Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 13:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jakob Engel-Schmidt, Venstre, værsgo.

Så skal man nok enten forlade salen og tie stille eller sætte sig ned og tie stille – eller gøre begge dele.

Mine damer og herrer, det glæder mig, at der er interesse for behandlingen af det her lovforslag, forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, og at den tiltrækker så mange tilskuere og allerede giver anledning til så højlydte kommentarer fra salens ærede medlemmer – og en særlig velkomst til den nye beskæftigelsesminister; jeg ser på vegne af Venstre frem til samarbejdet.

Lovforslaget skal sikre, at personer, der får efterbetalt en social ydelse efter at have vundet en sag ved Ankestyrelsen om retten til f.eks. sygedagpenge, ikke efterfølgende mister deres uddannelses- eller kontanthjælpsydelse på grund af de nuværende formue- og fradragsregler i kontanthjælpslovgivningen. Det skal i øvrigt siges, at jeg i dag står her på vegne af den gode hr. Hans Andersen, så I skal forestille jer, at det er Venstres sædvanlige spydspids på arbejdsmarkedspolitikområdet, der står heroppe.

Forslaget indeholder en række emner som en ændring af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen. Personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld, skal have mulighed for f.eks. at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden; der skal ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingen. En samlet økonomisk konsekvens af forslaget skønnes at udgøre en offentlig merudgift på omkring 8 mio. kr. om året – det er penge, som vi i Venstre naturligvis er klar til at bruge på at rette op på den her urimelighed.

Vi har forståelse for problemstillingen, og vi støtter lovforslaget med de fremlagte ændringer af kontanthjælpslovgivningen. Vi støtter, at kommunerne fremover ser bort fra efterbetaling af offentlige ydelser ved opgørelse af indtægter.

Det er også vigtigt for mig at sige, at ...

Lige et øjeblik. Der er stadig væk, selv om der ikke er så mange medlemmer til stede nu, meget uro i salen. Tak.

På baggrund af denne slagkraftige irettesættelse fra formanden vil jeg så fortsætte med talen; tak for det.

Jeg var ved at redegøre for den meget spændende del af kontanthjælpssystemet, som jo er det nederste sikkerhedsnet for de borgere i Danmark, der enten ikke har noget job, eller som døjer med sociale problemer. Der mener jeg sådan set, at det er et spørgsmål om både moral og også om rimelighed, når man går ind og laver den foreslåede ændring, og det vil vi gerne hjælpe regeringen med. Vi skal derfor anbefale lovforslaget.

Det sidste, jeg vil sige – og det skal ikke opfattes som en kritik, men måske i virkeligheden mere som en opfordring til den nytiltrådte minister – er, at det jo er sørgeligt, at kommunerne i relativt mange tilfælde faktisk træffer en forkert afgørelse, som får nogle utilsigtede konsekvenser for de borgere, der mister deres ydelse. Jeg forestiller mig også, at der ligger en del mørketal på området, da det jo ofte er de lidt svagere borgere, der oplever at blive ramt både af sygdom og af at blive viklet ind i det offentlige klagesystem. Derfor kunne man måske med rette bede ministeren om at kigge på, om problemets omfang er rimeligt dokumenteret, og hvad vi kan gøre i fremtiden for at undgå, at kommunerne gang på gang træffer en urigtig afgørelse. Med det skal jeg sige tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne, værsgo.

I foråret kunne vi i dagspressen læse om Pia Laursen fra Vejle, der var på kontanthjælp. Hun havde vundet en klagesag over Vejle Kommune og fik efterbetalt sine sygedagpenge. Det skulle vise sig at være en dyr fornøjelse, for det betød, at kommunen kunne modregne efterbetalingen i Pia Laursens kontanthjælp i 3 ½ måneder. Ifølge avisen kostede det Pia Laursen 39.000 kr., at Vejle Kommune havde truffet en forkert afgørelse, og for Vejle Kommune kostede det ingenting. Som reglerne er i dag, bliver en kontanthjælpsmodtager nemlig modregnet i sin kontanthjælp, hvis vedkommende har fået en ydelse, på baggrund af at man lige har vundet en klagesag i forhold til det offentlige. Det er ikke i orden.

