Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:

Forslag til lov om kommunale internationale grundskoler.

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 29.01.2015).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Peter Juel Jensen.

Tak, formand. Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud i kommunalt regi. Derved forbedres kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække udenlandske virksomheder. Med lovforslaget får kommunalbestyrelserne stor frihed til at udforme det grundskoletilbud, der bedst stemmer overens med lokale ønsker og behov.

Undervisningen, der efter lovforslaget skal gives inden for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningssproget i en kommunal international grundskoler skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse være enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget selvfølgelig dansk.

Kommunale internationale grundskoler optager undervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse, hvis forældrene ønsker dem optaget i skolen. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i skolen, sker optagelse efter objektive kriterier, f.eks. afstands- eller søskendekriterier, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der også optages danske børn og andre udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet.

Den bærende tanke i forslaget er at styrke kommunernes og virksomhedernes evne til at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og tiltrække udenlandske virksomheder. Men jeg indrømmer da også gerne, at såfremt en kommune vil bruge denne mulighed til at tage konkurrencen op med en allerede eksisterende friskole med samme tilbud, så kommer vi altså efter den kommune. Den mulighed, vi i dag giver kommunerne, forventer vi at man udvikler lokalt i samarbejde med alle gode kræfter og med respekt for de eksisterende tilbud.

Derfor bliver det også noget af det, vi fra Venstres side vil holde skarpt øje med. Venstre støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for det. Venstre er jo et borgerligt parti, og Venstre er også tilhængere af at støtte og styrke friskolerne og privatskolerne. Ordføreren har sikkert også læst høringssvarene og høringsnotatet, og der fremgår det jo meget klart, at alle friskoleforeninger og alle privatskoleforeninger er stærkt kritiske over for dette lovforslag. Og hvorfor er de så det?

Det er de, fordi de synes, at det, der foregår, er konkurrenceforvridende. For elever på en kommunal international skole kommer til at gå gratis, mens elever på internationale skoler skal betale. Hvordan forholder ordføreren sig til denne kritik, især set i lyset af at Venstre er et borgerligt parti?

Ordføreren.

Tak. Jeg er glad for spørgsmålet. Ja, Venstre er et borgerligt parti, og Venstre er også et parti, der hylder mangfoldighed. Hvis nogle forældre gerne vil have et anderledes skoletilbud end det, som tilbydes fra statens side, jamen så skal der være mulighed for at lave en friskole. Det står vi fuldstændig bag ved.

Men vi anerkender altså også, at der er egne af landet, hvor der ikke er den her type skoler, og dermed står kommunerne væsentlig ringere i forhold til at kunne tiltrække udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft, der kan være med til at sikre et skattegrundlag.

Derfor sagde jeg også i min ordførertale, at vi holder skarpt øje med, at kommunerne spiller med de allerede eksisterende tilbud.

Alex Ahrendtsen.

Ordføreren accepterer altså, at kommunerne kan konkurrenceforvride. Hvordan forholder ordføreren sig til, at Friskoleforeningen mener, at man kun ser et behov i en til tre kommuner i landet – maksimalt.

Ordføreren.

Tak. Jeg kan jo ikke lide tanken om, at det her på nogen måde kan bruges, så det virker konkurrenceforvridende. Det er også derfor, jeg siger, at det er noget, vi holder skarpt øje med. Kommunerne har fået en yderligere frihedsgrad, således at de kan være med til at mætte efterspørgslen på de her skoletilbud og sikre, at der kan tiltrækkes højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Den tankegang burde Dansk Folkeparti, som også er et borgerligt parti, også gå ind for, så jeg synes, at vi i fællesskab skal sætte det her skib i søen.

For det her kan jo være afgørende for, at en dansk kommune har evnen til at tiltrække udenlandske virksomheder, der kan være med til at sikre et højere skattegrundlag og dermed vækst og beskæftigelse.

Så jeg vil da opfordre Dansk Folkeparti til at springe med på det her lovforslag, så vi i fællesskab kan sikre, at det bliver udmøntet på en måde, så det skaber glæde hele vejen rundt, opfylder intentionerne i lovforslaget og ikke bliver misbrugt.

Tak til Venstres ordfører. Og så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, fru Annette Lind.

Fra socialdemokratisk side – og jeg taler også på vegne af Det Radikale Venstre – er vi rigtig glade for forslaget her, som gør livet lidt lettere for vores kommuner, der sammen med os herinde på Christiansborg arbejder for at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet.

For det er jo netop forslagets indhold, at det bliver nemmere for vores kommuner, som på baggrund af lokale behov og ønsker selv kan vælge at oprette en international grundskole. Det er et godt redskab, hvis man skal kunne tiltrække udenlandsk ekspertise og udenlandske virksomheder til lokalområdet. I dag er det jo allerede sådan, at der i privat regi kan oprettes grundskoletilbud med internationale linjer, men det er ikke det samme, som at de netop findes i den pågældende kommune, eller at der er pladser nok.

KL vurderer også, at behovet vil stige i de kommende år, og derfor er det kun godt, at vi med forslaget her giver kommunerne en ny mulighed, hvis de selv ønsker det, til at oprette en kommunal skole med enten fransk, engelsk eller tysk som undervisningssprog. Med hensyn til dansk er det selvfølgelig sådan, at sproget dansk skal bruges i faget dansk.

Det er et forslag, som vil gavne hele landet. Det er jo nemlig sådan, at vores virksomheder, der bruger højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, er fordelt rundtomkring i vores land, og med forslaget her kan man fremover vælge at imødekomme lokale behov for, at der også er en skole til de børn, som midlertidigt bor i området, fordi deres forældre arbejder på en lokal virksomhed. Det er ganske snusfornuftigt, at vi åbner op for den her mulighed, og Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre støtter derfor forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

En kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Socialdemokraternes tidligere folkeskoleordfører Troels Ravn har jo tidligere udtalt sig om internationale skoler, og det gjorde han til Venstres tidligere ordfører Karen Ellemann, som efter indgåelsen af aftalen ønskede internationale skoler. Og der svarede Troels Ravn jo meget ærligt, at det ville være forligsbrud.

Nu har Socialdemokraterne så sammen med regeringspartneren fremsat dette lovforslag, og mit spørgsmål til den nye ordfører på området skal så være, om hun deler Troels Ravns opfattelse, altså at det vil være forligsbrud at fremsætte forslag om internationale skoler efter indgåelsen af skoleaftalen.

Ordføreren.

Det her er et kommunalt tilbud uden for folkeskoleloven. Der er ikke nogen tvivl om, at det her ikke er forligsbrud.

Alex Ahrendtsen.

