalinteresser må ikke være efterstillet investors interesser.
Eksponeringsværdien af investorernes kapitalinteresser er eksponeringsværdien af den fiktive del af pul-
jen af udnyttede beløb, der ikke falder ind under litra a), plus eksponeringsværdien af den del af puljen af
uudnyttede beløb fra kreditlinjerne, hvorfra de udnyttede beløb er solgt til securitiseringen, som ikke fal-
der ind under litra b).
3. Det risikovægtede eksponeringsbeløb for eksponeringsværdien af det eksponeringsleverende instituts
kapitalinteresser i henhold til stk. 2, litra a), beregnes som for en pro rata-eksponering i de securitiserede
eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, og en pro rata-eksponering i de uudnyttede beløb af
kreditlinjerne, for hvilke de udnyttede beløb er solgt til securitiseringen.
Artikel 266
Reduktion af størrelsen af risikovægtede eksponeringer
1. Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en securitiseringsposition, for hvilken der tillægges en
risikovægtning på 1250 %, kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle specifikke kreditrisiko-
reguleringer behandlet i overensstemmelse med artikel 110, som instituttet har foretaget med hensyn til de
securitiserede eksponeringer. I den udstrækning der tages højde for specifikke kreditrisikoreguleringer i
denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med beregningen i henhold til artikel
159.
2. Størrelsen af de risikovægtede eksponeringer for en securitiseringsposition kan reduceres med 12,5
gange størrelsen af eventuelle specifikke kreditrisikoreguleringer behandlet i overensstemmelse med arti-
kel 110, som instituttet har foretaget med hensyn til positionen.
3. I henhold til artikel 36, stk. 1, litra k), kan institutterne ved en securitiseringsposition, for hvilken der
gælder en risikovægt på 1250 %, som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af størrelsen
258
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0259.png
259
af risikovægtede eksponeringer fratrække eksponeringens værdi i positionen fra deres kapitalgrundlag på
følgende betingelser:
a) Eksponeringens værdi vedrørende positionen kan afledes af størrelsen af de risikovægtede ekspone-
ringer under hensyntagen til eventuelle reduktioner, som er foretaget i overensstemmelse med stk. 1
og 2.
b) Beregningen af eksponeringens værdi kan afspejle en anerkendt finansieret risikoafdækning på en
måde, der er forenelig med metoden som beskrevet i artikel 247 og 264.
c) Når tilsynsformelmetoden benyttes til at beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer samt L
< KIRBR og [L+T] > KIRBR, kan positionen behandles som to positioner, hvor L er lig med KIRBR
for den mest privilegerede af positionerne.
4. Når et institut benytter sig af muligheden i stk. 3, kan det fratrække 12,5 gange det beløb, der fratræk-
kes i henhold til nævnte stykke, fra det beløb, der er specificeret i artikel 260 som det beløb, som størrel-
sen af den risikovægtede eksponering beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisering kan
begrænses til.
Afdeling 4
Eksterne kreditvurderinger
Artikel 267
Anvendelse af kreditvurderinger fra ECAI'er
Institutterne kan kun benytte kreditvurderinger til at bestemme risikovægten af en securitiseringsposition,
hvis kreditvurderingen er udstedt eller er godkendt af et ECAI i overensstemmelse med forordning (EF)
nr. 1060/2009.
Artikel 268
Krav, som skal opfyldes ved kreditvurderinger foretaget af ECAI'er
Institutterne anvender kun en kreditvurdering foretaget af et ECAI til beregning af størrelsen af risiko-
vægtede eksponeringer i henhold til afdeling 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer
af betalinger, som instituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den
pågældende securitiseringsposition.
b) Tabs- og likviditetsanalyser samt vurderingers følsomhed over for ændringer i underliggende vurde-
ringsforudsætninger, herunder puljeaktivers ydeevne, offentliggøres af ECAI sammen med kreditvur-
deringerne, procedurerne, metoderne, hypoteserne og de centrale elementer, der ligger til grund for
vurderingerne i henhold til forordning (EU) nr. 1060/2009. Oplysninger, der kun stilles til rådighed
for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentliggjort. Kreditvurderingerne skal medta-
ges i ECAI'ets transitionsmatrice.
c) Kreditvurderingen baseres ikke helt eller delvist på ufinansieret støtte, som instituttet selv har
stillet til rådighed. I sådanne tilfælde skal instituttet betragte den relevante position til beregning af
risiko- vægtede eksponeringsbeløb for denne position i henhold til afdeling 3, som om den ikke var
ratet. ECAI'et er forpligtet til at offentliggøre redegørelser for, hvordan ydeevnen af puljeaktiver
indvirker på denne kreditvurdering.
Artikel 269
Brug af kreditvurderinger
259
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0260.png
260
1. Et institut kan udpege et eller flere ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes ved beregning af
størrelsen af dets risikovægtede eksponeringer i henhold til dette kapitel (et »udpeget ECAI«).
2. Et institut benytter kreditvurderinger konsistent og ikke selektivt i forbindelse med sine securitiserings-
positioner i overensstemmelse med følgende principper:
a) Et institut kan ikke benytte et ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle trancher og et andet
ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden for samme securitisering, uanset
om den er blevet ratet af det førstenævnte ECAI eller ej.
b) Hvis en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal instituttet benytte den
mindst fordelagtige kreditvurdering
c) Hvis en position har mere end to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal instituttet be-
nytte de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige vurderinger er forskelli-
ge, skal den mindst fordelagtige af de to benyttes.
d) Et institut må ikke aktivt anmode om tilbagetrækning af mindre fordelagtige vurderinger.
3. Når den anerkendte kreditrisikoafdækning i henhold til kapitel 4 ydes direkte til SSPE, og denne risiko-
afdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en position foretaget af et udpeget ECAI, kan risiko-
vægten i forbindelse med den pågældende kreditvurdering benyttes. Hvis risikoafdækningen ikke er aner-
kendt i henhold til kapitel 4, godkendes kreditvurderingen ikke. Når kreditrisikoafdækningen ikke gælder
SSPE'en, men direkte vedrører en securitiseringsposition, anerkendes kreditvurderingen ikke.
Artikel 270
Konvertering
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle ECAI'er at
bestemme, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, de relevante kreditvurderinger
foretaget af et ECAI skal associeres med. Afgørelserne skal være objektive og konsistente og træffes i
overensstemmelse med følgende principper:
a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.
b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- og/eller tabsprocenter samt de hidti-
dige resultater for de enkelte ECAI'ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser.
c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken af transaktioner, der vurderes af det pågælden-
de ECAI, metodologien og kreditvurderingernes betydning, navnlig om de er baseret på forventet tab
eller første eurotab, og den rettidige betaling af renter eller den endelige betaling af renter.
d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke den samme risikovægtning anven-
des på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, er placeret på samme kreditkvalitetstrin.
EBA skal overveje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som en bestemt kreditvurdering
henføres til, hvis det er nødvendigt.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 6
Modpartskreditrisiko
Afdeling 1
260
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0261.png
261
Definitioner
Artikel 271
Beregning af eksponeringsværdien
1. Institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivatinstrumenterne i bilag II i overensstemmelse
med dette kapitel.
2. Institutterne kan beregne eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer
eller råvarer, terminsforretninger og margenlån i overensstemmelse med dette kapitel i stedet for at bruge
kapitel 4.
Artikel 272
Definitioner
I dette kapitel og afsnit VI i nærværende del forstås ved:
Generelle begreber
1) »modpartsrisiko« eller »CCR« : risikoen for, at modparten i forbindelse med en transaktion mislig-
holder sine forpligtelser, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet
Transaktionstyper
2) »terminsforretninger« : transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir, en rå-
vare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle instrumenter eller
råvarer - eller omvendt - på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere
end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion eller fem arbejdsdage efter den
dag, hvor instituttet har indgået transaktionen
3) »margenlån« : transaktioner, hvori et institut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af
eller handel med værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som er sikret ved sikkerhedsstillel-
se i form af værdipapirer
Nettinggruppe, risikoafdækningsgrupper og begreber i tilknytning hertil
4) »nettinggruppe« : en gruppe transaktioner mellem et institut og en enkelt modpart, som er omfattet
af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til afdeling 7 og
kapitel 4.
Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i
henhold til afdeling 7, behandles i forbindelse med dette kapitel som sin egen nettinggruppe.
I henhold til metoden med interne modeller, der er fastsat i afdeling 6, kan alle nettinggrupper med
en enkelt modpart behandles som en enkelt nettinggruppe, hvis de individuelle nettinggruppers ne-
gativt simulerede markedsværdier er sat til 0 i estimeringen af den forventede eksponering (Expec-
ted Exposure, »EE«)
5) »risikoposition« : et risikotal, som efter standardmetoden i afdeling 5 tildeles en transaktion ved
hjælp af en forudbestemt algoritme
6) »risikoafdækningsgruppe« : en gruppe risikopositioner, som stammer fra transaktioner, der tilhører
samme nettinggruppe, og hvor det kun er saldoen for nævnte risikopositioner, der anvendes til fast-
sættelsen af eksponeringens værdi efter standardmetoden i afdeling 5
7) »margenaftale« : en aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed
over for en anden modpart, når den anden modparts eksponering mod den førstnævnte modpart når
over et bestemt niveau
261
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0262.png
262
»margentærskelværdi« : det beløb, som en stadig udestående eksponering højst må andrage, før en
part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse
9) »margenrisikoperiode« : tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en netting-
gruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil transaktionerne er afviklet, og den
deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket
10) »den faktiske løbetid efter metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på
over et år« : forholdet mellem summen af den forventede eksponering i en nettinggruppes transaktio-
ners levetid diskonteret med den risikofrie rente og summen af den forventede eksponering i løbet af
et år i en nettinggruppe diskonteret med den risikofrie rente.
Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler »rollover«-risikoen ved at erstatte den forvente-
de eksponering med den faktisk forventede eksponering for prognosehorisonter på mindre end et år
11) »netting på tværs af produkter« : samling af transaktioner vedrørende forskellige produktkategorier i
samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på tværs af produkter, der er be-
skrevet i dette kapitel
12) »aktuel markedsværdi« (Current Market Value, »CMV«) : som defineret i afdeling 5 nettomarkeds-
værdien af porteføljen af transaktioner i den nettinggruppe, hvor CMV beregnes ud fra såvel positive
som negative markedsværdier
Fordelinger
13) »markedsværdiernes fordeling« : prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne af
transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på disse
transaktioners faktiske markedsværdi på prognosedatoen
14) »eksponeringernes fordeling« : prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier, hvor
forudsagte forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul
15) »risikoneutral fordeling« : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperi-
ode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet, såsom implicit-
te volatiliteter
16) »reel fordeling« : fordelingen af markedsværdier eller eksponeringer i en fremtidig tidsperiode, hvor
fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet, som fastsæt-
tes ud fra tidligere pris- eller kursændringer
Eksponeringens omfang og justeringer
17) »aktuel eksponering« : nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion eller
portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner
tabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, idet det forudsættes, at det ikke er muligt at inddrive
beløbet i forbindelse med insolvens eller likvidation
18) »maksimal eksponering« : en høj percentil af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig da-
to, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder
19) »forventet eksponering« (Expected Exposure, »EE«) : gennemsnittet af fordelingen af eksponeringer
på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfal-
der
20) »faktisk forventet eksponering (Effective Expected Exposure, »Effective EE«) på en given dato« :
den maksimale forventede eksponering, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Alternativt
kan den for en given dato fastsættes til den største værdi af enten den forventede eksponering på
denne dato eller den faktisk forventede eksponering på en hvilken som helst tidligere dato
21) »forventet positiv eksponering« (Expected Positive Exposure — »EPE«) : det vægtede gennemsnit
over tid af forventede eksponeringer, hvor vægtene er den andel af den samlede tidsperiode, som en
enkelt forventet eksponering udgør.
8)
262
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0263.png
263
Ved beregningen af kapitalgrundlagskravet fastsætter institutter gennemsnittet for det første år eller,
hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, inden
for hvilken den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, udløber
22) »faktisk forventet positiv eksponering« (Effective Expected Positive Exposure – »faktisk EPE«) :
det vægtede gennemsnit af den faktisk forventede eksponering for det første år i nettinggruppen el-
ler, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode,
som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel
af den samlede tidsperiode, som en enkelt forventet eksponering udgør
Modpartsrisikorelaterede risici
23) »rollover«-risiko« : det beløb, hvormed værdien af EPE undervurderes, når der forventes en løbende
strøm af transaktioner med en modpart
Den yderligere eksponering, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregnin-
gen af EPE
24) »modpart«: i forbindelse med afdeling 7 : enhver juridisk eller fysisk person, der indgår en aftale om
netting og lovligt kan gøre det
25) »aftale om netting på tværs af produkter« : en bilateral aftale mellem et institut og en modpart, der
skaber en enkelt retlig forpligtelse, som dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og transak-
tioner inden for forskellige produktkategorier, der er omfattet af aftalen.
I forbindelse med denne definition forstås ved »forskellige produktkategorier«
a) genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
b) margenlån
c) de kontrakter, der er nævnt i bilag II
26) »betalingselement« : den betaling, der er aftalt i forbindelse med en transaktion i et OTC-derivat
med en lineær risikoprofil, hvor det er bestemt, at et finansielt instrument skal udveksles mod beta-
ling
I tilfælde af transaktioner, hvor det er bestemt, at en betaling skal udveksles mod en betaling, består
de to betalingselementer af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens fikti-
ve værdi.
Afdeling 2
Metoder til beregning af eksponeringsværdien
Artikel 273
Metoder til beregning af eksponeringsværdien
1. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II på baggrund af en
af de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i overensstemmelse med denne artikel.
Institutter, der ikke har tilladelse til behandlingen i henhold til artikel 94, må ikke anvende metoden i af-
deling 4. Institutterne må ikke anvende metoden i afdeling 4 til at ansætte eksponeringsværdien for de
kontrakter, der er nævnt i bilag II, punkt 3. Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskre-
vet i afdeling 3-6, sideløbende inden for en koncern. Et enkeltstående institut må ikke permanent anvende
metoderne i afdeling 3-6 sideløbende, men gives tilladelse til at anvende metoderne i afdeling 3 og 5 side-
løbende, når en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i artikel 282, stk. 6.
2. Et institut kan med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse i overensstemmelse med artikel
283, stk. 1 og 2, ansætte eksponeringsværdien for følgende ved brug af metoden med interne modeller,
der er beskrevet i afdeling 6:
263
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0264.png
264
a)
b)
c)
d)
e)
de kontrakter, der er nævnt i bilag II
genkøbstransaktioner
transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
margenlån
terminsforretninger.
3. Når et institut køber et kreditderivat til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en
modpartsrisiko, kan det beregne sit kapitalgrundlagskrav for den afdækkede eksponering i overensstem-
melse med enten:
a) artikel 233-236 eller
b) artikel 153, stk. 3, eller artikel 183, hvis der er givet tilladelse i overensstemmelse med artikel 143.
Eksponeringsværdien for CCR for disse kreditderivater sættes til nul, medmindre et institut anvender me-
tode ii) i artikel 299, stk. 2, litra h).
4. Uanset stk. 3 kan et institut imidlertid vælge konsistent at indregne alle kreditderivater uden for han-
delsbeholdningen og indkøbt til sikring af en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en mod-
partskreditrisiko i beregningen af kapitalgrundlagskravene til modpartsrisikoen, hvor kreditrisikoafdæk-
ning anerkendes i denne forordning.
5. Hvis »credit default«-swap solgt af et institut behandles af et institut som kreditrisikoafdækning, der
ydes af instituttet, og er omfattet af et kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for det underliggende for den
fulde fiktive værdi, ansættes eksponeringsværdien vedrørende modpartsrisiko uden for handelsbeholdnin-
gen til nul.
6. Eksponeringsværdien for en given modpart i alle metoderne i afdeling 3-6 svarer til summen af ekspo-
neringsværdierne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.
For en given modpart vil eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i
bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel svare til den største af nul og differencen mellem
summen af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af CVA for den på-
gældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes
uden en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets egen kreditrisiko, og
som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).
7. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger, ved at
bruge metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode, instituttet har valgt til at beregne OTC-derivater
og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margen-
lån. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger kan et institut, der anvender den meto-
de, som er beskrevet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til den metode, der er beskrevet i kapitel
2, permanent og uanset positionernes væsentlighed.
8. For så vidt angår metoderne i afdeling 3 og 4 indfører instituttet en konsistent metodologi til fastsættel-
se af den fiktive værdi for forskellige produktkategorier og sikrer, at den fiktive værdi, der skal tages høj-
de for, er et korrekt udtryk for den indbyggede risiko i kontrakten. Hvis der i kontrakten er foreskrevet en
multiplikation af pengestrømme, skal den fiktive værdi justeres af et institut for derved at tage højde for
multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.
For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 behandler institutterne transaktioner, hvor specifikke »wrong
way«-risici er identificeret i henhold til artikel 291, stk. 2, 4, 5 og 6, som korrekte.
Afdeling 3
264
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0265.png
265
Markedsværdimetoden
Artikel 274
Markedsværdimetoden
1. For at bestemme de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for alle kontrakter med en positiv værdi op-
gør institutterne kontrakter til aktuel markedsværdi.
2. For at bestemme den potentielle fremtidige krediteksponering skal institutterne multiplicere de fiktive
værdier eller underliggende værdier med procenterne i tabel 1 i overensstemmelse med følgende princip-
per:
a) Kontrakter, som ikke falder ind under en af de fem kategorier i tabel 1, behandles som kontrakter
vedrørende råvarer eksklusive ædelmetaller.
b) For kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres procenterne med antal-
let af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.
c) For kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsda-
toer, og hvor vilkårene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer,
er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekontrak-
ter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid på over ét år, må procenten ikke være lavere
end 0,5 %.
Tabel 1
Valutakurs-
Kontrakter ve-
Kontrakter ve-
kontrakter Kontrakter ve- drørende
Rente-kon-
drørende råva-
samt kontrak- drørende ak- ædelmetaller
rer (eksklusive
trakter
tier
ter vedrørende
(eksklusive
ædelmetaller)
guld
guld)
0%
1%
6%
7%
10 %
0,5 %
5%
8%
7%
12 %
1,5 %
7,5 %
10 %
8%
15 %
Restløbetid
Et år og derunder
Over et år, men højst fem år
Over fem år
3. I forbindelse med kontrakter vedrørende råvarer eksklusive guld i henhold til punkt 3 i bilag II kan et
institut anvende procentsatserne i tabel 2 i stedet for satserne i tabel 1 under forudsætning af, at nævnte
institut anvender den udvidede løbetidsmetode i artikel 361 for nævnte kontrakter.
Tabel 2
Restløbetid
Et år og derunder
Over et år, men højst fem år
Over fem år
Ædelmetaller
Landbrugsproduk- Andre, inklusive
Uædle metaller
(eksklusive guld)
ter
energiprodukter
2%
2,5 %
3%
4%
5%
4%
5%
6%
7,5 %
8%
9%
10 %
4. Summen af de aktuelle genanskaffelsespriser og de potentielle fremtidige kreditrisici udgør ekspone-
ringsværdien.
265
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0266.png
266
Afdeling 4
Den oprindelige eksponeringsmetode
Artikel 275
Den oprindelige eksponeringsmetode
1. Eksponeringsværdien er hvert instruments fiktive værdi multipliceret med de i tabel 3 omhandlede pro-
centsatser.
Tabel 3
Valutakurskon-
trakter samt kon-
Rentekontrakter
trakter vedrørende
guld
0,5 %
2%
1%
5%
1%
3%
Oprindelig løbetid
Et år og derunder
Over et år, men højst to år
Yderligere tillæg for hvert følgende år
2. Til beregning af rentekontrakters eksponeringsværdi kan et institut vælge enten at bruge den oprindeli-
ge løbetid eller restløbetiden.
Afdeling 5
Standardmetoden
Artikel 276
Standardmetoden
1. Institutterne kan kun benytte standardmetoden (i det følgende benævnt »SM«) til beregning af
ekspone- ringsværdien for OTC-derivater og terminsforretninger.
2. Når institutterne anvender SM, beregnes eksponeringens værdi særskilt for hver nettinggruppe, eksklu-
sive sikkerhedsstillelse, på følgende måde:
hvor:
CMV = den aktuelle markedsværdi af porteføljen af transaktioner i nettinggruppen med en modpart uden
hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor
hvor:
266
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0267.png
267
CMV
i
= den aktuelle markedsværdi af transaktion i
CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der er stillet i nettinggruppen, dvs.
hvor:
CMC
1
= den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen l
I
L
J
= indeks, der angiver transaktionen
= indeks, der angiver transaktionen
= indeks, der angiver risikoafdækningsgruppen.
Risikoafdækningsgrupperne til dette formål svarer til risikofaktorer, for hvilke risikopositioner med mod-
sat fortegn kan modregnes, så der fremkommer en nettorisikoposition, som eksponeringens værdi herefter
beregnes ud fra.
RPT
ij
= risikoposition vedrørende transaktionen i med hensyn til risikoafdækningsgruppen j
RPC
lj
= risikoposition vedrørende sikkerhedsstillelsen l med hensyn til risikoafdækningsgruppen j
CCR = CCR-multiplikator, der er fastsat i tabel 5 for risikoafdækningsgruppen j
M
j
ß
= 1,4.
3. For så vidt angår den beregning, der er omhandlet i stk. 2, gælder følgende:
a) Godkendt sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, har positivt fortegn; sikkerhedsstillelse
stillet til en modpart har negativt fortegn.
b) Der anvendes kun sikkerhedsstillelse, som er godkendt i henhold til artikel 197, artikel 198 og artikel
299, stk. 2, litra d), i forbindelse med SM.
c) Et institut kan undlade at tage højde for renterisikoen i betalingselementer, der har en restløbetid på
under et år.
d) Et institut kan behandle transaktioner, der består af to betalingselementer, som denomineret i samme
valuta, som en samlet transaktion. Behandlingen af betalingselementer gælder for hele transaktionen.
Artikel 277
Transaktioner med en lineær risikoprofil
267
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0268.png
268
1. Institutterne skal tildele transaktioner, som har en lineær risikoprofil, risikopositioner i overensstem-
melse med følgende regler:
a) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende udgøres af aktier (inklusive
aktieindeks), guld, andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en risikoposition for den respektive
aktie (eller aktieindeks) eller råvare og en renterisikoposition for betalingselementet.
b) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende instrument er et gældsinstru-
ment, tildeles en renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden renterisikoposition for beta-
lingselementet.
c) Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor en betaling skal udveksles mod en betaling
(dette omfatter valutaterminsforretninger), tildeles en renterisikoposition for hvert betalingselement.
Hvis et betalingselement eller det underliggende gældsinstrument i forbindelse med en transaktion, der er
omhandlet i litra a), b) eller c), er denomineret i en udenlandsk valuta, tildeles nævnte betalingselement
eller gældsinstrument også en risikoposition i nævnte valuta.
2. For så vidt angår stk. 1 svarer størrelsen af en risikoposition vedrørende en transaktion, der har en li-
neær risikoprofil, til den faktiske fiktive værdi (markedsprisen gange mængden) af de underliggende fi-
nansielle instrumenter eller råvarer omregnet til instituttets indenlandske valuta ved at multiplicere med
den relevante valutakurs, medmindre der er tale om gældsinstrumenter.
3. For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer størrelsen af risikopositionen til den faktiske fikti-
ve værdi af de udestående bruttobetalinger (inklusive det fiktive beløb) omregnet til valutaen i hjemlandet
og multipliceret med den modificerede varighed af gældsinstrumentet eller betalingselementet.
4. Størrelsen af en risikoposition i forbindelse med en »credit default«-swap svarer til referencegældsin-
strumentets fiktive værdi multipliceret med den pågældende »credit default«-swaps restløbetid.
Artikel 278
Transaktioner med en ikkelineær risikoprofil
1. Institutterne bestemmer størrelsen af risikopositionerne for transaktioner med en ikkelineær risikoprofil
i overensstemmelse med følgende stykker.
2. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikkelineær risikoprofil, inklusive op-
tioner og swaptioner, hvor det underliggende instrument ikke er et gældsinstrument eller et betalingsele-
ment, svarer til deltaækvivalenten af den faktiske fiktive værdi af det finansielle instrument, der ligger til
grund for transaktionen, jf. artikel 280, stk. 1.
3. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikkelineær risikoprofil (inklusive op-
tioner og swaptioner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument eller et betalingselement,
svarer til deltaækvivalenten af det pågældende finansielle instruments eller betalingselements faktiske fik-
tive værdi multipliceret med gældsinstrumentets eller betalingselementets modificerede varighed.
Artikel 279
Behandling af sikkerhedsstillelse
Ved beregning af risikopositioner behandler institutterne sikkerhedsstillelse som følger:
a) Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, behandles som en fordring på modparten i en de-
rivatkontrakt (lang position), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.
b) Sikkerhed, som det har stillet til modparten, behandles som en forpligtelse til modparten (kort positi-
on), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.
268
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0269.png
269
Artikel 280
Beregning af risikopositioner
1. Et institut fastsætter størrelsen og fortegnet på en risikoposition som følger:
a) for alle instrumenter undtagen gældsinstrumenter:
i) som den faktiske fiktive værdi i forbindelse med en transaktion med en lineær risikoprofil
ii) som deltaækvivalentens fiktive værdi, Pref · ∂V/∂p, i forbindelse med en transaktion med en ik-
kelineær risikoprofil,
ii) hvor:
P
ref
V
= prisen på det underliggende instrument angivet i referencevalutaen
= værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: værdien er options-
værdien
= prisen på det underliggende instrument angivet i den samme valuta som V
P
b) for gældsinstrumenter og betalingselementet af alle transaktioner:
i) som den faktiske fiktive værdi multipliceret med den modificerede varighed i forbindelse med en
transaktion med en lineær risikoprofil
ii) som deltaækvivalentens fiktive værdi multipliceret med den modificerede varighed, ∂V/∂p, i for-
bindelse med en transaktion med en ikkelineær risikoprofil,
hvor:
V
= værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: værdien er options-
værdien
= renteniveau.
R
Hvis V angives i en anden valuta end referencevalutaen, skal derivatet omregnes til referencevalutaen ved
at multiplicere med den relevante valutakurs.
2. Institutterne grupperer risikopositioner i risikoafdækningsgrupper. Nettorisikopositionen, dvs. den ab-
solutte værdi af summen af de risikopositioner, der indgår i risikoafdækningsgruppen, beregnes for hver
gruppe. Nettorisikopositionen er resultatet af nævnte beregning og beregnes med henblik på artikel 276,
stk. 2, som følger:
Artikel 281
Renterisikopositioner
1. Institutterne anvender følgende bestemmelser ved beregning af en renterisikoposition:
2. Renterisikopositioner vedrørende følgende:
a) pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse
b) betalingselementer
269
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0270.png
270
c) underliggende gældsinstrumenter,
som ifølge tabel 1 i artikel 336 i hvert enkelt tilfælde er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder,
henfører institutterne til en af de seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i tabel 4.
Tabel 4
Statslige referencerenter
Løbetid
> 5 år
> 1 = 5 år
Ikkestatslige refe-
rencerenter
< 1 år
< 1 år
> 5 år
> 1 = 5 år
3. For renterisikopositioner vedrørende underliggende gældsinstrumenter eller betalingselementer, hvor
rentesatsen er knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle markedsrente, svarer restløbetiden
til tidsrummet op til den næste justering af rentesatsen. I alle andre tilfælde lægges det underliggende
gældsinstruments restlevetid eller for et betalingselement transaktionens restlevetid til grund.
Artikel 282
Risikoafdækningsgrupper
1. Institutterne etablerer risikoafdækningsgrupper i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger
til grund for en credit default swap.
»Nth to default«-basket credit default swaps behandles således:
a) Størrelsen af en risikoposition i et referencegældsinstrument i en kurv, der ligger til grund for en »nth
to default«-credit default swap, er referencegældsinstrumentets faktiske fiktive værdi ganget med den
ændrede varighed af »nth to default«-derivatet med hensyn til en ændring i referencegældsinstrumen-
tets kreditspredning.
b) Der er en risikoafdækningsgruppe for hvert referencegældsinstrument i en kurv, der ligger til grund
for en given »nth to default«-credit default swap. Risikopositioner fra forskellige »nth to default«-
credit default swaps kan ikke indgå i den samme risikoafdækningsgruppe.
c) Den CCR-multiplikator, der finder anvendelse på hver risikoafdækningsgruppe etableret for et af re-
ferencegældsinstrumenterne i et »nth to default«-derivat, er som følger:
i) 0,3 % for referencegældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI svarende
til kvalitetstrin 1, 2 og 3
ii) 0,6 % for andre gældsinstrumenter.
3. I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende
a) pengeindskud stillet som sikkerhed til en modpart, når denne modpart ikke har udestående gældsfor-
pligtelser med lav specifik risiko
b) underliggende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i artikel 336 er underlagt et kapitalkrav på over
1,60 %,
fastsættes der en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder.
Når et betalingselement emulerer et sådant gældsinstrument, fastsættes der også en risikoafdækningsgrup-
pe for hver udsteder af referencegældsinstrumentet.
270
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0271.png
271
Institutterne kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet til en bestemt udsteders gældsinstrumenter
eller til samme udsteders referencegældsinstrumenter, i samme risikoafdækningsgruppe, hvis de er emule-
ret af betalingselementer eller underlagt en credit default swap.
4. Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gældsinstrumenter, henføres kun til de samme re-
spektive risikoafdækningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende instrumenter. I alle andre
tilfælde henføres de til særskilte risikoafdækningsgrupper.
Med henblik på dette stykke bestemmer institutterne i overensstemmelse med følgende principper, om
underliggende instrumenter er lignende instrumenter:
a) For aktier er det underliggende lignende, hvis det hidrører fra samme udsteder. Et aktieindeks be-
handles som en særskilt udsteder.
b) For ædelmetaller er det underliggende lignende, hvis det er det samme metal. Et ædelmetalindeks be-
handles som et særskilt ædelmetal.
c) For elektricitet er det underliggende lignende, hvis leveringsrettighederne og -forpligtelserne vedrører
det samme ladningstidsinterval inden for og uden for spidsbelastningen inden for et interval på 24
timer.
d) For råvarer er det underliggende lignende, hvis det er den samme råvare. Et råvareindeks behandles
som et særskilt indeks.
5. Modpartsrisiko (CCR)-multiplikatorerne (»CCRM«) for de forskellige kategorier af risikoafdæknings-
grupper er fastsat som anført i følgende tabel.
Tabel 5
Modpartsrisiko
(CCR)-multipli-
kator (CCRM)
0,2 %
0,3 %
Kategorier af risikoafdækningsgrupper
1.
2.
Renter
Renter på risikopositioner vedrørende et referencegældsinstrument,
som ligger til grund for en credit default swap, og som ifølge afsnit
IV, kapitel 2, tabel 1, er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller der-
under
Renter på risikopositioner vedrørende et gældsinstrument eller refe-
rencegældsinstrument, som ifølge afsnit IV, kapitel 2, tabel 1, er un-
derlagt et kapitalkrav på over 1,60 %
Valutakurser
Elektricitet
Guld
Aktier
Ædelmetaller (bortset fra guld)
Andre råvarer (eksklusive ædelmetaller og elektricitet)
Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, der ikke er
omfattet af ovenstående kategorier
3.
0,6 %
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
2,5 %
4%
5%
7%
8,5 %
10 %
10 %
Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, jf. tabel 5, punkt 10, henføres til særskilte indivi-
duelle risikoafdækningsgrupper for hver kategori af underliggende instrumenter.
271
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0272.png
272
6. For transaktioner, som har en ikkelineær risikoprofil, eller for betalingselementer og transaktioner med
gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke instituttet ikke vil være i stand til at be-
stemme, alt efter omstændighederne, deltaværdien eller den modificerede varighed ved hjælp af en instru-
mentmodel, som de kompetente myndigheder har godkendt med henblik på at fastsætte kapitalgrundlags-
krav vedrørende markedsrisikoen, bestemmer de kompetente myndigheder enten risikopositionernes og
de relevante modpartsrisikomultiplikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering eller an-
moder instituttet om at anvende metoden i afdeling 3. Netting anerkendes ikke, dvs. eksponeringsværdien
fastsættes som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den enkelte transaktion.
7. Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet
af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne transaktion inklude-
res i en nettinggruppe.
8. Et institut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benyt-
te interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandar-
der, der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
Afdeling 6
Metoden med interne modeller
Artikel 283
Tilladelse til at anvende metoden med interne modeller
1. Hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at instituttet opfylder kravet i stk. 2, kan de give
nævnte institut tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers
værdi for følgende transaktioner:
a) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)
b) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d)
c) transaktioner i artikel 273, stk. 2, litra a)-d).
Hvis et institut har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller til beregning af eksponeringers
værdi for de transaktioner, der er omhandlet i litra a), b) og c) i første afsnit, kan det også anvende meto-
den med interne modeller i forbindelse med transaktionerne i artikel 273, stk. 2, litra e).
Uanset artikel 273, stk. 1, tredje afsnit, kan et institut vælge ikke at anvende denne metode på eksponerin-
ger, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. I så fald anvender et institut en af de meto-
der, der er omhandlet i afdeling 3, 4 og 5, på disse eksponeringer, når de relevante krav for hver frem-
gangsmåde er opfyldt.
2. De kompetente myndigheder giver kun institutter tilladelse til at anvende metoden med interne model-
ler til de beregninger, der er omhandlet i stk. 1, hvis instituttet har godtgjort, at det opfylder kravene i
denne afdeling, og de kompetente myndigheder har efterprøvet, om instituttets modpartsrisikostyringssy-
stemer er forsvarlige og korrekt gennemført.
3. De kompetente myndigheder kan give institutter tilladelse til i et begrænset tidsrum at lade anvendelsen
af metoden med interne modeller ske i faser på tværs af forskellige transaktionstyper. I den periode, hvor
anvendelsen sker i faser, kan institutter anvende metoderne i afdeling 3 eller 5, i forbindelse med transak-
tionstyper, hvor de ikke anvender metoden med interne modeller.
272
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0273.png
273
4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har modtaget til-
ladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller på, anvender instituttet metoderne
i afdeling 3 eller 5.
Nævnte metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern. Inden for et institut kan
nævnte metoder kun anvendes sideløbende, hvis en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i
artikel 282, stk. 6.
5. Et institut, som i overensstemmelse med stk. 1 har tilladelse til at anvende metoden med interne model-
ler, skal ikke på ny anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3 eller 5, medmindre den kompetente
myndighed har givet tilladelse hertil. Den kompetente myndighed giver en sådan tilladelse, hvis instituttet
viser, at det er hensigtsmæssigt.
6. Hvis et institut ikke længere opfylder kravene i denne afdeling, underretter det den kompetente myn-
dighed herom og foretager sig et af følgende:
a) forelægger den kompetente myndighed en plan for rettidig fornyet overholdelse
b) godtgør over for den kompetente myndighed, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæ-
sentlig.
Artikel 284
Eksponeringens værdi
1. Hvis et institut i overensstemmelse med artikel 283, stk. 1, har tilladelse til at anvende metoden med
interne modeller til beregning af eksponeringers værdi for nogle eller alle de transaktioner, der er om-
handlet i nævnte stykke, beregnes eksponeringens værdi for disse transaktioner ud fra nettinggruppen.
Den model, som instituttet anvender til nævnte formål, skal:
a) angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives
fælles ændringer i relevante markedsvariabler som renter, valutakurser osv.
b) beregne eksponeringsværdien for nettinggruppen på alle de fremtidige datoer under hensyntagen til
fælles ændringer i markedsvariablerne.
2. Hvis modellen skal indregne virkningerne af margenberegningen, skal modellen af sikkerhedsstillel-
sens værdi opfylde de kvantitative, kvalitative og datamæssige krav for metoden med interne modeller i
overensstemmelse med denne afdeling, og instituttet kan kun tage hensyn til anerkendt finansiel sikker-
hedsstillelse som omhandlet i artikel 197 og 198 samt artikel 299, stk. 2, litra c) og d), i deres sandsynlige
fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi.
3. Kapitalgrundlagskravet for modpartskreditrisiko i forbindelse med de modpartsrisikoeksponeringer,
som et institut anvender metoder med interne modeller på, skal være det største af følgende:
a) kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede posi-
tive eksponering med brug af aktuelle markedsdata
b) kapitalgrundlagskravet for nævnte eksponeringer beregnet på grundlag af den faktisk forventede posi-
tive eksponering med brug af en enkelt konsistent kalibrering i stresssituationer for alle modpartsrisi-
koeksponeringer, som de anvender metoden med interne modeller på.
4. Med undtagelse af modparter identificeret som havende specifikke »wrong-way«-risici, der er omfattet
af artikel 291, stk. 4 og 5, beregner institutterne eksponeringens værdi som produktet af alpha og den fak-
tisk forventede positive eksponering som følger:
Eksponeringsværdi
=
a
·
Effective EPE
273
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0274.png
274
hvor:
a
= 1,4, medmindre de kompetente myndigheder kræver, at a tildeles en højere værdi, eller tillader
institutterne at anvende deres egne estimater i overensstemmelse med stk. 9.
Den faktiske EPE beregnes ved estimering af den forventede eksponering (EE
t
) ud fra den gennemsnitlige
eksponering på en senere dato, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af relevante markedsrisikofak-
torers mulige fremtidige værdier.
Modellen estimerer EE på en række fremtidige datoer t
1
, t
2
, t
3
osv.
5. Den faktiske EE beregnes rekursivt som:
Effective EE
tk
= max {Effective
EE
tk-1
,
EE
tk
}
hvor:
den aktuelle dato benævnes t
0
.
Den faktiske EE
t0
svarer til den aktuelle eksponering.
6. Den faktiske EPE svarer til den gennemsnitlige faktiske EE i det første år af en fremtidig eksponering.
Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnit-
tet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Den faktiske EPE beregnes ud fra det væg-
tede gennemsnit af den faktiske EE:
hvor vægtene ∆t
k
=
t
k
–
t
k-1
tager højde for, at den fremtidige eksponering kan være beregnet på datoer,
der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.
7. Institutterne beregner den forventede eller maksimale eksponering på grundlag af en fordeling af eks-
poneringer, der tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.
8. Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som beregnet af modellen, der er mere forsigtig end a
ganget med den faktiske EPE som beregnet i henhold til ligningen i stk. 4 for hver modpart.
9. De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i stk. 4 tillade institutter at anvende deres eg-
ne estimater af alpha, hvor:
a) alpha svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig simulering af ekspone-
ringer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner)
b) EPE i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb.
Ved estimering i overensstemmelse med dette stykke er alpha ikke lavere end 1,2.
10. Ved en estimering af alpha i henhold til stk. 9 skal et institut sikre, at tælleren og nævneren beregnes
på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og por-
teføljesammensætning. Den metode, der anvendes til at estimere a, skal baseres på instituttets metode for
den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en uafhængig validering. Et institut skal des-
274
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0275.png
275
uden revidere sine estimater af alpha mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sam-
mensætning varierer over tid. Et institut skal også vurdere modelrisikoen.
11. Et institut skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at dets interne estimater af alpha i tæl-
leren afspejler væsentlige kilder til afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende
transaktioner eller af porteføljer af transaktioner fordelt på tværs af de forskellige modparter. Interne esti-
mater af alpha skal tage hensyn til porteføljernes granulering.
12. Ved tilsyn med brugen af estimater i henhold til stk. 9 tager de kompetente myndigheder højde for
den væsentlige variation i estimater af alpha, som skyldes muligheden for fejlspecifikation i de modeller,
der anvendes for tælleren, navnlig i tilfælde af konveksitet.
13. Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede simulering
af markeds- og kreditrisiko, skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at afspejle mulige stignin-
ger i volatiliteten eller korrelation under økonomisk nedgang.
Artikel 285
Eksponeringsværdien for nettinggrupper omfattet af en margenaftale
1. Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til markedsværdi, kan
et institut anvende en af følgende EPE-værdier:
a) den faktiske EPE, uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en margen plus
eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den daglige værdiansættelse og
fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering
b) et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den risikoperiode, margen-
aftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:
i) den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke »called« eller om-
tvistet sikkerhedsstillelse
ii) den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til margenaftalen, som ikke
udløser »collateral call«. Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimumsoverførsler, uafhæn-
gige beløb og initialmargener i henhold til margenaftalen
c) hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan instituttet med
forbehold af den kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens EE-værdi direkte i ligningen i ar-
tikel 284, stk. 5. De kompetente myndigheder giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at model-
len afspejler margenberegningens virkninger ved estimering af EE korrekt.
For så vidt angår litra b) beregner institutterne tillægget som den forventede positive ændring af transakti-
onernes markedsværdi i den risikoperiode, margenaftalen dækker. Ændringer i sikkerhedsstillelsens værdi
afspejles ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling
3, eller egne estimater af volatilitetsjusteringer efter den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillel-
se, men der påtages ikke sikkerhedsstillelse i margenrisikoperioden. Den risikoperiode, margenaftalen
dækker, er underlagt de minimumsperioder, der er omhandlet i stk. 2 - 5.
2. For transaktioner, som er omfattet af daglig margenberegning og værdiansættelse, skal margenrisikope-
rioden, som anvendes til modellering af eksponeringsværdien med margenaftaler, mindst svare til:
a) fem arbejdsdage for nettinggrupper, der kun består af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende
ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og margenlån
b) ti arbejdsdage for alle andre nettinggrupper.
3. For litra a) og b) i stk. 2, gælder følgende undtagelser:
275
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0276.png
276
a) For alle nettinggrupper, hvor antallet af handler overstiger 5000 på et givet tidspunkt i løbet af et
kvartal, skal margenrisikoperioden i det efterfølgende kvartal mindst svare til 20 arbejdsdage. Denne
undtagelse finder ikke anvendelse på institutternes handelseksponeringer.
b) For nettinggrupper med en eller flere handler, som enten omfatter illikvid sikkerhedsstillelse eller
et OTC-derivat, der ikke let kan erstattes, skal margenrisikoperioden mindst svare til 20 arbejdsdage.
Et institut bestemmer, om sikkerhedsstillelse er illikvid, eller om OTC-derivater ikke let kan erstattes i
stresssituationer kendetegnet ved mangel på fortsat aktive markeder, hvor en modpart i løbet af to dage
eller mindre ville kunne opnå adskillige prisnoteringer, som ikke ville bevæge markedet eller svare til en
pris, som afspejler en nedsættelse (i tilfælde af sikkerhedsstillelse) eller en præmie (i tilfælde af et OTC-
derivat) af markedsværdien.
Et institut skal overveje, om de handler eller værdipapirer, det har som sikkerhedsstillelse, er koncentreret
omkring en bestemt modpart, og om instituttet ville kunne erstatte nævnte handler eller værdipapirer, hvis
modparten forlod markedet i hast.
4. Hvis et institut har været involveret i mere end to »margin call«-tvister i forbindelse med en bestemt
nettinggruppe i de to umiddelbart foregående kvartaler, der har varet længere end den i henhold til stk. 2
og 3 gældende risikoperiode, som marginaftalen omfatter, anvender instituttet en margenrisikoperiode,
som er mindst dobbelt så lang som perioden i stk. 2 og 3, for nævnte nettinggruppe i de to efterfølgende
kvartaler.
5. Ved margenberegning med et tidsinterval på N dage skal margenrisikoperioden mindst svare til perio-
den i stk. 2 og 3, F, plus N dage minus én dag. Dvs.:
margenrisikoperiode
=
F
+
N
– 1.
6. Hvis den interne model indregner virkningen af margenberegning på ændringer i nettinggruppens mar-
kedsværdi, skal instituttet beregne anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve
eksponeringen sammen med eksponeringen i sine beregninger af eksponeringsværdien for OTC-derivat-
og værdipapirfinansieringstransaktioner.
7. Hvis et institut ikke kan beregne sikkerhedsstillelse sammen med eksponeringen, medtager det ikke
virkningen af anden sikkerhedsstillelse end kontanter af samme valuta som selve eksponeringen i sine be-
regninger af eksponeringsværdien for OTC-derivat- og værdipapirfinansieringstransaktioner, medmindre
det enten bruger volatilitetsjusteringer, som er i overensstemmelse med standarderne i den udbyggede
metode for finansiel sikkerhedsstillelse med egne volatilitetsjusteringsestimater eller de tilsynsbaserede
standardvolatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4.
8. Institutter, som anvender metoden med interne modeller, ser i deres modeller bort fra virkningen af en
reduktion af eksponeringsværdien, som skyldes bestemmelser i en aftale om sikkerhedsstillelse med krav
om sikkerhedsstillelse, hvis modpartens kreditkvalitet forringes.
Artikel 286
Modpartsrisikostyring – politikker, processer og systemer
1. Et institut skal oprette og til enhver tid råde over et modpartsrisikostyringssystem, som består af:
a) politikker, processer og systemer, der sikrer identificering, måling, styring, godkendelse og intern
rapportering af modpartsrisiko
b) procedurer, der sikrer, at nævnte politikker, processer og systemer overholdes.
276
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0277.png
277
Nævnte politikker, procedurer og systemer skal være konceptuelt forsvarlige, implementeret med inte-
gritet og veldokumenterede. Dokumentationen skal omfatte en redegørelse for de empiriske teknikker, der
benyttes til måling af modpartsrisiko.
2. Det modpartsrisikostyringssystem, som der stilles krav om i stk. 1, skal tage hensyn til markeds- og
likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der er relateret til modpartsrisikoen. Systemet skal
navnlig sikre, at instituttet overholder følgende principper:
a) Det må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed.
b) Det skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og
forud for denne.
c) Det skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndtere sådanne risici på modpartsniveau ved at
aggregere eksponeringer med modparter med andre krediteksponeringer og på firmaniveau.
3. Et institut, som anvender metoden med interne modeller, godtgør over for den kompetente myndighed,
at modpartsrisikostyringssystemet tager højde for de likviditetsrisici, der er forbundet med følgende:
a) eventuelle indkommende »margin calls« i forbindelse med udskiftning af variationsmargen eller an-
dre margentyper, f.eks. initialmargen eller uafhængig margen, ved negative markedspåvirkninger
b) eventuelle indkommende »calls« om returnering af overskydende sikkerhedsstillelse fra modparter
c) »calls«, som skyldes en eventuel nedgradering af dets egen eksterne kreditkvalitetsvurdering.
Et institut skal sikre, at karakteren og tidshorisonten ved sikkerhedsgenanvendelse er i overensstemmel-
se med likviditetsbehovene og ikke skader dets evne til at stille eller returnere sikkerhed rettidigt.
4. Et instituts ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i, og sikre, at der afsættes til-
strækkelige ressourcer til modpartsrisikostyring. Den øverste ledelse skal gennem en formel proces være
opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model, og på de konse-
kvenser, disse begrænsninger og antagelser kan få for resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal
også være opmærksom på de usikkerheder, der kendetegner markedsforholdene og de operationelle for-
hold, og vide, hvordan disse afspejles i modellen.
5. De daglige rapporter udarbejdet i overensstemmelse med artikel 287, stk. 2, litra b), vedrørende et insti-
tuts modpartsrisikoeksponeringer, gennemgås med henblik på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med
beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle kreditchefer eller handlere har
foretaget, og reduktioner af instituttets samlede modpartsrisikoeksponering.
6. Et instituts modpartsrisikostyringssystem, som er oprettet i overensstemmelse med stk. 1, skal anven-
des i kombination med interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og handelsbegrænsningerne skal
relateres til instituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af
kreditchefer, handlere og den øverste ledelse. Et institut skal have en formel proces til indberetning af
overtrædelser af risikobegrænsninger til det korrekte ledelsesniveau.
7. Instituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko også måle anvendelsen af kreditlinjer
fra dag til dag og inden for samme dag. Instituttet skal måle den aktuelle eksponering både med og uden
sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal instituttet beregne og overvåge den maksimale
eksponering eller den potentielle fremtidige eksponering med det konfidensinterval, instituttet har valgt.
Instituttet skal tage hensyn til store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes
relaterede modparter, brancher og markeder.
8. Instituttet skal oprette og til enhver tid råde over et systematisk og grundigt program med stresstest.
Resultaterne af disse stresstest gennemgås regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet af den øverste le-
delse og afspejles i de modpartsrisikopolitikker og grænser, som ledelsesorganet eller den øverste ledelse
277
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0278.png
278
fastsætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal instituttet
øjeblikkeligt sikre, at disse risici håndteres.
Artikel 287
Organisationsstrukturer for modpartsrisikostyring
1. Et institut, som anvender metoden med interne modeller, skal oprette og til enhver tid råde over:
a) en risikokontrolenhed, som er i overensstemmelse med stk. 2
b) en sikkerhedsstyringsenhed, som er i overensstemmelse med stk. 3.
2. Risikokontrolenheden står for udformningen og iværksættelsen af modpartsrisikostyringen og skal
foretage den indledende og løbende validering af modellen, varetage følgende funktioner og opfylde føl-
gende krav:
a) Den skal stå for udformningen og iværksættelsen af instituttets modpartsrisikostyringssystem.
b) Den skal udarbejde daglige rapporter om og analysere resultaterne af instituttets risikomålingsmodel.
Nævnte analyse skal omfatte en evaluering af forholdet mellem modpartsrisikoeksponeringsværdier
og handelsbegrænsninger.
c) Den skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af
instituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoeksponeringsværdier og kredit-
og handelsbegrænsninger.
d) Den skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke være under upas-
sende indflydelse.
e) Den skal have det fornødne personale.
f) Den skal rapportere direkte til instituttets øverste ledelse.
g) Dens arbejde skal integreres tæt med instituttets daglige kreditrisikostyring.
h) Dens resultater skal udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring
af instituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.
3. Risikostyringsenheden varetager følgende opgaver og funktioner:
a) beregner og foretager »margin calls«, styrer »margin call«-tvister og foretager daglig en nøjagtig ind-
beretning af uafhængige beløbsniveauer, initialmargener og variationsmargener
b) kontrollerer integriteten af de data, der anvendes til at foretage »margin calls«, og sikrer, at de er kon-
sistente og regelmæssigt sammenholdes med alle relevante datakilder i instituttet
c) registrerer omfanget af sikkerhedsgenanvendelse og eventuelle ændringer af instituttets rettigheder til
eller i forbindelse med den sikkerhed, som det stiller
d) indberetter til det korrekte ledelsesniveau, hvilke typer sikkerhedsaktiver, som genanvendes, og
betin- gelserne for en sådan genanvendelse, herunder instrumentet, kreditkvaliteten og løbetiden
e) registrerer koncentration til de enkelte typer sikkerhedsaktiver, som instituttet accepterer
f) indberetter regelmæssigt og mindst én gang i kvartalet oplysninger om sikkerhedsstyring til den øver-
ste ledelse, herunder informationer om, hvilken type sikkerhed der er modtaget og stillet, størrelsen,
aldersfordeling og grunden til »margin call«-tvister. Den interne rapportering skal også afspejle ud-
viklingen i disse tal.
4. Den øverste ledelse skal afsætte tilstrækkelige ressourcer til risikostyringsenheden, jf. stk. 1, litra b),
med henblik på at sikre, at systemerne opnår driftsresultater på et passende niveau, som målt ved institut-
tets rettidige og nøjagtige »margin calls« og instituttets rettidige reaktion på modparternes »margin calls«.
Den øverste ledelse skal sikre, at enheden har det fornødne personale til at behandle »calls« og tvister
rettidigt selv under en alvorlig krise på markedet og til at sætte instituttet i stand til at begrænse antallet af
omfattende tvister forårsaget af handelsvolumen.
278
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0279.png
279
Artikel 288
Gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet
Et institut skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet ved
hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i kon-
trolenheden og i sikkerhedsstyringsenheden som krævet i artikel 287, hvor der som et minimum ses på:
a) dokumentationen vedrørende modpartsrisikostyringssystemet og -proceduren, og hvorvidt denne er
fyldestgørende, som krævet i artikel 286
b) modpartsrisikokontrolenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra a)
c) sikkerhedsstyringsenhedens organisering som krævet i artikel 287, stk. 1, litra b)
d) integreringen af modpartsrisikomålinger i den daglige risikostyring
e) proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anven-
des af personalet i handels- og administrationsafdelingerne
f) valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisikomålingsproceduren
g) de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålingsmodellen
h) ledelsesinformationssystemets integritet
i) modpartsrisikodataenes nøjagtighed og fuldstændighed
j) nøjagtig afspejling af betingelser i aftaler om sikkerhedsstillelse og netting i målinger af ekspone-
ringsværdien
k) kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med modeller, er konsistente, aktuelle og
pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige
l) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten og korrelationen
m) nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotransformering
n) kontrol af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efterprøvning (»backtesting«) som omhandlet i
artikel 293, stk. 1, litra b)-e)
o) modpartsrisikokontrolenhedens og sikkerhedsstyringsenhedens opfyldelse af de relevante
tilsynsmæs- sige krav.
Artikel 289
Brugstest
1. Institutterne skal sikre, at den fordeling af eksponeringer, som genereres ved hjælp af den model, der
anvendes til beregning af den faktiske EPE, integreres i instituttets daglige modpartsrisikostyringsproced-
ure, og at der tages højde for resultatet af modellen i forbindelse med kreditbevillingen, styringen af mod-
partsrisikoen, den interne kapitalallokering og selskabsledelsen.
2. Instituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det i mindst ét år forud for de kompe-
tente myndigheders tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 283, har anvendt en
model til beregning af fordelingen af eksponeringer, som beregningen af EPE baseres på, og som i det
store og hele opfylder kravene, der er fastsat i denne afdeling.
3. Den model, der anvendes til beregning af fordelingen af eksponeringer med modparter, skal indgå i en
struktur til styring af modpartsrisiko som krævet i artikel 286. Denne struktur skal indbefatte måling af
anvendelsen af kreditlinjer, aggregering af eksponeringer mod modparter med andre krediteksponeringer
og allokeringen af den interne kapital.
4. Ud over EPE skal instituttet måle og kontrollere sine aktuelle eksponeringer. Instituttet skal om nød-
vendigt måle den aktuelle eksponering både med og uden sikkerhedsstillelse. Brugstesten kræver, at insti-
279
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0280.png
280
tuttet måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af den maksimale eksponering, baseret på den
fordeling af eksponeringer, der genereres med den samme model, som anvendes til beregning af EPE.
5. Instituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre det godtgør over for de kompetente
myndigheder, at dets modpartsrisikoeksponeringer gør det berettiget at foretage mindre hyppige beregnin-
ger. Det skal også estimere EE efter en bestemt tidsprofil for prognosehorisonter, der på dækkende vis
afspejler tidsstrukturen for fremtidige pengestrømme og kontrakternes løbetid og på en måde, der stem-
mer overens med eksponeringens betydning og sammensætning.
6. Eksponeringen skal måles i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker, og
ikke kun det første år, og den skal overvåges og kontrolleres. Instituttet skal indføre procedurer, der gør
det muligt at påvise og kontrollere risici vedrørende modparter, hvor eksponeringen strækker sig over me-
re end ét år. Anslåede forøgelser af eksponeringen skal desuden indarbejdes i den interne model, som in-
stituttet anvender i forbindelse med den interne kapital.
Artikel 290
Stresstest
1. Instituttet skal have et omfattende stresstestprogram for modpartsrisiko, herunder til brug ved vurderin-
gen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med modpartsrisiko, som opfylder kravene i stk. 2-10.
2. Det skal afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som
kunne påvirke instituttets krediteksponering i negativ retning, og vurdere instituttets evne til at modstå
sådanne ændringer.
3. Programmets stressværdier skal sammenholdes med risikogrænser, og instituttet skal betragte dem som
en del af proceduren, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU.
4. Programmet skal overordnet registrere handelseksponeringer og aggregerede eksponeringer på tværs af
alle former for modpartsrisici i forbindelse med specifikke modparter inden for en tidsramme, der er til-
strækkelig til at foretage regelmæssige stresstest.
5. Det skal mindst sørge for månedlige eksponeringsrelaterede stresstest af vigtige markedsrisikofaktorer
som f.eks. renter, fx, aktier, kreditspreads og råvarepriser for alle instituttets modparter for at identificere
og om nødvendigt sætte instituttet i stand til at reducere for store koncentrationer i specifikke retningsbe-
stemte risici. Eksponeringsrelaterede stresstest – herunder enkeltfaktor-, multifaktor- og væsentlige ikke-
retningsbestemte risici – og fælles stresstest af eksponering og kreditværdighed foretages for de enkelte
modparter, for modpartskoncerner og for institutters aggregerede CCR.
6. Det anvender mindst én gang i kvartalet multifaktorstresstestscenarier og vurderer væsentlige ikkeret-
ningsbestemte risici, herunder rentekurveeksponering og basisrisici. Multifaktorstresstest skal som et mi-
nimum tage højde for nedenstående scenarier, hvor følgende gør sig gældende:
a) alvorlige økonomiske begivenheder eller alvorlige begivenheder på markedet
b) væsentligt generelt fald i markedslikviditeten
c) et stort finansielt mellemled realiserer positioner.
7. Omfanget af de underliggende risikofaktorers chok skal være i overensstemmelse med stresstestens
formål. Ved vurdering af solvens i stresssituationer skal de underliggende risikofaktorers chok være til-
strækkeligt omfattende til at tage højde for ekstreme historiske markedsforhold og ekstreme, men trovær-
dige, markedsbetingelser i stresssituationer. Stresstest har til formål at vurdere virkningen af sådanne
chok på kapitalgrundlag, kapitalgrundlagskrav og indtjening. Med henblik på den daglige porteføljeover-
280
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0281.png
281
vågning, risikoafdækning og styring af koncentrationer skal testprogrammet også tage højde for mindre
alvorlige og mere sandsynlige scenarier.
8. Programmet skal, hvis det er passende, indeholde bestemmelser om omvendte stresstest for at identifi-
cere ekstreme, men troværdige scenarier, som kunne medføre væsentlige negative resultater. Omvendte
stresstest skal tage højde for virkningerne af væsentlig ikkelinearitet i porteføljen.
9. Resultaterne af programmets stresstest rapporteres regelmæssigt, og mindst én gang i kvartalet, til den
øverste ledelse. Rapporterne og analysen af resultaterne skal omfatte de mest omfattende virkninger på
modpartsniveau på tværs af porteføljen, væsentlige koncentrationer inden for porteføljesegmenter (inden
for den samme erhvervsgren eller region) og relevante portefølje- og modpartsspecifikke udviklingsten-
denser.
10. Den øverste ledelse skal spille en afgørende rolle med hensyn til at integrere stresstest i instituttets
risikostyringsramme og risikokultur og sikre, at resultaterne får betydning og anvendes til at styre mod-
partsrisiko. Resultaterne af stresstest for væsentlige eksponeringer vurderes i forhold til retningslinjer,
som viser instituttets risikovillighed, og forelægges for den øverste ledelse til drøftelse og handling, når
der identificeres overdrevne eller koncentrerede risici.
Artikel 291
»Wrong way«-risiko
1. I denne artikel gælder følgende:
a) Generel »wrong way«-risiko opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres for-
pligtelser, er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.
b) Specifik »wrong way«-risiko opstår, når den fremtidige eksponering mod en bestemt modpart er posi-
tivt korreleret med modpartens sandsynlighed for misligholdelse som følge af arten af transaktionerne
med modparten. Et institut anses for at være eksponeret for specifik »wrong way«-risiko, hvis den
fremtidige eksponering mod en bestemt modpart forventes at være høj, når der er høj sandsynlighed
for, at modparten misligholder sine forpligtelser.
2. Institutterne skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponeringer, der giver anledning til en væsentlig speci-
fik og generel »wrong way«-risiko.
3. Med henblik på at identificere generelle »wrong way«-risici udformer institutterne stresstest og scena-
rioanalyser, der har til formål at stresse risikofaktorer, som er negativt relateret til modpartens kreditvær-
dighed. Sådanne test skal tage højde for de alvorlige chok, der kan opstå, når forholdet mellem risikofak-
torer er ændret. Institutterne skal overvåge generelle »wrong way«-risici for produkter, for regioner, for
erhvervsgrene og for andre kategorier, som er relevante for deres forretninger.
4. Institutterne skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situatio-
ner, hvor der opstår specifik »wrong way«-risiko for de enkelte retlige enheder, begyndende med transak-
tionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid.
5. Institutterne beregner kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisiko (CCR) ved transaktioner, hvor der
er identificeret specifik »wrong way«-risiko, og hvor der eksisterer en juridisk forbindelse mellem mod-
parten og udstederen af OTC-derivatets underliggende aktiv eller det underliggende aktiv vedrørende de
transaktioner, der er omhandlet i artikel 273, stk. 2, litra b), c) og d), i overensstemmelse med følgende
principper:
a) Instrumenter med specifik »wrong-way«-risiko indgår ikke i den samme nettinggruppe som andre
transaktioner med modparten, og behandles hver især som en separat nettinggruppe.
281
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0282.png
282
b) Inden for en sådan separat nettinggruppe svarer eksponeringsværdien af »single-name«-»credit de-
fault swaps« til det fulde forventede tab i forbindelse med de underliggende instrumenters resterende
dagsværdi (»fair value«) ud fra den antagelse, at den underliggende udsteder er trådt i likvidation.
c) Tab givet misligholdelse (LGD) for et institut, som anvender metoden i kapitel 3, er 100 % for sådan-
ne »swap«-transaktioner.
d) Den gældende risikovægt for et institut, som anvender metoden i kapitel 2, svarer til vægten for en
usikret transaktion.
e) For så vidt angår alle andre transaktioner vedrørende et »single name« i en sådan separat nettinggrup-
pe skal beregningen af eksponeringsværdien være i overensstemmelse med antagelsen om risiko ved
pludselig misligholdelse af disse underliggende forpligtelser, når udstederen er juridisk forbundet
med modparten. For så vidt angår transaktioner vedrørende en kurv af navne eller indeks anvendes
risiko ved pludselig misligholdelse af de respektive underliggende forpligtelser, når udstederen er ju-
ridisk forbundet med modparten, hvis risikoen er væsentlig.
f) I det omfang der gøres brug af eksisterende markedsrisikoberegninger for kapitalgrundlagskrav i for-
bindelse med forøget misligholdelses- og migreringsrisiko, jf. afsnit IV, kapitel 5, afdeling 4, som al-
lerede indeholder en LGD-antagelse, er LGD i den anvendte formel 100 %.
6. Institutterne sørger for regelmæssig rapportering til den øverste ledelse og ledelsesorganets relevante
udvalg både om specifikke og generelle »wrong way«-risici og om de foranstaltninger, der er truffet med
henblik på at styre nævnte risici.
Artikel 292
Modelleringsprocessens integritet
1. Institutterne skal sikre modelleringsprocessens integritet, jf. artikel 284, ved som et minimum at træffe
følgende foranstaltninger:
a) Modellen skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en aktuel, fyldest-
gørende og konservativ måde.
b) Nævnte vilkår omhandler bl.a. fiktive kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler vedrørende
margenberegning og nettingsystemer.
c) Nævnte vilkår og specifikationer skal opbevares i en sikker database, der underkastes formel og re-
gelmæssig revision.
d) En procedure for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk personale for at
kontrollere retskraften af netting under nævnte systemer.
e) Kontrollen i litra d) skal indlæses i databasen i litra c) af en uafhængig enhed.
f) Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til EPE-modellen skal underka-
stes intern revision.
g) Der skal findes processer til formel afstemning mellem modellen og kildedatasystemer med henblik
på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles på korrekt eller i hvert
fald konservativ vis i EPE.
2. Der benyttes aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle eksponeringer. Institutterne kan kalibrere
EPE-modellen ved at anvende enten historiske markedsdata eller markedsudledte data til at opstille para-
metre for de underliggende stokastiske processer, f.eks. drift, volatilitet og korrelation. Hvis et institut an-
vender historiske data, skal det inddrage sådanne data for en periode på mindst tre år. Dataene skal ajour-
føres mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det er nødvendigt for at afspejle markedsforholde-
ne.
282
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0283.png
283
Til beregning af den faktiske EPE ved hjælp af stresskalibrering kalibrerer instituttet den faktiske EPE
enten ved brug af data for en periode på tre år, som omfatter en periode, hvor modparternes »credit de-
fault spreads« sættes under pres, eller markedsudledte data fra en sådan kriseperiode.
Instituttet tager i den forbindelse højde for kravene i stk. 3, 4 og 5.
3. Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, mindst én gang i kvartalet, at den kriseperiode,
der anvendes til beregningen i dette stykke, svarer til en periode med øget »credit default swap« eller an-
dre kreditspredninger (f.eks. lån eller erhvervsobligationer) for et repræsentativt udvalg af modparter med
handlede kreditspredninger. Hvis instituttet ikke har tilstrækkelige kreditspredningsdata for en modpart,
konverteres nævnte modpart til specifikke kreditspredningsdata baseret på region, intern rating og forret-
ningstyper.
4. EPE-modellen for alle modparter anvender data, enten historiske eller udledte, som omfatter data fra
perioden med kreditkrise, og anvender sådanne data på en måde, som er i overensstemmelse med den me-
tode, der anvendes til kalibrering af EPE-modellen til aktuelle data.
5. Til at evaluere, hvor effektiv stresskalibreringen af EEPE er, opretter instituttet en række benchmark-
porteføljer, som er sårbare i forhold til de vigtigste risikofaktorer, som instituttet eksponeres for. Ekspone-
ringen i forhold til disse benchmarkporteføljer beregnes ved anvendelse af a) en stressmetode, der er ba-
seret på aktuelle markedsværdier og modelparametre, som er kalibreret til markedsforholdene i krisesitua-
tioner, og b) den eksponering, der opstår i kriseperioden, men ved anvendelse af den metode, der er om-
handlet i denne afdeling (markedsværdien ved kriseperiodens udgang, volatilitet og korrelationer fra den
treårige kriseperiode).
De kompetente myndigheder kræver, at instituttet tilpasser stresskalibreringen, hvis eksponeringen i for-
hold til nævnte benchmarkporteføljer afviger væsentligt fra hinanden.
6. Et institut skal underkaste modellen en valideringsprocedure, som er nærmere defineret i instituttets
politikker og procedurer. Nævnte valideringsprocedure skal:
a) præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold,
som bevirker, at de forudsætninger, der ligger til grund for modellen, ikke er passende, hvilket derfor
kan resultere i, at EPE vurderes for lavt
b) omfatte en undersøgelse af, hvor omfattende EPE-modellen er.
7. Et institut skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin estimering
af EEPE, når disse risici antager et vist omfang. For at overholde dette stykke skal instituttet:
a) identificere og forvalte sine eksponeringer over for specifikke »wrong way«-risici, der opstår som
omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra b), og eksponeringer over for generelle »wrong way«-risici, der
opstår som omhandlet i artikel 291, stk. 1, litra a)
b) hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende, regelmæssigt sammenligne estimatet af en
relevant eksponeringsværdi for et år med den samme eksponeringsværdi for hele eksponeringens le-
vetid
c) i forbindelse med eksponeringer med kort løbetid (under et år) regelmæssigt sammenligne genanskaf-
felsesomkostningerne (den aktuelle eksponering) med den faktiske eksponeringsprofil og opbevare
data, der gør det muligt at foretage en sådan sammenligning.
8. Et institut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet
af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. afdeling 7, før denne transaktion inklude-
res i en nettinggruppe.
283
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0284.png
284
9. Et institut, der bruger sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte
interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder,
der er anført i kapitel 4, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.
10. EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i over-
ensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for denne artikels anvendelse.
Artikel 293
Krav til risikostyringssystemet
1. Et institut skal opfylde følgende krav:
a) Det skal opfylde de kvalitetskrav, der er anført i tredje del, afsnit IV, kapitel 5.
b) Det skal regelmæssigt gennemføre et »backtesting«-program og sammenligne de risikoforanstaltnin-
ger, som modellen genererer, med realiserede risikoforanstaltninger og hypotetiske ændringer baseret
på statiske positioner med realiserede foranstaltninger.
c) Det skal foretage en indledende validering og en løbende periodisk gennemgang af CCR-ekspone-
ringsmodellen og de risikoforanstaltninger, den genererer. Valideringen og gennemgangen skal være
uafhængige af modellens udvikling.
d) Ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være involveret i risikostyringsprocessen og sikre, at der
afsættes tilstrækkelige ressourcer til kreditrisiko- og CCR-styring. I den forbindelse skal de daglige
rapporter, som den uafhængige risikokontrolenhed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel
287, stk. 1, litra a), udarbejder, gennemgås på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til
at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle handlere har foretaget, og reduktioner af
instituttets samlede risikoeksponering.
e) Den interne risikomålingsmodel skal integreres med instituttets daglige risikostyring.
f) Risikomålingssystemet skal anvendes sammen med interne handels- og eksponeringsbegrænsninger. I
den forbindelse skal eksponeringsbegrænsninger relateres til instituttets risikomålingsmodel på en
måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af handlere, kreditchefer og den øverste ledelse.
g) Et institut skal sikre, at dets risikostyringssystem er veldokumenteret. Det skal navnlig til enhver tid
råde over et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende brugen af
risikomålingssystemet og foranstaltninger til sikring af, at nævnte politikker overholdes.
h) Der foretages regelmæssigt en uafhængig gennemgang af instituttets risikostyringssystem i forbindel-
se med instituttets egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang omfatter både handelsafde-
lingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum
(og mindst én gang om året) foretages en revision af den samlede risikostyringsprocedure, hvor der
som et minimum ses på alle de forhold, der er omhandlet i artikel 288.
i) Den løbende validering af CCR-modeller, herunder »backtesting«, gennemgås regelmæssigt på et le-
delsesniveau med beføjelser til at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe
svagheder ved modellerne.
2. De kompetente myndigheder tager hensyn til, i hvilket omfang institutterne opfylder kravene i stk. 1,
når de fastsætter niveauet for alpha, jf. artikel 284, stk. 4. Kun for de institutter, som opfylder nævnte krav
fuldt ud, kan anvendelse af den minimale multiplikationsfaktor komme på tale.
3. Institutterne skal dokumentere den proces, der ligger til grund for indledende og løbende validering af
CCR-eksponeringsmodellen, og beregningen af de risikoforanstaltninger, som genereres ved hjælp af mo-
dellerne, tilstrækkeligt detaljeret til, at tredjeparter kan genskabe henholdsvis analysen og risikoforanstalt-
ningerne. Nævnte dokumentation skal indeholde oplysninger om, hvor hyppigt »backtesting« og eventu-
284
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0285.png
285
elt anden løbende validering skal foretages, hvordan valideringen skal foregå i forhold til datastrømme og
porteføljer, og de analyser, der anvendes.
4. Institutterne skal definere kriterier, som kan anvendes til at vurdere CCR-eksponeringsmodellerne og
de modeller, som giver input til eksponeringsberegningen, og til enhver tid råde over en skriftlig strategi,
som beskriver den proces, hvorved uacceptable resultater identificeres og afhjælpes.
5. Institutterne skal definere, hvordan repræsentative modpartsporteføljer opbygges med henblik på vali-
dering af en CCR-eksponeringsmodel og dens risikoforanstaltninger.
6. Ved validering af CCR-eksponeringsmodeller og deres risikoforanstaltninger, som genererer forvente-
de fordelinger, tages der hensyn til mere end en enkelt statistik over den forventede fordeling.
Artikel 294
Valideringskrav
1. Institutterne skal som led i den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodellen og ri-
sikoforanstaltningerne sikre, at følgende krav opfyldes:
a) Instituttet foretager »backtesting« ved brug af historiske data om bevægelser i markedsrisikofaktorer
forud for de kompetente myndigheders tilladelse, jf. artikel 283, stk. 1. Nævnte »backtesting« skal
tage højde for en række specifikke tidshorisonter for prognoser på op til mindst et år, med en række
forskellige indledningsdatoer og en lang række markedsforhold.
b) Institutter, som anvender metoden i artikel 285, stk. 1, litra b), skal regelmæssigt validere modellen
for at kontrollere, om faktiske aktuelle eksponeringer er i overensstemmelse med prognoser for alle
margenperioder inden for ét år. Hvis nogle af handlerne i nettinggruppen har en løbetid på under ét år,
og nettinggruppen har større risikofaktorfølsomheder uden disse handler, tages der hensyn hertil ved
valideringen.
c) Instituttet foretager »backtesting« af CCR-eksponeringsmodellens resultater og modellens relevante
risikoforanstaltninger samt prognoserne for markedsrisikofaktorer. I forbindelse med sikrede handler
skal de pågældende tidshorisonter for prognoser omfatte dem, der afspejler typiske risikoperioder for
margenaftaler anvendt ved sikrede handler eller margenhandler.
d) Hvis modelvalideringen viser, at den faktiske EPE undervurderes, træffer instituttet de nødvendige
foranstaltninger for at afhjælpe modellens unøjagtighed.
e) Instituttet skal afprøve de beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af CCR-eksponeringer
for et givet scenario af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer som led i den indledende og
løbende modelvalideringsprocedure. Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at
optionernes værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter.
f) CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at ag-
gregere de eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Instituttet skal sikre sig, at transaktionerne
henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen.
g) CCR-eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at
indregne virkningerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til det nuværende margen-
beløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne. Der skal
i en sådan model tages højde for de margenaftaler, der er en- eller tosidige, frekvensen af »margin
calls«, den risiko, der er tale om i margenperioden, den nedre tærskel for usikrede eksponeringer, som
instituttet er villig til at acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal enten estimere æn-
dringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i kapitel 4.
h) Der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages statisk historisk »backtesting« af repræsen-
tative modpartsporteføljer. Instituttet skal med regelmæssige intervaller foretage en sådan »backte-
285
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0286.png
286
i)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
sting« af en række repræsentative modpartsporteføljer, som er faktiske eller hypotetiske. Nævnte re-
præsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed over for vigtige risikofaktorer og kombina-
tioner af risikofaktorer, som instituttet er udsat for.
Instituttet foretager »backtesting«, som er udformet med henblik på at afprøve CCR-eksponeringsmo-
dellens centrale forudsætninger og de relevante risikoforanstaltninger, herunder det modelberegnede
forhold mellem den samme risikofaktors restløbetider og de modelberegnede forhold mellem risiko-
faktorer.
Resultaterne af CCR-eksponeringsmodeller og risikoforanstaltningerne gøres til genstand for passen-
de »backtesting«. »Backtesting«-programmet skal kunne identificere utilstrækkelige resultater i en
EPE-models risikoforanstaltninger.
Instituttet validerer sine CCR-eksponeringsmodeller og alle risikoforanstaltninger indtil tidshorison-
ter, som svarer til løbetiden for handler, for hvilke eksponeringer beregnes efter metoden med interne
modeller, jf. artikel 283.
Instituttet kontrollerer regelmæssigt de modeller, der anvendes til at beregne modpartsrisikoekspone-
ring i forhold til passende uafhængige benchmarks som led i den løbende modelvalideringsproces.
Den løbende validering af instituttets CCR-eksponeringsmodel og de relevante risikoforanstaltninger
skal omfatte en vurdering af, om de seneste resultater er passende.
Instituttet vurderer som led i den indledende og løbende valideringsproces den hyppighed, hvormed
CCR-eksponeringsmodellers parametre opdateres.
Ved den indledende og løbende validering af CCR-eksponeringsmodeller vurderes det, hvorvidt mod-
partsniveauets og nettinggruppens eksponeringsberegninger er passende.
2. I stedet for alpha ganget med den faktiske EPE kan der med de kompetente myndigheders forudgående
tilladelse benyttes en værdi, der er mere forsigtig end den, som benyttes til at beregne den regulerings-
mæssige eksponeringsværdi for hver modpart. Den relative forsigtighedsgrad vurderes efter de kompeten-
te myndigheders indledende godkendelse og i forbindelse med den regelmæssige tilsynskontrol med EPE-
modellerne. Instituttet validerer forsigtighedsaspektet regelmæssigt. Den løbende vurdering af modeller-
nes resultater skal omfatte alle modparter, som modellerne anvendes på.
3. Hvis »backtesting« viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndig-
heder tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks for-
bedres.
Afdeling 7
Aftaler om netting
Artikel 295
Godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun behandle følgende typer aftaler om netting som
risikoreducerende, hvis aftalen om netting er godkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmel-
se med artikel 296, og hvis instituttet opfylder kravene i artikel 297:
a) bilaterale kontrakter om nyordning mellem et institut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og
forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et
enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en enkelt ny kon-
trakt, som erstatter alle tidligere kontrakter og alle forpligtelser mellem parterne i henhold til nævnte
kontrakter og er juridisk bindende for parterne
b) andre bilaterale aftaler mellem et institut og dets modpart
286
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0287.png
287
c) aftaler om netting på tværs af produkter for institutter, der har fået tilladelse til at anvende den meto-
de, der er fastlagt i afdeling 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode. De
kompetente myndigheder forelægger EBA en liste over godkendte aftaler om netting på tværs af pro-
dukter.
Netting på tværs af transaktioner, der foretages af forskellige retlige enheder, der tilhører samme koncern,
anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af kapitalgrundlagskrav.