Det er Socialdemokraternes holdning, at det ikke skal lægges en kontanthjælpsmodtager til last, fordi der eksempelvis er sket en fejl i kommunens sagsbehandling, og det skal heller ikke være gratis for kommunen at lave fejl eller træffe en forkert afgørelse. Af den grund er det glædeligt, at vi i dag behandler L 13.

Med L 13 udmønter vi en aftale om en ændring af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen ved efterbetaling af sociale ydelser, som regeringen og Enhedslisten og SF indgik den 8. maj i år. Lovforslaget betyder, at personer, der får efterbetalt en social ydelse, ikke efterfølgende mister deres uddannelses- eller kontanthjælp på grund af formue- eller fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen.

Forslaget vil også have betydning for en person, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld. Vedkommende vil med lovforslaget få mulighed for at anvende sin efterbetaling til at tilbagebetale gælden. Ligeledes vil lovforslaget få betydning for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, hvor reglerne om fradrag af indtægter i kontant- og uddannelseshjælp finder samme anvendelse.

Samlet set betyder lovforslaget, at personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, i fremtiden ikke bliver straffet økonomisk for, at det offentlige laver fejl i sagsbehandlingen, og det giver for os Socialdemokrater rigtig god mening. Fejl i det offentliges sagsbehandling skal ikke lægges borgeren til last, og derfor skal kontanthjælpsmodtagere ikke modregnes i kontanthjælpen, hvis de får efterbetalt en ydelse med baggrund i, at de har vundet en klagesag i det offentlige.

Med L 13 sikrer vi, at den situation, som Pia Laursen og mange andre har stået i, fordi der var fejl i behandlingen af deres sag, ikke sker igen. Det er både sund fornuft og helt retfærdigt. Så Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det forslag, der ligger her, synes vi i Dansk Folkeparti er ret og rimeligt. Det er ikke rimeligt, at man, hvis man klager over en afgørelse og vinder sagen, så bliver modregnet de penge, man får udbetalt, i kontanthjælp og uddannelseshjælp. Og ligesom det er blevet fremført fra både Venstres og Socialdemokratiets side, finder vi også i Dansk Folkeparti, at det er totalt uretfærdigt, at selv om man vinder en sag i kommunen om en afgørelse, hvor man egentlig har mistet sin ydelse, så bliver det hele modregnet. For hvis man var fortsat på den ydelse, havde man fået en højere ydelse end kontanthjælp, og så er det ikke rimeligt, at det hele bliver modregnet. Den difference, altså det, man egentlig skulle have haft mere, er det ret og rimeligt at man får.

Så i Dansk Folkeparti kan vi støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag, L 13, er ikke en stor arbejdsmarkedsreform. Det her forslag vil ikke stjæle al opmærksomheden i medierne, men ikke desto mindre er det et meget vigtigt forslag og et meget vigtigt tiltag for den enkelte ledige og for den enkelte borger i det hele taget. For det handler om retssikkerhed; det handler om, hvad der er ret og rimeligt.

Nu vil jeg ikke gå ind i mange af de ting, som mine kære kollegaer allerede har sagt, men det helt afgørende er, at hvis man vinder en retssag mod f.eks. en kommune eller en myndighed, skal man ikke straffes for det. Det er helt essentielt. Som radikal kæmper jeg for retssikkerhed for en lang række aktører, grupper og borgere i det danske samfund – og også virksomheder. Og det er rigtig vigtigt, at retssikkerheden også gælder for ydelsesmodtagere og ledige, som vinder en retssag, og som efterfølgende oplever at blive trukket i forhold til de penge, de har. Det mener jeg ikke er rimeligt, og derfor handler det om ret og rimeligt. Det handler om retssikkerhed for den enkelte, og det handler selvfølgelig også om økonomi for den enkelte, og derfor støtter vi det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Fra SF's side vil vi også byde velkommen til den nye beskæftigelsesminister, og vi glæder os til samarbejdet.