Det er jo meget interessant, hvad der bliver svaret her. Hvis vi ser på høringssvarene, kan vi se, at man kan oprette disse kommunale internationale skoler i en eksisterende folkeskolebygning, hvis der er ledige lokaler. Hvordan kan det så ikke hænge sammen med folkeskoleloven, folkeskoleaftalen? Det vil jeg gerne have et svar på.

Ordføreren.

Det her bliver selvstændige skoler med en selvstændig ledelse. Det her bliver skoler, som bliver drevet ud fra de rammer, som kommunerne nu sætter. Det ligger uden for folkeskoleloven; det ligger uden for, hvad der ellers er af love for folkeskolen.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så går vi til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Alex Ahrendtsen. (Annette Vilhelmsen går på talerstolen) . Der er desværre ikke plads til to på talerstolen. Værsgo.

Sikke en ivrighed. Jeg troede ikke, vi havde fået et nyt medlem i Dansk Folkeparti!

Regeringen har med dette lovforslag opsagt folkeskoleforliget. Det er praksis i Folketinget, at forligsparter kan anse forliget for opsagt, hvis man fremsætter beslutningsforslag eller lovforslag i salen om emner, der er indgået forlig om, og dette er tilfældet her.

Internationale skoler var en del af folkeskoleaftalen, og Dansk Folkeparti sagde klart, at vi kun ville indgå en aftale om folkeskolen, hvis afsnittet om internationale skoler røg ud af aftalen. Man kan bare gå tilbage og se på de tidligere aftaleudkast, bl.a. fra maj 2013, hvor der optræder internationale skoler i afsnit 2.8, og det blev taget ud, hvilket forligsparterne anerkendte. Efterfølgende har Socialdemokraternes tidligere folkeskoleordfører over for TV 2 klart tilkendegivet, at det var forligsbelagt stof, da man ytrede ønske om internationale skoler.

Lad mig også henvise til, at regeringen ønskede at gøre internationale grundskoler til en del af vækstforhandlingerne. Men vores ordfører, Martin Henriksen, mindede om, at det var forligsbelagt stof, hvilket alle godtog, hvorefter det blev pillet ud af forhandlingerne.

I Dansk Folkeparti er vi grumme kede af, at regeringen har opsagt folkeskoleforliget. Vi vil gerne forblive i forliget, men kan bare konstatere, at nu er det opsagt. Det vil betyde, at alle forligspartier er fritstillet, når det gælder folkeskoleaftalen. Vi vil efter valget benytte os af denne frihed med henvisning til nærværende lovforslag, hvis vi kommer i en position, hvor vi kan tillade os det, og det er jo ikke godt for folkeskolen. Vi har lovet hinanden, at den skulle have ro.

Efter et valg kan et nyt flertal med simpelt flertal gennemføre, hvad man ikke kunne indtil i dag, og jeg kan komme i tanke om mange ting, man kunne finde flertal til, medmindre regeringen sadler om og tager lovforslaget af bordet, og det kan den nå endnu.

Til vores borgerlige samarbejdspartnere vil jeg sige, at det fortsat er skuffende, at man på den måde omgår en vigtig samarbejdspartner. Det vil ikke gøre det lettere for nogen af os i den kommende folketingsperiode.

Regeringen forsvarer sig med, at det ikke er forligsbrud, fordi loven laves uden om folkeskoleloven. Så er det godt nok mærkeligt, at der i lovforslaget mange gange henvises til folkeskoleloven, f.eks. i § 3, stk. 3, hvor der henvises til folkeskolelovens § 38, eller § 6, stk. 2, hvor der henvises til folkeskolens regler om formål, kompetencemål osv. osv. Jeg skal ikke læse alle disse henvisninger op. Jeg tror, at man har forstået meningen.

Helt besynderligt er det, at de kommunale internationale skoler skal indgå i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen hvert andet år skal udarbejde på folkeskoleområdet jævnfør folkeskolelovens § 40.

Det fremgår også af et høringsnotat, at eventuelle ledige lokaler på en folkeskole kan benyttes, under forudsætning af at der er en klar institutionel adskillelse mellem den kommunale internationale grundskole og folkeskole. Kan man virkelig ikke se, at dette område i høj grad er forligsbelagt stof?

Lad mig understrege, at DF ikke er imod internationale skoler som sådan. Vi er tilhængere af, at fri- og privatskoler kan oprette internationale skoler og linjer og gerne i samarbejde med erhvervslivet. Det sidste kniber det med. Dansk erhvervsliv har udviklet en kontanthjælpsmentalitet, der bevirker, at man vil have det offentlige til at betale for alt. I dette tilfælde for højt betalte udenlandske medarbejderes børn skolegang og vel at mærke medarbejdere, som er vant til at betale i dyre domme uden for Danmark.

Vi har svært ved at se, at arbejdsmand Hansens skattepenge skal betale for, at en højt betalt udenlandsk medarbejders børn kan gå gratis i skole. Men meningen er måske snarere at få udenlandske medarbejdere med lave lønninger til landet, så de kan fungere som løntrykkere.

Hertil kommer, at de kommunale internationale skoler ikke lever op til IB-standarden, hvilket bevirker, at de udenlandske medarbejderes børn ikke kan træde ind i en IB, når de forlader Danmark igen.

Vi har også bemærket, at Danmarks Privatskoleforening, private gymnasier, Dansk Friskoleforening, Foreningen for Kristne Friskoler, Lilleskolerne og også de tyske i Nordslesvig, Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening kritiserer lovforslaget, fordi 1) man vurderer, at der kun er behov i 1-3 kommuner, 2) fordi det kan være konkurrenceforvridende over for privat- og friskoler, 3) fordi undervisningen bliver gratis, 4) fordi tilsynet er mangelfuldt i forhold til friskoletilsynet og 5) fordi internationale fri- og privatskoler kan dække behovet.

Som så ofte før er det Dansk Folkeparti, der står alene over for den forenede internationale front i Folketinget. Vi stemmer imod og anser lovforslaget for forligsbrud, og det er vi godt nok kede af.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Det her er jo en yderst interessant drejning. Det er bare lige for helt at forstå det, for det kan være, jeg er lidt langsom i opfattelsen: Betragter Dansk Folkeparti sig ikke længere som en del af folkeskoleforliget?

Ordføreren.

Vi betragter os som en del af forliget. Det er regeringen, der nu med dette lovforslag har opsagt det. Vi ser gerne, at regeringen tager det her lovforslag af bordet, så vi fortsat har et forlig. Det er normal praksis i Folketinget, at når man fremsætter beslutningsforslag eller lovforslag på et område, hvor der er indgået forlig og aftale, anses det for at være opsagt. Det er bare det, vi stilfærdigt påpeger.