Artikel 296
Godkendelse af aftaler om netting
1. De kompetente myndigheder godkender kun en aftale om netting, hvis betingelserne i stk. 2 og, hvis
det er relevant, stk. 3 er opfyldt.
2. Alle aftaler om netting, som et givet institut anvender med henblik på at beregne eksponeringsværdien i
denne del, skal opfylde følgende betingelser:
a) Instituttet har med sin modpart indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig forpligtelse,
der dækker alle involverede transaktioner, således at det, i tilfælde af at en modpart ikke er i stand til
at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, kun vil have krav på at modtage eller for-
pligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative
markedsværdier.
b) Instituttet har stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de kompetente myn-
digheder om, at instituttets krav og forpligtelser i tilfælde af søgsmål vedrørende aftalen om netting
ikke vil overstige dem, som beskrevet i litra a). Den juridiske udtalelse henviser til den gældende lov-
givning
i)
i det land, hvor modparten er registreret som selskab
ii) hvis en afdeling af en virksomhed, som er beliggende i et andet land end det, hvor virksomhe-
den er registreret som selskab, er involveret, i det land, hvor afdelingen er beliggende
iii) i det land, hvis lovgivning regulerer de pågældende individuelle transaktioner i aftalen om net-
ting
iv) i det land, hvis lovgivning regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gen-
nemføre aftalen om netting.
c) Kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggregeres for at opnå en samlet juridisk eks-
ponering på tværs af transaktioner med de enkelte modparter. Denne aggregering indregnes i sam-
menhæng med kreditgrænser og intern kapital.
d) Kontrakten indeholder ikke bestemmelser, hvorefter det i tilfælde af en modparts misligholdelse er
tilladt en ikkemisligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger
overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (dvs. »walk away«-
klausul).
Hvis en af de kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at den pågældende aftale om netting er
retsgyldig og kan håndhæves efter loven i hvert enkelt af de lande, der er omhandlet i litra b), kan aftalen
om netting ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne. De kompetente myndighe-
der underretter hinanden i overensstemmelse hermed.
3. De juridiske udtalelser, som er omhandlet i litra b), kan udfærdiges med henvisning til forskellige typer
aftaler om netting. Aftaler om netting på tværs af produkter skal også opfylde følgende betingelser:
a) Nettosummen som omhandlet i stk. 2, litra a), er nettosummen af positive og negative slutafregnings-
værdier af samtlige involverede individuelle bilaterale masteraftaler og positive og negative løbende
afregningsværdier af individuelle transaktioner (»Cross-Product Net Amount«).
287
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0288.png
288
b) De juridiske udtalelser som omhandlet stk. 2, litra b), vedrører gyldigheden og retskraften af hele af-
talen om netting på tværs af produkter og nettingsystemets indvirkning på væsentlige bestemmelser i
en eventuel individuel bilateral masteraftale indgået i tilknytning hertil.
Artikel 297
Institutternes forpligtelser
1. Et institut skal oprette og til enhver tid råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftalen
om netting og mulighederne for håndhævelse løbende undersøges i lyset af eventuelle lovgivningsændrin-
ger i de relevante lande, der er omhandlet i artikel 296, stk. 2, litra b).
2. Instituttet opbevarer den krævede dokumentation vedrørende aftalen om netting i sine arkiver.
3. Instituttet indregner virkningerne af netting i sin måling af de enkelte modparters aggregerede kreditri-
sikoeksponering, og instituttet skal kontrollere sin modpartsrisiko på grundlag af virkningerne af nævnte
måling.
4. I forbindelse med de aftaler om netting på tværs af produkter, der er omhandlet i artikel 295, skal insti-
tuttet til enhver tid råde over procedurer i henhold til artikel 296, stk. 2, litra c), der sikrer, at samtlige
transaktioner, der skal være omfattet af et nettingsystem, er dækket af en juridisk udtalelse, jf. artikel 296,
stk. 2, litra b).
Under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter skal instituttet fortsat opfylde betingelser-
ne for anerkendelse af bilateral netting og kravene i kapitel 4 for anerkendelse af risikoreduktion, for så
vidt angår hver enkelt involveret individuel bilateral masteraftale og transaktion.
Artikel 298
Virkninger af godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
1. Følgende behandling finder anvendelse på aftaler om netting:
a) For så vidt angår afdeling 5 og 6 anerkendes netting som fastlagt heri.
b) I forbindelse med kontrakter om nyordning kan de enkelte nettobeløb, der fastsættes ved sådanne
kontrakter, vægtes i stedet for de involverede bruttobeløb.
Ved anvendelse af afdeling 3 kan institutterne tage hensyn til kontrakten om nyordning ved beregning
af:
i) den aktuelle genanskaffelsespris som omhandlet i artikel 274, stk. 1
ii) kontrakternes fiktive hovedstole eller de underliggende instrumenters hovedstole som omhandlet
i artikel 274, stk. 2.
ii) Ved anvendelse af afdeling 4 kan institutterne tage hensyn til kontrakten om nyordning ved be-
regning af den hovedstol, der er omhandlet i artikel 275, stk. 1, i forbindelse med beregningen af
hovedstolen. I sådanne tilfælde anvender institutterne procentsatserne i tabel 3.
c) I forbindelse med andre aftaler om netting anvender institutterne afdeling 3 som følger:
i) De aktuelle genanskaffelsesomkostninger, der er omhandlet i artikel 274, stk. 2, for kontrakter,
der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de aktuelle hypotetiske netto-
genanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen; dersom netting fører til en nettoforpligtelse
for det institut, der beregner nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffel-
sesomkostninger ansættes til »0«.
ii) Tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko, der er omhandlet i artikel 274, stk. 2, for alle
kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstemmelse med følgende ligning:
288
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0289.png
289
PCE
red
= 0.4 ·
PCE
gross
+ 0.6 ·
NGR
·
PCE
gross
hvor:
PCE
red
= det reducerede tal for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en
given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting
PCE
gro
= summen af tallene for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en
given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting, og som beregnes
ss
ved at multiplicere deres fiktive hovedstol med den i tabel 1 fastsatte procentsats
NGR
= netto/brutto-forholdet beregnet som kvotienten for nettogenanskaffelsesomkostningerne for alle
kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med en given modpart (tæller),
og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral
aftale om netting med den pågældende modpart (nævner).
2. Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede
formel kan institutterne behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, som om
de var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtægterne.
Ved anvendelse af artikel 275, stk. 1, kan institutterne behandle perfekt matchende kontrakter, der indgår
i aftalen om netting, som om de var en enkelt kontrakt med en fiktiv hovedstol svarende til nettoindtæg-
terne, og størrelsen af de fiktive hovedstole multipliceres med de i tabel 3 anførte procentsatser.
I dette stykke anses som perfekt matchende kontrakter valutaterminsforretninger eller lignende kontrak-
ter, hvor den fiktive hovedstol svarer til pengestrømme, og hvor disse pengestrømme forfalder til betaling
på den samme valørdato og fuldt ud i samme valuta.
3. For så vidt angår alle andre kontrakter, der indgår i en aftale om netting, kan procenterne reduceres til
tallene vist i tabel 6.
Tabel 6
Oprindelig løbetid
Et år og derunder
Over et år, men højst to år
Yderligere tillæg for hvert følgende år
Rentekontrakter
0,35 %
0,75 %
0,75 %
Valutakurskontrakter
1,50 %
3,75 %
2,25 %
4. I forbindelse med rentekontrakter kan institutterne med samtykke fra de kompetente myndigheder væl-
ge mellem oprindelig og resterende løbetid.
Afdeling 8
Positioner i handelsbeholdningen
Artikel 299
Positioner i handelsbeholdningen
289
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0290.png
290
1. For så vidt angår denne artikel indeholder bilag II en henvisning til derivater til kreditrisikooverførsel,
jf. afsnit C, punkt 8, i bilag I til direktiv 2004/39/EF.
2. Ved beregning af den risikovægtede værdi af CCR-eksponeringer i forbindelse med positioner i
han- delsbeholdningen overholder institutterne følgende principper:
a) Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige kreditrisiko efter metoden i afdeling 3 ved »to-
tal return swap«-kreditderivater og »credit default swap«-kreditderivater multipliceres instrumentets
nominelle værdi med følgende procentsatser:
i) 5 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til en direkte eksponering
for instituttet og være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje del, afsnit IV, kapitel 2
ii) 10 %, hvis referenceforpligtelsen er af en type, der ville give anledning til en direkte eksponering
for instituttet og ikke være en kvalificerende post, for så vidt angår tredje del, afsnit IV, kapitel 2.
Hvis der er tale om et institut, som på grund en »credit default swap« påtager sig en langsigtet ekspo-
nering i det underliggende værdipapir, kan satsen for den potentielle fremtidige krediteksponering
være 0 %, medmindre denne »credit default swap« er omfattet af slutafregning i tilfælde af insolvens
i den enhed, hvis eksponering som følge af swappen udgør en kort position i det underliggende værdi-
papir, selv om det underliggende værdipapir ikke er blevet misligholdt.
Hvis kreditderivatet yder afdækning af typen »nth to default« blandt en række underliggende forplig-
telser, bestemmer instituttet, hvilken af de i stk. 1 fastsatte procentsatser der skal anvendes, med hen-
visning til forpligtelsen med den nth laveste kreditkvalitet, som bestemmes af, hvorvidt en sådan post
er omfattet af tredje del, afsnit IV, kapitel 2, såfremt instituttet har påtaget sig denne.
b) Institutterne anvender ikke den enkle metode til beregning af finansiel sikkerhedsstillelse, som forkla-
res i artikel 222, til anerkendelse af virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse.
c) Ved genkøbstransaktioner og låne- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer, som ind-
går i handelsbeholdningen, kan institutterne anerkende alle finansielle instrumenter og råvarer, der
kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.
d) Ved en eksponering, der skyldes OTC-derivater, som indgår i handelsbeholdningen, kan institutterne
anerkende råvarer, der kan indgå i handelsbeholdningen, som gyldig sikkerhedsstillelse.
e) Ved beregning af volatilitetsjusteringer, når sådanne finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke
kan indgå i handelsbeholdningen i henhold til kapitel 4, udlånes, sælges eller leveres eller lånes, kø-
bes eller modtages eller lignende som led i en sådan transaktion, skal institutterne behandle sådanne
instrumenter og råvarer på samme måde som aktier uden for hovedindekset på en anerkendt fonds-
børs, hvis instituttet anvender tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer i henhold til kapitel 4, afde-
ling 3.
f) Hvis et institut anvender metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i henhold
til kapitel 4, afdeling 3, på finansielle instrumenter eller råvarer, der ikke kan indgå i handelsbehold-
ningen i henhold til kapitel 4, skal det beregne volatilitetsjusteringer for hver enkelt post. Hvis et in-
stitut har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller som defineret i kapitel 4, kan det
også anvende denne metode på handelsbeholdningen.
g) I forbindelse med godkendelse af masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner, transak-
tioner med lån eller udlån af værdipapirer eller råvarer eller andre kapitalmarkedstransaktioner aner-
kender institutterne kun netting på tværs af positionerne inden for eller uden for handelsbeholdnin-
gen, når de nettede transaktioner opfylder følgende betingelser:
i) Samtlige transaktioner værdiansættes daglig.
ii) Alle poster, som lånes, købes eller modtages som led i disse transaktioner, kan anerkendes som
gyldig finansiel sikkerhed efter kapitel 4, uden at litra c)-f) finder anvendelse.
290
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0291.png
291
h) Hvis et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, udgør en del af en intern afdækning, og kre-
ditrisikoafdækningen er anerkendt i henhold til denne forordning, jf. artikel 204, anvender institutter-
ne en af følgende metoder:
i) behandle det, som om der ikke foreligger en modpartsrisiko på grund af positionen i kreditderiva-
tet
ii) ved beregningen af kapitalgrundlagskrav for modpartskreditrisici konsistent indregne alle kredit-
derivater i handelsbeholdningen, som er del af den interne kreditrisikoafdækning, eller erhvervet
for at afdække en modpartsrisikoeksponering, hvis kreditrisikoafdækningen er anerkendt i hen-
hold til kapitel 4.
Afdeling 9
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod en central modpart
Artikel 300
Definitioner
I denne afdeling forstås ved:
1) »konkursbeskyttet« (i forhold til kundeaktiver): effektive foranstaltninger sikrer, at disse aktiver ikke
er til rådighed for en CCP's eller et clearingmedlems kreditorer i tilfælde af henholdsvis CCP'ens eller
clearingmedlemmets insolvens, eller at aktiverne ikke er til rådighed for clearingmedlemmet til at
dække tab, der er opstået som følge af en anden kundes eller andre kunders misligholdelse end dem,
der stillede disse aktiver
2) »CCP-relateret transaktion«: en kontrakt eller en transaktion opført i artikel 301, stk. 1, mellem en
kunde og et clearingmedlem, som er direkte relateret til en kontrakt eller transaktion opført i nævnte
stykke, mellem nævnte clearingmedlem og en CCP
3) »clearingmedlem«: clearingmedlem som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012
4) »kunde«: kunde som defineret i artikel 2, nr. 15), i forordning (EU) nr. 648/2012 eller en virksomhed,
der har indgået indirekte clearingordninger med et clearingmedlem i overensstemmelse med artikel 4,
stk. 3, i nævnte forordning.
Artikel 301
Anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående
eksponeringer med en CCP:
a) de kontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
b) genkøbstransaktioner
c) transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer
d) terminsforretninger
e) margenlån.
2. Institutterne kan vælge, om de vil anvende en af følgende to behandlinger i forbindelse med kontrakter
og transaktioner, som er udestående eksponeringer med en kvalificerende QCCP og opført i stk. 1:
a) behandlingen for handelseksponeringer og eksponeringer mod bidrag til misligholdelsesfonde specifi-
ceret i henholdsvis artikel 306 med undtagelse af den i stk. 1, litra b) i nævnte artikel omhandlede
behandling, og artikel 307
b) behandlingen specificeret i artikel 310.
291
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0292.png
292
3. Institutterne anvender behandlingen specificeret i artikel 306 med undtagelse af den stk. 1, litra a), i
nævnte artikel omhandlede behandling og i artikel 309, alt efter hvad der er relevant, i forbindelse med
kontrakter og transaktioner, som er udestående eksponeringer med en ikkekvalificerende CCP og opført i
stk. 1 i nærværende artikel.
Artikel 302
Overvågning af eksponeringer mod CCP'er
1. Institutterne overvåger alle deres eksponeringer mod CCP'er og fastlægger procedurer for aflæggelse af
regelmæssig rapport om nævnte eksponeringer til den øverste ledelse og relevante udvalg under ledelses-
organet.
2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sammen-
holdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentiel fremtidig krediteksponering eller eksponeringer
fra misligholdelsesfonde, hvor instituttet handler som clearingmedlem, eksponeringer, der følger af kon-
trakter som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponerin-
ger.
Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er og kunders transaktioner
1. Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansielt mellemled
mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene vedrørende eksponeringerne over for
en CCP i overensstemmelse med artikel 301, stk. 2 og 3.
2. Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansielt mellemled
mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med
kunden i overensstemmelse med de foregående afdelinger i dette kapitel, hvis det er relevant.
3. Hvis institutterne er kunde af et clearingmedlem, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relate-
rede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med de foregående afdelinger i dette ka-
pitel, hvis det er relevant.
4. Som et alternativ til metoden i stk. 3 kan institutter, som er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for
deres CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 305, stk. 2,
forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:
a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles som omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) nr. 648/2012, både for så vidt angår clearing-
medlem og CCP, fra positioner og aktiver hos clearingmedlemmet og nævnte clearingmedlems andre
kunder, og som følge af nævnte adskillelse er nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfæl-
de af misligholdelse eller insolvens hos clearingmedlemmet eller en eller flere af dets andre kunder.
b) De relevante love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder an-
vendelse på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, sikrer i tilfælde af clearingmedlemmets
misligholdelse eller insolvens, at instituttets positioner vedrørende nævnte kontrakter og transaktioner
og den tilsvarende sikkerhedsstillelse overføres til et andet clearingmedlem inden for den relevante
margenrisikoperiode.
5. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i et ved aftale indgået arrangement med et
andet clearingmedlems kunde med henblik på at sikre nævnte kunde den mulighed for at overføre aktiver
292
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0293.png
293
og positioner, som er omhandlet i stk. 4, litra b), kan nævnte institut tildele den eventualforpligtelse, som
følger af det ved aftale indgåede arrangement, en eksponeringsværdi på nul.
Artikel 304
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod kunder
1. Hvis institutterne fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansielt mellemled
mellem en kunde og en CCP, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med
kunden i overensstemmelse med afdeling 1-8 er i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis det er
relevant.
2. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, indgår i et ved aftale indgået arrangement med et
andet clearingmedlems kunde, som i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5 og 6, i forordning (EU) nr.
648/2012 letter overførslen af positioner og sikkerhedsstillelse, som er omhandlet i artikel 305, stk. 2, litra
b) i nærværende forordning for den kunde, og den kontraktmæssige aftale giver anledning til en eventua-
lforpligtelse for dette institut, kan nævnte institut tildele eventualforpligtelsen en eksponeringsværdi på
nul.
3. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende en kortere risikoperiode dækket af margen-
aftalen, når det beregner kapitalgrundlagskrav for sine eksponeringer mod en kunde i overensstemmelse
med metoden med interne modeller. Den risikoperiode dækket af margenaftalen, som instituttet anvender
må ikke være mindre end fem dage.
4. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan mangedoble sin misligholdte eksponering med en
skala, når det beregner sit kapitalgrundlagskrav for sine eksponeringer mod en kunde i overensstemmelse
med markedsværdimetoden, standardmetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode. De skalaer, som
institutterne kan anvende, er følgende:
a) 0,71 for en margenrisikoperiode på fem dage
b) 0,77 for en margenrisikoperiode på seks dage
c) 0,84 for en margenrisikoperiode på syv dage
d) 0,89 for en margenrisikoperiode på otte dage
e) 0,95 for en margenrisikoperiode på ni dage
f) 1 for en margenrisikoperiode på ti dage eller mere.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de mar-
genrisikoperioder, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk. 3 og 4.
Når EBA udarbejder disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, anvender den følgende prin-
cipper:
a) Den skal definere margenrisikoperioden for hver type kontrakter og transaktioner, der er opført i arti-
kel 301, stk. 1.
b) De margenrisikoperioder, der skal defineres i litra a), skal afspejle afviklingsperioden for kontrakter
og transaktioner, der er omhandlet i nævnte litra.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 305
293
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0294.png
294
Behandling af kunders eksponeringer
1. Hvis institutterne er kunde, beregner de kapitalgrundlagskravene for CCP-relaterede transaktioner med
clearingmedlemmet i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis
det er relevant.
2. Uden at det berører metoden i stk. 1, kan institutter, som er kunde, beregne kapitalgrundlagskravene for
deres handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse
med artikel 306, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles, både for så vidt angår clearingmedlem og CCP, fra positioner og aktiver hos clearingmed-
lemmet og nævnte clearingmedlems andre kunder, og som følge af nævnte skelnen og adskillelse er
nævnte positioner og aktiver konkursbeskyttede i tilfælde af misligholdelse eller insolvens hos clea-
ringmedlemmet eller en eller flere af dets andre kunder.
b) De love, administrative bestemmelser og ved aftale indgåede arrangementer, som finder anvendelse
på eller er bindende for nævnte institut eller CCP'en, letter overførslen af kundens positioner vedrø-
rende nævnte kontrakter og transaktioner og den tilsvarende sikkerhedsstillelse til et andet clearing-
medlem inden for den gældende margenrisikoperiode i tilfælde af det oprindelige clearingmedlems
misligholdelse eller insolvens. Under sådanne omstændigheder overføres kundens positioner og sik-
kerhedsstillelse til markedsværdi, medmindre kunden ønsker at afvikle positionen til markedsværdi.
c) Instituttet har rådighed over en uafhængig, skriftlig og begrundet juridisk udtalelse, der konkluderer,
at de relevante retter og administrative myndigheder i tilfælde af en retssag vil mene, at kunden ikke
skal have tab på grund af dens clearingmedlems insolvens eller nogle af dens clearingmedlemmers
kunder i henhold til lovgivningen i instituttets retskreds, dens clearingmedlem og CCP'en, lovgivnin-
gen vedrørende de transaktioner og kontrakter, instituttet clearer gennem CCP'en, lovgivningen ve-
drørende sikkerhedsstillelsen og lovgivningen vedrørende enhver kontrakt eller aftale, der er nødven-
dig for at opfylde betingelsen i litra b).
d) CCP'en er en QCCP.
3. Uden at det berører betingelserne i stk. 2, kan et institut, der er kunde, hvis det ikke er beskyttet mod
tab i det tilfælde, at clearingmedlemmet og en anden af clearingmedlemmets kunder i fællesskab mislig-
holder, men alle de andre betingelser i stk. 2 er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine han-
delseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med arti-
kel 306 med forbehold af erstatning af 2 % risikovægt i stk. 1, litra a), i nævnte artikel med en risikovægt
på 4 %.
4. Når et institut, der er kunde, får adgang til en af CCP's tjenesteydelser gennem indirekte clearingord-
ninger i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan instituttet kun anven-
de behandlingen i stk. 2 eller 3, når betingelserne i hvert stykke er opfyldt på hvert niveau i kæden af
formidlere.
Artikel 306
Kapitalgrundlagskrav vedrørende handelseksponeringer
1. Et institut anvender følgende behandling på sine handelseksponeringer med CCP'er:
a) det tillægger værdien af alle handelseksponeringer med QCCP'er en risikovægt på 2 %
b) det anvender den risikovægt, der anvendes i standardmetoden for kreditrisiko som fastsat i artikel
107, stk.2, litra b), på alle sine handelseksponeringer med ikkekvalificerende CCP'er
c) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den
CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden
294
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0295.png
295
for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine
forpligtelser. Transaktionens eksponeringsværdi med CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede trans-
aktion er lig med nul.
2. Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clearing-
medlem er konkursbeskyttede i tilfælde af, at CCP'en, clearingmedlemmet eller et eller flere af clearing-
medlemmets andre kunder bliver insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer for nævnte aktiver
en eksponeringsværdi på nul.
3. Instituttet beregner værdien af handelseksponeringer med en CCP i overensstemmelse med afdeling
1-8 i dette kapitel, hvis det er relevant.
4. Instituttet skal med henblik på artikel 92, stk. 3, beregne de risikovægtede værdier for handelsekspone-
ringerne med CCP'er som summen af værdierne af handelseksponeringerne med CCP'er, beregnet i over-
ensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende artikel, ganget med den risikovægt, der er bestemt i overens-
stemmelse med stk. 1 i nærværende artikel.
Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer,
som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP.
a) Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.
b) Det beregner kapitalgrundlagskravene for sine indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's mis-
ligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.
Artikel 308
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond
1. Eksponeringsværdien for et instituts indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond (DFi) er det
beløb, der betales i eller markedsværdien af aktiver leveret af det institut nedsat med ethvert beløb fra det
bidrag, som QCCP'en allerede har brugt til at dække tab, der følger af et af dets clearingmedlemmers mis-
ligholdelse.
2. Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet (K
i
) til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse
med det indbetalte bidrag (DF
i
), som følger:
295
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0296.png
296
3. Instituttet beregner KCM som følger:
a) hvor KCCP ≤ DFCCP, anvender instituttet følgende formel:
K
CM
=
c
1
·
DF*
CM
b) hvor DFCCP < KCCP ≤ DF*, anvender instituttet følgende formel:
K
CM
=
c
2
· (K
CCP
–
DF
CCP
) +
c
1
· (DF* –
K
CCP
)
c) hvor DF* < KCCP, anvender instituttet følgende formel:
K
CM
=
c
2
·
µ
· (K
CCP
–
DF*)
+
c
2
·
DF*
CM
,
hvor:
DF
CCP
= CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en har meddelt instituttet
K
CCP
DF*
= CCP'ens hypotetiske kapital, som CCP'en har meddelt instituttet
=
DF
CCP
+
DF*
CM
296
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0297.png
297
c
2
μ
= en kapitalfaktor svarende til 100 %
= 1,2.
4. Et instituttet beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, de risikovægtede eksponeringer, der opstår i
forbindelse med dets indbetalte bidrag, som kapitalgrundlagskravet (K
i
) fastsat i overensstemmelse med
stk. 2 ganget med 12,5.
5. Hvis K
CCP
er lig med nul, anvender instituttet en værdi på 0,16 % for c1 til beregningen i stk. 3.
Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og
for uafdækkede bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (K
i
) for de eksponeringer, der
opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond (DF
i
)
og fra uafdækkede bidrag (UC
i
) til en sådan CCP:
K
i
=
c
2
· µ · (DF
i
+
UC
i
)
hvor c
2
og µ er defineret i artikel 308, stk. 3.
2. Med henblik på stk. 1 er uafdækkede bidrag, som et institut, der fungerer som clearingmedlem, ved
kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP'en har opbrugt misligholdelsesfonden til at
dække tab, der er opstået som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse.
3. Instituttet beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbin-
delse med dets indbetalte bidrag, som kapitalgrundlagskravet (K
i
) fastsat i overensstemmelse med stk. 1
ganget med 12,5.
Artikel 310
Alternativ beregning af kapitalgrundlagskravet for eksponeringer mod en QCCP
Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (K
i
) for eksponeringer, der hid-
rører fra dets handelseksponeringer og dets kundes handelseksponeringer (TE
i
) og indbetalte bidrag (DF
i
)
til en QCCP's misligholdelsesfond:
K
i
=
8% · min
[2%
· TE
i
+
1250% · DF
i
;
20% · TE
i
]
Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse betingelser
1. Et institut anvender behandlingen i denne artikel, når en af eller begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har fra CCP'en modtaget underretning, jf. artikel 50b, litra j), nr. ii), i forordning (EU)
648/2012, om, at CCP'en er ophørt med at beregne KCCP.
297
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0298.png
298
b) Instituttet får – efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en
CCP, som instituttet anvender, eller fra CCP'en selv – underretning om, at CCP'en ikke længere vil
opfylde betingelserne for tilladelse eller anerkendelse, alt efter tilfældet.
2. Når kun betingelsen i stk. 1, litra a), er opfyldt, kontrollerer instituttets kompetente myndighed grunde-
ne til, at CCP'en er ophørt med at beregne K
ccp
.
Når den kompetente myndighed mener, at grundene i første afsnit er gyldige, kan den tillade institutterne
i sin medlemsstat at anvende behandlingen i artikel 310 på deres handelseksponeringer og bidrag til mis-
ligholdelsesfonde til den pågældende CCP. Når den giver en sådan tilladelse, giver den oplysning om
grundene til sin afgørelse.
Når den kompetente myndighed mener, at grundene, der er nævnt i første afsnit, ikke er gyldige, skal alle
institutter i dens medlemsstat, uanset hvilken behandling de valgte i overensstemmelse med artikel 301,
stk. 2, anvende behandlingen i stk. 3, litra a)-d) i nærværende artikel.
3. Når betingelsen i stk. 1, litra b), er opfyldt, skal et institut, uanset om betingelsen i stk. 1, litra a), er
opfyldt, senest tre måneder efter en hændelse som beskrevet i stk. 1, litra b), eller før, hvis instituttets
kompetente myndighed kræver det, gøre følgende med hensyn til sine eksponeringer mod den pågælden-
de CCP:
a) ophøre med at anvende den behandling, som det valgte i overensstemmelse med artikel 301, stk. 2
b) anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på sine handelseksponeringer mod CCP'en
c) anvende behandlingen i artikel 309 på dets indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på
dets uafdækkede bidrag til CCP'en
d) behandle andre eksponeringer end dem i litra b) og c) mod CCP'en som eksponeringer mod en virk-
somhed i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko, jf. kapitel 2.
AFSNIT III
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL OPERATIONEL RISIKO
KAPITEL 1
Generelle principper for anvendelsen af de forskellige metoder
Artikel 312
Tilladelse og underretning
1. For at kunne benytte standardmetoden skal institutterne opfylde kriterierne i artikel 320 ud over de ge-
nerelle standarder for risikostyring som nævnt i artikel 74 og 85 i direktiv 2013/36/EU. Institutterne skal
underrette de kompetente myndigheder, før de anvender standardmetoden.
De kompetente myndigheder tillader institutterne at anvende en alternativ relevant indikator for forret-
ningsområderne »detailbankydelser« og »forretningsbankydelser«, hvis betingelserne i artikel 319, stk. 2,
og artikel 320 er opfyldt.
2. De kompetente myndigheder tillader institutterne at anvende avancerede målemetoder baseret på deres
egne målingssystemer for operationel risiko, hvis alle de kvalitative og kvantitative standarder, der er om-
handlet i henholdsvis artikel 321 og 322 er opfyldt, og hvis institutterne opfylder de generelle standarder
for risikostyring som nævnt i artikel 74 og 85 i direktiv 2013/36/EU og afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, i
nævnte direktiv.
298
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0299.png
299
Institutterne skal også anmode om tilladelse fra deres kompetente myndigheder, hvis de ønsker at gen-
nemføre væsentlige udvidelser og ændringer af disse avancerede målemetoder. De kompetente myndighe-
der giver kun tilladelse, hvis institutterne fortsat opfylder de standarder, der er nævnt i første afsnit, når de
væsentlige udvidelser og ændringer er foretaget.
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i deres modeller for avancerede
målemetoder.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutterne gives tilladel-
se til at anvende avancerede målemetoder
b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidelserne af og ændringerne til de avancerede måle-
metoder er væsentlige
c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte underretning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 313
Fornyet anvendelse af mindre avancerede metoder
1. Institutter, der anvender standardmetoden, må ikke gå tilbage til at anvende basisindikatormetoden,
medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
2. Institutter, der anvender avancerede målemetoder, må ikke gå tilbage til at anvende standardmetoden
eller basisindikatormetoden, medmindre betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
3. Institutterne må kun gå tilbage til at anvende en mindre avanceret metode i forbindelse med operationel
risiko, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at anvendelsen af en mindre avanceret
metode ikke foreslås for at begrænse instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko,
at den er nødvendig på grund af instituttets art og kompleksitet, og at den ikke vil have en væsentlig
negativ indflydelse på instituttets solvens eller dets evne til effektivt at håndtere operationel risiko.
b) Instituttet er forudgående blevet meddelt tilladelse af den kompetente myndighed.
Artikel 314
Kombineret anvendelse af forskellige metoder
1. Institutterne kan anvende en kombination af metoder, hvis de kompetente myndigheder giver dem tilla-
delse hertil. De kompetente myndigheder giver en sådan tilladelse, hvis de krav, der er fastsat i henholds-
vis stk. 2, 3 og 4, er opfyldt.
2. Et institut kan anvende en avanceret målemetode kombineret med basisindikatormetoden eller stan-
dardmetoden, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:
a) Den kombination af metoder, der anvendes af instituttet, tager højde for alle dets operationelle risici,
og de kompetente myndigheder anerkender den metode, der anvendes af instituttet til at dække de
299
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0300.png
300
forskellige aktiviteter, geografiske placeringer, juridiske strukturer eller andre relevante opdelinger,
der fastlægges internt.
b) Kriterierne i artikel 320 og de i artikel 321 og 322 omhandlede standarder er opfyldt for den del af
aktiviteterne, der er omfattet af henholdsvis standardmetoden og de avancerede målemetoder.
3. For institutter, som ønsker at benytte en avanceret målemetode kombineret med enten basisindikator-
metoden eller standardmetoden, pålægger de kompetente myndigheder følgende supplerende betingelser
for at give tilladelse:
a) På datoen for implementeringen af en avanceret målemetode skal en væsentlig del af instituttets ope-
rationelle risici opgøres ved hjælp af den avancerede målemetode.
b) Instituttet skal forpligte sig til at anvende den avancerede målemetode på en væsentlig del af sine
transaktioner inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af dets kompetente myn-
digheder.
4. Et institut kan anmode om tilladelse fra den kompetente myndighed til kun at anvende en kombination
af basisindikatormetoden og standardmetoden i ekstraordinære situationer, såsom nylige tilkøb af nye for-
retningsaktiviteter, der kan nødvendiggøre en overgangsperiode ved implementeringen af standardmeto-
den.
Den kompetente myndighed giver kun en sådan tilladelse, hvis instituttet har forpligtet sig til at anvende
standardmetoden inden for en tidsramme, som er blevet forelagt for og godkendt af den kompetente myn-
dighed.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved vurdering af den metode, der er om-
handlet i stk. 2, litra a)
b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de
yderligere betingelser, der er nævnt i stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Basisindikatormetoden
Artikel 315
Kapitalgrundlagskrav
1. I henhold til basisindikatormetoden er kapitalgrundlagskravet for operationel risiko lig med 15 % af
gennemsnittet over tre år af den relevante indikator som fastsat i artikel 305.
Institutterne skal beregne gennemsnittet over tre år af den relevante indikator på grundlag af de seneste tre
observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke foreligger reviderede tal,
kan institutterne anvende deres egne estimater.
300
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0301.png
301
2. Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende sine egne fremadrettede estimater,
når det beregner den relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage historiske data, så snart de
foreligger.
3. Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan bevise, at anvendelse af et gennemsnit over tre
år til at beregne den relevante indikator, på grund af en fusion, en erhvervelse eller afhændelse af enheder
eller aktiviteter, vil medføre en fejlagtig vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, kan
den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre beregningen på en måde, der tager højde for sådan-
ne begivenheder, og underretter behørigt EBA herom. Under disse omstændigheder kan den kompetente
myndighed på eget initiativ også kræve, at et institut ændrer beregningen.
4. Hvis den relevante indikator for en given observation er negativ eller lig med nul, tager institutterne
ikke hensyn til dette tal ved beregning af gennemsnittet over tre år. Institutterne beregner gennemsnittet
over tre år som summen af positive tal divideret med antallet af positive tal.
Artikel 316
Den relevante indikator
1. For institutter, der anvender de regnskabsstandarder, der er fastsat i direktiv 86/635/EØF, er den rele-
vante indikator summen af elementerne i tabel 1; disse er baseret på posterne i institutternes resultatopgø-
relse i henhold til artikel 27 i nævnte direktiv. Institutterne skal medregne de enkelte elementer i summen
med positivt eller negativt fortegn.
Tabel 1
1 Renteindtægter og lignende indtægter
2 Renteudgifter og lignende udgifter
3 Indtægter af kapitalandele og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast
4 Gebyrer og provisionsindtægter
5 Gebyrer og provisionsudgifter
6 Resultat af finansielle transaktioner
7 Andre driftsindtægter
Institutterne skal justere disse elementer for at afspejle følgende forbehold:
a) Institutterne skal beregne den relevante indikator før fradrag af nedskrivninger og driftsudgifter. Insti-
tutter skal i driftsudgifter indregne gebyrer for outsourcing af tjenester, der ydes af tredjeparter, som
ikke er instituttets moder- eller datterselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som også er
instituttets moderselskab. Institutterne kan fradrage udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af
tredjeparter, i den relevante indikator, hvis disse udgifter påføres af en virksomhed, der er underlagt
bestemmelser i henhold til eller svarende til i denne forordning.
b) Institutterne må ikke anvende følgende elementer ved beregningen af den relevante indikator:
i)
realiseret fortjeneste/tab ved salg af poster, der ikke indgår i handelsbeholdningen
ii) engangsindtægter og andre ekstraordinære indtægter
iii) indtægter fra forsikring.
301
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0302.png
302
c) Når en fornyet værdiansættelse af poster i handelsbeholdningen er en del af resultatopgørelsen, kan
institutterne medtage denne fornyede værdiansættelse. Institutter, der anvender artikel 36, stk. 2, i di-
rektiv 86/635/EØF, skal indregne den fornyede værdiansættelse, der er bogført på resultatopgørelsen.
2. Institutterne, der anvender andre regnskabsstandarder end dem, der er indført ved direktiv 86/635/EØF,
skal beregne den relevante indikator på grundlag af data, der mest hensigtsmæssigt afspejler definitionen i
denne artikel.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den
metode, der skal anvendes til at beregne den relevante indikator som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 3
Standardmetoden
Artikel 317
Kapitalgrundlagskrav
1. Efter standardmetoden skal institutterne opdele deres virksomhed i en række forretningsområder som
fastsat i tabel 2 i stk. 4 og i overensstemmelse med principperne i artikel 318.
2. Institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravet for operationel risiko som et treårigt gennemsnit af
summen af de årlige kapitalgrundlagskrav for alle forretningsområder opført i tabel 2 i stk. 4. Det årlige
kapitalgrundlagskrav for hvert enkelt forretningsområde er lig med produktet af den tilsvarende betafak-
tor, der er nævnt i tabellen, og den del af den relevante indikator, der klassificeres i det pågældende forret-
ningsområde.
3. I et hvilket som helst år kan institutterne ubegrænset modregne negative kapitalgrundlagskrav som føl-
ge af en negativ del af den relevante indikator inden for et forretningsområde med positive kapitalgrund-
lagskrav inden for andre forretningsområder. Hvis det samlede kapitalgrundlagskrav for alle forretnings-
områder i et givet år er negativt, sætter institutterne dog tælleren for det pågældende år til nul.
4. Institutterne beregner det treårige gennemsnit af den i stk. 2 omhandlede sum på grundlag af de seneste
tre observationer for tolv måneder ved udgangen af regnskabsåret. Hvis der ikke foreligger reviderede tal,
kan institutterne anvende deres egne estimater.
Hvis et institut over for sin kompetente myndighed kan bevise, at anvendelse af et gennemsnit over tre år
til at beregne den relevante indikator – på grund af en fusion, en erhvervelse eller afhændelse af enheder
eller aktiviteter – vil medføre en fejlagtig vurdering af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, kan
den kompetente myndighed tillade instituttet at ændre beregningen på en måde, der tager højde for sådan-
ne begivenheder, og underretter behørigt EBA herom. Under disse omstændigheder kan den kompetente
myndighed på eget initiativ også kræve, at et institut ændrer beregningen.
Hvis et institut har været i drift i mindre end tre år, kan det anvende sine egne fremadrettede estimater, når
det beregner den relevante indikator, forudsat at det begynder at inddrage historiske data, så snart de fore-
ligger.
302
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0303.png
303
Tabel 2
Forretningsområde
Aktiviteter
Virksomhedsfinansie- Afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller place-
ring
ring af finansielle instrumenter på grundlag af en fast for-
pligtelse Tjenesteydelser i forbindelse med garantistillelse
Investeringsrådgivning Rådgivning af virksomheder om
kapitalstruktur, branchestrategi og relaterede spørgsmål
samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende virksom-
hedsfusioner og -opkøb Analysearbejde samt andre former
for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner i fi-
nansielle instrumenter
Handel og salg
Transaktioner for egen regning Mæglervirksomhed vedrø-
rende penge Modtagelse og overførsel af ordrer vedrøren-
de et eller flere finansielle instrumenter Udførelse af or-
drer på kunders vegne Placering af finansielle instrumen-
ter uden en fast forpligtelse Drift af multilaterale handels-
faciliteter
Børsmæglervirksom- Modtagelse og overførsel af ordrer vedrørende et eller
hed på detailmarkedet flere finansielle instrumenter Udførelse af ordrer på kun-
(Aktiviteter med fysi- ders vegne Placering af finansielle instrumenter uden en
ske personer eller med fast forpligtelse
SMV'er, der opfylder
kriterierne i artikel 123
vedrørende detaileks-
poneringsklassen)
Forretningsbankydel- Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring Ud-
ser
lån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser
Detailbankydelser
Modtagelse af indskud og andre midler på anfordring Ud-
(Aktiviteter med fysi- lån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser
ske personer eller med
SMV'er, der opfylder
kriterierne i artikel 123
vedrørende detaileks-
poneringsklassen)
Betaling og afvikling Tjenesteydelser vedrørende pengeoverførsler Emission og
administration af betalingsmidler
Tjenesteydelser i afde- Opbevaring og administration af finansielle instrumenter
linger
på kundernes vegne, herunder formueforvaltning og tilhø-
rende tjenester såsom forvaltning af kontanter/sikkerheds-
stillelse
Porteføljeadministrati- Porteføljeadministration Forvaltning af investeringsinsti-
on
tutter (UCITS) Andre former for porteføljeadministration
(betafaktor)
18 %
18 %
12 %
15 %
12 %
18 %
15 %
12 %
Artikel 318
Principper for klassificering efter forretningsområde
303
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0304.png
304
1. Institutterne skal udforme og dokumentere specifikke politikker og kriterier for fordeling af den rele-
vante indikator for forretningsområder og aktiviteter på standardrammerne i artikel 317. De skal revidere
og justere disse politikker og kriterier, når det er påkrævet i forbindelse med nye eller ændrede forret-
ningsaktiviteter og risici.
2. Institutterne skal anvende følgende principper for indplacering under forretningsområder:
a) Institutterne skal indplacere alle aktiviteter under forretningsområder, således at de ikke overlapper
hinanden, og således at de tilsammen dækker hele området.
b) Institutterne skal henregne alle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan indplaceres under standardfor-
retningsområderne, men som udgør en støttefunktion for en aktivitet inden for disse områder, til det
forretningsområde, hvor de fungerer som støttefunktion. Hvis støttefunktionen vedrører mere end et
forretningsområde, skal institutterne anvende objektive kriterier for indplaceringen.
c) Hvis en aktivitet ikke kan indplaceres under et bestemt forretningsområde, skal institutterne anvende
forretningsområdet med den højeste procent. Det samme forretningsområde gælder ligeledes for støt-
tefunktioner, der er tilknyttet den pågældende aktivitet.
d) Institutterne kan anvende interne prissætningsmetoder til at fordele den relevante indikator mellem
forretningsområder. Omkostninger, der genereres inden for ét forretningsområde, og som skal opføres
under et andet forretningsområde, kan omplaceres til det forretningsområde, som de vedrører.
e) Indplacering af aktiviteter under forretningsområder i relation til kapital til dækning af operationel ri-
siko skal ske i overensstemmelse med de kategorier, som institutterne anvender til kredit- og mar-
kedsrisici.
f) Den øverste ledelse har ansvaret for indplaceringspolitikken under tilsyn af instituttets styrende orga-
ner.
g) Institutterne skal underkaste indplaceringen efter forretningsområder uafhængig kontrol.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte be-
tingelserne for anvendelse af principperne for fordeling på forretningsområder som omhandlet i denne ar-
tikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. december 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 319
Den alternative standardmetode
1. Efter den alternative standardmetode anvender institutterne for forretningsområderne »detailbankydel-
ser« og »forretningsbankydelser« følgende:
a) den relevante indikator er en standardiseret indtægtsindikator svarende til den nominelle værdi af lån
og forskud ganget med 0,035
b) lån og forskud udgøres af de samlede udnyttede beløb inden for de pågældende kreditporteføljer.
Hvad angår forretningsbankydelser medtager institutterne også værdipapirer, der ikke indgår i han-
delsbeholdningen, i den nominelle værdi af lån og forskud.
2. For at få tilladelse til at anvende den alternative standardmetode skal instituttet opfylde samtlige føl-
gende betingelser:
a) Dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal udgøre mindst 90 % af
dets indtægter.
304
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0305.png
305
b) En væsentlig del af dets aktiviteter inden for detailbankydelser eller forretningsbankydelser skal om-
fatte lån med en stor sandsynlighed for misligholdelse.
c) Den alternative standardmetode skal give et hensigtsmæssigt grundlag for at beregne dets kapital-
grundlagskrav i relation til operationel risiko.
Artikel 320
Kriterier for standardmetoden
De i artikel 312, stk. 1, første afsnit, omhandlede kriterier er følgende:
a) Et institut skal råde over et veldokumenteret vurderings- og styringssystem vedrørende operationel
risiko, og der skal for systemet være en entydig ansvarsfordeling. Det skal identificere deres ekspone-
ring mod operationel risiko og registrere relevante oplysninger vedrørende operationel risiko, herun-
der oplysninger om væsentlige tab. Dette system underkastes regelmæssig uafhængig gennemgang,
der udføres af en intern eller ekstern part, som er i besiddelse af den nødvendige viden til at foretage
en sådan gennemgang.
b) Et instituts vurderingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med instituttets risikosty-
ringsprocedurer. Systemets output skal udgøre en integreret del af proceduren for overvågning og sty-
ring af instituttets profil med hensyn til operationel risiko.
c) Et institut skal indføre et system for rapportering til den øverste ledelse, der sikrer rapportering vedrø-
rende operationel risiko til de relevante funktioner inden for instituttet. Et institut skal have procedu-
rer, der giver mulighed for hensigtsmæssig indgriben på grundlag af oplysningerne i rapporterne til
ledelsen.
KAPITEL 4
Avancerede målemetoder
Artikel 321
Kvalitative standarder
De kvalitative standarder, der er omhandlet i artikel 312, stk. 2, er følgende:
a) Et instituts interne målingssystem for operationel risiko skal være tæt integreret med dets daglige risi-
kostyring.
b) Et institut skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for operationel risiko.
c) Et institut skal sørge for regelmæssig rapportering om erfaringer med eksponering og tab i forbindel-
se med operationel risiko og have forretningsgange for passende foranstaltninger som opfølgning på
disse erfaringer.
d) Et instituts risikostyringssystem skal være veldokumenteret. Instituttet skal have rutiner til sikring af
overholdelsen af bestemmelserne og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse.
e) Et institut skal underkaste deres styringsprocedurer og målingssystemer for operationel risiko regel-
mæssig gennemgang udført ved intern eller ekstern revision.
f) Et instituts interne valideringsprocedurer skal fungere pålideligt og effektivt.
g) Datastrømme og processer vedrørende et instituts risikomålingssystem skal være klare og tilgængeli-
ge.
Artikel 322
Kvantitative standarder
305
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0306.png
306
1. De i artikel 312, stk. 2, nævnte kvantitative standarder, omfatter standarderne vedrørende procedurer,
interne data, eksterne data, scenarioanalyse, forretningspraksis og interne kontrolfaktorer som fastsat i stk.
2-6.
2. Standarderne vedrørende procedurer er følgende:
a) Et institut skal beregne dets kapitalgrundlagskrav ved at indregne både forventede og uforventede tab,
medmindre forventede tab opfanges på tilfredsstillende vis i dets interne forretningsgange. Målet for
operationel risiko skal tage højde for hændelser i fordelingens hale med potentielt alvorlige konse-
kvenser med henblik på at opnå en pålidelighedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 % kon-
fidensinterval over en etårig periode.
b) Et instituts målingssystem for operationel risiko skal omfatte brugen af interne data, eksterne data,
scenarioanalyser og faktorer, der afspejler forretningspraksis, samt interne kontrolsystemer som be-
skrevet i stk. 3-6. Et institut skal have en veldokumenteret metode til vægtning af disse fire elementer
i sit overordnede system til måling af operationel risiko.
c) Et instituts risikomålingssystem skal registrere de væsentligste drivkræfter bag risikoen, der påvirker
formen af halen på fordelingen af tabsestimater.
d) Et institut kan kun tage hensyn til korrelationer mellem tab som følge af operationel risiko på tværs af
individuelle estimater af operationel risiko, hvis dets systemer til måling af korrelationer er pålidelige,
anvendes forsvarligt og tager hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med alle sådanne korrelati-
onsestimater, navnlig i stresssituationer. Et institut skal validere dets korrelationsestimater ved hjælp
af passende kvantitative og kvalitative teknikker.
e) Et instituts risikomålingssystem skal være konsistent internt, og det skal sikres, at kvalitative vurde-
ringer eller risikoreduktionsteknikker, der anerkendes på andre områder i denne forordning, ikke
medregnes flere gange.
3. Standarderne vedrørende interne data er følgende:
a) Et institut skal basere deres internt udviklede mål for operationel risiko på en historisk observations-
periode på mindst fem år. Når et institut første gang går over til at anvende en avanceret målemetode,
kan det anvende en treårig historisk observationsperiode.
b) Et institut skal kunne opdele dets historiske data for interne tab til de forretningsområder, der er fast-
lagt i artikel 317, og de typer af hændelser, der er fastlagt i artikel 324, og kunne fremlægge disse
data på de kompetente myndigheders anmodning. Under ekstraordinære omstændigheder kan et insti-
tut henføre tabshændelser, som påvirker hele instituttet, til et yderligere forretningsområde med be-
nævnelsen »virksomhedsposter«. Et institut skal have dokumenterede, objektive kriterier for fordelin-
gen af tab på de angivne forretningsområder og typer af hændelser. Et institut skal registrere tab på
operationel risiko, som er knyttet til kreditrisikoen, og som det historisk har medtaget i de interne kre-
ditrisikodatabaser, i databaserne over operationel risiko og identificere dem særskilt. Sådanne tab ind-
går ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster for operationel risiko, forudsat at instituttet fortsat
skal behandle dem som kreditrisici i forbindelse med beregning af kapitalgrundlagskravene. Et insti-
tut skal medtage tab på operationel risiko, der vedrører markedsrisici, i kapitalgrundlagskravet for
operationel risiko.
c) Et instituts data vedrørende interne tab skal være dækkende, idet alle væsentlige aktiviteter og ekspo-
neringer fra alle relevante delsystemer og geografiske placeringer skal registreres. Et institut skal
kunne godtgøre, at eventuelle udelukkede aktiviteter eller eksponeringer, både enkeltvis og samlet,
ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på de overordnede risikoestimater. Et institut skal fast-
sætte passende minimumstærskler for registrering af data vedrørende interne tab.
d) Ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal et institut indsamle oplysninger om datoen for
tabshændelsen, eventuel inddrivelse af bruttotab samt beskrivende oplysninger om drivkræfterne bag
eller årsagerne til tabshændelsen.
306
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0307.png
307
e) Et institut skal have specifikke kriterier for fordeling af tab, der skyldes et tab i en centraliseret funk-
tion eller vedrører en aktivitet, der strækker sig over mere end et forretningsområde, og for fordeling
af tab, der skyldes relaterede tabshændelser i en periode.
f) Et institut skal have dokumenterede procedurer for vurdering af den løbende relevans af historiske
tabsdata, herunder situationer, hvor man kan foretage skønsmæssige tilsidesættelser, anvende skale-
ring eller andre reguleringer, i hvilken udstrækning disse kan anvendes, og hvem der har bemyndigel-
se til at træffe beslutninger herom.
4. De kvalificerende standarder vedrørende eksterne data er følgende:
a) Et instituts målesystem vedrørende operationel risiko skal benytte relevante eksterne data, navnlig når
der foreligger en formodning om, at instituttet er eksponeret for sjældne, men dog potentielt alvorlige
tab. Et institut skal have en systematisk procedure til identificering af situationer, hvor der skal an-
vendes eksterne data, og til at afgøre, hvilke metoder der skal anvendes til at inddrage oplysningerne i
målesystemet.
b) Et institut skal regelmæssigt tage betingelserne og praksis vedrørende eksterne data op til revision og
skal dokumentere dem og underkaste dem periodisk uafhængig gennemgang.
5. Et institut skal benytte scenarioanalyser i form af ekspertvurderinger kombineret med eksterne data til
at vurdere sin eksponering mod meget alvorlige hændelser. Over tid skal instituttet validere og revurdere
sådanne vurderinger gennem sammenligning med de faktiske tab for at sikre, at de er rimelige.
6. De kvalificerende standarder vedrørende forretningspraksis og interne kontrolfaktorer er følgende:
a) Et instituts risikovurderingsmetode, der gælder for hele virksomheden, skal tage højde for centrale
faktorer med hensyn til forretningspraksis og intern kontrol, der kan ændre dets profil med hensyn til
operationel risiko.
b) Et institut skal begrunde valget af de enkelte faktorer i, at de er en betydende drivkraft for risikoen
baseret på erfaring og med inddragelse af en ekspertbedømmelse af de berørte forretningsområder.
c) Et institut skal over for de kompetente myndigheder kunne begrunde risikoestimaternes følsomhed
over for ændringer i faktorerne og den relative vægtning af de forskellige faktorer. Ud over at tage
højde for ændringer i risiciene på grund af forbedringer i risikostyringen skal et instituts risikomå-
lingssystem også tage højde for potentielle stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteternes øge-
de kompleksitet eller øget forretningsomfang.
d) Et institut skal dokumentere sit risikomålingssystem og underkaste det uafhængig gennemgang inden
for instituttet og af de kompetente myndigheder. Over tid skal et institut validere og revurdere proces-
sen og resultaterne gennem en sammenligning med de faktiske interne tabserfaringer samt relevante
eksterne data.
Artikel 323
Betydningen af forsikring og andre risikooverførselsmekanismer
1. De kompetente myndigheder tillader institutterne at anerkende betydningen af forsikring i henhold til
bestemmelserne i stk. 2-5 og andre risikooverførselsmekanismer, hvis instituttet kan godtgøre, at der er
opnået en mærkbar risikoreducerende virkning.
2. Forsikringsgiveren skal have tilladelse til at udbyde forsikring eller genforsikring og skal have en mini-
mumsrating fra et ECAI for sin evne til erstatningsbetaling, der af EBA er anerkendt som værende henført
til kreditkvalitetstrin 3 eller derover efter bestemmelserne i afsnit II, kapitel 2, om risikovægtning af insti-
tutters eksponeringer.
3. Forsikringen og institutternes håndtering heraf skal opfylde samtlige følgende betingelser:
307
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0308.png
308
a) Forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst et år. For policer med en restløbetid på
mindre end et år skal institutterne foretage passende reduktioner, der afspejler policens faldende rest-
løbetid, op til en reduktion på 100 % for policer med en restløbetid på 90 dage eller derunder.
b) Opsigelsesfristen for forsikringspolicen skal være mindst 90 dage.
c) Tilsynsmæssige tiltag må ikke føre til undtagelser eller begrænsninger i forsikringsdækningen eller, i
tilfælde af et instituts insolvensbehandling, betalingsstandsning eller konkurs, undtagelser eller be-
grænsninger, der forhindrer instituttets kurator eller likvidator i at få erstatning for tab eller udgifter,
som er påført instituttet, medmindre der er tale om hændelser, der opstår efter indsættelsen af kurator
eller iværksættelsen af likvidationsproceduren over for instituttet. Forsikringspolicen kan dog undtage
dækning af tab i form af bøder, bod eller lignende, som pålægges af de kompetente myndigheder.
d) Risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdækningen på en måde, der er klar for så vidt
angår forholdet til og er konsistent med den faktiske sandsynlighed for tab og virkningen af sådanne
tab, som anvendes ved den overordnede fastsættelse af kapitalen til dækning af operationel risiko.
e) Forsikringen skal leveres af tredjemand. Når der er tale om forsikring gennem kontrollerede og til-
knyttede selskaber, skal eksponeringen overføres til en uafhængig tredjemand, der opfylder kriterier-
ne i stk. 2.
f) Rammerne for indregning af forsikring skal være velbegrundede og dokumenterede.
4. Metoden for indregning af forsikring skal omfatte samtlige følgende elementer gennem reduktioner el-
ler »haircuts« vedrørende det indregnede forsikringsbeløb:
a) forsikringspolicens restløbetid, hvis den er under et år
b) policens opsigelsesvilkår, hvis opsigelsesfristen er under et år
c) betalingsusikkerhed samt begrænsninger med hensyn til forsikringspolicers dækning.
5. Begrænsningen af kapitalgrundlagskravet som følge af indregning af forsikringer og andre risikoover-
førselsmekanismer må ikke overstige 20 % af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, før der tages
højde for risikoreduktionsteknikker.
Artikel 324
Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder
De i artikel 322, stk. 3, litra b), omhandlede typer af tabshændelser er følgende:
Tabel 3
Kategori af hændelsestype
Definition
Intern svig
Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tileg-
ne sig midler eller omgå bestemmelser, lovgivningen eller virksomhedens
politik, undtagen hændelser vedrørende diskrimination, der involverer
mindst en intern part
Ekstern svig
Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tileg-
ne sig midler eller omgå lovgivningen, begået af tredjemand
Ansættelsesvilkår og sikker- Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds-
hed på arbejdspladsen
eller sikkerhedslovgivning eller -aftaler, udbetaling af erstatninger som føl-
ge af personskade eller hændelser vedrørende diskrimination
Kunder, produkter og forret- Tab, der opstår som følge af utilsigtede handlinger eller forsømmelighed,
ningspraksis
der medfører manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for
bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav), eller som følge af
produktets art eller udformning
308
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0309.png
309
Skader på fysiske aktiver
Forretningsforstyrrelser og
systemfejl
Ordreafvikling, levering og
procesforvaltning
Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske aktiver som følge af naturka-
tastrofer eller andre hændelser
Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller systemfejl
Tab som følge af mangelfuld transaktionsforvaltning eller procesforvalt-
ning vedrørende transaktioner med handelspartnere og forhandlere
AFSNIT IV
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL MARKEDSRISICI
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 325
Beregning af konsoliderede kapitalkrav
1. Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på
konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne
positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2.
2. Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder,
som giver tilladelsen, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.
b) De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, skal sikre gensi-
dig økonomisk støtte inden for koncernen.
3. Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være op-
fyldt ud over betingelserne i stk. 2:
a) Sådanne virksomheder skal være godkendt af myndighederne i et tredjeland og enten opfylde definiti-
onen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.
b) Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er
fastsat i denne forordning.
c) Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse
på overførsel af midler inden for koncernen.
KAPITEL 2
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser og særlige instrumenter
Artikel 326
Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici
309
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0310.png
310
Instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici er summen af kapitalgrundlagskravene vedrø-
rende de generelle og specifikke risici ved dets positioner i gælds- og aktieinstrumenter. Securitiserings-
positioner i handelsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.
Artikel 327
Netting
1. Den absolutte værdi af overskuddet af et instituts lange (korte) positioner i forhold til dets korte (lange)
positioner i samme aktier, gældsinstrumenter og konvertible værdipapirer og identiske finansielle futures,
optioner, warrants og covered warrants er dets nettoposition i hvert af de forskellige instrumenter. Ved
beregningen af nettopositionen behandles positioner i derivater som angivet i artikel 328, 329 og 330. In-
stitutters beholdninger af egne gældsinstrumenter indgår ikke i beregningen af kapitalkravet for specifik
risiko i henhold til artikel 336.
2. Der kan ikke foretages netting mellem et konvertibelt værdipapir og en modsvarende position i det un-
derliggende instrument, medmindre de kompetente myndigheder fastsætter en fremgangsmåde, hvor
sandsynligheden for, at et givet konvertibelt værdipapir ombyttes, tages i betragtning, eller fastsætter et
kapitalgrundlagskrav, der dækker ethvert potentielt tab, som kunne forekomme ved ombytningen. Sådan-
ne fremgangsmåder eller kapitalgrundlagskrav skal meddeles til EBA. EBA overvåger de forskellige for-
mer for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010.
3. Alle nettopositioner omregnes, uanset fortegn, daglig til instituttets indberetningsvaluta til gældende
spotmarkedskurs inden deres sammenlægning.
Artikel 328
Rentefutures og terminsforretninger
1. Rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter) og terminsforpligtelser til køb eller salg af
gældsinstrumenter behandles som kombinationer af lange og korte positioner. En lang rentefutureposition
behandles således som en kombination af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet for futurekon-
trakten, og en besiddelse af et aktiv med samme forfaldsdato som det underliggende instrument eller den
underliggende fiktive position bag den pågældende futurekontrakt. På samme måde behandles en solgt
FRA-kontrakt som en lang position med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden og
som en kort position, der forfalder på afregningstidspunktet. Såvel indskuds- som aktivbeholdningen skal
opføres i den første kategori i tabel 1 artikel 336 med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravet for
den specifikke risiko vedrørende rentefutures og FRA-kontrakter. En terminsforpligtelse til køb af et
gældsinstrument behandles som en kombination af et indskud, der forfalder på leveringstidspunktet, og en
lang (spot) position i selve gældsinstrumentet. Indskuddet medregnes i den første kategori i tabel 1 i arti-
kel 336 med henblik på beregning af specifik risiko, og gældsinstrumentet i den relevante kolonne i sam-
me tabel.
2. I denne artikel forstås ved en »lang position« en position, hvori et institut har fastlagt den rente, det vil
modtage på et tidspunkt i fremtiden, og ved en »kort position« en position, hvori instituttet har fastlagt
den rente, det skal betale på et tidspunkt i fremtiden.
Artikel 329
Optioner og warrants
310
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0311.png
311
1. Optioner og warrants baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, aktieindeks, finansielle futures,
swaps og fremmede valutaer behandles med henblik på dette kapitel, som om de var positioner af samme
værdi som det underliggende instrument, som optionen vedrører, ganget med delta. De kan modregnes
med en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende værdipapirer eller afledte instru-
menter. Det delta, der anvendes, skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner,
eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af
en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis model-
len giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt an-
går mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
2. Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen,
i forbindelse med optioner.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i
kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, jf. stk. 2, på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 3 omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndigheder
vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder har
anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.
Artikel 330
Swaps
Swaps behandles med henblik på renterisiko på samme måde som instrumenter, der balanceføres. En ren-
teswap, i henhold til hvilken et institut modtager variabel rente og betaler fast rente, behandles som en
lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsæt-
telse og en kort position i et fastforrentet instrument med samme løbetid som swappen selv.
Artikel 331
Renterisici i forbindelse med derivater
1. Institutter, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renterisiciene i forbindelse med
de derivater, der er omhandlet i artikel 328, 329 og 330, på basis af nutidsværdien af fremtidige betalin-
ger, kan, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil, anvende følsomhedsmodeller til at be-
regne de i de nævnte artikler omhandlede positioner og kan anvende dem for obligationer, der amortiseres
i løbet af deres restløbetid og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbs-
tidspunkt. Tilladelsen gives, hvis disse modeller resulterer i positioner, som har samme følsomhed over
for ændringer i renten som de underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uaf-
hængige bevægelser i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i ta-
bel 2 i artikel 339 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene i
relation til generel risiko vedrørende gældsinstrumenter.
2. Institutter, som ikke anvender modellerne i stk. 1, kan i stedet behandle positioner i de i artikel 328,
329 og 330 omhandlede derivater som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende krav:
311
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0312.png
312
a) Positionerne skal have samme værdi og være angivet i samme valuta.
b) Referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller kuponrente (for positioner med fast rente)
skal svare nøje til hinanden.
c) Den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast, restløbetiden skal være
underkastet følgende begrænsninger:
i)
mindre end en måned fremme: samme dag
ii) mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage
iii) mere end et år fremme: inden for tredive dage.
Artikel 332
Kreditderivater
1. Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for de generelle og specifikke risici for den part, som påtager
sig kreditrisikoen (»afdækningssælger«), anvendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi, medmindre an-
det er anført. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den fiktive værdi med den fiktive
værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden handelens påbegyndelse, idet en nega-
tiv nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt fortegn. Ved beregning af den spe-
cifikke risikovægtning vedrørende andet end »total return swaps« anvendes kreditderivatkontraktens lø-
betid i stedet for forpligtelsens løbetid. Positionerne bestemmes som følger:
a) En »total return swap« medfører en lang position i referenceforpligtelsens generelle risiko og en kort
position i den generelle risiko for en statsobligation med en løbetid svarende til perioden indtil næste
rentefastsættelse, og som tildeles en risikovægtning på 0 % i henhold til afsnit II, kapitel 2. Den med-
fører også en lang position i referenceforpligtelsens specifikke risiko.
b) En »credit default swap« medfører ikke nogen position i den generelle risiko. Hvad angår den speci-
fikke risiko skal instituttet registrere en syntetisk lang position i referenceenhedens forpligtelse, med-
mindre derivatet er vurderet eksternt og opfylder betingelserne for en kvalificeret gældspost. I så fald
registreres der en lang position i derivatet. Hvis der skal betales præmier eller renter af produktet, skal
disse pengestrømme betragtes som en fiktiv position i statsobligationer.
c) En »single name credit linked note« medfører en lang position i dette derivats generelle risiko som et
renteprodukt. Hvad den specifikke risiko angår opstår der en syntetisk lang position i referenceenhe-
dens forpligtelse. Endvidere opstår der en yderligere lang position i udstederen af derivatet. Hvis en
»credit linked note« har en ekstern rating og i øvrigt opfylder betingelserne for en kvalificeret gælds-
post, er det kun nødvendigt at registrere en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko.
d) Ud over en lang position i den specifikke risiko vedrørende udstederen af »noten« medfører en »mul-
tiple name credit linked note« med proportional beskyttelse en position i hver referenceenhed, og det
samlede fiktive kontraktbeløb fordeles på de forskellige positioner, afhængigt af hvor stor en del af
det samlede fiktive beløb hver eksponering mod referenceenheden udgør. Hvis der kan vælges mere
end én forpligtelse i en referenceenhed, bestemmes den specifikke risiko af, hvilken forpligtelse der
har den højeste risikovægtning.
e) Et »first-asset-to-default«-kreditderivat medfører en position for den fiktive værdi i hver referenceen-
heds forpligtelse. Hvis den maksimale kreditbegivenhedsbetaling er mindre end kapitalgrundlagskra-
vet ifølge metoden i første punktum, kan det maksimale betalingsbeløb udgøre kapitalgrundlagskra-
vet ved den specifikke risiko.
Et »nth-asset-to-default«-kreditderivat medfører en position for den fiktive værdi i forpligtelsen for hver
referenceenhed minus n-1-referenceenhederne med det laveste kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
risiko. Hvis den maksimale kredithændelsesbetaling er mindre end kapitalgrundlagskravet ifølge metoden
i første punktum i dette litra, kan dette beløb udgøre kapitalgrundlagskravet for specifik risiko.
312
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0313.png
313
Når et »nth-to-default«-kreditderivat har en ekstern rating, beregner afdækningssælgeren kapitalgrund-
lagskravet i relation til specifik risiko på grundlag af derivatets rating og anvender i relevant omfang se-
curitiseringernes respektive risikovægtning.
2. Hvad angår den part, som overfører kreditrisikoen (»afdækningskøberen«), opgøres positionerne som
de omvendte af afdækningssælgerens, undtagen hvad angår en »credit linked note« (som ikke medfører
nogen kort position i udstederen). Ved beregning af kapitalgrundlagskravet for afdækningskøberen an-
vendes kreditderivatkontraktens fiktive værdi. Uanset første punktum kan instituttet vælge at erstatte den
fiktive værdi med den fiktive værdi plus nettoændringer i kreditderivaternes markedsværdi siden hande-
lens påbegyndelse, idet en negativ nettoændring fra afdækningssælgerens synspunkt gives et negativt for-
tegn. Hvis der på et givet tidspunkt foreligger en call option sammen med en »step-up«, betragtes dette
tidspunkt som afdækningens udløbstidspunkt.
3. Kreditderivater i henhold til artikel 338, stk. 1 eller 3, medtages kun ved fastsættelsen af kapitalgrund-
lagskravet i relation til specifik risiko i henhold til artikel 338, stk. 4.
Artikel 333
Værdipapirer, der sælges under en genkøbsaftale, eller som er udlånt
Overdrageren af værdipapirer eller af garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer under en gen-
købsaftale og udlåneren af værdipapirer i en værdipapirudlånstransaktion skal medtage værdipapirerne i
beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i medfør af dette kapitel, hvis disse værdipapirer er handelsbe-
holdningspositioner.
Afdeling 2
Gældsinstrumenter
Artikel 334
Nettopositioner i gældsinstrumenter
Nettopositioner klassificeres efter den valuta, de er denomineret i, og kapitalgrundlagskravet for den spe-
cifikke og generelle risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.
Underafdeling 1
Specifik risiko
Artikel 335
Loft over kapitalgrundlagskravet for en nettoposition
Instituttet kan begrænse kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke risiko ved en nettoposition i et
gældsinstrument til det højest mulige tab forbundet med misligholdelsesrisikoen. For en kort risikopositi-
on kan dette loft beregnes som en værdiændring som følge af, at instrumentet eller, hvis det er relevant,
de underliggende navne omgående er blevet risikofri.
Artikel 336
Kapitalgrundlagskrav i relation til gældsinstrumenter, som ikke er securitiseringsinstrumenter
1. Instituttet fordeler sine nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som ikke er securitise-
ringspositioner, som beregnet i henhold til artikel 327 på de relevante kategorier i tabel 1 på grundlag af
313
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0314.png
314
udsteder eller låntager, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid og ganger dem med de i tabellen
anførte vægte. Instituttet adderer sine vægtede positioner, der fremkommer ved anvendelse af denne arti-
kel, uanset om de er lange eller korte, for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.
Tabel 1
Kategori
Kapitalgrundlagskrav i relation til speci-
fik risiko
0%
Gældspapirer, som ville blive tillagt en
risikovægt på 0 % efter standardmetoden
for kreditrisiko
Gældspapirer, som ville blive tillagt en 0,25 % (restløbetid højst seks måneder)
risikovægt på 20 eller 50 % efter stan- 1,00 % (restløbetid fra over seks måne-
dardmetoden for kreditrisiko og andre der til og med 24 måneder) 1,60 % (rest-
kvalificerede poster som defineret i stk. løbetid over 24 måneder)
4
Gældspapirer, som ville blive tillagt en 8,00 %
risikovægt på 100 % efter standardmeto-
den for kreditrisiko
Gældspapirer, som ville blive tillagt en 12,00 %
risikovægt på 150 % efter standardmeto-
den for kreditrisiko
2. I forbindelse med institutter, der anvender IRB-metoden vedrørende den eksponeringsklasse, som ud-
stederen af gældsinstrumentet tilhører, skal den låntager, eksponeringen vedrører, for at kunne tildeles en
risikovægt efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. stk. 1, have en intern rating, hvor sandsynligheden
for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin efter stan-
dardmetoden.
3. Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende obligationer,
der er berettiget til en risikovægt på 10 % i henhold til behandlingen i artikel 129, stk. 4, 5 og 6, som
halvdelen af det gældende kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende kategori 2 i tabel
1.
4. Andre kvalificerede poster er:
a) lange og korte positioner i aktiver, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget
ECAI, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
De betragtes af det pågældende institut som tilstrækkelig likvide.
ii) Deres investeringskvalitet svarer efter instituttets eget skøn som minimum til de aktiver, der er
nævnt i tabel 1, anden række.
iii) De handles på mindst ét reguleret marked i en medlemsstat eller på en fondsbørs i et tredjeland,
såfremt denne børs anerkendes af den relevante medlemsstats kompetente myndigheder
b) lange og korte positioner i aktiver, der udstedes af institutter, som er omfattet af kapitalgrundlagskra-
vene i denne forordning, der af det pågældende institut betragtes som tilstrækkeligt likvide, og hvis
investeringskvalitet efter instituttets eget skøn som minimum svarer til de aktiver, der er nævnt i tabel
1, anden række
c) værdipapirer udstedt af institutter, hvis kreditkvalitet skønnes mindst at svare til den, der er knyttet til
kreditkvalitetstrin 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisici ved eksponeringer mod institutter,
314
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0315.png
315
og som er underlagt ordninger for regulering og tilsyn, der svarer til dem, der er fastsat i denne for-
ordning og i direktiv 2013/36/EU.
Institutter, der gør brug af litra a) eller b), skal have en dokumenteret metode til at vurdere, om aktiver
opfylder kravene i de nævnte litraer og oplyse de kompetente myndigheder om denne metode.
Artikel 337
Kapitalgrundlagskrav for securitiseringsinstrumenter
1. For så vidt angår instrumenter i handelsbeholdningen, som er securitiseringspositioner, vægter institut-
tet sine nettopositioner som beregnet i overensstemmelse med artikel 327, stk. 1, ved hjælp af følgende:
a) for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af standardmetoden for kreditrisiko vedrørende
samme instituts eksponeringer uden for handelsbeholdningen: 8 % af risikovægten beregnet efter
standardmetoden, jf. afsnit II, kapitel 5, afdeling 3
b) for securitiseringspositioner, som ville være omfattet af IRB-metoden for samme instituts eksponerin-
ger uden for handelsbeholdningen: 8 % af risikovægten beregnet efter IRB-metoden, jf. afsnit II, ka-
pitel 5, afdeling 3.
2. Tilsynsmetoden i artikel 262 kan anvendes, hvis instituttet kan udarbejde estimater af PD og i påkom-
mende tilfælde eksponeringsværdi og LGD som input til tilsynsmetoden i overensstemmelse med kravene
for estimering af disse parametre efter IRB-metoden, jf. afdeling II, kapitel 3.
Et andet institut end et eksponeringsleverende institut, som ville kunne anvende metoden til samme secu-
ritiseringsposition uden for sin handelsbeholdning, må kun anvende den, hvis der er givet tilladelse hertil
af de kompetente myndigheder, idet denne gives, hvis instituttet opfylder betingelsen i første afsnit.
Estimater af PD og LGD som input til tilsynsmetoden kan alternativt også udarbejdes på basis af estima-
ter, der fremkommer ved anvendelse af metoden vedrørende forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
i et institut, der har fået tilladelse til at anvende en intern model i forbindelse med gældsinstrumenters
specifikke risiko. Dette alternativ må kun anvendes, hvis de kompetente myndigheder har givet tilladelse
hertil, idet en sådan tilladelse gives, hvis sådanne estimater opfylder de kvantitative krav for IRB-meto-
den, der er fastsat i afdeling II, kapitel 3.
I henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udsteder EBA retningslinjer for brugen af estima-
ter for PD og LGD som input, når disse estimater er baseret på IRB-metoden.
3. For securitiseringspositioner, som ville få tildelt en supplerende risikovægt i henhold til artikel 407,
anvendes 8 % af den samlede risikovægt.
Bortset fra securitiseringspositioner behandlet i henhold til artikel 338, stk. 4, adderer instituttet sine væg-
tede positioner, der fremkommer ved anvendelse af nærværende artikel (uanset om de er lange eller kor-
te), for at beregne kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko.
4. Som en undtagelse fra stk. 4, andet afsnit, adderer instituttet i en overgangsperiode, der slutter den 31.
december 2014, sine vægtede lange nettopositioner og sine vægtede korte nettopositioner særskilt. Den
største af disse summer udgør kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko. Dog indberetter institut-
tet til den kompetente myndighed i hjemlandet kvartalsvis den samlede sum af sine vægtede lange netto-
positioner og af sine vægtede korte nettopositioner fordelt på typer af underliggende aktiver.
5. Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en traditionel securitisering ikke opfylder betin-
gelserne for en væsentlig risikooverførsel i artikel 243, skal det i beregningen af kapitalgrundlagskravet i
315
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0316.png
316
henhold til nærværende artikel medtage de securitiserede eksponeringer i stedet for sine securitiseringspo-
sitioner fra denne securitisering.
Når et eksponeringsleverende institut med hensyn til en syntetisk securitisering ikke opfylder betingelser-
ne for en væsentlig risikooverførsel i artikel 449, skal det i beregningen af kapitalgrundlagskravet i hen-
hold til nærværende artikel medtage de securitiserede eksponeringer fra denne securitisering, men ikke
enhver kreditrisikoafdækning opnået for den securitiserede portefølje.
Artikel 338
Kapitalgrundlagskrav for korrelationshandelsporteføljen
1. Korrelationshandelsporteføljen består af securitiseringspositioner og »nth to default«-kreditderivater,
der opfylder samtlige følgende kriterier:
a) Positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller
noget andet derivat af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel af udbetalingen
af en securitiseringstranche.
b) Alle referenceinstrumenterne henhører under en af følgende kategorier:
i) »single-name«-instrumenter, herunder »single-name«-kreditderivater, for hvilke der findes et li-
kvidt marked for både køb og salg
ii) almindeligt handlede indeks, som er baseret på disse referenceenheder.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret
på god tro om at købe og sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på
god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste
salgspris, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med
normal handelskutyme.
2. Positioner, der henviser til et af følgende, kan ikke indgå i korrelationshandelsporteføljen:
a) et underliggende instrument, der kan henføres til eksponeringsklassen »detaileksponeringer« eller til
eksponeringsklassen »eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom« i henhold til standardmetoden for
kreditrisici uden for et instituts handelsbeholdning
b) en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der ikke i selv opfylder
betingelserne for indregning i korrelationshandelsporteføljen i henhold til stk. 1 og nærværende styk-
ke.
3. Et institut kan i korrelationshandelsporteføljen medtage positioner, der hverken er securitiseringspositi-
oner eller »nth to default«-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat
at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 1, sidste afsnit, for det pågæl-
dende instrument eller de underliggende instrumenter.
4. Et institut kan fastsætte kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshan-
delsporteføljen som det højeste af følgende beløb:
a) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføl-
jens lange nettopositioner alene
b) det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende korrelationshandelsporteføl-
jens korte nettopositioner alene.
Underafdeling 2
Generel risiko
316
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0317.png
317
Artikel 339
Beregning af den generelle risiko på grundlag af løbetid
1. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko skal alle positioner
vægtes efter løbetid som beskrevet i stk. 2 for at bestemme kapitalgrundlagskravet i forhold til dem. Kapi-
talkravet nedsættes, når en vægtet position indehaves sideløbende med en vægtet position med modsat
fortegn i samme løbetidsbånd. Kapitalkravet nedsættes også, når de vægtede positioner med modsat for-
tegn henhører under forskellige løbetidsbånd, idet nedsættelsen da vil afhænge såvel af, om de to positio-
ner falder i samme zone eller ej, som af, hvilke zoner de henhører under.