Lovforslaget her retter op på en stor uretfærdighed og absurditet, som SF og også jeg personligt har kritiseret stærkt ved flere lejligheder. Et eksempel på de hidtidige regler er: En borger får stoppet sine sygedagpenge af kommunen i en periode, hun klager til Ankestyrelsen og vinder sagen over kommunen. Men på tidspunktet for udbetalingen er hun kommet på kontanthjælp, og så siger kommunen: Efterbetalingen af dine sygedagpenge betyder, at nu har du formue, og så stopper vi udbetalingen af din kontanthjælp, indtil du har spist det meste af efterbetalingen op. En kontanthjælpsmodtager må jo kun have 10.000 kr. i banken.

Det betød efter de hidtidige regler, at borgeren fik en dobbeltstraf. Først var det forkert, at vedkommende skulle miste sygedagpengene; dernæst fik borgeren ingen som helst glæde af det beløb, som vedkommende havde ret til og fik efterbetalt, for nu trak kommunen så i kontanthjælpen.

Det er simpelt hen at trække folk – og i mange tilfælde meget syge mennesker – totalt rundt i manegen. Systemet kørte fuldstændig rundt med den enkelte på en kafkask måde. Den enkelte borger blev simpelt hen umyndiggjort og magtesløs, samtidig med at kommunen faktisk kunne tjene penge på at begå en fejl gennem en besparelse.

Alt i alt har det været en hundrede procent uretfærdig og helt uholdbar situation, og derfor er det godt, at det nu bliver rettet op gennem den aftale, som SF, Enhedslisten og regeringen som nævnt indgik i begyndelsen af maj. Efterbetaling af offentlige ydelser betragtes fremover ikke som formue, der fører til fradrag i kontanthjælpen, inden for 2 år efter, at efterbetalingen er sket.

Til sidst vil jeg lige understrege, at den her regel faktisk trådte i kraft allerede den 1. juni i år gennem et aktstykke i Finansudvalget, men nu bliver det så fulgt op med en lovændring, som SF støtter meget varmt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skal også huske at sige velkommen og tillykke til den nye minister. Jeg skal dog også tilføje, at det ikke har ført til, at Enhedslisten har udskiftet sin arbejdsmarkedsordfører. Jeg er her kun som en ydmyg vikar i denne sag for hr. Finn Sørensen, men det ændrer ikke noget ved, at jeg da sådan set er meget glad for at være ordfører på det her lovforslag.

Det er jo, som adskillige talere har været inde på, et godt og rimeligt og retfærdigt lovforslag. Det eneste, man kan undre sig over, er, at der skulle gå så lang tid, før dette helt åbenlyse og indlysende retfærdige og rimelige lovforslag blev fremsat. Det er en tilstand, der har eksisteret i flere år, men lad nu det være.

Det her forslag udmønter en aftale, som regeringen, SF og Enhedslisten indgik i maj 2014, om, at der ikke skal ske modregning af den efterbetaling, som borgeren får, når han eller hun har vundet en sag. Som adskillige har påpeget heroppefra, er det jo helt indlysende rimeligt. Det her forslag lever op til de hensigter, vi havde med aftalen, og det kan man se af det beslutningsforslag, B 92, som vi fremsatte i april 2014, og som vi trak til fordel for den her aftale.