Merete Riisager.

Det forstår jeg godt, og jeg kan fuldstændig følge ordførerens beskrivelse af begivenhedernes gang. Og uagtet indholdet af det lovforslag, vi nu behandler her, er det jo rimeligt, at betragte det som et brud på forliget. Men jeg skal bare lige høre: Er der andre dele af det forlig, der ligger, som Dansk Folkeparti ønsker at tage op igen, når nu man betragter folkeskoleforliget som værende opsagt?

Ordføreren.

Efter valget kan vi jo tage hvad som helst op. Alle parter står jo frit, når en regering har opsagt et forlig. Jeg kan godt komme i tanker om en hel masse ting, og jeg tror også, at fru Merete Riisager kan komme i tanker om nogle ting, selv om hun ikke er med i forliget. Jeg tror også, De Konservative har nogle ønsker på det område.

Jeg er egentlig lidt ked af, og jeg tror også, det er skidt for regeringen, at vi nu kommer til at stå så frit. For det vil jo betyde, at nogle af de ting, som regeringen har kæmpet hårdt for, kan vi begynde at kigge på, altså ting, som de borgerlige ikke har været så glade for. Og regeringen ved godt, hvilke ting det er.

Jeg skal bare endnu en gang opfordre regeringen til at tage det her lovforslag af bordet af hensyn til folkeskoleaftalen og af hensyn til børnene og den ro, som folkeskolen egentlig skal have.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler nu, er jo et lovforslag, som er en konsekvens af, at vi lever i globaliseret verden. Vi har brug for at kunne tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, forskere, kunstnere m.m., og vi har brug for, at de kan komme til Danmark og være med til at udvikle på højt internationalt niveau. Hvis vi vil tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og ikke mindst tiltrække udenlandske virksomheder og videnspersoner, er det derfor helt afgørende, at vi kan tilbyde rammer, som faktisk kan sikre et velfungerende hverdagsliv for nogle personer, der kommer til Danmark mere eller mindre varigt.

Det er ikke nok at lokke med gode lønninger og arbejdsvilkår. Vi skal også skabe uddannelsesmuligheder og livsmuligheder for hele familien, når de flytter til Danmark. Hvis vi ikke gør det, kan det påvirke incitamentet til at flytte til Danmark, og det kan jo skade mangfoldigheden og til syvende og sidst skade dansk erhvervsliv. Det er der ikke nogen der kan være interesseret i.

De kompetencer og det, som eleverne lærer ved at gå på en international skole, er kompatibelt med den viden og de kompetencer, som de får på andre internationale skoler rundt i verden, og derfor er det af stor betydning for tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft, som ofte er folk, som skifter job og skifter land hyppigt.

Når det er sagt, skal det pointeres herfra, at den her måde at lovgive på ikke må blive en glidebane henimod at opdele folkeskolen for at pleje private interesser. Internationale skoler er blot et supplement på linje med andre initiativer.

Det er fuldstændig korrekt – det er også blevet nævnt heroppe fra – at vi har en folkeskolelov, og vi har en lov, der gælder for frie skoler og privatskoler, og nu får vi så med lovforslag nr. L 130 en lov, som ligger ved siden af folkeskoleloven; uden for folkeskoleloven.

Det synes jeg vi skal følge meget nøje, og jeg vil anbefale, at der bliver lavet evalueringer af det her initiativ. For det er fuldstændig korrekt, at da det ikke var muligt i folkeskoleforligskredsen at få opbakning til, at kommuner i regi af folkeskolen kunne få en hjemmel til at oprette internationale skoler under folkeskoleloven, så er det her en måde at sidestille på. Det er en glidebane, og vi skal være ualmindelig opmærksomme på, hvordan det kan påvirke de andre skoleformer.

Det, som er vigtigt med de internationale skoler, når vi igen tager udgangspunkt i børnene, er, at det skal være et godt tilbud også til danske børn med tosprogede forældre, hvis det viser sig, at de internationale skoler ikke kan fyldes op med børn, som kommer hertil og går på skolerne, altså dem, som skolerne sådan set er skabt til. Så skal det være muligt, hvis kommunen kan godkende det, at de børn så kan optages på de her skoler, hvor indlæringen kan foregå på modersmålet.

Det, der er centralt her, er, at udgifterne påhviler kommunalbestyrelserne. Det er skoler, der fungerer uden forældrebetaling. Der kan ikke opkræves forældrebetaling, men der kan på vilkår som i folkeskolen opkræves betaling til SFO.

Vi er stilfærdigt positive over for forslaget, men jeg vil meget gerne pointere, at vi vil følge udviklingen i sagen meget nøje, fordi det er en lov, som ekstraordinært vedtages uden om folkeskoleloven. I den bedste af alle verdener skulle der have været så stor imødekommenhed i folkeskoleforligskredsen, at det her tilbud også kunne have været oprettet i regi af folkeskolen. Det var ikke muligt. Vi har rigtig gode initiativer i øvrigt under folkeskoleloven med profilskoler, og vi har allerede også nogle gode muligheder i de frie private skoler. Men her var det så ikke muligt at nå frem til det.

Jeg vil lige gøre opmærksom på én forskel, før jeg afslutter og siger, at vi tilslutter os forslaget. Der er en lille forskel i formålsparagraffen for folkeskolen og så formålet med det her, der knytter sig til de internationale skoler.

Folkeskolelovens formålsparagraf afsluttes med, at formålet er åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Den del er ikke med i det her, men derfor vil jeg alligevel have en forventning om, at det er det, som de internationale børn og unge mødes med, når de møder en skole i Danmark. Vi tilslutter os forslaget.

Kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo altid rart, når en socialist vil gavne dansk erhvervsliv, det skal ordføreren da have tak for. Hun vil samtidig sikre rammer for de her udenlandske medarbejderes børn, og derfor støtter hun lovforslaget. Men det kan man jo allerede gøre i dag. Frie og private skoler kan oprette internationale linjer og skoler, hvilket Dansk Folkeparti også støtter.

Jeg ved, at ordføreren kommer fra Fyn, hvor der er mange friskoler, og at ordføreren også er en fortaler for friskolerne og går ind for friskolerne og derfor har sagt det mange gange. Gør det så ikke noget ved ordføreren, når hun læser høringssvarene fra friskoleforeningerne og privatskoleforeningerne, som virkelig kritiserer det her forslag skarpt, fordi det udsætter dem for ulige konkurrence? Hvad er ordførerens holdning til den skepsis?

Ordføreren.