2. Instituttet fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i enten anden eller tredje kolonne i
tabel 2 i stk. 4. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på grundlag af
perioden indtil næste rentefastsættelse for andre instrumenter. Instituttet skelner endvidere mellem gælds-
instrumenter med en kuponrente på 3 % og derover og gældsinstrumenter med en kuponrente på under 3
% og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 2. Derefter gan-
ges hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabel 2.
3. Derefter adderer instituttet de vægtede lange positioner og de vægtede korte positioner i hvert løbetids-
bånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede
matchede position i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte position er den
vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig beregnes summen af de vægtede matchede
positioner i alle løbetidsbånd.
4. Instituttet beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår i hver af
zonerne i tabel 2, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i hver enkelt zone. På
samme måde beregnes summen af de vægtede umatchede korte positioner i hvert enkelt løbetidsbånd i en
bestemt zone med henblik på at beregne den vægtede umatchede korte position i den pågældende zone.
Den del af den vægtede umatchede lange position i en given zone, der matches af den vægtede umatchede
korte position i samme zone, er den vægtede matchede position i den pågældende zone. Den del af den
vægtede umatchede lange eller korte position i en zone, der ikke kan matches, er den vægtede umatchede
position i den pågældende zone.
Tabel 2
Løbetidsbånd
Kuponrente på 3 % og der-
Kuponrente på under 3 %
over
0 = 1 måned
0 = 1 måned
> 1 = 3 måneder
> 1 = 3 måneder
> 3 = 6 måneder
> 3 = 6 måneder
> 6 = 12 måneder
> 6 = 12 måneder
> 1 = 2 år
> 1,0 = 1,9 år
> 2 = 3 år
> 1,9 = 2,8 år
> 3 = 4 år
> 2,8 = 3,6 år
> 4 = 5 år
> 3,6 = 4,3 år
> 5 = 7 år
> 4,3 = 5,7 år
> 7 = 10 år
> 5,7 = 7,3 år
> 10 = 15 år
> 7,3 = 9,3 år
Forudsat rente-
ændring (%)
–
1,00
1,00
1,00
0,90
0,80
0,75
0,75
0,70
0,65
0,60
Zone
1
Vægt (%)
0,00
0,20
0,40
0,70
1,25
1,75
2,25
2,75
3,25
3,75
4,50
2
3
317
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0318.png
318
> 15 = 20 år
> 20 år
> 9,3 = 10,6 år
> 10,6 = 12,0 år
> 12,0 = 20,0 år
> 20 år
5,25
6,00
8,00
12,50
0,60
0,60
0,60
0,60
5. Størrelsen af den vægtede umatchede lange eller korte position i zone 1, der matches af den vægtede
umatchede korte eller lange position i zone 2, er derefter den vægtede matchede position mellem zone 1
og 2. Samme beregning foretages derefter for den del af den vægtede umatchede position i zone 2, der
resterer, og den vægtede umatchede position i zone 3 med henblik på at beregne den vægtede matchede
position mellem zone 2 og 3.
6. Instituttet kan vende rækkefølgen i stk. 5 om, således at den vægtede matchede position mellem zone 2
og 3 beregnes før beregningen af positionen mellem zone 1 og 2.
7. Resten af den vægtede umatchede position i zone 1 matches derefter med det, der resterer i zone 3,
efter at denne zone er blevet matchet med zone 2, hvorved den vægtede matchede position mellem zone 1
og 3 fremkommer.
8. Efter de tre separate matchingberegninger i stk. 5, 6 og 7 adderes eventuelle restpositioner.
9. Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
a) 10 % af summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd
b) 40 % af den vægtede matchede position i zone 1
c) 30 % af den vægtede matchede position i zone 2
d) 30 % af den vægtede matchede position i zone 3
e) 40 % af de vægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3
f) 150 % af den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3
g) 100 % af de resterende vægtede umatchede positioner.
Artikel 340
Beregning af den generelle risiko på grundlag af varighed
1. Institutterne kan anvende en metode til beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko
ved gældsinstrumenter, der afspejler varigheden, i stedet for den metode, der er beskrevet i artikel 339,
hvis de gør det konsistent.
2. Efter den i stk. 1 omhandlede varighedsbaserede metode beregner instituttet på grundlag af det fastfor-
rentede gældsinstruments markedsværdi dets effektive rente, som er dets implicitte diskonteringssats. I
tilfælde af instrumenter med variabel rente beregner instituttet på grundlag af hvert instruments markeds-
værdi dets effektive rente under antagelse af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan
fastlægges næste gang.
3. Instituttet beregner derefter den modificerede varighed for hvert gældsinstrument efter følgende formel:
modificeret varighed
·
D
1+
R
hvor:
318
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0319.png
319
D = varighed beregnet efter følgende formel:
R = effektiv rente
C
t
= afdrag og renter på tidspunkt t
M = samlet løbetid.
Der skal foretages justering af beregningen af den modificerede varighed for gældsinstrumenter, som er
underlagt risiko for førtidig indfrielse. EBA udarbejder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for, hvordan sådanne justeringer anvendes.
4. Instituttet placerer hvert af gældsinstrumenterne i den relevante zone i tabel 3. Dette gøres på grundlag
af den modificerede varighed af det enkelte instrument.
Tabel 3
Zone
1
2
3
Modificeret varighed
(år)
> 0 ≤ 1,0
> 1,0 ≤ 3,6
3,6
Forudsat rente
(ændring i %)
1,0
0,85
0,7
5. Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede position for hvert instrument ved at gange markeds-
værdien med den modificerede varighed og med den forudsatte renteændring for et instrument med den
pågældende modificerede varighed (se kolonne 3 i tabel 3).
6. Instituttet skal beregne sine varighedsvægtede lange og korte positioner i hver enkelt zone. Førstnævn-
tes størrelse, der matches med sidstnævnte i hver enkelt zone, er den varighedsvægtede matchede position
i den pågældende zone.
Instituttet beregner derefter den varighedsvægtede umatchede position i hver enkelt zone. Det følger de-
refter de fremgangsmåder, der er fastsat for vægtede umatchede positioner i artikel 339, stk. 5-8.
7. Instituttets kapitalgrundlagskrav beregnes som summen af:
a) 2 % af summen af den varighedsvægtede matchede position i hver zone
b) 40 % af de varighedsvægtede matchede positioner mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3
c) 150 % af den varighedsvægtede matchede position mellem zone 1 og 3
d) 100 % af de resterende varighedsvægtede umatchede positioner.
Afdeling 3
Aktier
Artikel 341
Nettopositioner i aktieinstrumenter
319
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0320.png
320
1. Instituttet adderer særskilt alle sine lange nettopositioner og alle sine korte nettopositioner i henhold til
artikel 327. Summen af den absolutte værdi af de to tal er dets samlede bruttoposition.
2. Instituttet beregner særskilt for hvert marked forskellen mellem summen af de lange og de korte netto-
positioner. Summen af den absolutte værdi af disse forskelle er dets samlede nettoposition.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer begrebet »marked«
som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 342
Specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko som 8 % af sin samlede bruttoposi-
tion.
Artikel 343
Generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
Kapitalgrundlagskravet i relation til generel risiko er 8 % af instituttets samlede nettoposition.
Artikel 344
Aktieindeks
1. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de aktieindeks,
for hvilke fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
2. Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med at
anvende den i stk. 3 og 4 omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente myndigheder har anvendt den-
ne fremgangsmåde før den 1. januar 2014.
3. Aktieindeksfutures, deltaækvivalente instrumenter, der svarer til optioner baseret på aktieindeksfutures,
og aktieindeks, i det følgende samlet benævnt aktieindeksfutures, kan opdeles i positioner i hver af de
aktier, som indeksene består af. Disse positioner kan behandles som underliggende positioner i de pågæl-
dende aktier og kan modregnes i positioner med modsat fortegn i de underliggende aktier selv. Institutter-
ne skal underrette den kompetente myndighed om deres brug af denne fremgangsmåde.
4. Hvis en aktieindeksfuture ikke opdeles i underliggende positioner, behandles den, som om det drejede
sig om en individuel aktie. Der kan imidlertid ses bort fra den specifikke risiko vedrørende den individu-
elle aktie, hvis den pågældende aktieindeksfuture er børshandlet og repræsenterer et relevant tilstrække-
ligt diversificeret indeks.
320
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0321.png
321
Afdeling 4
Emissionsgaranti
Artikel 345
Reduktion af nettopositioner
1. For så vidt angår emissionsgaranti for gælds- og aktieinstrumenter, kan et institut anvende følgende
fremgangsmåde til at beregne sine kapitalgrundlagskrav. Instituttet beregner først nettopositionerne ved
fradrag af garanterede positioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på
grundlag af en formel aftale. Instituttet nedsætter derefter nettopositionerne med de i tabel 4 angivne re-
duktionsfaktorer og beregner sine kapitalgrundlagskrav under anvendelse af de nedsatte garanterede posi-
tioner.
Tabel 4
0. arbejdsdag
1. arbejdsdag
2. til 3. arbejdsdag
4. arbejdsdag
5. arbejdsdag
Efter 5. arbejdsdag
100 %
90 %
75 %
50 %
25 %
0%
»0. arbejdsdag« er den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at afta-
ge en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.
2. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af stk. 1.
Afdeling 5
Kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende positioner, der afdækkes med kredit-
derivater
Artikel 346
Udligning af afdækning med kreditderivater
1. Der kan foretages udligning af afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med principperne i
stk. 2-6.
2. Institutterne skal behandle positionen i kreditderivatet som det ene element og den afdækkede position,
der har den samme nominelle eller i givet fald fiktive værdi, som det andet element.
3. Der foretages fuld indregning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning og
stort set i samme omfang. Dette vil være tilfældet i følgende situationer:
a) De to elementer består af fuldstændig identiske instrumenter.
b) En lang kontantposition afdækkes med en »total rate of return swap« (eller omvendt), og der er fuld-
kommen match mellem referenceforpligtelsen og den underliggende eksponering (dvs. kontantpositi-
onen). Swappens løbetid kan være forskellig fra den underliggende eksponering.
321
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0322.png
322
I sådanne tilfælde pålægges der ikke kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko på nogen side af
positionen.
4. Der foretages en 80 % udligning, når værdien af de to elementer altid bevæger sig i modsat retning, og
når der er fuldkommen match mellem referenceforpligtelsen, referenceforpligtelsens og kreditderivatets
løbetid og den anvendte valuta for den underliggende eksponering. Derudover må kreditderivatkontrak-
tens hovedegenskaber ikke medføre, at kursudviklingen på kreditderivatet adskiller sig væsentligt fra kon-
tantpositionens kursudvikling. I det omfang der ved transaktionen overføres risiko, modregnes 80 % af
den specifikke risiko til den side af transaktionen med det højeste kapitalkrav, mens kravet i relation til
den specifikke risiko for den anden side bliver nul.
5. Der foretages delvis udligning, jf. dog stk. 3 og 4, i følgende situationer:
a) Positionen er omfattet af stk. 3, litra b), men der er manglende match i aktiverne mellem referencefor-
pligtelsen og den underliggende eksponering. Positionerne opfylder imidlertid følgende betingelser:
i) Referenceforpligtelsen er sidestillet med eller underordnet den underliggende forpligtelse.
ii) Den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen har samme låntager og har »cross de-
fault«- eller »cross acceleration«-klausuler, der kan retshåndhæves.
b) Positionen er omfattet af stk. 3, litra a), eller stk. 4, men der er manglende match i valutaerne eller
løbetiden mellem kreditrisikoafdækningen og det underliggende aktiv. En sådan manglende match i
valutaerne indgår i kapitalgrundlagskravet i relation til valutarisici.
c) Positionen er omfattet af stk. 4, men der er manglende match i aktiverne mellem kontantpositionen og
kreditderivatet. Det underliggende aktiv indgår imidlertid i de forpligtelser (der skal leveres) i kredit-
derivatdokumentationen.
I stedet for at addere kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko for hver side af transaktionen
anvendes kun det højeste af de to kapitalgrundlagskrav ved delvis udligning.
6. I alle situationer, der ikke er omfattet af stk. 3, 4 og 5, beregnes der et kapitalgrundlagskrav i relation til
specifik risiko for begge sider af positionerne separat.
Artikel 347
Udligning af afdækning med »first to default«- og »nth to default«-kreditderivater
I forbindelse med »first to default«- og »nth to default«-kreditderivater anvendes følgende fremgangsmå-
de for udligning i henhold til artikel 346:
a) Når et institut opnår kreditrisikoafdækning for en række referenceenheder, som ligger under et kredit-
derivat, på de vilkår, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne udløser forfald, og at denne
kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan kreditinstituttet modregne den specifikke risiko for
referenceenheden med den laveste specifikke risikovægtning blandt de underliggende referenceenhe-
der i overensstemmelse med tabel 1 i artikel 336.
b) Når den n'te misligholdelse af eksponeringerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må
afdækningskøberen kun modregne den specifikke risiko, hvis der også er risikoafdækning af mislig-
holdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1-misligholdelser. I sådanne tilfælde skal
metoden svare til den i litra a) angivne for »first to default«-kreditderivater med de nødvendige æn-
dringer for »nth to default«-produkter.
Afdeling 6
Kapitalgrundlagskrav i relation til ciu'er
Artikel 348
322
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0323.png
323
Kapitalgrundlagskrav i relation til CIU'er
1. Med forbehold af andre bestemmelser i denne afdeling pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrund-
lagskrav i relation til positionsrisiko omfattende både specifik og generel risiko på 32 %. Med forbehold
af artikel 353 sammenholdt med den modificerede behandling som guld i artikel 352, stk. 4, og artikel
367, stk. 2, litra b), pålægges positioner i CIU'er et kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisiko om-
fattende både specifik og generel risiko samt valutakursrisiko på 40 %.
2. Medmindre andet fremgår af artikel 350, tillades der ikke netting mellem en CIU's underliggende inve-
steringer og instituttets øvrige positioner.
Artikel 349
Generelle kriterier for CIU'er
For CIU'er kan fremgangsmåden i artikel 350 anvendes, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder samtlige følgende oplysninger:
i)
de aktivkategorier, som CIU'en må investere i
ii) hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse
iii) hvis der tillades gearing: det højeste gearingsniveau
iv) hvis der tillades transaktioner med finansielle OTC- derivater eller genkøbstransaktioner eller
transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer: en politik til begrænsning af mod-
partsrisikoen ved disse transaktioner.
b) Der aflægges beretning om CIU'ens virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det bli-
ver muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i rapporteringsperioden.
c) CIU'ens certifikater eller aktier kan hver dag på indehaverens forlangende indfris kontant af selska-
bets aktiver.
d) Investeringer i CIU'en holdes adskilt fra CIU-administratorens aktiver.
e) Det investerende institut foretager en fyldestgørende risikovurdering af CIU'en.
f) CIU'er skal ledes af personer, der er underlagt tilsyn i henhold til direktiv 2009/65/EF eller tilsvaren-
de lovgivning.
Artikel 350
Særlige metoder for CIU'er
1. Hvis instituttet til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet anvende
disse underliggende investeringer med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til positi-
onsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko. Efter denne metode behandles positioner i CIU'er
som positioner i CIU'ens underliggende investeringer. Netting tillades mellem positioner i CIU'ens under-
liggende investeringer og instituttets øvrige positioner, såfremt instituttet har en tilstrækkelig mængde ak-
tier eller certifikater, således at der kan ske indfrielse/oprettelse ved ombytning med de underliggende in-
vesteringer.
2. Institutterne kan beregne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik
og generel risiko, for positioner i CIU'er ved at formode positioner, der svarer til de positioner, som kræ-
ves for at gengive sammensætning og resultater af det eksternt genererede indeks eller den faste kurv af
aktier eller gældsbeviser, jf. litra a), på følgende betingelser:
a) Formålet med CIU'ens mandat er at gengive sammensætningen og resultaterne af et eksternt genere-
ret indeks eller en fast kurv af aktier eller gældsbeviser.
323
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0324.png
324
b) I en periode på mindst seks måneder kan der klart fastsættes en mindstekorrelationkoefficient mellem
daglige resultater af CIU'en og det indeks eller den kurv af aktier eller gældsbeviser, som den følger
på 0,9 korrelationen.
3. Hvis instituttet ikke til daglig har kendskab til CIU'ens underliggende investeringer, kan instituttet be-
regne kapitalgrundlagskravet i relation til positionsrisiko, omfattende både specifik og generel risiko, på
følgende betingelser:
a) Det antages, at CIU'en i videst muligt omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, først investerer i de
aktivklasser, der medfører det højeste kapitalgrundlagskrav i relation til specifik og generel risiko se-
parat og derefter foretager investeringer i faldende orden, indtil den højeste samlede investerings-
grænse er nået. Positionen i CIU'en vil blive behandlet som en direkte post i den formodede position.
b) Institutterne tager højde for den maksimale eksponering, som de kan få ved at indtage gearede positi-
oner gennem CIU'en, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation til specifik og generel risi-
ko separat; dette gøres ved forholdsmæssigt at øge positionen i CIU'en op til den maksimale ekspone-
ring mod de underliggende investeringselementer, som følger af mandatet.
c) Hvis kapitalgrundlagskravet i relation til specifik og generel risiko tilsammen i overensstemmelse
med nærværende stykke overstiger det, som er fastsat i artikel 348, stk. 1, fastsættes loftet for kapital-
grundlagskravet på dette niveau.
4. Institutterne kan lade følgende tredjeparter beregne og indberette kapitalgrundlagskravet i relation til
positionsrisikoen for de positioner i CIU'er, som er omfattet af stk. 1-4, i overensstemmelse med metoder-
ne i dette kapitel:
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samt-
lige værdipapirer hos denne depositar
b) for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder
kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
KAPITEL 3
Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko
Artikel 351
Bagatelgrænse og vægtning for valutakursrisiko
Hvis summen af et instituts samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition beregnet efter procedu-
ren i artikel 352, herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes kapitalgrundlagskrav efter en
intern model, overstiger 2 % af dets samlede kapitalgrundlag, skal instituttet beregne et kapitalgrundlags-
krav i relation til valutakursrisiko. Kapitalgrundlagskravet i relation til valutakursrisiko er 8 % af summen
af dets samlede nettovalutapositioner og dets nettoguldpositioner i indberetningsvalutaen.
Artikel 352
Beregning af den samlede nettovalutakursposition
1. Instituttets åbne nettoposition i hver enkelt valuta (inklusive indberetningsvalutaen) og i guld beregnes
som summen af følgende elementer (positive eller negative):
a) nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne, men endnu ikke
forfaldne renter, i den pågældende valuta eller, for gulds vedkommende, nettospotpositionen i guld)
324
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0325.png
325
b) nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales i henhold
til valuta- og guldfutures og den for valuta- og guldswaps underliggende hovedstol, der ikke indgår i
spotpositionen)
c) de uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive og kan
forventes at være uerholdelige
d) nettodeltaækvivalenten eller den deltabaserede ækvivalent af den samlede mængde af valuta- og
guldoptioner
e) markedsværdien af andre optioner.
Det delta, der anvendes i forbindelse med litra d), skal være det, der gælder for den pågældende børs. For
OTC-optioner, eller når delta ikke findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under
anvendelse af en passende model, hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gi-
ves, hvis modellen giver et tilstrækkeligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens vær-
di for så vidt angår mindre ændringer i markedsprisen på det underliggende instrument.
Instituttet kan medtage fremtidige nettoindtægter/udgifter, der endnu ikke er modtaget/afholdt, men alle-
rede fuldt afdækket, hvis det gør det konsistent.
Instituttet kan opdele nettopositioner i sammensatte valutaer i de deltagende valutaer ifølge de gældende
kvoter.
2. De positioner, som et institut bevidst har taget for at afdække sine kapitalprocent jf. artikel 92, stk. 1,
mod den negative virkning af valutakursændringer, kan med de kompetente myndigheders tilladelse ude-
lades fra beregningen af de åbne nettovalutapositioner. Sådanne positioner skal være af ikkehandelsmæs-
sig eller strukturel karakter, og enhver ændring i betingelserne for udeladelsen skal godkendes særskilt af
de kompetente myndigheder. Samme fremgangsmåde på samme betingelser kan anvendes på positioner,
som et institut besidder vedrørende poster, der allerede er fratrukket ved beregningen af kapitalgrundla-
get.
3. Et institut kan anvende nettonutidsværdien ved beregning af den åbne nettoposition i hver valuta og i
guld, hvis det anvender denne fremgangsmåde konsistent.
4. Korte og lange nettopositioner i hver enkelt valuta, bortset fra indberetningsvalutaen, og korte eller lan-
ge nettopositioner i guld omregnes til indberetningsvalutaen til markedsspotkurs. De lægges derefter sam-
men hver for sig, således at der fremkommer henholdsvis et samlet beløb for korte nettopositioner og et
samlet beløb for lange nettopositioner. Den højeste af disse to summer er instituttets samlede nettovaluta-
position.
5. Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen,
i forbindelse med optioner.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i
kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt for-
hold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
325
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0326.png
326
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndighe-
der vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder
har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.
Artikel 353
Valutakursrisiko for CIU'er
1. Ved anvendelsen af artikel 352 skal der for CIU'er tages hensyn til CIU'ens faktiske valutapositioner.
2. Institutterne kan anvende følgende tredjeparters indberetning om valutapositionerne i CIU'en:
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samt-
lige værdipapirer hos denne depositar
b) for andre CIU'er, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder
kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af beregningen skal bekræftes af en ekstern revisor.
3. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i en CIU, formodes det, at CIU'en har investe-
ret op til det maksimum, der er tilladt i CIU'ens mandat, i fremmed valuta, og i deres handelsbeholdnings-
positioner skal institutterne tage hensyn til den højeste indirekte eksponering, som de kan få, ved at
CIU'en foretager gearede investeringer, når de beregner deres kapitalgrundlagskrav i relation til valuta-
kursrisikoen. Dette gøres ved forholdsmæssigt at forøge positionen i CIU'en op til den maksimale ekspo-
nering, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver på grundlag af sit investeringsmandatet.
CIU'ens formodede valutaposition behandles som en særskilt valuta i henhold til behandlingen af investe-
ringer i guld, dog således, at den samlede lange position lægges til den samlede lange åbne valutaposition,
og den samlede korte position kan lægges til den samlede korte åbne valutaposition, hvis det vides om
CIU'ens investeringer er lange eller korte. Der kan ikke foretages netting mellem sådanne positioner før
beregningen.
Artikel 354
Snævert forbundne valutaer
1. Institutterne kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav i relation til positioner i relevante snævert for-
bundne valutaer. To valutaer anses for at være indbyrdes snævert forbundne, hvis – på grundlag af den
daglige valutakurs inden for de forudgående tre eller fem år – sandsynligheden for, at der på lige store
positioner med modsat fortegn i sådanne valutaer inden for de nærmeste ti arbejdsdage opstår et tab, som
er højst 4 % af værdien af den pågældende matchede position (vurderet i indberetningsvalutaen), er
mindst 99 %, når der anvendes en iagttagelsesperiode på tre år, og 95 %, når der anvendes en iagttagelses-
periode på fem år. Kapitalgrundlagskravet i forbindelse med matchede positioner i to indbyrdes snævert
forbundne valutaer er 4 % af værdien af den matchede position.
2. Ved beregningen af krav i dette kapitel kan institutterne se bort fra positioner i valutaer, som er under-
lagt en juridisk bindende mellemstatslig aftale om begrænsning af deres udsving i forhold til andre valuta-
er omfattet af samme aftale. Institutter skal beregne deres matchede positioner i sådanne valutaer og un-
derlægge dem et kapitalgrundlagskrav, som ikke er lavere end halvdelen af det ifølge den mellemstatslige
aftale tilladte maksimale udsving for de pågældende valutaer.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, for
hvilke fremgangsmåden i stk. 1 kan anvendes.
326
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0327.png
327
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Kapitalgrundlagskravet for matchede positioner i valutaerne for de medlemsstater, der deltager i anden
fase af Den Økonomiske Monetære Union, kan beregnes som 1,6 % af værdien af de matchede positioner.
5. Kun de umatchede positioner i valutaer som omhandlet i denne artikel indgår i den samlede nettovalu-
taposition., jf. artikel 352, stk. 4.
6. Instituttet kan efter udtrykkelig tilladelse fra sin kompetente myndighed anvende et kapitalgrundlag på
0 % indtil udgangen af 2017, hvis to valutaers daglige kurs i de foregående tre eller fem år på grundlag af
lige store positioner med modsat fortegn i ti på hinanden følgende arbejdsdage viser, at de to valutaer er
fuldstændig positivt korreleret, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende hand-
ler.
KAPITEL 4
Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko
Artikel 355
Valg af metode i forbindelse med råvarerisiko
Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til råvarerisiko ved hjælp af en af de metoder, der
er fastsat i artikel 356, 357 eller 358, jf. dog artikel 359, 360 eller 361.
Artikel 356
accesorisk virksomhed inden for råvarer
1. Institutter med accessorisk virksomhed inden for landbrugsråvarer kan fastsætte kapitalgrundlagskravet
for deres fysiske lager af råvarer ved udgangen af hvert år for det følgende år, hvis samtlige følgende kri-
terier er opfyldt:
a) De har på ethvert tidspunkt af året et kapitalgrundlag i relation til denne risiko, som ikke er mindre
end det gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til risikoen beregnet på et konservativt grund-
lag for det kommende år.
b) De beregner på et konservativt grundlag den forventede volatilitet for det tal, der er beregnet i hen-
hold til litra a).
c) Deres gennemsnitlige kapitalgrundlagskrav i relation til denne risiko overstiger ikke 5 % af deres ka-
pitalgrundlag eller 1 mio. EUR, og, under hensyn til den i henhold til litra b) beregnede volatilitet, det
forventede maksimale kapitalgrundlagskrav overstiger ikke 6,5 % af deres kapitalgrundlag.
d) Institutterne overvåger løbende, om de i henhold til litra a) og b) gennemførte beregninger stadig af-
spejler de faktiske forhold.
2. Institutterne skal underrette de kompetente myndigheder om deres brug af den i stk. 1 omhandlede mu-
lighed.
Artikel 357
Positioner i råvarer
327
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0328.png
328
1. Alle positioner i råvarer eller råvarederivater anføres i standardmåleenheden. Spotprisen for de enkelte
råvarer udtrykkes i indberetningsvalutaen.
2. Positioner i guld eller guldderivater betragtes som værende underlagt valutakursrisiko og behandles i
henhold til henholdsvis kapitel 3 eller 5 med hensyn til beregningen af råvarerisikoen.
3. Med henblik på anvendelsen af artikel 360, stk. 1, er overskuddet af instituttets lange positioner i for-
hold til dets korte positioner eller omvendt i samme råvarer og identiske råvarefutures, optioner og war-
rants dets nettoposition i hver af de enkelte råvarer. Derivater behandles som positioner i den underlig-
gende råvare, jf. artikel 358.
4. Ved beregning af en position i en råvare behandles følgende positioner som positioner i den samme
råvare:
a) positioner i forskellige underkategorier af råvarer i tilfælde, hvor underkategorierne kan erstatte hi-
nanden indbyrdes
b) positioner i lignende råvarer, hvis de er næsten indbyrdes substituerbare, og hvis der helt klart kan
konstateres en korrelation på mindst 0,9 mellem prisbevægelserne over en minimumsperiode på et år.
Artikel 358
Særlige instrumenter
1. Råvarefutures og terminsforpligtelser til køb eller salg af individuelle råvarer inkorporeres i målingssy-
stemet som fiktive værdier på grundlag af standardmåleenheden og tildeles en løbetid på grundlag af ud-
løbsdatoen.
2. Råvareswaps, hvor en fast pris udgør det ene element i transaktionen og den aktuelle markedspris det
andet, behandles som en serie positioner, der svarer til kontraktens fiktive beløb, hvor, hvis det er rele-
vant, en enkelt position svarer til hver betaling på swappen og indpasses i løbetidsbåndet i artikel 359, stk.
1. Positioner er lange, hvis instituttet betaler en fast pris og får en variabel pris, og korte, hvis instituttet
får en fast pris og betaler en variabel pris. Råvareswaps, hvis transaktionselementer er forskellige råvarer,
indplaceres i de relevante kategorier i løbetidsmetoden.
3. Optioner og warrants baseret på råvarer eller råvarebaserede afledte instrumenter behandles med hen-
blik på dette bilag, som om de var positioner af samme værdi som det underliggende instrument, som
optionen vedrører, ganget med optionens delta ved anvendelsen af dette kapitel. De kan modregnes med
en hvilken som helst modsvarende position i samme underliggende råvare eller råvarederivat. Det delta,
der anvendes, skal være det, der gælder for den pågældende børs. For OTC-optioner, eller når delta ikke
findes fra den pågældende børs, kan instituttet selv beregne delta under anvendelse af en passende model,
hvis de kompetente myndigheder giver tilladelse hertil. Tilladelsen gives, hvis modellen giver et tilstræk-
keligt nøjagtigt skøn over ændringen i optionens eller warrantens værdi for så vidt angår mindre ændrin-
ger i markedsprisen på det underliggende instrument.
Institutterne skal på dækkende vis i kapitalgrundlagskravene afspejle andre risici, ud over deltarisikoen, i
forbindelse med optioner.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i
kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt for-
hold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2013.
328
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0329.png
329
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i første afsnit omhandlede tekniske standarder kan de kompetente myndighe-
der vedblive med at anvende de nuværende nationale fremgangsmåder, hvis de kompetente myndigheder
har anvendt disse fremgangsmåder før den 31. december 2013.
5. Institutter, der er et af følgende, medtager de pågældende råvarer i beregningen af deres kapitalgrund-
lagskrav i relation til råvarerisiko:
a) overdrageren af råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve råvarer under en genkøbsaftale
b) udlåneren af råvarer i en råvareudlånsaftale.
Artikel 359
Løbetidsmetoden
1. Instituttet anvender en separat løbetidsmetode i overensstemmelse med tabel 1 for hver råvare. Alle
positioner i den pågældende råvare opføres i de relevante løbetidsbånd. Fysiske lagre opføres i første lø-
betidsbånd mellem 0 og til og med 1 måned.
Tabel 1
Løbetidsbånd (1)
0 ≤ 1 måned
> 1 ≤ 3 måneder
> 3 ≤ 6 måneder
> 6 ≤ 12 måneder
>1 ≤ 2 år
>2 ≤ 3 år
> 3 år
Spreadsats (%) (2)
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
1,50
2. Positioner i samme råvare kan modregnes og opføres i de relevante løbetidsbånd på nettobasis, hvis:
a) der er tale om positioner i kontrakter, der udløber på den samme dato
b) der er tale om positioner i kontrakter, der udløber inden for ti dage efter hinanden, og hvis kontrakter-
ne handles på markeder med daglige leveringstidspunkter.
3. Derefter beregner instituttet summen af de vægtede lange positioner og summen af de vægtede korte
positioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetids-
bånd, er de matchede positioner i det pågældende løbetidsbånd, mens den resterende lange eller korte po-
sition er den umatchede position i samme løbetidsbånd.
4. Den del af den umatchede lange position i et givet løbetidsbånd, der matches af en umatchet kort posi-
tion, eller omvendt, i et løbetidsbånd længere ude, er den matchede position mellem de to løbetidsbånd.
Den del af den umatchede lange eller korte position, der ikke kan matches på denne måde, er den umat-
chede position.
5. Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver enkelt råvare beregnes på grundlag af den relevante løbetids-
metode som summen af følgende:
a) summen af de matchede lange og korte positioner, ganget med den relevante spreadsats som anført i
kolonne 2 i tabel 1 for hvert løbetidsbånd og med råvarens spotpris
329
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0330.png
330
b) den matchede position mellem to løbetidsbånd for hvert løbetidsbånd, hvortil en umatchet position
overføres, ganget med 0,6 %, hvilket er overførselssatsen («carry rate«), og med råvarens spotpris
c) de resterende umatchede positioner, ganget med 15 %, hvilket er outrightsatsen, og med råvarens
spotpris.
6. Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af kapital-
grundlagskravene, beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 5.
Artikel 360
Forenklet metode
1. Instituttets kapitalgrundlagskrav for hver råvare beregnes som summen af:
a) 15 % af nettopositionen, lang eller kort, ganget med råvarens spotpris
b) 3 % af bruttopositionen, lang plus kort, ganget med råvarens spotpris.
2. Instituttets samlede kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko beregnes som summen af kapital-
grundlagskravene beregnet for hver enkelt råvare i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 361
Udvidet løbetidsmetode
Institutterne kan anvende de spread-, carry- og outright-minimumssatser, der er anført i nedenstående ta-
bel 2, i stedet for de satser, der er fastsat i artikel 359, forudsat at de:
a) i betydeligt omfang handler med råvarer
b) har en tilstrækkeligt diversificeret råvareportefølje
c) endnu ikke er i stand til at anvende interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet i relation
til råvarerisiko.
Tabel 2
Ædelmetaller
Landbrugspro- Andre, inklusive
Uædle metaller
(eksklusive
dukter
energiprodukter
guld)
1,0
1,2
1,5
1,5
0,3
0,5
0,6
0,6
8
10
12
15
Spreadsats (%)
Carrysats (%)
Outrightsats (%)
Institutterne skal underrette deres kompetente myndigheder om deres brug af denne artikel samt forelæg-
ge dokumentation for deres bestræbelser på at indføre en intern model til beregning af kapitalgrundlags-
kravet i relation til råvarerisiko.
KAPITEL 5
Anvendelse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav
Afdeling 1
Tilladelse og kapitalgrundlagskrav
Artikel 362
330
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0331.png
331
Specifikke og generelle risici
Positionsrisikoen i forbindelse med et handlet gældsinstrument eller et handlet aktieinstrument eller et de-
rivat deraf kan opdeles i to komponenter ved anvendelsen af dette kapitel. Den ene komponent er dens
specifikke risikokomponent og skal omfatte risikoen for kursændringer for det pågældende instrument på
grund af faktorer, der står i forbindelse med emittenten eller, for afledte instrumenter, emittenten af det
underliggende instrument. Den generelle risikokomponent omfatter risikoen for en kursændring for in-
strumentet, der for handlede gældsinstrumenter eller derivater heraf skyldes en ændring i rentesatserne el-
ler for aktier eller aktiederivater større bevægelser på aktiemarkedet, der ikke står i forbindelse med særli-
ge forhold vedrørende de enkelte værdipapirer.
Artikel 363
Tilladelse til at anvende interne modeller
1. Efter at have kontrolleret et instituts overholdelse af kravene i henholdsvis afdeling 2, 3 og 4 giver de
kompetente myndigheder institutter tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav i relation til en el-
ler flere af følgende risikokategorier under anvendelse af deres interne modeller i stedet for eller i kombi-
nation med metoderne i kapitel 2, 3 og 4:
a) generel risiko vedrørende aktieinstrumenter
b) specifik risiko vedrørende aktieinstrumenter
c) generel risiko vedrørende gældsinstrumenter
d) specifik risiko vedrørende gældsinstrumenter
e) valutarisiko
f) råvarerisiko.
2. For risikokategorier, for hvilke instituttet ikke har fået den i stk. 1 omhandlede tilladelse til at anvende
sine interne modeller, beregner instituttet fortsat sine kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med hen-
holdsvis kapitel 2, 3 og 4. De kompetente myndigheders tilladelse til at anvende interne modeller kræves
for hver risikokategori og gives kun, hvis den interne model omfatter en betydelig andel af positionerne i
en bestemt risikokategori.
3. Væsentlige ændringer i anvendelsen af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anven-
de, udvidet anvendelse af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, særlig til at
omfatte yderligere risikokategorier, og den første beregning af value-at-risk i stresssituationer i henhold
til artikel 365, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra den kompetente myndighed.
Instituttet skal underrette de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendel-
sen af de interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om væsentlige udvidelser eller ændringer af
anvendelsen af interne modeller
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutter gives tilladelse
til at anvende interne modeller
c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er omfattet af den interne model inden for en risiko-
kategori, skal anses for at være »betydelig« som omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
331
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0332.png
332
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 364
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af interne modeller
1. Institutter, der anvender en intern model, skal ud over kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til kapi-
tel 2, 3 og 4 for de risikokategorier, for hvilke der ikke er givet tilladelse til at anvende en intern model,
opfylde et kapitalgrundlagskrav udtrykt som summen af litra a) og b):
a) den højeste af følgende værdier:
i) den foregående dags value-at-risk-værdi beregnet efter artikel 365, stk. 1 (VaRt-1)
ii) et gennemsnit af de daglige value-at-risk-værdier beregnet efter artikel 365, stk. 1, for hver af de
foregående 60 arbejdsdage (VaRavg) ganget med multiplikationsfaktoren (mc) i henhold til arti-
kel 366
b) den højeste af følgende værdier:
i) den seneste tilgængelige value-at-risk-værdi beregnet efter artikel 365, stk. 2 (sVaRt-1) og
ii) et gennemsnit af value-at-risk-værdier i stresssituationer beregnet på den måde og med den hyp-
pighed, som er angivet i artikel 365, stk. 2, for de foregående 60 arbejdsdage (sVaRavg) ganget
med multiplikationsfaktoren (ms) i henhold til artikel 366.
2. Institutter, der anvender en intern model til beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til speci-
fik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter, skal opfylde et krav til supplerende kapitalgrundlag ud-
trykt som summen af litra a) og b):
a) kapitalgrundlagskravet beregnet i henhold til artikel 337 og 338 for specifik risiko i forbindelse med
securitiseringspositioner og »nth to default«-kreditderivater i handelsbeholdningen med undtagelse af
sådanne, der indgår i et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko i forbindelse med korrelati-
onshandelsporteføljen i henhold til afdeling 5, og i givet fald kapitalgrundlagskravet i relation til spe-
cifik risiko i overensstemmelse med kapitel 2, afdeling 6, for sådanne positioner i CIU'er, for hvilke
hverken betingelserne i artikel 350, stk. 1 eller 2, er opfyldt
b) den højeste værdi af:
i) det seneste tal for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko beregnet i overensstemmelse med
afdeling 3
ii) gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger.
3. Institutter, der har en korrelationshandelsportefølje, som opfylder kravene i artikel 338, stk. 1, 2 og 3,
må opfylde et kapitalgrundlagskrav på grundlag af artikel 377 i stedet for artikel 338, stk. 4, beregnet som
den højeste værdi af følgende:
a) det seneste tal for korrelationshandelsporteføljerisiko beregnet i overensstemmelse med afdeling 5
b) gennemsnittet af dette tal over de foregående 12 uger
c) 8 % af det kapitalgrundlagskrav, der på tidspunktet for beregningen af det seneste risikotal som om-
handlet i litra a) ville blive beregnet i henhold til artikel 338, stk. 4, for alle de positioner, der indgår i
den interne model for korrelationshandelsporteføljen.
Afdeling 2
Generelle krav
Artikel 365
Value-at-risk og beregning af value-at-risk i stresssituationer
332
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0333.png
333
1. Beregningen af den i artikel 364 omhandlede value-at-risk-værdi skal foretages under iagttagelse af
føl- gende krav:
a) daglig beregning af value-at-risk-værdien
b) et ensidigt 99 % konfidensinterval
c) en ihændehaverperiode på ti dage
d) en effektiv observationsperiode på mindst et år, bortset fra tilfælde, hvor en kortere observationsperi-
ode er berettiget som følge af en væsentlig forøgelse af kursvolatiliteten
e) månedlig ajourføring af datasættene.
Instituttet kan anvende value-at-risk-værdier beregnet efter kortere ihændehaverperioder end ti dage, som
skaleres op til ti dage ved hjælp af en egnet metode, der periodisk tages op til revision.
2. Desuden skal instituttet mindst en gang om ugen beregne en value-at-risk-værdi i stresssituationer for
den eksisterende portefølje i overensstemmelse med kravene i stk. 1, hvor input i value-at-risk-modellen
kalibreres efter historiske data fra en sammenhængende 12-måneders-periode med signifikant finansiel
stress, som er relevant for instituttets portefølje. Valget af sådanne historiske data skal hvert år tages op til
revision af instituttet, der skal underrette de kompetente myndigheder om resultatet heraf. EBA overvåger
de forskellige former for praksis til beregning af value-at-risk-værdier i stresssituationer og fastsætter ret-
ningslinjer for disse former for praksis i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Artikel 366
Obligatorisk backtesting og multiplikationsfaktorer
1. Resultaterne af de i artikel 365 omhandlede beregninger skaleres op med multiplikationsfaktorerne mc
og ms.
2. Hver af multiplikationsfaktorerne mc og ms skal være summen af mindst 3 og en plusfaktor mellem 0
og 1, jf. tabel 1. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser for de seneste 250 arbejdsdage, der er
konstateret ved instituttets backtesting af value-at-risk-værdien som omhandlet i artikel 365, stk. 1.
Tabel 1
Antal overskridelser
Under 5
5
6
7
8
9
10 eller flere
Plusfaktor
0,00
0,40
0,50
0,65
0,75
0,85
1,00
3. Institutterne skal daglig beregne overskridelser ved backtesting på grundlag af hypotetiske og faktiske
ændringer i porteføljeværdien. En overskridelse er en daglig ændring i porteføljeværdien, der overstiger
den hermed forbundne daglige value-at-risk-værdi, der er beregnet ved hjælp af instituttets model. Med
henblik på at fastsætte plusfaktoren fastslås antallet af overskridelser mindst hvert kvartal, og det er det
største antal overskridelser, der er beregnet på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i portefølje-
værdien, som skal benyttes til at fastsætte plusfaktoren.
333
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0334.png
334
Backtesting på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porte-
føljens daglige slutværdi og, under antagelse af uændrede positioner, med dens værdi ved slutningen af
den efterfølgende dag.
Backtesting på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføl-
jens daglige slutværdi med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer, provi-
sioner og nettorenteindtægt.
4. De kompetente myndigheder kan i enkelttilfælde nedsætte plusfaktoren til den værdi, der fremkommer
ved overskridelser under hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskridelser under faktiske overskridel-
ser ikke skyldes svagheder ved den interne model.
5. For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder løbende at kontrollere, at multiplikationsfakto-
rerne er passende, underretter institutterne snarest og senest inden for en frist på fem arbejdsdage de kom-
petente myndigheder om de overskridelser, der er konstateret i deres backtestingprogram.
Artikel 367
Krav til risikomåling
1. Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvareri-
siko samt interne modeller vedrørende korrelationshandel skal opfylde samtlige følgende krav:
a) Modellen skal præcist tage højde for alle væsentlige prisrisici.
b) Modellen skal tage højde for et tilstrækkelig stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivi-
tetsgrad på de respektive markeder. Indgår der en risikofaktor i instituttets prisfastsættelsesmodel,
men ikke i risikomålingsmodellen, skal instituttet kunne begrunde dette over for den kompetente
myndighed. Risikomålingsmodellen skal tage højde for optioners og andre produkters ikkelineære ka-
rakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen. Når der anvendes tilnærmede værdier for risikofak-
torer, skal der tidligere være opnået gode resultater vedrørende de positioner, der reelt indehaves.
2. En intern model til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvareri-
siko skal opfylde samtlige følgende krav:
a) Modellen skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, som in-
stituttet har rentefølsomme balanceførte eller ikkebalanceførte positioner i. Instituttet skal estimere
afkastkurverne under anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder. For væsentlige renterisici i
de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbe-
tidssegmenter for at opfange forskelle i volatilitet langs rentekurven. Modellen skal desuden opfange
risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.
b) Modellen skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, som
instituttets positioner er angivet i. For CIU'er tages der hensyn til deres reelle valutapositioner. Insti-
tutter kan anvende tredjemandsindberetninger om CIU'ens valutaposition, såfremt det i tilstrækkelig
grad er sikret, at indberetningen er korrekt. Hvis et institut ikke har kendskab til valutapositionerne i
en CIU, behandles denne position separat i overensstemmelse med artikel 353, stk. 3.
c) Modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet
har større positioner.
d) Modellen skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori instituttet har stør-
re positioner. Modellen skal også tage højde for risikoen ved ikkefuldstændigt forbundne bevægelser
mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som
følge af, at løbetiderne ikke er sammenfaldende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika,
herunder især leveringstidspunkter og handlernes mulighed for at lukke positioner.
334
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0335.png
335
e) Instituttets interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide posi-
tioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier.
Den interne model skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnær-
mede værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de foreliggende data er
utilstrækkelige eller ikke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
3. Instituttet må i interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, kun anvende empiriske
korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis instituttets metode til måling
af korrelationer er pålidelig og anvendes forsvarligt.
Artikel 368
Kvalitative krav
1. Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige og anvendes forsvar-
ligt, og særlig skal samtlige følgende kvalitetskrav opfyldes:
a) Interne modeller til beregning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko eller råvare-
risiko skal udgøre en integreret del af kreditinstituttets daglige risikostyringsprocedure og danne
grundlag for rapportering om risikoeksponering til den øverste ledelse.
b) Instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rappor-
terer direkte til den øverste ledelse. Risikokontrolfunktionen skal være ansvarlig for udformningen og
implementeringen af interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel. Risikokontrolfunk-
tionen skal foretage den indledende og løbende validering af interne modeller, der anvendes med hen-
blik på dette kapitel, idet den bærer ansvaret for det overordnede risikostyringssystem. Risikokontrol-
funktionen skal daglig udarbejde og analysere rapporter om resultaterne fra interne modeller til bereg-
ning af kapitalkrav i relation til positionsrisiko, valutakursrisiko og råvarerisiko og om hensigtsmæs-
sige foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.
c) Instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, og
risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige
beføjelser til at kunne reducere positioner, som individuelle handlere har taget, såvel som til at kunne
reducere instituttets samlede risikoeksponering.
d) Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbejdere, der er kvalificerede til at benytte
sofistikerede interne modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel, inden for
områderne handel, risikokontrol, revision og administration af handler/positioner.
e) Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte
interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne
modeller efterleves, herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel.
f) Interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal have vist sig at være rimelig nøjag-
tige til risikomåling.
g) Instituttet skal hyppigt gennemføre et omfattende stresstestprogram, herunder omvendte stresstest,
som indbefatter interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, og resultaterne af disse
stresstest skal analyseres af den øverste ledelse og afspejles i de retningslinjer og rammer, som den
øverste ledelse fastsætter. Denne procedure skal navnlig rettes mod markedernes likviditetsproblemer
i stresssituationer, koncentrationsrisici, markeder, hvor der ikke kan handles (»one way«-markeder),
risici for uforudsete hændelser, risikoen ved pludselig misligholdelse, ikkelineære produkter, »deep
out of the money«-positioner, positioner, der udsættes for pludselige prisudsving, og andre risici, som
de interne modeller måske ikke tager tilstrækkelig højde for. De stød, som modellerne udsættes for,
skal afspejle porteføljernes art og den tid, som det kan tage at afdække eller styre risici under vanske-
lige markedsforhold.
335
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0336.png
336
h) Instituttet skal som led i sin regelmæssige interne revision foretage en uafhængig gennemgang af sine
interne modeller, herunder dem, der anvendes med henblik på dette kapitel.
2. Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uaf-
hængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang
af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
a) hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af
risikokontrolfunktionen er fyldestgørende
b) hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporterin-
gen fungerer fyldestgørende
c) den proces, som instituttet anvender ved godkendelse af risikoberegningsmodeller og værdiansættel-
sessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og administrationsfunktioner
d) de risici, der tages højde for i risikoberegningsmodellen, og valideringen af eventuelle større ændrin-
ger i risikoberegningsmetoderne
e) hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og korrelations-
skønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, og hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsom-
heden er nøjagtig
f) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges
til den interne model, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er
uafhængige
g) den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af backtesting, som foretages med hen-
blik på at vurdere modellernes nøjagtighed.
3. I takt med udviklingen af teknikker og bedste praksis skal institutterne anvende disse i interne model-
ler, der anvendes med henblik på dette kapitel.
Artikel 369
Intern validering
1. Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at alle de af deres interne modeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter med passende kvalifikationer, som ikke delta-
ger i udviklingen af modellerne, for at sikre, at de er velfungerende og tager tilstrækkelig højde for alle
væsentlige risici. Denne validering skal foretages i forbindelse med den interne models udvikling, og når
der foretages væsentlige ændringer heraf. Valideringen skal foretages med regelmæssige mellemrum, og
navnlig i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens
sammensætning, som kan medføre, at den interne model ikke længere er hensigtsmæssig. I takt med den
løbende udvikling af teknikker og bedste praksis for intern validering skal institutterne anvende disse. Va-
lideringen af den interne model må ikke begrænses til backtesting, men skal som et minimum omfatte
følgende:
a) test, der viser, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke
resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes
b) institutterne skal ud over de obligatoriske backtestingprogrammer også iværksætte egne modelvalide-
ringstest, herunder backtesting, af de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer
c) anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne model kan tage hensyn til de særlige
strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici.
2. Instituttet skal foretage backtesting på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i portefølje-
værdien.
Afdeling 3
336
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0337.png
337
Særlige krav vedrørende modeller for specifik risiko
Artikel 370
Krav vedrørende modeller for specifik risiko
Interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko og interne modeller ve-
drørende korrelationshandel skal opfylde følgende yderligere krav:
a) De skal forklare porteføljens historiske prisudvikling.
b) De skal tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen.
c) De skal være robuste over for ugunstige ændringer i forudsætninger.
d) De skal valideres gennem backtesting, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for
den specifikke risiko. Hvis instituttet gennemfører en sådan backtesting på grundlag af relevante un-
derporteføljer, skal disse vælges på konsistent vis.
e) De skal tage højde for navnerelateret basisrisiko og skal særlig være følsomme over for væsentlige
idiosynkratiske forskelle mellem tilsvarende, men ikke identiske positioner.
f) De skal tage højde for risikoen for uforudsete begivenheder.
Artikel 371
Undtagelser fra modeller for specifik risiko
1. Et institut kan vælge fra beregningen af sit kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko ved en in-
tern model at undtage de positioner, for hvilke det opfylder et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik
risiko i henhold til artikel 332, stk. 1, litra e), eller artikel 337, bortset fra de positioner, der er omfattet af
metoden i artikel 377.
2. Et institut kan vælge ikke at tage højde for misligholdelses- og migreringsrisici for handlede gældsin-
strumenter i sin interne model, når det indregner disse risici gennem de krav, der er fastsat i afdeling 4.
Afdeling 4
Intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
Artikel 372
Krav om en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
Et institut, der anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko
vedrørende handlede gældsinstrumenter, skal også have en intern model for forøget misligholdelses- og
migreringsrisiko for at tage højde for misligholdelses- og migreringsrisiko vedrørende dets handelsbe-
holdningspositioner, som er forøget i forhold til de risici, der er indregnet i value-at-risk-værdien som an-
ført i artikel 365, stk. 1. Instituttet skal dokumentere, at dets interne model opfylder følgende standarder
under antagelse af et konstant risikoniveau, og at den om nødvendigt bliver tilpasset for at tage højde for
virkningerne af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og optionselementer:
a) Den interne model gør det muligt at foretage en relevant sondring mellem risici og nøjagtige og kon-
sistente estimater af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko.
b) Den interne models estimater af potentielle tab spiller en væsentlig rolle i instituttets risikostyring.
c) De markedsdata og den opgørelse af positioner, der anvendes i den interne model, er ajourført og un-
derkastes en passende kvalitetsvurdering.
d) Kravene i artikel 367, stk. 3, artikel 368, artikel 369, stk. 1, og artikel 370, litra b), c), e) og f), er
opfyldt.
337
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0338.png
338
EBA udsteder retningslinjer om kravene i artikel 373-376.
Artikel 373
Område for den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
Den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko skal omfatte alle positioner, der er
omfattet af et kapitalgrundlagskrav i relation til specifik renterisiko, herunder positioner, der er omfattet
af et kapitalkrav i relation til specifik risiko på 0 % i henhold til artikel 336, men ikke securitiseringsposi-
tioner og »nth to default«-kreditderivater.
Instituttet kan med de kompetente myndigheders tilladelse vælge konsistent at indregne alle positioner i
noterede aktier og positioner i derivater baseret på noterede aktier. Tilladelsen gives, hvis dette er i over-
ensstemmelse med den måde, hvorpå instituttet internt måler og styrer risici.
Artikel 374
Parametre for den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
1. Institutterne skal anvende den interne model til at beregne en værdi, som måler de tab, der opstår som
følge af misligholdelse og migrering mellem interne eller eksterne ratings med et 99,9 % konfidensinter-
val for en periode på et år. Institutterne skal beregne denne værdi mindst en gang om ugen.
2. Korrelationsestimater skal understøttes af en analyse af objektive data med pålidelige standarder. Den
interne model skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer. Koncentrationer, som kan opstå
inden for og på tværs af produktklasser i stresssituationer, skal også afspejles.
3. Den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko skal tage højde for virkningen af
korrelationen mellem misligholdelses- og migreringshændelser. Virkningen af diversificeringen mellem
på den ene side misligholdelses- og migreringshændelser og på den anden side andre risikofaktorer skal
ikke afspejles.
4. Den interne model baseres på forudsætningen om et konstant risikoniveau over etårsperioden, hvilket
indebærer, at bestemte individuelle positioner eller grupper af positioner i handelsbeholdningen, som i lø-
bet af likviditetshorisonten har været udsat for misligholdelser eller migreringer, ved likviditetshorison-
tens udløb føres tilbage til det oprindelige risikoniveau. Alternativt kan et institut vælge, at en position
forudsættes konstant for en etårig periode.
5. Likviditetshorisonter fastsættes efter den tid, der medgår til salg af positionen eller afdækning af alle
væsentlige prisrisici i stresssituationer, idet der tages særlig hensyn til positionens størrelse. Likviditets-
horisonter skal afspejle faktisk praksis og faktiske erfaringer i perioder med både systematiske og idio-
synkratiske stresssituationer. Likviditetshorisonter skal måles på grundlag af konservative skøn og være
tilstrækkeligt lange, således at salget eller afdækningen i sig selv ikke væsentligt kan påvirke den pris,
hvortil salget eller afdækningen foretages.
6. Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner gælder en
minimumsgrænse på tre måneder.
7. Ved fastsættelsen af en passende likviditetshorisont for en position eller gruppe af positioner tages der
højde for et instituts interne praksis vedrørende værdiansættelsesjusteringer og behandlingen af statiske
positioner. Når et institut fastsætter likviditetshorisonter for grupper af positioner frem for individuelle
positioner, skal kriterierne for grupper af positioner defineres på en måde, der meningsfuldt afspejler li-
kviditetsforskellene. Likviditetshorisonterne for koncentrerede positioner skal være længere, eftersom det
338
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0339.png
339
kræver længere tid at afvikle sådanne positioner. Likviditetshorisonten for et »securitisation warehouse«
skal afspejle den tid, der medgår til at opbygge, sælge og securitisere aktiverne eller afdække væsentlige
risikofaktorer i stresssituationer.
Artikel 375
Indregning af afdækning i den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
1. Risikoafdækning kan indgå i et instituts interne model til indregning af forøgede misligholdelses- og
migreringsrisici. Positioner kan modregnes, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle
instrument. Afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige in-
strumenter eller værdipapirer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udste-
dere kan i nogle tilfælde kun indregnes ved at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskel-
lige instrumenter. Institutterne skal tage højde for virkningen af væsentlige risici, som måtte opstå i inter-
vallet mellem afdækningens løbetid og likviditetshorisonten, og potentialet for væsentlige basisrisici i af-
dækningsstrategierne efter produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid,
emissionstidspunkt og andre forskelle mellem instrumenterne. Et institut skal kun tage højde for en af-
dækning, hvis den kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.
2. For positioner, som afdækkes via dynamiske afdækningsstrategier, kan tilbagejustering af afdækningen
inden for den afdækkede positions likviditetshorisont indregnes, forudsat at instituttet:
a) vælger at modelberegne tilbagejusteringen af afdækningen ensartet for den relevante gruppe positio-
ner i handelsbeholdningen
b) påviser, at indregningen af de tilbagejusterede tal forbedrer risikomålingen
c) påviser, at markederne for de instrumenter, der anvendes til afdækning, er tilstrækkeligt likvide til at
sikre, at denne tilbagejustering også kan foretages i stresssituationer. Eventuelle restrisici, der følger
af de dynamiske afdækningsstrategier, skal indregnes i kapitalgrundlagskravet.
Artikel 376
Særlige krav til den interne model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko
1. Den interne model til indregning af forøget misligholdelses- og migreringsrisiko skal tage højde for
den ikkelineære effekt af optioner, strukturerede kreditderivater og andre positioner med væsentlig ikkeli-
neær udvikling hvad angår prisudsving. Instituttet skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den mo-
delrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i forbindelse med sådanne pro-
dukter.
2. Den interne model skal være baseret på objektive og ajourførte data.
3. Som led i den uafhængige gennemgang og validering af deres interne modeller, der anvendes med hen-
blik på dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, skal institutterne navnlig træffe
samtlige følgende foranstaltninger:
a) sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres porteføljesammensæt-
ning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af deres systematiske risikofaktorer
b) gennemføre en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarioanalyser, til vurdering af
den interne models kvalitative og kvantitative egenskaber især med hensyn til behandlingen af kon-
centrationer. Disse test må ikke være begrænset af historiske erfaringer
c) anvende passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.
4. Den interne model skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder til iden-
tificering, måling og styring af handelsrisici.
339
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0340.png
340
5. Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelations- og andre modelan-
tagelser er klare for de kompetente myndigheder.
6. Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og
positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier. Den interne mo-
del skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal
være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ik-
ke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
Afdeling 5
Intern model for korrelationshandel
Artikel 377
Krav til en intern model for korrelationshandel
1. De kompetente myndigheder giver de institutter, der må anvende en intern model for den specifikke
risiko vedrørende gældsinstrumenter, og som opfylder kravene i stk. 2-6 i nærværende artikel og i artikel
367, stk. 1 og 3, artikel 368, artikel 369, stk. 1, og artikel 370, litra a), b), c), e) og f), tilladelse til at
anvende en intern model vedrørende kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen i stedet for
kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 338.
2. Institutterne anvender denne interne model til at beregne en værdi, som i tilstrækkelig grad indregner
alle prisrisici med et 99,9 % konfidensinterval for en periode på et år baseret på et konstant risikoniveau
og efter behov justeret for at tage højde for betydningen af likviditet, koncentrationer, risikoafdækning og
optionselementer. Institutterne skal beregne denne værdi mindst en gang om ugen.
3. Den i stk. 1 omhandlede model skal i tilstrækkelig grad tage højde for følgende risici:
a) den kumulerede risiko som følge af flere misligholdelser, herunder rangordningen af misligholdelser i
trancheopdelte produkter
b) kreditspændsrisiko, herunder gamma- og cross-gamma-effekter
c) volatiliteten i implicitte korrelationer, herunder den indbyrdes påvirkning mellem spænd og korrelati-
oner
d) basisrisiko, herunder begge af følgende:
i) basisrisikoen mellem spænd på et indeks og de enkeltpapirer, som det består af
ii) basisrisikoen mellem den implicitte korrelation i et indeks og skræddersyede porteføljer
e) inddrivelsesratens volatilitet, da den vedrører inddrivelsesraternes tendens til at påvirke tranchepriser-
ne
f) risikoen for skred i risikoafdækning og potentielle omkostninger ved rebalancering af sådanne risiko-
afdækninger, i det omfang risikomålingen omfatter effekter fra dynamisk risikoafdækning
g) andre væsentlige prisrisici vedrørende positioner i korrelationshandelsporteføljen.
4. Et institut skal anvende tilstrækkelige markedsdata i den i stk. 1 omhandlede model til at sikre, at den
fuldt ud tager højde for de fremtrædende risici, der er forbundet med disse eksponeringer, i sin interne
metode i overensstemmelse med kravene i denne artikel. Det skal over for den kompetente myndighed
gennem backtesting eller ved andre egnede metoder kunne dokumentere, at dets model i tilstrækkelig
grad kan forklare de historiske prisudsving for disse produkter.
Instituttet skal have egnede politikker og procedurer til at adskille de positioner, for hvilke det har tilladel-
se til at indregne dem i kapitalgrundlagskravet i henhold til denne artikel, fra andre positioner, for hvilke
det ikke har en sådan tilladelse.
340
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0341.png
341
5. For så vidt angår porteføljen af alle positioner, der er omfattet af den i stk. 1 omhandlede model, skal
instituttet jævnligt anvende et sæt på forhånd fastsatte stressscenarier. Disse stressscenarier skal undersø-
ge, hvorledes stress påvirker misligholdelsesraterne, inddrivelsessatserne, kreditspænd, basisrisiko, korre-
lationerne og andre relevante risikofaktorer vedrørende korrelationshandelsporteføljen. Instituttet skal
mindst en gang om ugen afvikle stressscenarier og mindst en gang i kvartalet aflægge rapport til de kom-
petente myndigheder om resultaterne, herunder sammenligninger med instituttets kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med denne artikel. I alle tilfælde, hvor stresstestresultaterne i væsentlig grad overstiger
kapitalgrundlagskravet for korrelationshandelsporteføljen, skal dette hurtigst muligt indberettes til de
kompetente myndigheder. EBA udsteder retningslinjer for afviklingen af stressscenarier i forbindelse med
korrelationshandelsporteføljen.
6. Den interne model skal bygge på en konservativ vurdering af risikoen ved mindre likvide positioner og
positioner med begrænset prisgennemsigtighed i forhold til realistiske markedsscenarier. Den interne mo-
del skal desuden opfylde de minimumsstandarder, der gælder på dataområdet. Tilnærmede værdier skal
være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis de tilgængelige data er utilstrækkelige eller ik-
ke afspejler en positions eller porteføljes reelle volatilitet.
AFSNIT V
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL AFVIKLINGSRISIKO
Artikel 378
Afviklings-/leveringsrisiko
For transaktioner, hvor gældsinstrumenter, aktier, udenlandsk valuta og råvarer, eksklusive genkøbstran-
saktioner og samt udlån og indskud af værdipapirer eller råvarer, stadig er uafviklede efter det fastsatte
leveringstidspunkt, skal et institut beregne prisforskellen.
Prisforskellen beregnes som forskellen mellem den aftalte afviklingspris for det pågældende gældsinstru-
ment, den pågældende aktie, udenlandske valuta eller råvare og den aktuelle markedsværdi, hvor forskel-
len vil kunne påføre instituttet tab.
Instituttet skal gange prisforskellen med den relevante faktor i højre kolonne i tabel 1, hvorved instituttets
kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko fremkommer.
Tabel 1
Antal arbejdsdage efter afviklingsdatoen
5-15
16-30
31-45
46 eller flere
(%)
8
50
75
100
Artikel 379
Leveringsrisiko (free deliveries)
1. Et institut skal have et kapitalgrundlag som fastsat i tabel 2, hvis
a) det har betalt for værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer før levering, eller hvis det har leveret
værdipapirer, udenlandsk valuta eller råvarer, før det har modtaget betaling herfor
341
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0342.png
342
b) der ved grænseoverskridende transaktioner er forløbet én dag eller mere, siden betalingen eller leve-
ringen er foretaget.
Tabel 2
Kapitalbehandling i forbindelse med leveringsrisiko (free deliveries)
Kolonne 1
Transaktions-type
Kolonne 2
Kolonne 3
Indtil første aftalte beta- Fra første aftalte betaling/
ling/del-levering
dellevering indtil fire
dage efter den anden af-
talte betaling/dellevering
Intet kapitalkrav
Kolonne 4
Fra fem arbejdsdage efter
den anden aftalte betaling/
dellevering indtil transak-
tionens endelige afslut-
ning
Behandles som ekspone- Behandles som en ekspo-
ring
neringsrisiko vægtet med
1250 %
Leverings-risiko
(free delivery)
2. Med henblik på risikovægtning i forbindelse med leveringsrisiko (free delivery), der behandles i hen-
hold til kolonne 3 i tabel 2, kan et institut, der benytter IRB-metoden i tredje del, afsnit II, kapitel 3, fast-
sætte sandsynligheden for misligholdelse (PD) for modparter, mod hvem det ikke har andre eksponerin-
ger uden for handelsbeholdningen, på grundlag af modpartens eksterne rating. Institutter, der anvender
egne estimater over tab givet misligholdelse (LGD), kan anvende LGD som fastsat i artikel 161, stk. 1, på
leveringsrisiko (free delivery), der behandles i henhold til kolonne 3 i tabel 2, forudsat at de anvender det
på alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan et institut, der anvender IRB-metoden i tredje del, afsnit II,
kapitel 2, anvende risikovægtene for standardmetoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2, forudsat at det
anvender dem på alle sådanne eksponeringer, eller kan anvende en 100 % risikovægt på alle sådanne eks-
poneringer.
Hvis beløbet fra en positiv eksponering, der stammer fra en transaktion med leveringsrisiko (free delive-
ry), ikke er væsentligt, kan institutterne anvende en risikovægt på 100 % på disse eksponeringer, undta-
gen hvis der kræves en risikovægt på 1250 % i henhold til kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1.
3. Som et alternativ til at anvende en risikovægt på 1250 % på leveringsrisiko (free delivery) i henhold til
kolonne 4 i tabel 2 i stk. 1, kan institutterne fradrage den overførte værdi plus den aktuelle positive værdi
af disse eksponeringer fra egentlige kernekapitalposter, jf. artikel 36, stk. 1, litra k).
Artikel 380
Dispensation
Hvis der sker et omfattende svigt i et afviklingssystem, et clearingsystem eller en CCP, kan de kompeten-
te myndigheder dispensere fra kapitalgrundlagskravene, der er beregnet som beskrevet i artikel 379 og
379, indtil fejlen er udbedret. Undlader en modpart i denne situation at afvikle en handel, anses det ikke
for en misligholdelse med hensyn til kreditrisikoen.
AFSNIT VI
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL KREDITVÆRDIJUSTERINGSRISIKO
Artikel 381
342
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0343.png
343
Definition af kreditværdijustering
I dette afsnit og i afsnit II, kapitel 6, forstås ved »kreditværdijustering« eller »CVA« en justering i forhold
til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart. Justeringen afspej-
ler den aktuelle markedsværdi af modpartens kreditrisiko for instituttet, men afspejler ikke den aktuelle
markedsværdi af instituttets kreditrisiko for modparten.
Artikel 382
Anvendelsesområde
1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmel-
se med dette afsnit for alle OTC-derivater inden for alle sine forretningsområder, undtagen kreditderiva-
ter, der begrænser de risikovægtede poster for kreditrisiko.
2. Et institut skal indregne værdipapirfinansieringstransaktioner ved beregningen af kapitalgrundlagskra-
vene som omhandlet i stk. 1, hvis den kompetente myndighed finder, at instituttets kreditværdijusterings-
risiko som følge af disse transaktioner er væsentlig.
3. Transaktioner med en kvalificerende central modpart og en kundes transaktioner med et clearingmed-
lem, når clearingmedlemmet fungerer som formidler mellem kunden og en kvalificerende central mod-
part, og transaktionerne indebærer en handelseksponering af clearingmedlemmet over for den kvalifice-
rende centrale modpart, er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
4. Følgende transaktioner er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisi-
ko:
a) transaktioner med ikkefinansielle modparter som defineret i artikel 2, nr. 9, i forordning (EU) nr.
648/2012 eller med ikkefinansielle modparter, der er etableret i et tredjeland, når disse transaktioner
ikke overstiger clearinggrænseværdien som fastsat i artikel 10, stk. 3 og 4, i nævnte forordning.
b) koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) nr. 648/2012, medmindre
medlemsstaterne vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bank-
koncern, i hvilket tilfælde de kompetente myndigheder kan kræve, at disse koncerninterne transaktio-
ner mellem de strukturelt adskilte institutter medtages i kapitalgrundlagskravene
c) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 2, nr. 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 og
omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 89, stk. 2, i nævnte forordning, indtil disse overgangs-
bestemmelser ophører med at være gældende
d) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra a) og b), og stk. 5, litra a), b) og
c), i forordning (EU) nr. 648/2012 og transaktioner med modparter, for hvilke artikel 115 i nærværen-
de forordning fastsætter en risikovægt på 0 % for eksponeringer mod disse modparter.
Fritagelsen fra kreditværdijusteringskravet for de transaktioner, der er omhandlet i litra c) i nærværende
artikel, som indgås i overgangsperioden fastsat i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, gælder
for løbetiden af den pågældende transaktions kontrakt.
5. EBA foretager senest den 1. januar 2015 og derefter hvert andet år en gennemgang på baggrund af den
internationale reguleringsmæssige udvikling og herunder om mulige metoder til kalibrering af og tærskel-
værdier for anvendelse af kreditværdijusteringsændringer på ikkefinansielle modparter etableret i et tred-
jeland.
EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættel-
se af procedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansielle modparter etableret i et tredjeland
fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
343
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0344.png
344
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder inden for seks måneder efter da-
toen for den i første afsnit omhandlede gennemgang.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010
Artikel 383
Avanceret metode
1. Et institut, der har tilladelse til at anvende en intern model vedrørende den specifikke risiko i forbindel-
se med gældsinstrumenter, jf. artikel 363, stk. 1, litra d), skal for alle transaktioner, for hvilke det har tilla-
delse til at anvende metoden med en intern model til bestemmelse af eksponeringsværdien for den tilknyt-
tede modpartsrisiko i henhold til artikel 283, bestemme kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdi-
justeringsrisiko ved at modelberegne virkningen af ændringer i modparternes kreditspænd på kreditværdi-
justeringerne for alle modparterne i disse transaktioner, idet der tages hensyn til kreditværdijusteringsaf-
dækning, som kan indgå i henhold til artikel 386.
Et institut skal anvende sin interne model til bestemmelse af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik
risiko i forbindelse med handlede gældspositioner og anvende et 99 % konfidensinterval og en tidage-
sækvivalent ihændehaverperiode. Den interne model skal anvendes på en sådan måde, at den simulerer
ændringer i modparters kreditspænd, men ikke modelberegner følsomheden af kreditværdijusteringer for
ændringer i andre markedsfaktorer, herunder ændringer i værdien af referenceaktivet, råvaren, valutaen
eller derivatets rentesats.
Kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart beregnes efter følgen-
de formel:
hvor:
t
i
t
T
s
i
= tidspunktet for den i'te værdiansættelse begyndende fra t
0
= 0
= den længste kontraktfastsatte forfaldstid på tværs af nettinggrupperne med modparten
= modpartens kreditspænd ved restløbetiden t
i
, der anvendes til at beregne modpartens kredit-
værdijustering. Hvis der foreligger oplysninger om modpartens »credit default swap spread«,
skal instituttet anvende dette spænd. Hvis der ikke foreligger oplysninger om »credit default
swap spread«, skal et institut anvende et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hen-
syn til modpartens rating, branche og region
LGD
MK
= tab givet modpartens misligholdelse baseret på spænd for et markedsinstrument tilhørende
modparten, hvis der findes et modpartsinstrument. Hvis der ikke findes et modpartsinstru-
T
ment, skal det baseres på et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyn til mod-
partens rating, branche og region.
Den første faktor i summen er en tilnærmet værdi for den markedsudledte implicitte sandsyn-
lighed for misligholdelse mellem tidspunkterne t
i-1
og t
i
344
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0345.png
345
EE
i
= den forventede eksponering mod modparten på værdiansættelsestidspunktet ti, idet ekspone-
ringer vedrørende forskellige nettinggrupper for en sådan modpart adderes, og idet den læng-
ste løbetid for hver nettinggruppe fastlægges på grundlag af den længste kontraktfastsatte lø-
betid inden for nettinggruppen. Et institut skal anvende den i stk. 3 beskrevne metode i tilfæl-
de af marginhandel, hvis instituttet anvender EPE-værdien som omhandlet i artikel 285, stk.
1, litra a) eller b), i forbindelse med denne form for handel
= den misligholdelsesrisikofrie diskonteringsfaktor på tidspunktet ti, hvor D0 = 1.
D
i
2. Ved beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en modpart base-
rer et institut alt input til sin interne model for specifik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter på en
af følgende formler, alt efter det enkelte tilfælde:
a) Hvis modellen er baseret på fuld revurdering, anvendes formlen i stk. 1 direkte.
b) Hvis modellen er baseret på kreditspændsfølsomheder for specifikke restløbetider, baserer et institut
hver kreditspændsfølsomhed (»Regulatory CS01«) på følgende formel:
For det sidste tidsinterval i = T er formlen følgende:
c) Hvis modellen anvender kreditspændsfølsomheder over for parallelle ændringer i kreditspænd, an-
vender et institut følgende formel:
d) Hvis modellen anvender sekundære følsomheder for ændringer i kreditspænd (spread gamma), bereg-
nes de pågældende gamma efter formlen i stk. 1.
3. Et institut, der anvender EPE-værdien for OTC-derivater med sikkerhedsstillelse, jf. artikel 285, stk. 1,
litra a) eller b), skal ved fastsættelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i
henhold til stk. 1 både
a) antage en konstant EE-profil og
b) sætte EE til den faktiske forventede eksponering som beregnet i henhold til artikel 285, stk. 1, litra b),
for en løbetid på eller over:
i) halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
ii) den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle transaktioner inden for nettinggruppen.
4. Et institut, der af den kompetente myndighed i henhold til artikel 283 har fået tilladelse til at anvende
metoden med interne modeller til at beregne eksponeringsværdier for størstedelen af sine aktiviteter, men
som anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, for mindre porteføljer, og som har
tilladelse til at anvende metoden med interne modeller for markedsrisiko i forbindelse med specifik risiko
vedrørende handlede gældsinstrumenter i henhold til artikel 363, stk. 1, litra d), kan med de kompetente
myndigheders tilladelse beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i hen-
hold til stk. 1 for de nettinggrupper, der ikke er omfattet af metoden med interne modeller. De kompetente
345
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0346.png
346
myndigheder giver kun denne tilladelse, hvis instituttet anvender den i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4
eller 5, omhandlede metode på et begrænset antal mindre porteføljer.
Ved en beregning i henhold til foregående afsnit, og hvis metoden med interne modeller ikke giver en
forventet eksponeringsprofil, skal et institut både:
a) antage en konstant EE-profil og
b) sætte EE til eksponeringsværdien som beregnet efter metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, 4 el-
ler 5, eller metoden med interne modeller for en løbetid på eller over:
i) halvdelen af den længste løbetid i nettinggruppen
ii) den beregnede vægtede gennemsnitlige løbetid for alle transaktioner inden for nettinggruppen.
5. Et institut fastlægger i henhold til artikel 364, stk. 1, og artikel 365 og 367 kapitalgrundlagskravene i
relation til kreditværdijusteringsrisiko som summen af value-at-risk uden for og i stresssituationer; denne
beregnes som følger:
a) For value-at-risk uden for stresssituationer anvendes de aktuelle parameterkalibreringer for den for-
ventede eksponering, jf. artikel 292, stk. 2, første afsnit.
b) For value-at-risk i stresssituationer anvendes EE-profiler for den fremtidige modpart i forbindelse
med kalibrering i stresssituationer, jf. artikel 292, stk. 2, andet afsnit. Stressperioden for kreditspæn-
dsparametrene skal være den alvorligste etårige stressperiode i den treårs stressperiode, der anvendes
til eksponeringsparametrene.
c) Den multiplikator på 3, som benyttes i beregningen af value-at-risk for obligationer og value-at-risk i
stresssituationer i overensstemmelse med Artikel 364, stk. 1, skal anvendes ved disse beregninger.
EBA kontroller konsekvensen i forbindelse med eventuelle tilsynsmæssige beslutninger om at anven-
de en højere multiplikator end 3 ved beregningen af value-at-risk og value-at-risk i stresssituationer i
relation til kreditværdijusteringsrisiko. Kompetente myndigheder, som anvender en højere multiplika-
tor end 3, begrunder dette skriftligt over for EBA.
d) Beregningen foretages mindst en gang om måneden, og den EE, der anvendes, beregnes med samme
hyppighed. Hvis den anvendte hyppighed er mindre end daglig, beregner instituttet med henblik på
den beregning, der er anført i artikel 364, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), gennemsnittet for tre
måneder.
6. For eksponeringer mod modparter, for hvilke instituttets godkendte interne model for specifik risiko i
forbindelse med gældsinstrumenter ikke giver et tilnærmet spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyn
til kriterierne om modpartens rating, branche og region, skal instituttet anvende den i artikel 384 omhand-
lede metode til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i instituttets godkendte interne model for specifik risiko i
forbindelse med gældsinstrumenter med henblik på at identificere si og LGDMKT som omhandlet i
stk. 1
b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteriet vedrørende et begrænset antal mindre porte-
føljer, jf. stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 384
346
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0347.png
347
Standardmetoden
1. Et institut, der ikke beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for sine
modparter i henhold til artikel 383, skal beregne et porteføljerelateret kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart efter følgende formel, idet der tages hensyn til kreditværdiju-
steringsafdækning, som kan indregnes i henhold til artikel 386:
hvor:
h
w
i
= den etårige risikohorisont (i enheder på et år); h = 1
= den vægt, der gælder for modparten »i«.