Det var jo, som det er sagt, sådan indtil den 1. juni i år, at der fik mange borgere reelt ikke noget ud af at vinde en ankesag. De fik efterbetalt deres manglende sygedagpenge eller anden social ydelse, men hvis de efterfølgende skulle have kontanthjælp, blev hele efterbetalingen modregnet i kontanthjælpen, fordi efterbetaling blev betragtet som enten formue eller indtægt, som skulle modregnes fuldt ud i kontanthjælpen. Det vil sige, at den kommune, som havde begået fejlen, blev belønnet, og den borger, der var ramt af den forkerte behandling, blev straffet.

Nu bliver der rettet op på den her åbenlyse urimelighed, og vi får genoprettet retssikkerheden for borgere, der får medhold i deres klagesag.

Jeg synes, at man skal rette mange tak til Kræftens Bekæmpelse, Danske Handicaporganisationer og Den Sociale Retshjælp, som har arbejdet meget hårdt på at få ændret loven. Og jeg vil da også godt benytte lejligheden til at sige tak til den tidligere beskæftigelsesminister, for at ændringen kunne træde i kraft den 1. juni i år.

Vi har dog stadig væk den opfattelse, at der er elementer i det her lovforslag, der godt kunne gøres bedre. Det vil vi vende tilbage til i løbet af udvalgsarbejdet. Men der er ingen tvivl om, at det her er et rigtig godt lovforslag, som vi støtter.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Selv om jeg også er vikar her i dag og kan byde velkommen til den nye minister, skal jeg ikke ødelægge den gode stemning, som det her forslag åbenbart aftvinger, og det kunne tyde på, at et enigt Folketing kan pege på, at det sådan set er helt rimeligt at få rettet op på de her urimeligheder, som jo gik på, at der var borgere, som kunne komme i en situation, hvor man ikke kunne sige, at det her var særlig hensigtsmæssigt, i forhold til at vi er i et retssamfund. Men det er der så nu rettet op på.

Jeg skal ikke forlænge debatten eller gentage de argumenter for det, som er fremsat her, men kun sige, at det betyder og fører til frem, at Liberal Alliance også kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Og det er et enigt Folketing, som kommer til at bakke op om det her lovforslag. For af og til kan vi godt undre os over systemet, når de her sager popper op, og vi finder ligesom de øvrige partier det ganske problematisk, at man altså kan blive trukket i ydelse som eksempelvis sygedagpenge, når man har vundet en sag ved Ankestyrelsen eller kommunen har ændret sin afgørelse.

Når kommunen begår fejl, skal det ikke være borgeren, der betaler for den her fejl. Når vi sætter mennesker først, kan vi også støtte det her lovforslag. Og til sidst vil jeg bare ønske hjertelig velkommen til den nye beskæftigelsesminister, og jeg glæder mig til samarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for det. Må jeg først benytte lejligheden til at sige tak for velkomsten. Jeg kan sige, at jeg glæder mig meget til samarbejdet med udvalget og ordførerne på området. Jeg synes, det er et vigtigt område, som jeg glæder mig til at give mig i kast med, og jeg skal gøre mit bedste, for at det samarbejde, som jo trods alt er så vigtigt i Folketinget, også fortsat skal gælde beskæftigelsesområdet. Så jeg tager de venlige ønsker med videre i arbejdet.

Jeg synes, at ordførerne på glimrende måde har skitseret, hvad det her lovforslag egentlig handler om, så det skal jeg ikke gentage. Jeg skal bare sige, at jeg sådan set er meget glad for, at det første lovforslag, jeg har som ny minister på området, er et lovforslag, som er med til at øge retssikkerheden for den enkelte borger. Det kan vel næsten ikke, havde jeg nær sagt, være ret meget bedre. Jeg synes, som også ordførerne har givet udtryk for, at vi med det her forslag har fundet den balance, som er vigtig – specielt for den enkelte borger, som skal være i centrum.

Så jeg vil sådan set bare her takke for førstebehandlingen og sige til udvalget, at jeg selvfølgelig vil gøre, hvad jeg kan, for at vi fra ministeriets side får besvaret eventuelle spørgsmål og debatter i udvalget så hurtigt som overhovedet muligt.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.