Jo. Jeg vil lige aflive en myte: Jeg ved simpelt hen ikke, om vi skal tilbage til tiden før Jellingstenene, før man som socialist ikke var optaget af, at der var en bæredygtig vækst i samfundet, at der var jobs, at der var muligheder for at leve. Det er simpelt hen en meget gammeldags tænkning, må jeg sige, og vi har om nogen været optaget af, at der er fremdrift herhjemme, og at der er et internationalt udsyn.

Jeg synes, det er en lidt underlig drejning, som hr. Alex Ahrendtsen kommer med her. For havde Dansk Folkeparti reelt ønsket det ud fra en god borgerlig tankegang, som jeg forventer at Dansk Folkeparti repræsenterer, så havde man jo gjort det muligt i folkeskoleregi at sidestille folkeskolen, som vi kender den i dag, og implicit at kunne give kommunerne mulighed for i regi af folkeskoleloven også at kunne lave internationale skoler, sådan at vi havde bevaret en folkeskole og en fri- og en privatskole.

De to skoleformer er begge meget vigtige for, at man egentlig kan sige, at vi lever op til grundlovens § 76. Der er jo frit skolevalg, vi har ikke skolepligt, vi har undervisningspligt. Men det har Dansk Folkeparti ikke ønsket.

Det skal jeg stort beklage, men så er intentionen i forhold til de børn, der kommer hertil, at de også har mulighed for at kunne klare sig, hvis de rejser med forældrene videre. Det synes jeg at vi har en forpligtelse til.

Alex Ahrendtsen.

I Dansk Folkeparti tror vi jo på, at danske skatteyderpenge skal gå til en folkeskole, hvor der bliver undervist på dansk og ikke på alle mulige andre sprog. Det er jo den afgørende forskel mellem os og resten her i salen.

Så nævner ordføreren, at selve lovforslaget er en glidebane. Det er rigtigt, og det er jo en glidebane ved en kløft, for når man ender på den, ryger man hele vejen ned. Og det er det, der er ved at ske.

Lovforslaget er jo forligsstof, ordføreren har selv været inde på, at det var en del af forhandlingerne. Giver ordføreren ikke Dansk Folkeparti ret i, at det her egentlig er forligsstof, og at man slet ikke kan fremsætte sådan et lovforslag, hvis man er oprigtig og husker de forhandlinger, der foregik? Jeg ved godt, at ordføreren ikke var med det meste af vejen – men alligevel.

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i. Jeg har netop redegjort for det og sagt, at det var et ønske fra en stor del af forligskredsen, at det blev muligt at lave internationale skoler i regi af folkeskoleloven. Så har Dansk Folkeparti en ideologisk kamp mod andre sprog, og der må jeg altså sige, at uanset hvad, så er dansk et meget lille sprog, og skal det være muligt for børn at vokse op i Danmark – børn, der kommer hertil og skal være her 1, 2 eller 3 år og så skal videre – så er det sådan set afgørende vigtigt, at de får mulighed for at kvalificere sig på deres modersmål også i en skolemæssig sammenhæng.

Men det var Dansk Folkeparti ikke interesseret i, og der må man jo bare sige, at det er en ideologisk uenighed. Vi er meget åbne over for mangfoldighed, men vi er også meget optaget af, at børn – alle børn – skal have lov til at udvikle sig på deres modersmål og blive så dygtige som overhovedet muligt. Og så er jeg for øvrigt meget glad for, at nogle af de forskere, vidensarbejdere og kunstnere – på alle mulige niveauer – som kommer hertil, også bidrager til statskassen og betaler skat. Det må vi da trods alt også hilse velkommen, når det sker.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Tak, og tak for ordførertalen. Jeg har først en kommentar, og så har jeg et spørgsmål til ordføreren.

Jeg synes, det er fremgået flere gange af debatten her i salen om det her punkt, som om udenlandsk arbejdskraft, der arbejder i Danmark, ikke betaler skat i Danmark. Selvfølgelig betaler man skat i Danmark, når man arbejder i Danmark. Det var lige en misforståelse. Så det er altså ikke hr. og fru Jensen, der kommer til at finansiere det her alene.

Derudover kan jeg forstå på ordføreren, at ordføreren måske var – jeg vil ikke sige kritisk – jeg vil sige sådan lidt betænkelig ved dele af det her lovforslag og ligesom Venstre var meget opsat på, at det her kom til at virke efter hensigten.

Skulle ordføreren sammen med mig så ikke foreslå resten af de partier, som agter at stemme for det her, at vi indbygger en revisionsklausul, således at vi hiver den her lov frem om x antal år, som det nu passer, og så kigger vi på, om den er kommet til at opfylde og mætte det behov, som den var tiltænkt at mætte?

Ordføreren.

Jo, og det synes jeg oven i købet ville være ganske fornuftigt generelt, når vi fremsætter nye lovforslag, altså at vi følger det tæt, og at vi selvfølgelig også hele tiden er opmærksomme på, om det opfylder det formål, det har. Så vi kan jo eventuelt i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget gå ind og se på at få skrevet ind, at der skal være en evaluering om et vist antal år. Det tror jeg ville være ganske fornuftigt, og vi bliver forhåbentlig også klogere på det her.

Så vil jeg bare lige sige: Det var ikke mig, der udtalte, at der ikke blev betalt skat, altså at det skulle være hr. og fru Jensen, der betalte skat til andre folks børn. Det er ikke korrekt – tværtimod – og det er ikke mig, der har sagt det.

Peter Juel Jensen.

Bortfalder.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Merete Riisager, idet jeg forstod, at SF's ordfører også talte for Det Radikale Venstre. Nej, det gjorde Socialdemokraterne. Under alle omstændigheder er det nu fru Merete Riisager, der taler for Liberal Alliance.

Tak. Jeg nøjes med at tale for mig selv i dag.

Vi behandler nu L 130 om internationale kommunale grundskoler. I Liberal Alliance er vi meget optaget af internationalisering i hele uddannelsessektoren, og vi mener, at der er mange muligheder for at skabe et bedre udsyn i forskellige dele af uddannelsessektoren. Således også i grundskolerne, og vi ser gerne, at man åbner nye muligheder som den, der ligger på bordet i dag.

Det, som vi ikke er så positive over for ved det forslag, der ligger her, er, at man har lavet det på en sådan måde, at de fælles rammevilkår for den samlede grundskole er noget skæve. Det vil sige: I dag har vi jo altså internationale grundskoler, som er private, og de stilles ringere med det her forslag, sådan at der altså kommer en unfair konkurrence.