Modpart »i« tildeles en af de seks w
i
-vægte på grundlag af en ekstern kreditvurdering foreta-
get af et udpeget ECAI, jf. tabel 1. For en modpart, for hvilken der ikke foreligger en kredit-
vurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:
a) Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 3, skal tildele modpartens interne rating
en rating efter den eksterne kreditvurdering.
b) Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 2, skal tildele denne modpart wi = 1,0
%. Hvis et institut imidlertid anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskreditrisi-
koeksponeringer mod denne modpart, tildeles w
i
= 3,0 %
EAD
itotal
= den samlede værdi af modpart »i«s modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens nettinggrup-
per), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afdeling
3-6 i afsnit II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til
modpartsrisiko for den pågældende modpart. Et institut, der anvender en af metoderne i afsnit
II, kapitel 6, afdeling 3 og 4, kan som EAD
itotal
anvende den fuldt justerede eksponeringsvær-
di i overensstemmelse med artikel 223, stk. 5.
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, diskonteres ekspo-
neringen ved anvendelse af følgende faktor:
B
i
= den fiktive værdi af erhvervede afdækninger i form af »single name credit default swaps«
(sammenlagt i tilfælde af mere end en position), der vedrører modpart »i«, og som anvendes
til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det fiktive beløb diskonteres med følgende faktor:
B
ind
= den fulde fiktive værdi af en eller flere »index credit default swaps«, der er erhvervet som
beskyttelse, og som anvendes til at afdække kreditværdijusteringsrisiko.
Det fiktive beløb diskonteres med følgende faktor:
347
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0348.png
348
w
ind
= vægten for indeksafdækninger.
Et institut bestemmer W
ind
ved at beregne et vægtet gennemsnit af w
i
, der finder anvendelse
på de enkelte dele af indekset
= den faktiske løbetid for transaktionerne med modpart »i«.
For et institut, der anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, beregnes M
i
i overens-
stemmelse artikel 162, stk. 2, litra g). I denne forbindelse er Mi imidlertid ikke begrænset til
fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte løbetid i nettinggruppen.
For et institut, der ikke anvender metoden i afdeling 6 i afsnit II, kapitel 6, er M
i
den gennem-
snitlige fiktive vægtede løbetid som omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra b). I denne forbindel-
se er M
i
imidlertid ikke begrænset til fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte
løbetid i nettinggruppen
= løbetiden for afdækningsinstrumentet med den fiktive værdi B
i
(mængderne M
ihedge
B
i
lægges
sammen, hvis disse udgøres af flere positioner)
= løbetiden for indeksafdækningen ind.
Hvis der er tale om mere end én indeksafdækningsposition, er M
ind
den fiktivt vægtede løbe-
tid.
M
i
M
ihedge
M
ind
2. Hvis en modpart indgår i et indeks, som en »credit default swap«, der anvendes til afdækning af mod-
partsrisiko, er baseret på, kan instituttet trække det fiktive beløb, som vedrører denne modpart i overens-
stemmelse med dens referenceenhedsvægt, fra det fiktive beløb for »index credit default swaps«, og be-
handle det som en »single name«-afdækning (Bi) for den enkelte modpart, idet løbetiden baseres på in-
deksets løbetid.
Tabel 1
Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4
5
6
Vægt w
i
0,7 %
0,8 %
1,0 %
2,0 %
3,0 %
10,0 %
Artikel 385
Alternativ til anvendelse af kreditværdijusteringsmetoderne til beregning af kapitalgrundlagskra-
vene
348
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0349.png
349
Som alternativ til artikel 384 kan institutter, der anvender den oprindelige eksponeringsmetode, jf. artikel
275, for så vidt angår de instrumenter, der er nævnt i artikel 382, stk. 1, og med forbehold af forudgående
samtykke fra den kompetente myndighed, anvende en multiplikationsfaktor på 10 på de fremkomne af
risikovægtede eksponeringer, når det gælder modpartskreditrisikoen ved disse eksponeringer, i stedet for
at beregne kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisikoen.
Artikel 386
Afdækning, der kan indregnes
1. Afdækning kan kun indgå i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusterings-
risiko i henhold til artikel 383 og 384, hvis den anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisikoen og
forvaltes som sådan og er et af følgende:
a) »single name credit default swaps« eller andre tilsvarende afdækningsinstrumenter, som direkte ve-
drører modparten
b) »index credit default swaps«, forudsat at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrø-
rende »index credit default swaps« til afdækning efter den kompetente myndigheds vurdering afspej-
les i tilfredsstillende grad i value-at-risk.
Det i litra b) omhandlede krav om, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrørende »in-
dex credit default swaps« til afdækning skal afspejles i value-at-risk, gælder også i tilfælde, hvor der an-
vendes en tilnærmet værdi for en modparts spread.
For alle modparter, for hvilke der anvendes en tilnærmet værdi, skal et institut anvende en hensigtsmæs-
sig basistidsrække ud af en repræsentativ gruppe af tilsvarende navne, for hvilke der findes et spread.
Hvis den kompetente myndighed finder, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrøren-
de »index credit default swaps« til afdækning ikke afspejles i tilfredsstillende grad, skal et institut kun
afspejle 50 % af det fiktive beløb for indeksafdækninger i value-at-risk.
Overafdækning af eksponeringerne med »single name credit default swaps« efter metoden i artikel 383 er
ikke tilladt.
2. Et institut afspejler ikke andre former for afdækninger af modpartsrisiko i beregningen af kapitalgrund-
lagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Navnlig kan hverken trancheopdelte eller »nth to de-
fault««credit default swaps« eller »credit linked notes« indgå som afdækning ved beregning af kapital-
grundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
3. Afdækning, der indgår i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisi-
ko, indgår ikke i beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik risiko som omhandlet i af-
snit IV og behandles ikke som kreditrisikoreducerende, bortset fra modpartskreditrisikoen vedrørende
samme transaktionsportefølje.
FJERDE DEL
STORE EKSPONERINGER
Artikel 387
Formål
Institutterne overvåger og fører kontrol med deres store eksponeringer i overensstemmelse med denne
del.
349
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0350.png
350
Artikel 388
Områder, der ikke er omfattet
Denne del finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder kriterierne i artikel 95, stk. 1,
eller artikel 96, stk. 1.
Denne del finder ikke anvendelse på en koncern på grundlag af dens konsoliderede situation, hvis denne
koncern kun omfatter investeringsselskaber som omhandlet i artikel 95, stk. 1, eller artikel 96, stk. 1, samt
accessoriske virksomheder og ikke omfatter kreditinstitutter.
Artikel 389
Definition
I denne del forstås ved »eksponeringer«: enhver af de i tredje del, afsnit II, kapitel 2, omhandlede aktiv-
poster og ikkebalanceførte poster, uden anvendelse af risikovægte eller risikograder.
Artikel 390
Beregning af eksponeringers størrelse
1. Eksponeringer, der hidrører fra de i bilag II omhandlede poster, beregnes efter en af de metoder, der er
beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6.
2. Institutter, der har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 283, kan anvende
denne til beregning af eksponeringers størrelse for genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- el-
ler indlån i værdipapirer eller råvarer, margenlån og transaktioner med lang afviklingstid.
3. De institutter, der beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i
henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, artikel 299 og tredje del, afsnit V, og, alt efter det enkelte tilfæl-
de, i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, beregner de handelsbeholdningsrelaterede eksponeringer
med de enkelte kunder ved at addere følgende poster:
a) den positive forskel mellem instituttets lange og korte positioner i alle finansielle instrumenter, som
er udstedt af den pågældende kunde, idet nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter bereg-
nes efter metoderne i tredje del, afsnit IV, kapitel 2
b) nettoeksponeringen i tilfælde af deltagelse i emission af gælds- eller aktieinstrumenter
c) eksponeringer, der skyldes transaktioner, aftaler og kontrakter som omhandlet i artikel 299 og 378-
380 med den pågældende kunde, idet sådanne eksponeringer beregnes på den måde, der er fastsat i
nævnte artikler, hvad angår størrelsen af eksponeringerne.
Med henblik på litra b) beregnes nettoeksponeringen ved at fradrage de emissionspositioner, som tredje-
mand har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, nedsat med de
faktorer, der er omhandlet i artikel 345.
Med henblik på litra b) skal institutterne indføre systemer til overvågning og kontrol af deres emissions-
engagementer i tiden fra afgivelsen af den oprindelige forpligtelse til den næste arbejdsdag på grundlag af
arten af de risici, som de påtager sig på de pågældende markeder.
Med henblik på litra c) er tredje del, afsnit II, kapitel 3, ikke omfattet af henvisningen i artikel 299.
4. De samlede eksponeringer med enkelte kunder eller grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes
ved at addere de handelsbeholdningsrelaterede eksponeringer og de ikkehandelsbeholdningsrelaterede
eksponeringer.
350
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0351.png
351
5. Eksponeringerne mod grupper af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere eksponeringerne
mod de enkelte kunder i en gruppe.
6. Eksponeringerne omfatter ikke:
a) ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af
en transaktion i et tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted
b) ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige
afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller vær-
dipapirerne er leveret, alt efter hvilken dato der ligger først
c) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipa-
pirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og depo-
nering af finansielle instrumenter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og andre ekspone-
ringer, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end til den følgende ar-
bejdsdag
d) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipa-
pirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: intradageksponeringer mod institutter, der
yder disse tjenester
e) eksponeringer, der fratrækkes kapitalgrundlaget i henhold til artikel 36, 56 og 66.
7. For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i
forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer med gennem de i artikel 112, litra m) og o),
nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende akti-
ver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske sub-
stans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at fastslå,
om den udgør en yderligere eksponering.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen-
de:
a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe
af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med de typer eksponeringer, der er nævnt i stk. 7.
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 391
Definition af institut i forbindelse med store eksponeringer
Med henblik på beregning af størrelsen af eksponeringer i henhold til denne del forstås ved »institut« og-
så enhver offentlig eller privat virksomhed, herunder også en sådan virksomheds filialer, der, hvis den var
etableret i Unionen, ville opfylde definitionen på et »institut« og er meddelt tilladelse i et tredjeland, som
foreskriver tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.
Artikel 392
Definition af en stor eksponering
351
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0352.png
352
En instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som
stort, når det udgør 10 % eller mere af instituttets justerede kapitalgrundlag.
Artikel 393
Evne til at identificere og forvalte store eksponeringer
Et institut skal have pålidelige administrative og regnskabsmæssige procedurer og egnede interne kontrol-
ordninger til at identificere, forvalte, overvåge, indberette og registrere alle store eksponeringer og senere
ændringer af dem i overensstemmelse med denne forordning.
Artikel 394
Indberetningskrav
1. Et institut indberetter følgende oplysninger om alle store eksponeringer til de kompetente myndigheder,
herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:
a) identifikation af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med hen-
blik på artikel 395, stk. 1.
Er et institut omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, skal dets 20 største eksponeringer på konsolideret
niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1, oplyses til de kompetente
myndigheder.
2. Et institut skal, ud over den i stk. 1 nævnte indberetning oplyse den kompetente myndighed om følgen-
de i forbindelse med sine 10 største eksponeringer på konsolideret niveau mod institutter samt sine 10
største eksponeringer på konsolideret niveau mod uregulerede finansielle enheder, som defineret i artikel
142, stk. 1, nr. 6), inklusive store eksponeringer, som ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1.
a) identifikation af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringens størrelse, i givet fald inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringens størrelse efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med hen-
blik på artikel 395, stk. 1
e) den forventede afvikling af eksponeringen udtrykt som det beløb, der udløber inden for en måned
samlet i op til et år, inden for kvartalet samlet i op til tre år, og derefter årligt.
3. Indberetning skal foretages mindst to gange om året.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede indberetning, som skal stå i rimeligt forhold til ar-
ten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter, samt vejledning i anvendelsen af disse
formater
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede indberetning
c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 3 omhandlede indberetning.
352
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0353.png
353
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 395
Begrænsninger for store eksponeringer
1. Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmel-
se med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne
kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets justerede kapitalgrundlag. Er kunden et institut, eller omfat-
ter gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25
% af instituttets justerede kapitalgrundlag eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gæl-
der, forudsat at summen af eksponeringernes størrelse, efter at der er taget hensyn til virkningen af kredit-
risikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, med alle de indbyrdes forbundne kunder, som
ikke er institutter, ikke overstiger 25 % af instituttets justerede kapitalgrundlag.
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, må størrelsen af eks-
poneringen, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med
artikel 399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til instituttets justerede kapitalgrundlag. Denne
grænse fastsættes af instituttet i overensstemmelse med de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede
politikker og procedurer for håndtering og kontrol af koncentrationsrisici. Grænsen må ikke overstige 100
% af instituttets justerede kapitalgrundlag.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så fald underret-
te EBA og Kommissionen herom.
2. I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og under hensyntagen til virknin-
gerne af kreditrisikoreduktionen i henhold til artikel 399-403 samt resultaterne af udviklingen inden for
den grå banksektor og store eksponeringer på EU-plan og på internationalt plan udsteder EBA senest den
31. december 2014 retningslinjer, der fastsætter passende begrænsninger for sådanne eksponeringer sam-
menlagt eller strengere individuelle begrænsninger for eksponeringer med enheder i den grå banksektor,
som udfører bankvirksomhed uden for de regulerede rammer.
EBA overvejer i sin udarbejdelse af disse retningslinjer, om indførelse af yderligere begrænsninger vil
have en væsentlig negativ virkning på risikoprofilen hos institutter, der er etableret i Unionen, på ydelse
af kredit til realøkonomien eller på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion.
Senest den 31. december 2015 vurderer Kommissionen relevansen og virkningen af at fastsætte begræns-
ninger for eksponeringer med enheder i den grå banksektor, som udfører bankvirksomhed uden for de re-
gulerede rammer, under hensyntagen til den europæiske og internationale udvikling inden for den grå
banksektor og store eksponeringer samt kreditrisikoreduktion i henhold til artikel 399-403. Kommissio-
nen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, hvor det er relevant, sammen med et lovgiv-
ningsforslag om begrænsninger for eksponeringer mod enheder i den grå banksektor, som udfører bank-
virksomhed uden for de regulerede rammer.
3. Et institut skal til enhver tid overholde den relevante grænse, der er fastsat i stk. 1, jf. dog artikel 396.
4. Aktiver, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med anerkendte investeringsselskaber fra tred-
jelande, kan behandles som fastsat i stk. 1.
353
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0354.png
354
5. De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i instituttets handelsbeholdning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) ikkehandelsbeholdningsrelaterede eksponeringer mod den pågældende kunder eller gruppe af indbyr-
des forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænse beregnes
med reference til det justerede kapitalgrundlag, således at overskridelsen alene vedrører handelsbe-
holdningen
b) instituttet opfylder et krav om supplerende kapitalgrundlag for overskridelsen af den i stk. 1 fastsatte
grænse, der beregnes i henhold til artikel 397 og 398
c) handelsbeholdningseksponeringen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder overstiger ikke 500 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, når der er gået ti dage eller
mindre siden overskridelsen
d) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets juste-
rede kapitalgrundlag.
I de tilfælde, hvor grænsen er overskredet, skal instituttet straks indberette overskridelsens omfang og
navnet på den pågældende kunde, og hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kun-
der.
6. I dette stykke alene forstås ved »strukturforanstaltninger«: foranstaltninger, der vedtages af en med-
lemsstat og gennemføres af de relevante kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, indtil
ikrafttrædelsen af et lovgivningsforslag, der udtrykkeligt harmoniserer foranstaltninger, der kræver, at
kreditinstitutter, som har tilladelse i den pågældende medlemsstat, reducerer deres eksponeringer mod
forskellige juridiske enheder, der er afhængige af deres aktiviteter, uanset hvor disse aktiviteter udføres,
med henblik på at beskytte indskydere og bevare den finansielle stabilitet.
Uanset nærværende artikels stk. 1, og artikel 400, stk. 1, litra f), kan de kompetente myndigheder, såfremt
medlemsstater vedtager national lovgivning, der kræver, at der vedtages strukturforanstaltninger inden for
en bankkoncern, kræve, at de institutter i bankkoncernen, hvis indskud er omfattet af en indskudsgaranti-
ordning i overensstemmelse med Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om
indskudsgarantiordninger
30)
eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, anvender en græn-
se for store eksponeringer på under 25 %, men mindst end 15 %, mellem den 31. december 2014 og den
30. juni 2015, og 10 % fra den 1. juli 2015, på delkonsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 11,
stk. 5 om koncerninterne eksponeringer, hvor disse eksponeringer består af eksponeringer mod en enhed,
som ikke hører under den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltningerne.
Med henblik på dette stykke skal følgende betingelser være opfyldt:
a) alle enheder, der hører under den samme koncerndel for så vidt angår strukturforanstaltningerne, be-
tragtes som én kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder
b) de kompetente myndigheder anvender en ensartet begrænsning for de eksponeringer, der er omhand-
let i første afsnit.
Denne fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må ikke få uforholds-
mæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Uni-
onen som helhed eller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.
7. Før de specifikke strukturforanstaltninger som omhandlet i stk. 5 om store eksponeringer fastlægges,
underretter de kompetente myndigheder Rådet, Kommissionen, de berørte kompetente myndigheder og
EBA, mindst to måneder før afgørelsen om at vedtage strukturforanstaltninger offentliggøres, og forelæg-
ger relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation om samtlige følgende punkter:
a) anvendelsesområdet for de aktiviteter, der er omfattet af strukturforanstaltningerne
354
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0355.png
355
b) en forklaring på, hvorfor sådanne udkast til foranstaltninger anses for at være hensigtsmæssige, effek-
tive og rimelige til at beskytte indskydere
c) en vurdering af foranstaltningernes sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre mar-
ked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed.
8. Beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at acceptere eller afvise de i stk. 7 nævnte fore-
slåede nationale foranstaltninger tildeles Kommissionen, der træffer afgørelse i overensstemmelse med
proceduren i artikel 464, stk. 2.
Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk. 7 afgiver EBA udtalelse til Rådet, Kommis-
sionen og den pågældende medlemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke. De berørte
kompetente myndigheder kan også afgive udtalelse til Rådet, Kommissionen og den pågældende med-
lemsstat om de punkter, der er omhandlet i nævnte stykke.
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser og hvis der er solid og stærk doku-
mentation for, at foranstaltningerne vil få negative virkninger på det indre marked, der vejer tungere end
fordelene for den finansielle stabilitet, afviser Kommissionen inden to måneder efter at have modtaget un-
derretningen de foreslåede nationale foranstaltninger. Ellers accepterer Kommissionen de foreslåede nati-
onale foranstaltninger for en indledende periode på to år, og foranstaltningerne kan ændres, hvis det er
relevant.
Kommissionen afviser kun de foreslåede nationale foranstaltninger, hvis den vurderer, at de foreslåede
nationale foranstaltninger får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele
heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og derved udgør eller skaber en hindring for det
indre markeds funktion eller den fri bevægelighed for kapital i overensstemmelse med bestemmelserne i
TEUF.
Kommissionens vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra EBA og den dokumentation, som er forelagt
i overensstemmelse med stk. 7.
Inden udløbet af foranstaltningerne kan de kompetente myndigheder foreslå nye foranstaltninger til for-
længelse af anvendelsesperioden med en yderligere periode på to år ad gangen. I så fald underretter de
Kommissionen, Rådet, de berørte kompetente myndigheder og EBA. Godkendelse af de nye foranstalt-
ninger er omfattet af proceduren i nærværende artikel. Nærværende artikelberører ikke artikel 458.
Artikel 396
Overholdelse af krav vedrørende store eksponeringer
1. Hvis eksponeringerne i undtagelsestilfælde overstiger den i artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse, skal
instituttet straks indberette eksponeringens størrelse til de kompetente myndigheder, der, hvis omstændig-
hederne taler for det, kan indrømme instituttet en begrænset tidsfrist til at overholde grænsen.
Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder anvendelse, kan de kompe-
tente myndigheder i individuelle tilfælde tillade, at grænsen på 100 % af instituttets justerede kapital-
grundlag overskrides.
2. Hvis et institut efter artikel 7, stk. 1, på individuelt eller delkonsolideret niveau er fritaget for at opfylde
de forpligtelser, der pålægges i denne del, eller bestemmelserne i artikel 9 anvendes, når der er tale om
moderinstitutter i en medlemsstat, træffes foranstaltninger til at sikre en passende fordeling af risiciene
inden for koncernen.
Artikel 397
355
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0356.png
356
Beregning af krav om supplerende kapitalgrundlag vedrørende store eksponeringer i handelsbe-
holdningen
1. Den i artikel 395, stk. 5, litra b), omhandlede overskridelse beregnes ved at udvælge de dele af det
samlede handelsbeholdningseksponering mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder, som medfører de største krav i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller
kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, og som tilsammen svarer til størrelsen af den i artikel 395,
stk. 5, litra a), omhandlede overskridelse.
2. Hvis overskridelsen ikke har varet mere end ti dage, andrager det supplerende kapitalkrav 200 % af
kravene som omhandlet i stk. 1 for disse dele.
3. Ti dage efter overskridelsen skal dens dele, udvalgt i overensstemmelse med stk. 1, indsættes på den
relevante linje i kolonne 1 i tabel 1 i stigende rækkefølge for så vidt angår kravene i relation til specifik
risiko i tredje del, afsnit IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V. Kravet om
supplerende kapitalgrundlag svarer til summen af kravene i relation til specifik risiko i tredje del, afsnit
IV, kapitel 2, og/eller kravene i artikel 299 og tredje del, afsnit V, for disse dele ganget med den tilsvaren-
de faktor i kolonne 2 i tabel 1.
Tabel 1
Kolonne 1: Overskridelse af grænserne (på grundlag af en pro- Kolonne 2: Fakto-
centdel af det justerede kapitalgrundlag)
rer
Op til 40 %
200 %
Mellem 40 og 60 %
300 %
Mellem 60 og 80 %
400 %
Mellem 80 og 100 %
500 %
Mellem 100 og 250 %
600 %
Over 250 %
900 %
Artikel 398
Procedurer til at forhindre institutterne i at omgå kravet om supplerende kapitalgrundlag
Institutterne må ikke bevidst omgå kravene om supplerende kapitalgrundlag i artikel 397, som de ellers
skulle opfylde for eksponeringer, der overstiger grænserne i artikel 395, stk. 1, når disse eksponeringer
har varet i mere end ti dage, ved midlertidigt at overføre de pågældende eksponeringer til et andet selskab,
inden for samme koncern eller ej, og/eller ved at foretage kunstige transaktioner for at ophæve ekspone-
ringen i tidagesperioden og skabe en ny eksponering.
Institutterne skal anvende systemer, som sikrer, at overførsler med den virkning, der er nævnt i første af-
snit, straks indberettes til de kompetente myndigheder.
Artikel 399
Anerkendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
1. Med henblik på artikel 400-403omfatter »garanti« kreditderivater, der er anerkendt i medfør af tredje
del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra »credit linked notes«.
356
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0357.png
357
2. Hvis anerkendelse af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning tillades i henhold til artikel
400-403, skal dette ske på betingelse af, at anerkendelseskravene og andre krav, der er fastsat i tredje del,
afsnit II, kapitel 4, overholdes, jf. dog stk. 3.
3. Benytter et institut sig af artikel 401, stk. 2, er anerkendelsen af finansieret kreditrisikoafdækning un-
derlagt de relevante krav i tredje del, afsnit II, kapitel 3. Med henblik på denne del tager et institut ikke
hensyn til den i artikel 199, stk. 5-7, omhandlede sikkerhedsstillelse, medmindre det er tilladt i henhold til
artikel 402.
4. Institutterne skal så vidt muligt analysere deres eksponeringer med udstedere af en sikkerhedsstillelse,
udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning og underliggende aktiver i henhold til artikel 390, stk. 7,
for at fastslå eventuelle koncentrerede eksponeringer og, hvis det er relevant, træffe foranstaltninger og
indberette eventuelle markante resultater af analysen til den kompetente myndighed.
Artikel 400
Undtagelser
1. Følgende eksponeringer er undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1:
a) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer, centralbanker eller offentlige enheder, og som
usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) aktivposter, der udgør fordringer på internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker,
og som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
c) aktivposter, der udgør fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer, centralbanker,
internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, og hvor usikre-
de fordringer på det garantistillende organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit
II, kapitel 2
d) andre eksponeringer med eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisa-
tioner, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, hvor usikrede fordringer på den enhed,
som eksponeringen er mod, eller af hvilken den er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risikovægt
efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
e) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse
fordringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre ekspone-
ringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive
tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
f) eksponeringer mod de i artikel 113, stk. 6, eller stk. 7, nævnte modparter, hvis de ville blive tillagt en
0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2. Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier,
behandles, uanset om de er undtaget fra bestemmelserne i artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponerin-
ger mod en tredjepart
g) aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved indskud i kontanter i det långivende institut el-
ler i et institut, der er det långivende instituts moder- eller datterselskab
h) aktivposter og andre eksponeringer, som er sikret ved indskudsbeviser, der er udstedt af det långiven-
de institut eller af et institut, som er det långivende instituts moderselskab eller datterselskab, og som
er deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket
i) eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede kreditfaciliteter, og som klassificeres som ikkeba-
lanceførte poster med lav risiko i bilag I, forudsat at der er indgået en aftale med kunden eller grup-
pen af indbyrdes forbundne kunder, i henhold til hvilken faciliteten kun kan udnyttes, hvis det er
godtgjort, at det ikke vil resultere i, at den i artikel 395, stk. 1, fastsatte grænse overskrides
j) handelseksponeringer mod centrale modparter og bidrag til misligholdelsesfonde til centrale modpar-
ter
357
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0358.png
358
k) eksponeringer i tilknytning til indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som opstår
ved finansieringen af disse ordninger, hvis de institutter, der er medlemmer af en ordning, har en ret-
lig eller kontraktmæssig forpligtelse til at finansiere ordningen.
Kontanter, der modtages under en »credit linked note« udstedt af instituttet, og en modparts udlån til og
indskud i instituttet, der er underlagt en balanceført aftale om netting, der er anerkendt efter tredje del,
afsnit II, kapitel 4, anses for at falde ind under litra g).
2. De kompetente myndigheder kan helt eller delvis fritage følgende eksponeringer:
a) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som defineret i artikel 129,
stk. 1, 3og 6
b) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse
fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre ekspone-
ringer mod eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive
tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har mod sit modersel-
skab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber, for så vidt dis-
se selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i over-
ensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland; eks-
poneringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra artikel 395, stk.
1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart
d) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre in-
teresser, med regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte
eller vedtægtsmæssige bestemmelser er tilsluttet i et netværk, og som i henhold til disse bestemmelser
er ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket
e) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod kreditinstitutter indgået af kreditin-
stitutter, hvoraf det ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i
henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervs-
sektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at
de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kredit-
institutter, eller fra garantierne for disse lån
f) aktivposter, der består i fordringer på og andre eksponeringer mod institutter, forudsat at disse ekspo-
neringer ikke udgør sådanne institutters egenkapital, ikke har længere varighed end til den følgende
handelsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta
g) aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse cen-
tralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer
h) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som pla-
ceres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingel-
se af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompe-
tente myndigheders skøn er »investment grade«
i) 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav risiko og ikkebalanceførte uudnyttede
kreditfaciliteter med mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning af de kompetente
myndigheders tilsagn, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller an-
dre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine med-
lemmer
j) garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finan-
sieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af
lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen
af de risikovægtede eksponeringsværdier
358
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0359.png
359
k) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer mod anerkendte børser.
3. De kompetente myndigheder kan kun benytte den fritagelse, der er omhandlet i stk. 2, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) eksponeringets særlige karakter, modparten eller forbindelsen mellem instituttet og modparten fjerner
eller reducerer risikoen ved eksponeringen, og
b) en resterende koncentrationsrisiko kan imødegås med andre lige så effektive midler såsom de ordnin-
ger, processer og mekanismer, der er fastsat i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU
De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af de fritagelser, der er
omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke og hører EBA om dette
valg.
Artikel 401
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker
1. Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte
den fuldt justerede størrelse af eksponeringen som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hen-
syntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch (E*).
2. Et institut, der har tilladelse til at benytte egne estimater af LGD og omregningsfaktorer for en ekspo-
neringsklasse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, kan med de kompetente myndigheders tilladelse
indregne virkningerne af finansiel sikkerhedsstillelse ved beregning af eksponeringers størrelse med hen-
blik på artikel 395, stk. 1.
De kompetente myndigheder giver kun den i foregående afsnit omhandlede tilladelse, hvis instituttet kan
foretage estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse på deres eksponeringer adskilt fra
andre LGD-relevante aspekter.
Estimater foretaget af instituttet skal være tilstrækkeligt egnede til at nedsætte størrelsen af eksponerin-
gerne med henblik på overholdelse af bestemmelserne i artikel 395.
Har et institut fået tilladelse til at benytte egne estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstil-
lelse, skal det gøre dette på konsistent vis efter den fremgangsmåde, der er blevet anvendt ved beregnin-
gen af kapitalkrav i overensstemmelse med denne forordning.
Institutter, der har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og omregningsfaktorer for en ekspone-
ringsklasse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, og som ikke beregner størrelsen af deres ekspone-
ringer ved hjælp af den metode, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, kan anvende den udbygge-
de metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller metoden i artikel 403, stk. 1, litra b), til beregning af stør-
relsen af eksponeringer.
3. Et institut, som anvender den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller har tilladelse til
at anvende den i stk. 2 i denne artikel beskrevne metode til beregning af størrelsen af eksponeringer med
henblik på artikel 395, stk. 1, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af deres kreditrisikokoncentratio-
ner, herunder også i relation til salgsværdien af en accepteret sikkerhedsstillelse.
Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit skal afdække risici, der hidrører fra poten-
tielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag,
og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
359
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0360.png
360
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af sådanne risi-
ci.
Viser en regelmæssig stresstest, at salgsværdien af den accepterede sikkerhedsstillelse er lavere, end hvad
der ville blive tilladt efter henholdsvis den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller meto-
den i stk. 2, skal værdien af den sikkerhedsstillelse, der kan indregnes ved beregningen af størrelsen af
eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, reduceres tilsvarende.
Institutter som omhandlet i første afsnit skal inkludere følgende i deres strategier for reduktion af koncen-
trationsrisici:
a) politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem eks-
poneringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer
b) politikker og procedurer for det tilfælde, at en stresstest viser, at salgsværdien af sikkerhedsstillelsen
er lavere, end hvad der er taget i betragtning ved anvendelsen af den udbyggede metode for finansiel
sikkerhedsstillelse eller metoden i stk. 2
c) politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktions-
teknikker, navnlig store indirekte krediteksponeringer, f.eks. mod en enkelt udsteder af værdipapirer,
der er accepteret som sikkerhedsstillelse.
Artikel 402
Eksponeringer i forbindelse med realkredit
1. Til brug for beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395 kan et institut ned-
sætte størrelsen af en eksponering eller dele af en eksponering, der er fuldt sikret i fast ejendom, i over-
ensstemmelse med artikel 125, stk. 1, med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den
pågældende faste ejendom, men ikke med mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsvær-
dien i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for
vurderingen af belåningsværdien, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risikovægt på højst 35 % for eksponeringer
eller dele af eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2.
b) Eksponeringet eller dele af eksponeringet er fuldt sikret
i) ved pant i fast ejendom til beboelse eller
ii) en udlejet bolig i en lejetransaktion, hvor udlejer har fuld ejendomsret til beboelsesejendommen,
og lejeren endnu ikke har benyttet sin købsoption.
c) Kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
2. Til brug for beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395 kan et institut ned-
sætte størrelsen af en eksponering eller dele af et eksponering, der er fuldt sikret i fast ejendom, i overens-
stemmelse med artikel 126, stk. 1, med den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den på-
gældende faste ejendom, men ikke med mere end 50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdi-
en i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for
vurderingen af belåningsværdien, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risikovægt på højst 50 % for eksponeringer
eller dele af eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2.
b) Eksponeringen er fuldt sikret
i) ved pant i kontor- eller forretningsejendomme eller
ii) i kontor- eller forretningsejendomme, og eksponeringen vedrører ejendomslejetransaktioner.
360
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0361.png
361
c) Kravene i artikel 126, stk. 2, litra a), artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Erhvervsejendommen er fuldt opført.
3. Et institut kan behandle en eksponering mod en modpart som følge af en omvendt genkøbsaftale, hvor
instituttet af modparten har erhvervet ikkeaccessoriske uafhængige panterettigheder i tredjeparters faste
ejendom, som en række enkelteksponeringer mod hver af disse tredjeparter, forudsat at samtlige nedenstå-
ende betingelser er opfyldt:
a) Modparten er et institut.
b) Eksponeringen er fuldt sikret ved de panterettigheder i tredjeparternes faste ejendom, som instituttet
har erhvervet, og instituttet er i stand til at udøve disse panterettigheder.
c) Instituttet har sikret sig, at kravene i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
d) Instituttet bliver berettiget til de fordringer, som modparten har på tredjeparterne i tilfælde af modpar-
tens misligholdelse, insolvens eller likvidation.
e) Instituttet indberetter den samlede størrelse af eksponeringerne mod hvert af de andre institutter, der
behandles i henhold til dette stykke, til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel
394.
Med henblik herpå antager instituttet, at det mod hver af de pågældende tredjeparter har en eksponering,
der svarer til størrelsen af den fordring, som modparten har på tredjeparten, i stedet for eksponeringens
tilsvarende størrelse mod modparten. Den eventuelt resterende del af eksponeringen mod modparten be-
handles fortsat som en eksponering mod modparten.
Artikel 403
Substitutionsmetoden
1. Er der af tredjemand stillet sikkerhed for en eksponering med en kunde, eller er en sådan eksponering
sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjemand, kan et institut:
a) behandle den del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, som værende indgået med garantistil-
leren frem for med kunden, forudsat at den usikrede eksponering mod garantistilleren ville blive til-
delt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden
i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) behandle den del af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den an-
erkendte sikkerhedsstillelse, som værende indgået med tredjeparten frem for med kunden, hvis ekspo-
neringen garanteres ved sikkerhedsstillelse, og hvis den del af eksponeringet, for hvilken der er stillet
sikkerhed, ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede
eksponering mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem eksponerin-
gens løbetid og beskyttelsens løbetid.
Med henblik på denne del kan et institut kun anvende både den udbyggede metode for finansiel sikker-
hedsstillelse og behandlingen i litra b), første afsnit, men kun når det er tilladt at anvende både den ud-
byggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse med
henblik på artikel 92.
2. Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),
a) og hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den, som eksponeringen er denomineret i, skal
størrelsen af den eksponering, der anses for dækket, beregnes i overensstemmelse med bestemmelser-
ne om behandling af valutamismatch med henblik på ufinansieret kreditrisikoafdækning i tredje del,
afsnit II, kapitel 4
361
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0362.png
362
b) skal et mismatch mellem eksponeringens løbetid og risikoafdækningens løbetid behandles i overens-
stemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i tredje del, afsnit II, ka-
pitel 4
c) kan delvis dækning indregnes i overensstemmelse med behandlingen i tredje del, afsnit II, kapitel 4.
FEMTE DEL
EKSPONERINGER MOD OVERFØRT KREDITRISIKO
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER FOR DENNE DEL
Artikel 404
Anvendelsesområde
Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer, der udstedes fra og med den 1. januar 2011.
Afsnit II og III finder efter den 31. december 2014 anvendelse på eksisterende securitiseringer, hvis nye
underliggende eksponeringer er tilføjet eller erstattet efter denne dato.
AFSNIT II
KRAV VEDRØRENDE INVESTORINSTITUTTER
Artikel 405
Tilbageholdelse af udstederens interesse
1. Et institut, der ikke handler som eksponeringsleverende eller organiserende institut eller oprindelig lån-
giver, må kun eksponeres for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition i eller uden for sin handelsbe-
holdning, hvis det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller den oprindelige långiver
over for instituttet udtrykkeligt har givet tilsagn om, at det løbende vil tilbageholde en væsentlig netto-
økonomisk interesse, som under ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %.
Der anses kun at være tale om tilbageholdelse af en væsentlig nettoøkonomisk interesse på mindst 5 % i
følgende tilfælde:
a) tilbageholdelse af mindst 5 % af den nominelle værdi af hver af de trancher, der er solgt eller overført
til investorerne
b) i tilfælde af securitiseringer i forbindelse med revolverende eksponeringer, tilbageholdelse af det eks-
poneringsleverende instituts andel på mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi
c) tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 % af de securitiserede eks-
poneringers nominelle værdi, når sådanne eksponeringer ellers ville være blevet securitiseret i securi-
tiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede eksponeringer er på mindst 100 ved ekspo-
neringens indgåelse
d) tilbageholdelse af »first loss«-tranchen og om nødvendigt andre trancher med samme eller en strenge-
re risikoprofil end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere
end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at tilbageholdelsen i alt svarer til
mindst 5 % af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi
e) tilbageholdelse af en »first loss«-eksponering på mindst 5 % af hver securitiseret eksponering i secu-
ritiseringen.
362
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0363.png
363
Den nettoøkonomiske interesse måles ved eksponeringens indgåelse og opretholdes på løbende basis. Den
nettoøkonomiske interesse, inklusive tilbageholdte positioner, kapitalandele eller eksponeringer, må ikke
være omfattet af nogen kreditrisikoreduktion, korte positioner eller andre former for afdækning og må ik-
ke sælges. Den nettoøkonomiske interesse bestemmes af de ikkebalanceførte posters fiktive værdi.
Kravene om tilbageholdelse må ikke bringes i anvendelse flere gange for samme securitisering.
2. Hvis et moderkreditinstitut i Unionen, et finansielt holdingselskab i Unionen, et blandet finansielt hol-
dingselskab i Unionen eller et af dets datterselskaber som eksponeringsleverende eller organiserende in-
stitut securitiserer eksponeringer fra flere kreditinstitutter, investeringsselskaber eller andre finansierings-
institutter, der er omfattet af tilsynet på konsolideret niveau, kan kravet i stk. 1 opfyldes på grundlag af
den konsoliderede situation for det tilknyttede moderkreditinstitut i Unionen, det finansielle holdingsel-
skab i Unionen eller det blandede finansielle holdingselskab i Unionen.
Første afsnit finder kun anvendelse, hvis de kreditinstitutter, investeringsselskaber eller finansieringsinsti-
tutter, der har oprettet de securitiserede eksponeringer, har forpligtet sig til at opfylde kravene i artikel
408 og rettidigt meddeler det eksponeringsleverende eller organiserende institut og moderkreditinstituttet
i Unionen eller det finansielle holdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt holdingselskab i Uni-
onen de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 409.
3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er eksponeringer mod eller fuldt ud,
betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af følgende enheder:
a) centralregeringer eller centralbanker
b) regionale og lokale myndigheder og offentlige enheder i medlemsstaterne
c) institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 % eller derunder i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
2
d) multilaterale udviklingsbanker.
4. Stk. 1 gælder ikke for transaktioner baseret på et klart, gennemsigtigt og tilgængeligt indeks, hvor de
underliggende referenceenheder er identiske med dem, der udgør et indeks over enheder, der handles
bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer end securitiseringspositioner.
Artikel 406
Rettidig omhu
1. Inden institutterne bliver eksponeret for kreditrisikoen ved en securitisering og derefter efter behov,
skal de for hver af deres individuelle securitiseringspositioner kunne godtgøre over for de kompetente
myndigheder, at de har en bred og indgående forståelse af og har gennemført formelle politikker og pro-
cedurer, der er relevante for deres positioner i og uden for handelsbeholdningen, og som står i rimeligt
forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securitiserede positioner, til analyse og registrering af:
a) oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel 405, stk. 1, af eksponeringsleverende eller organiseren-
de institutter eller oprindelige långivere for at angive den nettoøkonomiske interesse, de opretholder
på løbende basis i securitiseringen
b) risikokarakteristikken ved den individuelle securitisationsposition
c) risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i securitiseringspositionen
d) omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitiseringer hos eksponeringsleverende eller organi-
serende institutter i de relevante underliggende eksponeringsklasser i securitiseringspositionen
e) de eksponeringsleverende eller organiserende institutters eller deres agenters eller rådgiveres erklæ-
ringer og afgivelse af oplysninger om den rettidige omhu, de har udvist med hensyn til de securitise-
363
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0364.png
364
rede eksponeringer, og i givet fald kvaliteten af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eks-
poneringer
f) i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som vurderingen af sikkerhedsstillelsen til støtte
for de securitiserede eksponeringer er baseret på, og de politikker, som det eksponeringsleverende el-
ler organiserende institut har indført for at sikre vurderingsmandens uafhængighed
g) alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som væsentligt vil kunne påvirke udviklingen i
instituttets securitiseringsposition, såsom det aftalemæssige »vandfald« og udløsningstærskler i relati-
on til »vandfald«, kreditværdighedsforbedringer, forbedringer af likviditeten, markedsværdiudløs-
ningstærskler og handelsspecifikke definitioner af misligholdelse.
Institutterne gennemfører regelmæssigt egne stresstest, som passer til deres securitiseringspositioner. Med
henblik herpå kan institutterne basere sig på finansielle modeller, der er udviklet af et ECAI, forudsat at
institutterne på anmodning kan godtgøre, at de har udvist rettidig omhu, inden de foretog investeringer,
for at validere de relevante forudsætninger for og struktureringer af modellerne og for at forstå metodolo-
gien, forudsætningerne og resultaterne.
2. Institutterne skal, undtagen når de fungerer som eksponeringsleverende eller organiserende institutter
eller oprindelige långivere, indføre formelle procedurer, som passer til deres positioner i og uden for han-
delsbeholdningen, og som står i et rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securitiserede
positioner, for på løbende basis og rettidigt at overvåge udviklingen i de underliggende eksponeringer i
deres securitiseringspositioner. Hvis det er relevant, skal dette omfatte eksponeringstypen, procentdelen
af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser, over-
tagne lån, sikkerhedsstillelsestype og ejer- eller lejerforhold i forbindelse med fast ejendom, frekvensfor-
delingen af kreditvurderinger eller andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponerin-
ger, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten
med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Udgøres de underliggende ekspo-
neringer selv af securitiseringspositioner, skal institutterne ikke kun have de i dette afsnit omhandlede op-
lysninger om de underliggende securitiseringstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men
også om de særlige karakteristika ved og udviklingen i de puljer, der ligger til grund for disse securitise-
ringstrancher.
Institutterne skal også anvende de samme analysestandarder på andele eller tegninger i securitiseringse-
missioner, der købes fra tredjemand, uanset om sådanne andele eller tegninger skal indgå i eller holdes
uden for deres handelsbeholdning.
Artikel 407
Supplerende risikovægt
Opfylder et institut ikke i det væsentlige kravene i artikel 405, 406 eller 409 på grund af instituttets uagt-
somhed eller undladelse, pålægger de kompetente myndigheder en forholdsmæssig supplerende risiko-
vægt på mindst 250 % (og højst 1250 %) af den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante securi-
tiseringspositioner i henhold til artikel 245, stk. 6, eller artikel 337, stk. 3. Risikovægten forhøjes gradvis
for hver efterfølgende overtrædelse af bestemmelserne om rettidig omhu.
De kompetente myndigheder tager hensyn til de i artikel 405, stk. 3, omhandlede undtagelser for visse
securitiseringer ved at nedsætte den risikovægt, de ellers ville pålægge i henhold til denne artikel hvad
angår securitiseringer, for hvilke artikel 405, stk. 3, finder anvendelse.
AFSNIT III
364
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0365.png
365
KRAV VEDRØRENDE ORGANISERENDE OG EKSPONERINGSLEVERENDE INSTITUT-
TER
Artikel 408
Kriterier for långivning
Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal anvende de samme velfunderede og veldefinere-
de kriterier for långivning i overensstemmelse med kravene i artikel 79 i direktiv 2013/36/EU på ekspone-
ringer, der skal securitiseres, som de anvender på eksponeringer, der skal indgå i deres egen handelsbe-
holdning. Med henblik herpå skal de samme processer for godkendelse og, hvis det er relevant, for æn-
dring, fornyelse og refinansiering af kreditter anvendes af de eksponeringsleverende og organiserende in-
stitutter.
I tilfælde, hvor kravene i stk. 1 i denne artikel ikke er opfyldt, kan artikel 245, stk. 1, ikke anvendes af et
eksponeringsleverende institut, og dette eksponeringsleverende institut har ikke ret til at udelukke de se-
curitiserede eksponeringer ved beregningen af sine kapitalkrav i henhold til denne forordning.
Artikel 409
Oplysninger til investorer
Institutter, der fungerer som eksponeringsleverende institutter, organiserende institutter eller oprindelige
långivere, skal oplyse investorer om omfanget af deres tilsagn i henhold til artikel 405 om at bibeholde en
nettoøkonomiske interesse i securitiseringen. Organiserende og eksponeringsleverende institutter skal sik-
re, at potentielle investorer har umiddelbar adgang til alle væsentlige og relevante data om kreditkvalite-
ten og udviklingen i de enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og sikkerhedsstillelse til
støtte for en securitiseringseksponering samt til alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre
omfattende og informerede stresstest på likviditetsstrømmene og sikkerhedsstillelsesværdierne til støtte
for de underliggende eksponeringer. Med henblik herpå defineres »væsentlige og relevante data« ved se-
curitiseringeksponeringens indgåelse og om nødvendigt derefter alt efter securitiseringens karakter.
Artikel 410
Ensartede betingelser for anvendelsen
1. EBA aflægger årligt rapport til Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de kompetente myndigheder
har truffet for at sikre, at institutterne overholder kravene i afsnit II og III.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på institutter, der bliver eksponeret for kreditrisi-
koen ved en securitiseringsposition
b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterierne for at tilbageholde en væsentlig nettoøkono-
miske interesse i overensstemmelse med artikel 394 og tilbageholdelsesniveauet
c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter, der bliver eksponeret for en securitiseringsposi-
tion, og
d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på eksponeringsleverende og organiserende insti-
tutter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
365
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0366.png
366
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at lette konvergensen af til-
synspraksis med hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i
tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
SJETTE DEL
LIKVIDITET
AFSNIT I
DEFINITIONER OG KRAV VEDRØRENDE LIKVIDITETSDÆKNING
Artikel 411
Definitioner
I denne del forstås ved:
1) »finansiel kunde«: en kunde, der udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direk-
tiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet, eller er et af følgende:
a) et kreditinstitut
b) et investeringsselskab
c) et SSPE
d) en CIU
e) en investeringsordning af den ikkeåbne type
f) et forsikringsselskab
g) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
2) »detailindskud« : en forpligtelse over for en fysisk person eller en SMV, hvis den fysiske person eller
virksomheden hører til detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kre-
ditrisiko, eller en forpligtelse over for en virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153,
stk. 4, og hvis de samlede indskud over for alle sådanne virksomheder på koncernbasis ikke oversti-
ger 1 mio. EUR.
Artikel 412
Likviditetsdækningskrav
1. Institutterne skal besidde likvide aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående pengestrømme minus
indgående pengestrømme i stresssituationer, således at det sikres, at institutterne opretholder likviditets-
buffere, der er tilstrækkelige til at dække eventuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på 30 dage. I stresssituationer kan institutterne an-
vende deres likvide aktiver til at dække deres udgående nettopengestrømme.
2. Institutterne må ikke foretage dobbelttælling af indgående pengestrømme og likvide aktiver.
366
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0367.png
367
3. Institutterne kan anvende de i stk. 1 omhandlede likvide aktiver til at opfylde deres forpligtelser i
stresssituationer, jf. artikel 414.
4. Bestemmelserne i afsnit II finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtel-
serne som fastsat i artikel 415.
5. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for likviditetskrav,
før de bindende minimumsstandarder for krav til likviditetsdækning er præciseret og indført fuldt ud i
Unionen, jf. artikel 460. Medlemsstaterne kan kræve, at indenlandsk godkendte institutter eller en del af
disse institutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 %, indtil den bindende mi-
mimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 %, jf. artikel 460.
Artikel 413
Stabil finansiering
1. Institutterne sikrer, at langsigtede forpligtelser er tilstrækkeligt dækket med forskellige instrumenter til
stabil finansiering under både normale omstændigheder og i stresssituationer.
2. Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtel-
serne som fastsat i artikel 415.
3. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende
stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering er
præciseret og indført i Unionen, jf. artikel 510.
Artikel 414
Opfyldelse af likviditetskrav
Hvis et institut ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravet i artikel 412, stk. 1, eller den generelle
forpligtelse i artikel 413, stk. 1, herunder i stressede perioder, skal det straks underrette de kompetente
myndigheder og hurtigst muligt indgive en plan til den kompetente myndighed for snarlig tilbagevenden
til overholdelse af artikel 412 eller artikel 413, stk. 1. Indtil instituttet igen opfylder kravet, skal det fore-
tage daglig indberetning af de i afsnit II eller i givet fald afsnit III omhandlede poster ved hver arbejds-
dags afslutning, medmindre de kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en
længere indberetningsfrist. De kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af et
instituts individuelle situation og under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktivi-
teter. De skal overvåge gennemførelsen af planen og om nødvendigt kræve, at gennemførelsen finder sted
hurtigere.
AFSNIT II
INDBERETNING AF OPLYSNINGER OM LIKVIDITET
Artikel 415
Indberetningspligt og indberetningsformat
1. Institutterne skal i en enkelt valuta, uanset deres faktiske denomination, til de kompetente myndigheder
indberette de poster, der er omhandlet i afsnit II og III, samt deres komponenter, herunder sammensætnin-
gen af deres likvide aktiver i henhold til artikel 416. Indtil likviditetskravet i sjette del er fuldt præciseret
og gennemført som minimumsstandard i henhold til artikel 460, indberetter institutterne de i afsnit II og
bilag III fastsatte poster. Institutterne indberetter de i afsnit III fastsatte poster. Indberetning skal finde
367
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0368.png
368
sted mindst en gang månedligt for posterne i afsnit II og bilag III og mindst kvartalsvis for posterne i
afsnit III.
Indberetningsformaterne skal indeholde alle de nødvendige oplysninger og give EBA mulighed for at vur-
dere, hvorvidt sikrede udlånstransaktioner og »swap«-transaktioner, der er sikkerhedsstillelse for, når de
likvide aktiver, der er nævnt i artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), er opnået ved sikkerhedsstillelse, som
ikke opfylder kravene i artikel 416, stk. 1, litra a)-c), er blevet afviklet korrekt.
2. Et institut indberetter separat til de kompetente myndigheder i hjemlandet de i stk. 1 omhandlede poster
i nedenstående valuta, når det har:
a) samlede forpligtelser i en anden valuta end den i stk. 1 fastsatte indberetningsvaluta, der udgør 5 %
eller derover af instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes samlede passiver, eller
b) en væsentlig filial, jf. artikel 512 i direktiv 2013/36/EU, i et værtsland, der anvender en anden valuta
end den i stk. 1 fastsatte indberetningsvaluta.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvisninger for hyppighed samt skærings- og beta-
lingsdatoer. Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget
og kompleksiteten af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der kræ-
ves i henhold til stk. 1 og 2
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente myndigheder
mulighed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisikoprofilen, og som skal stå i rimeligt for-
hold til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de po-
ster, der er præciseret i litra a), senest den 1 februar 2015, og for de poster, der er præciseret i litra b),
senest den 1. januar 2014.
Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan de kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe
oplysninger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge overholdelsen af eksisterende natio-
nale likviditetsstandarder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. De kompetente myndigheder i hjemlandet giver på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej de kom-
petente myndigheder og den nationale centralbank i værtslandet samt EBA de enkelte indberetninger i
overensstemmelse med denne artikel.
5. Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel
112 i direktiv 2013/36/EU, giver på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej følgende myndigheder alle
oplysninger, som instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetningsformater,
der er omhandlet i stk. 3:
a) de kompetente myndigheder og den nationale centralbank i de værtslande, hvor der er væsentlige fi-
lialer i overensstemmelse med artikel 52 i direktiv 2013/36/EU af moderinstituttet eller institutter
kontrolleret af det samme finansielle moderholdingselskab
b) de kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til datterselskaber af moderinstituttet eller in-
stitutter kontrolleret af det samme finansielle moderholdingselskab, samt centralbanken i den samme
medlemsstat
c) EBA
368
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0369.png
369
d) ECB.
6. De kompetente myndigheder, der har meddelt tilladelse til et institut, der er et datterselskab af et mode-
rinstitut eller finansielt moderholdingselskab, skal på anmodning rettidigt og ad elektronisk vej give de
kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 111 i
direktiv 2013/36/EU, centralbanken i den medlemsstat, hvor instituttet er blevet meddelt tilladelse, og
EBA alle oplysninger, som instituttet har indberettet i overensstemmelse med de ensartede indberetnings-
formater, der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 416
Indberetning af oplysninger om likvide aktiver
1. Institutterne skal indberette oplysninger om følgende som likvide aktiver, medmindre andet fremgår af
stk. 2, og kun, hvis de likvide aktiver opfylder betingelserne i stk. 3:
a) kontanter og eksponeringer mod centralbanker, i det omfang disse eksponeringer til enhver tid kan
hæves i stresssituationer. For så vidt angår indskud i centralbanker stræber den kompetente myndig-
hed og centralbanken efter at nå til fælles forståelse om, i hvilket omfang disse minimumsreserver
kan hæves i stresssituationer
b) andre overdragelige aktiver, der har særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet
c) overdragelige aktiver, der udgør fordringer på eller er garanteret af:
i)
en medlemsstats centralregering, en region med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve
skatter eller et tredjeland i centralregeringens eller den regionale myndigheds nationale valuta,
hvis instituttet har en likviditetsrisiko i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tred-
jeland, som det dækker ved at besidde de pågældende likvide aktiver
ii) centralbanker og offentlige enheder, der ikke tilhører centralregeringen, i centralbankens og den
offentlige enheds nationale valuta
iii) Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Kommissionen og multilate-
rale udviklingsbanker
iv) Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme
d) overdragelige aktiver, der har stor likviditet og høj kreditkvalitet
e) standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ik-
ke er sikret ved likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation
f) hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser,
lovfastsatte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden ved-
tægtsmæssig eller kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller in-
stitutter, som er medlemmer af det netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget
i henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke er sikret ved likvide aktiver.
I afventning af specifikation af en ensartet definition i overensstemmelse med artikel 460 af stor og sær-
deles stor likviditet og høj og særdeles høj kreditkvalitet skal institutterne selv i en given valuta identifice-
re overdragelige aktiver med henholdsvis stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kredit-
kvalitet. I afventning af specifikation af en ensartet definition kan de kompetente myndigheder under hen-
syn til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5, udstikke generelle retningslinjer, som institutterne skal følge
ved identificeringen af aktiver med stor og særdeles stor likviditet og af høj og særdeles høj kreditkvalitet.
Foreligger der ikke sådanne retningslinjer, anvender institutterne gennemsigtige og objektive kriterier til
dette formål, herunder nogle af eller samtlige de kriterier, der er nævnt i artikel 509, stk. 3, 4 og 5.
2. Følgende anses ikke for at være likvide aktiver:
a) aktiver, der er udstedt af et kreditinstitut, medmindre de opfylder en af følgende betingelser:
369
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0370.png
370
der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5, eller in-
strumenter med sikkerhed i specificerede aktiver, hvis højeste kreditkvalitet er blevet påvist som
fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5
ii) der er tale om obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som ikke er
omhandlet i nr. i) i nærværende litra
iii) kreditinstituttet er blevet oprettet af centralregeringen eller en regional myndighed i en med-
lemsstat, og denne regering eller myndighed er forpligtet til at afdække instituttets økonomiske
grundlag og opretholde dets levedygtighed i hele dets levetid, eller aktivet garanteres udtrykke-
ligt af denne regering eller myndighed, eller mindst 90 % af de lån, der ydes af instituttet, direk-
te eller indirekte garanteres af denne forvaltning, og aktivet anvendes fortrinsvis til at finansiere
støttelån, der ydes på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at
fremme denne regerings eller myndigheds almene samfundsmæssige målsætninger
b) aktiver, der er stillet som sikkerhed til instituttet ved omvendte genkøbstransaktioner og værdipapirfi-
nansieringstransaktioner, og som kun besiddes af instituttet til afbødning af kreditrisikoen, og som ik-
ke ved lov og kontrakt er tilgængelige for instituttet
c) aktiver udstedt af en af følgende:
i)
et investeringsselskab
ii) et forsikringsselskab
iii) et finansielt holdingselskab
iv) et blandet finansielt holdingselskab
v) en anden enhed, der udøver en eller flere af de i bilag I til direktiv 2013/36/EU nævnte aktivite-
ter som hovedaktivitet.
3. I henhold til stk. 1, skal institutterne indberette aktiver, der opfylder følgende betingelser som likvide
aktiver:
a) de er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der kan anvendes til at skaffe yderligere
finansiering under ved aftale bekræftede, men endnu ikke finansierede kreditlinjer, der er til rådighed
for instituttet
b) de er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter eller et andet datter-
selskab af dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab
c) deres pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let følges på markedet, eller deres pris kan
fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt tilgængeligt input, og den
afhænger ikke af stærke antagelser, som det typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske pro-
dukter
d) de er anerkendt sikkerhedsstillelse for standardlikviditetsoperationer for en centralbank i en medlems-
stat eller, hvis de likvide aktiver indehaves for at opfylde udgående pengestrømme i et tredjelands
valuta, for centralbanken i det pågældende tredjeland
e) de er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige gennem direkte aftaler om salg eller gen-
nem simple genkøbsaftaler på godkendte genkøbsmarkeder. Disse kriterier vurderes separat for hvert
marked.
De i litra c), d) og e) i første afsnit omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra e)
omhandlede aktiver.
Den i litra d) i første afsnit omhandlede betingelse finder ikke anvendelse på likvide aktiver, der besiddes
med henblik på at opfylde udgående pengestrømme i en valuta, for hvilken centralbankens kriterier for
godkendelse af sikkerhedsstillelse er defineret særdeles snævert. Hvis der er tale om likvide aktiver, der er
denomineret i tredjelandsvalutaer, finder denne undtagelse kun anvendelse, hvis tredjelandets kompetente
myndigheder anvender den samme eller en tilsvarende undtagelse.
i)
370
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0371.png
371
4. Uanset bestemmelserne i artikel 1, 2 og 3, og indtil der foreligger en præcisering af det bindende likvi-
ditetskrav, jf. artikel 460 og stk. 1, andet afsnit i nærværende artikel, indberetter institutterne:
a) andre omsættelige aktiver, der ikke kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom
aktier og guld, ud fra gennemsigtige og objektive kriterier, herunder nogle af eller alle kriterierne i
artikel 509, stk. 3, 4 og 5
b) andre omsættelige aktiver, der kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom in-
strumenter med sikkerhed i specificerede aktiver med højeste kreditkvalitet som fastsat af EBA i hen-
hold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5
c) andre ikkeomsættelige aktiver, der kan godkendes som sikkerhedsstillelse af centralbankerne, såsom
gældsfordringer som fastsat af EBA i henhold til kriterierne i artikel 509, stk. 3, 4 og 5.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der
opfylder de i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Indtil ikrafttrædelsen af de i tredje afsnit omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med
at anvende den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede fremgangsmåde, hvis de kompetente myndigheder har
anvendt denne fremgangsmåde før den 1. januar 2014.
6. Aktier eller andele i CIU'er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 500 mio. EUR i hvert
instituts portefølje af likvide aktiver, forudsat at kravene i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, og at CIU'en,
bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kredit- eller valutarisikoen, kun investerer i likvide aktiver
som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
En CIU's anvendelse (eller potentielle anvendelse) af derivater til afdækning af risici ved godkendte inve-
steringer forhindrer ikke den pågældende CIU i at opnå godkendelse. Hvor værdien af CIU'ens aktier eller
andele ikke regelmæssigt opgøres til markedsværdi af de i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhandlede
tredjeparter, og den kompetente myndighed ikke finder, at et institut har udviklet robuste metoder og pro-
cesser til en sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418, stk. 4, første afsnit, betragtes aktier eller andele
i den pågældende CIU ikke som likvide aktiver.
7. Er et likvidt aktivt ikke længere omfattet af beholdningen af likvide aktiver, kan et institut dog vedblive
med at anse det for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage. Ophører et likvidt
aktiv i en CIU med at være omfattet af behandlingen i stk. 6, kan aktierne eller andelene dog vedblive
med at anses for et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage, forudsat at de pågældende
aktiver ikke udgør mere end 10 % af CIU'ens samlede aktiver.
Artikel 417
Operationelle krav vedrørende beholdninger af likvide aktiver
Institutterne indberetter som likvide aktiver kun beholdninger af likvide aktiver, der opfylder samtlige føl-
gende betingelser:
a) de er tilstrækkelig diversificerede. Diversificering er ikke et krav med hensyn til aktiver, der svarer til
artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c)
b) det er retligt og i praksis umiddelbart muligt til enhver tid inden for de næste 30 dage at realisere dem
ved en aftale om direkte salg eller gennem en simpel genkøbsaftale på godkendte genkøbsmarkeder
371
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0372.png
372
for at opfylde forfaldne forpligtelser. Likvide aktiver omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra c), som be-
siddes i tredjelande, hvor der er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible
valutaer, anses kun for at kunne realiseres, hvis de svarer til udgående pengestrømme i det pågælden-
de tredjeland eller den pågældende valuta, medmindre instituttet kan påvise over for de kompetente
myndigheder, at det i tilstrækkeligt omfang har afdækket den hermed forbundne valutarisiko
c) de likvide aktiver kontrolleres af en likviditetsstyringsfunktion
d) en del af de likvide aktiver undtagen dem, der er omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra a), c) og e),
realiseres jævnligt og mindst en gang om året ved aftaler om direkte salg eller gennem simpelt gen-
køb på et godkendt genkøbsmarked med følgende formål:
i)
at teste adgangen til markedet for disse aktiver
ii) at teste effektiviteten af procedurerne for realisering af aktiver
iii) at teste anvendeligheden af aktiverne
iv) at mindske risikoen for negativ signalvirkning i stresssituationer
e) prisrisikoen i tilknytning til aktiverne kan afdækkes, men de likvide aktiver skal være omfattet af eg-
nede interne ordninger, der sikrer, at de er let tilgængelige til likviditetsformål, når det er nødvendigt,
og navnlig at de ikke anvendes i andre løbende transaktioner, herunder:
i)
afdækning eller andre handelsstrategier
ii) kreditforbedringer i strukturerede transaktioner
iii) dækning af driftsomkostninger
f) denomineringen af de likvide aktiver stemmer overens med fordelingen efter valuta af udgående pen-
gestrømme efter fradrag af indgående pengestrømme.
Artikel 418
Værdiansættelse af likvide aktiver
1. Likvide aktiver indberettes til markedsværdien, idet der foretages passende »haircuts«, der som mini-
mum afspejler varigheden, kredit- og likviditetsrisikoen og typiske »repo haircuts« i perioder, hvor mar-
kedet befinder sig i en generel stresssituation. Haircuts må ikke være mindre end 15 % for de i artikel
416, stk. 1, litra d), nævnte aktiver. Hvis instituttet afdækker prisrisikoen i tilknytning til et aktiv, skal det
tage hensyn til den likviditetsstrøm, der er resultatet af den potentielle afvikling af afdækningen.
2. I forbindelse med aktier eller andele i CIU'er, jf. artikel 416, stk. 4, foretages haircuts, idet der tages
udgangspunkt i de underliggende aktiver som følger:
a) 0 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra a)
b) 5 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra b) og c)
c) 20 % for aktiverne i artikel 416, stk. 1, litra d).
3. Den i stk. 2 omhandlede metode anvendes som følger:
a) har instituttet kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, kan CIU'en anvende disse underlig-
gende eksponeringer ved kategoriseringen i henhold til artikel 416, stk. 1, litra a)-d)
b) har instituttet ikke kendskab til en CIU's underliggende eksponeringer, antages det, at CIU'en i det
videst mulige omfang, der er tilladt ifølge dets mandat, investerer i aftagende orden i de aktivtyper,
der er nævnt i artikel 416, stk. 1, litra a)-d), indtil det samlede investeringsloft er nået.
4. Institutterne udvikler robuste metoder og processer til beregning og indberetning af markedsværdi og
haircuts for aktier eller andele i CIU'er. Kun hvor det over for den kompetente myndighed kan godtgøres,
at væsentligheden af eksponeringen ikke berettiger udvikling af deres egne metoder, kan institutterne støt-
te sig til følgende tredjeparter ved beregning og indberetning af haircuts for aktier eller andele i CIU'er i
henhold til metoderne i stk. 3, litra a) og b):
372
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0373.png
373
a) depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samt-
lige værdipapirer hos denne depositar
b) for andre CIU'ers vedkommende, CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationssel-
skabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).
Rigtigheden af de beregninger, der er foretaget af depositaren eller CIU-administrationsselskabet, skal be-
kræftes af en ekstern revisor.
Artikel 419
Valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset omfang
1. EBA bedømmer disponibiliteten for institutterne af de i artikel 416, stk. 1, litra b), omhandlede likvide
aktiver i de valutaer, der er relevante for institutter, der er etablerede i Unionen.
2. Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 412 overstiger de disponible
likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af følgende undtagelsesbestemmelser:
a) uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide aktiver stemme uoverens med fordelin-
gen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående pengestrømme
b) for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de krævede likvide aktiver erstattes af kreditlin-
jer fra centralbanken i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet, som ved kontrakt er uigenkal-
deligt bevilget for de næste 30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at
de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at
den pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammenlignelige indberetningskrav.
3. De i henhold til stk. 2 anvendte undtagelser skal være omvendt proportionale med disponibiliteten af de
relevante aktiver. Institutternes dokumenterede behov skal vurderes under hensyntagen til deres evne til
ved fornuftig likviditetsstyring at begrænse behovet for disse likvide aktiver og andre markedsdeltageres
beholdninger af disse aktiver.
4. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der
opfylder kravene i denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de und-
tagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 420
Udgående pengestrømme
1. Indtil der foreligger en præcisering af det bindende likviditetskrav, jf. artikel 460, omfatter indberetnin-
ger af udgående pengestrømme:
373
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0374.png
374
a) det aktuelle beløb til dækning af detailindskud, jf. artikel 421
b) de aktuelle beløb til dækning af andre forfaldne forpligtelser, som kan kræves udbetalt af de udsted-
ende institutter eller finansieringsgiveren, eller til hvilke der er knyttet en implicit forventning fra fi-
nansieringsgiverens side om, at instituttet vil indfri forpligtelsen inden for de næste 30 dage, jf. artikel
422
c) de supplerende udgående pengestrømme som omhandlet i artikel 423
d) det beløb, der inden for de næste 30 dage maksimalt kan trækkes på uudnyttede bevilgede kredit- og
likviditetsfaciliteter, jf. artikel 424
e) de supplerende udgående pengestrømme, der er konstateret i henhold til stk. 2.
2. Institutterne vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående penge-
strømme inden for de næste 30 dage for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under
artikel 422, 423 og -424, og som de leverer eller stiller garanti for eller som potentielle købere ville anse
for at være knyttet til dem, herunder bl.a., men ikke kun udgående pengestrømme fra kontrakter som
f.eks. andre ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, herunder bl.a., men ikke kun forpligte-
de finansieringsfaciliteter, uudnyttede lån og forskud til engrosmodparter, bevilgede, men endnu ikke ud-
nyttede realkreditlån, kreditkort, overtræk, planlagte udgående pengestrømme i forbindelse med fornyelse
eller forlængelse af nye detail- eller engroslån samt forventede derivatgæld og produkter for handelsrela-
teret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I. Disse udgående pengestrømme
skal vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
Med henblik på denne vurdering tager institutterne særlig hensyn til væsentlige omdømmemæssige ska-
der, der kan opstå, hvis der ikke ydes likviditetsstøtte til sådanne produkter eller tjenester. Institutterne
indberetter mindst en gang om året de produkter og tjenester til de kompetente myndigheder, for hvilke
sandsynligheden og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme som omhandlet i første afsnit er
væsentlig, og de kompetente myndigheder bestemmer, hvilke udgående pengestrømme der skal anses for
at være knyttet hertil. De kompetente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats på op til 5
% på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I.
De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om året til EBA de typer produkter eller tjene-
ster, for hvilke de har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af indberetningerne fra institutterne.
De gør ved denne indberetning også rede for den metode, der er anvendt ved bestemmelsen af de udgåen-
de pengestrømme.
Artikel 421
Udgående pengestrømme i forbindelse med detailindskud
1. Institutterne indberetter separat detailindskud, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og multiplicerer den med
mindst 5 %, hvis indskuddet er enten
a) en del af en etableret forbindelse, der gør det særdeles usandsynligt, at indskuddet hæves, eller
b) indsat på en anfordringskonto, herunder konti, hvorpå der jævnligt indsættes løn.
2. Institutterne multiplicerer andre detailindskud, der ikke er nævnt i stk. 1, med mindst 10 %.
3. Under hensyntagen til lokale indskyderes adfærd, som anbefalet af nationale kompetente myndigheder,
udsteder EBA senest den 1. januar 2014 retningslinjer med henblik på at fastsætte betingelserne for an-
vendelse af stk. 1 og 2 i tilknytning til identificering af detailindskud, der indebærer forskellige udgående
pengestrømme og definitionerne af disse produkter med henblik på anvendelsen af dette afsnit. Der tages
i disse retningslinjer højde for sandsynligheden for, at disse indskud giver anledning til udgående penge-
374
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0375.png
375
strømme inden for de næste 30 dage. Disse udgående pengestrømme skal vurderes ud fra en antagelse om
et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario.
4. Uanset stk. 1 og 2, mulitiplicerer institutterne deres detailindskud i tredjelande med en højere procents-
ats end den i stk. 1 og 2 omhandlede, hvis en sådan procentsats fremgår af sammenlignelige indberet-
ningskrav i de pågældende tredjelande.
5. Institutterne kan fra beregningen af udgående pengestrømme kan udelukke bestemte klart definerede
kategorier af detailindskud, hvis instituttet i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende på hele den
pågældende indskudskategori, medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation for indskyde-
ren:
a) indskyderen må ikke hæve indskuddet inden 30 dage, eller
b) hæves indskuddet inden 30 dage, skal indskyderen betale en dekort, der omfatter rentetabet mellem
hævningstidspunktet og det kontraktlige forfaldstidspunkt, samt en væsentlig dekort, der ikke behø-
ver at overstige de renter, der er påløbet for perioden mellem indskudstidspunktet og hævningstids-
punktet.
Artikel 422
Udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser
1. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med instituttets egne driftsomkostninger med 0 %.
2. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstrans-
aktioner, som defineret i artikel 192, nr. 3), med:
a) 0 % op til værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der
betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416
b) 100 % over værdien af de likvide aktiver i henhold til artikel 418, hvis de er sikret ved aktiver, der
betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416
c) 100 % hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416
med undtagelse af transaktioner omfattet af litra d) og e) i nærværende stykke
d) 25 %, hvis de er sikret ved aktiver, der ikke betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, og
långiveren er centralregeringen, en offentlig enhed i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet har fået
meddelt tilladelse eller har etableret en filial, eller en multilateral udviklingsbank. Offentlige enheder,
der modtager denne behandling, er begrænset til dem, der har en risikovægt på 20 % eller derunder i
henhold til kapitel 2, afsnit II, tredje del
e) 0 %, hvis långiveren er en centralbank.
3. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud, som skal opretholdes
a) af indskyderen med henblik på at få adgang til clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjene-
ster eller lignende fra instituttet
b) som led i opgavefordeling inden for en institutsikringsordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk.
7, eller som et lovbestemt eller vedtægtsmæssigt minimumsindskud foretaget af en anden enhed, der
er medlem af samme institutsikringsordning
c) af indskyderen som led i en anden etableret operationel forbindelse end den, der er nævnt i litra a)
d) af indskyderen for at opnå likviditetsudligning og tjenesteydelser fra det centrale kreditinstitut, og
hvis kreditinstituttet tilhører et netværk i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser
med 5 % i forbindelse med litra a), i det omfang de er dækket af en indskudsgarantiordning i henhold til
direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, og ellers med 25 %.
375
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0376.png
376
Kreditinstitutters indskud i centrale kreditinstitutter, der betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel
416, stk. 1, litra f), ganges 100 % med den udgående pengestrømssats.
4. Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende som omhandlet i litra a) og d) i
stk. 3, omfatter kun sådanne tjenester i det omfang, de leveres som led i en etableret forbindelse, som
indskyderen i væsentlig grad er afhængig af. De må ikke blot bestå i korrespondentbank- eller mæglertje-
nester, og instituttet skal have dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder
inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften.
I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel forbindelse som omhandlet i stk. 3, litra
c), udarbejder institutterne selv kriterier med henblik på at identificere en etableret operationel forbindel-
se, hvor de har dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden for en perio-
de på 30 dage, uden at det går ud over driften, og indberetter disse kriterier til de kompetente myndighe-
der. De kompetente myndigheder kan i mangel af en ensartet definition opstille generelle retningslinjer,
som institutterne skal følge ved identificeringen af indskud, der opretholdes af indskyderen som led i en
etableret operationel forbindelse.
5. Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med indskud fra kunder, der ikke er finansielle kunder, i
det omfang de ikke er omfattet af stk. 3 og 4, med 40 % og ganger disse forpligtelser, der er omfattet af en
indskudsgarantiordning i henhold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et
tredjeland, med 20 %.
6. Institutterne indregner de ind- og udgående pengestrømme, der forventes inden for perioden på 30 dage
i forbindelse med kontrakter opført i bilag II, med alle modparter på nettobasis og ganger dem med 100
%, hvis der er tale om en udgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stil-
les, og som betragtes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke indregnes.
7. Institutterne indberetter separat andre forpligtelser, som ikke er omfattet af stk. 1-5.
8. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en lavere udgående pro-
centsats på de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) indskyderen er:
i)
moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme modersel-
skab
ii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
iii) et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7,
eller
iv) det centrale institut eller medlem af et netværk, der opfylder kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)
b) der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage, selv ved et
kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario
c) tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående pengestrømme anvendes af indskyderen
uanset artikel 425
d) instituttet og indskyderen er etableret i samme medlemsstat.
9. De kompetente myndigheder kan fravige betingelserne i stk. 8, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b),
anvendes. I så fald skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460 omhandlede delegere-
de retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne lavere udgående pengestrømme, oply-
ser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1,
litra b). Opfyldelsen af betingelserne for sådanne lavere udgående pengestrømme tages regelmæssigt op
til revision af de kompetente myndigheder.
376
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0377.png
377
10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præ-
cisere de yderligere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.
EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen seneste den 1. januar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 423
Supplerende udgående pengestrømme
1. Sikkerhed, som ikke er i form af aktiver omfattet af artikel 416, stk. 1, litra a), b) og c), og som stilles
af instituttet for kontrakter nævnt i bilag II, og kreditderivater tillægges supplerende udgående penge-
strømme på 20 %.
2. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis kon-
traktlige betingelser inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet har ført til
udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder
finder sådanne kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de
kræve, at instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, svarende til det
yderligere behov for sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitet,
f.eks. en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre hak. Instituttet vurderer regelmæssigt om-
fanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og
resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.
3. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for sikkerhedsstillelse,
der måtte opstå som følge af virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner,
finansieringstransaktioner og andre kontrakter, hvis de er væsentlige.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte betingelser
for anvendelsen i tilknytning til begrebet »væsentlige« og metoder til måling af de supplerende udgående
pengestrømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til markedsværdien af værdipapirer
eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for perioden på 30 dage, medmindre insti-
tuttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de først
skal leveres tilbage efter de 30 dage, og værdipapirerne ikke udgør en del af instituttets likvide aktiver.
5. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til:
a) den overskydende sikkerhed, instituttet har, som kan opsiges når som helst af modparten
b) den overskydende sikkerhed, der skal tilbageleveres til modparten
c) sikkerhed, der svarer til aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416, som
kan erstattes af aktiver, der svarer til aktiver, der ikke kvalificeres som likvide aktiver i henhold til
artikel 416 uden kreditinstituttets samtykke.
377
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0378.png
378
6. Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som forpligtelser med henblik på anvendelsen af stk.
422, men er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, hvis det er relevant.
Artikel 424
Udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter
1. Institutterne indberetter udgående pengestrømme i forbindelse med bevilgede kreditfaciliteter og bevil-
gede likviditetsfaciliteter, som fastlægges som en procentdel af det maksimumsbeløb, der kan udnyttes
inden for de næste 30 dage. Dette maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kan vurderes eksklusive eventuelle
likviditetskrav i medfør af artikel 420, stk. 2, til ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter, og eksklusi-
ve værdien i henhold til artikel 418 af sikkerhed, der skal stilles, hvis instituttet kan genanvende sikkerhe-
den, og hvis sikkerheden er i form af likvide aktiver i henhold til artikel 416. Den sikkerhed, der skal
stilles, må ikke være aktiver, der er udstedt af modparten til faciliteten eller en af dens tilknyttede enhe-
der. Hvis instituttet har den nødvendige information til rådighed, bestemmes det maksimumsbeløb, der
kan udnyttes for så vidt angår kredit- og likviditetsfaciliteter, som det maksimumsbeløb, der vil kunne
udnyttes under hensyntagen til modpartens egne forpligtelser eller den foruddefinerede kontraktbestemte
plan for kreditudnyttelse, der forfalder inden for de næste 30 dage.
2. Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilge-
de likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage, ganges med 5 %, hvis de betragtes som henhørende
under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko.
3. Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilge-
de likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage, ganges med 10 %, hvis de opfylder følgende betingel-
ser:
a) de betragtes ikke som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmetoden eller IRB-
metoden til vurdering af kreditrisiko
b) de er ydet til kunder, der ikke er finansielle kunder
c) de er ikke ydet med henblik på at genfinansiere kunden i situationer, hvor denne ikke kan få opfyldt
sine finansieringsbehov på de finansielle markeder.
4. Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det
muligt for en sådan SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kun-
der, ganges med 10 % i det omfang den overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og
hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.
5. Institutterne indberetter det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter
og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 dage. Dette gælder navnlig følgende:
a) andre likviditetsfaciliteter, som instituttet har ydet SSPE'er, end de der er omhandlet i stk. 3, litra b)
b) ordninger, i henhold til hvilke instituttet skal købe eller swappe aktiver fra en SSPE
c) faciliteter, der er udvidet til kreditinstitutter
d) faciliteter, der er udvidet til finansieringsinstitutter og investeringsselskaber.
6. Uanset stk. 5, kan institutter, der er oprettet og støttes af mindst en medlemsstats centralregering eller
regionale myndighed, også anvende behandlingen i stk. 2 og 3 på kredit- og likviditetsfaciliteter, der ydes
institutter med det ene formål direkte eller indirekte at finansiere støttelån, der kan kvalificeres i de ekspo-
neringsklasser, der er omhandlet i de nævnte stykker. Hvis disse støttelån forlænges gennem et andet in-
stitut, der fungerer som mellemled (pass through-lån), kan institutterne, uanset artikel 425, stk. 2, litra d),
anvende symmetriske ind- og udgående pengestrømme. Sådanne støttelån må kun kunne ydes til perso-
ner, der ikke er finansielle kunder, og på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med
378
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0379.png
379
henblik på at fremme almene samfundsmæssige målsætninger fastsat af Unionen og/eller medlemsstatens
centralregering eller regionale myndighed. Det må kun være muligt at udnytte sådanne faciliteter efter en
med rimelighed forventet ansøgning om et støttelån og ikke ud over det beløb, der er ansøgt om, i forbin-
delse med en efterfølgende indberetning af anvendelsen af udbetalte midler.
Artikel 425
Indgående pengestrømme
1. Institutterne indberetter deres indgående pengestrømme. Disse indgående pengestrømme er de indgåen-
de pengestrømme reduceret til 75 % af de udgående pengestrømme. Institutterne kan fra denne grænse
undtage indgående pengestrømme fra indskud, der er foretaget i andre institutter, og som er omfattet af
artikel 113, stk. 6 eller 7. Institutterne kan fra denne grænse undtage indgående pengestrømme fra skyldi-
ge beløb fra låntagere og obligationsinvestorer i forbindelse med realkreditlån finansieret med obligatio-
ner, som er berettigede til den i artikel 129, stk. 4, 5 eller 6, omhandlede behandling, eller med obligatio-
ner som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF. Institutterne kan undtage indgående penge-
strømme fra støttelån, som instituttet har givet. Med forbehold af forudgående godkendelse fra den kom-
petente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn på et individuelt grundlag, kan instituttet helt eller delvis
fritage indgående pengestrømme, hvis yderen er moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et
andet datterselskab af samme moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret
i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF.
2. De indgående pengestrømme måles over de næste 30 dage. De omfatter kun aftalemæssigt indgående
pengestrømme fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke instituttet ikke har grund til at for-
vente misligholdelse inden for perioden på 30 dage. Indgående pengestrømme indberettes fuldt ud, idet
følgende indgående pengestrømme indberettes separat:
a) skyldige beløb fra kunder, der ikke er finansielle kunder, nedsættes med henblik på betaling af afdrag
med 50 % af deres værdi eller med de kontraktlige forpligtelser over for disse kunder til at udvide
deres finansieringsmuligheder, alt efter hvilket beløb der er størst. Dette finder ikke anvendelse på
skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3),
som er sikret ved aktiver, der kvalificerer som likvide aktiver i henhold til artikel 416 som omhandlet
i litra d) i nærværende stykke.
Uanset første afsnit i nærværende litra kan institutter, der har modtaget en af de i artikel 424, stk. 6,
omhandlede forpligtelser med henblik på udbetaling af et støttelån til en endelig modtager, indregne
en indgående pengestrøm op til værdien af den udgående pengestrøm, de anvender på den tilsvarende
forpligtelse, til forlængelse af disse støttelån
b) skyldige beløb fra handelsfinansieringstransaktioner som omhandlet i artikel 162, stk. 3, andet afsnit,
litra b), med en restløbetid på op til 30 dage indregnes fuldt ud som indgående pengestrømme
c) aktiver uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående pengestrømme, under forud-
sætning af at kontrakten giver banken mulighed for at opsige denne og kræve betaling inden 30 dage
d) skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3),
hvis de er sikret ved likvide aktiver som defineret i artikel 416, stk. 1, indregnes ikke op til værdien af
de likvide aktiver eksklusive haircuts og indregnes fuldt og helt for de resterende skyldige beløb
e) skyldige beløb, som det institut, der skylder beløbene, behandler efter artikel 422, stk. 3 og 4, ganges
med tilsvarende symmetriske indgående pengestrømme
f) skyldige beløb fra positioner i hovedindeksaktier, forudsat at der ikke er nogen dobbelttælling med
likvide aktiver
g) eventuelle uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter samt andre modtagne forpligtelser indregnes
ikke.
379
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0380.png
380
3. Udgående og indgående pengestrømme, der forventes inden for perioden på 30 dage i forbindelse med
kontrakter opført i bilag II, indregnes på nettobasis med alle modparter og ganges med 100 % i tilfælde af
en indgående nettopengestrøm. Nettobasis betyder også, at sikkerhed, der skal stilles, og som betragtes
som likvide aktiver i henhold til artikel 416, ikke indregnes.
4. Uanset stk. 2, litra g), kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende
større indgående pengestrømme, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a) der er grunde til at forvente en større indgående pengestrøm, selv når yderen befinder sig i en situati-
on med kombineret markedsstress og idiosynkratisk stress
b) modparten er moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme
moderselskab eller er knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 12, stk. 1, i direk-
tiv 83/349/EØF eller er medlem af den samme institutsikringsordning som omhandlet i nærværende
forordnings artikel 113, stk. 7 eller er det centrale institut eller medlem af et netværk, som er omfattet
af undtagelsen i nærværende forordnings artikel 10
c) tilsvarende symmetriske eller mere konservative udgående pengestrømme anvendes af modparten
uanset artikel 422, 423 og 424
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.
5. De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i stk. 4, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b),
anvendes. I så fald skal yderligere objektive kriterier som fastsat i den i artikel 460 omhandlede delegere-
de retsakt opfyldes. Hvis der gives tilladelse til at anvende sådanne større indgående pengestrømme, oply-
ser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1,
litra b). Opfyldelsen af betingelserne for sådanne større udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til
revision af de kompetente myndigheder.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præci-
sere de objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra de likvide aktiver, der indberettes i henhold
til artikel 416, bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver, der ikke afspejles i aktivets
markedsværdi.
8. Institutterne indberetter ikke indgående pengestrømme fra nyindgåede forpligtelser.
9. Institutterne indregner kun indgående pengestrømme, som skal modtages i tredjelande, hvis der er
overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, i det omfang de svarer til ud-
gående pengestrømme i henholdsvis det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.
Artikel 426
Ajourføring af fremtidige likviditetskrav
Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt til præcisering af likviditetskravet i overens-
stemmelse med artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for
at præcisere betingelserne i artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og 10 i nævnte
artikel og artikel 424 for at tage hensyn til internationalt godkendte standarder.
380
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0381.png
381
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT III
INDBERETNING VEDRØRENDE STABIL FINANSIERING
Artikel 427
Poster, der giver stabil finansiering
1. Institutterne indberetter til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med indberetningskravene
i artikel 415, stk. 1, og de ensartede indberetningsformater som omhandlet i artikel 415, stk. 3, følgende
poster og deres komponenter med henblik på at muliggøre en vurdering af, i hvilket omfang der er stabile
finansieringskilder til rådighed:
a) følgende kapitalgrundlag efter anvendelse af fradrag, når det er relevant:
i)
kernekapitalinstrumenter
ii) supplerende kapitalinstrumenter
iii) andre præferenceaktier og -instrumenter ud over maksimumsbeløbet for supplerende kapital
med en restløbetid på et år eller derover
b) følgende forpligtelser, der ikke henhører under litra a):
i)
detailindskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 421, stk. 1
ii)
detailindskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 421, stk. 2
iii) indskud, der kvalificerer til behandlingen i artikel 422, stk.3 og 4
iv) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af en indskudsgarantiordning i hen-
hold til direktiv 94/19/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, jf. artikel
421, stk. 2
v)
den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af artikel 422, stk. 3, litra b)
vi) den del af de i nr. iii) omhandlede indskud, der er omfattet af artikel 422, stk. 3, litra d)
vii) indskudte beløb, der ikke er omfattet af nr. i), ii) eller iii), hvis de ikke er indskudt af
finansielle kunder
viii) al finansiering fra finansielle kunder
ix) separat for beløb omfattet af hhv. nr. vii) og viii): finansiering fra sikrede udlånstransaktioner
og kapitalmarkedstransaktioner, jf. artikel 192, nr. 3):
– for hvilke der er sikkerhed i aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i overensstem-
melse med artikel 416
– for hvilke der er sikkerhed i andre aktiver
x)
forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, der kan behandles efter artikel 129, stk. 4
eller 5, eller som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
xi) følgende andre forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser, som ikke er omfattet af litra
a):
– forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser med en restløbetid på et år eller derover
– forpligtelser i tilknytning til udstedte gældsbeviser med en restløbetid på under et år
xii) andre forpligtelser.
2. I givet fald opstilles alle poster i følgende fem kategorier efter den nærmeste forfaldsdato og efter,
hvornår de tidligst kontraktmæssigt kan opsiges:
a) inden tre måneder
b) mellem tre og seks måneder
c) mellem seks og ni måneder
381
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0382.png
382
d) mellem ni og 12 måneder
e) efter 12 måneder.
Artikel 428
Poster, der kræver stabil finansiering
1. Medmindre følgende poster er fratrukket kapitalgrundlaget, indberettes de separat til de kompetente
myndigheder med henblik på vurdering af behovet for stabile finansieringskilder:
a) aktiver, der kan kvalificeres som likvide aktiver i henhold til artikel 416 opdelt efter aktivtype
b) følgende værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der ikke er omfattet af litra a)
i)
aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1, jf. artikel 122
ii) aktiver, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2, jf. artikel 122
iii) øvrige aktiver
c) aktier i ikkefinansielle enheder, der indgår i et hovedindeks på en anerkendt børs
d) andre aktier
e) guld
f) andre ædelmetaller
g) ikkeforlængelige lån og fordringer, idet ikkeforlængelige lån og fordringer vedrørende følgende lån-
tagere opføres separat:
i)
fysiske personer bortset fra enkeltmandsvirksomheder og partnerskaber
ii) SMV’er, der kvalificerer som henhørende under detaileksponeringsklassen efter standardmeto-
den eller IRB-metoden til vurdering af kreditrisiko, eller et selskab, der kan godkendes til den
behandling, der er omhandlet i artikel 153, stk. 4, og hvor de samlede indskud fra denne kunde
eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er under 1 mio. EUR
iii) stater, centralbanker og offentlige enheder
iv) kunder, der ikke er omfattet af nr. i) og ii), bortset fra finansielle kunder
v) kunder, der ikke er omfattet af nr. i), ii) og iii), og som er finansielle kunder, idet kreditinstitut-
ter og andre finansielle kunder opføres separat
h) ikkeforlængelige lån og fordringer som omhandlet i litra g), idet følgende ikkeforlængelige lån og
fordringer opføres separat:
i)
ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af erhvervsejendom
ii) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af boligejendomme
iii) ikke-forlængelige lån og fordringer der er matchfinansieret (pass through) via obligationer, som
kan godkendes til den behandling, der er fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5, eller via obligationer
som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF
i) derivatfordringer
j) andre aktiver
k) uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter, der betragtes som »mellemliggende risiko« eller »mellemlig-
gende/lav risiko« i henhold til bilag I.
2. I givet fald opstilles alle poster i de fem kategorier, der er beskrevet i artikel 427, stk. 2.
SYVENDE DEL
GEARING
Artikel 429
Beregning af gearingsgraden
382
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0383.png
383
1. Institutterne beregner deres gearingsgrad efter den metode, der er fastsat i stk. 2-11.
2. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponerings-
mål og udtrykkes i procent.
Institutterne beregner gearingsgraden som det simple aritmetiske gennemsnit af de månedlige gearin-
gsgrader i løbet af et kvartal.
3. Ved anvendelsen af stk. 2 er kapitalmålet kernekapitalen.
4. Den samlede eksponering er summen af eksponeringsværdien af alle aktiver og ikkebalanceførte po-
ster, der ikke er fratrukket ved beregningen af kapitalmålet som omhandlet i stk. 3.
Når institutterne medtager en finansiel sektorenhed, hvor de har væsentlige investeringer i, i overensstem-
melse med artikel 43 i deres konsolidering i henhold til de gældende regnskabsregler, men ikke i henhold
til konsolideringsreglerne, jf. første del, afsnit II, kapitel 2, bestemmer de eksponeringsværdien for de væ-
sentlige investeringer, ikke i henhold til stk. 5, litra a), men som det beløb, der fås ved at gange det beløb,
der er defineret i nærværende afsnits litra a), med den faktor, der er defineret i nærværende afsnits litra b):
a) summen af eksponeringsværdien af alle eksponeringer i den finansielle sektorenhed, hvor de har væ-
sentlige investeringer
b) for alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i
den finansielle sektorenhed, den samlede værdi af sådanne poster, der ikke er fratrukket i medfør af
artikel 47 og artikel 48, stk.1, litra b), divideret med det samlede beløb af sådanne poster.
5. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien af aktiver efter følgende principper:
a) ved eksponeringsværdien af aktiver undtagen kontrakter opført i bilag II og kreditderivater forstås
eksponeringsværdien i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, første punktum
b) fysisk eller finansiel sikkerhedsstillelse, garantier eller kreditrisikoreduktion, som er erhvervet, kan
ikke anvendes til at begrænse eksponeringsværdien af aktiver
c) lån må ikke nettes med indskud.
6. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater, herun-
der dem, der ikke er balanceført, efter den i stk. 274 omhandlede metode.
Ved bestemmelsen af eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II og af kreditderivater skal insti-
tutterne tage hensyn til virkningen af kontrakter om nyordning («novation«) og andre aftaler om netting,
undtagen aftaler om netting på tværs af produkter, jf. artikel 295.
7. Som en undtagelse fra stk. 6 må institutterne kun anvende den metode, der er fastsat i artikel 275, til at
bestemme eksponeringsværdien af kontrakter opført i bilag II, punkt 1 og 2, hvis de også anvender denne
metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrund-
lagskravene i artikel 92.
8. Når den potentielle fremtidige krediteksponering af kreditderivater bestemmes, skal institutterne anven-
de principperne i artikel 299, stk. 2 på alle deres kreditderivater og ikke kun på dem, der er opført i han-
delsbeholdningen.
9. Institutter bestemmelser eksponeringsværdien af aktiver, der indgår i genkøbstransaktioner, indlåns- el-
ler udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlån,
herunder dem, der ikke er balanceførte, i overensstemmelse med artikel 220, stk. 1, 2 og 3 og artikel 222
og tager hensyn til virkningerne af en rammeaftale om netting, med undtagelse af godkendte aftaler om
netting på tværs af produkter i overensstemmelse med artikel 206.
383
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0384.png
384
10. Institutterne bestemmer eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, undtagen de i stk. 6 og 9 i
nærværende artikel nævnte poster, i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, dog med følgende ændrin-
ger i de konverteringsfaktorer, der er anført i nævnte artikel:
a) den konverteringsfaktor, der skal anvendes på den nominelle værdi i forbindelse med uudnyttede kre-
ditfaciliteter, der kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel, jf. bilag I, punkt 4, litra a)
og b), er 10 %.
b) den konverteringsfaktor for ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter med mellemliggende/lav risi-
ko, der er omhandlet i bilag 1, punkt 3, litra a), og offentligt støttede eksportkreditrelaterede ikkeba-
lanceførte poster, der er omhandlet i bilag I, punkt 3, litra b), nr. i), er 20 %
c) den konverteringsfaktor for ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter med mellemliggende risiko,
der er omhandlet i bilag 1, punkt 2, litra a), og punkt 2, litra b), nr. i), og offentligt støttede eksport-
kreditrelaterede ikkebalanceførte poster, der er omhandlet i bilag I, punkt 2, litra b), nr. ii), er 50 %.
d) konverteringsfaktoren for alle andre ikkebalanceførte poster opført i bilag I er 100 %.
11. I de tilfælde, hvor de nationale almindeligt anerkendte regnskabsprincipper anerkender omsætnings-
aktiver på balancen i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 86/635/EØF, kan disse aktiver udelades
fra den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden, såfremt de opfylder kriterierne om ophør af
anerkendelse i international regnskabsstandard (IAS) 39, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002 og, hvis det er
relevant, kriterierne om ikkekonsolidering i International Financial Reporting Standard (IFRS) 10, jf. for-
ordning (EF) nr. 1606/2002.
Artikel 430
Indberetningskrav
1. Institutterne indberetter alle nødvendige oplysninger vedrørende gearingsgraden og dens komponenter i
overensstemmelse med artikel 429 til de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder tager
hensyn til disse oplysninger, når de foretager den tilsynskontrol, der er omhandlet i artikel 97 i direktiv
2013/36/EU.
Institutterne indberetter også de nødvendige oplysninger med henblik på forberedelsen af de i artikel 511
nævnte rapporter til de kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder fremsender de oplysninger, de modtager fra institutterne, til EBA på dennes
anmodning med henblik på at lette den i artikel 511 omhandlede gennemgang.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
den ensartede model, vejledningen i anvendelsen af denne model, indberetningshyppighed og -dato samt
it-løsninger med henblik på indberetningskravene i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen 1 februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
OTTENDE DEL
INSTITUTTERNES OPLYSNINGSPLIGT
AFSNIT I
ALMINDELIGE PRINCIPPER
384
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0385.png
385
Artikel 431
Omfang af oplysningspligten
1. Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i afsnit II, jf. dog bestemmelserne i artikel
432.
2. De kompetente myndigheders tilladelse i henhold til tredje del til anvendelse af de instrumenter og me-
toder, der er omhandlet i afsnit III, er betinget af, at institutterne offentliggør de oplysninger, der er om-
handlet deri.
3. Institutterne skal vedtage en formel politik for efterlevelse af den i denne del omhandlede oplysnings-
pligt og have en politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, herunder
for kontrol af oplysningerne og offentliggørelseshyppigheden. Institutterne skal også have politikker for
vurdering af, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af de-
res risikoprofil.
Hvis disse oplysninger ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af risikoprofilen, skal institut-
terne offentliggøre de oplysninger, der er nødvendige ud over de oplysninger, der kræves i henhold til stk.
1. De skal dog kun offentliggøre oplysninger, der er væsentlige, og som ikke er institutternes ejendom
eller fortrolige i henhold til artikel 432.
4. Institutterne skal på anmodning skriftligt underrette SMV’er og andre virksomheder, der ansøger om
lån, om baggrunden for deres ratingafgørelser. De administrative omkostninger i forbindelse med denne
underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse.
Artikel 432
Uvæsentlige eller fortrolige oplysninger og oplysninger, der er institutternes ejendom
1. Institutterne kan undlade at offentliggøre en eller flere af de oplysninger, der er anført i afsnit II, hvis
den information, der formidles ved sådan offentliggørelse, ikke kan betragtes som væsentlig, undtagen
oplysninger omhandlet i artikel 435, stk. 2, litra c), artikel 437 og artikel 450.
Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse eller fejlcite-
ring af disse oplysninger kan ændre eller påvirke en brugers vurdering eller beslutninger, når vedkom-
mende baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 31. december
2014 udstede retningslinjer for, hvordan institutterne skal anvende væsentlighedsprincippet i forhold til
offentliggørelseskravene i afsnit II.
2. Institutterne kan også udelade en eller flere af de oplysninger, der er omfattet af oplysningspligten, og
som er anført i afsnit II og III, hvis disse oplysninger anses for at være instituttets ejendom eller fortrolige
i henhold til andet og tredje afsnit, undtagen oplysninger omhandlet i artikel 437 og 450.
Oplysninger betragtes som et instituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil medføre ufor-
holdsmæssig stor skade på instituttets konkurrenceevne. De kan omfatte oplysninger om produkter eller
systemer, som ville gøre instituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis
konkurrenter fik adgang til oplysningerne.
Oplysninger betragtes som fortrolige, hvis der foreligger forpligtelser over for kunder eller andre modpar-
ter, der indebærer et fortrolighedskrav for instituttet.
385
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0386.png
386
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 31. december
2014 udstede retningslinjer for, hvordan institutterne skal behandle fortrolige oplysninger og oplysninger,
der er institutternes ejendom, i forhold til offentliggørelseskravene i afsnit II og III.
3. I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende institut i forbindelse med de offentlig-
gjorte oplysninger anføre, at disse specifikke oplysninger ikke offentliggøres, angive begrundelsen for
den manglende offentliggørelse og offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er omfattet
af oplysningspligten, medmindre oplysningerne må betragtes som instituttets ejendom eller som fortroli-
ge.
4. Stk. 1, 2 og 3, berører ikke anvendelsesområdet for erstatningsansvar for manglende offentliggørelse af
væsentlige oplysninger.
Artikel 433
Offentliggørelseshyppighed
Institutterne foretager den offentliggørelse, der kræves i henhold til denne del, mindst en gang om året.
Den årlige offentliggørelse finder sted på samme dag som offentliggørelsen af årsregnskabet.
Institutterne vurderer behovet for at offentliggøre alle oplysninger eller en del af disse hyppigere end en
gang om året i lyset af de relevante kendetegn ved deres aktiviteter, såsom transaktionernes omfang, bred-
den i aktiviteterne, tilstedeværelse i forskellige lande, involvering i forskellige finanssektorer samt delta-
gelse på internationale finansmarkeder samt i betalings-, afregnings- og clearingsystemer. Ved denne vur-
dering skal der lægges særlig vægt på det mulige behov for en hyppigere offentliggørelse af oplysninger i
henhold til artikel 437 og artikel 438, litra c)-f), samt oplysninger om risikoeksponering og andre faktorer,
der hurtigt kan ændre sig.
EBA skal i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 senest den 31. december
2014 udstede retningslinjer om, at institutterne skal vurdere hyppigere offentliggørelse af afsnit II og III.
Artikel 434
Medier til offentliggørelse
1. Institutterne vælger selv, i hvilket medie og hvilket sted de vil opfylde de offentliggørelseskrav, der er
fastlagt i denne del, og med hvilke midler den krævede kontrol skal finde sted. Så vidt det er praktisk
muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie eller på ét sted. Hvis samme oplysninger offentliggøres
via to eller flere medier, skal der i hvert enkelt medie indsættes en henvisning til de samme oplysninger i
de andre medier.
2. Tilsvarende offentliggørelser af oplysninger fra institutternes side til opfyldelse af regnskabs- eller
børsnoteringskrav eller andre krav kan anses for at udgøre overholdelse af denne del. Hvis oplysninger
ikke er indeholdt i regnskaberne, skal institutterne utvetydigt angive i regnskaberne, hvor de kan findes.
AFSNIT II
TEKNISKE KRITERIER VEDRØRENDE GENNEMSIGTIGHED OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 435
Risikostyringsmålsætninger og -politik
386
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0387.png
387
1. Institutterne skal offentliggøre deres risikostyringsmålsætninger og -politik for hver enkelt risikokate-
gori, herunder de risici, der er omhandlet i dette afsnit. Offentliggørelsen skal omfatte:
a) strategier og procedurer til styring af de pågældende risici
b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion, herunder oplysninger om
dens kompetence og status, eller andre relevante ordninger
c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling
d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til overvågning af afdæk-
nings- og reduktionsmekanismernes effektivitet
e) en erklæring godkendt af ledelsesorganet om, hvorvidt instituttets risikostyringsordninger er tilstræk-
kelige, og som giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til
instituttets profil og strategi
f) en koncis risikoerklæring godkendt af ledelsesorganet med en kortfattet beskrivelse af instituttets
overordnede risikoprofil i tilknytning til dets forretningsstrategi. Erklæringen skal indeholde nøgletal,
der giver eksterne aktører et fuldstændigt billede af instituttets risikoforvaltning, herunder af, hvordan
instituttets risikoprofil og den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, påvirker hinanden.
2. Institutterne offentliggør følgende oplysninger, herunder regelmæssige ajourføringer mindst en gang
om året, vedrørende ledelsessystemer:
a) antallet af bestyrelsesposter, som indehaves af medlemmer af ledelsesorganet
b) ansættelsespolitikken for medlemmer af ledelsesorganet og deres viden, faglige kompetence og eks-
pertise
c) politikken for menneskelig mangfoldighed hvad angår udvælgelsen af medlemmer af ledelsesorganet
samt dens målsætninger og oplysninger om, i hvilket omfang disse målsætninger er blevet opfyldt
d) hvorvidt instituttet har nedsat et selvstændigt risikoudvalg, og det antal gange der har været møde i
risikoudvalget
e) beskrivelse af informationsstrømmen vedrørende risiko til ledelsesorganet.
Artikel 436
Anvendelsesområde
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende anvendelsesområdet for kravene i denne for-
ordning i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU:
a) navnet på det institut, på hvilket kravene i denne forordning finder anvendelse
b) en oversigt over forskellene i konsolideringsgrundlaget i regnskabsmæssig og tilsynsmæssig henseen-
de med en kortfattet beskrivelse af enhederne deri og en redegørelse for, om de er:
i)
fuldt konsoliderede
ii) proportionalt konsoliderede
iii) fratrukket kapitalgrundlaget
iv) hverken konsoliderede eller fratrukket
c) alle nuværende eller forudsete konkrete, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel af
kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets datterselskaber
d) det samlede beløb, som det faktiske kapitalgrundlag er mindre end krævet i alle datterselskaber, der
ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på sådanne datterselskaber
e) i givet fald de omstændigheder, der ligger til grund for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 7 og
9.
Artikel 437
Kapitalgrundlag
387
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0388.png
388
1. Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende deres kapitalgrundlag:
a) en fuldstændig afstemning mellem egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter, supple-
rende kapitalposter samt filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 32-35, 36, 56, 66 og 79 på
instituttets kapitalgrundlag og balancen i instituttets reviderede regnskaber
b) en beskrivelse af hovedtrækkene ved de egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalin-
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som er udstedt af instituttet
c) de komplette vilkår og betingelser for alle egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalin-
strumenter og supplerende kapitalinstrumenter
d) særskilt offentliggørelse af arten og størrelsen af følgende:
i)
hvert filter, der anvendes i henhold til artikel 32-35
ii) hvert fradrag, der foretages i henhold til artikel 36, 56 og 66
iii) poster, der ikke er fratrukket i henhold til artikel 47, 48, 56, 66 og 79
e) en beskrivelse af alle begrænsninger, der anvendes ved beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til
denne forordning, og de instrumenter, filtre og fradrag, som disse begrænsninger finder anvendelse på
f) hvis institutterne offentliggør kapitalprocenter, der er beregnet ved anvendelse af kapitalgrundlagsele-
menter fastsat på et andet grundlag end det, der er fastsat i denne forordning: en fyldestgørende rede-
gørelse for det grundlag, som disse kapitalprocenter er beregnet på.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte
ens- artede modeller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og e).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 438
Kapitalkrav
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende instituttets overholdelse af kravene i denne for-
ordnings artikel 92 og artikel 73 i direktiv 2013/36/EU:
a) en oversigt over instituttets metode til vurdering af, hvorvidt dets interne kapital er tilstrækkelig til at
understøtte nuværende og kommende aktiviteter
b) efter anmodning fra den relevante kompetente myndighed resultatet af instituttets proces til vurdering
af den interne kapital, herunder sammensætningen af de krav om yderligere kapitalgrundlag, der er
baseret på tilsynskontrolprocessen som omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU
c) for institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
2, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i
artikel 112
d) for institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel
3, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i
artikel 147. For så vidt angår detaileksponeringer finder dette krav anvendelse på alle de kategorier af
eksponeringer, som de forskellige korrelationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til. For aktieekspone-
ringsklassen finder kravet anvendelse på:
i)
hver af de metoder, der er angivet i artikel 155
ii) positioner i børsnoterede aktier, private equity-eksponeringer i tilstrækkeligt diversificerede
por- teføljer og andre eksponeringer
388
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0389.png
389
iii) eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår tilsynet med kapital-
grundlagskrav
iv) eksponeringer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår kapitalgrundlagskrav
e) kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b) og c)
f) kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til tredje del, afsnit III, kapitel 2, 3 og 4, og offentliggjort
særskilt.
Institutterne, der beregner de risikovægtede eksponeringer i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, el-
ler artikel 155, stk. 2, skal oplyse, hvilke eksponeringer der er henført til de enkelte kategorier i tabel 1 i
artikel 153, stk. 5, eller til de enkelte risikovægte, som nævnes i artikel 155, stk. 2.
Artikel 439
Eksponering mod modpartsrisiko
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om instituttets eksponering mod modpartskreditrisiko som
omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6:
a) redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern kapital og kredit-
grænser i forbindelse med modpartskrediteksponeringer
b) redegørelse for de politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver
c) redegørelse for de politikker, der gælder for »wrong-way«-risikoeksponeringer
d) redegørelse for virkningen af den sikkerhedsstillelse, instituttet skal tilvejebringe, såfremt en kreditra-
ting nedjusteres
e) den positive bruttodagsværdi af kontrakter, nettingfortjenester, nettet aktuel krediteksponering, sik-
kerhedsstillelse og nettokrediteksponering. En nettokrediteksponering er en krediteksponering vedrø-
rende transaktioner i derivater inklusive den fortjeneste, der hidrører fra nettingaftaler, der retligt kan
håndhæves, og aftaler om sikkerhedsstillelse
f) målingerne for eksponeringsværdi efter den relevante metode i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling
3-6
g) den fiktive værdi af risikoafdækning ved hjælp af kreditderivater og den aktuelle krediteksponering
fordelt på de forskellige typer krediteksponeringer
h) den fiktive værdi af transaktioner i kreditderivater opdelt efter anvendelse i instituttets egen kreditpor-
tefølje og i dets formidlingsvirksomhed, herunder fordelingen af de anvendte kreditderivatprodukter,
yderligere fordelt på købt og solgt risikoafdækning inden for de enkelte produktgrupper
i) estimering af alfa, såfremt instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at estimere
alfa.
Artikel 440
Kapitalbuffere
1. Et institut offentliggør følgende oplysninger om sin overholdelse af kravet om en kontracyklisk
kapital- buffer som omhandlet i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU:
a) den geografiske fordeling af dets krediteksponeringer, der er relevante for beregningen af dets kontra-
cykliske kapitalbuffer
b) størrelsen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de of-
fentliggørelseskrav, der er omhandlet i stk. 1.
389
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0390.png
390
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 441
Indikatorer for global systemisk betydning
1. Institutter, der er identificeret som globale, systemisk vigtige institutter (G-SII'er) i henhold til artikel
131 i direktiv 2013/36/EU, offentliggør på årsbasis værdierne af de indikatorer, som anvendes til at bereg-
ne institutternes tal i overensstemmelse med den metode til identifikation, der er omhandlet i den pågæl-
dende artikel.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de
ensartede formater og datoen for den i stk. 1 omhandlede offentliggørelse. EBA tager hensyn til internati-
onale standarder i sin udarbejdelse af disse tekniske standarder.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 442
Kreditrisikojusteringer
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende instituttets eksponering mod kreditrisiko og
udvandingsrisiko:
a) de regnskabsmæssige definitioner af »misligholdte« og »værdiforringede« fordringer
b) en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af justeringer af specifik og
generel kreditrisiko
c) de samlede eksponeringer efter værdijusteringer og nedskrivninger og før hensyntagen til virkninger-
ne af kreditrisikoreduktion samt eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i løbet af perioden opdelt
efter de forskellige typer eksponeringsklasser
d) den geografiske fordeling af eksponeringerne opdelt i betydende områder efter væsentlige ekspone-
ringsklasser, eventuelt mere detaljeret
e) eksponeringernes fordeling på brancher eller typer modparter opdelt efter eksponeringsklasser, herun-
der en præcisering af eksponering mod SMV'er, eventuelt mere detaljeret
f) en fordeling af alle eksponeringer i henhold til restløbetid, opdelt efter eksponeringsklasser, eventuelt
mere detaljeret
g) for hver betydende branche eller type modpart, størrelsen af:
i)
misligholdte og værdiforringede fordringer, angivet separat
ii) justeringer af specifik og generel kreditrisiko
iii) de udgiftsførte beløb vedrørende justeringer af specifik og generel kreditrisiko i løbet af rappor-
teringsperioden
h) størrelsen af misligholdte og værdiforringede fordringer angivet separat og opdelt efter betydende
geografiske områder, herunder størrelsen af justeringer af specifik og generel kreditrisiko for de en-
kelte geografiske områder, hvis det er praktisk gennemførligt
390
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0391.png
391
i)
afstemning af ændringer i justeringer af specifik og generel kreditrisiko vedrørende værdiforringede
fordringer opført separat. Oplysningerne skal omfatte:
i)
en beskrivelse af arten af justeringer af specifik og generel kreditrisiko
ii) åbningsbalancerne
iii) beløb afsat til kreditrisikojusteringer i løbet af rapporteringsperioden
iv) beløb hensat eller tilbageført vedrørende estimerede sandsynlige tab på eksponeringer i løbet af
rapporteringsperioden og eventuelle andre justeringer, herunder justeringer som følge af man-
glende valutamatch, forretningskombinationer, opkøb og frasalg af datterselskaber samt over-
førsler mellem kreditrisikojusteringer
v) lukkesaldi.
Justeringer af specifik kreditrisiko og inddrevne beløb, der registreres direkte på driftsregnskabet, oplyses
særskilt.
Artikel 443
Ubehæftede aktiver
EBA udsteder senest den 30. juni 2014 retningslinjer for offentliggørelsen af ubehæftede aktiver under
hensyntagen til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2012/2 af 20. december
2012 om finansiering af kreditinstitutter
31)
og særlig henstilling D om markedsgennemsigtighed i forbin-
delse med aktivbehæftelser. Retningslinjerne vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere offentlig-
gørelsen af den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og aktivernes kvalitet og af den samle-
de regnskabsmæssige værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til henstilling ESRB/2012/2 og på be-
tingelse af, at EBA i sin rapport vurderer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålidelige og rele-
vante oplysninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 444
Anvendelse af ECAI'er
For institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2,
skal følgende oplysninger offentliggøres for hver af de eksponeringsklasser, der er nævnt i artikel 112:
a) navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer (ECA'er) samt årsagerne til eventuelle
ændringer
b) eksponeringsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er anvendes til
c) en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger og tildeling af kreditvurderinger til
poster uden for handelsbeholdningen
d) sammenhængen mellem den eksterne kreditvurdering for hvert af de udpegede ECAI'er eller ECA'er
og kreditkvalitetstrinnene i tredje del, afsnit II, kapitel 2, under hensyntagen til, at disse oplysninger
ikke skal offentliggøres, hvis instituttet overholder den standardhenførsel, som EBA har offentliggjort
391
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0392.png
392
e) eksponeringernes værdi og eksponeringernes værdi efter kreditrisikoreduktion i forbindelse med de
forskellige kreditkvalitetstrin, som beskrives i tredje del, afsnit II, kapitel 2, samt eksponeringer, der
fratrækkes kapitalgrundlaget.
Artikel 445
Eksponering mod markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 92, stk. 3, litra b) og c), skal of-
fentliggøre disse krav særskilt for de enkelte risici, der henvises til i disse bestemmelser. Desuden skal
kapitalgrundlagskravet i relation til den specifikke renterisiko i forbindelse med securitiseringsposter of-
fentliggøres særskilt.
Artikel 446
Operationel risiko
Institutterne offentliggør de metoder til vurdering af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko,
som finder anvendelse for instituttet; en beskrivelse af metoden i artikel 312, stk. 2, hvis denne anvendes
af instituttet, herunder en redegørelse for relevante interne og eksterne faktorer, som indgår i instituttets
målemetode, og i tilfælde af delvis anvendelse omfanget og dækningen af de forskellige anvendte meto-
der.
Artikel 447
Eksponeringer mod aktier mv. der ikke indgår i handelsbeholdningen
Institutterne offentliggør følgende oplysninger vedrørende eksponeringer mod aktier mv., der ikke indgår
i handelsbeholdningen:
a) fordelingen af eksponeringer efter deres formål, herunder afkastformål og strategiske formål, og en
oversigt over anvendte bogføringsteknikker og værdiansættelsesmetoder, herunder centrale forudsæt-
ninger og praksis, der påvirker værdiansættelsen, samt eventuelle væsentlige ændringer i denne prak-
sis
b) den regnskabsmæssige værdi, dagsværdien og for børshandlede papirer en sammenligning med mar-
kedsprisen, når denne i væsentlig grad adskiller sig fra dagsværdien
c) typer og art af samt størrelsen på positioner i børsnoterede aktier, private equity-eksponeringer i til-
strækkeligt diversificerede porteføljer og andre eksponeringer
d) de samlede realiserede gevinster eller tab som følge af salg og likvidation i løbet af perioden og
e) de samlede ikkerealiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab ved fornyet vær-
diansættelse samt disse beløbs eventuelle medtagelse i kernekapitalgrundlaget eller det supplerende
kapitalgrundlag.
Artikel 448
Eksponering mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen
Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres eksponering mod renterisici i positioner, der ikke
indgår i handelsbeholdningen:
a) arten af renterisikoen og de centrale forudsætninger (herunder forudsætninger vedrørende tilbagebeta-
ling af lån samt udviklingen i indskud med ubestemt løbetid) samt hyppigheden af opgørelsen af ren-
terisikoen
392
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0393.png
393
b) variation i indtægter, økonomisk værdi eller andre relevante målinger, som ledelsen anvender til mål-
ing af renterisikoen ved opadgående eller nedadgående rentechok i henhold til ledelsens metode, op-
delt efter valut
Artikel 449
Eksponering mod securitiseringspositioner
Institutterne, der beregner risikovægtede eksponeringer i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, eller
kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 337 eller 338, offentliggør, i givet fald separat for poster, der
henholdsvis indgår eller ikke indgår i handelsbeholdningen, følgende oplysninger:
a) en beskrivelse af instituttets målsætninger vedrørende securitiseringsaktiviteter
b) arten af andre risici, herunder likviditetsrisiko i tilknytning til securitiserede aktiver
c) arten af risici, der er forbundet med de underliggende securitiseringspositioners rangorden og med de
aktiver, der ligger til grund for disse securitiseringspositioner, som erhverves og beholdes i forbindel-
se med resecuritiseringer
d) instituttets forskellige roller i securitiseringsprocessen
e) en angivelse af graden af instituttets involvering i hver af de i litra d) nævnte roller
f) en beskrivelse af instituttets procedurer til overvågning af ændringer i de kredit- og markedsrisici, der
er forbundet med securitiseringseksponeringer, herunder en beskrivelse af, hvordan udviklingen i de
underliggende aktiver påvirker securitiseringseksponeringerne, og en beskrivelse af, hvordan disse
procedurer adskiller sig fra resecuritiseringseksponeringerne
g) en beskrivelse af instituttets politik for anvendelse af risikoafdækning og ufinansieret risikoafdækning
for at reducere risiciene i forbindelse med ikkeafhændede securitiserings- og resecuritiseringsekspo-
neringer, herunder angivelse af vigtigste afdækningsmodparter efter relevant risikoeksponeringsart
h) metoderne til beregning af de risikovægtede eksponeringer, som instituttet anvender i forbindelse
med sine securitiseringsaktiviteter, herunder de typer securitiseringseksponeringer, hvortil de enkelte
metoder anvendes
i) de typer SSPE'er, som instituttet i egenskab af organiserende institut anvender til securitisering af
eksponeringer mod tredjeparter, herunder hvorvidt og i hvilken form og i hvilket omfang instituttet
har eksponeringer mod disse SSPE'er, henholdsvis for balanceførte og ikkebalanceførte eksponerin-
ger, samt en liste over de enheder, som instituttet forvalter eller rådgiver, og som investerer i enten
securitiseringspositioner, som instituttet har securitiseret, eller i SSPE'er, som instituttet er organise-
rende institut for
j) en oversigt over instituttets regnskabsprincipper vedrørende securitiseringsaktiviteter, herunder:
i)
hvorvidt transaktionerne behandles som salg eller finansiering
ii) registrering af gevinster ved salg
iii) metoder og centrale forudsætninger og datainput samt ændringer i forhold til den foregående pe-
riode til værdiansættelse af securitiseringspositioner
iv) behandlingen af syntetiske securitiseringer, hvis dette ikke er omfattet af andre regnskabspoli-
tikker
v) hvordan aktiver, der afventer securitisering, værdiansættes, og hvorvidt de bogføres i eller uden
for instituttets handelsbeholdning
vi) praksis ved registrering af passiver på balancen for arrangementer, som kan nødvendiggøre, at
instituttet yder finansiel støtte til securitiserede aktiver
k) navnene på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitiseringer, og de typer af eksponerin-
ger, som de enkelte institutter benyttes til
l) hvis det er relevant, en beskrivelse af den interne vurderingsmetode som omhandlet i tredje del, afsnit
II, kapitel 5, afdeling 3, herunder strukturen i den interne vurderingsprocedure og relationen mellem
393
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0394.png
394
m)
n)
o)
p)
q)
r)
den interne vurdering og ekstern rating, anvendelse af intern vurdering til andre formål end til bereg-
ning af kapitalgrundlaget, kontrolmekanismerne til den interne vurderingsprocedure og redegørelse
for uafhængighed, ansvarlighed og gennemgang af den interne vurderingsprocedure; eksponeringsty-
per, hvortil den interne vurderingsprocedure anvendes, og de stressfaktorer, der benyttes til at bestem-
me forbedringen af kreditkvaliteten, opdelt efter eksponeringstype
en forklaring af væsentlige ændringer i de kvantitative oplysninger i litra n)-q) siden sidste rapporte-
ringsperiode
særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger opdelt efter eks-
poneringstype:
i)
de samlede udestående eksponeringer, som er securitiseret af instituttet, opdelt i traditionelle og
syntetiske securitiseringer og securitiseringer, for hvilke instituttet kun fungerer som organise-
rende institut
ii) det samlede beløb for balanceførte ikkeafhændede eller erhvervede securitiseringspositioner og
ikkebalanceførte securitiseringseksponeringer
iii) det samlede beløb for aktiver, der afventer securitisering
iv) for securitiseringsfaciliteter med førtidsindfrielsesmulighed: summen af udnyttede eksponerin-
ger for henholdsvis det eksponeringsleverende instituts og investorernes kapitalinteresser, insti-
tuttets samlede kapitalkrav i relation til det eksponeringsleverende kreditinstituts kapitalinteres-
ser og instituttets samlede kapitalkrav i relation til investorens andele af de udnyttede saldi og
uudnyttede kreditlinjer
v) størrelsen af securitiseringspositioner, som fratrækkes kapitalgrundlaget eller tillægges en risi-
kovægt på 1250 %
vi) en oversigt over indeværende periodes securitiseringsaktiviteter, herunder størrelsen af securiti-
serede eksponeringer og registrerede gevinster eller tab ved salg
særskilt for positioner i og uden for handelsbeholdningen gives følgende oplysninger:
i) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede securitiseringspositioner og de tilhørende
kapitalkrav, opdelt i securitiseringseksponeringer og resecuritiseringseksponeringer og yderligere
opdelt i et meningsfyldt antal risikovægtningsgrupper eller kapitalkravsgrupper for hver af de an-
vendte kapitalkravsmetoder
ii) det samlede beløb for ikkeafhændede eller erhvervede resecuritiseringseksponeringer opdelt efter
eksponeringen før og efter risikoafdækning/forsikring og eksponeringen over for garantistillere
opdelt efter den kreditværdighedskategori, garantistilleren tilhører, eller garantistillerens navn
for eksponeringer uden for handelsbeholdningen og for eksponeringer, der er securitiseret af institut-
tet: beløbet for nedskrevne og forfaldne securitiserede fordringer samt instituttets registrerede tab i
løbet af den aktuelle periode begge opdelt efter eksponeringstype
for eksponeringer i handelsbeholdningen: de samlede udestående eksponeringer, som er securitiseret
af instituttet, og som er omfattet af et kapitalkrav i relation til markedsrisikoen, opdelt efter traditio-
nelle og syntetiske securitiseringer og efter eksponeringstype
i givet fald om instituttet har ydet støtte i henhold til artikel 248, stk. 1, og virkningen på kapital-
grundlaget.
Artikel 450
Aflønningspolitik
1. Institutterne offentliggør mindst følgende oplysninger om deres aflønningspolitik og -praksis for de ka-
tegorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil:
a) oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt
antallet af møder, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med aflønningen i løbet af regn-
394
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0395.png
395
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
skabsåret, herunder oplysninger om sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og veder-
lagsudvalg og om den eksterne ekspert, som er blevet konsulteret med henblik på fastlæggelsen af
aflønningspolitikken, og de relevante berørte parters rolle
oplysninger om sammenhængen mellem løn og resultater
de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets opbygning, herunder oplysninger om, hvilke kri-
terier der lægges til grund for resultatmålinger og risikojusteringer, udskydelsespolitik og optjenings-
kriterier
forholdene mellem fast og variabel aflønning fastsat i henhold til artikel 94, stk. 1, litra g), i direk-
tiv36/2013.
oplysninger om, hvilke resultatkriterier der lægges til grund for tildeling af rettigheder til aktier, opti-
oner eller variable lønkomponenter
de vigtigste parametre og begrundelser for en eventuel ordning for variable komponenter og andre
ikkepekuniære fordele
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter forretningsområde
samlede kvantitative oplysninger om aflønning opdelt efter ledelsen og de medarbejdere, hvis arbejde
har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil, med angivelse af følgende:
i)
lønsummen i regnskabsåret, fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere
ii) den variable løns størrelse og form, fordelt på kontant udbetaling, aktier og aktielignende instru-
menter eller andet
iii) størrelsen af den udestående udskudte aflønning, fordelt på optjente og ikkeoptjente andele
iv) størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt i løbet af regnskabsåret, udbetalt og reduceret
gennem resultatjusteringer
v) nye nyansættelses- og fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, og an-
tallet af modtagere af sådanne udbetalinger
vi) størrelsen af de fratrædelsesgodtgørelser, der er udbetalt i løbet af regnskabsåret, antallet af
modtagere af sådanne udbetalinger og det højeste beløb, der er udbetalt til en enkelt person
antal personer, der aflønnes med 1 mio. EUR eller derover per regnskabsår, opdelt i lønintervaller på
500000 EUR ved lønninger på mellem 1 mio. og 5 mio. EUR og opdelt i lønintervaller på 1 mio.
EUR ved lønninger på 5 mio. EUR og derover
efter anmodning fra medlemsstaten eller den kompetente myndighed den samlede aflønning af hvert
medlem af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.
2. For institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget
og kompleksiteten af deres aktiviteter, stilles de kvantitative oplysninger som omtalt i denne artikel også
til rådighed for offentligheden, når det gælder medlemmer af instituttets ledelsesorgan.
Institutterne skal overholde kravene i denne artikel på en måde, som svarer til deres størrelse, interne or-
ganisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter, og som ikke berører direktiv
95/46/EF.
Artikel 451
Gearing
1. Institutterne offentliggør følgende oplysninger om deres gearingsgrad som beregnet i overensstemmel-
se med i artikel 429 og deres styring af risikoen for overdreven gearing:
a) gearingsgraden og oplysninger om, hvordan instituttet har anvendt artikel 499, stk. 2 og 3
b) en opdeling af den samlede eksponeringsforanstaltning samt en afstemning af den samlede ekspone-
ringsforanstaltning med de relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte årsregnskaber
c) hvis det er relevant, omsætningsposter, der ikke længere indregnes, jf. artikel 429, stk. 11
395
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0396.png
396
d) en beskrivelse af proceduren for styring af risikoen for overdreven gearing
e) en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden i den periode, som den
offentliggjorte gearingsgrad vedrører.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge
den ensartede model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og en vejledning i, hvor-
dan denne model anvendes.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT III
KVALIFICERENDE KRAV FOR ANVENDELSE AF SÆRLIGE INSTRUMENTER ELLER
METODER
Artikel 452
Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko
Institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter IRB-metoden, offentliggør følgende oplys-
ninger:
a) den kompetente myndigheds accept af metoden eller godkendte overgangsbestemmelser
b) en forklaring på og en gennemgang af:
i)
strukturen i systemet med interne ratings og forholdet mellem interne og eksterne ratings
ii) brugen af interne estimater til andre funktioner end beregning af de risikovægtede eksponeringer
i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3
iii) proceduren for forvaltning og indregning af kreditrisikoreduktion
iv) kontrolmekanismerne for ratingsystemer, herunder en beskrivelse af uafhængighed, ansvarlig-
hed og revision af ratingsystemet
c) en beskrivelse af den interne ratingproces, angivet separat for følgende eksponeringsklasser:
i)
centralregeringer og centralbanker
ii) institutter
iii) virksomheder, herunder SMV'er, specialiserede udlån og erhvervede fordringer på virksomhe-
der
iv) detailmarkedet for hver af de eksponeringskategorier, som de forskellige korrelationer i artikel
154, stk. 1-4, svarer til
v) aktier
d) eksponeringernes værdi for hver af eksponeringsklasserne i artikel 147. Eksponeringer mod centralre-
geringer og centralbanker, institutter og erhvervseksponeringer, hvor institutterne anvender egne esti-
mater af LGD eller konverteringsfaktorer til beregning af de risikovægtede eksponeringer, skal of-
fentliggøres særskilt fra eksponeringer, for hvilke institutterne ikke udarbejder sådanne estimater
e) for hver af eksponeringsklasserne centralregeringer og centralbanker, institutter, virksomheder og ak-
tier og på tværs af et tilstrækkeligt antal låntagerrisikogrupper (herunder gruppen »i restance«), for at
muliggøre en meningsfyldt differentiering af kreditrisikoen, skal institutterne angive:
i)
de samlede eksponeringer, herunder for eksponeringsklasserne centralregeringer og centralban-
ker, institutter og virksomheder, summen af udestående lån og størrelsen af eksponeringer for
uudnyttede forpligtelser i og for aktiekapital det udestående beløb
396
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0397.png
397
ii) den eksponeringsvægtede gennemsnitlige risikovægt
iii) for institutter, der anvender egne estimater af konverteringsfaktorer til beregning af de risiko-
vægtede eksponeringer: størrelsen af uudnyttede forpligtelser og de eksponeringsvægtede gen-
nemsnitlige størrelser af eksponeringer for de enkelte eksponeringsklasser
f) for eksponeringsklassen detaileksponeringer og for hver af kategorierne i litra c), nr. iv): enten de of-
fentliggjorte oplysninger under litra e) (eventuelt i puljeform) eller en analyse af eksponeringerne
(udestående lån og eksponeringernes værdi ved uudnyttede forpligtelser) i forhold til et tilstrækkeligt
antal EL-grades for at muliggøre en meningsfyldt differentiering af kreditrisikoen (eventuelt i pulje-
form)
g) de faktiske justeringer for specifik kreditrisiko i den foregående periode for de enkelte eksponerings-
klasser (for detaileksponeringer, for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)), og hvordan dette adskiller
sig fra tidligere erfaringer
h) en beskrivelse af faktorer, der har haft indflydelse på tabene i den foregående periode (har instituttet
f.eks. oplevet misligholdelsesprocenter, der er højere end gennemsnittet, eller LGD'er og konverte-
ringsfaktorer, der er højere end gennemsnittet)
i) instituttets estimater i forhold til de faktiske resultater over en længere periode. Disse skal som mini-
mum omfatte oplysninger om estimerede tab i forhold til faktiske tab inden for de enkelte ekspone-
ringsklasser (for detaileksponeringer for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)) over en periode, der er
tilstrækkeligt lang til at muliggøre en meningsfyldt vurdering af procedurerne for intern rating for de
enkelte eksponeringsklasser (for detaileksponeringer for hver af kategorierne i litra c), nr. iv)). Når
det er relevant, skal institutterne opdele dette yderligere for at kunne foretage en PD-analyse, og for
institutter, der anvender egne estimater af LGD og/eller konverteringsfaktorer, resultater for LGD og
konverteringsfaktorer i forhold til de estimater, der angives i oplysningerne om kvantitative risikovur-
deringer fastsat i denne artikel
j) for alle de i artikel 147 nævnte eksponeringsklasser og for hver af de eksponeringskategorier, som de
forskellige korrelationer i artikel 154, stk. 1-4, svarer til:
i) for institutter, der anvender egne LGD-estimater til beregning af de risikovægtede eksponeringer:
det eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD og PD i procent for hver relevant geografisk be-
liggenhed af krediteksponeringerne
ii) for institutter. der ikke anvender egne LGD-estimater: det eksponeringsvægtede gennemsnitlige
LGD i procent for hver relevant geografisk beliggenhed af krediteksponeringerne.
Med henblik på litra c) skal beskrivelsen omfatte de typer eksponeringer, der er medtaget i eksponerings-
klassen, definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD og i givet fald LGD og konverte-
ringsfaktorer, herunder de forudsætninger, der er anvendt ved afledningen af disse variabler, samt beskri-
velser af væsentlige afvigelser fra definitionen af misligholdelse i artikel 178, herunder de overordnede
segmenter, der påvirkes af sådanne afvigelser.
Med henblik på litra j) forstås ved den relevante geografiske beliggenhed af krediteksponeringerne ekspo-
neringer i de medlemsstater, i hvilke instituttet er meddelt tilladelse, og medlemsstater eller tredjelande, i
hvilke institutter udøver aktiviteter gennem en filial eller et datterselskab.
Artikel 453
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker
Institutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, offentliggør følgende oplysninger:
a) politikker og procedurer for samt en angivelse af, i hvilken udstrækning enheden benytter sig af ba-
lanceført netting og netting under stregen
b) politikker og procedurer for værdiansættelse og forvaltning af sikkerhedsstillelse
397
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0398.png
398
c) en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som instituttet modtager
d) hovedtyperne af garantistillere og kreditderivatmodparter samt disses kreditværdighed
e) oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne kreditrisikoreduk-
tion
f) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden eller IRB-meto-
den, men som ikke foretager egne estimater af LGD eller konverteringsfaktorer i forbindelse med
eksponeringsklassen: særskilt for hver eksponeringsklasse den samlede værdi af eksponeringerne (ef-
ter eventuel balanceført netting eller netting under stregen), som er dækket – efter anvendelse af vola-
tilitetsjusteringer – af anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse og anden anerkendt sikkerhedsstillelse
g) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden eller IRB-meto-
den: særskilt for hver eksponeringsklasse de samlede eksponeringer (efter eventuel balanceført net-
ting eller netting under stregen), som er dækket af garantier eller kreditderivater. For aktieekspone-
ringsklassen finder dette krav anvendelse på hver af de metoder, der er angivet i artikel 155.
Artikel 454
Anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse med operationel risiko
Institutter, der anvender de i artikel 321-324 beskrevne avancerede metoder til beregning af deres kapital-
grundlagskrav i relation til operationel risiko, offentliggør en beskrivelse af deres brug af forsikringer og
andre risikooverførselsmekanismer med henblik på at reducere risikoen.
Artikel 455
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
Institutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 363, offentliggør følgende oplysninger:
a) for hver af de omfattede delporteføljer:
i)
kendetegn for de anvendte modeller
ii) i givet fald for de interne modeller for forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for kor-
relationshandel: de anvendte metoder og de målte risici ved hjælp af en intern model, herunder
en beskrivelse af den fremgangsmåde, instituttet har anvendt til at fastlægge likviditetshorison-
ter, de metoder, der er anvendt til at foretage en kapitalvurdering, som er i overensstemmelse
med den krævede pålidelighedsstandard, og de fremgangsmåder, der er anvendt til validering af
modellen
iii) en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delporteføljen
iv) en beskrivelse af de anvendte metoder til backtesting og validering af nøjagtigheden og pålide-
ligheden af de interne modeller og modelleringsprocesser
b) omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse
c) redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af kravene i artikel 104 og 105
d) højeste, laveste og gennemsnitlige værdi af følgende:
i)
de daglige value-at-risk-værdier i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slutning
ii) value-at-risk-værdierne i stresssituationer i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens slut-
ning
iii) risikotallene for forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for den specifikke risiko i for-
bindelse med korrelationshandelsporteføljen i løbet af rapporteringsperioden og ved periodens
slutning
e) elementerne i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 364
f) den vægtede gennemsnitlige likviditetshorisont for hver delportefølje, der er omfattet af de interne
modeller for forøgede misligholdelses- og migreringsrisici og for korrelationshandel
398
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0399.png
399
g) en sammenligning mellem porteføljens daglige value-at-risk-slutværdi og ændringerne i porteføljens
slutværdi efter den næstfølgende arbejdsdag sammen med en analyse af eventuelle vigtige overskri-
delser i den periode, der aflægges rapport for.
NIENDE DEL
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 456
Delegerede retsakter
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
462 vedrørende følgende aspekter:
a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på
at sikre ensartet anvendelse af denne forordning
b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411med henblik på
ved anvendelsen af denne forordning at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112 og 147 for at tage hensyn til udviklingen på
finansmarkederne
d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a), artikel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte
beløb for at tage hensyn til virkningen af inflationen
e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte poster i bilag I og II for at tage hensyn til udvik-
lingen på finansmarkederne
f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage
hensyn til udviklingen på finansmarkederne
g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at sikre ensartet anvendelse af denne forordning
g) h Ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311 i nærværende forordning og artikel 50a-50d
i forordning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklingen i eller ændringer af de internationale
standarder for eksponeringer mod en central modpart.
i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagelserne i artikel 400
j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel
429, stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er opdaget på grundlag af den indberetning, der
er omhandlet i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offentliggøres af institutter som fastsat i
artikel 451, stk. 1, litra a).
2. EBA overvåger kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisiko og aflægger senest den 1. janu-
ar 2015 rapport til Kommissionen. Rapporten skal navnlig vurdere:
a) behandlingen af kreditværdijusteringsrisiko som en separat udgift i forhold til en integreret kompo-
nent i markedsrisikorammen
b) kreditværdijusteringsrisikoens omfang, herunder undtagelsen i artikel 482
c) afdækning, der kan indregnes
d) beregning af kapitalkrav i forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko.
På grundlag af denne rapport og hvor resultaterne påviser et behov herfor, tillægges Kommissionen end-
videre beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at
ændre bestemmelserne om disse spørgsmål i artikel 381, Artikel 382, stk. 1-3, og artikel 383-386.
Artikel 457
Tekniske justeringer og korrektioner
399
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0400.png
400
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462
for at foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsentlige elementer i følgende bestemmelser
for at tage højde for udvikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter og for at foretage juste-
ringer i overensstemmelse med udviklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af Unionens
lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tjenesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder
baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:
a) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. artikel 111-134 og artikel 143-191
b) virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel 193-241
c) kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 243-266
d) kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko, jf. artikel 272-311
e) kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf. artikel 315-324
f) kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325-377
g) kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf. artikel 378 og 379
h) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385
i) anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabs-
krav, der tager hensyn til EU-lovgivningen.
Artikel 458
Makroprudentiel eller systemisk risiko identificeret på medlemsstatsniveau
1. Medlemsstaten udpeger den myndighed, som er ansvarlig for anvendelsen af denne artikel. Denne
myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed.
2. Hvis den myndighed, der er fastlagt i henhold til stk. 1, identificerer ændringer i intensiteten af den
makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt alvorlige negative følger
for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat, og som denne myndighed mener
bedre kan imødegås med strengere nationale foranstaltninger, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen, ESRB og EBA herom og forelægger relevant kvantitativ eller kvalitativ dokumentation
om samtlige følgende punkter:
a) ændringerne i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko
b) grundene til, at sådanne ændringer vil kunne udgøre en trussel mod den finansielle stabilitet på natio-
nalt plan
c) en begrundelse for, at artikel 124 og 164 i denne forordning og artikel 101, 103, 104, 105, 133 og 136
i direktiv 2013/36/EU ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå den identificerede makroprudentielle el-
ler systemiske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet
d) udkast til nationale foranstaltninger for indenlandsk godkendte institutter eller en del af disse institut-
ter med henblik på at begrænse ændringerne i risikointensiteten og vedrørende:
i)
kapitalgrundlagskravet i artikel 92
ii) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
iii) offentliggørelseskravene i artikel 431-455 eller
iv) kapitalbevaringsbufferens størrelse, jf. artikel 129 i direktiv 2013/36/EU
v) likviditetskrav, jf. sjette del
vi) risikovægte til håndtering af aktivbobler inden for beboelses- og erhvervsejendomssektoren
vii) eksponeringer inden for den finansielle sektor
e) en forklaring på, hvorfor den i stk. 1 fastlagde myndighed anser dette udkast til foranstaltninger for at
være hensigtsmæssige, effektive og rimelige til at imødegå situationen, og
f) en vurdering af udkastet til foranstaltningernes sandsynlige positive eller negative indvirkning på det
indre marked på grundlag af oplysninger, som den pågældende medlemsstat har til rådighed.
400
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0401.png
401
3. Når de i stk. 1 fastlagte myndigheder har tilladelse til at anvende nationale foranstaltninger i henhold til
denne artikel, giver de de relevante kompetente myndigheder eller udpegede myndigheder i andre lande
alle relevante oplysninger.
4. Beføjelserne til at vedtage en gennemførelsesretsakt for at afvise de i stk. 2, litra d), nævnte udkast til
nationale foranstaltninger tildeles Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på grundlag af et
forslag fra Kommissionen.
Inden en måned efter at have modtaget underretningen jf. stk. 2, afgiver ESRB og EBA udtalelse til Rå-
det, Kommissionen og den pågældende medlemsstat om de punkter, der er nævnt i dette stykke.
Under størst muligt hensyn til de i andet afsnit omhandlede udtalelser og hvis der er solid, stærk og detal-
jeret dokumentation for, at foranstaltningen vil få negative virkninger på det indre marked, der opvejer
fordelene ved den deraf følgende finansielle stabilitet for en reduktion af de makroprudentielle eller sy-
stemiske risici, kan Kommissionen inden for en måned foreslå Rådet en gennemførelsesretsakt til at afvi-
se udkastet til de nationale foranstaltninger.
Hvis der ikke foreligger et kommissionsforslag inden for en måned, kan den pågældende medlemsstat
omgående vedtage udkastet til de nationale foranstaltninger for en periode på op til to år, eller indtil den
makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte indtræffe først.
Rådet træffer afgørelse om Kommissionens forslag inden for en måned efter modtagelsen af forslaget og
angiver begrundelsen for at afvise eller ikke at afvise udkastet til de nationale foranstaltninger.
Rådet skal kun afvise udkastet til de nationale foranstaltninger, hvis det mener, at en eller flere af følgen-
de betingelser ikke er opfyldt:
a) at ændringerne i den makroprudentielle eller systemiske risikos intensitet er af en sådan art, at de ud-
gør en risiko for den finansielle stabilitet på nationalt plan
b) at artikel 124 og 164 i denne forordning og artikel 101, 103, 104, 105, 133 og 136 i direktiv
2013/36/EU ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå den identificerede makroprudentielle eller systemi-
ske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet
c) at udkastet til de nationale foranstaltninger er bedre egnet til at imødegå den identificerede makropru-
dentielle eller systemiske risiko og ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle
system eller dele heraf det i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og derved udgør eller
skaber en hindring for det indre markeds funktion
d) at problemet kun vedrører én medlemsstat, og
e) at risiciene ikke allerede er imødegået gennem andre foranstaltninger i denne forordning eller direktiv
2013/36/EU.
Rådets vurdering skal tage hensyn til udtalelsen fra ESRB og EBA og være baseret på den dokumentati-
on, som den i stk. 1 fastlagte myndighed har forelagt i overensstemmelse med stk. 2.
Hvis der ikke foreligger en gennemførelsesretsakt vedtaget af Rådet om at afvise udkastet til de nationale
foranstaltninger inden for en måned efter modtagelsen af Kommissionens forslag, kan medlemsstaten
vedtage foranstaltningerne og anvende dem i en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle
eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte indtræffe først.
5. Andre medlemsstater kan anerkende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, og
anvende dem på indenlandsk godkendte filialer beliggende i den medlemsstat, der har tilladelse til at an-
vende foranstaltningerne.
401
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0402.png
402
6. Hvis medlemsstater anerkender de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne artikel, underretter
de Rådet, Kommissionen, EBA, ESRB og den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltnin-
gerne.
7. Når en medlemsstat skal afgøre, om den kan anerkende de foranstaltninger, der er truffet i henhold til
denne artikel, tager den hensyn til kriterierne i stk. 4.
8. Den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltningerne, kan anmode ESRB om at rette
henstilling, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, til en eller flere medlemsstater, som ikke aner-
kender foranstaltningerne.
9. Inden udløbet af den tilladelse, der er givet i henhold til stk. 4, tager medlemsstaten i samråd med
ESRB og EBA situationen op til revision og kan efter proceduren i stk. 4 vedtage en ny afgørelse om
forlængelse af anvendelsesperioden for nationale foranstaltninger med yderligere et år ad gangen. Efter
den første forlængelse tager Kommissionen i samråd med ESRB og EBA mindst en gang om året situatio-
nen op til revision.
10. Uanset proceduren i stk. 3-9 kan medlemsstaterne øge de risikovægte, der er fastsat i denne forord-
ning, med op til 25 % for de eksponeringer, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra d), nr. vi)
og vii), og reducere grænsen for store eksponeringer i artikel 395 med op til 15 % for en periode på op til
to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, hvad der måtte
indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskravene i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt.
Artikel 459
Tilsynsmæssige krav
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462
med henblik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer, hvis
dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikroprudentielle og makroprudentiel-
le risici, der skyldes markedsudviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på alle medlemsstater-
ne, og hvis instrumenterne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at imødegå
disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB eller EBA, om
a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92
b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403
c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.
Kommissionen, der bistås af ESRB, forelægger mindst en gang om året en rapport for Europa-parlamen-
tet og Rådet om udviklinger på markedet, der kan kræve anvendelse af denne artikel.
Artikel 460
Likviditet
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel
462 med henblik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generelle krav. De delegerede retsakter,
der vedtages i medfør af nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til sjette
del, afsnit II og bilag III, og det præciseres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndigheder
skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme for at tage højde
for de specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i stk. 2 skal respekteres.
2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i artikel 401 indføres i overensstemmelse med
følgende indfasning:
402
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0403.png
403
a)
b)
c)
d)
60 % af likviditetsdækningskravet i 2015
70 % fra den 1. januar 2016
80 % fra den 1.januar 2017
100 % fra den 1. januar 2018.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rapporter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2
og 3, og de internationale standarder, som internationale fora har udviklet, og de særlige forhold i Uni-
onen.
Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den
træder i kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anvendelse før den 1. januar 2015.
Artikel 461
Indfasningen af likviditetsdækningskravene
1. EBA skal efter høring af ESRB senest den 30. juni 2016 rapportere til Kommissionen om, hvorvidt
indfasningen af likviditetsdækningskravene i artikel 460 stk. 2, bør ændres. En sådan analyse skal tage
behørigt hensyn til markederne og den internationale reguleringsmæssige udvikling samt de særlige for-
hold i Unionen.
EBA vurderer i sin rapport særlig en udskudt indførelse af en bindende minimumsstandard på 100 % ind-
til den 1. januar 2019. Rapporten skal tage højde for de i artikel 509, stk. 1, nævnte årsrapporter, relevante
markedsdata og henstillingerne fra de kompetente myndigheder.
2. For at tage højde for markedsudviklingen og andre udviklinger tillægges Kommissionen om nødven-
digt beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at
ændre indfasningen i artikel 460 og udskyde indførelsen indtil 2019 af en bindende minimumstandard på
100 % for likviditetsdækningskravene i artikel 412, stk. 1, og anvende en bindende minimumstandard på
90 % for likviditetsdækningskravet i 2018.
Kommissionen tager, når den vurderer behovet for udskydelse, hensyn til rapporten og vurderingen i stk.
1.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel finder først anvendelse fra den 1. januar 2018 og
træder i kraft senest den 30. juni 2017.
Artikel 462
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 456-460 tillægges Kommissionen for en ube-
grænset periode fra 31 december 2014.
3. Den i artikel 456-460 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-
Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er an-
givet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
403
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0404.png
404
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 456-460 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Par-
lamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågæl-
dende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 463
Indsigelse mod reguleringsmæssige tekniske standarder
Vedtager Kommissionen i henhold til denne forordning en reguleringsmæssig teknisk standard, der er den
samme som det udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som EBA har forelagt, kan Europa-Parla-
mentet og Rådet gøre indsigelse mod denne reguleringsmæssige tekniske standard i en måned efter med-
delelsesdatoen. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Uan-
set artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan den frist, inden for hvilken Europa-
Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod den reguleringsmæssige tekniske standard, hvor det er
hensigtsmæssigt, forlænges med yderligere en måned.
Artikel 464
Det Europæiske Bankudvalg
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2004/10/EF
32)
. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
TIENDE DEL
OVERGANGSBESTEMMELSER, RAPPORTER, REVISION OG ÆNDRINGER
AFSNIT I
OVERGANGSBESTEMMELSER
KAPITEL 1
Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi samt fradrag
Afdeling 1
Kapitalgrundlagskrav
Artikel 465
Kapitalgrundlagskrav
1. Uanset artikel 92, stk. 1, litra a) og b), finder følgende kapitalgrundlagskrav anvendelse i perioden fra
den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
a) en egentlig kernekapitalprocent inden for et interval på 4 til 4,5 %
b) en kernekapitalprocent inden for et interval på 5,5 til 6 %.
404
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0405.png
405
2. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør niveauer for den egentlige kernekapitalprocent
og kernekapitalprocenten inden for de i stk. 1 omhandlede intervaller, som institutterne mindst skal opfyl-
de.
Artikel 466
Førstegangsanvendelse af International Financial Reporting Standards
Uanset artikel 24, stk. 2, yder de kompetente myndigheder institutter, der skal foretage værdiansættelsen
af aktiver og ikkebalanceførte poster og fastlæggelsen af kapitalgrundlag i overensstemmelse med de in-
ternationale regnskabsstandarder, jf. forordning (EF) nr. 1606/2002, for første gang en frist på 24 måne-
der til gennemførelsen af de nødvendige interne processer og tekniske krav.
Afdeling 2
Urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi
Artikel 467
Urealiserede tab opgjort til dagsværdi
1. Uanset artikel 35 indregner institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 ved
beregningen af deres egentlige kernekapitalposter kun den relevante procentdel af urealiserede tab, som
vedrører aktiver eller passiver, opgjort til dagsværdi og opført på balancen, undtagen de i artikel 33 nævn-
te tab og alle andre urealiserede tab, som er opført i resultatopgørelsen.
2. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 20 til 100 % i perioden fra den 1 January 2014 til den 31. december 2014
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
d) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder i tilfælde, hvor en sådan fremgangsmåde blev fulgt inden 1
januar 2014, tillade institutter ikke at medtage urealiserede gevinster eller tab på aktiver på eksponeringer
mod centralregeringer klassificeret i »besiddet med henblik på salg«-kategorien af EU-godkendte IAS 39
i noget element af kapitalgrundlaget.
Fremgangsmåden i andet afsnit anvendes, indtil Kommissionen har vedtaget en forordning på grundlag af
forordning (EF) nr. 1606/2002, der godkender, at International Financial Reporting Standards træder i ste-
det for IAS 39.
3. De kompetente myndighederfastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i stk. 2,
litra a)-d), omhandlede intervaller.
Artikel 468
Urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi
1. Uanset artikel 35 fjerner institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 fra deres
egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel af urealiserede gevinster, som vedrører aktiver eller
passiver, opgjort til dagsværdi og opført på balancen, undtagen de i artikel 33 nævnte gevinster og alle
andre urealiserede gevinster med undtagelse af dem, der vedrører investering i fast ejendom, som er op-
ført i resultatopgørelsen. Det restbeløb, der fremkommer, fjernes ikke fra de egentlige kernekapitalposter.
405
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0406.png
406
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 er den relevante procentdel 100 % i perioden fra 1 januar 2014 til
den 31. december 2014, og den skal efter denne dato ligge inden for følgende intervaller:
a) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
c) 20 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
Fra den 1. januar 2015 gælder det, at de kompetente myndigheder, når de i henhold til artikel 467 kræver,
at institutterne ved beregningen af den egentlige kernekapital indregner 100 % af deres urealiserede tab
opgjort til dagsværdi, desuden kan tillade, at institutterne i samme beregning indregner 100 % af deres
urealiserede gevinster opgjort til dagsværdi.
Fra den 1. januar 2015 gælder det, at de kompetente myndigheder, når de i henhold til artikel 467 kræver,
at institutterne ved beregningen af den egentlige kernekapital indregner en procentdel af deres urealisere-
de tab opgjort til dagsværdi, ikke må fastsætte en relevant procentdel af urealiserede gevinster i henhold
til nærværende artikels stk. 2, der overstiger den relevante procentdel af urealiserede tab, som er fastsat i
overensstemmelse med artikel 467.
3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel af urealiserede gevin-
ster inden for de i stk. 2, litra a)-c), omhandlede intervaller, der ikke er fjernet fra den egentlige kerneka-
pital.
4. Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), skal institutterne i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december
2017 i deres kapitalgrundlag indregne den relevante procentdel som omhandlet i artikel 478 af gevinster
og tab, værdiansat til dagsværdi, fra afledte finansielle forpligtelser, som skyldes deres egen kreditrisiko.
Afdeling 3
Fradrag
Underafdeling 1
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
Artikel 469
Fradrag i egentlige kernekapitalposter
1. Uanset artikel 36, stk. 1, gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel
478 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skat-
teaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle
b) institutter anvender de relevante bestemmelser i artikel 472 på restbeløbet for poster, der skal fratræk-
kes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra a)-h), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af frem-
tidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle
c) institutter fratrækker i de egentlige kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel
478 af det samlede beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og i), efter anven-
delse af artikel 470
d) institutter anvender kravene i artikel 472, stk. 5 eller 11, alt efter det enkelte tilfælde, på det samlede
restbeløb for poster, der skal fratrækkes i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c) og i), efter anvendelse
af artikel 470.
406
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0407.png
407
2. Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet
af artikel 472, stk. 5, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhandlede beløb med det i nær-
værende stykkes litra b) omhandlede beløb:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle, jf. ar-
tikel 470, stk. 2, litra a)
b) summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.
3. Institutter bestemmer den del af det samlede restbeløb som omhandlet i stk. 1, litra d), der er omfattet
af artikel 471, stk. 11, ved at dividere det i nærværende stykkes litra a) omhandlede beløb med det i nær-
værende stykkes litra b) omhandlede beløb:
a) direkte og indirekte besiddelser af de i artikel 470, stk. 2, litra b), omhandlede egentlige kernekapita-
linstrumenter
b) summen af de i artikel 470, stk. 2, litra a) og b), omhandlede beløb.
Artikel 470
Undtagelser fra fradrag i egentlig kernekapital
1. Ved anvendelsen af denne artikel omfatter relevante egentlige kernekapitalposter instituttets egentlige
kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af artikel 32-35 og efter fradragene i henhold til artikel 36,
stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii)-v), og litra l), undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig
rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle.
2. Uanset artikel 48, stk. 1, fratrækker institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2017 ikke de i nærværende stykkes litra a) og b) omhandlede poster, som tilsammen er lig med eller min-
dre end 15 % af instituttets relevante egentlige kernekapitalposter:
a) udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle og til-
sammen er lig med eller mindre end 10 % af instituttets relevante egentlige kernekapitalposter
b) hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i en enhed i den finansielle sektor: instituttets direkte og
indirekte besiddelser af den pågældende enheds egentlige kernekapitalinstrumenter, der tilsammen er
lig med eller mindre end 10 % af de relevante egentlige kernekapitalposter.