Det udmønter sig bl.a. ved, at kommunale skoler kan oprettes på alle tidspunkter af året, hvorimod de private skal indrapporteres den 15. august året før. Der er endda en lang række vilkår, hvor de private skoler stilles ringere. Der er mindre fleksibilitet i forhold til elevsammensætning, og det er også sådan, at kommunerne kan tilføre midler til kommunale internationale skoler uden om den eksisterende ramme, hvilket igen stiller de private skoler ringere.

Så vi mener altså, at det forslag, der ligger på bordet, burde have været gennemgået ud fra sådan en overordnet betragtning af, hvordan det står til med grundskolen som sådan i Danmark, og hvordan vi sikrer, at der bliver en sund balance, og at man ikke bare flytter de elever, der i dag er på velfungerende private internationale grundskoler, over i den kommunale ramme.

Det, vi må være optaget af, er, at der er de bedst mulige tilbud, at der er en sund konkurrence imellem de forskellige skoleformer, og at rammesætningen altså er mere ligeligt fordelt end det, der ligger i det her forslag.

Så vi stiller os en lille smule undrende over for den måde, forslaget er udformet på. Vi er jo positive over for hensigten, men vi kommer altså ikke til at ramme den grønne knap og nok heller ikke den røde. Vi ser en mulighed for at diskutere det her, og vi ser meget gerne, at man laver nogle justeringer, så der kommer et bedre lovforslag på bordet.

Så vil jeg tillade mig at sige, nu jeg står her, at vi selvfølgelig synes, at det er meget, meget interessant, at Dansk Folkeparti med det her lovforslag betragter hele folkeskoleforliget som værende opsagt. Det er en helt ny situation, som vi ser frem til at de andre partier også forholder sig til. Det er jo sådan, at folkeskolen generelt er ekstremt presset i øjeblikket af de mange, mange forandringer, der ligger i den samlede folkeskolereform.

Man slås lige nu derude med arme og ben, og det er rigtig svært at få mulighed for at holde fokus på kernefagligheden. Der er så meget støj med den her reform, så det simpelt hen bliver for svært at holde skole.

Derfor ser vi med glæde på den udvikling, som Dansk Folkeparti her skitserer, og vi glæder os til at høre, hvad de andre partiers holdninger er til det, og til at vi sammen kan prøve at kigge på, hvordan folkeskolen kan få noget mere luft til at bedrive skole. Tak.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

Burde Liberal Alliance ikke stemme nej til dette forslag? For som det fremgår af høringssvarene fra privatskolerne, er de jo grumme kede af det. Forslaget er jo konkurrenceforvridende, i og med at eleverne i kommunale internationale skoler kommer til at gå gratis i skole.

Vi ved jo, at Liberal Alliance er et liberalt parti – det hævder de i hvert fald selv – og dermed også støtter det private initiativ. Det her er jo snarere Socialistisk Internationale, så burde Liberal Alliance ikke stemme nej til forslaget?

Ordføreren.

Spørgsmålet for et liberalt parti er jo, om man her skal stemme nej og glæde sig over intentionen, eller stemme ja og så prøve at få rettet op på det. Det er helt ærligt et dilemma – der findes jo dilemmaer i politik. Men vi er også optaget af, at der bliver givet nogle frihedsgrader til de kommunale skoler. Det er jo en liberal kernesag, og det er da også det, der ligger i det her forslag. Vi er meget kede af den måde, det er blevet udformet på, og vi synes, det er lidt klodset, at man ikke har taget de private grundskoler mere i ed og lyttet til dem, sådan at man kunne have fået lavet en bedre rammesætning af lovforslaget.

Alex Ahrendtsen.

Jeg skal selvfølgelig ikke anbefale, hvad Liberal Alliance skal gøre hernede i Folketingssalen, men jeg vil opfordre ordføreren til lige at gå hjem og tale med sin gruppe en gang til og i mellemtiden tage en snak med friskoleforeningerne.

For de siger meget klart i deres høringssvar, at de er imod det, og at de synes, det er et dårligt forslag, og at man skal stemme nej – de siger ikke, at man skal stemme nej, men det ligger nærmest i høringssvarene.

Så min opfordring skal egentlig bare være, at Liberal Alliance genfinder sit liberale hjerte og stemmer nej.

Ordføreren.

Det er jo altid rigtig rart med gode råd fra hr. Alex Ahrendtsen. Dem lytter jeg gerne til. Men i forhold til at bedrive liberal politik er det klart, at der lytter jeg mere til de egentlig liberale politikere i mit eget parti.

Som sagt ser vi gerne flere frihedsgrader til kommuneskolerne – meget gerne. Vi er også optaget af, at der er en fair konkurrence mellem de forskellige. Og det er et dilemma. Vi er ærgerlige over, at en god intention er blevet udformet på den her lidt klodsede måde.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Tak for det. At kommunerne nu med det her lovforslag får mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud synes vi er et godt initiativ – endda et nødvendigt initiativ i en globaliseret verden. Vi har allerede internationale skoler i privat regi, og mange af dem fungerer rigtig godt. Nu kommer kommunerne så med dér, hvor der er potentiale for det.

Der er områder i landet, hvor der er en meget høj koncentration af internationale virksomheder eller danske virksomheder med mange internationale medarbejdere. I de områder vil det her lovforslag styrke mulighederne for både at bevare, men også tiltrække både virksomheder og arbejdskraft.

Hvis der er ledig kapacitet, vil kommunerne også kunne optage danske børn på skolerne, og det vil i nogle tilfælde uden tvivl være en god mulighed for nogle forældre, som måske har fravalgt den kommunale skole til fordel for f.eks. en international privatskole. Jeg er ikke i tvivl om, at der for nogle kommuner vil være mulighed for at trække ressourcestærke familier tilbage til det kommunale skoletilbud igennem nogle af de her internationale grundskoler.

I min vennekreds har jeg flere par, der har boet og arbejdet i udlandet, f.eks. i USA, Frankrig, Dubai eller Kina. De har haft deres børn i internationale skoler. Nogle af dem er så vendt hjem til Danmark i perioder, måske i et par år, og der var det helt naturlige valg for dem, at børnene i de perioder skulle fortsætte i en international skole. Der var bare ingen kommunale tilbud, og derfor måtte de i flere tilfælde fragte børnene rigtig langt, for at de kunne komme i et privat tilbud. Det gælder også for familier, der har boet i udlandet, og som måske mere permanent er vendt hjem til Danmark.

Jeg ved, at kommunerne byder det her velkommen, og det samme gør mange af de større internationale virksomheder og en del både danske og internationale familier. Det forbedrer vores muligheder for at tiltrække udenlandske virksomheder og rekruttere international arbejdskraft, og det er rigtig, rigtig vigtigt for samfundet. Derfor støtter vi forslaget.