3. Uanset artikel 48, stk. 4, risikovægtes poster, der i henhold til nærværende artikels stk. 2 ikke fratræk-
kes, med 250 %. De i nærværende artikels stk. 2, litra b), omhandlede poster er i givet fald omfattet af
kravene i tredje del, afsnit IV.
Artikel 471
Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalpo-
ster
1. Uanset artikel 49, stk. 1, kan kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. de-
cember 2022 tillade institutter ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikrings-
selskaber og forsikringsholdingselskaber, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) betingelserne i artikel 49, stk. 1, litra a), c) og e)
b) de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at niveauet for risikokontrol og de finansielle analy-
seprocedurer, som instituttet specifikt har indført for at overvåge investeringen i enheden eller hol-
dingselskabet, er fyldestgørende
c) instituttets aktiebeholdning i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingsel-
skabet overstiger ikke 15 % af egentlig kernekapital, som forsikringsenheden har udstedt pr. 31. de-
cember 2012 og i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2022
407
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0408.png
408
d) det beløb af aktiebeholdningen, som ikke fradrages, overstiger ikke det beløb, der besiddes i den
egentlige kernekapital i forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller forsikringsholdingselska-
bet pr. 31. december 2012.
2. De aktiebeholdninger, der ikke fradrages i henhold til stk. 1, kvalificeres som eksponeringer og risiko-
vægtes med 370 %.
Artikel 472
Poster, der ikke fratrækkes i den egentlige kernekapital
1. Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), og artikel 36, stk. 1, litra a)-i), anvender institutter i perioden fra den 1
januar 2014 til den 31. december 2017 nærværende artikel på de i artikel 468, stk. 4, og artikel 469, stk. 1,
litra b) og d), nævnte restbeløb, alt efter hvad der er relevant.
2. Restbeløbet fra værdiansættelsesjusteringer af afledte finansielle forpligtelser, som skyldes et instituts
egen kreditrisiko, fratrækkes ikke.
3. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for tab i det løbende regnskabsår, jf. artikel 36,
stk. 1, litra a)
a) væsentlige tab fratrækkes i kernekapitalposterne
b) ikkevæsentlige tab fratrækkes ikke.
4. Institutter fratrækker restbeløbet for immaterielle aktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra b), i kernekapitalpo-
sterne.
5. Restbeløbet for udskudte skatteaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra c), fratrækkes ikke og risikovægtes
med 0 %.
6. Restbeløbet for de poster, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra d), fratrækkes for den ene halvdels
vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapital-
poster.
7. Restbeløbet for aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), fratrækkes ikke i
noget kapitalgrundlagselement og indgår i de egentlige kernekapitalposter i det omfang, det pågældende
beløb kunne indregnes som kernekapitalgrundlag i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger
til artikel 57, litra a)-ca), i direktiv 2006/48/EF.
8. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egne egentlige kernekapi-
talinstrumenter, jf. artikel 36, stk. 1, litra f):
a) direkte besiddelser fratrækkes i kernekapitalposterne
b) indirekte og syntetiske besiddelser, herunder egentlige kernekapitalinstrumenter, som et institut kan
være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratræk-
kes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet
fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
9. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for besiddelser af egentlige kernekapitalin-
strumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvis instituttet har besiddelser i krydsejerskab med den på-
gældende enhed, jf. artikel 36, stk. 1, litra g):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig kapitalandel i den pågældende i den finansielle sektor, behandles
dets besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36, stk. 1, litra h)
b) hvis et institut har en væsentlig kapitalandel i den pågældende i den finansielle sektor, behandles dets
besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 36, stk. 1, litra i).
408
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0409.png
409
10. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra
h):
a) de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels
vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapi-
talposter
b) de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del,
afsnit IV.
11. Institutter anvender følgende bestemmelser på restbeløb for poster omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra
i):
a) de beløb, der skal fratrækkes, og som vedrører direkte besiddelser, fratrækkes for den ene halvdels
vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels vedkommende i de supplerende kapi-
talposter
b) de beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, fratrækkes ikke og risikovægtes i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del,
afsnit IV.
Artikel 473
Indførelse af ændringer til IAS 19
1. Uanset artikel 481 kan kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2018 tillade institutter, der udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de internationale regn-
skabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med proceduren i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1606/2002, at tilføje til deres egentlige kernekapital det relevante beløb i henhold til nærværende arti-
kels stk. 2 eller i givet fald 3, ganget med en faktor i henhold til stk. 4.
2. Det relevante beløb beregnes ved fra beløbet i henhold til litra a) at fratrække beløbet i henhold til litra
b):
a) Institutter fastsætter værdierne af aktiverne i deres ydelsesbaserede pensionskasse eller -ordning i
henhold til forordning (EF) nr. 1126/2008
33)
, som ændret ved forordning (EU) nr. 1205/2011
34)
. Insti-
tutterne skal derpå i værdierne af disse aktiver fratrække værdien af forpligtelserne under samme kas-
ser eller ordninger, der er fastlagt efter samme regnskabsregler.
b) Institutter fastsætter værdien af aktiverne i deres ydelsesbaserede pensionskasse eller -ordning efter
reglerne i forordning (EF) nr. 1126/2008. Institutterne skal derpå i værdierne af disse aktiver fratræk-
ke værdien af forpligtelserne under samme kasser eller ordninger, der er fastlagt efter samme regn-
skabsregler.
3. Det i henhold til stk. 2 fastlagte beløb begrænses til det beløb, der ikke kræves fratrukket i egenkapita-
len inden den 1 januar 2014 i medfør af nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF,
for så vidt som disse nationale gennemførelsesforanstaltninger falder ind under proceduren i denne for-
ordnings artikel 481 i den berørte medlemsstat.
4. Følgende krav skal opfyldes:
a) 1 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0,8 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0,6 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0,4 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
e) 0,2 i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018.
409
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0410.png
410
5. Institutter skal oplyse om værdien af aktiver og passiver i overensstemmelse med stk. 3 i deres offent-
liggjorte årsregnskab.
Underafdeling 2
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Artikel 474
Fradrag i hybride kernekapitalposter
Uanset artikel 53 gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutterne fratrækker i de hybride kernekapitalposter den relevante procentdel som anført i artikel
478 af de beløb, der skal fratrækkes i henhold til artikel 56
b) institutterne anvender de i artikel 475 fastsatte krav på restbeløbene for de poster, der skal fratrækkes
i henhold til artikel 56.
Artikel 475
Poster, der ikke fratrækkes i hybrid kernekapital
1. Uanset artikel 56 finder kravene i denne artikel i perioden den 1 januar 2014 til den 31. december 2017
anvendelse på de i artikel 474, litra b), omhandlede restbeløb.
2. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra a):
a) direkte besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter fratrækkes til den bogførte værdi i ker-
nekapitalposterne
b) indirekte og syntetiske besiddelser af egne hybride kernekapitalinstrumenter, herunder egne hybride
kernekapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende
eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje
del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
3. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra b):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det
har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse
hybride kernekapitalinstrumenter i den pågældende enhed efter artikel 56, litra c)
b) hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har
besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af disse hybri-
de kernekapitalinstrumenter i enheden efter artikel 56, litra d).
4. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 56, litra c)
og d):
a) det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 56, litra c) og
d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels
vedkommende i de supplerende kapitalposter
b) det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
56, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
Underafdeling 3
Fradrag i supplerende kapitalposter
410
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0411.png
411
Artikel 476
Fradrag i supplerende kapitalposter
1. Uanset artikel 66 gælder følgende i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017:
a) institutterne fratrækker den i artikel 478 fastsatte relevante procentdel i de beløb, der skal fratrækkes i
henhold til artikel 66
b) institutterne anvender de i artikel 477 fastsatte krav på de restbeløb, der skal fratrækkes i henhold til
artikel 66.
Artikel 477
Fradrag i supplerende kapitalposter
1. Uanset artikel 63 finder kravene i denne artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2017 anvendelse på de i artikel 476, litra b), omhandlede restbeløb.
2. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra a):
a) direkte besiddelser af egne supplerende kernekapitalinstrumenter fratrækkes til den bogførte værdi i
de supplerende kapitalposter
b) indirekte og syntetiske besiddelser af egne supplerende kapitalinstrumenter, herunder egne suppleren-
de kapitalinstrumenter, som et institut kan være forpligtet til at købe på grundlag af en eksisterende
eller mulig kontraktlig forpligtelse, fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje
del, afsnit II, kapitel 2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
3. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra b):
a) hvis et institut ikke har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det
har besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supple-
rende kapitalinstrumenter i den pågældende enhed efter artikel 66, litra c)
b) hvis instituttet har en væsentlig investering i en enhed i den finansielle sektor, med hvilken det har
besiddelser i krydsejerskab, behandles dets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende
kapitalinstrumenter i den pågældende enhed i den finansielle sektor efter artikel 66, litra d).
4. Institutterne anvender følgende bestemmelser på restbeløbet for poster omhandlet i artikel 66, litra c)
og d):
a) det beløb, der vedrører direkte besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel 66, litra c) og
d), fratrækkes for den ene halvdels vedkommende i kernekapitalposterne og for den anden halvdels
vedkommende i de supplerende kapitalposter
b) det beløb, der vedrører indirekte og syntetiske besiddelser, og som skal fratrækkes i henhold til artikel
66, litra c) og d), fratrækkes ikke og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel
2 eller 3, og er i givet fald omfattet af kravene i tredje del, afsnit IV.
Underafdeling 4
Fradragsprocenter
Artikel 478
Procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende
kapitalposter
411
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0412.png
412
1. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af artikel 468, stk. 4, artikel 469, stk. 1, litra a)
og c), artikel 474, litra a), og artikel 476, litra a), skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 20 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
2. Uanset stk. 1 skal den relevante procentdel for så vidt angår de i artikel 36, stk.1, litra c), omhandlede
poster, der fandtes før den …, med henblik på anvendelsen af artikel 469, stk. 1, litra c), ligge inden for
følgende intervaller:
a) 0 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 2 januar 2015
b) 10 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2015 til 2 januar 2016
c) 20 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2016 til den 2 januar 2017
d) 30 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2017 den 2 januar 2018
e) 40 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2018 til den 2 januar 2019
f) 50 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2019 til den 2 januar 2020
g) 60 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2020 til den 2 januar 2021
h) 70 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2021 til den 2 januar 2022
i) 80 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2022 til den 2 januar 2023
j) 90 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2023 til den 2 januar 2024
3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør en relevant procentdel inden for de i stk. 1 og 2
omhandlede intervaller for hvert af følgende fradrag:
a) de individuelle fradrag, der kræves i medfør af artikel 36, stk. 1), litra a)-h), undtagen udskudte skat-
teaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes midlertidige forskelle
b) det samlede beløb for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes mid-
lertidige forskelle, samt de i artikel 36, stk. 1, litra i), nævnte poster, som skal fratrækkes i medfør af
artikel 48
c) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 56, litra b)-d)
d) alle fradrag, der kræves i medfør af artikel 66, litra b)-d).
Afdeling 4
Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter ud-
stedt af datterselskaber
Artikel 479
Indregning af instrumenter og poster, der ikke kvalificerer som minoritetsinteresser, i den konsoli-
derede egentlige kernekapital
1. Uanset anden del, afsnit II, fastlægges indregning i det konsoliderede kapitalgrundlag af poster, der vil-
le kvalificere som konsoliderede reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til arti-
kel 65 i direktiv 2006/48/EF, men som af en eller flere af nedennævnte årsager ikke kvalificerer som kon-
solideret egentlig kernekapital, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 af de kompe-
tente myndigheder i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og 3:
a) instrumentet kvalificerer ikke som et egentligt kernekapitalinstrument, og overført resultat og over-
kurs ved emission i forbindelse hermed kvalificerer følgelig ikke som konsoliderede egentlige kerne-
kapitalposter
b) posterne kvalificerer ikke som følge af anvendelsen af artikel 76, stk. 2
412
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0413.png
413
c) posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet er ikke et institut eller en enhed, der af gældende nati-
onal lovgivning er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
d) posterne kvalificerer ikke fordi datterselskabet indgår ikke fuldt ud i konsolideringen, jf. første del,
afsnit II, kapitel 2.
2. Den relevante procentdel af de i stk. 1 omhandlede poster, der ville være kvalificeret som konsolidere-
de reserver på grundlag af nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 65 i direktiv 2006/48/EF,
kvalificerer som konsolideret egentlig kernekapital.
3. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
4. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel inden for de i stk. 3
omhandlede intervaller.
Artikel 480
Indregning af minoritetsinteresser og kvalificeret hybrid kernekapital og supplerende kapital i det
konsoliderede kapitalgrundlag
1. Uanset artikel 84, stk. 1, litra b), artikel 85, stk. 1, litra b), og artikel 87, stk. 1, litra b), ganges de i de
nævnte artikler omhandlede procentdele i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2017 med
en relevant faktor.
2. Den relevante faktor med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0,2-1 i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0,4-1 i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0,6-1 i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 og
d) 0,8-1 i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante faktor inden for de i stk. 2 om-
handlede intervaller.
Afdeling 5
Supplerende filtre og fradrag
Artikel 481
Supplerende filtre og fradrag
1. Uanset artikel 32-36, 56 og 66 foretager institutterne i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. de-
cember 2017 justeringer med henblik på i de egentlige kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de sup-
plerende kapitalposter eller kapitalgrundlagsposterne at indregne eller fratrække den relevante procentdel
af filtre eller fradrag, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, 61,
63, 63a, 64 og 66 i direktiv 2006/48/EF og artikel 13 og 16 i direktiv 2006/49/EF, og som ikke kræves i
henhold til anden del i denne forordning.
2. Uanset artikel 36, stk. 1, litra i), og artikel 49, stk. 1 og 3, kan de kompetente myndigheder i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014 stille krav om eller tillade, at institutterne anvender de
413
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0414.png
414
metoder, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, når kravene i artikel 49, stk. 1, litra b) og e), ikke er opfyldt,
i stedet for at foretage fradrag i henhold til artikel 36, stk. 1. I sådanne tilfælde fastsættes den andel af
besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderselskabet har
en væsentlig investering, som ikke skal fratrækkes i henhold til artikel 49, stk. 1, af den relevante procent-
del, jf. nærværende artikels stk. 4. Det beløb, der ikke fratrækkes, er omfattet af kravene i artikel 49, stk.
4, alt efter tilfældet.
3. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 0 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
4. Den relevante procentdel med henblik på anvendelsen af stk. 2 skal ligge mellem 0 og 50 % i perioden
fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014.
5. For hvert filter eller fradrag som omhandlet i stk. 1 og 2 skal de kompetente myndighedfastsætte og
offentliggøre de relevante procentdele inden for de i stk. 2 og 3 omhandlede intervaller.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de be-
tingelser, under hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt justeringer i kapitalgrundlaget
eller dele deraf i overensstemmelse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF
eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen af
denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalposter, de hybride kernekapitalposter, kernekapital-
posterne, de supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 482
Anvendelsesområde for derivattransaktioner med pensionsfonde
For så vidt angår de transaktioner, der er omhandlet i artikel 89 i forordning (EU) 648/2012, og som er
indgået som led i en pensionsordning som defineret i artikel 2 i nævnte forordning, skal institutterne ikke
beregne kapitalgrundlagskrav til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 382, stk. 4, litra c), i nærværende
forordning.
KAPITEL 2
Overgangsbestemmelser vedrørende kapitalinstrumenter
Afdeling 1
Instrumenter, der udgør statsstøtte
Artikel 483
Overgangsbestemmelser vedrørende statsstøtteinstrumenter
414
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0415.png
415
1. Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63 finder denne artikel i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31.
december 2017 anvendelse på kapitalinstrumenter og poster, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instrumenterne er udstedt før den 1 januar 2014
b) instrumenterne er udstedt i forbindelse med rekapitaliseringsforanstaltninger i overensstemmelse med
statsstøttereglerne. Hvis en del af instrumenterne er tegnet privat, skal de udstedes inden den 30. juni
2012 og sammen med de dele, som medlemsstaten har tegnet
c) instrumenterne er af Kommissionen anset for at være forenelige med det indre marked i henhold til
artikel 107 i TEUF
d) hvis instrumenterne er tegnet af både medlemsstaten og private investorer, og der sker en delvis ind-
frielse af de instrumenter, som medlemsstaten har tegnet, skal der anvendes overgangsbestemmelser
for en tilsvarende del af den privat tegnede del af instrumenterne i henhold til artikel 484. Når alle de
instrumenter, som medlemsstaten har tegnet, er indfriet, skal der anvendes overgangsbestemmelser
for resten af instrumenterne, som private investorer har tegnet, i henhold til artikel 484.
2. Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af arti-
kel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, uanset om et af
følgende forhold gør sig gældende:
a) betingelserne i artikel 28 i denne forordning er ikke opfyldt
b) instrumenterne er udstedt af en virksomhed som omhandlet i artikel 27 i denne forordning, og betin-
gelserne i artikel 28 i denne forordning eller i givet fald artikel 29 i denne forordning er ikke opfyldt.
3. De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold
til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer
som egentlige kernekapitalinstrumenter, uanset at kravene i stk. 2, litra a) eller b), ikke er opfyldt, hvis
kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som egentlig kernekapital i henhold til første afsnit, kan ikke kvalificere
som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i henhold til stk. 5 eller 7.
4. Instrumenter, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af arti-
kel 57, litra ca), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som hybride kernekapitalinstru-
menter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1, ikke er opfyldt.
5. De i nærværende artikels stk. 1, litra c), omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold
til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), i direktiv 2006/48/EF, kvalifice-
rer som hybride kernekapitalinstrumenter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52, stk. 1,
ikke er opfyldt, hvis kravene i nærværende artikels stk. 8 er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til første afsnit, kan ikke
kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i henhold til stk.
3 eller 7.
6. Poster, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57,
litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende kapitalinstru-
menter, uanset at de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forord-
nings artikel 63 ikke er opfyldt.
7. De i stk. 1, litra c) i nærværende artikel, omhandlede instrumenter, der ikke opfylder kravene i henhold
til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra f), g) eller h), og artikel 66, stk. 1, i
direktiv 2006/48/EF, kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter, uanset at de ikke er nævnt i denne
415
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0416.png
416
forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke er opfyldt, hvis betingel-
serne i stk. 8 i nærværende artikel er opfyldt.
Instrumenter, der kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter i henhold til første afsnit, kan ikke
kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter eller hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til
stk. 3 eller 5.
8. De i stk. 3, 5 og 7 omhandlede instrumenter kan kun kvalificere som kapitalgrundlagsinstrumenter i
henhold til disse stykker, hvis betingelsen i stk. 1, litra a) er opfyldt, og de er udstedt af institutter belig-
gende i en medlemsstat, som er omfattet af et økonomisk tilpasningsprogram, og hvis udstedelsen af de
pågældende instrumenter er vedtaget eller berettiget inden for rammerne af dette program.
Afdeling 2
Instrumenter, der ikke udgør statsstøtte
Underafdeling 1
Betingelser og grænser for anvendelse af overgangsbestemmelser
Artikel 484
Betingelser for anvendelse af overgangsbestemmelser vedrørende kapitalposter, der kvalificerer be-
tragtet som kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til gennemførelse af direktiv
2006/48/EF
1. Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter og poster, der er udstedt eller var anerkendt som
egenkapital før den 31. december 2011, og som ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.
2. Uanset artikel 26-29, 51, 52, 62 og 63finder denne artikel anvendelse i perioden fra den 1 januar 2014
til den 31. december 2021.
3. Inden for den i denne forordnings artikel 485 og artikel 486, stk. 2, fastsatte grænse betragtes kapital
som defineret i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der blev
kvalificerede som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af ar-
tikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, som egentlige kernekapitalposter, uanset at kapitalen ikke opfyl-
der betingelserne i artikel 28 eller i givet fald artikel 29.
4. Inden for den i denne forordnings artikel 464, stk. 3, fastsatte grænse betragtes instrumenter og over-
kurs ved emission i forbindelse hermed, der kvalificerede som kernekapitalgrundlag i henhold til de natio-
nale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 57, litra ca), og artikel 154, stk. 8 og 9, i direktiv
2006/48/EF, som hybride kernekapitalposter, uanset at betingelserne i denne forordnings artikel 52 ikke
er opfyldt.
5. Inden for de i denne forordnings artikel 486, stk. 4, fastsatte grænser betragtes poster og overkurs ved
emission i forbindelse hermed, der opfylder kravene i henhold til de nationale foranstaltninger til gennem-
førelse af artikel 57, litra e), f), g) eller h), i direktiv 2006/48/EF, som supplerende kapitalposter, uanset at
de ikke er nævnt i denne forordnings artikel 62, eller at betingelserne i denne forordnings artikel 63 ikke
er opfyldt.
Artikel 485
416
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0417.png
417
Betingelser for indregning i den egentlige kernekapital af overkurs ved emission vedrørende kapi-
talposter, der kvalificerede som kapitalgrundlag i henhold til nationale foranstaltninger til gennem-
førelse af direktiv 2006/48/EF
1. Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter, der er udstedt før den 31. december 2010, og som
ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.
2. Overkurs ved emission i forbindelse med kapital som omhandlet i artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, der
blev betragtet som kernekapitalgrundlag i henhold til de nationale foranstaltninger til gennemførelse af
artikel 57, litra a), i direktiv 2006/48/EF, betragtes som egentlige kernekapitalposter, hvis betingelserne i
denne forordnings artikel 28, litra i) og j), er opfyldt.
Artikel 486
Grænser for kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige kerne-
kapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter
1. I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 kvalificerer instrumenter og poster, der er
omhandlet i artikel 484, kun som kapitalgrundlag i det omfang, det er beskrevet i denne artikel.
2. Værdien af de i artikel 484, stk. 3, omhandlede kapitalposter, der kvalificerer som egentlige kernekapi-
talposter, er begrænset til den relevante procentdel af summen af de beløb, der er fastsat i dette stykkes
litra a) og b):
a) den nominelle værdi af den kapital, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som var udstedt den 31.
december 2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte kapitalposter.
3. Værdien af de i artikel 484, stk. 4, omhandlede kapitalposter, der betragtes som hybride kernekapital-
poster, er begrænset til den relevante procentdel ganget med den difference, der fås ved at trække sum-
men af de værdier, der er fastsat i dettes stykkes litra c)-f), fra summen af de værdier, der er fastsat i dette
stykkes litra a) og b):
a) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den
31. december 2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
c) værdien af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som den 31. december 2012
oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 66, stk. 1, litra a), og arti-
kel 66, stk. 1a, i direktiv 2006/48/EF
d) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra c) nævnte instrumenter
e) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og som var udstedt den
31. december 2012, men som ikke betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter i henhold til arti-
kel 489, stk. 4
f) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter.
4. Værdien af de i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der kvalificerer som supplerende kapital-
poster, er begrænset til den relevante procentdel af den difference, der fås ved at trække summen af de
værdier, der er fastsat i dette stykkes litra e)-h), fra summen af de værdier, der er fastsat i dette stykkes
litra a)-d):
a) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den
31. december 2012
b) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra a) nævnte instrumenter
417
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0418.png
418
c) den nominelle værdi af ansvarlig fremmedkapital, der var udstedt den 31. december, nedsat med det
beløb, der kræves i henhold til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 64, stk. 3, litra c), i
direktiv 2006/48/EF
d) den nominelle værdi af de kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, undtagen instrumenter
og ansvarlig fremmedkapital som omhandlet i litra a) og c), der var udstedt den 31. december 2012
e) den nominelle værdi af instrumenter og kapitalposter som omhandlet i artikel 484, stk. 5, der var ud-
stedt den 31. december 2012, og som oversteg grænserne i de nationale gennemførelsesforanstaltnin-
ger til artikel 66, stk. 1, litra a), i direktiv 2006/48/EF
f) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra e) nævnte instrumenter
g) den nominelle værdi af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, og som var udstedt den
31. december 2012, men som ikke kvalificerer som supplerende kapitalposter i henhold til artikel
490, stk. 4
h) overkurs ved emission i forbindelse med de i litra g) nævnte instrumenter
5. Den relevante procentdel, jf. stk. 2-4, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal ligge inden for
følgende intervaller:
a) 60 til 80 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014
b) 40 til 70 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 20 til 60 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 0 til 50 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
e) 0 til 40 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018
f) 0 til 30 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019
g) 0 til 20 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
h) 0 til 10 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021.
6. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør de relevante procentdele inden for de i stk. 5
omhandlede intervaller.
Artikel 487
Indregning af kapitalposter, som ikke i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som egentlige
kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter, i andre kapitalgrundlagsposter
1. Uanset artikel 51, 52, 62 og 63 kan institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december
2021 behandle kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk.
3, og som ikke indregnes i egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante procentdel, der
er fastsat i artikel 464, stk. 2, som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, i det omfang ind-
regningen af denne kapital og overkursen ved emission i forbindelse hermed ikke overstiger grænsen for
den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3.
2. Uanset artikel 48-60 kan institutter i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 behand-
le følgende som kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, i det omfang indregningen heraf ikke
overstiger grænsen for den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 4:
a) kapital og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 3, og som
ikke kan indregnes som egentlige kernekapitalposter, fordi de overstiger den relevante procentdel, der
er fastsat i artikel 486, stk. 2
b) instrumenter og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og
som overstiger den relevante procentdel, der er omhandlet i artikel 486, stk. 3.
418
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0419.png
419
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne for at
lade kapitalgrundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være omfattet af artikel 486, stk. 4 eller
5, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1
februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 488
Amortisering af kapitalposter, der i henhold til overgangsbestemmelser betragtes som supplerende
kapitalposter
De i artikel 484, stk. 5, omhandlede kapitalposter, der betragtes som i artikel 484, stk. 5, eller artikel 486,
stk. 4, omhandlede supplerende kapitalposter, er omfattet af kravene i artikel 64.
Underafdeling 2
Indregning i hybride kernekapital- og supplerende kapitalposter af instrumenter med førtidsindfrielsesmu-
lighed og incitamenter til indfrielse
Artikel 489
Hybride instrumenter med førtidsindfrielsesmulighed og incitamenter til indfrielse
1. Uanset artikel 51 og 52 er instrumenter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 4, og hvis vilkår og betin-
gelser indeholder bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse fra institut-
tets side, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i nærværende
artikels stk. 2-7.
2. Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse før den
1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
c) betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
3. Instrumenterne kvalificerer som hybride kernekapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i over-
ensstemmelse med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og kvalificerer derefter som hybri-
de kernekapitalposter uden begrænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
4. Instrumenterne betragtes ikke som hybride kernekapitalinstrumenter og er ikke omfattet af artikel 484,
stk. 4, fra den 1 januar 2014, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse mellem
den 31. december 2011 og den 1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
419
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0420.png
420
5. Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overens-
stemmelse med artikel 484, stk. 4, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter ikke som hybri-
de kernekapitalposter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 er ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
6. Instrumenterne betragtes som hybride kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 484,
stk. 4, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse til og
med den 31. december 2011
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på instrumenternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 52 var ikke opfyldt fra instrumenternes faktiske forfaldsdato.
Artikel 490
Supplerende kapitalposter med incitamenter til indfrielse
1. Uanset artikel 62 og 63 er kapitalposter omhandlet i artikel 484, stk. 5, som opfyldte kravene i henhold
til nationale gennemførelsesforanstaltninger til artikel 57, litra f) eller h), i direktiv 2006/48/EF, og hvis
vilkår og betingelser indeholder bestemmelser om førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfri-
else fra instituttets side, i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 omfattet af kravene i
nærværende artikels stk. 2-7.
2. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse før den
1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden
c) betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra den 1. januar 2013.
3. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 484,
stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter som supplerende kapitalposter uden be-
grænsning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
4. Kapitalposterne betragtes ikke som supplerende kapitalposter fra den 1. januar 2013, hvis følgende be-
tingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse mel-
lem den 31. december 2011 og den 1. januar 2013
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
5. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter med reduceret anerkendelse i overens-
stemmelse med artikel 484, stk. 5, indtil deres faktiske forfaldsdato og betragtes derefter ikke som supple-
rende kapitalposter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1.
januar 2013 eller derefter
420
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0421.png
421
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
6. Kapitalposterne betragtes som supplerende kapitalposter i overensstemmelse med artikel 484, stk. 5,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet kunne kun gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse til og
med den 31. december 2011
b) instituttet har ikke gjort brug af førtidsindfrielsesmuligheden på kapitalposternes faktiske forfaldsdato
c) betingelserne i artikel 63 er ikke opfyldt fra kapitalposternes faktiske forfaldsdato.
Artikel 491
Faktisk forfaldsdato
Med henblik på anvendelsen af artikel 489 og 490 bestemmes den faktiske forfaldsdato som følger:
a) for de i stk. 3 og 5 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af
førtidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted den 1. januar 2013 eller
derefter
b) for de i stk. 4 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af før-
tidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted mellem den 31. december
2011 og den 1. januar 2013
c) for de i stk. 6 i de nævnte artikler omhandlede kapitalposter: datoen for den første udnyttelse af før-
tidsindfrielsesmuligheden med incitamenter til indfrielse, der finder sted før den 31. december 2011.
KAPITEL 3
Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag
Artikel 492
Offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag
1. Institutter anvender denne artikel i perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2021.
2. I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2015 offentliggør institutter oplysninger om, i hvilket
omfang niveauet for egentlig kernekapital og kernekapital overstiger de krav, der er fastsat i artikel 4658.
3. I perioden fra 1 januar 2014 til den 31. december 2017 offentliggør institutter følgende supplerende
oplysninger om deres kapitalgrundlag:
a) arten af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 467-470, 474, 476 og 476,
samt virkningen heraf på den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital, den supplerende kapi-
tal og kapitalgrundlaget
b) minoritetsinteresser og hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter samt overført resul-
tat og overkurs ved emission i forbindelse hermed, der er udstedt af datterselskaber, og som er indreg-
net i konsolideret egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital og kapitalgrundlag i
henhold til kapitel 1, afdeling 4
c) virkningen på den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital, den supplerende kapital og kapi-
talgrundlaget af de individuelle filtre og fradrag, der anvendes i henhold til artikel 481
d) arten og omfanget af de kapitalposter, der betragtes som egentlige kernekapitalposter, kernekapitalpo-
ster og supplerende kapitalposter i kraft af de i kapitel 2, afdeling 2, nævnte undtagelser.
421
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0422.png
422
4. I perioden fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2021 offentliggør institutter oplysninger om om-
fanget af instrumenter, der betragtes som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru-
menter og supplerende kapitalinstrumenter i medfør af artikel 484.
5. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere
ensartede modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne artikel. Modellerne omfatter de po-
ster, der er opført i artikel 437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende afsnit, kapitel 1 og
2.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 4
Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-minimumsgrænse
Artikel 493
Overgangsbestemmelser for store eksponeringer
1. Bestemmelserne om store eksponeringer i artikel 387-403 finder ikke anvendelse på investeringsselska-
ber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter
i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv
2004/39/EF, og Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med
værdipapirer
35)
som ikke var omfattet af direktiv 93/22/EØF den 31. december 2006. Denne undtagelse
gælder indtil den 31. december 2017 eller den dato, hvor eventuelle ændringer i henhold til nærværende
artikels stk. 2 træder i kraft, alt efter hvilken dato der indtræffer først.
2. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af
drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om:
a) en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende be-
står i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de råvarederivater eller
derivataftaler, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF
b) hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investe-
ringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som vedrører energiforsyning.
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte forslag til ændringer af denne forordning.
3. Uanset artikel 400, stk. 2 og 3, kan medlemsstaterne for en overgangsperiode indtil ikrafttrædelsen af
en retsakt, der vedtages i forlængelse af undersøgelsen i henhold til artikel 507, dog ikke efter 2. januar
2029, helt eller delvis undtage følgende eksponeringer fra artikel 395, stk. 1:
a) særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer som defineret i artikel 129,
stk. 1, 3, og 6
b) aktivposter, der udgør fordringer på medlemsstaternes regionale eller lokale myndigheder, hvor disse
fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, og andre ekspone-
ringer med eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder, hvor fordringer på disse ville blive
tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2
422
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0423.png
423
c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har indgået med sit
moderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber, for så
vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt
i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland.
Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra denne for-
ordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart
d) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre in-
teresser, mod regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte
eller vedtægtsmæssige bestemmelser tilhører i et netværk, og som i henhold til disse bestemmelser er
ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket
e) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med kreditinstitutter indgået af kreditin-
stitutter, hvoraf det ene opererer på et ikkekonkurrencemæssigt grundlag og yder eller garanterer lån i
henhold til lovgivningsprogrammer eller i henhold til sine vedtægter til fremme af bestemte erhvervs-
sektorer, og som indebærer en form for statslig kontrol og restriktioner i brugen af lånene, forudsat at
de pågældende eksponeringer stammer fra sådanne lån, der videregives til de begunstigede via kredit-
institutter, eller fra garantierne for disse lån
f) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med institutter, forudsat at disse ekspone-
ringer ikke udgør sådanne institutters kapitalgrundlag og ikke har længere varighed end til den føl-
gende arbejdsdag og ikke er denomineret i en større handelsvaluta
g) aktivposter, der udgør fordringer på centralbanker i form af krævede minimumsreserver i disse cen-
tralbanker, og som er denomineret i deres nationale valutaer
h) aktivposter, der udgør fordringer på centralregeringer i form af lovbestemte likviditetskrav, som pla-
ceres i statsobligationer, og som er denomineret og finansieret i deres nationale valutaer, på betingel-
se af at disse centralregeringers kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI, efter de kompe-
tente myndigheders skøn er »investment grade«
i) 50 % af ikkebalanceførte remburser med mellemliggende/lav risiko og ikkebalanceførte uudnyttede
kreditfaciliteter med mellemliggende/lav risiko, jf. bilag I, og, under forudsætning af de kompetente
myndigheders tilsagn, 80 % af andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller an-
dre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine med-
lemmer
j) garantier, som der foreligger et lovbestemt krav om, og som anvendes, når realkreditlån, der er finan-
sieret ved at udstede realkreditobligationer, udbetales til låntageren inden den endelige registrering af
lånet i tingbogen, hvis garantien ikke anvendes til at begrænse risikoen i forbindelse med beregningen
af de risikovægtede eksponeringsbeløb
k) aktivposter, der udgør fordringer på og andre eksponeringer med anerkendte børser.
Artikel 494
Overgangsbestemmelser for justeret kapitalgrundlag
Uanset artikel 4, stk. 1, nr. 71), litra b), kan justeret kapitalgrundlag omfatte supplerende kapital op til
følgende beløb:
a) 100 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.
b) 75 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015.
c) 50 % af kernekapitalen i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016.
Artikel 495
Behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden
423
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0424.png
424
1. Uanset tredje del, kapitel 3, kan den kompetente myndighed indtil den 31. december 2017 undtage vis-
se kategorier af aktieeksponeringer, der besiddes af institutter og datterselskaber i Unionen af institutter i
en medlemsstat pr. 31. december 2007, fra behandling efter IRB-metoden. Den kompetente myndighed
offentliggør de kategorier af aktieeksponeringer, der er omfattet af denne behandling, jf. artikel 143 i di-
rektiv 2013/36/EU.
Den undtagne position måles ved antallet af aktier pr. 31. december 2007 og eventuelle yderligere aktier,
der er et direkte resultat af denne aktiebesiddelse, forudsat at den ikke forøger den proportionale andel af
ejerskabet i et porteføljeselskab.
Forøger en erhvervelse den proportionale andel af ejerskabet i en specifik aktiebesiddelse, er den del an-
del af aktiebesiddelsen, der udgør et overskud, ikke omfattet af undtagelsen. Undtagelsen gælder heller
ikke for aktiebesiddelser, som oprindeligt var omfattet af undtagelsen, men som er blevet afhændet og
derefter genkøbt.
Aktieeksponeringer, der er omfattet af denne bestemmelse, er underlagt kapitalkravene som beregnet i
overensstemmelse med standardmetoden i tredje del, afsnit II, kapitel 2, og kravene i tredje del, afsnit IV,
alt efter tilfældet.
De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om anvendelsen af dette stykke.
2. Ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 114, stk. 4, indtil den 31. de-
cember 2015 skal samme risikovægtning tillægges eksponeringer mod medlemsstaternes centralregerin-
ger eller centralbanker, der er denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som
eksponeringer, der er denomineret og finansieret i den nationale valuta.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,
hvorefter de kompetente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 496
Kapitalgrundlagskrav vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobli-
gationer
1. Indtil den 31. december 2017 kan de kompetente myndigheder helt eller delvis undlade at anvende 10
%-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske »fonds communs de créances« eller af
securitiseringsenheder, der svarer til franske »fonds communs de créances«, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
og e), forudsat at begge følgende betingelser er opfyldt:
a) de securitiserede eksponeringer i fast ejendom til beboelse eller erhverv hidrører fra et medlem af den
samme koncern, som udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditob-
ligationer er medlem af, eller fra en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af
de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er tilsluttet, idet det fælles
koncernmedlemskab eller den fælles tilslutning fastsættes samtidig med, at de privilegerede andele
stilles som sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og
b) et medlem af den samme koncern, som udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dæk-
kede realkreditobligationer er medlem af, eller en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som
424
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0425.png
425
udstederen af de særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er tilsluttet,
beholder hele den »first loss«-tranche, der omfatter disse privilegerede andele.
2. Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilegerede usikrede eksponeringer, som kunne tilde-
les en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings ikrafttrædelse, med hen-
blik på anvendelsen af artikel 129, stk. 1, litra c), for at kunne henføres til kreditkvalitetstrin 1.
3. Indtil den 31. december 2014 anses institutters privilegerede usikrede eksponeringer, som kunne tilde-
les en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings ikrafttrædelse, med hen-
blik på anvendelsen af artikel 129, stk. 5, for at kunne tildeles en risikovægt på 20 %.
Artikel 497
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er
1. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tekniske
standarder omtalt i slutningen af første afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
indtil der i henhold til artikel 14 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om tilladelse til CCP'en, alt
efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en Q
CCP
, forudsat at betingelsen i
første del af pågældende afsnit er opfyldt.
2. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de ti reguleringsmæssige tekniske stan-
darder omtalt i slutningen af andet afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller indtil
der i henhold til artikel 25 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om anerkendelse af CCP'en, der er
etableret i et tredjeland, alt efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en Q
CCP
.
3. Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr.
182/2011 for at forlænge overgangsbestemmelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 med yderligere seks
måneder i undtagelsestilfælde, hvis det er nødvendigt og rimeligt for at undgå forstyrrelser på de interna-
tionale finansmarkeder.
4. Indtil de frister, der er fastsat i stk. 1 og 2, og forlænget i henhold til stk. 3, alt efter hvad der er rele-
vant, erstatter institutter, hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arran-
gement med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmar-
genen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, den
korrekte formel til beregning af kapitalgrundlagskravet (K
i
) i artikel 308, stk. 2, med følgende:
hvor
IM
i
= den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en
IM = den samlede initialmargen, som CCP'en har meddelt instituttet.
Artikel 498
Undtagelser for råvarehandlere
1. Bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav i denne forordning finder ikke anvendelse på investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investeringsak-
tiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til
direktiv 2004/39/EF, og som ikke var omfattet af direktiv 93/22/EØF den 31. december 2006.
425
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0426.png
426
Denne undtagelse gælder indtil den 31. december 2017 eller den dato, hvor eventuelle ændringer i hen-
hold til stk. 2 og 3 træder i kraft, alt efter hvilken dato der indtræffer først.
2. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen efter en offentlig høring og på baggrund af
drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om:
a) en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende be-
står i at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i relation til de råvarederivater eller
derivataftaler, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF
b) hvorvidt det er ønskværdigt at ændre direktiv 2004/39/EF for at skabe en ny kategori af investerings-
selskaber, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde investeringsservice eller udøve investe-
ringsaktiviteter i relation til de finansielle instrumenter, der er opført i afsnit C, punkt 5, 6, 7, 9 og 10,
i bilag I til direktiv 2004/39/EF, og som vedrører energiforsyning, herunder elektricitet, kul, gas og
olie.
3. På grundlag af den i stk. 2 omhandlede rapport kan Kommissionen fremsætte forslag til ændringer af
denne forordning.
Artikel 499
Gearing
1. Uanset artikel 429 og 430 beregner og indberetter institutter i perioden mellem den 1 januar 2014 og
den 31. december 2021 gearingsgraden under anvendelse af begge følgende størrelser som kapitalmål:
a) kernekapital
b) kernekapital med de undtagelser, der er fastlagt i kapitel 1 og 2.
2. Uanset artikel 451, stk. 1, kan institutter vælge, hvorvidt de offentliggør oplysninger om gearingsgra-
den på grundlag af kun en af eller begge de kapitalmålsdefinitioner, der er omhandlet i nærværende arti-
kels stk. 1, litra a) og b). Hvis institutter ændrer deres beslutning om, hvilken gearingsgrad de offentlig-
gør, skal den første offentliggørelse efter en sådan ændring indeholde en afstemning af oplysningerne om
alle de gearingsgrader, der er offentliggjort indtil tidspunktet for ændringen.
3. Uanset artikel 429, stk. 2, kan de kompetente myndigheder i perioden fra den 1 januar 2014 til den 31.
december 2017 tillade institutter at beregne gearingsgraden ved kvartalets udgang, hvis de finder, at insti-
tutterne muligvis ikke har data af tilstrækkeligt god kvalitet til at beregne en gearingsgrad, der er et arit-
metisk gennemsnit af de månedlige gearingsgrader i løbet af et kvartal.
Artikel 500
Overgangsbestemmelser – Basel I-minimumsgrænse
1. Indtil den 31. december 2017 skal institutter, der beregner risikovægtede værdier af eksponeringer i
overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, og institutter, der anvender avancerede målemeto-
der, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, til beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til operationel
risiko, opfylde begge følgende krav:
a) de skal have et kapitalgrundlag som krævet i artikel 92
b) de skal have et kapitalgrundlag, der til enhver tid er større end eller lig med 80 % af det samlede
minimumskapitalgrundlag, som instituttet skulle have i henhold til artikel 4 i direktiv 93/6/EØF, som
dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
36)
var udformet før den 1. januar 2007.
426
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0427.png
427
2. Med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse kan det i stk. 1, litra b), nævnte beløb er-
stattes med et krav om et kapitalgrundlag, der til enhver tid er større end eller lig med 80 % af det kapital-
grundlag, som instituttet skal have i henhold til artikel 92, idet risikovægtede værdier af eksponeringer
beregnes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2, og tredje del, afsnit III, kapitel 2 eller 3, i
stedet for i overensstemmelse med henholdsvis tredje del, afsnit II, kapitel 3, eller tredje del, afsnit III,
kapitel 4.
3. Et institut må kun anvende stk. 2, hvis det har erklæret at have beregnet sine kapitalkrav fra og med den
1. januar 2010 efter IRB-metoden eller den avancerede målemetode.
4. Opfyldelsen af kravene i stk. 1, litra b), skal ske på grundlag af et kapitalgrundlag, der er fuldt ud juste-
ret med henblik på at afspejle de forskelle i beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til direktiv
93/6/EØF og direktiv 2000/12/EF, som disse direktiver var udformet inden den 1. januar 2007, og i be-
regningen af kapitalgrundlaget i henhold til nærværende forordning, der følger af den særskilte behand-
ling af de forventede og de ikke forventede tab i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, i
denne forordning.
5. De kompetente myndigheder kan efter at have hørt EBA undlade at anvende stk. 1, litra b), på institut-
ter, forudsat at alle kravene vedrørende IRB-metoden, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, eller i
givet fald kriterierne for anvendelse af den avancerede målemetode, jf. tredje del, afsnit III, kapitel 4, er
opfyldt.
6. Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2017 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor-
vidt det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende Basel I-minimumsgrænsen efter den 31. december 2017 for
at sikre, at der er en bagstopperordning for interne modeller, under hensyn til den internationale udvikling
og internationalt aftalte standarder. Rapporten skal i givet fald ledsages af et lovgivningsforslag.
Artikel 501
Kapitalkravsfradrag for kreditrisikoeksponeringer mod SMV'er
1. Kapitalkrav for kreditrisikoeksponeringer mod små og mellemstore virksomheder ganges med en fak-
tor på 0,7619.
2. Ved anvendelsen af denne artikel:
a) medregnes eksponeringen enten i detail- eller i virksomhedsklassen eller i klassen sikret ved pant i
fast ejendom. Eksponeringer ved misligholdelse udelukkes
b) en SMV er defineret i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj
2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
37)
. Blandt de kriteri-
er, der er opstillet i artikel 2 i bilaget til nævnte henstilling, tages der kun hensyn til den årlige omsæt-
ning
c) det samlede beløb, modparten eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter skylder instituttet og
moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder eksponeringer ved misligholdelse, dog med und-
tagelse af fordringer eller eventualfordringer sikret ved pant i beboelsesejendomme, må ikke, så vidt
det er instituttet bekendt, overstige 1,5 mio. EUR. Instituttet tager rimelige skridt til at erhverve denne
viden.
3. Institutter oplyser hver tredje måned de kompetente myndigheder om den samlede eksponering mod
SMV’er udregnet i overensstemmelse med stk. 2.
427
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0428.png
428
4. Kommissionen udarbejder senest den 2 januar 2017 en rapport om virkningen af de i denne forordning
fastsatte kapitalgrundlagskrav på udlån til SMV’er og fysiske personer og forelægger Europa-Parlamentet
og Rådet denne rapport om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
5. Ved anvendelse af stk. 4 aflægger EBA rapport til Kommissionen om følgende:
a) en analyse af udviklingen i udlånstendenser og -betingelser for SMV’er over den i stk. 4 omhandlede
periode
b) en analyse af effektiv risiko ved SMV’er i Unionen i løbet af en fuldstændig økonomisk cyklus
c) overensstemmelse mellem de kapitalgrundlagskrav, der er fastlagt i denne forordning, for kreditrisi-
koeksponeringer mod SMV’er og resultatet af analyserne i litra a) og b).
AFSNIT II
RAPPORTER OG REVISION AF BESTEMMELSER
Artikel 502
Kapitalkravenes indflydelse på konjunkturudviklingen
Kommissionen overvåger i samarbejde med EBA, ESRB og medlemsstaterne og under hensyntagen til
ECB’s udtalelse regelmæssigt, om denne forordning set under ét sammen med direktiv 2013/36/EU har
væsentlig indflydelse på konjunkturudviklingen, og overvejer i lyset af denne undersøgelse, om der er be-
hov for korrigerende foranstaltninger. Senest den 31. december 2013 aflægger EBA rapport til Kommissi-
onen om, hvorvidt og hvordan metodologien for institutter, der anvender IRB-metoden, bør samordnes
med henblik på mere sammenlignelige kapitalkrav, samtidig med at risikoen for en procyklisk udvikling
mindskes.
På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til ECB’s udtalelse udarbejder Kommissionen hvert
andet år en rapport, som den forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle pas-
sende forslag. Ved udarbejdelsen af rapporten tages der passende hensyn til bidrag fra låntagere og långi-
vere.
Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel
33, stk. 1, litra c), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, om nødvendigt ledsaget af et
lovgivningsforslag.
For så vidt angår spørgsmålet om en eventuel ophævelse af artikel 33, stk. 1, litra c), og en eventuel an-
vendelse heraf på EU-plan skal gennemgangen især sikre, at der er truffet tilstrækkelige forholdsregler for
at garantere den finansielle stabilitet i alle medlemsstater.
Artikel 503
Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer
1. Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet om, hvorvidt risikovægtene i artikel 129 og kapitalgrundlagskravene vedrørende specifik
risiko i artikel 336, stk. 3, er tilstrækkelige for alle de instrumenter, der er omfattet af denne behandling,
og hvorvidt kriterierne i artikel 129 er hensigtsmæssige, og forelægger sammen med rapporten eventuelle
passende forslag herom.
2. Den rapport og de forslag, der er omhandlet i stk. 1, skal vedrøre
428
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0429.png
429
a) i hvilket omfang der med de nuværende lovpligtige kapitalkrav, der gælder for særligt dækkede obli-
gationer og særligt dækkede realkreditobligationer, sondres mellem afvigelser i kreditkvaliteten af
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og den sikkerhed, som er stil-
let for dem, herunder omfanget af afvigelser fra medlemsstat til medlemsstat
b) gennemsigtigheden på markedet for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobli-
gationer og i hvilket omfang denne bidrager til, at investorer kan foretage omfattende interne under-
søgelser af kreditrisikoen ved særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer,
og den sikkerhed, som er stillet for dem, og adskillelsen af aktivet i tilfælde af udstederens insolvens,
herunder de begrænsende virkninger af den underliggende strenge nationale lovgivningsramme i hen-
hold til artikel 129 i denne forordning og artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF vedrørende en sær-
ligt dækket obligations og en særligt dækket realkreditobligation samlede kreditkvalitet og dens ind-
virkninger på den gennemsigtighed, som investorerne har brug for
c) i hvilket omfang et kreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede real-
kreditobligationer indvirker på den kreditrisiko, som det udstedende instituts andre kreditorer er eks-
poneret mod.
3. Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet om, hvorvidt lån med sikkerhed i luftfartøjer (panterettigheder i luftfartøjer) og boliglån,
der er sikret ved garantistillelse, men som ikke er sikret ved et registreret realkreditlån, på visse betingel-
ser bør anses for at være aktiver i henhold til artikel 129.
4. Kommissionen vurderer senest den 1. januar 2016, om den i artikel 496 fastsatte undtagelse er hen-
sigtsmæssig, og, hvor det er relevant, om det vil være hensigtsmæssigt at give en eventuel anden type
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer tilsvarende behandling. I lyset af
denne vurdering kan Kommissionen, hvis det er hensigtsmæssigt, vedtage delegerede retsakter i overens-
stemmelse med artikel 462 for at gøre denne undtagelse permanent eller fremsætte lovgivningsforslag for
at udvide den til også at omfatte andre typer særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkredit-
obligationer.
Artikel 504
Kapitalinstrumenter, som offentlige myndigheder har tegnet i nødsituationer
Kommissionen aflægger efter at have hørt EBA senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parla-
mentet og Rådet sammen med eventuelle forslag om, hvorvidt behandlingen i artikel 31 skal ændres eller
fjernes.
Artikel 505
Tilsyn med langsigtet finansiering
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2014 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om,
hvorvidt kravene i denne forordning er hensigtsmæssige i lyset af behovet for at sikre passende finansie-
ringsniveauer for alle former for langsigtet finansiering for økonomien, herunder kritiske infrastrukturpro-
jekter på transport-, energi- og kommunikationsområdet inden for EU, og forelægger sammen med rap-
porten eventuelle passende forslag herom.
Artikel 506
Kreditrisiko - definition af misligholdelse
429
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0430.png
430
Senest den 31. december 2017 rapporter EBA til Kommissionen, hvordan det at erstatte 90 restancedage
med 180 restancedage i henhold til artikel 178, stk. 1, litra b), har indflydelse på de risikovægtede ekspo-
neringer og det hensigtsmæssige i den fortsatte anvendelse af denne bestemmelse efter den 31. december
2019.
På grundlag af denne rapport kan Kommissionen fremsætte lovgivningsmæssige forslag til ændring af
denne forordning.
Artikel 507
Store eksponeringer
Senest den 31. december 2015 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel
400, stk. 1, litra j), og artikel 400, stk. 2, herunder om undtagelserne i artikel 400, stk. 2, skal være omfat-
tet af skønsbeføjelser, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget
af et lovgivningsforslag.
Hvad angår den eventuelle ophævelse af den nationale skønsbeføjelse i henhold til artikel 400, stk. 2, litra
c), og dens mulige anvendelse på EU-plan tages der ved gennemgangen navnlig hensyn til effektiviteten
af en koncerns risikostyring, og det sikres, at der er tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at sikre
den finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er registreret.
Artikel 508
Anvendelsesomfang
1. Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af før-
ste del, afsnit II, og artikel 113, stk. 6 og 7, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport,
om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
2. Senest den 31. december 2015 aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt og hvordan likviditetsdæ-
kningskravet i sjette del skal finde anvendelse for investeringsselskaber, og forelægger efter høring af
EBA Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.
3. Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen efter høring af EBA og ESMA og på bag-
grund af drøftelser med de kompetente myndigheder en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om en
hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber og med de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra b)
og c), omhandlede investeringsselskaber. Om nødvendigt efterfølges rapporten af et forslag til lovgiv-
ningsmæssig retsakt.
Artikel 509
Likviditetskrav
1. EBA overvåger og evaluerer de rapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 415, stk. 1, under hensyn
til de forskellige valutaer og forretningsmodeller. EBA aflægger årligt og første gang den 31. december
2013 efter høring af ESRB, ikkefinansielle slutbrugere, banksektoren, de kompetente myndigheder og de
ESCB centralbankerne rapport til Kommissionen om, hvorvidt en præcisering af det generelle likviditets-
dækningskrav i sjette del baseret på de poster, som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II, og
bilag III, enkeltvis eller samlet, kan forventes at have en væsentlig negativ virkning på institutter etableret
i Unionens forretning og risikoprofil eller på finansmarkedernes stabilitet og korrekte funktion eller på
økonomien og stabiliteten i bankernes udlånsvirksomhed, særlig hvad angår udlån til SMV’er og handels-
finansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger.
430
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0431.png
431
Den i første afsnit omhandlede rapport skal tage fornødent hensyn til markederne og den reguleringsmæs-
sige udvikling på internationalt plan samt dette likviditetsdækningskravs interaktion med andre tilsyns-
krav i henhold til denne forordning såsom de risikobaserede kapitalprocenter i artikel 92 og gearingsgra-
der.
Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale sig om den i første afsnit omhandlede rap-
port.
2. EBA vurderer i den i stk. 1 omhandlede rapport særligt følgende:
a) leveringen af mekanismer til begrænsning af værdien af indgående pengestrømme og navnlig med
henblik på at fastlægge et passende loft for den indgående pengestrøm og vilkårene for dets anvendel-
se, under hensyn til forskellige forretningsmodeller, bl.a. pass-through-finansiering, factoring, easing,
særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, panterettigheder, udstedelser
af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, og i hvilket omfang dette
loft bør ændres eller fjernes for at tage hensyn til særlige karakteristika eller specialiseret finansiering
b) kalibreringen af de indgående og udgående pengestrømme, der er omhandlet i sjette del, afsnit II,
navnlig i henhold til artikel 422, stk. 7, og artikel 425, stk. 2
c) leveringen af mekanismer til begrænsning af likviditetsdækningskravene inden for visse kategorier af
likvide aktiver; navnlig når den passende minimumsprocent for likvide aktiver, jf. artikel 416, stk. 1,
litra a), b) og c), vurderes i forhold til de samlede likvide aktiver, når en tærskel på 60 % testes og der
tages hensyn til den lovgivningsmæssige udvikling på internationalt plan. Aktiver, der er omfattet af
gældsforpligtelser, og som forfalder inden for 30 kalenderdage, indregnes ikke i den fastsatte grænse,
medmindre aktiverne er anskaffet mod sikkerhedsstillelse, der også opfylder kravene i artikel 416,
stk. 1, litra a), b) og c)
d) tilvejebringelse af specifikke lavere udgående pengestrømme og/eller højere indgående pengestrøm-
me for så vidt angår koncerninterne strømme med angivelse af, under hvilke betingelser sådanne spe-
cifikke ind- eller udgående pengestrømme vil være berettigede ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel, og
skitsererende overordnet en metode, der benytter objektive kriterier og parametre med henblik på at
fastsætte specifikke niveauer af ind- og udgående pengestrømme mellem instituttet og modparten, når
disse ikke er etableret i samme medlemsstat
e) kalibreringen af kreditfacilitetssatser, der finder anvendelse på uudnyttede bevilgede kredit- og likvi-
ditetsfaciliteter, der falder under artikel 424, stk. 3 og 5. EBA tester navnlig en kreditfacilitetssats på
100 %
f) definitionen af detailindskud i artikel 411, nr. 2), navnlig det hensigtsmæssige i at indføre en tærskel
på fysiske personers indskud
g) behovet for at indføre en ny detailindskudskategori med en lavere udgående pengestrøm i lyset af de
særlige karakteristika ved sådanne indlån, der kunne berettige en lavere udgående pengestrømssats og
tage hensyn til den internationale udvikling
h) undtagelser fra kravene til sammensætningen af de likvide aktiver, som institutter skal have, hvis et
instituts samlede dokumenterede behov for likvide aktiver i en given valuta overskrider tilgængelig-
heden af disse likvide aktiver, og de betingelser, sådanne undtagelser er underlagt
i) definitionen af finansielle produkter, der er i overensstemmelse med sharialovgivningen som et alter-
nativ til aktiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, til brug i banker, der
følger sharialovgivningen.
j) definitionen af stresssituationer, herunder principper for anvendelse af beholdningen af likvide akti-
ver og de nødvendige tilsynsmæssige reaktioner, som gør det muligt for institutter at anvende deres
likvide aktiver for at opfylde de udgående pengestrømme, og håndtering af manglende overholdelse
k) definitionen af en etableret operationel forbindelse til ikkefinansielle kunder som anført i artikel 422,
stk. 3, litra c)
431
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0432.png
432
kalibreringen af den udgående pengestrømssats, der finder anvendelse på korrespondentbank- eller
mæglertjenester som anført i artikel 422, stk. 4, første afsnit
m) mekanismer for anvendelse indtil mindst december 2023 af overgangsbestemmelser for statsgarante-
rede obligationer, der er udstedt til kreditinstitutter som led i statslige støtteforanstaltninger med EU-
statsstøttegodkendelse, som f.eks. obligationer udstedt af National Asset Management Agency (NA-
MA) i Irland og af det spanske porteføljemanagementselskab udformet med henblik på at fjerne pro-
blematiske aktiver fra kreditinstitutternes balance som aktiver med særdeles stor likviditet og af sær-
deles høj kreditkvalitet.
3. Efter at have hørt ESMA og ECB aflægger EBA senest den 1. december 2013 rapport til Kommissio-
nen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj
kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver med henblik på artikel 416 og passende »haircuts« for ak-
tiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, med undtagelse af de i artikel 404,
stk. 1, litra a), b) og c), omtalte aktiver.
Europa-Parlamentet og Rådet skal have mulighed for at udtale sig om rapporten.
I den i første afsnit omhandlede rapport skal der også tages hensyn til
a) andre kategorier af aktiver, navnlig værdipapirer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved hjælp af
bolig- lån, af høj likviditets- og kreditkvalitet,
b) andre kategorier af værdipapirer eller lån, der kan belånes i centralbankerne, f.eks. obligationer ud-
stedt af lokalforvaltninger, og gældsbreve og
c) andre aktiver, der ikke kan belånes i centralbankerne, men er omsættelige, f.eks. værdipapirer, der er
noteret på en anerkendt børs, og guld, kernekapitalinstrumenter knyttet til et hovedindeks, garantere-
de obligationer, særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, virksom-
hedsobligationer og midler, der bygger på disse aktiver.
4. Den i stk. 3 omhandlede rapport skal indeholde en undersøgelse af, hvorvidt og i givet fald, i hvilket
omfang standbykreditfaciliteterne i artikel 416, stk. 1, litra e), skal medtages som likvide aktiver i lyset af
den internationale udvikling og under hensyntagen til de særlige europæiske forhold, herunder hvordan
pengepolitikken føres i Unionen.
EBA undersøger særlig, om følgende kriterier er hensigtsmæssige, og hvilke niveauer der er passende i
forbindelse med sådanne definitioner:
a) aktivernes minimumshandelsvolumen
b) minimumsmængden af udestående aktiver
c) transparente prisfastsættelses- og efterhandelsoplysninger
d) kreditkvalitetstrin, jf. tredje del, afsnit II, kapitel 2
e) dokumenteret prisstabilitet
f) gennemsnitlig handelsvolumen og gennemsnitlig handelspoststørrelse
g) det maksimale kursspænd
h) restløbetid
i) minimumsomsætningshastighed.
5. Senest den 31. januar 2014 aflægger EBA desuden rapport om følgende:
a) ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og kreditkvalitet
b) de eventuelle utilsigtede følger af definitionen af likvide aktiver for gennemførelsen af pengepolitiske
tiltag og i hvilket omfang
l)
432
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0433.png
433
en liste over likvide aktiver, som er adskilt fra listen over aktiver, der kan belånes i centralban-
ker, kan være et incitament for institutterne til at anvende belånbare aktiver, som ikke indgår i
definitionen af likvide aktiver, til refinansieringstransaktioner
ii) regulering af likviditet kan mindske institutternes incitament til at yde eller optage lån på det
usikrede pengemarked og medføre, at der stilles spørgsmålstegn ved metoden med at bruge EO-
NIA som mål for pengepolitiske foranstaltninger
iii) indførelsen af likviditetsdækningskrav kan gøre det vanskeligere for centralbankerne at sikre
prisstabilitet ved hjælp af de eksisterende pengepolitiske rammer og instrumenter
c) de operationelle krav for kapitalandele af likvide aktiver som anført i artikel 417, litra b)-f), i overens-
stemmelse med den reguleringsmæssige udvikling på internationalt plan.
Artikel 510
Krav vedrørende net stable funding
1. Senest den 31. december 2015 aflægger EBA, på grundlag af de poster, som skal indberettes i henhold
til sjette del, afsnit III, rapport til Kommissionen om, hvorvidt og hvordan det bør sikres, at institutter
anvender stabile finansieringskilder, herunder en vurdering af virkningen på institutter etableret i Uni-
onens forretning og risikoprofil eller på finansmarkederne eller økonomien og bankernes udlånsvirksom-
hed, særlig hvad angår udlån til SMV’er og handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle
eksportkreditforsikringsordninger og pass-through-finansieringsmodeller, herunder matchfinansierede re-
alkreditlån. EBA analyserer især virkningen af stabile finansieringskilder på refinansieringsstrukturerne i
forskellige bankdriftsmodeller i Unionen.
2. Inden den 31. december 2015 aflægger EBA også rapport til Kommissionen på grundlag af de poster,
som skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit III, og i overensstemmelse med de ensartede indberet-
ningsformater, der henvises til i artikel 415, stk. 3, litra a), og efter høring af ESRB, om metoder til fast-
læggelse af størrelsen af den stabile finansiering, som institutterne har adgang til og behov for, og om
hensigtsmæssige ensartede definitioner til beregning af et sådant krav vedrørende net stable funding, og
undersøger navnlig følgende:
a) de kategorier og den vægtning, der anvendes på stabile finansieringskilder, jf. artikel 427, stk. 1
b) de kategorier og den vægtning, der anvendes til fastlæggelse af kravet til stabil finansiering i artikel
428, stk. 1
c) metoderne skal give de relevante positive eller negative incitamenter med henblik på at fremme en
mere stabil langsigtet finansiering af aktiver, forretningsaktiviteter, investeringer og finansiering af
institutter
d) behovet for at udarbejde forskellige metoder til forskellige typer institutter.
3. Senest den 31. december 2016 forelægger Kommissionen om nødvendigt under hensyn til de rapporter,
der henvises til i stk. 1 og 2, og under hensyn til mangfoldigheden i banksektoren i Unionen et lovgiv-
ningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan det kan sikres, at institutterne anven-
der stabile finansieringskilder.
Artikel 511
Gearing
1. På grundlag af resultaterne af den i stk. 3 omhandlede rapport forelægger Kommissionen senest den 31.
december 2016 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen og effektiviteten af gearin-
gsgraden.
i)
433
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0434.png
434
2. Om nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsforslag om indførelse af et passende antal niveauer
af gearingsgraden, som det kræves, at institutter med forskellige forretningsmodeller overholder, hvori
der stilles forslag om en egnet kalibrering af disse niveauer og hensigtsmæssige justeringer af kapitalen
og den samlede eksponering som omhandlet i artikel 429, foruden om nødvendigt eventuelle fleksibili-
tetsforanstaltninger i forbindelse hermed, herunder passende ændringer af artikel 458 for at indføre gear-
ingsgraden i de i nævnte artikel omhandlede foranstaltninger.
3. Med henblik på stk. 1 aflægger EBA senest den 31. oktober 2016 rapport til Kommissionen om mindst
følgende:
a) hvorvidt bestemmelserne om den gearingsgrad, der er fastsat i denne forordning og i artikel 87 og 98
i direktiv 2013/36/EU er det rette redskab til at fjerne risikoen for overdreven gearing fra institutter-
nes side på en tilfredsstillende og fyldestgørende måde
b) om afgrænsning af forretningsmodeller, der afspejler de generelle risikoprofiler for institutterne, og
om indførsel af forskellige niveauer af gearingsgrad for disse forretningsmodeller
c) hvorvidt de krav, der er fastsat i artikel 76 og 87 i direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med arti-
kel 73 og 97 i direktiv 2013/36/EU med henblik på håndtering af risikoen for overdreven gearing, er
tilstrækkelige til at sikre en forsvarlig styring af denne risiko fra institutternes side, og hvis ikke, hvil-
ke yderligere forbedringer der er brug for, så disse målsætninger opfyldes
d) hvorvidt det er nødvendigt med ændringer af beregningsmetoden i artikel 429 – og i bekræftende fald
hvilke – for at sikre, at gearingsgraden kan anvendes som en egnet indikator for et instituts risiko for
overdreven gearing
e) hvorvidt – ved beregningen af den samlede eksponering i tilknytning til gearingsgraden – værdien af
eksponeringer vedrørende kontrakter i bilag II fastsat ved anvendelse af den oprindelige eksponerings
metode afviger væsentligt fra eksponeringsværdien fastsat ved anvendelse af markedsværdimetoden
f) hvorvidt anvendelse af enten kapitalgrundlaget eller den egentlige kernekapital som kapitalmål ved
beregning af gearingsgraden er mere hensigtsmæssig til at fastslå en risiko for overdreven gearing, og
hvilken kalibrering der i bekræftende fald skal foretages af gearingsgraden
g) hvorvidt den i artikel 429, stk. 10, litra a), nævnte konverteringsfaktor for uudnyttede kreditfaciliteter,
der kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel, er tilstrækkeligt konservativt baseret på
de indhøstede erfaringer i observationsperioden
h) hvorvidt hyppigheden af og formatet for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i artikel 451
er passende
i) hvilket niveau der vil være passende for gearingsgraden for hver af de forretningsmodeller, der er ud-
peget i henhold til litra b)
j) hvorvidt der bør defineres et interval for hvert gearingsgradsniveau
k) hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav til institutterne vil nødvendiggøre ændringer af de
bestemmelser om gearingsgraden, der er fastsat i denne forordning, og i bekræftende fald hvilke
l) hvorvidt indførelse af gearingsgraden som et krav til institutterne effektivt vil begrænse risikoen for
overdreven gearing fra disse institutters side, og, i bekræftende fald, hvorvidt niveauet for gearin-
gsgraden bør være det samme for alle institutter eller bør bestemmes efter risikoprofilen og forret-
ningsmodellen samt efter instituttets størrelse, og, i sidstnævnte tilfælde hvilke yderligere kalibrerin-
ger eller overgangsperiode, der vil være nødvendige.
4. Den i stk. 3 nævnte rapport skal som minimum omfatte perioden fra dem 1. januar 2014 til den 30. juni
2016 og som minimum omhandle følgende:
a) virkningen af at indføre den gearingsgrad, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 429 som et
krav, som institutterne skal opfylde, på:
i)
finansmarkederne generelt og specielt markederne for genkøbstransaktioner, derivater og sær-
ligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
434
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0435.png
435
institutternes soliditet
institutternes forretningsmodeller og balancestruktur; navnlig hvad angår forretningsområder
med lav risiko som f.eks. støttelån ydet af offentlige udviklingsbanker, kommunale lån, finan-
siering af beboelsesejendomme og andre lavrisikoområder, som er reguleret i national ret
iv) migrering af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn
v)
finansiel innovation, særlig udviklingen af instrumenter med indbygget gearing
vi) institutters risikoadfærd
vii) clearing-, afviklings- og deponeringsaktiviteter og anvendelsen af en central modpart
viii) cyklikaliteten af kapitalmålet og den samlede eksponering ved beregning af gearingsgraden
ix) bankernes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån til SMV’er, regionale og lokale myn-
digheder og offentlige enheder samt på handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til offici-
elle eksportkreditforsikringsordninger
b) den gensidige påvirkning mellem gearingsgraden og de risikobaserede kapitalgrundlagskrav og likvi-
ditetskravene som fastsat i denne forordning
c) virkningen af forskellene i regnskabsmæssig praksis mellem de regnskabsstandarder, der anvendes i
henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002, de regnskabsstandarder, der anvendes i henhold til direktiv
86/635/EØF, og andre gældende regnskabsregler og andre relevante regnskabsregler på sammenlig-
neligheden af gearingsgraden.
Artikel 512
Eksponeringer mod overført kreditrisiko
Senest den 31. december 2014 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om
anvendelsen og effektiviteten af bestemmelserne i femte del set i lyset af den internationale markedsud-
vikling.
Artikel 513
1. Senest den 30 juni 2014 foretager Kommissionen efter høring af ESRB og EBA en vurdering af, hvor-
vidt den makroprudentielle regulering i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelig til at
reducere den systemiske risiko i sektorer, regioner og medlemsstaterne, herunder en vurdering af:
a) hvorvidt de nuværende makroprudentielle instrumenter i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU
er virkningsfulde, effektive og gennemsigtige
b) hvorvidt dækningen og de mulige grader af overlapning mellem forskellige makroprudentielle instru-
menter til håndtering af lignende risici i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU er tilstrækkelige,
og foreslår om nødvendigt ny makroprudentiel regulering
c) hvilket samspil der er mellem internationalt aftalte standarder for systemiske institutter og bestem-
melserne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og foreslår om nødvendigt ny regler under
hensyntagen til disse internationalt aftalte standarder.
2. Senest den 31. december 2014 aflægger Kommissionen på grundlag af høringen af ESRB og EBA rap-
port for Europa-Parlamentet og Rådet om den i stk. 1 omhandlede vurdering og forelægger om nødven-
digt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.
Artikel 514
Modpartsrisiko og den oprindelige eksponeringsmetode
ii)
iii)
435
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0436.png
436
Senest den 31. december 2016 undersøger Kommissionen og udarbejder en rapport om anvendelsen af
artikel 275 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt et lovgivnings-
forslag.
Artikel 515
Overvågning og evaluering
1. EBA rapporterer senest den 2 januar 2015 sammen med ESMA en rapport om, hvorvidt forordningen
og de beslægtede forpligtelser under forordning (EU) nr. 648/2012 fungerer tilfredsstillende, navnlig med
hensyn til institutter, der anvender en central modpart, for at undgå overlapninger af krav til derivattrans-
aktioner og dermed undgå en øget reguleringsmæssig risiko og øgede omkostninger til de kompetente
myndigheders overvågning.
2. EBA overvåger og evaluerer brugen af bestemmelserne vedrørende kapitalgrundlagskravene for ekspo-
neringer mod en central modpart i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9. Senest den 1. januar 2015
aflægger EBA rapport til Kommissionen om sådanne bestemmelsers virkning og effektivitet.
3. Senest den 31. december 2016 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om denne forordnings
afstemning med de beslægtede forpligtelser i forordning (EU) nr. 648/2012, kapitalgrundlagskravene i
tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 9, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og
om nødvendigt et lovgivningsæssigt forslag.
Artikel 516
Langsigtet finansiering
Kommissionen aflægger senest den 31. december 2015 rapport om konsekvensen af denne forordning for
så vidt angår fremme af langsigtede investeringer i vækstfremmende infrastruktur.
Artikel 517
Definition af justeret kapitalgrundlag
Senest den 31. december 2014 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt definitionen
af justeret kapitalgrundlag, der anvendes med henblik på anden del, afsnit III, og fjerde del, er hensigts-
mæssig, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og om nødvendigt et lovgivningsæs-
sigt forslag.
Artikel 518
Undersøgelse af kapitalinstrumenter, som kan nedskrives eller konverteres på det tidspunkt, hvor
instituttet ikke længere er levedygtigt
Senest den 31. december 2015 undersøger og aflægger Kommissionen rapport om, hvorvidt denne forord-
ning bør indeholde krav om, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter
skal nedskrives, såfremt det fastslås, at instituttet ikke længere er levedygtigt. Kommissionen forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.
Artikel 519
Fradrag af aktiver i definerede ydelsesbaserede pensionskasser i egentlige kernekapitalposter
436
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0437.png
437
EBA udarbejder senest den 30. juni 2014 en rapport om, hvorvidt reviderede IAS 19 i forbindelse med
fradraget i nettopensionsaktiver, jf. artikel 36, stk. 1, litra e), og ændringer i nettopensionsforpligtelser re-
sulterer i upassende volatilitet i institutternes kapitalgrundlag.
Kommissionen udarbejder under hensyntagen til EBA-rapporten senest den 31. december 2014 en rapport
til Rådet og Europa-Parlamentet om det i stk. 1 omhandlede emne, om nødvendigt ledsaget af et lovgiv-
ningsmæssigt forslag, om at indføre en behandling, der justerer aktiver eller forpligtelser i forbindelse
med ydelsesbaserede pensionskasser til udregning af kapitalgrundlaget.
AFSNIT III
ÆNDRINGER
Artikel 520
Ændring til forordning (EU) nr. 648/2012
I forordning (EU) nr. 648/2012 ændres som følger:
1) Følgende kapitel tilføjes i afsnit IV:
»KAPITEL 4
Beregning og indberetning med henblik på forordning (EU) nr.575/2013
Artikel 50a
Beregningen af K
CCP
1. For så vidt angår artikel 308 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.575/2013 af 26 juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
38)
, hvor en central modpart
(CCP) har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i artikel 301, stk. 2. litra b), i den pågældende for-
ordning, skal CCP'en udregne K
CCP
som anført i nærværende artikels stk. 2 for alle de kontrakter og trans-
aktioner, den afregner for alle de af sine clearingmedlemmer, der er dækket af en given misligholdelses-
fond.
2. En CCP beregner den hypotetiske kapital (KCCP) på følgende måde:
hvor
EBRM
i
= eksponeringens værdi inden risikoreduktion svarende til CCP'ens eksponeringsværdi i
forhold til clearingmedlem i, som opstår i forbindelse med alle de kontrakter og trans-
aktioner med det pågældende clearingmedlem, som er beregnet uden at tage hensyn til
nævnte clearingmedlems sikkerhedsstillelse
= den initialmargen, som clearingmedlem i posterer til CCP'en
= det indbetalte bidrag fra clearingmedlem i
= en risikovægt på 20 %
IM
i
DF
i
RW
437
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0438.png
438
kapitalprocent
= 8 %.
3. En CCP foretager beregningen i stk. 2 mindst én gang hvert kvartal eller hyppigere, hvis det kræves af
de kompetente myndigheder for clearingmedlemmer, som er institutter.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge følgen-
de i forbindelse med stk. 3:
a) hyppigheden af og datoerne for de i stk. 2 fastlagte beregninger
b) de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan
kræve hyppigere beregninger og indberetninger end dem, der er beskrevet i litra a).
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50b
Generelle regler for beregningen af K
CCP
For beregningen i henhold til artikel 50a, stk. 2, gælder følgende:
a) en CCP beregner værdien af eksponeringer mod sine clearingmedlemmer som følger:
i)
for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1,
litra a) og d) i forordning (EU) nr.575/2013
ii) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1,
litra b), c) og e), i forordning (EU) nr.575/2013, udregnes den i overensstemmelse med den ud-
byggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i artikel 223 i nævnte forord-
ning med tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer som omhandlet i artikel 223 og 224 i nævnte
forordning. Undtagelsen fastlagt i artikel 285, stk. 3, litra a), i nævnte forordning, finder ikke
anvendelse
iii) for eksponeringer, der opstår som følge af transaktioner, der ikke er opført i artikel 301, stk. 1, i
forordning (EU) nr.575/2013, og som alene indebærer afviklingsrisiko, udregnes den i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit V, i nævnte forordning
b) for institutter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr.575/2013, er nettinggrup-
perne de samme som dem, der er defineret i tredje del, afsnit II, i nævnte forordning
c) Ved beregningen af de i litra a) nævnte værdier trækker CCP'en clearingmedlemmernes sikkerheds-
stillelse, der er behørigt reduceret med de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse
med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse i artikel 224 i forordning (EU) nr.
575/2013, fra sine eksponeringer
d) en CCP beregner sine værdipapirfinansieringstransaktionseksponeringer mod clearingmedlemmerne i
overensstemmelse med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse (med de tilsynsbasere-
de volatilitetsjusteringer) i artikel 223 og 224 i forordning (EU) nr.575/2013
e) hvis en CCP har eksponeringer i forhold til en eller flere CCP'er, skal den behandle sådanne ekspone-
ringer, som om de var eksponeringer i forhold til clearingmedlemmer, og medtage eventuelle marge-
ner eller indbetalte bidrag fra nævnte CCP'er i beregningen af KCCP
f) hvis en CCP har et bindende ved aftale indgået arrangement med clearingmedlemmerne, som gør det
muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har modtaget fra clearingmed-
438
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0439.png
439
lemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, anser CCP'en nævnte initialmargen for at være
indbetalte bidrag i forbindelse med beregningen i stk. 1 og ikke som initialmargen
g) når markedsværdimetoden anvendes, erstatter en CCP formlen i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i
forordning (EU) nr.575/2013 med følgende formel:
PCE
red
=
0.15
·
PCE
gross
+ 0.85 ·
NGR
·
PCE
gross
;
hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med artikel 274, stk. 1, forordning (EU) nr.