Men som flere allerede har nævnt, mener vi også, det er rigtig vigtigt, at vi følger det her tæt, og at vi evaluerer oprettelsen af de første internationale grundskoler ude i kommunerne.

Der er korte bemærkninger. Den første er fra hr. Alex Ahrendtsen.

Ordføreren var jo ikke ordfører under forhandlingerne. Faktisk er jeg efterhånden den eneste ud over Lotte Rod og ministeren, der møder op til forligskredsmøderne – der er blevet skiftet gevaldigt ud. Ordføreren kan så heller ikke bevidne, at det her var en del af forhandlingerne, og at det blev taget ud. Derfor er det forligsbrud, at det er blevet fremlagt af regeringen hernede, og forliget er dermed så blevet opsagt, og vi står alle sammen frit efter valget. Men jeg bliver altså nødt til at stille ordføreren et spørgsmål alligevel.

Det, jeg vil spørge om, er i forbindelse med, at de her kommunale internationale skoler ikke bliver efter IB-standard. Hvordan har ordføreren det med det? Det betyder jo, at udenlandske medarbejderes børn ikke bare kan rejse til et andet land og gå i en IB-skole.

Ordføreren.

I forhold til den første del om forliget vil jeg sige, at jeg ved, at ministeren skal på talerstolen om et øjeblik, så det vil jeg lade hende svare på. Det er trods alt ministeren, der administrerer forliget, og som ordføreren også rigtigt nok sagde, var jeg ikke selv en del af de forhandlinger i den tid. Så den får ministeren lov til at svare på.

Flere har allerede nævnt det, altså at der måske er ting i det her, der kunne forbedres, og derfor lagde jeg også i afslutningen af min tale vægt på, at jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi følger det her tæt og evaluerer det. For det kan sagtens være, at der er elementer, som kan gøre det her til et endnu bedre initiativ.

Jeg er ikke sikker på, at det var det, spørgeren mente, men jeg tror i hvert fald, at der, som spørgeren nævner, er nogle ting, som vi skal følge, og måske kommer vi til den konklusion, at det kunne være en overvejelse værd at ændre på nogle af de ting – f.eks. i forhold til relationen til andre IB-skoler.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Grunden til, at de ikke følger IB-standarden, er jo, at det er en del af folkeskolen. Vi kalkerer de her internationale skoler efter folkeskolen.

Det næste, jeg vil spørge om, er noget, jeg bed mærke i at ordføreren nævnte, nemlig at de her kommunale internationale skoler kan bevirke, at erhvervslivet så kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Hvorfra ved ordføreren det? Det kunne jeg godt tænke mig at få at vide. Er det nogle rapporter, som fortæller det?

Ordføreren.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at bo i udlandet igennem flere år og igennem flere perioder, både på den ene og den anden side af Atlanten, og det samme har rigtig mange i min vennekreds. Og jeg ved, hvor meget skolen betyder, og hvor meget man kigger efter lige præcis de rigtige skoletilbud, når man skal træffe så store beslutninger som f.eks. at flytte til et andet land for at bosætte sig og arbejde.

Derfor er jeg slet ikke et sekund i tvivl om, at for mennesker, der får tilbudt et job i Danmark eller får en jobmulighed, eller for virksomheder, der overvejer at etablere sig, har det en stor betydningm, hvilke skoletilbud der er– det er jeg ikke det mindste i tvivl om. For mange af de her mennesker – både danskere, der færdes i det internationale arbejdsmiljø, men også andre, der kommer hertil – betyder det meget, at børnene kan blive en del af et internationalt skolemiljø.

Som jeg også nævnte i min ordførertale, ved jeg fra min egen vennekreds, at selv når man er kommet retur til Danmark, har det nogle gange været det rigtige tilbud at forblive i internationale skoler. Så derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at det vil styrke mange kommuners muligheder for at tiltrække dygtig arbejdskraft – og måske endda også tiltrække større internationale virksomheder til lokalområdet – hvis man har internationale skoletilbud.

For det her skal selvfølgelig ikke være en konkurrent til de private og de frie skoler, som flere også har været inde på. Det er ikke det, der er formålet med det for os. Det skal være et supplement der, hvor man ikke har de her internationale privatskoletilbud. Det er der rigtig mange steder man ikke har, og derfor tror jeg også, det her kan blive aktuelt flere steder rundtomkring i landet.

Merete Riisager.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det første går på, at ordføreren ser nogle rigtig fantastiske muligheder i L 130 i forhold til vækst . Altså, i Liberal Alliance er vi som sagt helt med på og optaget af, at kommuneskolen skal have flere frihedsgrader, og vi ser gerne, at de får mulighed for at oprette internationale grundskoler.

Men jeg synes måske nok, at det her vækstperspektiv bliver trukket noget længere ud, end hvad der egentlig er realistisk. Vi står herinde og diskuterer, men der er også en verden derude med nogle helt virkelige vilkår. Vil ordføreren ikke bekræfte, at alle de privatskoler, der findes, og som er internationale grundskoler, har ledig kapacitet, sådan som det er lige nu? Det er bare for lige at tage den.

Så vil jeg spørge helt konkret: Dansk Folkeparti betragter folkeskoleforliget som værende opsagt fra regeringens side med L 130. Hvordan ser Konservative på det?

Ordføreren.

Det kan godt være, at vækstdagsordenen er lige stor nok, hvis man tænker det i forhold til det nationale perspektiv. Men jeg tror ikke, den er det, hvis man tænker det i forhold til en kommune. Jeg kunne som et eksempel forestille mig min egen kommune, som er sådan en pæn dansk gennemsnitskommune, som ikke har nogen som helst tilbud af den her slags.

Der er ingen, der siger, at det her skal være kæmpestore skoler, men det, at man måske havde et internationalt tilbud, kunne da sagtens gøre, at det ikke bare kunne tiltrække international arbejdskraft i nogle af de virksomheder, hvor det er aktuelt, men også tiltrække bare en enkelt international virksomhed. Det kunne da være et meget, meget spændende vækstperspektiv for en kommune. Og det kunne det sådan set også være i et regionalt perspektiv.

For jeg er enig i, at der sikkert er pladser rundtomkring på nogle af de private og frie internationale skoler, som der er, men der er et begrænset antal af dem – også i nogle særlige egne af landet, hvor der kunne være potentiale for det.

I forhold til forliget må jeg svare, som jeg også svarede spørgeren fra Dansk Folkeparti, nemlig at ministeren administrerer det, og derfor får ministeren lov til at svare på om et øjeblik.

Merete Riisager.

Tak. Skal jeg forstå det på den måde, at man så på Lolland eller i Nordjylland eller på Fyn skal oprette internationale kommuneskoler i den forhåbning, at der så vil komme virksomheder til? Altså at det skal være den anden vej rundt, nemlig at man ligesom opretter en kommuneskole, der er international, og så håber på, at der kommer virksomheder til i den kommune? For ellers kan jeg ikke rigtig se, hvordan det skal kunne tiltrække virksomheder. Skal man have mere kapacitet stående ledig, eller hvordan forestiller ordføreren sig det?

For i dag er det jo sådan, at hvis der er et behov, reagerer markedet. Ordføreren er fra et parti, der i hvert fald i udgangspunktet tror på markedskræfterne, så hvis der var et behov, ville de så ikke være opstået privat? Det er bare for igen at spørge ind til det her vækstperspektiv, som jeg synes får alt, hvad den kan trække.

Det mener jeg jo må være op til kommunerne at vurdere enkeltvis. Det er svært at gøre sig klog på. Jeg kan sagtens tænke på eksempler – også fra min egen del af landet – hvor det ikke har været på tale, og hvor jeg aldrig har hørt om det, men hvor jeg sagtens kunne se vækstmuligheder i det. Jeg kan godt forstå spørgerens perspektiv, nemlig at den får lige hårdt nok på væksttrommen, men jeg tror, det handler om, hvilket perspektiv man ser det i.

Det her er jo noget, kommunerne opretter. Og det er noget, de opretter, netop på baggrund af – og det står også defineret i lovforslaget – de helt konkrete behov og muligheder, som man ser i kommunen. Derfor er det jo deres tilbud, deres valg, og derfor har jeg også fuld tillid til, at kommunerne nok skal finde en balance og oprette dem der, hvor det er aktuelt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil godt sige tak for den meget brede opbakning til lovforslaget, der giver kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoler. Jeg skal sige, at Enhedslisten, som desværre ikke har mulighed for at være til stede, også støtter lovforslaget.

Jeg vil godt lige gå en anelse ind i vækstdagsordenen, for det er det, der har været til diskussion som et af punkterne. Det her er jo lige præcis en mulighed for kommunerne. Det er, som jeg i øvrigt synes den konservative ordfører gjorde meget fint rede for, netop for at give en mulighed for det et sted, hvor der ikke er en international skole i privat regi. De er der, og de er gode, og de er velfungerende, men de ligger jo meget spredt. Og der, hvor der er behov for et internationalt grundskoletilbud, altså hvor kommunen vurderer, at det vil understøtte muligheden for både at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, som er i området i en periode, åbnes der for den mulighed. Og det er jo på kommunens egen regning og risiko.

Det er vigtigt at kunne gøre det. Det er ikke, fordi vi har en forestilling om, at der vil være mange kommuner, der vil søge det. Vi har fået henvendelser fra nogle kommuner, og det er jo også på baggrund af et ønske fra KL om, at den her mulighed skulle kunne etableres. Og derfor er jeg glad for, at der er så bred en opbakning til at give kommunerne den mulighed.

Så har Dansk Folkeparti anført, at det skulle være et brud med folkeskoleforliget. Det er det selvfølgelig ikke. Det her berører ikke folkeskoleloven. Det er korrekt, at regeringen og de øvrige partier, som er med i folkeskoleforligskredsen, havde ønsket, at man kunne oprette det, sådan at det levede helt op til folkeskolelovens bestemmelser – selvfølgelig med nogle ændringer i forhold til sprogkravene.

Det var Dansk Folkeparti imod, og det respekterer vi selvfølgelig hundrede procent. Det betyder også, at det lovforslag, der ligger her, om kommunale internationale grundskoler, jo netop ikke stiller krav om, at man skal gøre, fuldstændig som de gør i folkeskolen. Det her ændrer ikke folkeskoleloven. Den er sin egen lov, på sine egne betingelser.

Hvis man endelig skal sige, at der er noget inspiration, så er det i forhold til de frihedsgrader, som de frie grundskoler har, som jo også har deres egen lov, og som i øvrigt ikke er forligsbelagt. Men her gives der mulighed for det til en kommune.

Det fører mig over til det næste, jeg gerne vil sige, for det har vi gjort os meget umage med – og det ligger også i forlængelse af noget, der ikke mindst har Venstres opmærksomhed, og som der også bliver peget på i nogle af høringssvarene – nemlig at det jo ikke skal være konkurrenceforvridende i forhold til private tilbud, der kan det samme.

Det er som sagt ikke særlig mange steder, der er internationale private grundskoler, og det er derfor, vi åbner for det. Men for at understrege, at det ikke må være konkurrenceforvridende, er der faktisk indsat – bl.a. også i forlængelse af høringssvarene fra Danmarks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening – følgende i bemærkningerne til lovforslagets punkt 3.2.1., sjette afsnit, og jeg læser op:

»Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der er behov for at oprette en kommunal international grundskole, undersøge mulighederne for, om de internationale frie grundskoler (...) i lokalområdet kan fremskaffe de nødvendige pladser.«

Så det er netop for at understrege yderligere, at der selvfølgelig ikke er nogen idé i at oprette en, hvis der i forvejen er en velfungerende privat international grundskole. Hvorfor skulle en kommune dog så gøre det? Men det er netop sat ind for at undgå mistanken om, at de kan blive udkonkurreret.

Der er fra bl.a. De Konservatives og SF's side blevet rejst et ønske om, at det skal skrives lidt tydeligere – selv om vi altid følger al lovgivning – at de ting, der kommer til at ske, skal evalueres, bl.a. også for, at nogle af de bekymringer, der kunne være, forhåbentlig bliver gjort til skamme. Det synes jeg vi skal kigge på i udvalgsarbejdet; det kan være ganske fornuftigt.

Så med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for den brede tilslutning til det, som jeg tror vil være et vigtigt supplement til de forskellige skoleformer, vi har her i Danmark.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Selvfølgelig er det et forligsbrud. Jeg står her med side 8 af aftaleudkastet fra maj 2013, og der er der et afsnit 2.8, der hedder Internationalisering, og der er der to afsnit, og de har kantede parenteser. Afsnit med kantede parenteser var noget, vi var uenige om i forligskredsen, og det skulle så tages ud.

Dermed har de her internationale skoler jo været en del af forhandlingerne. Dansk Folkeparti betingede sig for at være med, at de blev taget ud. Det, regeringen så gør, er, at man opretter de her kommunale internationale skoler, som er lig en folkeskole. Det eneste, der er forskelligt derfra, er, at undervisningssproget ikke er dansk.