575/2013 og lige inden variationsmarginen faktisk byttes ud i slutningen af afregningsperioden, og
nævneren er bruttogenanskaffelsesomkostningerne
h) når markedsværdimetoden anvendes som fastlagt i artikel 274 i forordning (EU) nr.575/2013, erstat-
ter en CCP formlen i artikel 398, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning [indsættes af Publikationskonto-
ret] med følgende formel:
PCE
red
= 0.15 ·
PCE
gross
0.85 ·
NGR
·
PCE
gross
hvor NGR-tælleren udregnes i overensstemmelse med artikel 274, stk. 1, i nævnte forordning og lige
inden variationsmarginerne faktisk byttes ud i slutningen af afregningsperioden, og nævneren er brut-
togenanskaffelsesomkostningerne
i) hvis en CCP ikke kan beregne værdien af NGR som fastsat i artikel 298, stk. 1, litra c), nr. ii), i for-
ordning (EU) nr.575/2013, træffer den følgende foranstaltninger:
i) underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om sin
manglende evne til at beregne NGR og grundene til, at den ikke er i stand til at foretage den be-
regning
ii) i en periode på tre måneder kan den anvende en NGR-værdi på 0,3 til at foretage beretningen af
PCEred i litra g)
j) hvis CCP'en ved udgangen af den periode, der er omhandlet i litra i), nr. ii), stadig ikke er i stand til at
beregne værdien af NGR, træffer den følgende foranstaltninger:
i) ophører med at beregne KCCP
ii) underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, og deres kompetente myndigheder om, at
den er ophørt med at beregne KCCP
k) ved beregningen af den potentielle fremtidige eksponering i forhold til optioner og swaptioner i over-
ensstemmelse med markedsværdimetoden i artikel 274 i forordning (EU) nr.575/2013, ganger en
CCP kontraktens fiktive værdi med optionens absolutte deltaværdi (δV/δp) som omhandlet i artikel
280, stk.1, litra a), i nævnte forordning
l) hvis en CCP i har mere end én misligholdelsesfond, udfører den beregningen i artikel 50a, stk. 2, for
hver misligholdelsesfond separat.
Artikel 50c
Indberetning af data
1. For så vidt angår artikel 308 i forordning (EU) nr.575/2013 skal en CCP oplyse de clearingmedlemmer,
som er institutter, og deres kompetente myndigheder om følgende:
a) den hypotetiske kapital (KCCP)
b) summen af de indbetalte bidrag (DFCM)
c) de indbetalte finansielle ressourcer, som den – ved lov eller på grundlag af kontraktmæssig aftale med
clearingmedlemmerne – er forpligtet til at anvende til at dække tab som følge af et eller flere clearing-
medlemmers misligholdelse, inden den anvender de resterende clearingmedlemmers bidrag til mislig-
holdelsesfonden (DFCCP)
d) det samlede antal clearingmedlemmer (N)
e) koncentrationsfaktoren (ß), som omhandlet i artikel 50d
439
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0440.png
440
f)
summen af alle ved aftale forpligtede bidrag (DFcCM)
Hvis CCP'en har mere end én misligholdelsesfond, indberetter den de data, der anføres i første afsnit,
for hver misligholdelsesfond separat.
2. CCP'en underretter de clearingmedlemmer, som er institutter, mindst én gang hvert kvartal eller hyppi-
gere, hvis det kræves af de kompetente myndigheder for nævnte clearingmedlemmer.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) den ensartede model med henblik på den i stk. 1 omhandlede indberetning
b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 2 omhandlede indberetning
c) de situationer, hvor den kompetente myndighed for et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan
kræve en hyppigere indberetninger end de i litra b) nævnte.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50d
Beregning af specifikke poster, som CCP'en indberetter
Med henblik på artikel 50c gælder følgende:
a) hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af eller alle sine finansielle ressourcer
parallelt med dens clearingmedlemmers indbetalte bidrag på en måde, som gør disse ressourcer lig
med et clearingmedlems indbetalte bidrag for så vidt angår, hvordan de dækker de tab, der er påført af
CCP'en som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse eller insolvens, lægger CCP'en
et beløb svarende til nævnte ressourcer til de samlede indbetalte bidrag (DFCM)
b) hvis en CCP i henhold til bestemmelserne skal anvende en del af eller alle sine finansielle ressourcer
til at dække tab som følge af et eller flere clearingmedlemmers misligholdelse, når den har opbrugt
misligholdelsesfonden, men inden den indkalder ved kontrakt forpligtede bidrag fra clearingmedlem-
merne, skal CCP'en lægge de tilsvarende yderligere finansielle ressourcer (DFaCCP) til de samlede
indbetalte bidrag (DF) som følger:
DF = DFCCP + DFCM + DFaCCP
c) en CCP skal beregne koncentrationsfaktoren (ß) efter følgende formel:
hvor
PCE
red,i
= det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter and
transaktioner med clearingmedlem
i;
PCE
red,1
= det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter og
transaktioner med det clearingmedlem, der har den største PCE
red
-værdi.
440
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0441.png
441
PCE
red,2
= det reducerede tal for potentiel fremtidig krediteksponering for alle en CCP's kontrakter og
transaktioner med det clearingmedlem, der har den næststørste PCE
red
-værdi
2) Artikel 11, stk. 15, litra b) udgår
3) I artikel 89 indsættes følgende stykke:
»5a. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige
tekniske standarder omtalt i stk. 3, slutningen af første afsnit, eller indtil der i henhold til artikel 14 er
truffet en afgørelse om tilladelse til en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender den
pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, der er omhandlet i stk. 3 i slutningen af andet afsnit, eller indtil der i henhold til arti-
kel 25 er truffet en afgørelse om anerkendelse af en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først,
anvender den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearing-
medlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den
har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, inkluderer de data,
som den skal indberette i overensstemmelse med artikel 50c, stk. 1, det totale beløb af initialmarge-
nen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne (IM).
Fristerne i nærværende stykkes første og andet afsnit kan forlænges med yderligere seks måneder, så-
fremt Kommissionen har vedtaget den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 497, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 575/2013«
ELLEVTE DEL
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 521
Ikrafttrædelse og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2014, med undtagelse af:
a) artikel 8, stk. 3, artikel 21 og artikel 451, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar 2015
b) artikel 413, stk. 1, som finder anvendelse fra den 1. januar 2016
c) de bestemmelser i denne forordning, der pålægger ESA'erne at forelægge Kommissionen udkast til
tekniske standarder, og de bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommissionen beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som finder anvendelse fra den 31
December 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.
For Europa-Parlamentet
Formand
M. Schulz
For Rådet
441
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0442.png
442
Formand
A. Shatter
BILAG I
Klassificering af ikkebalanceførte poster
1. Fuld
risiko:
a) Garantier i form af kreditsubstitutter (f.eks. garantier for god betaling af kreditfaciliteter)
b) Kreditderivater
c) Accepter
d) Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet institut
e) Transaktioner med regresret (f.eks. factoring, faciliteter vedrørende fakturarabat)
f) Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter
g) Aktiver købt i henhold til konstant terminskontrakt
h) »Forward deposits«
i) Ikkebetalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer
j) Salgs- og genkøbsaftaler som omhandlet i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF
k) Andre poster med fuld risiko.
2. Mellemliggende risiko:
a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter: remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemlig-
gende/lav risiko)
b) Andre ikkebalanceførte poster
i)
Rederigarantier, told- og afgiftsgarantier
ii) Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og
acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på mere end et år
iii) »Note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities« (RUF)
iv) Andre poster med mellemliggende risiko og som meddelt EBA.
3. Mellemliggende/lav risiko:
a) Ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter:
i)
Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre selvlikvide-
rende transaktioner
ii) Garantier (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier, tilknyttet forskudsbetaling og tilbage-
holdelsesgarantier) samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter
iii) Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter
b) Andre ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter
i) Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garan-
tier og acceptcertifikater, med en oprindelig løbetid på ikke over et år, som ikke uden betingelser
kan opsiges når som helst uden varsel, eller som ikke effektivt sikrer en automatisk opsigelse i
tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed
ii) Andre poster med mellemliggende/lav risiko og som meddelt EBA.
4. Lav risiko:
a) Uudnyttede kreditfaciliteter, herunder forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier
og acceptcertifikater, som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som effektivt
sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Detailekspo-
442
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0443.png
443
neringer kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter instituttet i stand til at opsige dem
i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning
b) Uudnyttede kreditfaciliteter for licitations- og fuldførelsesgarantier, som uden betingelser kan opsiges
når som helst uden varsel, eller som effektivt muliggør en automatisk opsigelse i tilfælde af en forrin-
gelse af låntagers kreditværdighed, og
c) Andre poster med lav risiko og som meddelt EBA.
BILAG II
Derivattyper
1. Rentekontrakter:
a) renteswaps i en enkelt valuta
b) basisswaps
c) fremtidige renteaftaler (FRA)
d) rentefutures
e) erhvervede renteoptioner
f) andre kontrakter af samme art.
2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld:
a) valutaswaps
b) valutaterminsforretninger
c) valutafutures
d) erhvervede valutaoptioner
e) andre kontrakter af samme art
f) kontrakter af samme art som a)-e) vedrørende guld.
3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i nærværende bilags punkt 1, litra a)-e), og i punkt 2,
litra a)-d), med andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle instru-
menter som omhandlet i afsnit C, punkt 4-7, 9 og 10, i bilag I til direktiv 2004/39/EF, der ikke på anden
måde er medtaget i nærværende bilags punkt 1 og 2.
BILAG III
Poster, der er omfattet af krav om supplerende indberetning af likvide aktiver
1. kontanter
2. centralbankeksponeringer, i det omfang der kan trækkes på disse eksponeringer i stresssituationer
3. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralre-
geringer, offentlige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lo-
kale myndigheder, Den Internationale Betalingsbank, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske
Union, den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet, den europæiske stabilitetsmekanisme eller multi-
laterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a) de er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
443
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0444.png
444
4. værdipapirer, undtagen de i punkt 3 omhandlede, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af
stater eller centralbanker, udstedt i nationale valutaer af staten eller centralbanken i den valuta og det
land, hvor likviditetsrisikoen findes, eller udstedt i fremmede valutaer, i det omfang besiddelsen af sådan
gæld matcher likviditetsbehovet i forbindelse med bankens transaktioner i det pågældende tredjeland.
5. værdipapirer, der udgør fordringer på eller fordringer garanteret af stater, centralbanker, ikkecentralre-
geringer, offentlige enheder, regioner med selvstændig beføjelse til at fastsætte og opkræve skatter og lo-
kale myndigheder eller multilaterale udviklingsbanker, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
a) de er tillagt en risikovægt på 20 % i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2
b) de udgør ikke en forpligtelse for et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
6. værdipapirer, undtagen de i punkt 3, 4 og 5 omhandlede, der kan tillægges en risikovægt på 20 % eller
bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende kre-
ditkvalitet, og opfylder en af følgende betingelser:
a) de udgør ikke en fordring på en SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder
b) der er tale om obligationer, der kan behandles som fastsat i artikel 129, stk. 4 eller 5
c) der er tale om obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, som ikke er om-
handlet i nærværende punkts litra b).
7. Værdipapirer, undtagen dem, der er omhandlet i punkt 3-6, der kan tillægges en risikovægt på 50 %
eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at have en tilsvarende
kreditkvalitet og ikke udgør en fordring på en SSPE, et institut eller en af dets tilknyttede enheder.
8. værdipapirer, undtagen de i punkt 3-7 omhandlede, der er sikret med aktiver, der kan tillægges en risi-
kovægt på 35 % eller bedre i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, eller som internt vurderes til at
have en tilsvarende kreditkvalitet, og som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom i overens-
stemmelse med artikel 125.
9. standbykreditfaciliteter udbudt af centralbanker i pengepolitisk øjemed, forudsat at disse faciliteter ikke
er sikret ved likvide aktiver med undtagelse af likviditetsstøtte i en krisesituation.
10. lovbestemte eller vedtægtsmæssige minimumsindskud hos det centrale kreditinstitut og anden ved-
tægtsmæssig eller kontraktfastsat tilgængelig likvid finansiering fra det centrale kreditinstitut eller -insti-
tutter, som er medlemmer af det netværk, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller som er fritaget i
henhold til artikel 10, for så vidt denne finansiering ikke er sikret med likvide aktiver, hvis kreditinstitut-
tet tilhører et netværk i henhold til lovbestemte eller vedtægtsmæssige bestemmelser.
11. børsnoterede, centralt clearede egentlige kernekapitalaktier, der er en del af et større aktieindeks deno-
mineret i medlemsstatens nationale valuta, og som ikke er udstedt af et institut eller nogen af dets tilknyt-
tede selskaber.
12. guld, der er noteret på en anerkendt børs, og som opbevares hos tredjemand.
Alle poster, bortset fra de i punkt 1, 2 og 9 omhandlede, skal opfylde følgende betingelser:
a) de handles på simple genkøbsaftale- eller spotmarkeder, der er karakteriseret ved en lav koncentrati-
onsgrad
b) de har vist sig at være en pålidelig likviditetskilde enten ved genkøbsaftaler eller salg, også i stresssi-
tuationer
c) de er ubehæftede.
444
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0445.png
445
BILAG IV
Nærværende forordning
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4, stk. 1, nr. 1)
Artikel 4, stk. 1, nr. 2)
Artikel 4, stk. 1, nr. 3)
Artikel 4, stk. 1, nr. 4)
Artikel 4, stk. 1, nr. 5)-7)
Artikel 4, stk. 1, nr. 8)
Artikel 4, stk. 1, nr. 9)-12)
Artikel 4, stk. 1, nr. 13)
Artikel 4, stk. 1, nr. 14)
Artikel 4, stk. 1, nr. 15)
Artikel 4, stk. 1, nr. 16)
Artikel 4, stk. 1, nr. 17)
Artikel 4, stk. 1, nr. 18)
Artikel 4, stk. 1, nr. 19)
Artikel 4, stk. 1, nr. 20)
Artikel 4, stk. 1, nr. 21)
Artikel 4, stk. 1, nr. 22)
Artikel 4, stk. 1, nr. 23)
Artikel 4, stk. 1, nr. 24)
Artikel 4, stk. 1, nr. 25)
Artikel 4, stk. 1, nr. 26)
Artikel 4, stk. 1, nr. 27)
Artikel 4, stk. 1, nr. 28)
Artikel 4, stk. 1, nr. 29)
Artikel 4, stk. 1, nr. 30)
Artikel 4, stk. 1, nr. 31)
Artikel 4, stk. 1, nr. 32)-34)
Artikel 4, stk. 1, nr. 35)
Artikel 4, stk. 1, nr. 36)
Artikel 4, stk. 1, nr. 37)
Artikel 4, stk. 1, nr. 38)
Artikel 4, stk. 1, nr. 39)
Artikel 4, stk. 1, nr. 40)
Artikel 4, stk. 1, nr. 41)
Artikel 4, stk. 1, nr. 42)
Artikel 4, stk. 1, nr. 43)
Artikel 4, stk. 1, nr. 44)
Artikel 4, stk. 1, nr. 45)
Artikel 4, stk. 1, nr. 46)
Artikel 4, stk. 1, nr. 47)-49)
Artikel 4, stk. 1, nr. 50)
Sammenligningstabel
Direktiv 2006/48/EF
Direktiv 2006/49/EF
Artikel 4, stk. 1
Artikel 3, stk. 1, litra b)
Artikel 3, stk. 1, litra c)
Artikel 3, stk. 1, litra p)
Artikel 4, nr.18
Artikel 4, nr. 41
Artikel 4, nr. 42
Artikel 4, nr. 12
Artikel 4, nr. 13
Artikel 4, nr. 3
Artikel 4, nr. 21
Artikel 4, nr. 19
Artikel 4, nr. 20
Artikel 3, stk. 1, litra c)
Artikel 4, nr. 5
Artikel 4, nr. 14
Artikel 4, nr. 16
Artikel 4, nr. 15
Artikel 4, nr. 17
Artikel 4, nr. 10
Artikel 4, nr. 9
Artikel 4, nr. 46
Artikel 4, nr. 45
Artikel 4, nr. 4
Artikel 4, nr. 48
Artikel 4, nr. 2
Artikel 4, nr. 7
Artikel 4, nr. 8
Artikel 4, nr. 23
Artikel 3, stk. 1, litra e)
445
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0446.png
446
Artikel 4, stk. 1, nr. 51)
Artikel 4, stk. 1, nr. 52
Artikel 4, stk. 1, nr. 53)
Artikel 4, stk. 1, nr. 54)
Artikel 4, stk. 1, nr. 55)
Artikel 4, stk. 1, nr. 56)
Artikel 4, stk. 1, nr. 57)
Artikel 4, stk. 1, nr. 58)
Artikel 4, stk. 1, nr. 59)
Artikel 4, stk. 1, nr. 60)
Artikel 4, stk. 1, nr. 61)
Artikel 4, stk. 1, nr. 62)
Artikel 4, stk. 1, nr. 63)
Artikel 4, stk. 1, nr. 64)
Artikel 4, stk. 1, nr. 65)
Artikel 4, stk. 1, nr. 66)
Artikel 4, stk. 1, nr. 67)
Artikel 4, stk. 1, nr. 68)-71)
Artikel 4, stk. 1, nr. 72)
Artikel 4, stk. 1, nr. 73)
Artikel 4, stk. 1, nr. 74)-81)
Artikel 4, stk. 1, nr. 82)
Artikel 4, stk. 1, nr. 83)
Artikel 4, stk. 1, nr. 84)-91)
Artikel 4, stk. 1, nr. 92)
Artikel 4, stk. 1, nr. 93)-117)
Artikel 4, stk. 1, nr. 118)
Artikel 4, stk. 1, nr. 119)-128)
Artikel 4, stk.2
Artikel 4, stk. 3
Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2
Artikel 6, stk. 3
Artikel 6, stk. 4
Artikel 6, stk. 5
Artikel 7, stk. 1
Artikel 7, stk. 2
Artikel 7, stk. 3
Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2
Artikel 8, stk. 3
Artikel 9, stk. 1
Artikel 9, stk. 2
Artikel 9, stk. 3
Artikel 10, stk. 1
Artikel 10, stk. 2
Artikel 11, stk. 1
Artikel 11, stk. 2
Artikel 4, nr. 22
Artikel 4, nr. 24
Artikel 4, nr. 25
Artikel 4, nr. 27
Artikel 4, nr. 28
Artikel 4, nr. 30
Artikel 4, nr. 31
Artikel 4, nr. 32
Artikel 4, nr. 35
Artikel 4, nr. 36
Artikel 4, nr. 40
Artikel 4, nr. 40a
Artikel 4, nr. 40b
Artikel 4, nr. 43
Artikel 4, nr. 44
Artikel 4, nr. 39
Artikel 4, nr. 47
Artikel 4, nr. 49
Artikel 3, stk. 1, litra m)
Artikel 4, nr. 33
Artikel 3, stk. 1, litra i)
Artikel 3, stk. 1, litra r)
Artikel 68, stk. 1
Artikel 68, stk. 2
Artikel 68, stk. 3
Artikel 69, stk. 1
Artikel 69, stk. 2
Artikel 69, stk. 3
Artikel 70, stk. 1
Artikel 70, stk. 2
Artikel 70, stk. 3
Artikel 3, stk. 1
Artikel 71, stk. 1
Artikel 71, stk. 2
446
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0447.png
447
Artikel 11, stk. 3
Artikel 11, stk. 4
Artikel 11, stk. 5
Artikel 12
Artikel 13, stk. 1
Artikel 13, stk. 2
Artikel 13, stk. 3
Artikel 13, stk. 4
Artikel 14, stk. 1
Artikel 14, stk. 2
Artikel 14, stk. 3
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17, stk. 1
Artikel 17, stk. 2
Artikel 17, stk. 3
Artikel 18, stk. 1
Artikel 18, stk. 2
Artikel 18, stk. 3
Artikel 18, stk. 4
Artikel 18, stk. 5
Artikel 18, stk. 6
Artikel 18, stk. 7
Artikel 18, stk. 8
Artikel 19, stk. 1
Artikel 19, stk. 2
Artikel 19, stk. 3
Artikel 20, stk. 1
Artikel 20, stk. 2
Artikel 20, stk. 3
Artikel 20, stk. 4
Artikel 20, stk. 5
Artikel 20, stk. 6
Artikel 20, stk. 7
Artikel 20, stk. 8
Artikel 21, stk. 1
Artikel 21, stk. 2
Artikel 21, stk. 3
Artikel 21, stk. 4
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26, stk. 1
Artikel 26, stk. 1, litra a)
Artikel 26, stk. 1, litra b)
Artikel 3, stk. 2
Artikel 72, stk. 1
Artikel 72, stk. 2
Artikel 72, stk. 3
Artikel 73, stk. 3
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 133, stk. 1, første afsnit
Artikel 133, stk. 1, andet afsnit
Artikel 133, stk. 1, tredje afsnit
Artikel 133, stk. 2
Artikel 133, stk. 3
Artikel 134, stk. 1
Artikel 134, stk. 2
Artikel 73, stk. 1, litra b)
Artikel 73, stk. 1
Artikel 73, stk. 1, andet afsnit
Artikel 105, stk. 3, artikel 129, stk.
2, og bilag X, del 3, nr. 30) og 31)
Artikel 129, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 129, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 129, stk. 2, femte afsnit
Artikel 84, stk. 2
Artikel 129, stk. 2, sjette afsnit
Artikel 129, stk. 2, syvende og ot-
tende afsnit
Artikel 73, stk. 2
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit
Artikel 74, stk. 1
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
447
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0448.png
448
Artikel 26, stk. 1, litra c)
Artikel 26, stk. 1, litra d)
Artikel 26, stk. 1, litra e)
Artikel 26, stk. 1, litra f)
Artikel 26, stk. 1, første afsnit
Artikel 26, stk. 2, litra a)
Artikel 26, stk. 2, litra b)
Artikel 26, stk. 3
Artikel 26, stk. 4
Artikel 27
Artikel 28, stk. 1, litra a)
Artikel 28, stk. 1, litra b)
Artikel 28, stk. 1, litra c)
Artikel 28, stk. 1, litra d)
Artikel 28, stk. 1, litra e)
Artikel 28, stk. 1, litra f)
Artikel 28, stk. 1, litra g)
Artikel 28, stk. 1, litra h)
Artikel 28, stk. 1, litra i)
Artikel 28, stk. 1, litra j)
Artikel 28, stk. 1, litra k)
Artikel 28, stk. 1, litra l)
Artikel 28, stk. 1, litra m)
Artikel 28, stk. 2
Artikel 28, stk. 3
Artikel 28, stk. 4
Artikel 28, stk. 5
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 32, stk. 1, litra a)
Artikel 32, stk. 1, litra b)
Artikel 32, stk. 2
Artikel 33, stk. 1, litra a)
Artikel 33, stk. 1, litra b)
Artikel 33, stk. 1, litra c)
Artikel 33, stk. 2
Artikel 33, stk. 3, litra a)
Artikel 33, stk. 3, litra b)
Artikel 33, stk. 3, litra c)
Artikel 33, stk. 3, litra d)
Artikel 33, stk. 4
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36, stk. 1, litra a)
Artikel 36, stk. 1, litra b)
Artikel 57, litra b)
Artikel 57, litra b)
Artikel 57, litra c)
Artikel 61, andet afsnit
Artikel 57, andet, tredje og fjerde
afsnit
Artikel 57, andet, tredje og fjerde
afsnit
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, litra a)
Artikel 57, fjerde afsnit
Artikel 64, stk. 4
Artikel 64, stk. 4
Artikel 64, stk. 5
Artikel 57, litra k)
Artikel 57, litra j)
448
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0449.png
449
Artikel 36, stk. 1, litra c)
Artikel 36, stk. 1, litra d)
Artikel 36, stk. 1, litra e)
Artikel 36, stk. 1, litra f)
Artikel 36, stk. 1, litra g)
Artikel 36, stk. 1, litra h)
Artikel 36, stk. 1, litra i)
Artikel 36, stk. 1, litra j)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. i)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. ii)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iii)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. iv)
Artikel 36, stk. 1, litra k), nr. v)
Artikel 36, stk. 1, litra l)
Artikel 36, stk. 2
Artikel 36, stk. 3
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42
Artikel 43
Artikel 44
Artikel 45
Artikel 46
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49, stk. 1
Artikel 49, stk. 2
Artikel 49, stk. 3
Artikel 49, stk. 4
Artikel 49, stk. 5
Artikel 49, stk. 6
Artikel 50
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53
Artikel 54
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 57, litra q)
Artikel 57, litra i)
Artikel 57, litra n)
Artikel 57, litra m)
Artikel 66, stk. 2
Artikel 57, litra r)
Artikel 61, andet afsnit
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 63a
449
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0450.png
450
Artikel 61
Artikel 62, litra a)
Artikel 62, litra b)
Artikel 62, litra c)
Artikel 62, litra d)
Artikel 63
Artikel 64
Artikel 65
Artikel 66
Artikel 67
Artikel 68
Artikel 69
Artikel 70
Artikel 71
Artikel 72
Artikel 73
Artikel 74
Artikel 75
Artikel 76
Artikel 77
Artikel 78, stk. 1
Artikel 78, stk. 2
Artikel 78, stk. 3
Artikel 78, stk. 4
Artikel 78, stk. 5
Artikel 79
Artikel 80
Artikel 81
Artikel 82
Artikel 83
Artikel 84
Artikel 85
Artikel 86
Artikel 87
Artikel 88
Artikel 89
Artikel 90
Artikel 91
Artikel 92
Artikel 93, stk. 1-4
Artikel 93, stk. 5
Artikel 94
Artikel 95
Artikel 96
Artikel 97
Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 64, stk. 3
Artikel 63, stk. 3
Artikel 63, stk. 1 og 2, og artikel
64, stk. 3
Artikel 64, stk. 3, litra c)
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 57, artikel 66, stk. 2
Artikel 66, artikel 57, litra ca), ar-
tikel 63a
Artikel 57, artikel 66
Artikel 63a, stk. 2
Artikel 63a, stk. 2
Artikel 63a, stk. 2, fjerde afsnit
Artikel 58
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 65
Artikel 120
Artikel 122
Artikel 121
Artikel 66, artikel 75
Artikel 10, stk. 1-4
Artikel 18, stk. 2-4
450
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0451.png
451
Artikel 98
Artikel 99, stk. 1
Artikel 99, stk. 2
Artikel 100
Artikel 101, stk. 1
Artikel 101, stk. 2
Artikel 101, stk. 3
Artikel 102, stk. 1
Artikel 102, stk. 2
Artikel 102, stk. 3
Artikel 102, stk. 4
Artikel 103
Artikel 104, stk. 1
Artikel 104, stk. 2
Artikel 105, stk. 1
Artikel 105, stk. 2-10
Artikel 105, stk. 11-13
Artikel 106
Artikel 107
Artikel 108, stk. 1
Artikel 108, stk. 2
Artikel 109
Artikel 110
Artikel 111
Artikel 112
Artikel 113, stk. 1
Artikel 113, stk. 2
Artikel 113, stk. 3
Artikel 113, stk. 4
Artikel 113, stk. 5
Artikel 113, stk. 6
Artikel 113, stk. 7
Artikel 114
Artikel 115, stk. 1 og 4
Artikel 115, stk. 5
Artikel 116, stk. 1
Artikel 116, stk. 2
Artikel 116, stk. 3
Artikel 116, stk. 4
Artikel 116, stk. 5
Artikel 116, stk. 6
Artikel 117, stk. 1
Artikel 117, stk. 2
Artikel 117, stk. 3
Artikel 118
Artikel 119, stk. 1
Artikel 119, stk. 2
Artikel 24
Artikel 74, stk. 2
Artikel 11, stk. 1
Artikel 11, stk. 3
Artikel 11, stk. 4
Bilag VII, del C, pkt. 1
Bilag VII, del A, pkt. 1
Bilag VII, del D, pkt. 1
Bilag VII, del D, pkt. 2
Artikel 33, stk. 1
Bilag VII, del B, pkt. 1-9
Bilag VII, del B, pkt. 11-13
Bilag VII, del C, pkt. 1-3
Artikel 76, artikel 78, stk. 4 og bi-
lag III, del 2, pkt. 6
Artikel 91
Artikel 94
Artikel 78, stk. 1-3
Artikel 79, stk. 1
Artikel 80, stk. 1
Artikel 80, stk. 2
Artikel 80, stk. 4
Artikel 80, stk. 5
Artikel 80, stk. 6
Artikel 80, stk. 7
Artikel 80, stk. 8
Bilag VI, del I, pkt. 1-5
Bilag VI, del I, pkt. 8-11
Bilag VI, del I, pkt. 14
Bilag VI, del I, pkt. 14
Bilag VI, del I, pkt. 15
Bilag VI, del I, pkt. 17
Bilag VI, del I, pkt. 17
Bilag VI, del I, pkt. 18 og 19
Bilag VI, del I, pkt. 20
Bilag VI, del I, pkt. 21
Bilag VI, del I, pkt. 22
Bilag VI, del I, pkt. 37 og 38
451
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0452.png
452
Artikel 119, stk. 3
Artikel 119, stk. 4
Artikel 119, stk. 5
Artikel 120, stk. 1
Artikel 120, stk. 2
Artikel 120, stk. 3
Artikel 121, stk. 1
Artikel 121, stk. 2
Artikel 121, stk. 3
Artikel 122
Artikel 123
Artikel 124, stk. 1
Artikel 124, stk. 2
Artikel 124, stk. 3
Artikel 125, stk. 1-3
Artikel 125, stk. 4
Artikel 126, stk. 1 og 2
Artikel 126, stk. 3 og 4
Artikel 127, stk. 1 og 2
Artikel 127, stk. 3 og 4
Artikel 128, stk. 1
Artikel 128, stk. 2
Artikel 128, stk. 3
Artikel 129, stk. 1
Artikel 129, stk. 2
Artikel 129, stk. 3
Artikel 129, stk. 4
Artikel 129, stk. 5
Artikel 130
Artikel 131
Artikel 132, stk. 1
Artikel 132, stk. 2
Artikel 132, stk. 3
Artikel 132, stk. 4
Artikel 132, stk. 5
Artikel 133, stk. 1
Artikel 133, stk. 2
Artikel 133, stk. 3
Artikel 134, stk. 1-3
Artikel 134, stk. 4-7
Artikel 135
Artikel 136, stk. 1
Artikel 136, stk. 2
Artikel 136, stk. 3
Artikel 137, stk. 1
Artikel 137, stk. 2
Bilag VI, del I, pkt. 40
Bilag VI, del I, pkt. 29
Bilag VI, del I, pkt. 31
Bilag VI, Part I, pkt. 33-36
Bilag VI, del I, pkt. 26
Bilag VI, del I, pkt. 25
Bilag VI, del I, pkt. 27
Bilag VI, del I, pkt. 41 og 42
Artikel 79, stk. 2 og 3 og bilag VI,
del I, pkt. 43
Bilag VI, del I, pkt. 44
Bilag VI, del I, pkt. 45-49
Bilag VI, del I, pkt. 51-55
Bilag VI, del I, pkt. 58 og 59
Bilag VI, del I, pkt. 61 og 62
Bilag VI, del I, pkt. 64 og 65
Bilag VI, del I, pkt. 66 og 76
Bilag VI, del I, pkt. 66
Bilag VI, del I, pkt. 68, afsnit 1 og
2
Bilag VI, del I, pkt. 69
Bilag VI, del I, pkt. 71
Bilag VI, del I, pkt. 70
Bilag VI, del I, pkt. 72
Bilag VI, del I, pkt. 73
Bilag VI, del I, pkt. 74
Bilag VI, del I, pkt. 75
Bilag VI, del I, pkt. 77 og 78
Bilag VI, del I, pkt. 79
Bilag VI, del I, pkt. 80 og 81
Bilag VI, del I, pkt. 86
Bilag VI, del I, pkt. 82-84
Bilag VI, del I, pkt. 87-90
Artikel 81, stk. 1, 2 og 4
Artikel 82, stk. 1
Bilag VI, del 2, pkt. 12-16
Artikel 150, stk. 3
Bilag VI, del I, pkt. 6
Bilag VI, del I, pkt. 7
452
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0453.png
453
Artikel 137, stk. 3
Artikel 138
Artikel 139
Artikel 140, stk. 1
Artikel 140, stk. 2
Artikel 141
Artikel 142, stk. 1
Artikel 142, stk. 2
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 1
Artikel 144
Artikel 145
Artikel 146
Artikel 147, stk. 1
Artikel 147, stk. 2-9
Artikel 148, stk. 1
Artikel 148, stk. 2
Artikel 148, stk. 3
Artikel 148, stk. 4
Artikel 148, stk. 5
Artikel 148, stk. 1
Artikel 149
Artikel 150, stk. 1
Artikel 150, stk. 2
Artikel 150, stk. 3
Artikel 150, stk. 4
Artikel 151
Artikel 152, stk. 1 og 2
Artikel 152, stk. 3 og 4
Artikel 152, stk. 5
Artikel 153, stk. 1
Artikel 153, stk. 2
Artikel 153, stk. 3-8
Artikel 153, stk. 9
Artikel 154
Artikel 155, stk. 1
Artikel 155, stk. 2
Artikel 155, stk. 3
Artikel 155, stk. 4
Artikel 156
Artikel 156
Artikel 157, stk. 1
Artikel 157, stk. 2-5
Artikel 158, stk. 1
Bilag VI, del III, pkt. 1-7
Bilag VI, del III, pkt. 8-17
Artikel 84, stk. 1 og bilag VII, del
4, point 1
Artikel 84, stk. 2
Artikel 84, stk. 3
Artikel 84, stk. 4
Artikel 86, stk. 9
Artikel 86, stk. 1-8
Artikel 85, stk. 1
Artikel 85, stk. 2
Artikel 85, stk. 3
Artikel 85, stk. 4 og 5
Artikel 89, stk. 1
Artikel 89, stk. 2
Artikel 87, stk. 1-10
Artikel 87, stk. 11
Artikel 87, stk. 12
Bilag VII, del I, pkt. 3
Bilag VII, del I, pkt. 4-9
Bilag VII, del I, pkt. 10-16
Bilag VII, del I, pkt. 17 og 18
Bilag VII, del I, pkt. 19-21
Bilag VII, del I, pkt. 22-24
Bilag VII, del I, pkt. 25-26
Bilag VII, del I, pkt. 27
Bilag VII, del I, pkt. 28
Artikel 88, stk. 2
453
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0454.png
454
Artikel 158, stk. 2
Artikel 158, stk. 3
Artikel 158, stk. 4
Artikel 158, stk. 5
Artikel 158, stk. 6
Artikel 158, stk. 7
Artikel 158, stk. 8
Artikel 158, stk. 9
Artikel 158, stk. 10
Artikel 158, stk. 11
Artikel 159
Artikel 160, stk. 1
Artikel 160, stk. 2
Artikel 160, stk. 3
Artikel 160, stk. 4
Artikel 160, stk. 5
Artikel 160, stk. 6
Artikel 160, stk. 7
Artikel 161, stk. 1
Artikel 161, stk. 2
Artikel 161, stk. 3
Artikel 161, stk. 4
Artikel 162, stk. 1
Artikel 162, stk. 2
Artikel 162, stk. 3
Artikel 162, stk. 4
Artikel 162, stk. 5
Artikel 163, stk. 1
Artikel 163, stk. 2
Artikel 163, stk. 3
Artikel 163, stk. 4
Artikel 164, stk. 1
Artikel 164, stk. 2
Artikel 164, stk. 3
Artikel 164, stk. 4
Artikel 165, stk. 1
Artikel 165, stk. 2
Artikel 165, stk. 3
Artikel 166, stk. 1
Artikel 166, stk. 2
Artikel 166, stk. 3
Artikel 166, stk. 4
Artikel 166, stk. 5
Artikel 166, stk. 6
Artikel 166, stk. 7
Artikel 166, stk. 8
Artikel 166, stk. 9
Artikel 166, stk. 10
Artikel 88, stk. 3
Artikel 88, stk. 4
Artikel 88, stk. 6
Bilag VII, del I, pkt. 30
Bilag VII, del I, pkt. 31
Bilag VII, del I, pkt. 32
Bilag VII, del I, pkt. 33
Bilag VII, del I, pkt. 34
Bilag VII, del I, pkt. 35
Bilag VII, del I, pkt. 36
Bilag VII, del II, pkt. 2
Bilag VII, del II, pkt. 3
Bilag VII, del II, pkt. 4
Bilag VII, del II, pkt. 5
Bilag VII, del II, pkt. 6
Bilag VII, del II, pkt. 7
Bilag VII, del II, pkt. 7
Bilag VII, del II, pkt. 8
Bilag VII, del II, pkt. 9
Bilag VII, del II, pkt. 10
Bilag VII, del II, pkt. 11
Bilag VII, del II, pkt. 12
Bilag VII, del II, pkt. 13
Bilag VII, del II, pkt. 14
Bilag VII, del II, pkt. 15
Bilag VII, del II, pkt. 16
Bilag VII, del II, pkt. 17
Bilag VII, del II, pkt. 18
Bilag VII, del II, pkt. 19
Bilag VII, del II, pkt. 20
Bilag VII, del II, pkt. 21
Bilag VII, del II, pkt. 22
Bilag VII, del II, pkt. 23
Bilag VII, del II, pkt. 24
Bilag VII, del II, pkt. 25 og 26
Bilag VII, del II, pkt. 27
Bilag VII, del III, pkt. 1
Bilag VII, del III, pkt. 2
Bilag VII, del III, pkt. 3
Bilag VII, del III, pkt. 4
Bilag VII, del III, pkt. 5
Bilag VII, del III, pkt. 6
Bilag VII, del III, pkt. 7
Bilag VII, del III, pkt. 9
Bilag VII, del III, pkt. 10
Bilag VII, del III, pkt. 11
454
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0455.png
455
Artikel 167, stk. 1
Artikel 167, stk. 2
Artikel 168
Artikel 169, stk. 1
Artikel 169, stk. 2
Artikel 169, stk. 3
Artikel 170, stk. 1
Artikel 170, stk. 2
Artikel 170, stk. 3
Artikel 170, stk. 4
Artikel 171, stk. 1
Artikel 171, stk. 2
Artikel 172, stk. 1
Artikel 172, stk. 2
Artikel 172, stk. 3
Artikel 173, stk. 1
Artikel 173, stk. 2
Artikel 173, stk. 3
Artikel 174
Artikel 175, stk. 1
Artikel 175, stk. 2
Artikel 175, stk. 3
Artikel 175, stk. 4
Artikel 175, stk. 5
Artikel 176, stk. 1
Artikel 176, stk. 2
Artikel 176, stk. 3
Artikel 176, stk. 4
Artikel 176, stk. 5
Artikel 177, stk. 1
Artikel 177, stk. 2
Artikel 177, stk. 3
Artikel 178, stk. 1
Artikel 178, stk. 2
Artikel 178, stk. 3
Artikel 178, stk. 4
Artikel 178, stk. 5
Artikel 178, stk. 6
Artikel 178, stk. 7
Artikel 179, stk. 1
Artikel 179, stk. 2
Artikel 180, stk. 1
Artikel 180, stk. 2
Artikel 180, stk. 3
Artikel 181, stk. 1
Artikel 181, stk. 2
Bilag VII, del III, pkt. 12
Bilag VII, del III, pkt. 13
Bilag VII, del IV, pkt. 2
Bilag VII, del IV, pkt. 3
Bilag VII, del IV, pkt. 4
Bilag VII, del IV, pkt. 5-11
Bilag VII, del IV, pkt. 12
Bilag VII, del IV, pkt. 13-15
Bilag VII, del IV, pkt. 16
Bilag VII, del IV, pkt. 17
Bilag VII, del IV, pkt. 18
Bilag VII, del IV, pkt. 19-23
Bilag VII, del IV, pkt. 24
Bilag VII, del IV, pkt. 25
Bilag VII, del IV, pkt. 26-28
Bilag VII, del IV, pkt. 29
Bilag VII, del IV, pkt. 30
Bilag VII, del IV, pkt. 31
Bilag VII, del IV, pkt. 32
Bilag VII, del IV, pkt. 33
Bilag VII, del IV, pkt. 34
Bilag VII, del IV, pkt. 35
Bilag VII, del IV, pkt. 36
Bilag VII, del IV, pkt. 37, første
afsnit
Bilag VII, del IV, pkt. 37, andet
afsnit
Bilag VII, del IV, pkt. 38
Bilag VII, del IV, pkt. 39
Bilag VII, del IV, pkt. 40
Bilag VII, del IV, pkt. 41
Bilag VII, del IV, pkt. 42
Bilag VII, del IV, pkt. 44
Bilag VII, del IV, pkt. 44
Bilag VII, del IV, pkt. 45
Bilag VII, del IV, pkt. 46
Bilag VII, del IV, pkt. 47
Bilag VII, del IV, pkt. 43 og 49-56
Bilag VII, del IV, pkt. 57
Bilag VII, del IV, pkt. 59-66
Bilag VII, del IV, pkt. 67-72
Bilag VII, del IV, pkt. 73-81
Bilag VII, del IV, pkt. 82
455
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0456.png
456
Artikel 181, stk. 3
Artikel 182, stk. 1
Artikel 182, stk. 2
Artikel 182, stk. 3
Artikel 182, stk. 4
Artikel 183, stk. 1
Artikel 183, stk. 2
Artikel 183, stk. 3
Artikel 183, stk. 4
Artikel 183, stk. 5
Artikel 183, stk. 6
Artikel 184, stk. 1
Artikel 184, stk. 2
Artikel 184, stk. 3
Artikel 184, stk. 4
Artikel 184, stk. 5
Artikel 184, stk. 6
Artikel 185
Artikel 186
Artikel 187
Artikel 188
Artikel 189, stk. 1
Artikel 189, stk. 2
Artikel 189, stk. 3
Artikel 190, stk. 1
Artikel 190, stk. 2
Artikel 190, stk. 3 og 4
Artikel 191
Artikel 192
Artikel 193, stk. 1
Artikel 193, stk. 2
Artikel 193, stk. 3
Artikel 193, stk. 4
Artikel 193, stk. 5
Artikel 193, stk. 6
Artikel 194, stk. 1
Artikel 194, stk. 2
Artikel 194, stk. 3
Artikel 194, stk. 4
Artikel 194, stk. 5
Artikel 194, stk. 6
Artikel 194, stk. 7
Artikel 194, stk. 8
Artikel 194, stk. 9
Artikel 194, stk. 10
Bilag VII, del IV, pkt. 87-92
Bilag VII, del IV, pkt. 93
Bilag VII, del IV, pkt. 94 og 95
Bilag VII, del IV, pkt. 98-100
Bilag VII, del IV, pkt. 101 og 102
Bilag VII, del IV, pkt. 103 og pkt.
104
Bilag VII, del IV, pkt. 96
Bilag VII, del IV, pkt. 97
Bilag VII, del IV, pkt. 105
Bilag VII, del IV, pkt. 106
Bilag VII, del IV, pkt. 107
Bilag VII, del IV, pkt. 108
Bilag VII, del IV, pkt. 109
Bilag VII, del IV, pkt. 110-114
Bilag VII, del IV, pkt. 115
Bilag VII, del IV, pkt. 116
Bilag VII, del IV, pkt. 117-123
Bilag VII, del IV, pkt. 124
Bilag VII, del IV, pkt. 125 og 126
Bilag VII, del IV, pkt. 127
Bilag VII, del IV, pkt. 128
Bilag VII, del IV, pkt. 129
Bilag VII, del IV, pkt. 130
Bilag VII, del IV, pkt. 131
Artikel 90 og bilag VIII, del 1, pkt.
2
Artikel 93, stk. 2
Artikel 93, stk. 3
Artikel 93, stk. 1, og bilag VIII,
del 3, pkt. 1
Bilag VIII, del 3, pkt. 2
Bilag VIII, del 5, pkt. 1
Bilag VIII, del 5, pkt. 2
Artikel 92, stk. 1
Artikel 92, stk. 2
Artikel 92, stk. 3
Artikel 92, stk. 4
Artikel 92, stk. 5
Artikel 92, stk. 5
Artikel 92, stk. 6
Bilag VIII, del 2, pkt. 1
Bilag VIII, del 2, pkt. 2
456
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0457.png
457
Artikel 195
Artikel 196
Artikel 197, stk. 1
Artikel 197, stk. 2
Artikel 197, stk. 3
Artikel 197, stk. 4
Artikel 197, stk. 5
Artikel 197, stk. 6
Artikel 197, stk. 7
Artikel 197, stk. 8
Artikel 198, stk. 1
Artikel 198, stk. 2
Artikel 199, stk. 1
Artikel 199, stk. 2
Artikel 199, stk. 3
Artikel 199, stk. 4
Artikel 199, stk. 5
Artikel 199, stk. 6
Artikel 199, stk. 7
Artikel 199, stk. 8
Artikel 200
Artikel 201, stk. 1
Artikel 201, stk. 2
Artikel 202
Artikel 203
Artikel 204, stk. 1
Artikel 204, stk. 2
Artikel 205
Artikel 206
Artikel 207, stk. 1
Artikel 207, stk. 2
Artikel 207, stk. 3
Artikel 207, stk. 4
Artikel 207, stk. 5
Artikel 208, stk. 1
Artikel 208, stk. 2
Artikel 208, stk. 3
Artikel 208, stk. 4
Artikel 208, stk. 5
Artikel 209, stk. 1
Artikel 209, stk. 2
Artikel 209, stk. 3
Artikel 210
Artikel 211
Artikel 212, stk. 1
Artikel 212, stk. 2
Artikel 213, stk. 1
Artikel 213, stk. 2
Bilag VIII, del 1, pkt. 3 og 4
Bilag VIII, del 1, pkt. 5
Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Bilag VIII, del 1, pkt. 7
Bilag VIII, del 1, pkt. 8
Bilag VIII, del 1, pkt. 9
Bilag VIII, del 1, pkt. 9
Bilag VIII, del 1, pkt. 10
Bilag VIII, del 1, pkt. 11
Bilag VIII, del 1, pkt. 11
Bilag VIII, del 1, pkt. 12
Bilag VIII, del 1, pkt. 13
Bilag VIII, del 1, pkt. 16
Bilag VIII, del 1, pkt. 17 og 18
Bilag VIII, del 1, pkt. 20
Bilag VIII, del 1, pkt. 21
Bilag VIII, del 1, pkt. 22
Bilag VIII, del 1, pkt. 23-25
Bilag VIII, del 1, pkt. 26 og 28
Bilag VIII, del 1, pkt. 27
Bilag VIII, del 1, pkt. 29
Bilag VIII, del 1, pkt. 30 og 31
Bilag VIII, del 1, pkt. 32
Bilag VIII, del 2, pkt. 3
Bilag VIII, del 2, pkt. 4 to 5
Bilag VIII, del 2, pkt. 6
Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra a)
Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra b)
Bilag VIII, del 2, pkt. 6, litra c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 7
Bilag VIII, del 2, pkt. 8
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra a)
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra b)
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 8, litra d)
Bilag VIII, del 2, pkt. 9
Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra a)
Bilag VIII, del 2, pkt. 9, litra b)
Bilag VIII, del 2, pkt. 10
Bilag VIII, del 2, pkt. 11
Bilag VIII, del 2, pkt. 12
Bilag VIII, del 2, pkt. 13
Bilag VIII, del 2, pkt. 14
Bilag VIII, del 2, pkt. 15
457
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0458.png
458
Artikel 213, stk. 3
Artikel 214, stk. 1
Artikel 214, stk. 2
Artikel 214, stk. 3
Artikel 215, stk. 1
Artikel 215, stk. 2
Artikel 216, stk. 1
Artikel 216, stk. 2
Artikel 217, stk. 1
Artikel 217, stk. 2
Artikel 217, stk. 3
Artikel 218
Artikel 219
Artikel 220, stk. 1
Artikel 220, stk. 2
Artikel 220, stk. 3
Artikel 220, stk. 4
Artikel 220, stk. 5
Artikel 221, stk. 1
Artikel 221, stk. 2
Artikel 221, stk. 3
Artikel 221, stk. 4
Artikel 221, stk. 5
Artikel 221, stk. 6
Artikel 221, stk. 7
Artikel 221, stk. 8
Artikel 221, stk. 9
Artikel 222, stk. 1
Artikel 222, stk. 2
Artikel 222, stk. 3
Artikel 222, stk. 4
Artikel 222, stk. 5
Artikel 222, stk. 6
Artikel 222, stk. 7
Artikel 223, stk. 1
Artikel 223, stk. 2
Artikel 223, stk. 3
Artikel 223, stk. 4
Artikel 223, stk. 5
Artikel 223, stk. 6
Artikel 223, stk. 7
Artikel 224, stk. 1
Artikel 224, stk. 2
Artikel 224, stk. 3
Artikel 224, stk. 4
Artikel 224, stk. 5
Artikel 224, stk. 6
Bilag VIII, del 2, pkt. 16, litra a)-
c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 16
Bilag VIII, del 2, pkt. 17
Bilag VIII, del 2, pkt. 18
Bilag VIII, del 2, pkt. 19
Bilag VIII, del 2, pkt. 20
Bilag VIII, del 2, pkt. 21
Bilag VIII, del 2, pkt. 22
Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)
Bilag VIII, del 2, pkt. 22, litra c)
Bilag VIII, del 3, pkt. 3
Bilag VIII, del 3, pkt. 4
Bilag VIII, del 3, pkt. 5
Bilag VIII, del 3, pkt. 6, 8-10
Bilag VIII, del 3, pkt. 11
Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23
Bilag VIII, del 3, pkt. 9
Bilag VIII, del 3, pkt. 12
Bilag VIII, del 3, pkt. 12
Bilag VIII, del 3, pkt. 13-15
Bilag VIII, del 3, pkt.16
Bilag VIII, del 3, pkt. 18 og 19
Bilag VIII, del 3, pkt. 20 og 21
Bilag VIII, del 3, pkt. 17
Bilag VIII, del 3, pkt. 22 og 23
Bilag VIII, del 3, pkt. 24
Bilag VIII, del 3, pkt. 25
Bilag VIII, del 3, pkt. 26
Bilag VIII, del 3, pkt. 27
Bilag VIII, del 3, pkt. 28
Bilag VIII, del 3, pkt. 29
Bilag VIII, del 3, pkt. 28 og 29
Bilag VIII, del 3, pkt. 30-32
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 33
Bilag VIII, del 3, pkt. 34 og 35
Bilag VIII, del 3, pkt. 35
Bilag VIII, del 3, pkt. 36
Bilag VIII, del 3, pkt. 37
Bilag VIII, del 3, pkt. 38
Bilag VIII, del 3, pkt. 39
Bilag VIII, del 3, pkt. 40
Bilag VIII, del 3, pkt. 41
458
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0459.png
459
Artikel 225, stk. 1
Artikel 225, stk. 2
Artikel 225, stk. 3
Artikel 226
Artikel 227, stk. 1
Artikel 227, stk. 2
Artikel 227, stk. 3
Artikel 228, stk. 1
Artikel 228, stk. 2
Artikel 229, stk. 1
Artikel 229, stk. 2
Artikel 229, stk. 3
Artikel 230, stk. 1
Artikel 230, stk. 2
Artikel 230, stk. 3
Artikel 231, stk. 1
Artikel 231, stk. 2
Artikel 231, stk. 3
Artikel 231, stk. 1
Artikel 231, stk. 2
Artikel 231, stk. 3
Artikel 231, stk. 4
Artikel 232, stk. 1
Artikel 232, stk. 2
Artikel 232, stk. 3
Artikel 232, stk. 4
Artikel 234
Artikel 235, stk. 1
Artikel 235, stk. 2
Artikel 235, stk. 3
Artikel 236, stk. 1
Artikel 236, stk. 2
Artikel 236, stk. 3
Artikel 237, stk. 1
Artikel 237, stk. 2
Artikel 238, stk. 1
Artikel 238, stk. 2
Artikel 238, stk. 3
Artikel 239, stk. 1
Artikel 239, stk. 2
Artikel 239, stk. 3
Artikel 240
Artikel 241
Artikel 242, stk. 1-9
Artikel 242, stk. 10
Artikel 242, stk. 11
Artikel 242, stk. 12
Bilag VIII, del 3, pkt. 42-46
Bilag VIII, del 3, pkt. 47-52
Bilag VIII, del 3, pkt. 53-56
Bilag VIII, del 3, pkt. 57
Bilag VIII, del 3, pkt. 58
Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra a)-
h)
Bilag VIII, del 3, pkt. 58, litra h)
Bilag VIII, del 3, pkt. 60
Bilag VIII, del 3, pkt. 61
Bilag VIII, del 3, pkt. 62-65
Bilag VIII, del 3, pkt. 66
Bilag VIII, del 3, pkt. 63 og 67
Bilag VIII, del 3, pkt. 68-71
Bilag VIII, del 3, pkt. 72
Bilag VIII, del 3, pkt. 73 og 74
Bilag VIII, del 3, pkt. 76
Bilag VIII, del 3, pkt. 77
Bilag VIII, del 3, pkt. 78
Bilag VIII, del 3, pkt. 79
Bilag VIII, del 3, pkt. 80
Bilag VIII, del 3, pkt. 80a
Bilag VIII, del 3, pkt. 81-82
Bilag VIII, del 3, pkt. 83
Bilag VIII, del 3, pkt. 83
Bilag VIII, del 3, pkt. 84
Bilag VIII, del 3, pkt. 85
Bilag VIII, del 3, pkt. 86
Bilag VIII, del 3, pkt. 87
Bilag VIII, del 3, pkt. 88
Bilag VIII, del 3, pkt. 89
Bilag VIII, del 3, pkt. 90
Bilag VIII, del 3, pkt. 91
Bilag VIII, del 3, pkt. 92
Bilag VIII, del 4, pkt. 1
Bilag VIII, del 4, pkt. 2
Bilag VIII, del 4, pkt. 3
Bilag VIII, del 4, pkt. 4
Bilag VIII, del 4, pkt. 5
Bilag VIII, del 4, pkt. 6
Bilag VIII, del 4, pkt. 7
Bilag VIII, del 4, pkt. 8
Bilag VIII, del VI, pkt. 1
Bilag VIII, del VI, pkt. 2
Bilag IX, del I, pkt. 1
Artikel 4, pkt. 37
Artikel 4, pkt. 38
459
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0460.png
460
Artikel 242, stk. 13
Artikel 242, stk. 14
Artikel 242, stk. 15
Artikel 243, stk. 1
Artikel 243, stk. 2
Artikel 243, stk. 3
Artikel 243, stk. 4
Artikel 243, stk. 5
Artikel 243, stk. 6
Artikel 244, stk. 1
Artikel 244, stk. 2
Artikel 244, stk. 3
Artikel 244, stk. 4
Artikel 244, stk. 5
Artikel 244, stk. 6
Artikel 245, stk. 1
Artikel 245, stk. 2
Artikel 245, stk. 3
Artikel 245, stk. 4
Artikel 245, stk. 5
Artikel 245, stk. 6
Artikel 246, stk. 1
Artikel 246, stk. 2
Artikel 246, stk. 3
Artikel 247, stk. 1
Artikel 247, stk. 2
Artikel 247, stk. 3
Artikel 247, stk. 4
Artikel 248, stk. 1
Artikel 248, stk. 2
Artikel 248, stk. 3
Artikel 249
Artikel 250
Artikel 251
Artikel 252
Artikel 253, stk. 1
Artikel 253, stk. 2
Artikel 254
Artikel 255, stk. 1
Artikel 255, stk. 2
Artikel 256, stk. 1
Artikel 256, stk. 2
Artikel 256, stk. 3
Artikel 256, stk. 4
Artikel 256, stk. 5
Artikel 256, stk. 6
Artikel 256, stk. 7
Bilag IX, del II, pkt. 1
Bilag IX, del II, pkt. 1a
Bilag IX, del II, pkt. 1b
Bilag IX, del II, pkt. 1c
Bilag IX, del II, pkt. 1d
Bilag IX, del II, pkt. 2
Bilag IX, del II, pkt. 2a
Bilag IX, del II, pkt. 2b
Bilag IX, del II, pkt. 2c
Bilag IX, del II, pkt. 2d
Artikel 95, stk. 1
Artikel 95, stk. 2
Artikel 96, stk. 2
Artikel 96, stk. 4
Bilag IX, del IV, pkt. 2 og 3
Bilag IX, del IV, pkt. 5
Bilag IX, del IV, pkt. 5
Artikel 96, stk. 3, bilag IX, del IV,
pkt. 60
Bilag IX, del IV, pkt. 61
Artikel 101, stk. 1
Artikel 101, stk. 2
Bilag IX, del II, pkt. 3 og 4
Bilag IX, del II, pkt. 5-7
Bilag IX, del IV, pkt. 6-7
Bilag IX, del IV, pkt. 8
Bilag IX, del IV, pkt. 9
Bilag IX, del IV, pkt. 10
Bilag IX, del IV, pkt. 11-12
Bilag IX, del IV, pkt. 13
Bilag IX, del IV, pkt. 15
Artikel 100, stk. 1
Bilag IX, del IV, pkt. 17-20
Bilag IX, del IV, pkt. 21
Bilag IX, del IV, pkt. 22-23
Bilag IX, del IV, pkt. 24-25
Bilag IX, del IV, pkt. 26-29
Bilag IX, del IV, pkt. 30
460
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0461.png
461
Artikel 256, stk. 8
Artikel 256, stk. 9
Artikel 257
Artikel 258
Artikel 259, stk. 1
Artikel 259, stk. 2
Artikel 259, stk. 3
Artikel 259, stk. 4
Artikel 259, stk. 5
Artikel 260
Artikel 261, stk. 1
Artikel 261, stk. 2
Artikel 262, stk. 1
Artikel 262, stk. 2
Artikel 262, stk. 3
Artikel 262, stk. 4
Artikel 263, stk. 1
Artikel 263, stk. 2
Artikel 263, stk. 3
Artikel 264, stk. 1
Artikel 264, stk. 2
Artikel 264, stk. 3
Artikel 264, stk. 4
Artikel 265, stk. 1
Artikel 265, stk. 2
Artikel 265, stk. 3
Artikel 266, stk. 1
Artikel 266, stk. 2
Artikel 266, stk. 3
Artikel 266, stk. 4
Artikel 267, stk. 1
Artikel 267, stk. 3
Artikel 268
Artikel 269
Artikel 270
Artikel 271, stk. 1
Artikel 271, stk. 2
Artikel 272, stk. 1
Artikel 272, stk. 2
Artikel 272, stk. 3
Artikel 272, stk. 4
Artikel 272, stk. 5
Artikel 272, stk. 6
Artikel 272, stk. 7
Artikel 272, stk. 8
Artikel 272, stk. 9
Bilag IX, del IV, pkt. 32
Bilag IX, del IV, pkt. 33
Bilag IX, del IV, pkt. 34
Bilag IX, del IV, pkt. 35-36
Bilag IX, del IV, pkt. 38-41
Bilag IX, del IV, pkt. 42
Bilag IX, del IV, pkt. 43
Bilag IX, del IV, pkt. 44
Bilag IX, del IV, pkt. 45
Bilag IX, del IV, pkt. 46-47, 49
Bilag IX, del IV, pkt. 51
Bilag IX, del IV, pkt. 52 og 53
Bilag IX, del IV, pkt. 53
Bilag IX, del IV, pkt. 54
Bilag IX, del IV, pkt. 57
Bilag IX, del IV, pkt. 58
Bilag IX, del IV, pkt. 59
Bilag IX, del IV, pkt. 62
Bilag IX, del IV, pkt. 63-65
Bilag IX, del IV, pkt. 66 og 67
Bilag IX, del IV, pkt. 68
Bilag IX, del IV, pkt. 70
Bilag IX, del IV, pkt. 71
Bilag IX, del IV, pkt. 72
Bilag IX, del IV, pkt. 73
Bilag IX, del IV, pkt. 74-75
Bilag IX, del IV, pkt. 76
Artikel 97, stk. 1
Artikel 97, stk. 3
Bilag IX, del III, pkt. 1
Bilag IX, del III, pkt. 2-7
Artikel 98, stk. 1, og bilag IX, del
III, pkt. 8 og 9
Bilag III, del II, pkt. 1 Bilag VII,
del III, pkt. 5
Bilag VII, del III, pkt. 7
Bilag III, del I, pkt. 1
Bilag III, del I, pkt. 3
Bilag III, del I, pkt. 4
Bilag III, del I, pkt. 5
Bilag III, del I, pkt. 6
Bilag III, del I, pkt. 7
Bilag III, del I, pkt. 8
Bilag III, del I, pkt. 9
Bilag III, del I, pkt. 10
461
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0462.png
462
Artikel 272, stk. 10
Artikel 272, stk. 11
Artikel 272, stk. 12
Artikel 272, stk. 13
Artikel 272, stk. 14
Artikel 272, stk. 15
Artikel 272, stk. 16
Artikel 272, stk. 17
Artikel 272, stk. 18
Artikel 272, stk. 19
Artikel 272, stk. 20
Artikel 272, stk. 21
Artikel 272, stk. 22
Artikel 272, stk. 23
Artikel 272, stk. 24
Artikel 272, stk. 25
Artikel 272, stk. 26
Artikel 273, stk. 1
Artikel 273, stk. 2
Artikel 273, stk. 3
Artikel 273, stk. 4
Artikel 273, stk. 5
Artikel 273, stk. 6
Artikel 273, stk. 7
Artikel 273, stk. 8
Artikel 274, stk. 1
Artikel 274, stk. 2
Artikel 274, stk. 3
Artikel 274, stk. 4
Artikel 275, stk. 1
Artikel 275, stk. 2
Artikel 276, stk. 1
Artikel 276, stk. 2
Artikel 276, stk. 3
Artikel 277, stk. 1
Artikel 277, stk. 2
Artikel 277, stk. 3
Artikel 277, stk. 4
Artikel 278, stk. 1
Artikel 278, stk. 2
Artikel 278, stk. 3
Artikel 279
Artikel 280, stk. 1
Artikel 280, stk. 2
Artikel 281, stk. 1
Artikel 281, stk. 2
Artikel 281, stk. 3
Bilag III, del I, pkt. 11
Bilag III, del I, pkt. 12
Bilag III, del I, pkt. 13
Bilag III, del I, pkt. 14
Bilag III, del I, pkt. 15
Bilag III, del I, pkt. 16
Bilag III, del I, pkt. 17
Bilag III, del I, pkt. 18
Bilag III, del I, pkt. 19
Bilag III, del I, pkt. 20
Bilag III, del I, pkt. 21
Bilag III, del I, pkt. 22
Bilag III, del I, pkt. 23
Bilag III, del I, pkt. 26
Bilag III, del VII, litra a)
Bilag III, del VII, litra a)
Bilag III, del V, pkt. 2
Bilag III, del II, pkt. 1
Bilag III, del II, pkt. 2
Bilag III, del II, pkt. 3, første og
andet afsnit
Bilag III, del II, pkt. 3, tredje afsnit
Bilag III, del II, pkt. 4
Bilag III, del II, pkt. 5
Bilag III, del II, pkt. 7
Bilag III, del II, pkt. 8
Bilag III, del III
Bilag III, del III
Bilag III, del III
Bilag III, del III
Bilag III, del IV
Bilag III, del IV
Bilag III, del V, pkt. 1
Bilag III, del V, pkt. 1
Bilag III, del V, pkt. 1-2
Bilag III, del V, pkt. 3-4
Bilag III, del V, pkt. 5
Bilag III, del V, pkt. 6
Bilag III, del V, pkt. 7
Bilag III, del V, pkt. 8
Bilag III, del V, pkt. 9
Bilag III, del V, pkt. 10
Bilag III, del V, pkt. 11
Bilag III, del V, pkt. 12
Bilag III, del V, pkt. 13
Bilag III, del V, pkt. 14
462
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0463.png
463
Artikel 282, stk. 1
Artikel 282, stk. 2
Artikel 282, stk. 3
Artikel 282, stk. 4
Artikel 282, stk. 5
Artikel 282, stk. 6
Artikel 282, stk. 7
Artikel 282, stk. 8
Artikel 283, stk. 1
Artikel 283, stk. 2
Artikel 283, stk. 3
Artikel 283, stk. 4
Artikel 283, stk. 5
Artikel 283, stk. 6
Artikel 284, stk. 1
Artikel 284, stk. 2
Artikel 284, stk. 3
Artikel 284, stk. 4
Artikel 284, stk. 5
Artikel 284, stk. 6
Artikel 284, stk. 7
Artikel 284, stk. 8
Artikel 284, stk. 9
Artikel 284, stk. 10
Artikel 284, stk. 11
Artikel 284, stk. 12
Artikel 284, stk. 13
Artikel 285, stk. 1
Artikel 285, stk. 2-8
Artikel 286, stk. 1
Artikel 286, stk. 2
Artikel 286, stk. 3
Artikel 286, stk. 4
Artikel 286, stk. 5
Artikel 286, stk. 6
Artikel 286, stk. 7
Artikel 286, stk. 8
Artikel 287, stk. 1
Artikel 287, stk. 2
Artikel 287, stk. 3
Artikel 287, stk. 4
Artikel 288
Artikel 289, stk. 1
Artikel 289, stk. 2
Artikel 289, stk. 3
Artikel 289, stk. 4
Artikel 289, stk. 5
Artikel 289, stk. 6
Bilag III, del V, pkt. 15
Bilag III, del V, pkt. 16
Bilag III, del V, pkt. 17
Bilag III, del V, pkt. 18
Bilag III, del V, pkt. 19
Bilag III, del V, pkt. 20
Bilag III, del V, pkt. 21
Bilag III, del VI, pkt. 1
Bilag III, del VI, pkt. 2
Bilag III, del VI, pkt. 2
Bilag III, del VI, pkt. 3
Bilag III, del VI, pkt. 4
Bilag III, del VI, pkt. 4
Bilag III, del VI, pkt. 5
Bilag III, del VI, pkt. 6
Bilag III, del VI, pkt. 7
Bilag III, del VI, pkt. 8
Bilag III, del VI, pkt. 9
Bilag III, del VI, pkt. 10
Bilag III, del VI, pkt. 11
Bilag III, del VI, pkt. 12
Bilag III, del VI, pkt. 13
Bilag III, del VI, pkt. 9
Bilag III, del VI, pkt. 14
Bilag III, del VI, pkt. 15
Bilag III, del VI, pkt. 18 og 25
Bilag III, del VI, pkt. 19
Bilag III, del VI, pkt. 20
Bilag III, del VI, pkt. 21
Bilag III, del VI, pkt. 22
Bilag III, del VI, pkt. 23
Bilag III, del VI, pkt. 24
Bilag III, del VI, pkt. 17
Bilag III, del VI, pkt. 17
Bilag III, del VI, pkt. 26
Bilag III, del VI, pkt. 27
Bilag III, del VI, pkt. 28
Bilag III, del VI, pkt. 29
Bilag III, del VI, pkt. 29
Bilag III, del VI, pkt. 30
Bilag III, del VI, pkt. 31
463
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0464.png
464
Artikel 290, stk. 1
Artikel 290, stk. 2
Artikel 290, stk. 3-10
Artikel 291, stk. 1
Artikel 291, stk. 2
Artikel 291, stk. 3
Artikel 291, stk. 4
Artikel 291, stk. 5
Artikel 291, stk. 6
Artikel 292, stk. 1
Artikel 292, stk. 2
Artikel 292, stk. 3
Artikel 292, stk. 4
Artikel 292, stk. 5
Artikel 292, stk. 6
Artikel 292, stk. 7
Artikel 292, stk. 8
Artikel 292, stk. 9
Artikel 292, stk. 10
Artikel 293, stk. 1
Artikel 293, stk. 2-6
Artikel 294, stk. 1
Artikel 294, stk. 2
Artikel 294, stk. 3
Artikel 295
Artikel 296, stk. 1
Artikel 296, stk. 2
Artikel 296, stk. 3
Artikel 297, stk. 1
Artikel 297, stk. 2
Artikel 297, stk. 3
Artikel 297, stk. 4
Artikel 298, stk. 1
Artikel 298, stk. 2
Artikel 298, stk. 3
Artikel 298, stk. 4
Artikel 299, stk. 1
Artikel 299, stk. 2
Artikel 300
Artikel 301
Artikel 302
Artikel 303
Artikel 304
Artikel 305
Artikel 306
Artikel 307
Artikel 308
Artikel 309
Bilag III, del VI, pkt. 32
Bilag III, del VI, pkt. 32
Bilag I, del I, pkt. 27-28
Bilag III, del VI, pkt. 34
Bilag III, del VI, pkt. 35
Bilag III, del VI, pkt. 36
Bilag III, del VI, pkt. 37
Bilag III, del VI, pkt. 38
Bilag III, del VI, pkt. 39
Bilag III, del VI, pkt. 40
Bilag III, del VI, pkt. 41
Bilag III, del VI, pkt. 42
Bilag III, del VI, pkt. 42
Bilag III, del VI, pkt. 42
Bilag III, del VII, litra a)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra b)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag III, del VII, litra c)
Bilag II, pkt. 7
Bilag II, pkt. 7-11
Bilag III, del 2, pkt. 6
464
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0465.png
465
Artikel 310
Artikel 311
Artikel 312, stk. 1
Artikel 312, stk. 2
Artikel 312, stk. 3
Artikel 312, stk. 4
Artikel 313, stk. 1
Artikel 313, stk. 2
Artikel 313, stk. 3
Artikel 314, stk. 1
Artikel 314, stk. 2
Artikel 314, stk. 3
Artikel 314, stk. 4
Artikel 314, stk. 5
Artikel 315, stk. 1
Artikel 315, stk. 2
Artikel 315, stk. 3
Artikel 315, stk. 4
Artikel 316, stk. 1
Artikel 316, stk. 2
Artikel 316, stk. 3
Artikel 317, stk. 1
Artikel 317, stk. 2
Artikel 317, stk. 3
Artikel 317, stk. 4
Artikel 318, stk. 1
Artikel 318, stk. 2
Artikel 318, stk. 3
Artikel 319, stk. 1
Artikel 319, stk. 2
Artikel 320
Artikel 321
Artikel 322, stk. 1
Artikel 322, stk. 2
Artikel 322, stk. 3
Artikel 322, stk. 4
Artikel 322, stk. 5
Artikel 322, stk. 6
Artikel 323, stk. 1
Artikel 323, stk. 2
Artikel 323, stk. 3
Artikel 323, stk. 4
Artikel 323, stk. 5
Artikel 324
Artikel 104, stk. 3 og 6, og bilag
X, del 2, pkt. 2, 5 og 8
Artikel 105, stk. 1 og 2 og bilag X,
del 3, pkt. 1
Artikel 105, stk. 1
Artikel 102, stk. 2
Artikel 102, stk. 3
Artikel 102, stk. 4
Bilag X, del 4, pkt. 1
Bilag X, del 4, pkt. 2
Bilag X, del 4, pkt. 3 og 4
Artikel 103 og bilag X, del 1, pkt.
1-3
Bilag X, del 1, pkt. 4
Bilag X, del 1, pkt. 5-8
Bilag X, del 1, pkt. 9
Artikel 104, stk. 1
Artikel 104, stk. 2 og 4, og bilag
X, del 2, pkt. 1
Bilag X, del 2, pkt. 1
Bilag X, del 2, pkt. 2
Bilag X, del 2, pkt. 4
Bilag X, del 2, pkt. 4
Bilag X, del 2, pkt. 6-7
Bilag X, del 2, pkt. 10 og 11
Bilag X, del 2, pkt. 9 og 12
Bilag X, del 3, pkt. 2-7
Bilag X, del 3, pkt. 8-12
Bilag X, del 3, pkt. 13-18
Bilag X, del 3, pkt. 19
Bilag X, del 3, pkt. 20
Bilag X, del 3, pkt. 21-24
Bilag X, del 3, pkt. 25
Bilag X, del 3, pkt. 26
Bilag X, del 3, pkt. 27
Bilag X, del 3, pkt. 28
Bilag X, del 3, pkt. 29
Bilag X, del 5
465
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0466.png
466
Artikel 325, stk. 1
Artikel 325, stk. 2
Artikel 325, stk. 3
Artikel 326
Artikel 327, stk. 1
Artikel 327, stk. 2
Artikel 327, stk. 3
Artikel 328, stk. 1
Artikel 328, stk. 2
Artikel 329, stk. 1
Artikel 329, stk. 2
Artikel 330
Artikel 331, stk. 1
Artikel 331, stk. 2
Artikel 332, stk. 1
Artikel 332, stk. 2
Artikel 333
Artikel 334
Artikel 335
Artikel 336, stk. 1
Artikel 336, stk. 2
Artikel 336, stk. 3
Artikel 336, stk. 4
Artikel 337, stk. 1
Artikel 337, stk. 2
Artikel 337, stk. 3
Artikel 337, stk. 4
Artikel 337, stk. 4
Artikel 338, stk. 1
Artikel 338, stk. 2
Artikel 338, stk. 3
Artikel 338, stk. 4
Artikel 339, stk. 1
Artikel 339, stk. 2
Artikel 339, stk. 3
Artikel 339, stk. 4
Artikel 339, stk. 5
Artikel 339, stk. 6
Artikel 339, stk. 7
Artikel 339, stk. 8
Artikel 339, stk. 9
Artikel 340, stk. 1
Artikel 340, stk. 2
Artikel 340, stk. 3
Artikel 340, stk. 4
Artikel 340, stk. 5
Artikel 340, stk. 6
Artikel 340, stk. 7
Artikel 26
Artikel 26
Bilag I, pkt. 1
Bilag I, pkt. 2
Bilag I, pkt. 3
Bilag I, pkt. 4
Bilag I, pkt. 5
Bilag I, pkt. 7
Bilag I, pkt. 9
Bilag I, pkt. 10
Bilag I, pkt. 8
Bilag I, pkt. 8
Bilag I, pkt. 11
Bilag I, pkt. 13
Bilag I, pkt. 14
Bilag I, pkt. 14
Bilag I, pkt. 14
Bilag I, pkt. 14
Artikel 19, stk. 1
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 16a
Bilag I, pkt. 14a
Bilag I, pkt. 14b
Bilag I, pkt. 14c
Bilag I, pkt. 14a
Bilag I, pkt. 17
Bilag I, pkt. 18
Bilag I, pkt. 19
Bilag I, pkt. 20
Bilag I, pkt. 21
Bilag I, pkt. 22
Bilag I, pkt. 23
Bilag I, pkt. 24
Bilag I, pkt. 25
Bilag I, pkt. 26
Bilag I, pkt. 27
Bilag I, pkt. 28
Bilag I, pkt. 29
Bilag I, pkt. 30
Bilag I, pkt. 31
Bilag I, pkt. 32
466
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0467.png
467
Artikel 341, stk. 1
Artikel 341, stk. 2
Artikel 341, stk. 3
Artikel 342
Artikel 343
Artikel 344, stk. 1
Artikel 344, stk. 2
Artikel 344, stk. 3
Artikel 345, stk. 1
Artikel 345, stk. 2
Artikel 346, stk. 1
Artikel 346, stk. 2
Artikel 346, stk. 3
Artikel 346, stk. 4
Artikel 346, stk. 5
Artikel 346, stk. 6
Artikel 347
Artikel 348, stk. 1
Artikel 348, stk. 2
Artikel 349
Artikel 350, stk. 1
Artikel 350, stk. 2
Artikel 350, stk. 3
Artikel 350, stk. 4
Artikel 351
Artikel 352, stk. 1
Artikel 352, stk. 2
Artikel 352, stk. 3
Artikel 352, stk. 4
Artikel 352, stk. 5
Artikel 353, stk. 1
Artikel 353, stk. 2
Artikel 353, stk. 3
Artikel 354, stk. 1
Artikel 354, stk. 2
Artikel 354, stk. 3
Artikel 354, stk. 4
Artikel 355
Artikel 356
Artikel 357, stk. 1
Artikel 357, stk. 2
Artikel 357, stk. 3
Artikel 357, stk. 4
Artikel 357, stk. 5
Artikel 358, stk. 1
Artikel 358, stk. 2
Artikel 358, stk. 3
Artikel 358, stk. 4
Bilag I, pkt. 33
Bilag I, pkt. 33
Bilag I, pkt. 34
Bilag I, pkt. 36
Bilag I, pkt. 37
Bilag I, pkt. 38
Bilag I, pkt. 41
Bilag I, pkt. 41
Bilag I, pkt. 42
Bilag I, pkt. 43
Bilag I, pkt. 44
Bilag I, pkt. 45
Bilag I, pkt. 46
Bilag I, pkt. 8
Bilag I, pkt. 48-49
Bilag I, pkt. 50
Bilag I, pkt. 51
Bilag I, pkt. 53
Bilag I, pkt. 54
Bilag I, pkt. 55
Bilag I, pkt. 56
Bilag III, pkt. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 2
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 2, stk. 1
Bilag III, pkt. 3, stk. 1
Bilag III, pkt. 3, stk. 2
Bilag III, pkt. 3, stk. 2
Bilag IV, pkt. 1
Bilag IV, pkt. 2
Bilag IV, pkt. 3
Bilag IV, pkt. 4
Bilag IV, pkt. 6
Bilag IV, pkt. 8
Bilag IV, pkt. 9
Bilag IV, pkt. 10
Bilag IV, pkt. 12
467
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0468.png
468
Artikel 359, stk. 1
Artikel 359, stk. 2
Artikel 359, stk. 3
Artikel 359, stk. 4
Artikel 359, stk. 5
Artikel 359, stk. 6
Artikel 360, stk. 1
Artikel 360, stk. 2
Artikel 361
Artikel 362
Artikel 363, stk. 1
Artikel 363, stk. 2
Artikel 363, stk. 3
Artikel 364, stk. 1
Artikel 364, stk. 2
Artikel 364, stk. 3
Artikel 365, stk. 1
Artikel 365, stk. 2
Artikel 366, stk. 1
Artikel 366, stk. 2
Artikel 366, stk. 3
Artikel 366, stk. 4
Artikel 366, stk. 5
Artikel 367, stk. 1
Artikel 367, stk. 2
Artikel 367, stk. 3
Artikel 368, stk. 1
Artikel 368, stk. 2
Artikel 368, stk. 3
Artikel 368, stk. 4
Artikel 369, stk. 1
Artikel 369, stk. 2
Artikel 370, stk. 1
Artikel 371, stk. 1
Artikel 371, stk. 2
Artikel 372
Artikel 373
Artikel 374, stk. 1
Artikel 374, stk. 2
Artikel 374, stk. 3
Artikel 374, stk. 4
Artikel 374, stk. 5
Artikel 374, stk. 6
Artikel 374, stk. 7
Artikel 375, stk. 1
Artikel 375, stk. 2
Artikel 376, stk. 1
Artikel 376, stk. 2
Bilag IV, pkt. 13
Bilag IV, pkt. 14
Bilag IV, pkt. 15
Bilag IV, pkt. 16
Bilag IV, pkt. 17
Bilag IV, pkt. 18
Bilag IV, pkt. 19
Bilag IV, pkt. 20
Bilag IV, pkt. 21
Bilag V, pkt. 1
Bilag V, pkt. 10b
Bilag V, pkt. 10
Bilag V, pkt. 10a
Bilag V, pkt. 7
Bilag V, pkt. 8
Bilag V, pkt. 9
Bilag V, pkt. 10
Bilag V, pkt. 8
Bilag V, pkt. 11
Bilag V, pkt. 12
Bilag V, pkt. 12
Bilag V, pkt. 2
Bilag V, pkt. 2
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 3
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 5a
Bilag V, pkt. 5b
Bilag V, pkt. 5c
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5d
Bilag V, pkt. 5a
Bilag V, pkt. 5e
Bilag V, pkt. 5f
Bilag V, pkt. 5g
468
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0469.png
469
Artikel 376, stk. 3
Artikel 376, stk. 4
Artikel 376, stk. 5
Artikel 376, stk. 6
Artikel 377
Artikel 378
Artikel 379, stk. 1
Artikel 379, stk. 2
Artikel 379, stk. 3
Artikel 380
Artikel 381
Artikel 382
Artikel 383
Artikel 384
Artikel 385
Artikel 386
Artikel 387
Artikel 388
Artikel 389
Artikel 390, stk. 1
Artikel 390, stk. 2
Artikel 390, stk. 3
Artikel 390, stk. 4
Artikel 390, stk. 5
Artikel 390, stk. 6
Artikel 390, stk. 7
Artikel 390, stk. 8
Artikel 391
Artikel 392
Artikel 393
Artikel 394, stk. 1
Artikel 394, stk. 2
Artikel 394, stk. 3 og 4
Artikel 394, stk. 4
Artikel 395, stk. 1
Artikel 395, stk. 2
Artikel 395, stk. 3
Artikel 395, stk. 4
Artikel 395, stk. 5
Artikel 395, stk. 6
Artikel 395, stk. 7
Artikel 395, stk. 8
Artikel 396, stk. 1
Artikel 396, stk. 2
Artikel 396
Artikel 397, stk. 1
Bilag V, pkt. 5h
Bilag V, pkt. 5h
Bilag V, pkt. 5i
Bilag V, pkt. 5
Bilag V, pkt. 5l
Bilag II, pkt. 1
Bilag II, pkt. 2
Bilag II, pkt. 3
Bilag II, pkt. 2
Bilag II, pkt. 4
Artikel 28, stk. 1
Artikel 106, stk. 1, første afsnit
Artikel 106, stk. 1, andet afsnit
Artikel 29, stk. 1
Artikel 30, stk. 1
Artikel 29, stk. 2
Artikel 106, stk. 2, første afsnit
Artikel 106, stk. 3
Artikel 106, stk. 2, andet og tredje
afsnit
Artikel 107
Artikel 108
Artikel 109
Artikel 110, stk. 1
Artikel 110, stk. 1
Artikel 110, stk. 2
Artikel 110, stk. 2
Artikel 111, stk. 1
Artikel 111, stk. 4, første afsnit
Artikel 30, stk. 4
Artikel 31
Artikel 111, stk. 4, første og andet
afsnit
Bilag VI, pkt. 1
469
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0470.png
470
Artikel 397, stk. 2
Artikel 397, stk. 3
Artikel 398
Artikel 399, stk. 1
Artikel 399, stk. 2
Artikel 399, stk. 3
Artikel 399, stk. 4
Artikel 400, stk. 1
Artikel 400, stk. 2
Artikel 400, stk. 3
Artikel 401, stk. 1
Artikel 401, stk. 2
Artikel 401, stk. 3
Artikel 402, stk. 1
Artikel 402, stk. 2
Artikel 402, stk. 3
Artikel 403, stk. 1
Artikel 403, stk. 2
Artikel 404
Artikel 405, stk. 1
Artikel 405, stk. 2
Artikel 405, stk. 3
Artikel 405, stk. 4
Artikel 406, stk. 1
Artikel 406, stk. 2
Artikel 407
Artikel 408
Artikel 409
Artikel 410
Artikel 411
Artikel 412
Artikel 413
Artikel 414
Artikel 415
Artikel 416
Artikel 417
Artikel 418
Artikel 419
Artikel 420
Artikel 421
Artikel 422
Artikel 423
Artikel 424
Artikel 425
Artikel 426
Bilag VI, pkt. 2
Bilag VI, pkt. 3
Artikel 32, stk. 1
Artikel 112, stk. 1
Artikel 112, stk. 2
Artikel 112, stk. 3
Artikel 110, stk. 3
Artikel 113, stk. 3
Artikel 113, stk. 4
Artikel 114, stk. 1
Artikel 114, stk. 2
Artikel 114, stk. 3
Artikel 115, stk. 1
Artikel 115, stk. 2
Artikel 117, stk. 1
Artikel 117, stk. 2
Artikel 122a, stk. 8
Artikel 122a, stk. 1
Artikel 122a, stk. 2
Artikel 122a, stk. 3, første afsnit
Artikel 122a, stk. 3, første afsnit
Artikel 122a, stk. 4, og artikel
122a, stk. 5, andet afsnit
Artikel 122a, stk. 5, første afsnit,
og artikel 122a, stk. 6, første afsnit
Artikel 122a, stk. 5, tredje afsnit
Artikel 122a, stk. 6, første og an-
det afsnit
Artikel 122a, stk. 7
Artikel 122a, stk. 10
470
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0471.png
471
Artikel 427
Artikel 428
Artikel 429
Artikel 430
Artikel 431, stk. 1
Artikel 431, stk. 2
Artikel 431, stk. 3
Artikel 431, stk. 4
Artikel 432, stk. 1
Artikel 432, stk. 2
Artikel 432, stk. 3
Artikel 433
Artikel 434, stk. 1
Artikel 434, stk. 2
Artikel 435, stk. 1
Artikel 435, stk. 2
Artikel 436
Artikel 437
Artikel 438
Artikel 439
Artikel 440
Artikel 441
Artikel 442
Artikel 443
Artikel 444
Artikel 445
Artikel 446
Artikel 447
Artikel 448
Artikel 449
Artikel 450
Artikel 451
Artikel 452
Artikel 453
Artikel 454
Artikel 455
Artikel 456, afsnit 1
Artikel 456, afsnit 2
Artikel 457
Artikel 458
Artikel 459
Artikel 460
Artikel 461
Artikel 462, stk. 1
Artikel 462, stk. 2
Artikel 145, stk. 1
Artikel 145, stk. 2
Artikel 145, stk. 3
Artikel 145, stk. 4
Bilag XII, del I, pkt. 1, og artikel
146, stk. 1
Artikel 146, stk. 2, og bilag XII,
del I, pkt. 2 og 3
Artikel 146, stk. 3
Artikel 147 og bilag XII, del I, pkt.
4
Artikel 148
Bilag XII, del II, pkt. 1
Bilag XII, del II, pkt. 2
Bilag XII, del II, pkt. 4 og 8
Bilag XII, del II, pkt. 5
Bilag XII, del II, pkt. 6
Bilag XII, del II, pkt. 7
Bilag XII, del II, pkt. 9
Bilag XII, del II, pkt. 11
Bilag XII, del II, pkt. 12
Bilag XII, del II, pkt. 13
Bilag XII, del II, pkt. 14
Bilag XII, del II, pkt. 15
Bilag XII, del III, pkt. 1
Bilag XII, del III, pkt. 2
Bilag XII, del III, pkt. 3
Artikel 150, stk. 1
Artikel 41
Artikel 151a
Artikel 151a
471
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0472.png
472
Artikel 462, stk. 3
Artikel 462, stk. 4
Artikel 462, stk. 5
Artikel 463
Artikel 464
Artikel 465
Artikel 466
Artikel 467
Artikel 468
Artikel 469
Artikel 470
Artikel 471
Artikel 472
Artikel 473
Artikel 474
Artikel 475
Artikel 476
Artikel 477
Artikel 478
Artikel 479
Artikel 480
Artikel 481
Artikel 482
Artikel 483
Artikel 484
Artikel 485
Artikel 486
Artikel 487
Artikel 488
Artikel 489
Artikel 490
Artikel 491
Artikel 492
Artikel 493, stk. 1
Artikel 493, stk. 2
Artikel 494
Artikel 495
Artikel 496
Artikel 497
Artikel 498
Artikel 499
Artikel 500
Artikel 501
Artikel 502
Artikel 503
Artikel 504
Artikel 505
Artikel 506
Artikel 151a
472
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0473.png
473
Artikel 507
Artikel 508
Artikel 509
Artikel 510
Artikel 511
Artikel 512
Artikel 513
Artikel 514
Artikel 515
Artikel 516
Artikel 517
Artikel 518
Artikel 519
Artikel 520
Artikel 521
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Bilag II
Bilag IV
473
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0474.png
474
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
33)
34)
35)
36)
37)
38)
EUT C 105 af 11.4.2012, s. 1.
EUT C 68 af 6.3.2012, s. 39.
EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.
EUT L 338
EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.
EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
Rådets afgørelse af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.
EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
EUT L 302 af 17.11.2009, s. 97.
EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
EUT C 175 af 19.6.2012, s. 1.
EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.
EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.
EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.
EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1.
EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.
EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1.
EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10.
EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.
EUT C 119 af 25.4.2013, s. 1.
EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2011 af 22. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale
regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Re-
porting Standard (IFRS) 7 (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 16).
EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27.
EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1.
EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
EUT L 176, 27.6.2013, p. 1.«
474
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0475.png
475
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 648/2012
(EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1)
1. Side 19, artikel 4, stk. 1, nr. 19
I stedet for:
»19) »porteføljeadministrationsselskab«: et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2,
nr. 5), i direktiv 2002/87/EF og en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv
2011/61/EU, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende ak-
tiviteter, som er underkastet lovgivningen i et tredjeland,«
læses:
»19) »porteføljeadministrationsselskab«: et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2,
nr. 5), i direktiv 2002/87/EF eller en FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b) i direktiv
2011/61/EU, herunder, medmindre andet er bestemt, enheder i tredjelande, der udøver lignende ak-
tiviteter, og som er underkastet lovgivningen i et tredjeland,«.
2. Side 20, artikel 4, stk. 1, nr. 26
I stedet for:
»… men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra g), i direktiv 2009/138/EF«
læses:
»… men ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber, som defineret i
artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF«.
3. Side 20, artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra h)
I stedet for:
»h) et forsikringsholdingselskab«
læses:
»h) et forsikringsholdingselskab som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f), i direktiv 2009/138/EF«.
4. Side 20, artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra i) — j)
Artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra i) — j) udgår.
5. Side 23, artikel 4, stk. 1, nr. 71
I stedet for:
»71) »justeret kapitalgrundlag«: summen af følgende:
a) kernekapital som omhandlet i artikel 25
b) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapitalen«
læses:
475
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0476.png
476
»71) »justeret kapitalgrundlag«:
a) med henblik på anden del, afsnit III, summen af følgende:
i) kernekapital som omhandlet i artikel 25 uden anvendelse af fradraget i artikel 36, stk. 1, li-
tra k), nr. i)
ii) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapita-
len beregnet i henhold til nærværende litras nr. i)
b) med henblik på artikel 97 og fjerde del, summen af følgende:
i) kernekapital som omhandlet i artikel 25
ii) supplerende kapital som omhandlet i artikel 71, der udgør højst en tredjedel af kernekapita-
len«.
6. Side 24, artikel 4, stk. 1, nr. 82
I stedet for:
»82) »genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart
overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende:
a) værdipapirer eller råvarer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighe-
derne til værdipapirerne eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at
overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart
ad gangen og samtidig forpligter sig til at tilbagekøbe dem
b) andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angiven pris på et senere tids-
punkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale om en genkøbsaftale
for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale for det
institut, der køber dem«
læses:
»82) »genkøbsaftale« og »omvendt genkøbsaftale«: en aftale, hvorefter et institut eller dets modpart
overdrager værdipapirer eller råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende værdipapirer eller rå-
varer, når garantien gives af en anerkendt børs, der er indehaver af rettighederne til værdipapirerne
eller råvarerne, og når aftalen ikke giver et institut mulighed for at overdrage eller pantsætte et be-
stemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end en modpart ad gangen og samtidig forpligter
sig til at tilbagekøbe dem, eller andre værdipapirer eller råvarer af samme type til en nærmere angi-
ven pris på et senere tidspunkt, der er eller bliver nærmere angivet af overdrageren, idet der er tale
om en genkøbsaftale for det institut, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt gen-
købsaftale for det institut, der køber dem«.
7. Side 24, artikel 4, stk. 1, nr. 88
I stedet for:
»88) »kvalificerende central modpart«: en central modpart, der …«
læses:
»88) »kvalificerende central modpart« eller »QCCP«: en central modpart, der …«.
8. Side 25, artikel 4, stk. 1, nr. 91
I stedet for:
»91) »handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den
variationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, …«
læses:
476
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0477.png
477
»91) »handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den
variationsmargen, som clearingmedlemmet eller kunden har til gode, men endnu ikke har modtaget,
…«.
9. Side 27, artikel 6, stk. 2
I stedet for:
»2. Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er un-
derlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 19, er
ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt ni-
veau.«
læses:
»2. Et institut, der enten er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er un-
derlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der indgår i konsolideringen i henhold til artikel 18, er
ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 89, 90 og 91, på individuelt ni-
veau.«.
10, Side 27, artikel 6, stk. 3
I stedet for:
»3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolide-
ringen i henhold til artikel 19, er tikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende
del, på individuelt niveau.«
læses:
»3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsolide-
ringen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende
del, på individuelt niveau.«.
11. Side 29, artikel 8, stk. 4, første punktum
I stedet for:
»4. De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den sam-
me institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, litra b), forudsat at de opfylder alle betingelserne i artikel
113, stk. 7, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113,
stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri.«
læses:
»4. De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den sam-
me institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri, og på an-
dre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113, stk. 6, forudsat at de
opfylder alle betingelserne deri.«.
12. Side 29, artikel 10, stk. 1, andet afsnit
I stedet for:
»Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i
stk. 1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning og direktiv 2013/36/EU.«
læses:
477
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0478.png
478
»Medlemsstaterne kan fastholde og gøre brug af gældende national lovgivning om anvendelse af den i
stk. 1 omhandlede undtagelse, så længe det ikke strider mod denne forordning eller direktiv 2013/36/
EU.«.
13. Side 30, artikel 11, stk. 3, andet punktum
I stedet for:
»Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, foreligger, og …«
læses:
»Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 2, i nærværende forordning foreligger,
og …«.
14. Side 31, artikel 15, stk. 1, litra a) til c)
I stedet for:
»1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne for-
ordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:
a) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samle-
de risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2.
b) Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, og arti-
kel 96, stk. 1.
c) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 og …«
læses:
»1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkelttilfælde undlade at anvende tredje del i denne for-
ordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU på konsolideret niveau med forbehold af følgende:
a) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen anvender den alternative beregning af den samle-
de risikoeksponering, der er omhandlet i artikel 95, stk. 2, eller i artikel 96, stk. 2.
b) Alle investeringsselskaberne i koncernen falder ind under kategorierne i artikel 95, stk. 1, eller artikel
96, stk. 1.
c) Alle investeringsselskaberne i Unionen i koncernen opfylder hver især kravene i artikel 95 eller 96 og
…«.
15. Side 32, artikel 18, stk. 5, første punktum
I stedet for:
»I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte
bestemmer de kompetente myndigheder, …«
læses:
»5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4
nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, …«.
16. Side 33, artikel 19, stk. 2, litra b)
I stedet for:
»b) Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med
kreditinstitutter.«
læses:
478
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0479.png
479
»b) Når den pågældende virksomhed kun er af ringe betydning i forhold til formålene med tilsynet med
institutter.«.
17. Side 35, artikel 22
I stedet for:
»Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje
og femte del på et delkonsolideret niveau, …«
læses:
»Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i tredje del, artikel 89, 90 og 91, og tredje
og fjerde del på et delkonsolideret niveau, …«.
18. Side 41, artikel 33, stk. 1, litra c)
I stedet for:
»c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi, der skyldes instituttets egen kreditrisiko i forbindelse med
afledte finansielle forpligtelser.«
læses:
»c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtel-
ser, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditsituation.«.
19. Side 43, artikel 40
I stedet for:
»… hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i afsnit I, kapitel 3, afdeling 3.«
læses:
»… hvis hensættelserne steg til samme niveau som de forventede tab, jf. i tredje del, afsnit II, kapitel 3,
afdeling 3.«.
20. Side 43 og 44, artikel 41, stk. 1
I stedet for:
»1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesba-
serede pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
a) værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev for-
ringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler
b) værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anven-
de med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse. De aktiver, som skal anven-
des til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overensstemmelse med tredje del,
afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.«
læses:
»1. Med henblik på anvendelse af artikel 36, stk. 1, litra e), reduceres værdien af de aktiver i ydelsesba-
serede pensionskasser, som skal fratrækkes, med følgende:
a) værdien af de tilhørende udskudte skatteforpligtelser, som ville blive afviklet, hvis aktiverne blev for-
ringet eller ophørte med at blive indregnet efter de gældende regnskabsregler
b) værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser, som instituttet har uindskrænket ret til at anven-
de med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse.
479
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0480.png
480
De aktiver, som skal anvendes til at reducere den værdi, som skal fratrækkes, risikovægtes i overens-
stemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller i givet fald 3.«.
21. Side 45, artikel 46, stk. 1, litra b)
I stedet for:
»… divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af kapi-
talgrundlagsinstrumenter i enheder i den finansielle sektor.«
læses:
»… divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egent-
lige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i dis-
se enheder i den finansielle sektor.«.
22. Side 45, artikel 46, stk. 3, indledningen, andet punktum
I stedet for:
»Institutterne beregner den del af besiddelserne af egentlige kernekapitalinstrumenter, som fratrækkes i
henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i
nærværende stykke omhandlede andel:«
læses:
»Institutterne beregner den del af hvert egentligt kernekapitalinstrument, som fratrækkes i henhold til
stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i nærværende
stykke omhandlede andel:«.
23. Side 45 og 46, artikel 46, stk. 5
I stedet for:
»5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes,
ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.«
læses:
»5. Institutterne beregner den del af hvert egentligt kernekapitalinstrument, som risikovægtes i henhold
til stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende
stykke nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).« .
24. Side 48, artikel 49, stk. 5
I stedet for:
»5. Hvis et institut anvender metode 1 eller 2 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet …«
læses:
»5. Hvis et institut anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF, skal instituttet …«.
480
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0481.png
481
25. Side 52, artikel 60, stk. 1, litra a)
I stedet for:
»a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige ker-
nekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enhe-
der i den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter
anvendelse af følgende:«
læses:
»a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige ker-
nekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de en-
heder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af
instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:«.
26. Side 53, artikel 60, stk. 3
I stedet for:
»3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalin-
strumenter, der besiddes. Det beløb, der skal fratrækkes de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter i
henhold til stk. 1, beregnes ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med det i
litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de hybride kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.«
læses:
»3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, fordeles på samtlige de hybride kernekapitalin-
strumenter, der besiddes. Institutterne beregner den del af hvert hybridt kernekapitalinstrument, der fra-
trækkes i henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i
litra b) i nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af hybride kernekapitalin-
strumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og
som udgøres af de enkelte hybride kernekapitalinstrumenter, der besiddes.«.
27. Side 53, artikel 60, stk. 5
I stedet for:
»5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes,
ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.«
læses:
481
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0482.png
482
»5. Institutterne beregner den del af hvert hybridt kernekapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til
stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke
nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).«.
28. Side 55, artikel 64, litra a)
I stedet for:
»a) den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem
år af deres kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode«
læses:
»a) den nominelle værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem
år af deres kontraktlige løbetid divideret med antallet af kalenderdage i denne periode«.
29. Side 56, artikel 70, stk. 1, litra a)
I stedet for:
»a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige ker-
nekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enhe-
der i den finansielle sektor overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter
anvendelse af følgende:«
læses:
»a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige ker-
nekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i de en-
heder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, overstiger 10 % af
instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:«.
30. Side 56, artikel 70, stk. 1, litra b)
I stedet for:
»b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter
i de enheder i den finansielle sektor, divideret med den samlede værdi af alle instituttets direkte, in-
direkte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstru-
menter og supplerende kapitalinstrumenter i disse enheder i den finansielle sektor.«
læses:
»b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumenter
i de enheder i den finansielle sektor, hvor instituttet ikke har en væsentlig kapitalandel, divideret
med den samlede værdi af alle instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige
kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i dis-
se enheder i den finansielle sektor.«.
31. Side 56, artikel 70, stk. 3
I stedet for:
»3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstru-
ment, der besiddes. Institutterne skal fastslå den andel af besiddelserne i supplerende kapitalinstrumenter,
der fratrækkes, ved at gange beløbet i litra a) i nærværende stykke med andelen i litra b) i nærværende
stykke:
482
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0483.png
483
a) den samlede værdi af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de supplerende kapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalinstrumen-
ter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har en væsentlig investering.«
læses:
»3. Det beløb, der skal fratrækkes i henhold til stk. 1, skal fordeles på hvert supplerende kapitalinstru-
ment, der besiddes. Institutterne beregner den del af hvert supplerende kapitalinstrument, der fratrækkes i
henhold til stk. 1, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den i litra b) i
nærværende stykke omhandlede andel:
a) værdien af de besiddelser, som skal fratrækkes i henhold til stk. 1
b) andelen af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af supplerende kapitalin-
strumenter i enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige kapitalandele, og
som udgøres af de enkelte supplerende kapitalinstrumenter, der besiddes.«.
32. Side 57, artikel 70, stk. 5
I stedet for:
»5. Institutterne beregner den del af besiddelserne af kapitalgrundlagsinstrumenter, som risikovægtes,
ved at dividere det i litra a) nævnte beløb med det i litra b) nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) beløbet i nr. i) divideret med beløbet i nr. ii)
i) de egentlige kernekapitalinstrumenters samlede beløb
ii) instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af de egentlige kernekapitalinstru-
menter i de enheder i den finansielle sektor, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer.«
læses:
»5. Institutterne beregner den del af hvert supplerende kapitalinstrument, som risikovægtes i henhold til
stk. 4, ved at gange det i litra a) i nærværende stykke nævnte beløb med det i litra b) i nærværende stykke
nævnte beløb:
a) de besiddelser, som skal risikovægtes i henhold til stk. 4
b) den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).«.
33. Side 62, artikel 85, stk. 1
I stedet for:
»1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det kon-
soliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kapitalgrundlag at fratrække det resultat, der fremkommer
ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:«
læses:
»1. Institutterne beregner værdien af et datterselskabs kvalificerende kernekapital, som indgår i det kon-
soliderede kapitalgrundlag, ved i dette selskabs kvalificerende kernekapital at fratrække det resultat, der
fremkommer ved at gange den i litra a) nævnte værdi med den i litra b) nævnte procentdel:«.
34. Side 66, artikel 95, stk. 3
I stedet for:
483
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0484.png
484
»3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende ope-
rationel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 3, afdeling II, underafdeling 1.«
læses:
»3. De i stk. 1 nævnte investeringsselskaber er omfattet af alle de andre bestemmelser vedrørende ope-
rationel risiko, som er fastlagt i direktiv 2013/36/EU, afsnit VII, kapitel 2, afdeling II, underafdeling 2.«.
35. Side 68, artikel 99, stk. 4
I stedet for:
»4. De i stk. 2 og i stk. 3, første afsnit nævnte regnskabsdata indberettes,…«
læses:
»4. De i stk. 2 og i stk. 3 nævnte regnskabsdata indberettes,…«.
36. Side 70 og 71, artikel 105, stk. 2, litra b), og artikel 105, stk. 2, andet afsnit
I stedet for:
»b) rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og
uafhængige af de disponerende enheder.
Rapporteringsvejen fører i sidste ende til ledelsesorganet.«
læses:
»b) rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen, som er klare og
uafhængige af de disponerende enheder, og som i sidste ende fører til ledelsesorganet.«.
37. Side 72, artikel 106, stk. 1, litra e), og artikel 106, stk. 1, andet afsnit
I stedet for:
»e) Den overvåges nøje.
Overvågningen sikres ved hensigtsmæssige procedurer.«
læses:
»e) Den overvåges nøje i overensstemmelse med hensigtsmæssige procedurer.«.
38. Side 75, artikel 113, stk. 6, litra a)
I stedet for:
»a) Modparten er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, et fi-
nansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er
underlagt passende tilsynskrav.«
læses:
»a) Modparten er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der er under-
lagt passende tilsynskrav.«.
39. Side 76, artikel 114, stk. 5
Artikel 114, stk. 5, udgår.
40. Side 76, artikel 114, stk. 6
I stedet for:
»6. For eksponeringer som anført i stk. 5
484
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0485.png
485
a) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2018 udgøre 20 % af den risikovægt, der tildeles
disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
b) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2019 udgøre 50 % af den risikovægt, der tildeles
disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2
c) skal størrelsen af de risikovægtede eksponeringer i 2020 og derefter udgøre 100 % af den risikovægt,
der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114 stk. 2.«
læses:
»6. For eksponeringer som anført i artikel 495, stk. 2
a) skal risikovægten anvendt på eksponeringsværdierne i 2018 udgøre 20 % af den risikovægt, der tilde-
les disse eksponeringer i overensstemmelse med stk. 2
b) skal risikovægten anvendt på eksponeringsværdierne i 2019 udgøre 50 % af den risikovægt, der tilde-
les disse eksponeringer i overensstemmelse med stk. 2
c) skal risikovægten anvendt på eksponeringsværdierne i 2020 og derefter udgøre 100 % af den risiko-
vægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med stk. 2.«.
41. Side 80, artikel 124, stk. 1, første afsnit
I stedet for:
»1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en
risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 og 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af en del af
eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger belå-
ningsværdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede
modparts usikrede eksponeringer.«
læses:
»1. En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en
risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 eller 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af en del af
eksponeringen, som tildeles en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger låne-
værdien af den faste ejendom, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede modparts
usikrede eksponeringer.«.
42. Side 81, artikel 124, stk. 2, sjette afsnit, andet punktum
I stedet for:
»EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som de kompetente myndigheder fastsætter for de ekspo-
neringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 195.«
læses:
»EBA offentliggør de risikovægte og kriterier, som de kompetente myndigheder fastsætter for de ekspo-
neringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 199, stk. 1, litra a).«.
43. Side 83, artikel 127, stk. 1, indledningen
»1. Den usikrede del af en post, hvis låntager er i restance i henhold til artikel 178, eller i tilfælde af
detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er misligholdt i henhold til artikel 178, til-
deles en risikovægt på:«
læses:
485
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0486.png
486
»1. Den usikrede del af en post, hvor låntager er i misligholdelse i henhold til artikel 178, eller i tilfælde
af detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er i misligholdelse i henhold til artikel
178, tildeles en risikovægt på:«.
44. Side 86, artikel 134, stk. 1
I stedet for:
»1. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, nr. 10), i direktiv 86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100
%.«
læses:
»1. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, afsnittet med overskriften »Aktiver«, punkt 10, i direktiv
86/635/EØF tildeles en risikovægt på 100 %.«.
45. Side 90, artikel 142, stk. 1, nr. 4)
I stedet for:
»4) »stor enhed i den finansielle sektor«: en enhed i den finansielle sektor, dog ikke de, der er omhandlet
i artikel 4, stk. 1, nr. 27, litra j), der opfylder følgende betingelser:«
læses:
»4) »stor enhed i den finansielle sektor«: en enhed i den finansielle sektor, der opfylder følgende betin-
gelser:«.
46. Side 90, artikel 142, stk. 1, nr. 5)
I stedet for:
»5) »ureguleret finansiel enhed«: enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle
sektor, …«
læses:
»5) »ureguleret enhed i den finansielle sektor«: enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i
den finansielle sektor, …«.
47. Side 94, artikel 150, stk. 1, litra d), nr. ii)
I stedet for:
ii) eksponeringer mod centralregeringen og centralbanken risikovægtes med 0 % i henhold til arti-
kel 114, stk. 2, 4 eller 5«
læses:
ii) eksponeringer mod centralregeringen og centralbanken risikovægtes med 0 % i henhold til arti-
kel 114, stk. 2 eller 4, eller artikel 495, stk. 2«.
48. Side 95, artikel 150, stk. 2, første punktum
I stedet for:
»… eksklusive aktieeksponeringer under lovgivningsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra g), …«
læses:
»… eksklusive aktieeksponeringer under lovgivningsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra h), …«.
49. Side 96, artikel 152, stk. 3
486
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0487.png
487
I stedet for:
»3. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3,
eller er instituttet ikke bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller med dets underliggen-
de eksponeringer, som selv er en eksponering i form af andele i en CIU,…«
læses:
»3. Opfylder eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU ikke kriterierne i artikel 132, stk. 3,
eller er instituttet ikke bekendt med alle CIU'ens underliggende eksponeringer eller med underliggende
eksponeringer for en andel eller aktie i en CIU, der selv er en underliggende eksponering for CIU'en,…«.
50. Side 97, artikel 153, stk. 1, nr. ii), andet led
I stedet for:
»– hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW:
RW = max{0,12.5∙(LGD
– EL
B
E)}«
læses:
»– hvor institutter anvender egne LGD-estimater, er RW:
RW = max{0; 12,5∙(LGD
– EL
B
E)}«.
51. Side 97, artikel 153, stk. 2, andet punktum
I stedet for:
»For alle eksponeringer mod uregulerede finansielle enheder ganges korrelationskoefficienterne i hen-
holdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.«
læses:
»For alle eksponeringer mod uregulerede enheder i den finansielle sektor ganges korrelationskoefficien-
terne i henholdsvis stk. 1, litra iii,) og stk. 4 med 1,25, når det er relevant.«.
52. Side 106, artikel 164, stk. 5, første afsnit, andet punktum
I stedet for:
»De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under hensyntagen til den finansielle stabilitet fast-
sætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennemsnitlig LGD for eksponeringer sikret ved
ejendom inden for deres område.«
læses:
»De kompetente myndigheder kan om nødvendigt under hensyntagen til den finansielle stabilitet fast-
sætte højere mindsteværdier for eksponeringsvægtet gennemsnitlig LGD for eksponeringer sikret ved fast
ejendom inden for deres område.«.
53. Side 106, artikel 164, stk. 7
I stedet for:
»7. Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlems-
stats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme beliggende i
denne medlemsstat.«
487
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0488.png
488
læses:
»7. Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlems-
stats kompetente myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom beliggende i
denne medlemsstat.«.
54. Side 108, artikel 166, stk. 8, litra e)
I stedet for:
»e) Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6…«
læses:
»Institutter, der opfylder kravene i afdeling 6…«.
55. Side 115, artikel 180, stk. 2, litra d)
I stedet for:
»d) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdel-
se (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer …«
læses:
»d) Hvis et institut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdel-
se (PD) og tab givet misligholdelse (LGD) for detaileksponeringer …«.
56. Side 116, artikel 181, stk. 3, litra b)
I stedet for:
»b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at
benytte relevante data, …«
læses:
»b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 2 kan give et institut tilladelse til at
benytte relevante data, …«.
57. Side 121, artikel 188, stk. 2, litra c)
I stedet for:
»c) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og
ikkerealiserede fortjenester og tab, med …«
læses:
»c) Institutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast, beregnet ud fra realiserede og
urealiserede gevinster og tab, med …«.
58. Side 122, artikel 190, stk. 3, litra b)
I stedet for:
»b) udarbejdelse af kortfattede rapporter om instituttets ratingsystemer«
læses:
»b) udarbejdelse af kortfattede rapporter fra instituttets ratingsystemer«.
59. Side 125, artikel 197, stk. 5, litra b)
I stedet for:
488
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0489.png
489
»b) CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 2.«
læses:
»b) CIU'erne begrænser sig til at investere i de instrumenter, der anerkendes i henhold til stk. 1 og 4.«.
60. ; Side 131, artikel 208, stk. 3, litra a)
I stedet for:
»… og mindst én gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når
det drejer sig om fast ejendom til beboelse.«
læses:
»… og mindst én gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når
det drejer sig om beboelsesejendomme.«.
61. Side 131, artikel 208, stk. 3, andet afsnit
I stedet for:
»Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere,
hvilke ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.«
læses:
»Institutterne kan anvende statistiske metoder til at overvåge den faste ejendoms værdi og til at identifi-
cere, hvilke faste ejendomme der har brug for en fornyet værdiansættelse.«.
62. Side 131, artikel 208, stk. 4
I stedet for:
»4. Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer boliger og erhvervsejendomme de accepterer, samt
hvad deres udlånspolitik er i den henseende.«
læses:
»4. Institutterne skal klart dokumentere, hvilke typer beboelsesejendomme og erhvervsejendomme de
accepterer, samt hvad deres udlånspolitik er i den henseende.«.
63. Side 146, artikel 229, stk. 1, andet afsnit
I stedet for:
»I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgiv-
ningsmæssige eller administrative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være vurderet …«
læses:
»I de medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgiv-
ningsmæssige eller administrative bestemmelser, kan den faste ejendom i stedet være vurderet …«.
64. Side 146, artikel 229, stk. 1, tredje afsnit
I stedet for:
»… resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt for at tage hensyn
til eventuelle foranstående krav på ejendommen.«
læses:
489
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0490.png
490
»… resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt for at tage hensyn
til eventuelle foranstående krav på den faste ejendom.«.
65. Side 146, artikel 230, stk. 2, tabel 5, første kolonne, anden række
I stedet for:
»Boliger/erhvervs-ejendomme«
læses:
»beboelsesejendomme/erhvervsejendomme«.
66. Side 147, artikel 230, stk. 3
I stedet for:
»… er sikret fuldt ud med pant i fast ejendom til beboelse eller erhvervsejendomme, der er beliggende
på en medlemsstats område, hvis alle betingelserne i artikel 199, stk. 4, er opfyldt.«
læses:
»… er sikret fuldt ud med pant i beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på
en medlemsstats område, hvis alle betingelserne i artikel 199, stk. 3 eller 4, er opfyldt.«.
67. Side 153, artikel 244, stk. 2, litra c)
I stedet for:
»c) Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen,…«
læses:
»Hvis den mulige reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen,…«.
68. Side 154, artikel 244, stk. 5, litra d)
I stedet for:
»d) Der indhentes en udtalelse fra en autoriseret advokat, hvori det bekræftes, at kreditrisikoafdæknin-
gen kan håndhæves i alle relevante retsområder.«
læses:
»d) Der indhentes en udtalelse fra en kvalificeret juridisk rådgiver, hvori det bekræftes, at kreditrisikoaf-
dækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder.« .
69. Side 168, artikel 272, nr. 10
I stedet for:
»10) »den faktiske løbetid efter metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på
over et år«: forholdet mellem summen af den forventede eksponering i en nettinggruppes transakti-
oners levetid diskonteret med den risikofrie rente og summen af den forventede eksponering i løbet
af et år i en nettinggruppe diskonteret med den risikofrie rente.«
læses:
»10) »den faktiske løbetid« efter metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på
over et år: forholdet mellem summen af den forventede eksponering i nettinggruppens transaktio-
ners levetid diskonteret med den risikofrie rente, divideret med summen af den forventede ekspone-
ring i løbet af et år i nettinggruppen diskonteret med den risikofrie rente.«.
490
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0491.png
491
70. Side 173, artikel 279, litra a) og b)
I stedet for:
»a) Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, behandles som en fordring på modparten i en
derivatkontrakt (lang position), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.
b) Sikkerhed, som det har stillet til modparten, behandles som en forpligtelse til modparten (kort positi-
on), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.«
læses:
»a) Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, behandles som en forpligtelse til modparten i en
derivatkontrakt (kort position), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.
b) Sikkerhed, som det har stillet til modparten, behandles som en fordring på modparten (lang positi-
on), som forfalder den dag, hvor beregningen foretages.«.
71. Side 177, artikel 284, stk. 8
I stedet for:
»8. Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som beregnet af modellen, der er mere forsigtig…«
læses:
»8. Et institut kan benytte en værdi for fordelingen som beregnet ved metoden med interne modeller,
der er mere forsigtig…«.
72. Side 177, artikel 285, stk. 1, første afsnit
I stedet for:
»1. Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til markedsværdi,
kan et institut anvende en af følgende EPE-værdier:
a) den faktiske EPE, uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en margen plus
eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den daglige værdiansættelse og
fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering
b) et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den risikoperiode, margen-
aftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:
i) den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke »called« eller om-
tvistet sikkerhedsstillelse
ii) den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til margenaftalen, som ikke
udløser »collateral call«. Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimumsoverførsler, uafhæn-
gige beløb og initialmargener i henhold til margenaftalen
c) hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan instituttet med
forbehold af den kompetente myndigheds tilladelse anvende modellens EE- værdi direkte i ligningen
i artikel 284, stk. 5. De kompetente myndigheder giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at
modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimering af EE korrekt.«
læses:
»1. Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale og en daglig værdiansættelse til markedsværdi,
skal instituttet beregne den faktiske EPE som anført i dette stykke. Hvis modellen afspejler margenbereg-
ningens virkninger ved estimeringen af EE, kan instituttet med forbehold af den kompetente myndigheds
tilladelse anvende modellens EE-værdi direkte i ligningen i artikel 284, stk. 5. De kompetente myndighe-
der giver kun en sådan tilladelse, hvis de efterprøver, at modellen afspejler margenberegningens virknin-
491
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0492.png
492
ger ved estimering af EE. Et institut, der ikke har modtaget en sådan tilladelse, skal anvende en af følgen-
de faktiske EPE-værdier:
a) den faktiske EPE, beregnet uden hensyntagen til eventuel sikkerhed, modtaget eller stillet ved en
margen plus eventuel sikkerhedsstillelse over for modparten, der er uafhængig af den daglige vær-
diansættelse og fastsættelse af margen eller den aktuelle eksponering
b) den faktiske EPE, beregnet som den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af den risikoperio-
de, margenaftalen dækker, plus, afhængigt af hvad der er størst:
i) den aktuelle eksponering, herunder modtaget eller stillet sikkerhed, dog ikke »called« eller om-
tvistet sikkerhedsstillelse
ii) den største nettoeksponering, herunder sikkerhedsstillelse i henhold til margenaftalen, som ikke
udløser »collateral call«. Beløbet afspejler alle gældende tærskler, minimumsoverførsler, uafhæn-
gige beløb og initialmargener i henhold til margenaftalen.«.
73. Side 177, artikel 285, stk. 1, andet afsnit
I stedet for:
»… ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling 3,
eller …«
læses:
»… ved brug af de tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling 4,
eller …«.
74. Side 186, artikel 295, stk. 1, indledningen
I stedet for:
»Artikel 295
Godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun behandle følgende typer aftaler om netting
som risikoreducerende, hvis aftalen om netting er godkendt af de kompetente myndigheder i overens-
stemmelse med artikel 296 …«
læses:
»Artikel 295
Anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
Institutterne kan i overensstemmelse med artikel 298 kun behandle følgende typer aftaler om netting
som risikoreducerende, hvis aftalen om netting er anerkendt af de kompetente myndigheder i overens-
stemmelse med artikel 296 …«.
75. Side 186, artikel 296, stk. 1
I stedet for:
492
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0493.png
493
»Artikel 296
Godkendelse af aftaler om netting
1. De kompetente myndigheder godkender kun en aftale om netting, hvis betingelserne i stk. 2 og, hvis
det er relevant, stk. 3 er opfyldt.«
læses:
»Artikel 296
Anerkendelse af aftaler om netting
1. De kompetente myndigheder anerkender kun en aftale om netting, hvis betingelserne i stk. 2 og, hvis
det er relevant, stk. 3 er opfyldt.«.
76. Side 186, artikel 296, stk. 2, andet afsnit, første punktum
I stedet for:
»…kan aftalen om netting ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne.«
læses:
»…kan aftalen om netting ikke anerkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne.«.
77. Side 187, artikel 298, overskriften
I stedet for:
»Virkninger af godkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende«
læses:
»Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende«.
78. Side 189, artikel 299, stk. 2, litra g)
I stedet for:
»g) I forbindelse med godkendelse af masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner…«
læses:
»g) I forbindelse med anerkendelse af masternettingaftaler, der dækker tilbagekøbstransaktioner…«.
79. Side 190, artikel 303, stk. 2-5
Artikel 303, stk. 2-5 udgår.
80. Side 190, artikel 304, stk. 1
I stedet for:
»…i overensstemmelse med afdeling 1-8 er i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis det er rele-
vant.«
læses:
»…i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afsnit VI i tredje del, hvis det er rele-
vant.«.
493
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0494.png
494
81. Side 191, artikel 304, stk. 3
I stedet for:
»3. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende en kortere risikoperiode dækket af mar-
genaftalen, når…«
læses:
»3. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende en kortere margenrisikoperiode, når…«.
82. Side 191, artikel 304, stk. 4
I stedet for:
»4. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan mangedoble sin misligholdte eksponering med en
skala, når…«
læses:
»4. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan mangedoble sin eksponering ved misligholdelse
med en skala, når…«.
83. Side 191, artikel 305, stk. 2, litra a)
I stedet for:
»a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles, både for så vidt angår clearingmedlem og CCP, fra positioner og aktiver hos clearingmed-
lemmet og nævnte clearingmedlems andre kunder, og som…«
læses:
»a) De positioner og aktiver i nævnte institutter, som er relateret til nævnte transaktioner, bestemmes og
adskilles, hos både clearingmedlemmet og CCP'en, fra clearingmedlemmets og nævnte clearingmed-
lems andre kunders positioner og aktiver, og som…«.
84. Side 192, artikel 305, stk. 4
I stedet for:
»4. Når et institut, der er kunde, får adgang til en af CCP's tjenesteydelser…«
læses:
»4. Når et institut, der er kunde, får adgang til en CCP's tjenesteydelser…«.
85. Side 192, artikel 306, stk. 1, litra a)
I stedet for:
»a) det tillægger værdien af alle handelseksponeringer med QCCP'er en risikovægt på 2 %«
læses:
»a) det anvender en risikovægt på 2 % på alle sine handelseksponeringer med QCCP'er«.
86. Side 193, artikel 309, stk. 1
I stedet for:
494
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0495.png
495
»Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og
for uafdækkede bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (K i ) for de eksponeringer,
der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond
(DF i ) og fra uafdækkede bidrag (UC i ) til en sådan CCP: …«
læses:
»Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og
for ikke-indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP
1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (K i ) for de eksponeringer,
der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond
(DF i ) og fra ikke-indbetalte bidrag (UC i ) til en sådan CCP: …«.
87. Side 193, artikel 309, stk. 2
I stedet for:
»2. Med henblik på stk. 1 er uafdækkede bidrag, som …«
læses:
»2. Med henblik på stk. 1 er ikke-indbetalte bidrag bidrag, som …«.
88. Side 193, artikel 311, stk. 1, litra b)
I stedet for:
»b) Instituttet får — efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for
en CCP, som instituttet anvender, eller fra CCP'en selv — underretning om, at …«
læses:
»b) Instituttet er — efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for
en CCP, som instituttet anvender, eller fra CCP'en selv — blevet bekendt med, at …«.
89. Side 194, artikel 311, stk. 3, litra c)
I stedet for:
»c) anvende behandlingen i artikel 309 på dets indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på
dets uafdækkede bidrag til CCP'en«
læses:
»c) anvende behandlingen i artikel 309 på dets indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på
dets ikke-indbetalte bidrag til CCP'en«.
90. Side 208, artikel 344, stk. 2
I stedet for:
»2. Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med at
anvende den i stk. 3 og 4 omhandlede fremgangsmåde, …«
495
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0496.png
496
læses:
»2. Indtil ikrafttrædelsen af de i stk. 1 omhandlede tekniske standarder kan institutterne vedblive med at
anvende den i stk. 4, andet punktum, omhandlede fremgangsmåde, …«.
91. Side 224, artikel 382, stk. 4, litra d)
I stedet for:
»d) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra a) og b), og stk. 5, litra a), b) og
c), i forordning (EU) nr. 648/2012 og transaktioner med modparter, for hvilke artikel 115 i nærvæ-
rende forordning fastsætter en risikovægt på 0 % for eksponeringer mod disse modparter.«
læses:
»d) transaktioner med modparter som omhandlet i artikel 1, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 648/2012
og transaktioner med modparter, for hvilke artikel 114, stk. 4, og artikel 115, stk. 2, i nærværende
forordning fastsætter en risikovægt på 0 % for eksponeringer mod disse modparter.«.
92. Side 224, artikel 382, stk. 4
Følgende afsnit tilføjes:
»Ophører et institut for så vidt angår litra a) med at være fritaget på grund af overskridelse af grænse-
værdien for fritagelsen eller på grund af en ændring af grænseværdien for fritagelsen, forbliver udeståen-
de kontrakter fritaget indtil deres forfaldstidspunkt.«.
93. Side 226, artikel 383, stk. 5, litra c)
I stedet for:
»c) Den multiplikator på 3, som benyttes i beregningen af value-at-risk for obligationer og value-at-risk
i stresssituationer i overensstemmelse med Artikel 364, stk. 1, skal anvendes ved disse beregninger.
EBA kontroller konsekvensen i forbindelse med eventuelle tilsynsmæssige beslutninger om at an-
vende en højere multiplikator end 3 ved beregningen af value-at-risk og value-at-risk i stresssituatio-
ner i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Kompetente myndigheder, som anvender en højere mul-
tiplikator end 3, begrunder dette skriftligt over for EBA.«
læses:
»c) Den multiplikationsfaktor på 3, som benyttes i beregningen af value-at-risk for obligationer og va-
lue-at-risk i stresssituationer i overensstemmelse med Artikel 364, stk. 1, skal anvendes ved disse
beregninger. EBA kontroller konsekvensen i forbindelse med eventuelle tilsynsmæssige beslutninger
om at anvende en højere multiplikationsfaktor end 3 ved beregningen af value-at-risk og value-at-
risk i stresssituationer i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Kompetente myndigheder, som an-
vender en højere multiplikationsfaktor end 3, begrunder dette skriftligt over for EBA.«.
94. Side 228, artikel 386, stk. 1, første afsnit, litra b)
I stedet for:
»b) »index credit default swaps«, forudsat at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrø-
rende »index credit default swaps« til afdækning efter den kompetente myndigheds vurdering afspej-
les i tilfredsstillende grad i value-at-risk.«
læses:
»b) »index credit default swaps«, forudsat at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrø-
rende »index credit default swaps« til afdækning efter den kompetente myndigheds vurdering afspej-
les i tilfredsstillende grad i value-at-risk og i value-at-risk i stresssituationer.«.
496
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0497.png
497
95. Side 228, artikel 386, stk. 1, andet afsnit
I stedet for:
»Det i litra b) omhandlede krav om, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrørende
»index credit default swaps« til afdækning skal afspejles i value-at-risk, gælder også …«
læses:
»Det i litra b) omhandlede krav om, at basis mellem det enkelte modpartsspread og spread vedrørende
»index credit default swaps« til afdækning skal afspejles i value-at-risk og i value-at-risk i stresssituatio-
ner, gælder også …«.
96. Side 228, artikel 386, stk. 1, fjerde afsnit
I stedet for:
»…skal et institut kun afspejle 50 % af det fiktive beløb for indeksafdækninger i value-at-risk.«
læses:
»…skal et institut kun afspejle 50 % af det fiktive beløb for indeksafdækninger i value-at-risk og i va-
lue-at-risk i stresssituationer.«.
97. Side 230, artikel 394, stk. 2
I stedet for:
»… samt sine 10 største eksponeringer på konsolideret niveau mod uregulerede finansielle enheder,
som …«
læses:
»… samt sine 10 største eksponeringer på konsolideret niveau mod uregulerede enheder i den finansiel-
le sektor, som …«.
98. Side 232, artikel 395, stk. 7
I stedet for:
»7. Før de specifikke strukturforanstaltninger som omhandlet i stk. 5 om store eksponeringer…«
læses:
»7. Før de specifikke strukturforanstaltninger som omhandlet i stk. 6 om store eksponeringer…«.
99. Side 236, artikel 402, stk. 1, litra a)
I stedet for:
»a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risikovægt på højst 35 % for eksponeringer
eller dele af eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i erhvervsejendom, i henhold til arti-
kel 124, stk. 2.«
læses:
»a) Medlemsstatens kompetente myndigheder har fastsat en risikovægt på højst 35 % for eksponeringer
eller dele af eksponeringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendomme i henhold til ar-
tikel 124, stk. 2.«.
100. Side 242, artikel 415, stk. 5
497
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0498.png
498
I stedet for:
»5. Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel
112 i direktiv 2013/36/EU, giver …«
læses:
»5. Kompetente myndigheder, der udøver tilsyn på konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel
111 i direktiv 2013/36/EU, giver …«.
101. Side 243, artikel 416, stk. 3, andet afsnit
I stedet for:
»De i litra c), d) og e) i første afsnit omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra e)
omhandlede aktiver.«
læses:
»De i litra c), d) og e) i første afsnit omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, li-
tra a), e) og f), omhandlede aktiver.«.
102. Side 244, artikel 417, litra d)
I stedet for:
»d) en del af de likvide aktiver undtagen dem, der er omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra a), c) og e),
realiseres jævnligt …«
læses:
»d) en del af de likvide aktiver undtagen dem, der er omhandlet i artikel 416, stk. 1, litra a), c), e) og f),
realiseres jævnligt …«.
103. Side 250, artikel 424, stk. 6, andet punktum
I stedet for:
»… kan institutterne, uanset artikel 425, stk. 2, litra d), anvende symmetriske ind- og udgående penge-
strømme.«
læses:
»… kan institutterne, uanset artikel 425, stk. 2, litra g), anvende symmetriske ind- og udgående penge-
strømme.«.
104. Side 251, artikel 426, stk. 1
I stedet for:
»… for at præcisere betingelserne i artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og 10 i
nævnte artikel og artikel 424 for at tage …«
læses:
»… for at præcisere betingelserne i artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og 10 i
nævnte artikel, og artikel 424 for at tage …«.
105. Side 251, artikel 427, stk. 1, litra b), nr. iv)
I stedet for:
»… eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, jf. artikel 421, stk. 2«
498
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0499.png
499
læses:
»… eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, jf. artikel 421, stk. 1«.
106. Side 252, artikel 428, stk. 1, litra h), nr. ii)
I stedet for:
»ii) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af boligejendomme«
læses:
»ii) ikke-forlængelige lån og fordringer der har sikkerhed i form af beboelsesejendomme«.
107. Side 259, artikel 447, litra e)
I stedet for:
»e) de samlede ikkerealiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab ved fornyet vær-
diansættelse samt disse beløbs eventuelle medtagelse i kernekapitalgrundlaget eller det supplerende
kapitalgrundlag.«
læses:
»e) de samlede urealiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab ved fornyet værdian-
sættelse samt disse beløbs eventuelle medtagelse i den egentlige kernekapital.«.
108. Side 262, artikel 451, stk. 1, litra b)
I stedet for:
»b) en opdeling af den samlede eksponeringsforanstaltning samt en afstemning af den samlede ekspone-
ringsforanstaltning med de relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte årsregnskaber«
læses:
»b) en opdeling af den samlede eksponering samt en afstemning af det samlede eksponeringsmål med de
relevante oplysninger, der er oplyst i offentliggjorte årsregnskaber«.
109. Side 266, artikel 458, stk. 2, litra d), nr. iii)
I stedet for:
»iii) offentliggørelseskravene i artikel 431-455 eller«
læses:
»iii) offentliggørelseskravene i artikel 431-455«.
110. Side 267, artikel 460, stk. 2, indledningen:
I stedet for:
»2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i artikel 401 indføres i overensstemmelse
med følgende indfasning:«
læses:
»2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i artikel 412 indføres i overensstemmelse
med følgende indfasning:«.
111. Side 269, artikel 468, stk. 2, tredje afsnit
I stedet for:
499
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0500.png
500
»… ikke må fastsætte en relevant procentdel af urealiserede gevinster i henhold til nærværende artikels
stk. 2, der overstiger den relevante procentdel af urealiserede tab, som er fastsat i overensstemmelse med
artikel 467.«
læses:
»… ikke må fastsætte en relevant procentdel af urealiserede gevinster i henhold til nærværende artikels
stk. 2, der resulterer i en procentdel af urealiserede gevinster, der er indregnet i beregningen af den egent-
lige kernekapital, der overstiger den relevante procentdel af urealiserede tab, som er fastsat i overensstem-
melse med artikel 467.«.
112. Side 270, artikel 468, stk. 3
I stedet for:
»3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel af urealiserede ge-
vinster inden for de i stk. 2, litra a)-c), omhandlede intervaller, der ikke er fjernet fra den egentlige kerne-
kapital.«
læses:
»3. De kompetente myndigheder fastsætter og offentliggør den relevante procentdel af urealiserede ge-
vinster inden for de i stk. 2, litra a)-c), omhandlede intervaller, der er fjernet fra den egentlige kernekapi-
tal.«.
113. Side 270, artikel 468, stk. 4
I stedet for:
»4. Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), skal institutterne i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. de-
cember 2017 i deres kapitalgrundlag indregne den relevante procentdel som omhandlet i artikel 478 af
gevinster og tab, værdiansat til dagsværdi, fra afledte finansielle forpligtelser, som skyldes deres egen
kreditrisiko.«
læses:
»4. Uanset artikel 33, stk. 1, litra c), må institutterne i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. decem-
ber 2017 i deres kapitalgrundlag ikke indregne den relevante procentdel som omhandlet i artikel 478 af
gevinster og tab værdiansat til dagsværdi fra afledte finansielle forpligtelser, som skyldes ændringer i in-
stituttets egen kreditsituation. Den procentdel, der anvendes på tab værdiansat til dagsværdi, som skyldes
ændringer i instituttets egen kreditsituation, må ikke overstige den procentdel, der anvendes på gevinster
værdiansat til dagsværdi, som skyldes ændringer i instituttets egen kreditsituation.«.
114. Side 275, artikel 481, stk. 2, første punktum
I stedet for:
»2. Uanset artikel 36, stk. 1, litra i), og artikel 49, stk. 1 og 3, kan de kompetente myndigheder i perio-
den fra den 1 januar 2014 til den 31. december 2014 stille krav om eller tillade, at institutterne anvender
de metoder, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, når kravene i artikel 49, stk. 1, litra b) og e), ikke er
opfyldt, i stedet for at foretage fradrag i henhold til artikel 36, stk. 1.«
læses:
»2. Uanset artikel 36, stk. 1, litra i), og artikel 49, stk. 1, kan de kompetente myndigheder i perioden fra
den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 stille krav om eller tillade, at institutterne anvender de me-
500
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0501.png
501
toder, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, når kravene i artikel 49, stk. 1, litra b), ikke er opfyldt, i stedet
for at foretage fradrag i henhold til artikel 36, stk. 1.«.
115. Side 276, artikel 483, stk. 1, litra c) og d)
I stedet for:
»c) instrumenterne er af Kommissionen anset for at være forenelige med det indre marked i henhold til
artikel 107 i TEUF
d) hvis instrumenterne er tegnet af både medlemsstaten og private investorer, og der sker en delvis ind-
frielse af de instrumenter, som …«
læses:
»c) instrumenterne er af Kommissionen anset for at være forenelige med det indre marked i henhold til
artikel 107 i TEUF.
Hvis instrumenterne er tegnet af både medlemsstaten og private investorer, og der sker en delvis indfri-
else af de instrumenter, som …«.
116. Side 277, artikel 484, stk. 1
I stedet for:
»1. Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter og poster, der er udstedt eller var anerkendt
som egenkapital før den 31. december 2011, og som ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.«
læses:
»1. Denne artikel finder kun anvendelse på instrumenter og poster, der er udstedt senest den 31. decem-
ber 2011, og som kvalificerede til at kunne medregnes i kapitalgrundlaget den 31. december 2011, og som
ikke er omhandlet i artikel 483, stk. 1.«.
117. Side 278, artikel 486, stk. 4, litra c)
I stedet for:
»c) den nominelle værdi af ansvarlig fremmedkapital, der var udstedt den 31. december, nedsat med …«
læses:
»c) den nominelle værdi af ansvarlig lånekapital, der var udstedt den 31. december 2012, nedsat
med …«.
118. Side 278, artikel 486, stk. 4, litra d)
I stedet for:
»d) den nominelle værdi af de kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, undtagen instrumenter
og ansvarlig fremmedkapital som omhandlet…«
læses:
»d) den nominelle værdi af de kapitalposter, der er omhandlet i artikel 484, stk. 5, undtagen instrumenter
og ansvarlig lånekapital som omhandlet…« .
119. Side 279, artikel 489, stk. 1
I stedet for:
»… omfattet af kravene i nærværende artikels stk. 2-7.«
læses:
501
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0502.png
502
»… omfattet af kravene i nærværende artikel.«.
120. Side 279, artikel 489, stk. 5, litra a)
»a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den
1. januar 2013 eller derefter«
læses:
»a) instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1. ja-
nuar 2013 eller derefter«.
121. Side 280, artikel 490, stk. 1
I stedet for:
»… omfattet af kravene i nærværende artikels stk. 2-7.«
læses:
»… omfattet af kravene i nærværende artikel.«.
122. Side 280, artikel 490, stk. 4
I stedet for:
»4. Kapitalposterne betragtes ikke som supplerende kapitalposter fra den 1. januar 2013, hvis følgende
betingelser er opfyldt:«
læses:
»4. Kapitalposterne betragtes ikke som supplerende kapitalposter fra den 1. januar 2014, hvis følgende
betingelser er opfyldt:«.
123. Side 280, artikel 490, stk. 5, litra a)
I stedet for:
»a) instituttet kunne ikke gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den
1. januar 2013 eller derefter«
læses:
»a) instituttet kunne gøre brug af en førtidsindfrielsesmulighed med incitamenter til indfrielse den 1. ja-
nuar 2013 eller derefter«.
124. Side 282, artikel 494, indledningen:
I stedet for:
»Uanset artikel 4, stk. 1, nr. 71), litra b), kan justeret kapitalgrundlag omfatte supplerende kapital op til
følgende beløb:«
læses:
»Uanset artikel 4, stk. 1, nr. 71), litra a), nr. ii), og nr. 71), litra b), nr. ii), kan justeret kapitalgrundlag
omfatte supplerende kapital op til følgende beløb:«.
125. Side 283, artikel 495, stk. 2
I stedet for:
»2. Ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 114, stk. 4, indtil den 31.
december 2015 skal samme risikovægtning …«
502
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0503.png
503
læses:
»2. Ved beregningen af risikovægtede eksponeringer med henblik på artikel 114, stk. 4, indtil den 31.
december 2017 skal samme risikovægtning …«.
126. Side 283, artikel 496, stk. 1, indledningen
I stedet for:
»…der svarer til franske »fonds communs de créances«, jf. artikel 129, stk. 1, litra d) og e), forudsat…«
læses:
»…der svarer til franske »fonds communs de créances«, jf. artikel 129, stk. 1, litra d) og f), forudsat…«.
127. Side 283, artikel 496, stk. 1, litra a)
I stedet for:
»a) de securitiserede eksponeringer i fast ejendom til beboelse eller erhverv hidrører fra…«
læses:
»a) de securitiserede eksponeringer i beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme hidrører fra…«.
128. Side 283, artikel 496, stk. 2
I stedet for:
»… som kunne tildeles en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings
ikrafttrædelse, med henblik på …«
læses:
»… som kunne tildeles en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før den 28. juni 2013,
med henblik på …«.
129. Side 283, artikel 496, stk. 3
I stedet for:
»… som kunne tildeles en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før denne forordnings
ikrafttrædelse, med henblik på …«
læses:
»… som kunne tildeles en risikovægt på 20 % i henhold til national lovgivning før den 28. juni 2013,
med henblik på …«.
130. Side 283, artikel 497, stk. 1
I stedet for:
»1. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tekni-
ske standarder omtalt i slutningen af første afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
indtil der i henhold til artikel 14 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om tilladelse til CCP'en, alt
efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en Q
CCP
, forudsat at betingelsen i
første del af pågældende afsnit er opfyldt.«
læses:
»1. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i artikel 16, 25, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49 i forordning (EU) nr.
503
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0504.png
504
648/2012, eller indtil der i henhold til artikel 14 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om tilladelse
til CCP'en, alt efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en QCCP, forudsat at
CCP'en i den medlemsstat, hvor den er etableret, havde tilladelse til at levere clearingydelser i henhold til
den pågældende medlemsstats nationale ret, inden alle de i nævnte forordnings artikel 5, 8- 11, 16, 18, 25,
26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 46, 47, 49, 56 og 81 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder er
blevet vedtaget.«.
131. Side 283, artikel 497, stk. 2
I stedet for:
»2. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de ti reguleringsmæssige tekniske
standarder omtalt i slutningen af andet afsnit af artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, eller
indtil der i henhold til artikel 25 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om anerkendelse af CCP'en,
der er etableret i et tredjeland, alt efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet anse CCP'en for en
Q
CCP
.«
læses:
»2. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de ti reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49 i forordning (EU) nr.
648/2012, eller indtil der i henhold til artikel 25 i nævnte forordning er truffet en afgørelse om anerken-
delse af CCP'en, der er etableret i et tredjeland, alt efter hvilken dato der indtræffer først, kan instituttet
anse CCP'en for en QCCP.«.
132. Side 288, artikel 509, stk. 3, første afsnit
I stedet for:
»3. Efter at have hørt ESMA og ECB aflægger EBA senest den 1. december 2013 rapport til Kommissi-
onen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles høj
kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver med henblik på artikel 416 og passende »haircuts« for ak-
tiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, med undtagelse af de i artikel 404,
stk. 1, litra a), b) og c), omtalte aktiver.«
læses:
»3. Efter at have hørt ESMA og ECB aflægger EBA senest den 31. december 2013 rapport til Kommis-
sionen om hensigtsmæssige ensartede definitioner af stor og særdeles stor likviditet og høj og særdeles
høj kreditkvalitet vedrørende overdragelige aktiver med henblik på artikel 416 og passende »haircuts« for
aktiver, der kan betegnes som likvide aktiver i henhold til artikel 416, med undtagelse af de i artikel 416,
stk. 1, litra a), b) og c), omtalte aktiver.«.
133. Side 291, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012)
I stedet for:
»…, hvor en central modpart (CCP) har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i artikel 301, stk. 2.
litra b), i den pågældende forordning, skal CCP'en udregne K
CCP
som anført i nærværende artikels stk. 2
for alle de kontrakter og transaktioner, den afregner for alle de af sine clearingmedlemmer, der er dækket
af en given misligholdelsesfond.«
læses:
504
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0505.png
505
»…, skal CCP'en udregne KCCP som anført i nærværende artikels stk. 2 for alle de kontrakter og trans-
aktioner, den afregner for alle de af sine clearingmedlemmer, der er dækket af en given misligholdelses-
fond.«.
134. Side 292, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50a, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012)
Følgende afsnit tilføjes:
»Alle værdier i formlen i første afsnit vedrører værdiansættelsen ved afslutningen af dagen før udvek-
slingen af margin called on final margin call den pågældende dag.«.
135. Side 292, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50b, litra a), nr. i), i forordning (EU) nr. 648/2012)
I stedet for
»i) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra
a) og d) i forordning (EU) nr.575/2013«
læses:
»i) for eksponeringer, der opstår som følge af kontrakter og transaktioner opført i artikel 301, stk. 1, litra
a) og d) i forordning (EU) nr.575/2013, udregnes den i overensstemmelse med markedsværdimeto-
den i nævnte forordnings artikel 274«.
136. Side 292, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50b, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012)
Artikel 50b, litra d), i forordning (EU) nr. 648/2012 udgår.
137. Side 292, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50b, litra g), i forordning (EU) nr. 648/2012)
Artikel 50b, litra g), i forordning (EU) nr. 648/2012 udgår.
138. Side 293, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50b, litra i), nr. ii), i forordning (EU) nr. 648/2012)
I stedet for:
»ii) i en periode på tre måneder kan den anvende en NGR-værdi på 0,3 til at foretage beretningen af
PCEred i litra g)«
læses:
»ii) i en periode på tre måneder kan den anvende en NGR-værdi på 0,3 til at foretage beretningen af
PCEred i nærværende artikels litra h)«.
139. Side 293, artikel 520, nr. 1 (vedrørende artikel 50c, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 648/2012)
Artikel 50c, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 648/2012 udgår.
140. Side 294, artikel 250, nr. 3 (vedrørende artikel 89, stk. 5a, i forordning (EU) nr. 648/2012)
I stedet for:
»5a. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tek-
niske standarder omtalt i stk. 3, slutningen af første afsnit, eller indtil der i henhold til artikel 14 er truffet
en afgørelse om tilladelse til en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender den pågældende
CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de elleve reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i stk. 3 i slutningen af andet afsnit, eller indtil der i henhold til artikel 25 er
truffet en afgørelse om anerkendelse af en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender den
pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
505
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0506.png
506
Hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrangement med clearing-
medlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmargenen, som den har
modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, inkluderer de data, som
den skal indberette i overensstemmelse med artikel 50c, stk. 1, det totale beløb af initialmargenen, som
den har modtaget fra clearingmedlemmerne (IM).
Fristerne i nærværende stykkes første og andet afsnit kan forlænges med yderligere seks måneder, så-
fremt Kommissionen har vedtaget den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 497, stk. 3, i for-
ordning (EU) nr. 575/2013«
læses:
»5a. Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i artikel 16, 25, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49, eller indtil der i henhold
til artikel 14 er truffet en afgørelse om tilladelse til en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først,
anvender den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Indtil 15 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for den seneste af de reguleringsmæssige tekniske standar-
der, der er omhandlet i artikel 16, 26, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 47 og 49, eller indtil der i henhold til artikel
25 er truffet en afgørelse om anerkendelse af en CCP, alt efter hvilken dato der indtræffer først, anvender
den pågældende CCP den behandling, der er omhandlet i nærværende stykkes tredje afsnit.
Indtil fristerne fastlagt i nærværende stykkes første og andet afsnit, og med forbehold af nærværende
stykkes fjerde afsnit, hvis en CCP ikke har en misligholdelsesfond, og den ikke har et bindende arrange-
ment med clearingmedlemmerne, som gør det muligt for den at anvende hele eller en del af initialmarge-
nen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne, som om der var tale om indbetalte bidrag, inklude-
rer de data, som den skal indberette i overensstemmelse med artikel 50c, stk. 1, det totale beløb af initia-
lmargenen, som den har modtaget fra clearingmedlemmerne.
Fristerne i nærværende stykkes første og andet afsnit kan forlænges med seks måneder i overensstem-
melse med en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 497, stk. 3, i forord-
ning (EU) nr. 575/2013.«.
506
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0507.png
507
Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU)
nr. 648/2012
(Den Europæiske Unions Tidende L 176 af 27. juni 2013)
1. Side 2, betragtning 4, tredje punktum:
I stedet for:
»… denne forordning of Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (
2
).«
læses:
»… denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (
2
).«.
2. Side 36, artikel 26, stk. 3, første afsnit, andet punktum:
I stedet for:
»Med hensyn til udstedelser efter den 31. december 2014 klassificerer institutter …«
læses:
»Med hensyn til udstedelser efter den 28. juni 2013 klassificerer institutter …«.
3. Side 37, artikel 26, stk. 3, tredje afsnit, andet punktum:
I stedet for:
»EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 1. februar 2015.«
læses:
»EBA opstiller denne liste og offentliggør den første gang senest den 28. juli 2013.«.
4. Side 37, artikel 26, stk. 3, fjerde afsnit:
I stedet for:
»… beslutte at lade kapitalinstrumenter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 31. december
2014, udgå af listen …«
læses:
»… beslutte at lade kapitalinstrumenter, der ikke er statsstøtte, og som er udstedt efter den 28. juni
2013, udgå af listen …«.
5. Side 37, artikel 26, stk. 4, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. fe-
bruar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
507
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0508.png
508
6. Side 37, artikel 27, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
7. Side 39, artikel 28, stk. 5, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
8. Side 40, artikel 29, stk. 6, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
9. Side 40, artikel 32, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
10. Side 42, artikel 36, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
11. Side 42, artikel 36, stk. 3, andet afsnit:
508
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0509.png
509
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
12. Side 44, artikel 41, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
13. Side 48, artikel 49, stk. 6, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 1. februar 2015.«
læses:
»EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 28. juli 2013.«.
14. Side 50, artikel 52, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1. februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
15. Side 57, artikel 73, stk. 7, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
16. Side 58, artikel 76, stk. 4, andet afsnit:
I stedet for:
509
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0510.png
510
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
17. Side 59, artikel 78, stk. 5, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
18. Side 60, artikel 79, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
19. Side 61, artikel 83, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
20. Side 62, artikel 84, stk. 4, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
21. Side 62, artikel 84, stk. 5, andet afsnit:
I stedet for:
»Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 31 Decem-
ber 2014 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, …«
510
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0511.png
511
læses:
»Når et finansielt moderholdingselskab, der opfylder betingelserne i første afsnit, efter den 28. juni
2013 bliver et blandet finansielt moderholdingselskab, …«.
22. Side 68, artikel 99, stk. 5, tredje afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juli 2013.«.
23. Side 68, artikel 99, stk. 6, tredje afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juli 2013.«.
24. Side 69, artikel 101, stk. 4, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juli 2013.«.
25. Side 72, artikel 105, stk. 14, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 1
februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
26. Side 74, artikel 110, stk. 4, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2015.«
læses:
511
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0512.png
512
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
27. Side 232, artikel 395, stk. 6, andet afsnit:
I stedet for:
»… anvender en grænse for store eksponeringer på under 25 %, men mindst end 15 %, mellem den 31.
december 2014 og den 30. juni 2015, …«
læses:
»… anvender en grænse for store eksponeringer på under 25 %, men mindst end 15 %, mellem den 28.
juni 2013 og den 30. juni 2015, …«.
28. Side 241, artikel 415, stk. 3, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de po-
ster, der er præciseret i litra a), senest den 1 februar 2015, og for de poster, der er præciseret i litra b),
senest den 1. januar 2014.«
læses:
»EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de po-
ster, der er præciseret i litra a), senest den 28. juli 2013, og for de poster, der er præciseret i litra b), senest
den 1. januar 2014.«.
29. Side 254, artikel 430, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen 1 fe-
bruar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juli 2013.«.
30. Side 256, artikel 437, stk. 2, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2015.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juli 2013.«.
31. Side 268, artikel 462, stk. 2:
I stedet for:
»2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 456-460 tillægges Kommissionen for en
ubegrænset periode fra 31 december 2014.«
læses:
512
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0513.png
513
»2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 456-460, tillægges Kommissionen for en
ubegrænset periode fra 28. juni 2013.«.
32. Side 274, artikel 478, stk. 2:
I stedet for:
»2. Uanset stk. 1 skal den relevante procentdel for så vidt angår de i artikel 36, stk.1, litra c), omhandle-
de poster, der fandtes før den …, med henblik på anvendelsen af artikel 469, stk. 1, litra c), ligge inden
for følgende intervaller:
a) 0 til 100 % i perioden fra den 1 januar 2014 til den 2 januar 2015
b) 10 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2015 til 2 januar 2016
c) 20 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2016 til den 2 januar 2017
d) 30 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2017 den 2 januar 2018
e) 40 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2018 til den 2 januar 2019
f) 50 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2019 til den 2 januar 2020
g) 60 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2020 til den 2 januar 2021
h) 70 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2021 til den 2 januar 2022
i) 80 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2022 til den 2 januar 2023
j) 90 til 100 % i perioden fra den 2 januar 2023 til den 2 januar 2024«
læses:
»2. Uanset stk. 1 skal den relevante procentdel for så vidt angår de i artikel 36, stk.1, litra c), omhandle-
de poster, der fandtes før den 1. januar 2014, med henblik på anvendelsen af artikel 469, stk. 1, litra c),
ligge inden for følgende intervaller:
a) 0 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014
b) 10 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
c) 20 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016
d) 30 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017
e) 40 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018
f) 50 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019
g) 60 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020
h) 70 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
i) 80 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022
j) 90 til 100 % i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.«.
33. Side 276, artikel 481, stk. 6, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2014.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
34. Side 279, artikel 487, stk. 3, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
1 februar 2014.«
513
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0514.png
514
læses:
»EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juli 2013.«.
35. Side 281, artikel 492, stk. 5, andet afsnit:
I stedet for:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 1 februar 2014.«
læses:
»EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 28. juli 2013.«.
36. Side 281, artikel 493, stk. 3:
I stedet for:
»… kan medlemsstaterne for en overgangsperiode indtil ikrafttrædelsen af en retsakt, der vedtages i for-
længelse af undersøgelsen i henhold til artikel 507, dog ikke efter 2 januar 2029, helt eller delvis undtage
følgende eksponeringer …«
læses:
»… kan medlemsstaterne for en overgangsperiode indtil ikrafttrædelsen af en retsakt, der vedtages i for-
længelse af undersøgelsen i henhold til artikel 507, dog ikke efter den 31. december 2028, helt eller delvis
undtage følgende eksponeringer …«.
37. Side 285, artikel 501, stk. 4:
I stedet for:
»4. Kommissionen udarbejder senest den 2 januar 2017 en rapport om virkningen af de i denne forord-
ning fastsatte kapitalgrundlagskrav på udlån til SMV’er og fysiske personer …«
læses:
»4. Kommissionen udarbejder senest den 28. juni 2016 en rapport om virkningen af de i denne forord-
ning fastsatte kapitalgrundlagskrav på udlån til SMV’er og fysiske personer …«.
38. Side 291, artikel 515, stk. 1:
I stedet for:
»1. EBA rapporterer senest den 2 januar 2015 sammen med ESMA en rapport om, hvorvidt forordnin-
gen og de beslægtede forpligtelser under forordning (EU) nr. 648/2012 …«
læses:
»1. EBA rapporterer senest den 28. juni 2014 sammen med ESMA en rapport om, hvorvidt forordnin-
gen og de beslægtede forpligtelser under forordning (EU) nr. 648/2012 …«.
39. Side 294, artikel 521, stk. 2, litra c):
I stedet for:
»c) de bestemmelser i denne forordning, der pålægger ESA'erne at forelægge Kommissionen udkast til
tekniske standarder, og de bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommissionen beføjelser
514
 L 129 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget
1529403_0515.png
515
til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som finder anvendelse fra den 31
December 2014.«
læses:
»c) de bestemmelser i denne forordning, der pålægger ESA'erne at forelægge Kommissionen udkast til
tekniske standarder, og de bestemmelser i denne forordning, der tillægger Kommissionen beføjelser
til at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som finder anvendelse fra den 28.
juni 2013.«.
515