Så selvfølgelig er det forligsbrud, og selvfølgelig er folkeskoleforliget opsagt efter valget. Bekymrer det virkelig ikke ministeren, at alle partier nu er fritstillet efter et valg og kan finde et flertal til at lave ændringer af folkeskolen?

Ministeren.

Jeg vil godt understrege, at det her er et særskilt skoletilbud. Og jeg kan love Dansk Folkepartis ordfører, at hvis vi havde gjort det, som alle partier undtagen Dansk Folkeparti ville, nemlig at give det som en mulighed i forhold til folkeskolen, så ville det have medført en række ændringer. Så ville det have været en helt anden tekst.

Det her – og det var det, som jeg sagde – læner sig op ad det, vi ser i forhold til de frie grundskoler. Det betyder, at der er en række frihedsgrader, hvor man ikke skal gøre det på samme måde som i folkeskolen. Det kunne vi og de andre partier have ønsket os, men det ville Dansk Folkeparti ikke være med til, og derfor respekterede vi, at det ikke blev en del af folkeskoleloven. Derfor er det her skoletilbud også anderledes end det, som vi havde forestillet os.

Derfor er det jo ikke bare frihedsgrader i forhold til sprog. Det er i forhold til lærerkvalifikationer og i forhold til prøveformer osv., hvor der er en række frihedsgrader, som vi også kender fra de frie grundskoler.

Så dette er ikke forligsbrud. Det står selvfølgelig Dansk Folkeparti frit at trække sig. Jeg vil nu opfordre Dansk Folkeparti til at overveje, om det vil være klogt, for jeg synes, det er vigtigt, at vi er sammen, og at man også kvitterer for det samarbejde, vi har haft i folkeskoleforligskredsen. Og vi har faktisk gjort os meget umage med at respektere, at det er en forligskreds, og derfor er det her et helt andet skoletilbud.

Så er det den anden korte bemærkning fra Alex Ahrendtsen.

Dansk Folkeparti trækker sig ikke. Vi er i forliget. Det er de øvrige partier i Folketingssalen, der nu opsiger forliget, i og med at de er med i det her lovforslag og stemmer for det. Vi er i forliget, resten trækker sig. Det vil jeg gerne understrege.

Så vil jeg bare lige minde om, at de her kommunale internationale skoler kan oprettes i en eksisterende folkeskolebygning. Forældrene kommer ikke til at se forskel, de tror jo bare, det er en folkeskole. Og alle kommuner får lov til at oprette de her skoler, også der, hvor der er internationale linjer i privatskolerne, og det vil skabe unødig konkurrence.

Så minister: Danske Folkeparti opfordrer fortsat til, at man tager det her forslag af bordet, så vi fremover stadig væk har et forlig, som regeringen nu har opsagt.

Undervisningsministeren.

Jeg vil bare for en god ordens skyld sige, at det er regeringen selv, der vælger at opsige forlig. Selvfølgelig opsiger vi ikke forliget, for det her angår ikke folkeskoleloven. Det er et selvstændigt skoletilbud med en række frihedsgrader, man ikke kender i folkeskoleloven. Det er i øvrigt noget, som alle de øvrige partier i forligskredsen bakker op om. Men det er på samme måde, som det er med lovgivningen for de frie grundskoler.

Det er en selvstændig lov med det flertal bag, der er. Jeg håber nu alligevel, at Dansk Folkeparti vil overveje, om det ikke er en god idé at bakke op om det folkeskoleforlig, vi har, for det her omfatter altså ikke folkeskoleloven.

Tak til ministeren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen for anden runde. Værsgo.

Der er lige behov for at sige nogle ting, for ministeren vil åbenbart ikke høre, hvad der bliver sagt.

Dansk Folkeparti er med i skoleforliget, vi trækker os ikke. Vi bliver i skoleforliget, vi er glade for at være med i det. Det, vi bare konstaterer, er, at regeringen har opsagt forliget.

Det er normal praksis i Folketinget, at når en forligspart fremsætter et beslutningsforslag eller regeringen fremsætter et lovforslag, som der er en aftale eller et forlig om, så kan de øvrige parter betragte forliget som opsagt.

Forliget gælder jo frem til valget, herefter er alle fritstillet, og vi er grumme kede af det, for folkeskolen har faktisk brug for noget ro. Vi har brug for, at seks ud af otte partier står sammen om det her, og jeg bliver jo bare nødt til at sige til ministeren og til Folketingets partier, at man skal respektere alle parter.

Det, der sker her, er, at der er fem ud af seks parter i en aftale, som ikke respekterer Dansk Folkepartis ønsker. Det var helt klart en del af folkeskoleaftalen, at hvis vi skulle være med i det her, så skulle man ikke oprette internationale skoler.

Så gør man det, at man opretter dem i sådan en lidt snedig manøvre – og indrømmet, det er snedigt lavet – hvor man laver en særskilt lov. Det er simpelt hen bare ikke i orden, og så må jeg bare igen henlede opmærksomheden på, og jeg gentager det med vilje: Dansk Folkeparti trækker sig ikke fra dette forlig. Det er regeringen, der har opsagt det. Så meget har jeg da forstået med hensyn til den praksis, der normalt er her i Folketinget – og jeg er en vårhare, jeg har jo kun siddet her i 3 år. Jeg var selv på vej med et beslutningsforslag på et tidspunkt og måtte så trække det, fordi jeg var en del af folkeskoleaftalen; det var før, vi indgik vores folkeskoleforlig.

Jeg synes bare, det er en umanerlig dårlig måde at behandle sine forligspartnere på, at man fremsætter sådan et lovforslag. Det er faktisk, når man ikke kan stole på sine forligspartnere, at politik er værst, og jeg har egentlig altid stolet på ministeren. Jeg synes faktisk, at ministeren er godt kørende, at hun er en dygtig minister og en dygtig forhandler, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle stå hernede i salen med sådan et lovforslag i hænderne.

Jeg stolede på, at vi havde en aftale til gavn for folkeskolen. Men det ideologiske, der går på tværs af de internationalt orienterede partier, har simpelt hen gjort, at fristelsen har været for stor, og det vil vi gang på gang gentage. Og efter valget vil vi pege på det, der er sket her i dag, og sige: Regeringen opsagde i sin tid folkeskoleforliget; nu må vi se, hvad vi kan få ud af det.

Vi bliver i forliget, og jeg vil da også opfordre resten til at blive og sige nej til det her lovforslag. Lad os vende tilbage til forhandlingsbordet i stedet for den her lidt luskede manøvre.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen, der har ønsket yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse. Det er der ikke, og så betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.